Vejledning om selvforskyldt ledighed

Kapitel 1 - Område

Kapitel 1

Område

Til § 1

Et arbejdsophør er som udgangspunkt kun omfattet af bekendtgørelsen, hvis arbejdet regnes som arbejde efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ophør i de hverv, der kan medregnes til beskæftigelseskravet i henhold til § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Orlov fra arbejde for at gå på orlov med orlovsydelse efter lov om orlov betragtes ikke som et arbejdsophør, jf. § 5.

Ophør med uddannelser, der regnes som arbejde efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af bekendtgørelsen.

Ophør i selvstændig virksomhed er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Medlemmer, der ophører med selvstændig virksomhed, herunder virksomhed hvortil der er bevilget etableringsydelse, har ikke ret til dagpenge i den første uge efter ophøret med virksomheden.

Bekendtgørelsen omfatter ikke medlemmer, der modtager overgangsydelse, efterløn eller seniorydelse.

Til § 1, stk. 3

Bestemmelsen omfatter medlemmer, som ikke har ret til dagpenge, f.eks. fordi de er pålagt en sanktion i form af en effektiv karantæne eller et arbejdskrav, eller fordi de endnu ikke har været medlem af en arbejdsløshedskasse i et år. Bestemmelsen omfatter også medlemmer, der ikke har ret til dagpenge i medfør af §§ 30-34 i bekendtgørelse om rådighed.

Medlemmer, der i en periode ikke har ret til dagpenge på grund af manglende rådighed, f.eks. fordi medlemmet er syg, opholder sig i udlandet, eller ikke kan overtage arbejde med dags varsel, er ikke omfattet af bestemmelsen i den periode, hvor medlemmet ikke anses for at stå til rådighed. Tilsvarende gælder for medlemmer, der er pålagt et arbejdskrav, som følge af manglende rådighed.

For så vidt angår rådighed i forbindelse med afholdelse af ferie henvises til vejledningen til §§ 12-16 samt til § 15 i bekendtgørelse om rådighed.

For så vidt angår medlemmer, der midlertidigt opholder sig i Danmark på en anden adresse end den, de har meddelt arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen (AF), henvises til § 5 i bekendtgørelse om rådighed.

Til § 1, stk. 4

Eksempel

Et medlem bliver pålagt 5 ugers effektiv karantæne på grund af selvforskyldt arbejdsophør fra den 1. februar 1997. Kort tid efter finder medlemmet nyt arbejde, men opsiger dette uden en gyldig grund den 1. september 1997. Medlemmet anmoder ikke om dagpenge, men tager ophold i udlandet. Medlemmet vender hjem til Danmark november 1997 og får arbejde. Medlemmet bliver pr. 1. oktober 1998 afskediget fra dette arbejde af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet. Medlemmet melder sig ledigt pr. 1. oktober 1998.

Arbejdsløshedskassen skal ved ledigmeldelsen pr. 1. oktober 1998 undersøge arbejdsophør inden for de seneste 12 måneder regnet fra den 1. oktober 1998. Arbejdsløshedskassen skal derfor pålægge medlemmet 5 ugers effektiv karantæne for arbejdsophøret den 1. oktober 1998.

Hvis der er tale om arbejde for udenlandske arbejdsgivere, skal arbejdsløshedskassen dog ikke undersøge tidligere jobskifte eller arbejdsophør i et andet EØS-land, der ligger mere end 3 måneder forud for medlemmets seneste jobskifte eller arbejdsophør.

Kapitel 2 - Selvforskyldt ledighed

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Til § 3

Selv om et medlem ikke er selvforskyldt ledig, fordi medlemmet har en gyldig grund, kan der være andre grunde til, at medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder f.eks., hvis medlemmet er syg eller har børnepasningsproblemer eller udebliver fra et møde hos arbejdsløshedskassen eller AF. Der henvises til bekendtgørelse om rådighed.

Afskedigelse mv.

Til § 6

Afgørelsen af, om afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmets forhold, vil ofte bero på en samlet vurdering af oplysningerne i den konkrete situation, herunder arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen og medlemmets forklaring om hændelsesforløbet.

Som eksempler på situationer, hvor der ikke er grundlag for at gøre medlemmet ansvarlig for afskedigelsen, kan nævnes

- Afskedigelse på grund af arbejdsmangel og rationalisering.

- Afskedigelse, som skyldes, at der i ansættelsesforholdet sker en væsentlig ændring, der kræver medlemmets accept, og medlemmet ikke vil acceptere ændringen.

- Afskedigelse, hvor det ikke klart fremgår, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, fordi arbejdsgiveren afslår at belyse årsagen nærmere over for arbejdsløshedskassen.

Til § 6, stk. 3

Medlemmet er ikke selvforskyldt ledig i tilfælde, hvor uddannelsesstedet afbryder medlemmets uddannelse, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen, jf. § 18, stk. 2.

Kontraopsigelse mv.

Til § 7, stk. 2, nr. 1

Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor medlemmet kan dokumentere, at medlemmet på opsigelsestidspunktet ville være blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, hvis medlemmet ikke selv havde opsagt sit arbejde.

Til § 8

Medlemmet anses ikke for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet eventuelt via medlemmets faglige organisation anlægger sag mod arbejdsgiveren for at få erstatning eller godtgørelse, fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt. I disse situationer kan der udbetales dagpenge med forbehold for tilbagebetaling, hvis medlemmet senere får tilkendt erstatning eller godtgørelse.

Afslag på formidlet arbejde

Til § 10

Et medlem skal oplyse AF og arbejdsløshedskassen om en eventuel aftale om arbejde, uddannelse eller planlagt ferie. Medlemmet har ikke en gyldig grund til at afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal påbegyndes, før de nævnte begivenheder indtræder. Medlemmet skal derfor henvende sig til arbejdsgiveren, der afgør, om medlemmet kan ansættes eller ej.

