Legislator Case Law & Legislation
C19981106532 DK

Meddelelse om behandlingen af straffesager efter udlændingelovens § 59 a om transportørers pligt til ikke at medtage passagerer uden rejselegitimation og visum til Danmark (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1998 11065 Historic

Meddelelse om behandlingen af straffesager efter udlændingelovens § 59 a om transportørers pligt til ikke at medtage passagerer uden rejselegitimation og visum til Danmark (* 1)

For at sikre at der i forbindelse med straffesagsbehandling vedrørende overtrædelse af udlændingelovens § 59 a ikke i sagens akter indgår oplysninger om, at en udlænding har søgt om asyl, har Rigspolitichefen ved skrivelse af 21. januar 1998 underrettet politikredsene om, at der skal udfærdiges særskilte politirapporter vedrørende straffesagen og sagen om asylansøgningen.

Ifølge Rigspolitichefens skrivelse skal der til brug for sagen vedrørende overtrædelse af udlændingelovens § 59 a udfærdiges en politirapport, der indeholder oplysninger om udlændingens identitet, rejserute og eventuel tilknytning til Danmark, men ikke oplysninger om, at udlændingen søger om asyl. Til brug for behandlingen af asylsagen udfærdiges en særskilt politirapport vedrørende registrering af udlændingen som asylansøger, idet oplysning om, at en navngiven person har søgt om asyl, eller oplysninger, som den pågældende har afgivet i forbindelse med asylansøgningen, anses for fortrolige og ikke bør indgå i akterne i straffesagen mod transportøren.

På denne baggrund skal jeg anmode om, at anklagemyndigheden i forbindelse med behandlingen af straffesager efter udlændingelovens § 59 a sikrer, at sagens akter ikke indeholder oplysninger om udlændinges asylansøgning, men alene indeholder de oplysninger om udlændingens navn samt oplysning om rejserute og eventuel tilknytning til Danmark, der er nødvendige for afgørelsen om strafansvar for transportøren.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om tiltale efter udlændingelovens § 59 a bør det i øvrigt indgå, at der undtagelsesvis vil kunne forekomme tilfælde, hvor gennemførelse af en straffesag kan indebære en risiko for, at oplysninger om en asylansøgers identitet kommer til hjemlandets kundskab, og hvor dette kan medføre, at udlændingen - der eventuelt ikke tidligere var forfulgt - vil blive udsat for forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet, eller at udlændingens familie i hjemlandet udsættes for forfølgelse. I sådanne tilfælde kan der efter en konkret vurdering være grundlag for at frafalde tiltale for overtrædelse af udlændingelovens § 59 a over for transportøren i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 2.

Henning Fode.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →