Cirkulære om retningslinier for Eksport Kredit Fondens virksomhed

Kapitel 1

Eksport Kredit Fonden

§ 1. Dansk Eksportkreditfond udøver sin virksomhed under navnet »Eksport Kredit Fonden«.

Stk. 2. EKF s formål er

1) at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår med hensyn til dækning af ekstraordinære risici i forbindelse med eksport. Lovens krav om, at fondens indtægter og udgifter skal balancere på længere sigt skal samtidig opfyldes.

2) at forestå formidlingen af statslig bistand i forbindelse med finansieringen af dansk eksport på grundlag af særskilte bevillinger.

Ved dansk eksport forstås forretninger med udlandet af økonomisk interesse for Danmark. Den danske interesse skal være betydelig og stigende med kreditrisikoen og opgørelsen kan tage udgangspunkt i produktion, værditilvækst, ejerskab eller tilsvarende.

EKF udøver sin virksomhed på basis af en egenkapital, der til enhver tid skal være dækkende for det engagement, som fonden påtager sig. Ved egenkapitalstyringen skal det påses, at EKF s kreditpolitik har den fornødne forretningsmæssige kontinuitet.

Stk. 3. Ved ekstraordinære eksportkreditrisici forstås risici, som ikke normalt kan dækkes i det kommercielle forsikringsmarked. Det drejer sig primært om politiske risici og mellem- og langfristede kommercielle risici samt kortfristede kommercielle risici for så vidt angår eksport til bl.a. udviklingslande og østlande, som ikke dækkes af det kommercielle forsikringsmarked.

Stk. 4. Ved opfyldelsen af sit formål er EKF i enhver henseende forpligtet til at overholde sådanne internationale forpligtelser eller bindinger, som Danmark har påtaget sig, herunder de til enhver tid gældende EU-regler. EKF skal påse, at såvel betalingsvilkår som øvrige forhold i forbindelse med de eksportforretninger, der søges dækket eller finansieret, ikke er i strid med gældende internationale sædvaner på eksportkreditforsikringsområdet. På den ene side bør EKF ikke medvirke til, at dansk eksport bliver kreditførende. På den anden side bør det til stadighed tilstræbes, at dansk eksport tilbydes sådanne dækningsmuligheder, præmier og øvrige vilkår, der stiller dansk eksport lige i konkurrencen med udenlandske eksportører, som modtager dækning hos deres nationale eksportkreditinstitutter.

Stk. 5. EKF kan med tilslutning fra erhvervsministeren og med Finansudvalgets godkendelse overtage andre porteføljer på områder, som omfattes af EKF s formål, såfremt overtagelsen ikke belaster EKF s egenkapital.

Stk. 6. EKF kan med tilslutning fra erhvervsministeren og med Finansudvalgets godkendelse oprette datterselskaber eller erhverve ejerandele i eller deltage som långiver eller garant i selskaber, institutioner eller fonde, når det tjener til opfyldelse af EKF s formål for så vidt angår statslig bistand til formidling af eksportfinansiering.

Stk. 7. EKF bestyres på erhvervsministerens vegne af Erhvervsfremme Styrelsen. I det omfang, hvori afgørelser ikke er henlagt til Eksportkreditudvalget, træffer Erhvervsfremme Styrelsen afgørelser på erhvervsministerens vegne. Styrelsens afgørelser kan ikke påklages administrativt.

Stk. 8. På finanslovene tillægges EKF s administration statsvirksomhedslignende status, således at EKF kan afpasse sit aktivitetsniveau i overensstemmelse med efterspørgslen og leve op til stillede forventninger om konkurrencedygtighed, effektivitet og kundeservice samt national og international repræsentation af eksportkreditordningerne.

Stk. 9. Under EKF s administration kan henlægges varetagelse af opgaver, der har hjemmel i anden lovgivning m.v., såfremt opgavevaretagelsen ligger inden for rammerne af EKF s formål og administrative ekspertise, og kan ske med fuld omkostningsdækning for EKF.

Stk. 10. EKF kan indgå aftaler med udenlandske eksportkreditinstitutter om risikodeling eller genforsikring for så vidt angår den danske andel af en eksportforretning.

