Vejledning om betaling, administration og opbevaring m.v. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Bilag 1

Standardformular til engangsfuldmagt

Engangs-fuldmagt

afleveres til pengeinstitut

Undertegnede giver hermed

navn: _____________________

fødselsdato

ansættelsessted: _____________

__________________________

fuldmagt til at

[ ] hæve

[ ] betale ___________________

[ ] overføre

kr. ________________________

skriver kr.: _________________

fra min konto nr.: ____________

i pengeinstitut _______________

Den _______________________

Underskrift: ________________

Navn: _____________________

Der skal forevises legitimation af fuldmagtshaver.

Fuldmagten skal efter udbetaling opbevares af den ekspederende afdeling.

Engangs-fuldmagt

kopi til fuldmagtsgiver

Undertegnede giver hermed

navn: _____________________

fødselsdato

ansættelsessted: ______________

___________________________

fuldmagt til at

[ ] hæve

[ ] betale ___________________

[ ] overføre

kr. ________________________

skriver kr.: _________________

fra min konto nr.: ___________

i pengeinstitut: ______________

Den _______________________

Underskrift: ________________

Navn: _______________________

Engangs-fuldmagt

kopi til medarbejder i hjemmeplejen m.v.

Undertegnede giver hermed

navn: _____________________

fødselsdato

ansættelsessted: _____________

__________________________

fuldmagt til at

[ ] hæve

[ ] betale __________________

[ ] overføre

kr. _______________________

skriver kr.: _________________

fra min konto nr.: ___________

i pengeinstitut: ______________

Den ______________________

Underskrift: ________________

Navn: _____________________

Kvittering

For modtagelse af kvittering eller af beløbet kr. ______________

hævet ved ovenstående fuldmagt kvitteres,

Den ______________________

Underskrift ________________

Kapitel 1

Vejledning om betaling, administration, og opbevaring m.v. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Betaling, administration og opbevaring af midler for personer, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at administrere egne midler - reglerne om fuldmagt, administrationsaftaler, opbevaringsaftaler, pensionslovens § 36, værgemål m.v.

1.1 Indledning

Som supplement til Socialministeriets vejledninger om sociale tilbud til voksne med handicap og til ældre m.fl.1) har Socialministeriet udarbejdet denne vejledning om betaling, administration, og opbevaring af midler for personer, der på grund af fysisk eller psykisk handicap ikke selv er i stand til at administrere egne midler.

Vejledningens anbefalinger, forslag og udkast til standardblanketter kan benyttes, når kommunen fastsætter interne retningslinier.

Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet. I arbejdsgruppen har deltaget repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Finansrådet, Landsforeningen af Forsorgsledere, Hillerød, Frederiksberg og Københavns kommuner samt Socialministeriet. Civilretsdirektoratet har givet bidrag om reglerne om værgemål.

Arbejdsgruppen anbefaler, at den enkelte selv skal administrere og træffe beslutning om sine midler i det omfang dette er muligt. Er den pågældende imidlertid på grund af fysisk eller psykisk handicap ikke i stand til at administrere sine midler, skal det sociale servicepersonale alene inddrages, hvis pårørende eller andre ikke er i stand til at påtage sig opgaven og varetage denne på det fornødne retlige grundlag.

1.2 Formål

Vejledningens formål er at inspirere kommunerne, når de fastsætter interne retningslinier om betaling, administration og opbevaring af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er også et formål med vejledningen at informere den enkelte borger med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller dennes pårørende. Endelig har vejledningen til formål at give nogle retningslinier til det sociale servicepersonale, når de i det daglige møder de praktiske og retlige problemer, som opstår for personer, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke selv er i stand til at administrere egne midler.

1.3 Områder, som vejledningen omhandler

Vejledningen giver nogle redskaber til at løse de praktiske problemer, der tit opstår i praksis for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne uanset om de bor i et botilbud, plejebolig (plejehjem) eller bor i en almindelig bolig og modtager personlig og praktisk hjælp fra kommunen. Problemerne er således uafhængige af boformen.

Vejledningen gælder både for habile og for inhabile personer. Ved habile personer forstås personer, som kan indgå aftaler, give fuldmagter m.v., men på grund af fysisk handicap ikke er i stand til at foretage betalinger m.v. Ved inhabile personer forstås personer, som på grund af psykisk funktionsnedsættelse ikke kan indgå bindende aftaler og heller ikke give andre fuldmagt hertil.

I praksis opstår problemerne for habile personer oftest, når denne fysisk ikke er i stand til at hæve pensionen fra en konto i pengeinstituttet eller ikke er i stand til at betale for diverse anskaffelser og serviceydelser m.v.

Personer, der fx. på grund af demens er inhabile, kan ikke underskrive en gyldig aftale om f.x. Betalings Service (BS)2) til automatisk overførsel til andre konti til betaling for fx. servicepakker i plejehjem. En inhabil person kan heller give en gyldig fuldmagt til pårørende, hjemmehjælpere eller andre.

Det er ikke alene i forhold til pengeinstitutter, at økonomiske dispositioner for personer med psykisk funktionsnedsættelse kan give anledning til vanskeligheder. Der kan også være retlige mangler ved andre aftaler, som bliver indgået med andre, eksempelvis forretningsdrivende.

Af praktiske årsager har personer i kontakt med personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ofte disponeret på deres vegne, uden at de indgåede aftaler er juridisk bindende for vedkommende. Der kan fx. være tale om en pårørende, som hæver pensionen i pengeinstituttet uden at have fornøden fuldmagt. I sådanne tilfælde kan pengeinstituttet ofte føle sig presset til at udbetale beløbet uden en skriftlig fuldmagt, da man er kender kontohaveren og dennes handicap. I mange tilfælde handler pengeinstituttet ud fra et tillidsforhold til de pårørende eller hjemmehjælperen, som man eventuelt også kender som kunde. I andre tilfælde bliver aftaler indgået mellem pårørende og en udenforstående person, som ikke er opmærksom på de retlige mangler ved aftalen eller mellem pårørende og plejepersonale fx. om modtagelse af serviceydelser i plejehjem/boliger.

1.4 Vejledningens indhold

På grund af fysisk handicap kan det være umuligt for den enkelte at gå i pengeinstituttet og hæve pension eller betale regninger, og det kan være vanskeligt at gå ud og foretage indkøb. I nogle situationer kan det være en løsning at pengeinstituttet foretager de nødvendige betalinger, hvilket er beskrevet i kapitel 3 om regningsbetaling via pengeinstitut. Der kan også være behov for at udstede engangsfuldmagter til pårørende, hjemmehjælpere eller andre, hvilket er beskrevet i kapitel 4 om fuldmagter.

