Cirkulære om ændring af visse af aktieavancebeskatningslovens regler om tegningsretter

Cirkulære

om

ændring af visse af aktieavancebeskatningslovens regler om tegningsretter

1. Indledning

Dette cirkulære omtaler de ændringer i aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven, der er gennemført ved lov nr. 447 af 10. juni 1997 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven (Tegningsretter). Aktieavancebeskatningsloven er gengivet i lovbekendtgørelse nr. 642 af 18. august 1998.

2. Tegningsretter i aktieavancebeskatningsloven

En tegningsret i aktieavancebeskatningsloven er en ret til tegning af aktier på et givet tidspunkt eller i en given periode til en på forhånd fastlagt kurs. Det er vigtigt at sondre mellem tildelte og købte tegningsretter, idet den skattemæssige behandling i visse situationer er forskellig. For så vidt angår tildelte tegningsretter sondres desuden imellem, om tegningsretten er tildelt på grundlag af en moderaktie eller ej.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsretter behandles som udgangspunkt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Herudover indeholder aktieavancebeskatningsloven en række særregler vedrørende tegningsretter.

For så vidt angår tegningsretter, der er tildelt på grundlag af en moderaktie, fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13a, stk. 11, at disse tegningsretter i forbindelse med opgørelsen af fortjeneste eller tab anses for erhvervet samtidig med moderaktien. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en sådan tegningsret, anses ligeledes for erhvervet samtidig med moderaktien. Dette kan eksempelvis have betydning ved afgørelsen af, om tegningsretten eller aktien afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen.

Udstedelse af tegningsretter kan også have skattemæssige konsekvenser for selskabets hidtidige aktionærer, dvs. den personkreds, der tildeler tegningsretten til modtageren. En udstedelse af en tegningsret til favørkurs vil kunne indebære en overførsel af værdier fra de hidtidige aktionærer til den person, som tegningsretten tildeles, og udstedelse af tegningsret til favørkurs kan efter gældende ret indebære, at der er sket en afståelse af en tegningsret, der beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

3. Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven

Tidligere har der været tvivl om, hvorvidt de ovennævnte regler i aktieavancebeskatningsloven, hvorefter aktier og tegningsretter kan anses for erhvervet samtidig med moderaktien, forudsatte, at der var tale om en tegningsret, der gav ret til tegning af aktier til favørkurs.

Ved Højesterets dom af 14. august 1996, der er offentliggjort i TfS 1996.654, fastslog Højesteret, at der ikke var hjemmel til at indlægge en sådan forudsætning.

Ændringerne, der er gennemført ved lov nr. 447 af 10. juni 1997, er foranlediget af Højesterets dom.

Der er foretaget to ændringer i aktieavancebeskatningsloven

For det første er aktieavancebeskatningsloven ændret, så det tydeligt fremgår af lovens ordlyd, at aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13a, stk. 11, kun omfatter tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der er lavere end markedskursen. Ændringen er en direkte konsekvens af Højesterets dom. Ændringen er indføjet i § 1, stk. 2, 3. pkt.

Højesterets dom kan herudover skabe tvivl om, hvorvidt praksis vedrørende beskatning af de hidtidige aktionærer kan fastholdes. Der kan således opstå tvivl om, hvorvidt der skal ske beskatning af de hidtidige aktionærer, hvis der er tale om tegningsretter til markedskurs eller mere.

På denne baggrund er det derfor for det andet præciseret, at der ved tegningsretter til markedskurs eller mere ikke anses at foreligge afståelse for de hidtidige aktionærer, og der skal derfor ikke ske opgørelse af fortjeneste eller tab. Ændringen er indføjet i § 1, stk. 2, 4. pkt.

Sondringen mellem favørkurs og markedskurs finder som hidtil anvendelse for såvel børsnoterede som ikke børsnoterede selskaber.

Ændringerne i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for tegningsretter til konvertible obligationer.

4 . § 1, stk. 2, 3. pkt . - anskaffelsestidspunkt

4.1. Tegningsretter omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt.

Aktieavancebeskatningsloven er ændret således, at det tydeligt fremgår, at de særlige regler vedrørende anskaffelsestidspunktet for tildelte tegningsretter og for aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3-4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 11, kun gælder for tegningsretter, der giver adgang til anskaffelse af aktier til en kurs, der er lavere end markedskursen (favørkurs). Kun ved tildeling af tegningsretter til favørkurs skal moderaktiens anskaffelsestidspunkt lægges til grund som anskaffelsestidspunkt for tegningsretten eller for den aktie, der er erhvervet på grundlag af tegningsretten.

Efter formuleringen af bestemmelsen i § 1, stk. 2, 3. pkt. er det kursen på tildelingstidspunktet, der er afgørende for, om der i relation til de nævnte bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven er tale om en tegningsret til favørkurs eller ej, og dermed om moderaktiens anskaffelsestidspunkt skal anvendes.

Det er derfor uden betydning, hvad kursen er f.eks. på udnyttelsestidspunktet. Det er dog under alle omstændigheder en forudsætning, at aktien tegnes ved en udnyttelse af tegningsretten. Hvis der sker en almindelig nytegning af aktien til markedskursen, skal/kan moderaktiens anskaffelsestidspunkt ikke anvendes.