Kapitel 2

Konkurrent- og markedsovervågning

§ 2. For at opfylde sit formål skal EKF til stadighed foretage konkurrent- og markedsovervågning for derved dels at sikre dansk eksports internationale konkurrencedygtighed dels at påse, at statens garantiområde er således afgrænset, at EKF ikke påfører det kommercielle forsikringsmarked konkurrence.

Stk. 2. EKF skal søge deltagelse i de internationale fora, herunder Berner Unionen, hvorfra det er relevant at indhente oplysninger om andre landes eksportkreditgaranti- og finansieringsordninger. EKF skal i disse fora virke for at skabe disciplin og lige konkurrencevilkår på eksportkreditområdet internationalt.

Stk. 3. EKF skal - inden for rammerne af lov om offentlighed i forvaltningen - sikre fortroligheden af dokumenter og oplysninger, der er modtaget under forudsætning heraf.

Kapitel 3

Produktpolitik

§ 3. Principperne i EKF s produktpolitik vedtages af eksportkreditudvalget.

Stk. 2. Risikodækning kan ydes over for individuelle - danske eller udenlandske - virksomheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller andre, som direkte eller indirekte påtager sig eller forsikrer en risiko, der står i forbindelse med gennemførelsen af dansk eksport.

Stk. 3. Risikodækning kan ydes i danske kroner samt i andre valutaer, der i almindelighed anvendes ved afvikling af internationale betalinger.

Stk. 4. Ved udarbejdelse og vedligeholdelse af garantiinstrumenterne anvendes risikoregulerende mekanismer, ligesom det påses, at dækning skal ske inden for EKF s økonomiske rammer og i overensstemmelse med de standarder for risikodækning, der er gældende inden for EU. Tillige henses til de behov for risikodækning, som er karakteristiske for dansk eksport inden for statens garantiområde, eller der konkret viser sig at være et væsentligt behov for.

Stk. 5. Ved gennemførelse af indirekte risikodækning, herunder genforsikring, tages normalt udgangspunkt i principperne for statslig direkte dækning. Dog skal det sikres, at markedet kan fungere, og at der skabes en hensigtsmæssig dækning af danske eksportleverancer.

Stk. 6. Udarbejdelsen og vedligeholdelsen af EKF s produkter på området »bistand til eksportfinansiering« sker under hensyn til EKF s formål.

Kapitel 4

Risikodækning

Kreditpolitik generelt

§ 4. Principperne i EKF s kreditpolitik vedtages af Eksportkreditudvalget.

Stk. 2. Kreditpolitikken skal følge internationalt anerkendte forsikringsmæssige principper og metoder, idet der herved lægges vægt på købernes og køberlandenes kreditværdighed og på risikorelaterede prismekanismer, selvrisiko, risikodeling og risikospredning.

Stk. 3. Kreditpolitikken holdes under løbende overvågning i lyset af risikodækningens økonomi, herunder præmieindtægt og dækningskapacitet, udviklingen i porteføljens risici, herunder risikospredningen, samt markedsudviklingen for dansk eksport.

Stk. 4. Ved accept af en risiko skal opmærksomheden særligt være rettet mod mulige risikokoncentrationer og store enkeltrisici på lande, købere, garanter og brancher, således at der til stadighed tilstræbes en passende risikospredning på garantiordningens samlede portefølje.

Særligt i forbindelse med større og længerevarende enkeltrisici skal tillige eksportvirksomhedens økonomiske og kapacitetsmæssige forhold samt virksomhedens erfaring med gennemførelse af eksportforretninger af den pågældende karakter indgå i vurderingen.

Særligt om politiske risici

Kapitel 5

Skader

Skader generelt

§ 5. Til brug for risikostyringen foretages en periodisk vurdering af risikoen på lande på grundlag af det enkelte lands faktiske og forventede betalingsevne samt landets politiske og økonomiske stabilitet. Vejledende præmie- og hensættelsessatser samt garantiprocenter, referencelimits og eventuelle begrænsninger i garantigivningen på de enkelte lande fastsættes på dette grundlag. Der foretages en særlig nøje opfølgning med hensyn til udviklingen i lande med alvorlige betalingsbalancevanskeligheder med henblik på at overveje lukning for garantigivning på et tidligt tidspunkt, når en moratoriesituation er truende, såvel som med henblik på at overveje en snarlig genåbning for garantigivning på lande, der har opnået et moratorium og taget passende skridt til dettes opfyldelse.