I situationer, hvor en person flytter til et botilbud eller en plejebolig (plejehjem) skal der betales for boligen og for diverse servicetilbud. I forhold til habile personer kan det være hensigtsmæssigt at benytte en administrationsaftale, som bemyndiger kommunen til at anvende pensionen til betaling for en række nærmere angive tilbud. Dette er beskrevet i kapitel 4, afsnit 4 og 5 om administrationsaftaler.

Hvis en beboer i et botilbud, plejebolig (plejehjem) føler sig utryg ved at opbevare værdier i form af kontanter, bankbøger eller hævekort i boligen, kan kommunen tilbyde opbevaring af disse værdier i et fælles værdiskab el.lign. Dette er beskrevet nedenfor i kapitel 5 om opbevaring af værdier.

Når personer med nedsat psykisk funktionsevne fx. som følge af svær demens bliver inhabile, kan de ikke indgå retligt bindende aftaler. I sådanne tilfælde kan der være behov for at træffe beslutning om administration af pensionen efter reglen i § 36 i lov om social pension, hvilket er beskrevet i kapitel 7. Hvis vedkommende har midler ud over den sociale pension eller der i øvrigt viser sig et behov for yderligere administration, bør de pårørende eller kommunen vurdere, om der skal rejses sag om værgemål. Reglerne om værgemål er beskrevet i kapitel 8.

Til illustration af teksten, er der i kapitel 9 indsat nogle praktiske eksempler. Eksemplerne viser ikke alle tænkelige muligheder, men illustrerer nogle af de problemstillinger og løsninger vejledningen beskriver.

Bilag 2

Standardformular til administrationsaftale

Administrationsaftale

mellem __________________________ cpr.nr. __________ og _________________________ kommune

om anvendelse af beboerens midler til følgende formål

obligatoriske ydelser jf. bilag: [ ]

valgfri ydelser jf. bilag: [ ]

overføres til kontantbeholdning (lommepenge) jf. bilag [ ]

Betaling for obligatoriske ydelser opkræves månedsvis forud via pensionssystemet.

Betaling for valgfri ydelser opkræves månedsvis forud ved overførsel fra beboerens konto i ________________________ reg.nr. og kontonr. _________________ med en saldo på kr. _____________

på tidspunktet for aftalens indgåelse til administrationens konto i __________________ reg.nr. og

kontonr. _____________.

Til betaling af andre udgifter for beboeren, overføres der månedsvis kr. _______ til administrationens konto i ________________ reg.nr. og kontornr. ____________ fra beboerens konto i ________________ reg.nr. og kontonr. __________________.

Bankbog/hævekort skal opbevares således: _________________________

Kommunen beregner sig intet vederlag for administration af midler.

Bemyndigelse til at disponere over indestående på kontoen til ovennævnte formål har alene hver for sig / i forening

navn: ________________________, stilling: __________________ cpr.nr.: _______________

navn: ________________________, stilling: __________________ cpr.nr.: _______________

Den administrerende myndighed er forpligtet til at foretage registrering af saldo på beboerens konto og enhver bevægelse heri og fremlægge bilag for diverse dispositioner over indestående.

Genpart af denne aftale er udleveret til kontohaver og beboerens kontoførende pengeinstitut. Pengeinstituttet kontrollerer ikke aftalens overholdelse.

Aftalen har virkning fra den __________ til den ____________ . Aftalen og bilag hertil kan opsiges eller ændres af beboeren med ______________ varsel.

Ejer: _________________________ kommunen: _________________________

Dato: ____________

Vitterlighedsvidner for underskriftens ægthed og underskrivers habilitet

Navn: _______________________ Navn: _____________________________

Stilling: _____________________ Stilling: ___________________________

Bopæl: ______________________ Bopæl: ____________________________

Kapitel 2

Aftalefrihed og ugyldighedsgrunde

2.1 Almindeligt princip om aftalefrihed

I dansk ret gælder der almindelig aftalefrihed. Det vil sige, at alle personer som hovedregel kan indgå retligt bindende aftaler, som forpligter de pågældende økonomisk. Det kan fx være aftaler om køb af forskellige ejendele, leje af bolig eller om levering af serviceydelser.

2.2 Ugyldighedsgrunde

En aftale kan være ugyldig af de ugyldighedsgrunde, der er nævnt i "lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område" (aftaleloven), nemlig forfalskning, tvang, svig eller udnyttelse og urimelige aftaler. En aftale er også ugyldig, hvis pågældende er under økonomisk værgemål og er frataget sin retlige handleevne efter reglerne i værgemålslovens § 6.

2.2.1 Umyndighed

En person, der er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. I tilfælde, hvor en umyndig person har indgået en aftale på egen hånd, kan den anden part træde tilbage fra aftalen, medmindre den forinden er godkendt af værgen eller bindende opfyldt. Det følger af § 45 i værgemålsloven, at parterne skal tilbagelevere, hvad de har modtaget eller, hvis dette ikke er muligt erstatte dets værdi, når en aftale bliver ugyldig, fordi den ene part er umyndig.

2.2.2 Manglende evne til at handle fornuftsmæssigt

En aftale kan også blive kendt ugyldig i de særlige tilfælde, der er nævnt i værgemålslovens § 46. Efter denne bestemmelse er en aftale ikke bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der - på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand - manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.

I denne situation skal parterne også tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller, hvis dette er umuligt, erstatte dets værdi. Hvis den anden part var i god tro, kan der, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes rimeligt, tillægges parten erstatning for det tab, som aftalen har medført.

2.2.3 Forfalskning, tvang, svig eller udnyttelse

Efter reglerne i aftaleloven kan en aftale blive kendt ugyldig, hvis den er fremkaldt ved forfalskning, tvang eller svig. Herudover er der reglen i aftalelovens § 31, hvorefter en aftale ikke er bindende, hvis den er fremkaldt ved at udnytte en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentlig misforhold til modydelsen. Det samme gælder, hvis der efter aftalen ikke skal ydes til vederlag til den person, som har indgået aftalen ved forfalskning, tvang eller svig.

2.2.4 Urimelige aftaler

Efter aftalelovens § 36 kan en aftale "ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler." Denne regel har i praksis været anvendt i forhold vilkår i standardkontrakter, opsigelse af abonnementer og lignende.