Har et medlem undladt at give AF besked om afholdelse af ferie, herunder ferie med feriedagpenge, kan AF formidle arbejde, der rækker ind over ferien, indtil medlemmet oplyser AF om ferien, jf. § 15 i bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem, som ikke har givet besked om afholdelse af ferie, og som forud for meddelelsen om afholdelse af ferien afslår et arbejde med den begrundelse, at medlemmet skal holde ferie eller holder ferie, er omfattet af sanktionsregler mv., jf. kap. 5.

Et medlem, som ikke har givet besked om afholdelse af ferie, og som under ferien formidles arbejde, mister ikke retten til feriedagpenge, forudsat at medlemmet opfyldte betingelserne herfor ved feriens begyndelse. Der henvises til bekendtgørelse om feriedagpenge.

Et medlem kan formidles arbejde, når medlemmet deltager i undervisning og får dagpenge efter § 16 i bekendtgørelse om rådighed.

Til § 10, stk. 3 (situationer, der kan sidestilles med afslag)

Det sidestilles med afslag, hvis et medlem under en samtale på AF eller hos arbejdsgiveren handler på en måde, så arbejdsforholdet ikke kommer i stand. Som eksempel kan nævnes, at et medlem under en formidlingssamtale på AF eller under en samtale hos arbejdsgiveren giver udtryk for så mange forbehold med hensyn til arbejdets indhold eller personlige eller faglige kvalifikationer, at AF eller arbejdsgiveren af den grund fravælger medlemmet. Et andet eksempel kan være, at et medlem under en samtale uopfordret fremhæver forhold, der er irrelevante i forhold til den konkrete jobsituation, og som man ud fra almindelige betragtninger må kunne indse vil svække arbejdsgiverens interesse i at ansætte medlemmet.

For så vidt angår udeblivelse som følge af at medlemmet ikke har gjort sig bekendt med eller ikke har modtaget sin post henvises der til bekendtgørelse om rådighed § 5 med tilhørende vejledning.

Særligt om orlov

Hvis et medlem afslår et formidlet arbejde med den begrundelse, at medlemmet har fået bevilget børnepasningsorlov, har medlemmet ikke en gyldig grund og skal pålægges 1 uges effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan endvidere ikke få dagpenge i en mellemperiode fra tidspunktet for afslaget, og indtil medlemmet går på orlov, jf. § 28, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed. Medlemmet kan efter praksis påbegynde orloven. Medlemmet kan dog ikke få orlovsydelse i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) den effektive karantæne, medmindre karantænen er forældet inden orlovens påbegyndelse.

Hvis et medlem afslår et formidlet arbejde med den begrundelse, at medlemmet er bevilget uddannelsesorlov, har medlemmet ikke en gyldig grund og skal pålægges 1 uges effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan endvidere ikke få dagpenge, jf. § 28, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed. Medlemmet kan desuden ikke påbegynde orloven.

Hvis et medlem under en ansættelsessamtale hos arbejdsgiveren - uden at afslå arbejdet - oplyser om en planlagt uddannelses- eller børnepasningsorlov og af den grund ikke ansættes, kan der være grundlag for, at arbejdsløshedskassen vurderer, om dette skal sidestilles med et afslag.

Ved vurderingen af, om en oplysning om en planlagt orlov konkret skal sidestilles med et afslag, skal der blandt andet tages hensyn til, om oplysningen gives som svar på spørgsmål fra arbejdsgiveren og dermed som et led i medlemmets almindelige oplysningspligt over for arbejdsgiveren.

Det sidestilles ikke med et afslag, hvis et medlem, der har fået bevilget børnepasningsorlov, under en samtale om et formidlet arbejde, der rækker ind over orlovens begyndelse, nævner, at medlemmet har fået bevilget børnepasningsorlov.

Det sidestilles ikke med afslag, hvis et medlem, der har fået bevilget uddannelsesorlov, under en samtale om et formidlet arbejde, der rækker ind over orlovens begyndelse, nævner, at medlemmet har fået bevilget uddannelsesorlov. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvor AF har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde under uddannelsesorloven.

Hvis et medlem, der har fået bevilget orlov efter reglerne for ledige, får arbejde forud for orloven, bortfalder retten til den bevilgede orlov. Hvis medlemmet forud for orloven får tilbudt arbejde, har medlemmet ikke en gyldig grund til at afslå arbejdet ved at henvise til den bevilgede orlov, jf. ovenfor.

Hvis et medlem, der ikke kan få dagpenge efter § 28, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed, fordi medlemmet har afslået et formidlet arbejde eller et tilbud med den begrundelse, at medlemmet skal på uddannelses- eller børnepasningsorlov, herefter igen - inden medlemmet påbegynder orloven - afslår et formidlet arbejde eller tilbud, udløser dette ikke gentagelsesvirkningen efter § 27.

Særligt om attest E 303

Hvis et medlem afslår et formidlet arbejde med henblik på at rejse til udlandet for at søge arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i EF-forordning 1408/71, har medlemmet ikke en gyldig grund og skal pålægges 1 uges effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan endvidere ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet rejser, jf. § 28, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed.

I dette tilfælde kan medlemmet ifølge praksis fortsat få udstedt en attest E 303 - hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt - selv om medlemmet i medfør af § 28, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed, har mistet retten til dagpenge i den mellemliggende periode. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i henhold til attesten i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) den effektive karantæne, medmindre karantænen er helt afviklet eller forældet inden attestens påbegyndelse.

Særligt om udeblivelse på grund af jobsøgning

Hvis et medlem efterfølgende kan dokumentere, at en udeblivelse fra en samtale om et formidlet arbejde skyldes en jobsamtale med en arbejdsgiver, hvor jobsamtalen var aftalt forud for indkaldelsen til formidlingssamtalen, skal udeblivelsen ikke sidestilles med et afslag.