Særligt om kommercielle risici

Kapitel 6

Økonomi

Regnskab og budget

§ 6. Til brug for risikostyringen foretages periodisk en vurdering af risikoen på banker, individuelle købere og brancher, hvorpå EKF s engagement er særlig stort. Med udgangspunkt heri etablerer EKF vejledende rammer for risikotagningen på de vurderede banker samt de nævnte individuelle købere og brancher.

Stk. 2. Vurdering af kortfristede kommercielle risici kan normalt foretages på grundlag af soliditetsoplysninger om køber sammenholdt med foreliggende erfaringer fra tidligere samhandel med køber.

Stk. 3. Ved mellem- og langfristede forretninger bør der foretages en særligt omhyggelig vurdering af købers økonomiske forhold, og der bør, udover sædvanlige soliditetsoplysninger, som udgangspunkt foreligge et regnskabsmæssigt grundlag for vurderingen. Garantiens størrelse må normalt ikke stå i misforhold til den kapital, der er investeret i virksomheden, medmindre der er stillet særlig sikkerhed for betalingen. Bankmæssig sikkerhedsstillelse eller hæftelse for betalingen bør i særlig grad indgå i overvejelserne ved garantigivning på risikobehæftede lande.

Stk. 4. Hvor der er tale om meget store risici på individuelle købere, foretages regnskabs- og budgetanalyser. Ved projektrisici bør der tillige lægges vægt på, om kompetente og vægtige projektsponsorer og kompetente projektfinansieringskilder deltager i projektet, om projektets kommercielle levedygtighed kan anses for dokumenteret, og om risikoen kan begrænses eller deles på en hensigtsmæssig måde.

Stk. 5. I bedømmelsen af den kommercielle risiko indgår også en vurdering af mulighederne for at inddrive nødlidende beløb i køberlandet.

Stk. 6. Det kan fastsættes, at garanti mod kommercielle risici alene kan ydes i forbindelse med garanti mod politiske risici.

Kapitel 7

EKF s øvrige virksomhed

§ 7. Principperne i EKF s politik for skadesopfølgning vedtages af Eksportkreditudvalget.

Stk. 2. EKF skal påse, at skader forebygges bedst muligt. Når udbetaling af erstatning har måttet foretages, skal inddrivelse af udestående fordringer fremmes mest muligt under hensyn til de dermed forbundne omkostninger. Inddrivelsen vil således i almindelighed kunne opgives, når resultatet deraf ikke skønnes at stå mål med omkostningerne derved, eller inddrivelse skønnes udsigtsløs.

Særligt om politiske risici

Kapitel 8

Eksportkreditudvalget

§ 8. Hvis et debitorland søger multilateral gældsomlægning eller gældsnedskrivning, kan inddrivelsesbestræbelserne begrænses til verifikation af fordringens eksistens og anerkendelse af debitorlandet. I andre tilfælde søges fordringen inddrevet på den mest hensigtsmæssige måde. EKF deltager i forhandlingerne i ParisKlubben og deltager i de efterfølgende bilaterale forhandlinger om udmøntning af gældsomlægningsaftalen samt forestår den påfølgende administration.

Særligt om kommercielle risici

Kapitel 9

Eksportfremmerådet

§ 9. I tilfælde, hvor større tab skønnes truende, skal EKF følge udviklingen tæt med henblik på muligheden for at begrænse eventuelle tab.

Stk. 2. EKF skal påse, at tabsforebyggende foranstaltninger og inddrivelsesforanstaltninger foretages effektivt og omkostningsbevidst. For så vidt angår genforsikring etablerer EKF et særligt revisions- og opfølgningsprogram. EKF råder over den udestående fordring og træffer de beslutninger, som er nødvendige for inddrivelsens forsvarlige gennemførelse. EKF kan tiltræde akkord, indgå forlig eller deltage i rekonstruktioner.