2.3 Dispositioner på andres vegne

Som hovedregel kan man ikke foretage bindende dispositioner over andres midler. Aftaler mellem de pårørende og det kommunale personale på den ældre eller handicappedes vegne er således ikke retligt bindende.

Lovgivningen giver mulighed for at indgå bindende aftaler på andres vegne, hvis man har fuldmagt fra den på hvis vegne, man indgår aftalen. Fuldmagten kan eventuelt udformes som en administrationsaftale. I kapitel 4 findes en kort gennemgang af reglerne om fuldmagt, herunder administrationsaftaler.

Endvidere beskrives i kapitel 7 reglen om administration i § 36 i lov om social pension samt i kapitel 8 reglerne om værgemål, som kan anvendes i tilfælde, hvor en person på grund af inhabilitet ikke er i stand til at underskrive en retligt bindende fuldmagt/administrationsaftale.

Bilag 3

Standardformular til opbevaringsaftale

Kapitel 3

Regningsbetaling via pengeinstitut

3.1 "Kuvert-aftale"

En habil person kan betale regninger ved at indgå en såkaldt "kuvertaftale" med sit pengeinstitut.

Ordningerne kan variere fra pengeinstitut til pengeinstitut, men fungerer generelt således, at man indgår en aftale med pengeinstituttet om betaling. Når man modtager et indbetalingskort, underskriver man dette og sender det til pengeinstituttet, som sørger for at betale regningen, eventuelt mod et mindre gebyr. I kuvertaftalen er typisk indføjet en bestemmelse om, at hvis fremtidige tilsvarende betalinger kan tilmeldes BetalingsService, vil pengeinstituttet gøre dette.

3.2 BetalingsService

BetalingsService er tilrettelagt således, at en habil person indgår en tilslutningsaftale med sit pengeinstitut. Herefter kan pågældende indgå betalingsaftaler direkte med kreditor eller med sit pengeinstitut. Hvis kreditor selv tilmelder betalingsaftaler, er kreditor ansvarlig for og skal kunne dokumentere, at der foreligger en gyldig betalingsaftale.

Ved brug af BetalingsService skal kontohaver (fuldmagtsgiver eller værge) kontrollere sin betalingsoversigt og sin kontoudskrift for at sikre, at de betalinger, som gennemføres, er korrekte.

Bilag 4

Indholdsfortegnelse

1. Vejledning om betaling, administration, og opbevaring m.v. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

1.1 Indledning

1.2 Formål

1.3 Områder, som vejledningen omhandler

1.4 Vejledningens indhold

2. Aftalefrihed og ugyldighedsgrunde

2.1 Almindeligt princip om aftalefrihed

2.2 Ugyldighedsgrunde

2.2.1 Umyndighed

2.2.2 Manglende evne til at handle fornuftsmæssigt

2.2.3 Forfalskning, tvang, svig eller udnyttelse

2.2.4 Urimelige aftaler

2.3 Dispositioner på andres vegne

3. Regningsbetaling via pengeinstitut

3.1 "Kuvert-aftale"

3.2 BetalingsService

4. Fuldmagt

4.1 Anvendelse af fuldmagter

4.2 Hvem kan give fuldmagt

4.2.1 Fuldmagtsgiver bliver efterfølgende inhabil

4.2.2 Fuldmagtsgiver efterfølgende under værgemål

4.2.3 Fuldmagtsgivers død

4.2.4 Beskyttelse mod tab

4.3 Hvem kan være fuldmægtig

4.4 Fuldmagterstyper

4.4.1 Engangsfuldmagt

4.4.2 Standardformular - engangsfuldmagt

4.4.3 Løbende tidsubegrænsede fuldmagter

4.4.4 Generalfuldmagt

4.5 Administrationsaftaler

4.5.1 Hvem kan indgå administrationsaftaler

4.5.2 Inhabile personer

4.5.3 Anvendelsesområdet

4.5.3.1 Faste obligatoriske udgifter

4.5.3.2 Valgfri servicetilbud

4.5.3.3 "Lommepenge" m.v.

4.6 Standardformular - administrationsaftaler

5. Opbevaring af værdier

5.1 Opbevaring er den enkeltes eget ansvar

5.2 Aftale om opbevaring af værdier

5.2.1 Hvilke værdier kan tilbydes opbevaret

5.2.2 Lokale beløbsgrænser

5.2.3 Mellemregningskonto

5.3 Standardformular - opbevaring af værdier

5.4 Registrering af ind- og udbetalinger

6. Revision

7. Reglerne i § 36 i lov om social pension

7.1 Lov om social pension § 36

8. Reglerne om værgemål

8.1 Anmodning om værgemål

8.2 Værgemål efter lovens § 5

8.2.1 Særligt om økonomisk værgemål

8.2.2 Særligt om personligt værgemål

8.3 Fratagelse af den retlige handleevne

8.4 Samværgemål

9. Praktiske eksempler

9.1 Eksempel 1. Kuvertaftaler, betalingsservice og engangsfuldmagter

9.2 Eksempel 2. Samværgemål

9.3 Eksempel 3. Personligt og økonomisk værgemål, indflytning i plejehjem, administrationsaftaler og opbevaringsaftaler

9.4 Eksempel 4. Lov om social pension § 36

Bilag 1 Standardformular til engangsfuldmagt

Bilag 2 Standardformular til administrationsaftale

Bilag 3 Standardformular til opbevaringsaftale

Bilag 4 Indholdsfortegnelse

Kapitel 4

Fuldmagt

4.1 Anvendelse af fuldmagter

For personer med nedsat fysisk funktionsevne opstår der behov for at anvende fuldmagt i forskellige situationer afhængigt af, om vedkommende bor i ældrebolig eller i en almindelig bolig med bistand fra hjemmeplejen eller er flyttet til et botilbud eller en plejebolig/plejehjem.

Personer med bopæl i ældrebolig/almindelig bolig, som modtager personlig og praktisk hjælp fra hjemmeplejen, kan have behov for at give fuldmagt til andre til at hæve penge eller betale regninger. I denne situation, er det mest hensigtsmæssigt og sikkert at anvende en engangsfuldmagt, som beskrevet nedenfor i afsnit 4.4.