I andre tilfælde, hvor et medlem efterfølgende kan dokumentere, at en udeblivelse fra en samtale om formidlet arbejde skyldes en jobsamtale med en arbejdsgiver, hvor arbejdsgiveren i det væsentligste har bestemt tidspunktet, kan arbejdsløshedskassen konkret vurdere, at udeblivelsen ikke skal sidestilles med et afslag.

Uopfordrede henvendelser om job, efter at medlemmet har modtaget indkaldelse til samtale om et formidlet arbejde, vil ikke kunne fritage medlemmet fra at møde til samtalen, hvis medlemmet selv har haft mulighed for at tilrettelægge tidspunkterne for jobsøgningen i forhold til mødetidspunktet for samtalen om formidlet arbejde. Medlemmet vil endvidere ikke kunne fritages i tilfælde, hvor medlemmet har søgt en opslået stilling, og hvor medlemmet har haft mulighed for at aftale mødet til et tidspunkt, der tidsmæssigt ikke kolliderede med samtalen på AF.

Afslag på omskoling mv.

Til § 11

Bestemmelsen omfatter kurser, som AF tilbyder et medlem for at kvalificere medlemmet til rimeligt arbejde, jf. § 7 i bekendtgørelse om rådighed.

Bestemmelsen omfatter endvidere kurser uden for en individuel handlingsplan i henhold til § 13, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, som AF tilbyder et medlem med henblik på at formidle medlemmet arbejde inden for et andet fag, hvis der ikke er udsigt til, at medlemmet kan få arbejde inden for sit fag.

For så vidt angår udeblivelse fra samtaler på grund af jobsøgning af ordinært arbejde, henvises der til vejledningen til § 10 »Særligt om udeblivelse på grund af jobsøgning«.

Afslag vedrørende handlingsplan, uddannelsesplan og tilbud

Til §§ 12-16

Hvis et medlem modtager indkaldelse fra AF til

- møde om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan,

- samtale om afgivelse af et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller

- påbegyndelse i et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan,

og medlemmet skal påbegynde de nævnte aktiviteter, inden medlemmet skal påbegynde et eventuelt arbejde, uddannelse eller ferie, har medlemmet ikke en gyldig grund til at afslå at deltage i aktiviteten. Det er i en sådan situation AF, der ved medlemmets henvendelse skal afgøre, om medlemmet skal deltage i aktiviteten eller ej.

Har et medlem undladt at give AF besked om afholdelse af ferie, herunder ferie med feriedagpenge, kan AF indkalde medlemmet til samtale og iværksætte aktiviteter, der rækker ind over ferien, indtil medlemmet har oplyst AF om ferien, jf. § 15 i bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem, som ikke har givet besked om afholdelse af ferie, og som forud for meddelelsen om afholdelse af ferien afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller afslår et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan med den begrundelse, at medlemmet skal holde ferie eller holder ferie, er omfattet af sanktionsregler mv., jf. kap. 5.

Et medlem, som ikke har givet besked om afholdelse af ferie, og som under ferien modtager indkaldelse til et møde eller en aktivitet, mister ikke retten til feriedagpenge, forudsat medlemmet opfyldte betingelserne herfor ved feriens påbegyndelse. Der henvises til bekendtgørelse om feriedagpenge.

For så vidt angår udeblivelse fra samtaler på grund af jobsøgning af ordinært arbejde, henvises der til vejledningen til § 10 »Særligt om udeblivelse på grund af jobsøgning«.

Til § 12, stk. 3, § 13, § 14, stk. 3, § 15 og § 16

Hvis et medlem udebliver fra en samtale om en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, men henvender sig til AF eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen inden for en uge efter, at medlemmet er udeblevet fra samtalen, for at få aftalt et nyt møde, kan arbejdsløshedskassen på baggrund af medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen konkret tage stilling til, om udeblivelsen skal sidestilles med et afslag.

Det afgørende er, at der etableres en egentlig kontakt mellem medlemmet og AF eller arbejdsløshedskassen inden for en uge, uanset om dette sker på medlemmets, arbejdsløshedskassens eller AF´s initiativ.

Hvis arbejdsløshedskassen skriver til medlemmet i anledning af udeblivelsen, anses der først for at være etableret en egentlig kontakt mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, når medlemmet har reageret på arbejdsløshedskassens henvendelse. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at arbejdsløshedskassen efter at have modtaget AF´s indberetning om udeblivelsen skriver og anmoder medlemmet om at kontakte arbejdsløshedskassen eksempelvis inden 8 dage, idet den egentlige kontakt skal ligge inden for en uge efter udeblivelsen.

Har medlemmet ved henvendelsen til arbejdsløshedskassen endnu ikke haft kontakt med AF, skal arbejdsløshedskassen sikre, at medlemmet straks tager kontakt til AF med henblik på at få aftalt et nyt møde.

Hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at medlemmets udeblivelse ikke skal sidestilles med et afslag på udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, f.eks. fordi medlemmets udeblivelse skyldes en forglemmelse, er medlemmet ikke selvforskyldt ledig.

Medlemmet mister dog retten til dagpenge fra tidspunktet for udeblivelsen og frem til medlemmet henvender sig til AF eller arbejdsløshedskassen, jf. § 33 i bekendtgørelse om rådighed.

Hvis et medlem mere end een gang udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, kan arbejdsløshedskassen forelægge sagen for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, når det er arbejdsløshedskassens opfattelse, at det i den konkrete sag ville forekomme urimeligt at sidestille udeblivelsen med afslag.

Ovennævnte praksis gælder alene ved udeblivelse fra samtale om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan. Udeblivelse fra et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan og udeblivelse fra en samtale om afgivelse af tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan sidestilles altid med afslag.

Der henvises i øvrigt til det, der er anført til bekendtgørelsens § 10, stk. 3, som finder tilsvarende anvendelse ved samtaler på AF om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller en samtale på AF eller hos en arbejdsgiver om et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.

Til § 12

Bestemmelsen omfatter bl.a. kurser i henhold til en individuel handlingsplan, som AF tilbyder et medlem med henblik på at formidle medlemmet arbejde inden for et andet fag, hvis der ikke er udsigt til, at medlemmet kan få arbejde inden for sit fag.