Stk. 3. Nødvendiggør varetagelsen af EKF s kreditorinteresser erhvervelse af ejerinteresse eller ydelse af lån i et omfang, der betragteligt overstiger værdien af det nødlidende engagement, skal erhvervsministerens og Finansudvalgets tilslutning foreligge.

Stk. 4. I forbindelse med udførelsen af EKF s inddrivelsesforanstaltninger, kan EKF inddrage en ikke-garanteret fordring på den pågældende debitor efter aftale med kreditor og mod et passende vederlag.

Afskrivning af udestående fordringer

§ 10. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at inddrive EKF s udestående fordringer, kan der foretages afskrivning af EKF s tilgodehavende.

Afskrivning af udestående fordringer er forskellig for politiske og kommercielle risici. Vedrørende værdiansættelse henvises til § 15, stk. 4.

Stk. 2. Udestående fordringer på politiske risici afskrives først, når det endeligt anses for umuligt at opnå betaling for fordringer, eller når der er indgået multilateral eller bilateral aftale om gældsnedskrivning eller gældseftergivelse.

Stk. 3. Udestående fordringer på kommercielle risici afskrives først, når fordringen på køber/garant værdiansættes til nul. Dette kan i princippet foregå samme år, som skaden opstår.

Særlige tjenester vedrørende administration af politiske fordringer

§ 11. I forbindelse med administration og inddrivelse af EKF s udestående politiske fordringer kan EKF tilbyde garantitagere at afkøbe den del af fordringen, som omfattes af garantitagerens selvrisiko, til en kurs, der fastsættes af EKF på grundlag af en realistisk værdiansættelse af fordringen.

Stk. 2. EKF kan efter aftale med et debitorland tilbyde danske virksomheder, der har fordringer på landet, som ikke er dækket af den statslige eksportkreditordning, at inddrage sådanne fordringer under administrationen af en gældsomlægningsaftale eller under en særskilt aftale med landet. På grundlag af fordringens hovedstol fastsættes et vederlag, der svarer til internationalt anerkendte satser, og som mindst dækker de hermed skønnede omkostninger.

§ 12. EKF er en selvstændig regnskabspligtig enhed under Erhvervsministeriet. EKF aflægger årligt en beretning og et regnskab, som offentliggøres. Herudover udarbejder EKF månedsregnskab til internt brug, samt kvartalsregnskaber som forelægges for Eksportkreditudvalget og Eksportfremmerådet.

Stk. 2. EKF udarbejder aktivitets- og driftsbudgetter med en 4-årig horisont, hvoraf særligt skal fremgå, hvorledes den forventede aktivitet såvel som mulige justeringer i porteføljen og hensættelserne påvirker egenkapitalen.

Stk. 3. De anvendte regnskabsprincipper skal som udgangspunkt svare til almindeligt anerkendte regnskabsprincipper for private finansielle institutioner (skadesforsikringsselskaber) med de nødvendige tilpasninger, som følger af fondens særegne formål og vilkår. Endvidere skal tilpasning af regnskabsprincipperne følge de til enhver tid internationalt aftalte regnskabsregler for eksportkreditinstitutter.

Egenkapitalstyring

§ 13. I medfør af EKF-lovens § 5, stk. 1 og 2, styres EKF s aktivitet af princippet om forsvarlig egenkapitaldækning og princippet om balance mellem indtægter og udgifter på længere sigt.

Stk. 2. EKF s egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør en tilstrækkelig »buffer« til afdækning af de risici og forpligtelser, som følger af fondens aktivitet. Fondens egenkapital skal dermed sikre, at EKF har kapacitet til med ganske kort varsel at dække såvel meget store risici i forbindelse med indgåelse af nye garantiforpligtelser, som behovet for ændring af foretagne hensættelser i forbindelse med omklassificering af lande.

Stk. 3. EKF s egenkapitalkrav afspejler det sandsynlige kapitalbehov i tilfælde af ekstraordinære porteføljejusteringer. Kapitalkravet beregnes på grundlag af EKF s garantiansvar og udestående fordringer, efter at der er taget hensyn til hensættelser.