Habile personer med bopæl i et botilbud, en plejebolig eller plejehjem har typisk andre behov, idet de skal betale for de forskellige servicetilbud, som de modtager i tilknytning til botilbudet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at kombinere aftalen om køb af servicetilbud med en aftale om administration af midler. Aftalen kan være begrænset til at omfatte betaling for bo- og servicetilbud, eller den kan være mere generel. Administrationsaftaler er beskrevet nedenfor i afsnit 4.5.

4.2 Hvem kan give fuldmagt

En habil person har efter de almindelige formueretlige regler mulighed for at give fuldmagt til en anden person, som kan foretage økonomiske dispositioner på fuldmagtsgiverens vegne. Inhabile personer kan ikke give en gyldig fuldmagt, men behovet for hjælp til administration kan i væsentligt omfang tilfredsstilles ved at bruge reglen om administration af social pension i § 36 i lov om social pension. Er dette ikke tilstrækkeligt, bør behovet for værgemål vurderes. Der henvises til kapitel 7 om pensionslovens § 36 og til kapitel 8 om værgemål.

4.2.1 Fuldmagtsgiver bliver efterfølgende inhabil

Der er ikke i aftaleloven taget stilling til følgerne for en fuldmagt, hvis fuldmagtsgiver - efter at have givet fuldmagt til en anden person - mister evnen til at handle fornuftsmæssigt som følge af sindssygdom, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand. Se nedenfor i afsnit 4.2.2 om den situation, hvor fuldmagtsgiver kommer under værgemål.

Det er imidlertid antaget i den juridiske teori, at fuldmagten som hovedregel ikke ophører af denne grund. I tilfælde, hvor der er givet fuldmagt til en person, som i kraft af fuldmagten varetager nødvendige opgaver for fuldmagtsgiver, fx. hæver penge til husleje, vil fuldmagten derfor stå ved magt.

Når en person bliver inhabil er der større risiko for misbrug af fuldmagter, idet fuldmagtsgiver fx. ikke kan kontrollere sine kontoudtog. Personer, der bliver opmærksomme på et misbrug eller risiko for misbrug af en fuldmagt på grund af fuldmagtsgivers tilstand, kan rette henvendelse til kommunen eller statsamtet med henblik på begæring om værgemål. Hvis der udpeges en værge, får denne ret til at kalde fuldmagten tilbage. Ansatte i pengeinstitutter, som bliver opmærksomme på misbrug eller en risiko for misbrug, kan ikke videregive oplysninger herom på grund af tavshedspligten for ansatte i pengeinstitutter.

4.2.2 Fuldmagtsgiver efterfølgende under værgemål

Det følger af aftalelovens § 22, at en fuldmægtig ikke længere kan forpligte fuldmagtsgiveren på grundlag af fuldmagten, hvis fuldmagtsgiver, efter at have givet fuldmagten, kommer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne. I disse tilfælde bør værgen tilbagekalde fuldmagten.

4.2.3 Fuldmagtsgivers død

Hvis fuldmagtsgiver dør, følger det af aftalelovens § 21, at fuldmagten fortsat gælder, medmindre der foreligger særlige omstændigheder eller der er en aftale om at fuldmagten ikke længere gælder i tilfælde af fuldmagtsgivers død. Det vil sige, at fuldmagten ikke længere gælder, hvis formålet med fuldmagten bortfalder som en konsekvens af fuldmagtsgiverens død. Aftaler indgået mellem fuldmagtshaver og en tredjemand er bindende for dødsboet, medmindre tredjemand havde kendskab til dødsfaldet og dets betydning for formålet med fuldmagten.

4.2.4 Beskyttelse mod tab

Er fuldmagtsgiveren død eller kommet under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, kan fuldmægtigen indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af boet eller værgen, i kraft af fuldmagten foretage de retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet eller den, der er kommet under værgemål mod tab.

4.3 Hvem kan være fuldmægtig

Man kan give fuldmagt til enhver, herunder pårørende eller andre, som vedkommende ønsker og har mulighed for at bemyndige til at foretage dispositioner. Hvis det ikke er muligt for pårørende, naboer, venner, en advokat eller andre at påtage sig opgaven, kan man endvidere give fuldmagt til hjemmehjælpere eller personale i plejehjem til at foretage forskellige dispositioner som fx. at hæve penge på konti i et pengeinstitut. Fuldmagter til hjemmehjælpere eller personale i plejehjem m.v. bør kun anvendes undtagelsesvis, idet den enkelte i videst muligt omfang bør tilskyndes til at søge bistand i sit eget sociale netværk.

4.4 Fuldmagterstyper

4.4.1 Engangsfuldmagt

Når en person med nedsat fysisk funktionsevne giver fuldmagt til en anden person, kan fuldmagtshaveren eventuelt vælge at anvende en standardformular, men der er ingen krav i lovgivningen om, at en fuldmagt skal have en særlig udformning.

I praksis vil der oftest være behov for at anvende en engangsfuldmagt, som fx. udstedes til en hjemmehjælper, der anvender fuldmagten til at hæve et nærmere angivet beløb på en konto i pengeinstituttet eller til at overføre beløb til andre konti.

Engangsfuldmagter er i praksis den mest hensigtsmæssige fuldmagtsform at anvende til personalet, når skiftende personale kommer i kontakt med fuldmagtsgiveren. En løbende fuldmagt til en bestemt medarbejder kan ikke anvendes af andre, fx ferieafløsere.

Kommunen kan fastsætte et maksimumsbeløb for almindelige engangsfuldmagter til personalet, således at fravigelse heraf vil kræve en særlig aftale med kommunen.

Af hensyn til personalets retssikkerhed, bør kommunen kun give tilladelse til, at personalet har fuldmagt til konti, som kræver underskrift, når der hæves penge. Personalet bør derfor ikke hæve penge på bankbøger - med eller uden mærke - eller hævekort med kode.

4.4.2 Standardformular - engangsfuldmagt

Som standardformular kan man anvende en fuldmagtsformular udarbejdet af pengeinstituttet eller en standardformular udarbejdet af forvaltningen i kommunen. Det er vigtigt, at fuldmagtsgiver er opmærksom på, om pengeinstituttet kræver vitterlighedsvidner i tilfælde af større udbetalinger fra kontoen.

Som bilag 1 er medtaget en standardformular til en engangsfuldmagt, hvorved den ældre eller fysisk handicappede kan give en anden person fuldmagt til at hæve eller overføre penge fra en konto i et pengeinstitut eller til at betale på fuldmagtsgivers vegne. Der kan også gives fuldmagt til andre formål, som i så fald bør angives i fuldmagten.