Bestemmelsen omfatter også tilbud efter en individuel handlingsplan om indledende sproglig vurdering, sprogundervisning og afsluttende sprogtest, jf. § 18 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Gives tilbud om indledende sproglig vurdering, sprogundervisning og afsluttende sprogtest i aktivperioden, finder reglerne ved afslag på tilbud i aktivperioden anvendelse. Der henvises til §§ 14 og 15.

Til § 16 (særligt om afslag vedrørende uddannelsesplan)

Der er i § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat regler for unge ledige under 25 år. Et medlem, der er omfattet af disse regler, overgår til aktivperioden, når medlemmet har opbrugt dagpengeperioden på 6 måneder inden for 18 måneder. Når medlemmet er overgået til aktivperioden, følger medlemmet de almindelige regler for medlemmer i aktivperioden.

Afgørende for, om et ledigt medlem er omfattet af § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er, at medlemmet har opbrugt dagpengeperioden på 6 måneder inden for 18 måneder, inden medlemmet er fyldt 25 år.

Et medlem, som ikke har en uddannelse, der giver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som er overgået til aktivperioden, inden medlemmet er fyldt 25 år, kan få et tilbud efter en uddannelsesplan. Dette gælder også, selv om medlemmet fylder 25 år efter overgangen til aktivperioden.

Bestemmelsen finder også anvendelse, hvis et medlem, som er omfattet af § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i dagpengeperioden uden en gyldig grund, jf. § 22, afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel uddannelsesplan med henblik på afgivelse af tilbud til påbegyndelse i aktivperioden eller afslår et tilbud efter en individuel uddannelsesplan afgivet med henblik på påbegyndelse i aktivperioden.

Bestemmelsen gælder kun ved tilbud, hvor der er eller skal udarbejdes en individuel uddannelsesplan. Udeblivelse fra et tilbud i det ordinære uddannelsessystem, som ikke kræver udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan, er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Kapitel 3 - Situationer, hvor et medlem ikke skal anses for selvforskyldt ledig

Kapitel 3

Situationer, hvor et medlem ikke skal anses for selvforskyldt ledig

Til § 17

Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet inden opsigelsen har fundet et nyt arbejde, har fået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller har taget forberedende skridt til etablering af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

»I forbindelse med«

Det afgørende for, om bestemmelsen kan finde anvendelse er, at der er årsagssammenhæng mellem medlemmets arbejdsophør og medlemmets påbegyndelse af en af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte aktiviteter.

Ved jobskifte forudsætter anvendelsen af bestemmelsen således, at årsagen til, at medlemmet ophører med sit arbejde, er, at medlemmet har fundet et nyt arbejde. Medlemmet skal således have dokumentation for, at medlemmet har fået et nyt arbejde på det tidspunkt, hvor medlemmet opsiger sit arbejde.

Bestemmelsen finder dog også anvendelse i tilfælde, hvor et medlem finder sig nyt arbejde til påbegyndelse senest den følgende hverdag efter arbejdsophøret, selv om medlemmet har opsagt arbejdet uden en gyldig grund eller er blevet afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet opsiger et arbejde i en periode, hvor medlemmet er på orlov efter lov om orlov, hvis medlemmet den følgende hverdag efter orlovens ophør overtager varigt arbejde.

Hvis medlemmet ikke påbegynder en af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte aktiviteter umiddelbart efter, at medlemmet er ophørt med arbejdet, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 28 i bekendtgørelse om rådighed.

»Andet varigt arbejde«

Som »varigt arbejde« anses arbejde i Danmark eller udlandet, der forventes at blive af mere end 5 ugers varighed. Det er forudsætningerne på tidspunktet for opsigelsen med hensyn til varigheden af det fremtidige arbejde, der lægges til grund.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem, der f.eks. arbejder 20 timer om ugen, ophører med arbejdet for at overtage et andet arbejde på 25 timer om ugen, skal medlemmet ikke registreres for selvforskyldt ledighed, selv om det nye arbejde vil kunne give medlemmet ret til supplerende dagpenge, idet medlemmet overtager arbejde med et højere ugentligt timetal.

Ved overtagelse af arbejde med et lavere ugentligt timetal, er det en betingelse, at det nye arbejde ikke har et omfang, der vil kunne give medlemmet ret til supplerende dagpenge. Vurderingen heraf sker på grundlag af mindsteudbetalingsreglen, jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Det er uden betydning, om medlemmet af andre grunde end mindsteudbetalingsreglen ikke ville være berettiget til supplerende dagpenge, f.eks. fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede frigørelsesattest.

Der stilles ikke krav til arbejdets varighed eller antal arbejdstimer pr. uge, hvis arbejdet er formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen.

Der skal endvidere ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed på grund af et tidligere jobskifte eller arbejdsophør, hvis det kan dokumenteres, at medlemmet i forbindelse med jobskiftet eller arbejdsophøret er blevet pålagt en sanktion i et andet EØS-land.

Hvis et medlem opsiger sit arbejde uden en gyldig grund i en periode, hvor medlemmet er på uddannelsesorlov som ledig, deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller deltager i omskoling mv., og hvis medlemmet i den nævnte periode får en ydelse, som ikke udbetales af arbejdsløshedskassen, får karantænen tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med tilbudet eller orloven, jf. § 26, stk. 3. I disse tilfælde skal der ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet umiddelbart efter orlovens eller tilbudets ophør overtager varigt arbejde.

Til § 17, stk. 3

Bestemmelsen gælder f.eks., hvis boligen står over for at skulle på tvangsauktion.

Til § 18

Der skal være årsagssammenhæng mellem ophøret og påbegyndelsen af det ustøttede arbejde. Der henvises til vejledningen til § 17 for så vidt angår forståelsen af »varigt arbejde«.