Det nedre krav til egenkapitalen udgør 8 pct., hvilket vurderes at udgøre et forsvarligt grundlag. Det øvre kapitalkrav udgør 12 pct. Overstiger egenkapitalen kapitalkravet på 12 pct., tilbagefører EKF kapital ved årets udgang, medmindre der efter forelæggelse for bevillingsmyndighederne er opnået hjemmel til hel eller delvist at undlade kapitaltilbageførsel, på baggrund af den forventede udvikling i efterspørgslen efter garantier, jf. § 5, stk. 3 i Lov om Dansk Eksportkreditfond.

Stk. 4. Tilførsel af kapital til EKF gennem statsligt kapitalindskud afgøres almindeligvis ved udarbejdelse af finanslovsforslaget på grundlag af EKF s budget. EKF s administration skal påse, at udviklingen i garantiansvar og kapitalkrav sammenholdes med fondens kapitalgrundlag og formål, samt at aktivitetsniveauet tilpasses den vedtagne egenkapitalbevilling i finansloven.

Stk. 5. Såfremt egenkapitalen ikke opfylder kapitalkravet, kan EKF ikke påtage sig nye forpligtelser. Bevillingsmyndighederne skal i god tid forinden orienteres herom med henblik på eventuel tilførsel af yderligere egenkapital til EKF.

Indtægts- og omkostningspolitik

§ 14. EKF s virksomhed skal tilrettelægges således, at der på længere sigt opnås balance mellem indtægter og udgifter under hensyntagen til EKF s egenkapital samt til den internationale konkurrencesituation og særlige handelspolitiske hensyn.

Stk. 2. Principperne i EKF s præmiepolitik vedtages af Eksportkreditudvalget.

Risikopræmier fastsættes som udgangspunkt således, at der opnås dækning for såvel risikoen som for administrationsomkostningerne forbundet hermed. Risikopræmien fastsættes under hensyn til den politiske og/eller kommercielle risiko, der skal dækkes, samt under hensyn til de internationale konkurrenceforhold.

Stk. 3. Genforsikring af kommercielle risici skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, ske med krav om selvbehold til det primære forsikringsselskab (cedenten). Præmiesatser og -principper overfor eksportørerne kan fastsættes af cedenterne. EKF kan dog kræve, at cedenternes satser og principper godkendes. EKF kan betinge sig en minimumspræmie.

Genforsikring af politiske risici kan ydes uden krav om selvbehold til cedenterne. EKF kan derfor stille krav om, at cedenternes præmiesatser og -principper overfor eksportørerne afspejler EKF´s præmiestruktur og principper for direkte dækning af politiske risici.

Stk. 4. Provision eller gebyr kan fastsættes med henblik på at opnå indtægtsdækning af omkostningerne ved den pågældende ydelse eller som led i en samlet prispolitik. For særlige undersøgelser, herunder feasibility-studier og juridiske udredninger, i forbindelse med konkrete sager kan EKF betinge sig hel eller delvis dækning af afholdte omkostninger hos garantitagere, eksportører eller andre interessenter.

Stk. 5. EKF s fordringer søges så vidt muligt forrentet på markedsmæssige vilkår. EKF s mellemregning med staten forrentes med en rente svarende til renten på en 10-årig statsobligation. Renten fastlægges årligt.

Stk. 6. Omkostninger i forbindelse med EKF s administration afholdes af EKF. Administrationen af EKF har i henhold til finansloven statsvirksomhedslignende status, hvilket indebærer, at EKF s driftsudgifter skal tilrettelægges under hensyntagen til princippet om balance mellem indtægter og udgifter på længere sigt.

Stk. 7. EKF s administration er ansvarlig for, at omkostningerne til stadighed tilpasses aktivitetsniveauet i overensstemmelse med efterspørgslen. Det skal samtidig sikres, at der til fonden er knyttet personale, som besidder særlig ekspertice og professionel erfaring med risikodækning og eksport- og skibsfinansiering. Administrationsomkostningerne skal endvidere holdes på et niveau, så EKF kan leve op til de stillede forventninger om konkurrencedygtighed, effektivitet, kompetence og kundeservice.

Hensættelsespolitik

§ 15. På fondens garantiforpligtelser og udestående fordringer skal der foretages hensættelser til imødegåelse af fremtidige tab. EKF s administration er ansvarlig for, at der foretages de fornødne hensættelser til afdækning af risikoen, og at hensættelserne foretages ud fra en forsigtig og realistisk vurdering af tabsrisikoen på porteføljen. De foretagne hensættelser indgår i fondens regnskab.

Stk. 2. Der foretages sagshensættelser på eksportkreditgarantier med et aktuelt ansvar. Sagshensættelserne afspejler risikoen ved de indgåede forpligtelser med udgangspunkt i EKF s klassifikation af debitorer/lande i risikoklasser. Der hensættes på såvel politiske som kommercielle risici. Sagshensættelser på tilsagn kan begrænses i forhold til andelen af tilsagn, der bliver til garantier. Hensættelserne justeres løbende i overensstemmelse med den aktuelle risiko.

Stk. 3. Porteføljehensættelser afdækker risici på kommercielle og politiske fordringer. Porteføjlehensættelser afspejler den forhøjede risiko, der kan opstå ved store koncentrationer af garantiansvar på købere og lande.

Stk. 4. Der foretages hensættelser på fordringer, dvs. garantier, hvorunder der er udbetalt erstatning. Hensættelserne bestemmes med udgangspunkt i en værdiansættelse af fordringernes værdi. Hensættelserne på de enkelte fordringer foretages med udgangspunkt i landenes/debitorernes betalingsevne og betalingsvilje for både politiske og kommercielle risici.

Stk. 5. Erstatningshensættelser afdækker risici på garantier, hvor der er opstået en skade. Hensættelserne foretages på hver garantisag og dækker restudbetalinger på skader.

Økonomisk risikostyringspolitik

§ 16. EKF s økonomiske risikostyring tilrettelægges således, at der opnås en hensigtsmæssig spredning af påtagne risici og minimering af forventede tab.

Stk. 2. Til økonomisk styring af risiko eller tab på EKF s porteføljer af aktive garantier og udestående fordringer kan EKF oprette de fornødne valutakonti i Danmarks Nationalbank samt benytte sig af de finansielle markeders øvrige instrumenter til afdækning af porteføljerisici.

Stk. 3. Med samme formål kan EKF hos andre officielle eksportkreditforsikrere genforsikre eller indgå aftaler om udveksling af risici af dele af EKF s garantiportefølje. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan genforsikring endvidere tegnes i det kommercielle marked.

§ 17. EKF administrerer de afviklingsområder, der er omhandlet i § 11, stk. 2 og 3, jf. stk. 4, i EKF-loven samt de programmer, som etableres i medfør af §§ 7 og 8 i samme lov. Erhvervsministeren kan herudover pålægge EKF at administrere ordninger med særskilt lovgrundlag, jf. § 1, stk. 9

Stk. 2. For samtlige administrationsområder, der omfattes af bestemmelserne i nærværende afsnit, gælder, at der for den enkelte ordning m.v. skal være tilvejebragt den fornødne bevillingsmæssige hjemmel for påtagelse af forpligtelser og afholdelse af udgifter i forbindelse med ordningen. Omkostninger forbundet med EKF s administration af ordningen skal afholdes af de til ordningen bevilgede midler.

Stk. 3. Indtil der i medfør af EKF-lovens § 11, stk. 5, måtte blive fastsat særlige retningslinjer for administrationen af de afviklingsområder, der er omhandlet i lovens § 11, stk. 2 og 3, administreres områderne efter de hidtil gældende regler, idet dog principperne i nærværende retningslinje anvendes i det omfang, det er muligt.

Stk. 4. Retningslinjer for administrationen af de enkelte programmer efter lovens §§ 7 og 8 fastsættes af erhvervsministeren som led i etableringen eller godkendelsen af programmerne. En beskrivelse af programmets indhold og betingelser for at udnytte programmets faciliteter udarbejdes af EKF og vedtages af Eksportkreditudvalget.

§ 18. Eksportkreditudvalget tager stilling til fastlæggelsen af principperne for EKF s produkt-, kredit-, skades- og præmiepolitik, herunder afgrænsningen af statens garantiområde, til etablering af programmer vedrørende bistand til finansiering samt til individuelle ansøgninger om risikodækning og om bistand til finansiering.