4.4.3 Løbende tidsubegrænsede fuldmagter

I visse tilfælde sker det, at en medarbejder skal udføre samme funktion (betaling eller overførsel) for den ældre eller fysisk handicappede flere gange. I sådanne tilfælde kan engangsfuldmagterne eventuelt erstattes af en løbende tidsubegrænset fuldmagt. Såfremt der er tale om fuldmagt til at hæve beløb på en konto i et pengeinstitut, betegnes den løbende fuldmagt som en "kontofuldmagt".

Da de løbende tidsubegrænsede fuldmagter til personalet medfører større risiko for, at personalet bliver udsat for mistanke om misbrug, bør engangsfuldmagterne anvendes i størst muligt omfang. Hvis dette er upraktisk, bør man anvende andre muligheder for betaling som fx. BS (Betalings Service). Se herom kapitel 3.

4.4.4 Generalfuldmagt

Lovgivningen forhindrer ikke anvendelse af de såkaldte generalfuldmagter, som giver fuldmagtshaver en generel beføjelse til at disponere på fuldmagtsgivers vegne i alle forhold, fx. også salg og belåning af fast ejendom. Det er imidlertid betænkeligt at anvende generalfuldmagter, og anvendelse heraf generalfuldmagter til personalet frarådes derfor.

Anvendelse af generalfuldmagter er også betænkelig, fordi de - i modsætning til værgemål - ikke underkastet regler om regnskabsaflæggelse og kontrol.

4.5 Administrationsaftaler

4.5.1 Hvem kan indgå administrationsaftaler

Hvis engangsfuldmagter ikke imødekommer den enkeltes behov, kan man i stedet anvende en administrationsaftale. Ligesom for de øvrige fuldmagter gælder det, at en administrationsaftale kun er retligt bindende, når personen er i stand til at handle fornuftsmæssigt og selv kan foretage de nødvendige valg. Administrationsaftaler er således praktisk anvendelige, når den ældre eller fysisk handicappede af forskellige årsager ikke er i stand til at varetage de praktiske opgaver, fx at hæve penge, betale regninger m.v.

4.5.2 Inhabile personer

Er en person inhabil som følge af psykisk funktionsnedsættelse, bør behovet for værgemål vurderes, således at værgen kan indgå administrationsaftalet på vedkommendes vegne. Hvis personen ikke har andre indtægter end den sociale pension, kan en afgørelse om administration efter § 36 i lov om social pension være tilstrækkelig.

4.5.3 Anvendelsesområdet

Administrationsaftaler anvendes oftest for beboere i plejehjem, plejeboliger mv., som i forbindelse med valg af serviceydelser aftaler med kommunen, at betalingen herfor og for husleje og andre faste udgifter automatisk fratrækkes pensionen eller trækkes på pensionistens konto i pengeinstituttet.

I forhold til beboere i amtskommunale botilbud, foretages fradrag i pensionen som følge af en administrationsaftale ved at kommunen fremsender det tilbageholdte beløb til amtet (boformen).

Administrationsaftalerne regulerer alene forholdet mellem pensionisten og kommunen. Det er således ikke muligt for pengeinstituttet at kontrollere, om aftalen bliver overholdt. Nogle pengeinstitutter kræver, at pengeinstituttets fuldmagtsformularer anvendes, såfremt kommunens personale skal have adgang til at disponere over pensionistens konto som led i en administrationsaftale.

Der kan i praksis foretages administration af tre typer udgifter

· faste obligatoriske udgifter (husleje, el og varme),

· valgfri servicetilbud (kost, vask og rengøring),

· ad-hoc udgifter ("lommepenge" tøj, abonnementer fester, udflugter m.v.).

4.5.3.1 Faste obligatoriske udgifter

Det kan aftales mellem beboeren og kommunen, at betalingen for de faste obligatoriske udgifter automatisk trækkes i den sociale pension. Det skal fremgå af aftalen, hvilken periode betalingen vedrører (fx. månedsvis forud med virkning fra den 1. august 1998). Endvidere bør det fremgå af aftalen eller et eventuelt bilag hertil, hvilke udgifter aftalen omfatter.

Aftalen kan endvidere indeholde frister for opsigelse af aftalen.

4.5.3.2 Valgfri servicetilbud

I lighed med aftaler om betaling af faste obligatoriske tilbud, kan beboeren indgå en aftale med kommunen (plejehjemmet), hvorefter betaling for valgfri servicetilbud automatisk trækkes på pensionistens konto i pengeinstituttet.

Det skal fremgå af aftalen, hvilken periode betalingen vedrører (fx. månedsvis forud med virkning fra den 1. august 1998). Endvidere bør det fremgå af aftalen eller et eventuelt bilag hertil, hvilke udgifter aftalen omfatter.

Da aftalen udgør dokumentation over for den beboerens pengeinstitut, bør aftalen angive, hvilken konto beløbet kan trækkes fra. Pengeinstituttet har dog ikke mulighed for at kontrollere, om aftalen i øvrigt bliver overholdt. Imidlertid bør beboeren have mulighed for at sammenholde kontoen i kommunen med udskriften fra pengeinstituttet.

4.5.3.3 "Lommepenge" m.v.

Det er vigtigt, at der i forbindelse med aftalen om træk i pensionen for faste og valgfri serviceydelser også tages stilling til, hvordan vedkommendes øvrige midler skal administreres.

Det kan aftales mellem kommunen og beboeren, at der med regelmæssige intervaller overføres et beløb fra pensionistens konto i pengeinstitut til en særlig "kontantkonto", som opbevares i plejehjemmets/plejeboligernes administration, eventuelt på en konto i pengeinstitut, som føres for de berørte beboeres samlede sum af "lommepenge". Der skal foretages registrering af ind- og udbetalinger fra beboernes "kontantkonti".

Hvis der bliver behov for at hæve yderligere beløb på beboerens konto i pengeinstituttet, kan en engangsfuldmagt anvendes. (se afsnit 4.4.1. og bilag 1.)

4.6 Standardformular - administrationsaftaler

Man kan anvende en standardformular, hvis en person med nedsat fysisk funktionsevne eller værgen for en person med nedsat psykisk funktionsevne anmoder kommunen om hjælp til administration. I bilag 2, findes et eksempel på en standardformular for administrationsaftaler.

