Cirkulære vedrørende deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 1997 om arbejdsmarkedsuddannelser i tilfælde af en lovlig varslet konflikt på arbejdsmarkedet
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære vedrørende deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 1997 om arbejdsmarkedsuddannelser i tilfælde af en lovlig varslet konflikt på arbejdsmarkedet
Arbejdsformidlingskontorerne,
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser,
AMU-centre
Erhvervsskoler
Øvrige uddannelsessteder og
Efteruddannelsesudvalg
Personer, der er omfattet af en lovlig varslet strejke eller lockout og er optaget på og deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse, kan gennemføre og afslutte de konkrete uddannelsestrin som vedkommende forud for konfliktens påbegyndelse er tilmeldt og optaget på.
Personen kan under kursusdeltagelsen modtage kursusgodtgørelse m.m., såfremt personen i øvrigt opfylder de i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og bekendtgørelse nr. 623 af 28. juni 1996 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser fastsatte betingelser.
Personer, der er omfattet af strejke eller lockout, kan ikke så længe en lovlig konflikt varer optages på en arbejdsmarkedsuddannelse.
Hermed bortfalder Arbejdsmarkedsstyrelsens cirkulære af 27. marts 1995 (AF-cirkulære nr. 7/95 og AK-cirkulære nr. 6/95)