Ved ophør i tilbud forudsætter anvendelsen af bestemmelsen, at medlemmet har fundet et nyt arbejde, har fået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller har taget forberedende skridt til etablering af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, inden medlemmet ophører i tilbudet. Er medlemmet omfattet af et opsigelsesvarsel i tilbudet, skal medlemmet dog have fundet arbejdet mv. på tidspunktet for opsigelsen.

Bestemmelsen finder dog også anvendelse i tilfælde, hvor et medlem finder arbejde til påbegyndelse senest den følgende hverdag efter ophøret i tilbudet, og medlemmet kan dokumentere, at der ved indgåelsen af aftalen om arbejdet er tale om varigt, ustøttet arbejde af et omfang, der ikke vil kunne give ret til supplerende dagpenge. Varigt arbejde vil sige arbejde af mindst 5 ugers varighed.

Hvis medlemmet ikke påbegynder en af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte aktiviteter umiddelbart efter, at medlemmet er ophørt med tilbudet, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 28 i bekendtgørelse om rådighed.

Til § 20

Bestemmelsen sigter på arbejdstyper, som efter tidligere regler blev betragtet som bierhverv i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Dispensationsadgangen vil kun blive udnyttet i særlige tilfælde, hvor det vil være åbenbart urimeligt at registrere medlemmet for selvforskyldt ledighed, f.eks. hvis medlemmets bierhverv som fritidsvicevært er knyttet til en mindre bolig, og medlemmet af familiemæssige grunde må flytte fra boligen.

Kapitel 4 - Gyldige grunde

Kapitel 4

Gyldige grunde

Til § 21

Bestemmelsen er udtømmende.

De gyldige grunde relaterer sig som hovedregel til arbejdsmarkedet og ikke til medlemmets personlige forhold.

Til § 21, stk. 1, nr. 1 (helbred)

Der er en standardlægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling ved medlemmets afslag og ophør på grund af helbred. Medlemmet kan få attesten hos arbejdsløshedskassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i arbejdsløshedskassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Den lægelige dokumentation bør normalt foreligge på tidspunktet for afslaget eller ophøret, men arbejdsløshedskassen kan efter en konkret vurdering også acceptere efterfølgende lægelig dokumentation, hvis denne giver samme grad af sikkerhed for, at medlemmet ikke kunne eller burde overtage eller forblive i arbejdet på grund af helbredsmæssige forhold.

Hvis lægen kun anbefaler, at medlemmet sygemelder sig, har medlemmet ikke en gyldig grund til at opsige arbejdet.

Kravet om, at medlemmet skal have forsøgt at få andet arbejde, gælder kun, hvis der på arbejdspladsen findes andet arbejde, som medlemmet kan varetage.

Selv om medlemmet på grund af helbredsforhold har en gyldig grund til afslaget eller ophøret, vil medlemmet kunne miste dagpengeretten, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelse om rådighed.

Til § 21, stk. 1, nr. 2 (transport)

Det fremgår af § 8 i bekendtgørelse om rådighed, hvilken transporttid medlemmet skal acceptere.

Ved kørelejlighed forstås en privat kørselsaftale, hvor transportmidlet ikke tilhører medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller samlever.

Selv om medlemmet på grund af transportproblemer har en gyldig grund til afslaget eller ophøret, vil medlemmet kunne miste dagpengeretten, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelse om rådighed.

Til § 21, stk. 1, nr. 3 (pasning af familie)

Selv om medlemmet på grund af pasningsproblemer har en gyldig grund til afslaget eller ophøret, vil medlemmet kunne miste dagpengeretten, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelse om rådighed.

Særligt om orlov til børnepasning

Selv om medlemmet mister retten til dagpenge på grund af børnepasningsproblemer, jf. bekendtgørelse om rådighed, vil medlemmet kunne overgå til børnepasningsorlov.

For så vidt angår de situationer, hvor et medlem afslår et formidlet arbejde med den begrundelse, at medlemmet skal på orlov, henvises der til vejledningen til § 10, stk. 3, »Særligt om orlov«.

Til § 21, stk. 1, nr. 4 (efterløn/delefterløn)

Ved delefterløn kan bestemmelsen f.eks. få betydning, hvis et medlem opsiger et fuldtidsarbejde for at overtage anden beskæftigelse på nedsat tid og samtidig overgår til delefterløn.

Et medlem, der opsiger sit arbejde for at overgå til efterløn eller delefterløn kan ikke få dagpenge i perioden indtil overgangstidspunktet, jf. § 28, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed.

Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at medlemmet rent faktisk overgår til efterløn eller delefterløn. Bortfalder denne forudsætning efterfølgende, og har medlemmet ikke en anden gyldig grund til ophøret eller afslaget, anses medlemmet for selvforskyldt ledig.

Karensperioden på 1 uge for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., gælder ikke for medlemmer, der ophører med virksomheden for at overgå til efterløn eller delefterløn.

Til § 21, stk. 1, nr. 6 (tab af supplerende dagpenge)

Medlemmet må tidligst afslå arbejdet eller opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder.

»Erklæring om fratræden« - som findes på blanket AR 230 - kan anvendes af et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdet kun kan opsiges til fratræden på et bestemt tidspunkt i måneden. Hvis arbejdsgiveren har underskrevet erklæringen, har medlemmet mulighed for at opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder, uanset hvornår i måneden de supplerende dagpenge bortfalder.

De 26 uger kan forlænges efter principperne i § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmet har dog ikke en gyldig grund, hvis medlemmet alligevel ikke kunne få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling.

Til § 21, stk. 1, nr. 7 (tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest)

Det er f.eks. en gyldig grund, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret og formidles arbejde på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, og arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest.

Medlemmet har dog ikke en gyldig grund, hvis medlemmet alligevel ikke kunne få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling.

Det er også en gyldig grund, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret og arbejder på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, og der indtræder et opsigelsesvarsel fra medlemmets side, og arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest, når opsigelsesvarslet indtræder.