Kapitel 5

Opbevaring af værdier

5.1 Opbevaring er den enkeltes eget ansvar

Beboere i plejehjem og plejeboliger har ligesom beboere i andre boliger selv ansvaret for, hvordan deres værdier opbevares - eventuelt med hjælp fra pårørende. Kommunen (plejehjemmet) bør oplyse beboerne om muligheden for at tegne forsikring for almindeligt indbo m.v.

5.2 Aftale om opbevaring af værdier

Hvis et kommunalt plejehjem el. lign. tilbyder opbevaring af værdier for en beboer, skal der være en skriftlig aftale herom, således at der kvitteres for modtagelse og udlevering af værdierne. Det skal fremgå af aftalen, om der er andre end beboeren selv, der skal have adgang til de opbevarede værdier.

5.2.1 Hvilke værdier kan tilbydes opbevaret

Hvis kommunen tilbyder opbevaring af kontanter eller andre værdier (bank- eller sparekassebøger/hævekort, nøgle til bankboks, smykker, værdipapirer og eventuelle boxlejekontrakter), bør kommunen fastsætte interne instrukser herom. Såfremt kommunen ikke tilbyder opbevaring af andre aktiver end kontanter, kan kommunen henstille til beboeren, at disse aktiver opbevares i depot i et pengeinstitut eller på anden forsvarlig vis.

5.2.2 Lokale beløbsgrænser

Kommunen forudsættes at fastsætte interne instrukser, som angiver et maksimumsbeløb for opbevaring af kontanter og eventuelt et maksimumbeløb for indestående på konti, hvor hævekort/bankbøger opbevares af kommunen. Beløbsgrænserne fastsættes af den ansvarlige forvaltning under hensyntagen til boligens særlige forhold, herunder adgangsforhold og mulighed for aflåsning og sikring af skabe el.lign.

En aftale om opbevaring af et hævekort forsynet med pin-kode betyder ikke, at personalet skal kende koden, da denne er personlig. Hvis en bankbog er forsynet med mærke, skal oplysninger om mærket holdes adskilt fra bankbogen.

5.2.3 Mellemregningskonto

Såfremt der sker overførsel af ydelser fra kommunen til en administrationskonto (mellemregningskonto), skal det fremgå af beboerens sag, at de meddelte bevillinger overføres til administrationskonto med angivelse af registreringskontonummer. For at undgå, at administrationen har for store kontante beløb i kassen, kan der oprettes en konto, der alene benyttes til beboernes kontanter. Der skal føres regnskab over ind- og udbetalinger.

Forvaltningen skal til enhver tid kunne redegøre for mellemregningen med hver enkelt beboer. Regnskabet skal på forlangende forevises beboeren, som godkender dette med sin underskrift. Regnskabsafdelingerne skal ved regnskabsårets afslutning sørge for, at der sker ajourføring, rentetilskrivning m.v.

5.3 Standardformular - opbevaring af værdier

Aftalen kan indgås ved at udfylde en standardformular og skal nøje fastlægge hvorledes værdierne skal opbevares og registreres samt alle andre forhold af sikkerhedsmæssig betydning. Eksempel på standardformular er optrykt som bilag 3.

5.4 Registrering af ind- og udbetalinger

Ind- og udbetalinger af de opbevarede værdier skal registreres med registrantbogføring på særskilt mellemregningskonto.

Kontoen skal på forlangende kunne kontrolleres, og saldo skal altid fremgå af mellemregningskontoen. Saldo ifølge regnskab afstemmes med kontantbeholdninger. Forvaltningen sørger for, at der to gange årligt foretages afstemning af kassebeholdningen.

Kapitel 6

Revision

Kommunen skal sørge for, at der bliver foretaget revision og tilsyn med overholdelsen af kommunens retningslinier for administration og opbevaring af værdier for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvis administrationen varetages af en selvejende institutione, skal revisionen foretages af den revisor, som institutionen benytter ved revision af institutionens regnskaber. Ved regnskabsaflæggelsen udarbejdes et revisionsprotokollatet, hvoraf skal fremgå, at revisoren har påset, at kommunens retningslinier for administration og opbevaring af beboeres midler, er overholdt.

Kapitel 7

Reglerne i § 36 i lov om social pension

7.1 Lov om social pension § 36

Kapitel 8

Reglerne om værgemål

8.1 Anmodning om værgemål

Hvis en afgørelse om administration eller en fuldmagt/administrationsaftale på grund af inhabilitet ikke imødekommer de faktiske behov, kan der være grundlag for at anmode statsamtet om at beskikke en værge efter bestemmelserne i værgemålsloven.

Anmodning om værgemål kan jf. værgemålsloven § 16 fremsættes af

· den pågældende selv,

· dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste,

· værgen eller en særlig værge,

· kommunalbestyrelsen,

· amtsrådet eller

· politimesteren (politidirektøren).

Man sender anmodningen til statsamtet på det sted, hvor den, som begæres sat under værgemål, har bopæl eller ophold. Værgemålsloven stiller ingen formkrav til ansøgningen, men statsamterne har udfærdiget et skema til brug for ansøgninger om iværksættelse af værgemål, som man ønsker udfyldt og indsendt i forbindelse med ansøgningen. Det er vigtigt for sagens hurtige behandling, at udfylde og indsende dette skema i videst muligt omfang, idet statsamtet har brug for disse oplysninger ved behandling af sagen.

I øvrigt sørger statsamtet for sagens oplysning, hvilket betyder, at statsamtet skal sørge for, at de nødvendige oplysninger er til stede til brug for sagens behandling. Der skal således bl.a. indhentes en lægeerklæring om den pågældendes helbred samt en udtalelse fra det botilbud, hvor den pågældende eventuelt bor.

Inden statsamtet træffer afgørelse i sagen, har den, som sagen angår, ret til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse.

Det er statsamtet, der afgør, hvorvidt betingelserne for at iværksætte værgemål er opfyldt, herunder intensiteten af værgemålet og om værgemålet skal tidsbegrænses. Statsamtet er således ikke bundet af, at der i ansøgningen er foreslået et bestemt type værgemål.

Statsamtet træffer herefter afgørelse om værgemål. Hvis det findes betænkeligt at behandle sagen administrativt, herunder når den, der begæres sat under værgemål, protesterer mod, at der træffes afgørelse om værgemål, træffes afgørelsen af retten.

Statsamtets afgørelse kan indbringes for retten.

Retten træffer altid afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere umyndiggørelse). Retten skal på tilsvarende vis sørge for sagens oplysning.

8.2 Værgemål efter lovens § 5

Grundordningen er værgemål efter lovens § 5.

Følgende tre betingelser skal alle være opfyldt, hvis der skal kunne iværksættes værgemål efter denne bestemmelse

· Den pågældende er ude af stand til at varetage sine anliggender.

· Den pågældende skal opfylde et medicinsk kriterium, som er enten sindssygdom, svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred, som fx. kan være hjerneblødninger, hjernesvind eller andre former for hjerneskade.

· Der skal være et behov for værgemål.

Værgemål efter § 5 omfatter som udgangspunkt både personlige og økonomiske anliggender, men kan også begrænses til blot en af delene. Værgemålet kan endvidere begrænses til at angå bestemte økonomiske forhold eller personlige anliggender.

Værgemålet kan endvidere tidsbegrænses.

Værgemålet skal afpasses efter de konkrete behov hos den person, som sagen drejer sig om, og værgemålet må ikke være mere indgribende end nødvendigt. Værgemålet skal således skræddersys efter den enkeltes behov.

Personer under værgemål er myndige og er ikke frataget muligheden for på egen hånd at råde over deres formue og indgå retshandler, medmindre der konkret er truffet afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne, jf. § 6 - se herom afsnit 8.3.

8.2.1 Særligt om økonomisk værgemål

Værgemål efter § 5 kan, som nævnt, begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Værgemålet kan således begrænses til fx. salg eller forvaltning af fast ejendom, indgåelse af lejemål eller indgåelse af bestemte økonomiske aftaler.

8.2.2 Særligt om personligt værgemål

Værgemålet kan endvidere begrænses til at angå personligt værgemål, herunder bestemte personlige anliggender.

Værgemålet medfører en ret for værgen til at repræsentere den, der er under værgemål, i vigtigere forhold af personlige karakter, som den pågældende på grund af sin tilstand ikke selv kan tage stilling til. Men et personligt værgemål medfører ikke indgreb i den pågældendes selvbestemmelse og handlefrihed. Det er ikke muligt at fratage handleevnen på det personlige plan.

Det er vanskeligt at fastlægge grænserne for det personligt værgemål. Nogle forhold ligger klart inden for det personlige værgemåls grænser, fx. beslutninger om flytning på institution. Det ligger også fast, at værgemålet ikke giver værgen ret til at beslutte tvangsmæssigt at anbringe eller indlægge den pågældende i et botilbud, hospital eller lignende. Endvidere kan et personligt værgemål omfatte kontakt med de sociale myndigheder om sociale ydelser, indgivelse af klage eller begæring om aktindsigt.

Andre beslutninger ligger imidlertid klart uden for det personlige værgemåls grænser. Det kan - navnlig hvis vedkommende bor i et botilbud - være, fordi beslutningen vedrører rent dagligdags spørgsmål, og der ikke er tale om en opgave af retlig karakter. Det kan fx. være tilfældet ved beslutninger om spisetider i botilbudet eller beslutning om deltagelse i en mindre udflugt.

En personlig værge er en beslutningstager med opgaver af retlig art. Det er således ikke en omsorgs- eller tilsynsperson.

8.3 Fratagelse af den retlige handleevne

Et værgemål efter lovens § 5 kan suppleres med fratagelse af den retlige handleevne efter § 6. Der kan alene ske fratagelse af den retlige handleevne for så vidt angår økonomiske forhold, og fratagelsen omfatter samtlige økonomiske forhold, men den kan dog tidsbegrænses.

Betingelse for fratagelse af den retlige handleevne er, at en sådan foranstaltning er nødvendig for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare, for at forringes væsentligt eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Et sådant behov vil formentlig især opstå i tilfælde, hvor den pågældende, trods eller snarere på grund af sit handicap, er så aktiv, at der er behov for at hindre egne dispositioner, eller der er behov for at beskytte den pågældende mod at blive udnyttet af omgivelserne.

Personer, der fratages den retlige handleevne, er umyndige og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue.

8.4 Samværgemål

Det vil i nogle tilfælde være aktuelt at iværksætte samværgemål, hvilket dog forudsætter, at den pågældende selv anmoder herom.

Samværgemål kan iværksættes for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender. Der kan således ikke iværksættes samværgemål for så vidt angår personlige forhold.

Samværgemål kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.

Samværgemål indebærer, at samværgen og den pågældende handler i forening i anliggender, der er omfattet af samværgemålet. Ved samværgemål gælder de almindelige tilsynsregler som fx, at værgen skal aflægge regnskab og sørge for, at formuen bestyres i et godkendt forvaltningsinstitut, ikke. Derfor forudsætter et samværgemål, at den pågældende har en vis indsigt i egne forhold, således at han eller hun er i stand til reelt at handle i forening med samværgen.

Anmodning om samværgemål sendes til statsamtet.

Kapitel 9

Praktiske eksempler

9.1 Eksempel 1. Kuvertaftaler, betalingsservice og engangsfuldmagter

Fru Tordenskjold bor i egen lejlighed, der er beliggende på 1. sal uden elevator. Hun er 80 år, enke og dårligt gående. Hun kan derfor kun med stort besvær kan forlade lejligheden. Til gengæld er fru Tordenskjold åndsfrisk og selv i stand til at overskue og administrere sin økonomi.

Alle fru Tordenskjolds faste udgifter: husleje, el, vand og varme, forsikringer, abonnementer etc. betales hver måned over BetalingsService. Variable udgifter, som kan betales via girokort, betaler fru Tordenskjold via en kuvertaftale med sit pengeinstitut.

Fru Tordenskjold kan sagtens selv tilberede sin mad, men hun har problemer med at købe ind; kommunen giver ikke hjælp til indkøb, men den lokale dagligvareforretning bringer varer ud én gang om ugen. Fru Tordenskjold betaler for varerne ved at udstede en check.

Fru Tordenskjold klarer altså stort set sin økonomi uden problemer - kun på et punkt er der vanskeligheder. Hun har svært ved at hæve kontanter på sin konto. Hendes eneste barn - en søn - har tidligere hjulpet hende i forbindelse med sine besøg hos moderen, hvor hun skrev en check til ham, som han derefter vekslede til kontanter for moderen. Sønnen er nu de næste to år udstationeret i udlandet, og kan ikke længere hjælpe sin mor. Da fru Tordenskjold ikke har andre nære pårørende og ingen kontakt til naboer, har kommunen besluttet, at hjemmehjælperne fremover skal bistå fru Tordenskjold med at hæve mindre kontante beløb.

