Legislator Case Law & Legislation
C19980022009 DK

Cirkulære om genoptagelse af sager, hvor der er beregnet procenttillæg efter kildeskattelovens § 61 i forbindelse med mellemperiode- og dødsbobeskatning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1998 220 Historic

Cirkulære om genoptagelse af sager, hvor der er beregnet procenttillæg efter kildeskattelovens § 61 i forbindelse med mellemperiode- og dødsbobeskatning

1. Efter § 89 i dødsboskatteloven finder skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstid, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter tilsvarende anvendelse på de skattekrav, der er nævnt i dødsboskatteloven.

I punkt 18.2 i cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997 om dødsboskatteloven er bl.a. anført: Det betyder bl.a., at der efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 skal beregnes procentgodtgørelse på 4 pct af en eventuel overskydende skat og procenttilæg på 7 pct. af en eventuel restskat.

2. Der har været rejst spørgsmål om rigtigheden af denne fortolkning, og Skatteministeriets departement har i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998,510 offentliggjort en afgørelse, hvorefter departementet efter fornyede overvejelser finder, at der ikke anses at være hjemmel til at opkræve procenttillæg eller udbetale procentgodtgørelse efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 ved opkrævning eller tilbagebetaling af skattebeløb i tilfælde, hvor der foretages mellemperiodebeskatning eller dødsbobeskatning af dødsboer efter dødsboskattelovens bestemmelser herom. Som følge heraf skal sætningen i cirkulærets punkt 18.2 om beregning af procentgodtgørelse og procenttillæg samt tilsvarende sætning i Ligningsvejledningen for 1997 (Beskatning ved dødsfald) , afsnit B.G.3.2, udgå.

3. Skattemyndighederne anmodes på denne baggrund om efter anmodning fra bobestyreren eller den af boets arvinger befuldmægtigede at genoptage skatteansættelsen og ændre denne, hvor der er beregnet procenttillæg efter de under pkt. 1 beskrevne regler.

Genoptagelse kan endvidere foretages, hvis skattemyndigheden på andet grundlag er bekendt med, at der foreligger tilfælde, hvor der uberettiget er beregnet et sådant procenttillæg.

Da tilbagebetaling af procenttillægget kan medføre uheldige konsekvenser, f. eks at omkostningerne ved boets genoptagelse er større end tilbagebetalingsbeløbet, eller at boet skal betale dødsboskat, bør skattemyndigheden i disse tilfælde forinden genoptagelsen rette henvendelse til boet med henblik på afklaring af, om boet rent faktisk ønsker tilbagebetalingen.

4. Ansøgning om genoptagelse af indkomstansættelserne efter pkt. 2 og 3 skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af kalenderåret 1999, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.

5. Tilbagebetalingen, der skal forrentes efter reglerne i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb, sker til den pågældende bobestyrer eller boets befuldmægtigede.1)

Told- og Skattestyrelsen, den 29. oktober 1998

Frantz Howitz

/Kim Lohse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →