Ny bekendtgørelse om indbringelse af klager og remonstration. Opsættende virkning.

Bilag

Bolig- og Byministeriets bekendtgørelse nr. 296 af 20/5-1998.

Ny bekendtgørelse om indbringelse af klager og remonstration. Opsættende virkning.

1) Ny bekendtgørelse om indbringelse af klager og remonstration

Vedlagt fremsendes 1 eksemplar af Bolig- og Byministeriets bekendtgørelse om indsendelse og behandling af klager over afgørelser truffet af kommuner i medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Ved den nye lov nr. 453 af 10.6.1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område nedlægges fra den 30.6.1998 de sociale ankenævn, som efter de gældende regler i boligstøttelovens § 73 afgør ankesager mv. på boligstøtteområdet.

I medfør af kap. 7 i lov nr. 453 om retssikkerhed oprettes en ny ankemyndighed, det sociale nævn, som ved en samtidig ændring af boligstøttelovens § 73 bliver ankemyndighed på boligstøtteområdet.

Lov om retssikkerhed og administration gælder ikke for afgørelser efter lov om individuel boligstøtte.

I det omfang der er behov herfor, er sagsbehandlingsregler vedrørende de nye nævns behandling af boligstøttesager derfor optaget i ovennævnte nye boligstøttebekendtgørelse.

Reglerne svarer i væsentligt omfang til de hidtil gældende regler og til reglerne efter lov om retssikkerhed og administration, jf. dog nedenfor om opsættende virkning.

Den nye bekendtgørelse indeholder i lighed med de hidtil gældende regler en remonstrationsordning, som indebærer, at klager over boligstøtte skal sendes til kommunen, som er forpligtet til at genvurdere sagen, inden den sendes til den nye ankemyndighed.

Bekendtgørelsens regler om de nye nævns sagsbehandling er stort set uændrede, idet der dog er sket enkelte tilføjelser for så vidt muligt at sikre, at boligstøttesagerne kan behandles efter samme formelle regler, som kommer til at gælde for nævnets behandling af sociale sager.

Endelig indeholder bekendtgørelsen særlige regler om nævnenes sammensætning ved behandling af boligstøttesager.

Bekendtgørelsen træder i kraft samtidig med det nye ankesystem den 1. juli 1998.

Det bemærkes, at de eksisterende nævn nedlægges den 30. juni 1998. De sager, som ikke er afgjort senest denne dato, overgår til de nye sociale nævn til afgørelse.

2) Opsættende virkning.

Det fremgår af boligstøttevejledningens kap. 14.6 - fra førstkommende revision kap. 14.5.1 - at inddrivelse af tilbagebetalingskrav stilles i bero, til kravet er endelig fastslået.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 72, at klager over en afgørelse ikke har opsættende virkning.

Under hensyn til at afgørelser om individuel boligstøtte ofte har en anden karakter end de afgørelser på det sociale område, som er de nye nævns hovedområde, er en tilsvarende bestemmelse ikke fastsat i boligstøtteloven eller den nye boligstøttebekendtgørelse.

Klager over boligstøtteafgørelser kan således fortsat tillægges opsættende virkning.

Det er Bolig- og Byministeriets opfattelse at inddrivelse af tilbagebetalingskrav som udgangspunkt bør stilles i bero, så længe spørgsmålet om kravets eksistens ikke er endeligt fastslået.

Den nye lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder ikke anvendelse på sager om individuel boligstøtte. Det er således alene lovens regler om nedsættelse af nævnet og om regulering af nævnets virksomhed, som finder anvendelse, i det omfang der ikke er fastsat særlige regler herom i den under pkt. 1 omtalte nye bekendtgørelse.

Bemærkningerne i boligstøttevejledningens kap. 14.6 - fra førstkommende revision kap. 14.5.1 - om, at inddrivelse af tilbagebetalingskrav stilles i bero, til kravet er endelig fastslået, vil således også være gældende for de nye nævn. Det vil sige, at det fortsat anbefales, at krav om tilbagebetaling tillægges opsættende virkning.