Eksportkreditudvalget udmønter begrebet dansk eksport til operationelle regler, der sikrer gennemskuelighed under behørig hensyntagen til økonomiske og politiske interesser.

Stk. 2. Eksportkreditudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men udvalget kan selv beslutte at henskyde en afgørelse til erhvervsministeren i overensstemmelse med lovens § 3, stk. 4.

Stk. 3. Eksportkreditudvalget fastlægger en bemyndigelse til EKF s administration, jf. § 4, stk. 2, i Udvalgets forretningsorden. Afgørelser, truffet af EKF i henhold hertil, kan påklages til Eksportkreditudvalget.

Stk. 4. EKF s administration er inden for rammerne af nærværende retningslinie ansvarlig for fondens økonomi og forestår fondens daglige drift, herunder gennemførelsen af de af Eksportkreditudvalget trufne afgørelser. Træffer Eksportkreditudvalget en beslutning, som indebærer en forpligtelse for EKF, der ligger uden for de ordinære rammer for fondens økonomi, kan EKF s administration undlade at gennemføre beslutningen. Dette skal meddeles udvalget umiddelbart i forbindelse med dets beslutning eller snarest muligt derefter.

Stk. 5. Eksportkreditudvalget skal af EKF holdes orienteret om EKF s virksomhed i almindelighed, ligesom udvalget skal have lejlighed til at udtale sig om følgende forhold

1) EKF s regnskaber og budgetter,

2) EKF s egenkapital og udviklingen heri,

3) EKF s politik på det nationale og internationale samarbejdsområde samt væsentlige enkeltspørgsmål i forbindelse hermed,

4) EKF s politikker for henholdsvis skadesforebyggende foranstaltninger og inddrivelse af udestående fordringer samt principielle enkeltsager i forbindelse hermed.

§ 19. Eksportfremmerådet drøfter løbende EKF s aktivitet og økonomi og skal udtale sig om principperne for EKF s produkt-, præmie- og kreditpolitik, herunder afgrænsningen af statens garantiområde, og om programmer for bistand til finansiering.

Stk. 2. Eksportfremmerådets drøftelse skal ske på overordnet niveau på en sådan måde, at Rådet kan følge og vurdere EKF s aktuelle situation, ydelser og præstationer såvel som fremtidige udvikling og udviklingsmål nationalt og internationalt i Rådets egenskab af et brugerrepræsentantskab og regeringens rådgivende organ på eksportområdet.

Stk. 3. Ved rapporteringen til Rådet om EKF s økonomi skal der - udover en løbende periodisk rapportering - særligt lægges vægt på at belyse EKF s kapacitet i et længere perspektiv med henblik på, at en vurdering af EKF s fremtidige muligheder for forsvarlig målopfyldelse kan foretages.

Stk. 4. Ved rapporteringen til Rådet om EKF s aktivitet skal der særligt lægges vægt på at belyse såvel EKF s ydelser og anvendelsen deraf som kundetilfredsheden dermed.

Stk. 5. Det nærmere indhold af orienteringen til Rådet aftales med dette på grundlag af ovennævnte principper, herunder med nærmere specificering af de økonomi- og aktivitetsoplysninger, som skal forelægges for Rådet.

Stk. 6. Forslag, der fremsættes af Eksportfremmerådet over for Eksportkreditudvalget, skal af EKF snarest forelægges for udvalget med EKF s indstilling.

§ 20. Cirkulære nr. 20 af 20. februar 1997 ophæves.

Erhvervsministeriet, den 18. september 1998

Pia Gjellerup

/Birgitte Frandsen Langkilde

Cirkulære om retningslinier for Eksport Kredit Fondens virksomhed

I medfør af § 9, stk.1, i lov nr. 1070 af 20. december 1995 om Dansk Eksportkreditfond m.v. (EKF-loven) og efter indhentet udtalelse fra Eksportkreditudvalget og Eksportfremmerådet, fastsættes følgende retningslinjer for Eksport Kredit Fondens (EKF) virksomhed