Medlemmet kan ikke opsige arbejdet, fordi arbejdsgiveren tilbagekalder frigørelsesattesten, hvis medlemmet forinden har afslået et tilbud om længere arbejdstid inden for samme faglige område.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, når medlemmet ved ansættelsen ikke har behov for en frigørelsesattest, fordi medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge. Det gælder kun, hvis arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest, og den manglende frigørelsesattest nu er den eneste årsag til, at medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge.

Til § 21, stk. 1, nr. 8 (arbejde i udlandet)

Efter litra a er det ikke en gyldig grund at opsige arbejde i udlandet, hvis medlemmet under ansættelse i et andet EØS-land vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindst en gang om ugen, det vil sige er grænsearbejder. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om der er tale om en udenlandsk eller en dansk arbejdsgiver.

Hvis det i forbindelse med afgørelsen af, om et medlem har haft en gyldig grund til arbejdsophøret, er nødvendigt at indhente oplysninger fra arbejdsgiveren, skal arbejdsløshedskassen forsøge at indhente disse oplysninger, uanset om der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver. Ønsker en udenlandsk arbejdsgiver ikke at afgive oplysninger, må sagen afgøres ud fra medlemmets redegørelse og sagens øvrige oplysninger.

Efter litra b er det ikke en gyldig grund at opsige arbejde i udlandet, hvis medlemmet er udsendt af den danske stat. Sådanne medlemmer bevarer medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet i udlandet, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og det øvrige udland samt vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Efter litra c er det ikke en gyldig grund at opsige arbejde i udlandet, hvis medlemmet har udført arbejde i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark. Dette gælder både for medlemmer, som har bevaret medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet i udlandet, og for medlemmer, som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land, og som under ansættelsen i det andet EØS-land vender tilbage til deres bopæl i Danmark mindre end en gang om ugen. Der henvises herom til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og det øvrige udland samt vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Hvis et medlem både udfører arbejde i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark, og vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindst en gang om ugen, er medlemmet omfattet af litra a.

Et medlem, der udfører arbejde uden for EØS (herunder også i Grønland) for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark, bevarer medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse.

Medlemmer, der anmoder om dagpenge i Danmark efter arbejde eller ophold på Færøerne, jf. bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne, er omfattet af de danske regler om selvforskyldt ledighed. Et medlem, der må anses for selvforskyldt ledig på Færøerne, skal derfor udstå en sanktion efter de danske regler, før medlemmet kan få dagpenge i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har udstået en pålagt sanktion for selvforskyldt ledighed på Færøerne.

Til § 21, stk. 1, nr. 10 (støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn)

Der henvises til §§ 29 og 104 i lov om social service og § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Til § 21, stk. 1, nr. 11 (arbejdspladsen)

Medlemmet har en gyldig grund til at opsige sit arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt misligholder ansættelsesforholdet, f.eks. ved ikke at udbetale løn, eller hvis løn- og ansættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad arbejdsgiveren har stillet i udsigt.

Hvis medlemmet har ret til at nægte at udføre et arbejde, men fortsat har krav på løn (f.eks. efter principperne om liv, ære og velfærd), vil medlemmet ikke have en gyldig grund til at sige arbejdet op.

En sømand, der opsiger sit arbejde efter bestemmelsen i sømandslovens § 7, anses for at have en gyldig grund til opsigelsen.

Til § 21, stk. 1, nr. 12 (ægtefælleflytning)

Det er også omfattet af bestemmelsen, hvis ægtefællen eller samleveren overtager arbejdet eller begynder uddannelsen i udlandet og flytter til udlandet som følge heraf.

Forflyttelse i det hidtidige ansættelsesforhold til et nyt arbejdssted er ligeledes omfattet af bestemmelsen.

For at kunne betragtes som samlevende skal der folkeregistermæssigt være etableret en fælles bolig.

Der skal være mere end sammenlagt 3 timers transporttid med offentlige transportmidler fra den hidtidige bolig til ægtefællens eller samleverens nye arbejde, uddannelse eller selvstændige virksomhed, jf. princippet i § 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Medlemmets flytning skal ske til en fælles adresse, hvor den daglige transporttid til det nu opsagte arbejde skal ligge ud over, hvad medlemmet skal acceptere efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Ægtefællen eller samleveren skal have indgået en bindende aftale om arbejde af mere end 5 ugers varighed før medlemmets opsigelse.

Ægtefællens eller samleverens flytning skal være begrundet i hans eller hendes overtagelse af arbejde, påbegyndelse af uddannelse eller påbegyndelse eller flytning af selvstændig virksomhed. Ligeledes skal medlemmets flytning være begrundet i ægtefællens eller samleverens flytning.

Det er en forudsætning, at ægtefællen eller samleveren faktisk overtager arbejdet, begynder uddannelsen eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed, medmindre den manglende overtagelse, begyndelse eller flytning ikke skyldes ægtefællens eller samleverens egne forhold.

Medlemmets flytning bør normalt ske samtidig med ægtefællens eller samleverens flytning. Arbejdsløshedskassen kan imidlertid acceptere, at medlemmet først flytter på et senere tidspunkt, hvis dette er begrundet i særlige omstændigheder. Forhold, som efter en konkret vurdering vil kunne medføre, at medlemmet ikke skal pålægges karantæne, kan f.eks. være, hvis den hidtidige bopæl er sat til salg, men endnu ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor ægtefællen eller samleveren flytter. Et andet eksempel kan være, hvis medlemmet afventer en løsning af familiens boligsituation det nye sted, eller hvis medlemmet afventer sine børns afslutning af et skoleår.

Hvis medlemmet ophører med sit arbejde før flytningen, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf. § 28 i bekendtgørelse om rådighed.

Til § 21, stk. 1, nr. 13 (fratrædelsesordning)

Den gyldige grund gælder medlemmets opsigelse som led i en fratrædelsesordning for virksomheden, hvor medlemmet får en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Ved en fratrædelsesordning forstås en aftale mellem arbejdsgiveren og en gruppe af medarbejdere eller disses repræsentanter om at nedbringe antallet af ansatte i virksomheden og om i forbindelse hermed at udbetale en godtgørelse til de medarbejdere, der fratræder.