Kommunen har optrykt nogle standardformularer, som kan bruges til engangsfuldmagter, og fru Tordenskjold får en stak af disse fuldmagter, så hun efter behov, dog kun én gang pr. 14. dag, kan bede hjemmehjælperen om at hente penge i fru Tordenskjolds pengeinstitut. Kommunen har i sin politik for ældreområdet vedtaget, at hjemmehjælperne ikke må hæve beløb større end 500 kr. på disse fuldmagter.

9.2 Eksempel 2. Samværgemål

Fru Tordenskjold er nu 82 år og begynder at miste synet og kan derfor ikke længere fuldt ud selv klare administrationen af sin økonomi. Hun er ikke i stand til at kontrollere kontoudtog, udstede checks og underskrive engangsfuldmagterne etc. på grund af synsnedsættelsen. Hun er ellers fuldt habil.

Fru Tordenskjold beslutter at anmode statsamtet om, at der oprettes et samværgemål, hvor hendes søn indsættes som samværge.

Samværgemålet begrænses til, at sønnen i samråd med sin mor kan disponere over fru Tordenskjolds indtægter og formue på bankkonti.

Hvis sønnen fortsat havde været i udlandet, kunne fru Tordenskjold have fået en værge gennem statsamtet.

9.3 Eksempel 3. Personligt og økonomisk værgemål, indflytning i plejehjem, administrationsaftaler og opbevaringsaftaler

I en alder af 85 år bliver fru Tordenskjold ramt af en hjerneblødning, som invaliderer fru Tordenskjold fysisk såvel som psykisk. Hun er utryg ved at være alene i eget hjem, og ønsker en plejehjemsplads.

Hun skønnes ikke længere at være habil, da hun i lange perioder kan være åndeligt svækket, som følge af hjerneblødningen. Sønnen anmoder statsamtet om, at samværgemålet ændres til et personligt og økonomisk værgemål, så han på moderens vegne kan indgå juridisk gyldige aftaler i forbindelse med moderens flytning til plejebolig.

Værgemålet etableres, og sønnen opsiger derefter moderens lejlighed og skriver lejekontrakt med kommunen, som ejer plejeboligerne. I plejeboligerne er der en fast "pakke", som beboerne kan købe, omfattende: husleje, forbrug af el, vand og varme, vask af tøj, rengøringsmidler, vinduespudsning samt forplejning.

Sønnen vælger at købe alle ydelser til moderen og indgår en administrationsaftale med kommunen, som giver kommunen adgang til at trække betalingen for "pakken" af moderens pension. Derudover omfatter administrationsaftalen også, at kommunen hver måned hæver 500 kr. af moderens pension til lommepenge, som administreres af ledelsen for plejeboligerne. Én gang hver måned aflægger ledelsen regnskab for, hvordan lommepengene er anvendt.

Sønnen indgår ligeledes en opbevaringsaftale med plejehjemmet. Opbevaringsaftalen omhandler nogle af moderens smykker, som ikke har stor materiel værdi, men derimod er af stor affektionsværdi for moderen, som har glæde af at bære smykkerne ved festlige lejligheder.

9.4 Eksempel 4. Lov om social pension § 36

Hr. Gyldenløve, 77 år, bor på andet år i en ældreegnet bolig, som han på grund af fysiske handicaps er blevet visiteret til. Hr. Gyldenløve modtager hjemmehjælp fra kommunen, og han er tilsluttet kommunens madserviceordning. Hr. Gyldenløve har ingen indtægter ud over sin folkepension, og han regnes for habil.

I nogle perioder har hr. Gyldenløve imidlertid ikke været i stand til at betale for husleje, el, varme og vand og heller ikke for den kommunale mad samt livsvigtig medicin. Det har blandt andet betydet, at kommunen - som har visitationsretten til boligerne - flere gange har betalt hr. Gyldenløves husleje til andelsboligforeningen, der ejer boligerne.

Den kommunale sagsbehandler taler med hr. Gyldenløve om problemet, og det viser sig, at hr. Gyldenløves datter har udviklet en fantastisk evne til at "blokke" sin far for pensionen, inden han får betalt sine regninger til boligforeningen, kommune og apotek. Sagsbehandleren beslutter derfor at anbefale kommunen, at man efter § 36 i lov om social pension overtager administrationen af hr. Gyldenløves pension, så de faste udgifter betales af pensionen, inden pengene overføres til hr. Gyldenløves konto.

Socialministeriet, den 30. november 1998

Karen Jespersen

/Leif Sondrup

§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales efter § 36 i lov om social pension.

Efter almindelige delegationsprincipper har kommunalbestyrelsen mulighed for at overlade sin beføjelse til at træffe afgørelse om administration til de kommunale institutioner mv. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke delegere sin kompetence til de selvejende institutioner m.v. Er der behov for at træffe beslutning om administration for en beboer i en selvejende institution mv., må den selvejende institution m.v. indsende en begrundet indstilling til kommunalbestyrelsen i den kommune, der udbetaler pensionen. Indstillingen kan eventuelt indeholde et budget over, hvad pengene skal anvendes til.

Afgørelse om administration af social pension kan træffes, hvis pensionisten ikke er umyndiggjort eller under nogen form for værgemål, og når det skønnes, at pensionisten ikke er i stand til at administrere pensionen efter dens formål. Dette kan være tilfældet, hvis der gentagne gange har været behov for økonomisk hjælp til pensionisten.

Indtægter ved siden af pensionen, kan ikke administreres efter denne regel.

Når der er truffet beslutning om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, kan den månedlige pension fx. administreres således, at kommunen sørger for betaling af rimelige faste udgifter og udbetaler et mindre beløb til pensionisten, evt. med kortere mellemrum, til personlige fornødenheder. Pensionen kan fx. indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvorfra der overføres penge til en budgetkonto til betaling af faste udgifter. På budgetkontoen kan pensionisten kun hæve med visse begrænsninger, eventuelt sammen med en medarbejder fra kommunen.

Kommunen skal føre regnskab med pensionen.

Vejledning om betaling, administration og opbevaring m.v. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

1) Socialministeriets vejledning om "Sociale tilbud til ældre m.fl.", 1998 og Socialministeriets vejledning om "Sociale tilbud til voksne med handicap", 1998. Vejledningerne kan købes i boghandlen eller i Statens Publikationer (tlf. 33 37 92 28).

2) Tidligere PBS - Pengeinstitutternes Betalings Service