Løn og eventuel godtgørelse skal give fuld økonomisk dækning i den periode, arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ville have løbet. Hvis løn og eventuel godtgørelse ikke giver fuld økonomisk dækning, mister medlemmet dog ikke dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis arbejdsgiveren med det gældende varsel havde opsagt medlemmet ved fratrædelsesaftalens indgåelse, jf. princippet i § 8, om karantæne for et medlem, der er afskediget af arbejdsgiveren, men accepterer et kortere opsigelsesvarsel.

Hvis medlemmet efter en særlig, individuel aftale med arbejdsgiveren får en godtgørelse ved fratrædelsen, har medlemmet ikke en gyldig grund til arbejdsophøret efter denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 25.

Til § 21, stk. 1, nr. 14 (fysisk vold)

Ved »i tilknytning til« forstås en periode på op til et par måneder efter den fysiske volds udøvelse.

Der er en standardlægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling i tilfælde af fysisk vold. Medlemmet kan få attesten hos arbejdsløshedskassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i arbejdsløshedskassen.

Dokumentationen fra politiet bør indeholde oplysninger om, at medlemmet har været udsat for fysisk vold, hvor og hvornår den fysiske vold er udøvet, og hvornår anmeldelsen har fundet sted. Disse oplysninger findes på den kvittering, som medlemmet eller anmelderen kan få hos politiet efter anmeldelsen.

Til § 21, stk. 3

Bestemmelsen betyder f.eks., at et medlem, der af personlige grunde vælger at flytte fra et sted til et andet, ikke har en gyldig grund til et arbejdsophør, selv om medlemmet efter flytningen ikke har pasningsmuligheder for sine børn eller har mere end tre timers transport til sin hidtidige arbejdsplads. Medlemmet kan således ikke »flytte sig til« en gyldig grund.

Hvis medlemmet på formidlingstidspunktet eller indkaldelsestidspunktet kan dokumentere at skulle påbegynde arbejde senest samme dag, som det formidlede arbejde eller den pågældende aktivitet skal påbegyndes, har medlemmet ikke pligt til at overtage det formidlede arbejde eller deltage i aktiviteten.

Til § 22

For så vidt angår nr. 1-3 henvises der til vejledningen til § 21, stk. 1, nr. 1, 3 og 10.

Kapitel 5 - Karantæner

Kapitel 5

Karantæner

Til §§ 23 og 24

Hvis årsagen til medlemmets selvforskyldte ledighed efter en konkret vurdering medfører krav om arbejde på grund af manglende rådighed, gives der ikke karantæne.

Der gives heller ikke karantæne i de situationer, hvor medlemmet har fået stillet et krav om arbejde, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, men hvor medlemmet efter § 35, stk. 5, i bekendtgørelse om rådighed, igen kan anses for at stå til rådighed, når medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede.

Til § 25

Hvis medlemmet i forbindelse med en fratrædelsesordning efter § 21, stk. 1, nr. 13, får løn og godtgørelse, der ikke giver fuld økonomisk dækning, har medlemmet ikke en gyldig grund og pålægges derfor karantæne. Medlemmet mister dog ikke dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis arbejdsgiveren med det gældende varsel havde opsagt medlemmet ved fratrædelsesaftalens indgåelse.

Afvikling af karantæner

Til § 26

En effektiv karantæne kan som udgangspunkt kun afvikles i timer, hvor medlemmet er ledig, tilmeldt AF og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Karantænen kan således ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet f.eks. holder egen optjent ferie.

Selv om medlemmet ikke er indplaceret, kan karantænen afvikles i perioder, hvor medlemmet har ret til andre ydelser, der udbetales af arbejdsløshedskassen, bortset fra kursusgodtgørelse.

Effektiv karantæne for fuldtidsforsikrede svarer til 37 timer pr. uge, og opgørelse af karantæne for deltidsforsikrede sker efter princippet i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, hvor udgangspunktet er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats. Eksempelvis vil et deltidsforsikret medlem, der har været beskæftiget gennemsnitlig 25 timer ugentlig, skulle pålægges en effektiv karantæne ved selvforskyldt ledighed i forbindelse med et arbejdsophør på 5 x 25 timer, svarende til 125 timer.

Opnår et fuldtidsforsikret medlem efter afslaget eller ophøret mindst 185 timers beskæftigelse (svarende til 5 x 37 timer) uden offentlige tilskud, anses karantænen for udstået. Opnår et deltidsforsikret medlem ustøttet arbejde, svarende til 5 gange den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af medlemmets dagpengesats, anses karantænen for udstået.

Beskæftigelsen opgøres efter reglerne om lønarbejde i § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Der stilles ikke krav om, at beskæftigelsen skal være på et bestemt antal timer pr. uge. Kravet om arbejde kan dog ikke opfyldes over en kortere periode end 5 uger. Der kan derfor tidligst udbetales dagpenge til medlemmet 5 uger efter afslaget eller ophøret, men der stilles ikke krav om, at medlemmet har haft arbejde på den første og den sidste dag i 5-ugers-perioden.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem ophører med et fuldtidsarbejde uden en gyldig grund. Dagen efter ophøret overtager medlemmet et arbejde på 20 timer om ugen og anmoder om supplerende dagpenge.

Medlemmet skal pålægges 5 ugers effektiv karantæne. Karantænen kan afvikles med de ledige timer (17 timer pr. uge), eller med arbejdstimerne (20 timer pr. uge). I det konkrete eksempel kan medlemmet afvikle karantænen med de ledige timer (185:17 = 11 uger) eller med arbejdstimer (185:20 = 9 uger og 3 dage).

Er karantænen eller en del af denne ikke afviklet 3 måneder efter afslaget, anses karantænen for udstået (forældelsesfristen).

Er et medlem blevet pålagt en effektiv karantæne, kan medlemmet uanset karantænen overgå til efterløn eller delefterløn eller til en periode med feriedagpenge, orlovsydelse til uddannelse eller børnepasning eller uddannelsesgodtgørelse. Medlemmet kan ikke få udbetalt ydelsen i et antal timer svarende til (den resterende del af) karantænen. Vedrørende afslag eller ophør, der skyldes, at medlemmet skal rejse til udlandet og søge arbejde med en attest E 303 efter art. 69 i EF-forordning 1408/71, henvises til vejledningen til § 10.

Til § 26, stk. 3 og 4

I de tilfælde, der er opregnet i stk. 3 og 4, får karantænen først virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven, tilbudet eller omskolingen.

Hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde, mens medlemmet er på uddannelsesorlov som ledig eller modtager uddannelsesgodtgørelse, kan medlemmet ikke få udbetalt orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse i et antal timer, svarende til karantænen.

For så vidt angår lønmodtagere på orlov, jf. stk. 4, får karantænen først virkning efter orlovens ophør, uanset om medlemmet opsiger det arbejde, som medlemmet er på orlov fra, eller om medlemmet under orloven opsiger et andet arbejde, som medlemmet er påbegyndt under orloven. Der henvises endvidere til vejledningen til § 17, »I forbindelse med«.

I de tilfælde, hvor karantænen først får virkning efter tilbudets eller orlovens ophør, regnes forældelsesfristen og perioden for gentagelsesvirkningen også først fra dette tidspunkt.

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

Til § 27

Bliver et medlem, der som følge af gentagelsesvirkningen har fået et arbejdskrav, herefter endnu en gang selvforskyldt ledig inden for 12 måneder, regnes den 3. selvforskyldte ledighed for 1. selvforskyldte ledighed i relation til reglerne. Det vil sige, at et krav om arbejde som følge af gentagelsesvirkningen »vasker tavlen ren« i forhold til tidligere karantæner.

Da reglerne om selvforskyldt ledighed også gælder for medlemmer, som ikke aktuelt har dagpengeret, vil en 3. selvforskyldt ledighed inden for 12 måneder medføre en sanktion, selv om et arbejdskrav, der er pålagt som følge af gentagelsesvirkningen, endnu ikke er opfyldt.

Til § 27, stk. 2 og 3

Kravet om arbejde i stk. 2 og 3 opgøres efter reglerne om lønarbejde i § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

10-ugers-perioden i stk. 2 og 3 kan forlænges med perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, barsel, ferie afholdt inden for ferielovens rammer samt med søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Der må ikke være udbetalt løn i perioderne.

Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge.

Beskæftigelse, der medgår til at opfylde arbejdskravet, kan også bruges til at udstå en karantæne efter en 3. selvforskyldt ledighed, jf. § 26, stk. 7, hvis beskæftigelsen ligger efter den 3. selvforskyldte ledighed.

Tab af dagpenge og beskæftigelseskrav

Til § 28

Bestemmelsen gælder, selv om medlemmets ret til dagpenge efterfølgende er bortfaldet som følge af, at referenceperioden i aktivperioden er udløbet.

Arbejde, der ligger forud for et afslag på tilbud, kan medregnes ved opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det gælder dog kun arbejde, der ligger efter medlemmets seneste indplacering i dagpengeperioden. Endvidere kan arbejdet kun medregnes, hvis det ikke tidligere har været medregnet til at opnå ret til dagpenge igen efter afslag på tilbud.

Vedrørende opgørelse af beskæftigelse mv. henvises der til reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Kapitel 6 - Ikrafttræden mv.

Kapitel 6

Ikrafttræden mv.

Til §§ 32 og 33

Denne vejledning afløser Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 137 af 6. august 1998 om selvforskyldt ledighed.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. december 1998

Jørn Wæver

/Charlotte H. Løssl

§ 22, stk. 1, nr. 5, finder anvendelse på pludseligt opståede - og for medlemmet upåregnelige - forhold, som faktisk eller retligt afskærer medlemmet fra at deltage i tilbudet.

Et medlem, der afslår et tilbud af en af de anførte grunde, vil i nogle tilfælde ikke være berettiget til dagpenge på grund af manglende rådighed så længe den grund, der ligger til grund for afslaget på tilbudet, er til stede.

Retten til dagpenge bortfalder også ved ophør i et tilbud, der må sidestilles med afslag på tilbud. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet opsiger tilbudet samme dag, som tilbudet er påbegyndt.

I andre tilfælde af ophør i et tilbud finder de almindelige regler anvendelse.

Vejledning om selvforskyldt ledighed

I bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 er der fastsat regler om selvforskyldt ledighed.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Vejledningen indeholder

Område, § 1

Selvforskyldt ledighed, § 3

Afskedigelse, § 6

Kontraopsigelse mv., §§ 7 og 8

Afslag på formidlet arbejde, § 10

Situationer, der kan sidestilles med afslag, § 10, stk. 3

Særligt om orlov

Særligt om attest E 303

Særligt om udeblivelse på grund af jobsøgning

Afslag på omskoling mv., § 11

Afslag vedrørende handlingsplan, uddannelsesplan og tilbud, §§ 12-16

Om udeblivelse skal sidestilles med et afslag, § 12, stk. 3, § 13, § 14, stk. 3, § 15 og § 16

Særligt om afslag i dagpengeperioden eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af lovens § 55, stk. 4, § 12

Særligt om afslag vedrørende uddannelsesplan, § 16

Situationer, hvor et medlem ikke skal anses for selvforskyldt ledig, §§ 17 og 18

Særlige tilfælde, hvor Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at et medlem ikke skal registreres for selvforskyldt ledighed, § 20

Gyldige grunde, §§ 21 og 22

Karantæner, §§ 23-25

Afvikling af karantæner, § 26

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav, § 27

Tab af dagpengeret og beskæftigelseskrav, § 28

Ikrafttræden mv., §§ 32 og 33