Eksempel 1

Tegningsret tildelt på grundlag af en moderaktie.

Markedskurs på tildelingstidspunkt: 500

Tegningskurs: 400

Der er tale om en tegningsret, der på tildelingstidspunktet giver adgang til tegning til favørkurs. Ved en udnyttelse af tegningsretten skal moderaktiens anskaffelsestidspunkt derfor anvendes.

Hvis markedskursen på tegningstidspunktet er faldet til 400 svarer tegningskursen rent faktisk til markedskursen. Alligevel skal moderaktiens anskaffelsestidspunkt anvendes. Dette er en konsekvens af, at der lægges vægt på forholdene på tildelingstidspunktet.

Hvis markedskursen derimod på tegningstidspunktet er 300, og der tegnes til kurs 300, er der tale om en almindelig tegning af aktier, og moderaktiens anskaffelsestidspunkt kan/skal ikke anvendes.

4.2. Tegningsretter der ikke er tildelt på grundlag af en moderaktie

Som nævnt under pkt. 2 omfatter aktieavancebeskatningsloven både købte og tildelte tegningsretter og for så vidt angår de tildelte tegningsretter både de tegningsretter, der tildeles på grundlag af en moderaktie og de tegningsretter, der tildeles f.eks. medarbejdere, uden at der ligger en moderaktie til grund. Ændringerne i § 1, stk. 2, 3. pkt. vedrører kun de tegningsretter, der er tildelt på grundlag af en moderaktie, da det kun vil være relevant i disse tilfælde at gå tilbage til moderaktiens anskaffelsestidspunkt.

Hvis tegningsretten ikke er tildelt på grundlag af en moderaktie, falder situationen dermed uden for bestemmelsen i § 1, stk. 2, 3. pkt.

5 . § 1, stk. 2, 4. pkt. - afståelse

5.1. Beskatning af de hidtidige aktionærer forudsætter, at der foreligger afståelse af en tegningsret.

Det fremgår nu direkte af aktieavancebeskatningsloven, at der ved tegning af aktier til markedskurs eller en kurs der er højere end markedskursen, ikke anses at foreligge en afståelse af en tegningsret i skattemæssig forstand, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 4. pkt.

Dette er blot en præcisering og lovfæstelse af praksis vedrørende tegningsretter.

Grunden til, at der ikke gennemføres beskatning i disse tilfælde, er, at det ikke findes rimeligt at beskatte de hidtidige aktionærer, når aktier nytegnes til markedskurs, eller en kurs der er højere end markedskursen. De hidtidige aktionærer modtager ikke et vederlag for afståelse af tegningsretten, og der sker ingen overførsel af værdier fra de hidtidige aktionærer til de aktionærer, der nytegner til markedskurs.

Præciseringen i loven betyder, at der som før Højesterets dom af 14. august 1996 (TfS 1996.654) ikke skal ske beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsret til markedskurs eller en kurs der er højere end markedskursen.

I tilfælde, hvor de hidtidige aktionærer udnytter deres tegningsretter forholdsmæssigt i forhold til aktiebesiddelsen, foreligger der ikke afståelse, og der skal derfor heller ikke ske beskatning. Det gælder uanset, om det er til favørkurs eller markedskurs.

Hvis tegningsretten ikke udnyttes forholdsmæssigt af de hidtidige aktionærer, kan afståelse af tegningsretter være sket fra en eller flere af de hidtidige aktionærer til andre af de hidtidige aktionærer. Afståelse af tegningsretter kan også være sket fra de hidtidige aktionærer til andre personer eller selskaber, der ikke i forvejen har aktier i selskabet.

Der bliver aldrig tale om beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretter til markedskurs eller derover, idet det nu i lovteksten er fastslået, at såfremt der tegnes aktier til markedskurs eller derover, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.

Der kan derimod efter omstændighederne ske afståelsesbeskatning, hvis andre end de hidtidige aktionærer - eller aktionærer der tegner mere end deres forholdsmæssige andel - får tildelt tegningsretter til favørkurs, idet der hermed overføres værdier fra de hidtidige aktionærer. Hvis andre tegner til favørkurs, overføres der værdier fra de hidtidige aktionærer til de nye aktionærer. Tilsvarende overføres der værdier mellem de hidtidige aktionærer, hvis en eller flere af aktionærerne får tildelt tegningsretter, der overstiger deres forholdsmæssige andel.

For de hidtidige aktionærer indtræder afståelsen (og dermed beskatningen), når den, som får tegningsretten tildelt, har erhvervet endelig ret til tegningsretten. Der vil som hovedregel være erhvervet endelig ret til tegningsretten på tildelingstidspunktet.

5.2. I hvilke situationer kan der være tale om favørkurs og dermed om afståelse?

I betænkningen til lovforslaget har skatteministeren udtalt sig om i hvilket omfang de hidtidige aktionærer skal beskattes ved afståelse af tegningsret i de situationer, hvor personer eller selskaber tilfører kapital til selskabet mod at få aktier i selskabet.

Det er ikke realistisk at forestille sig, at der vil blive tildelt tegningsretter til favørkurs til personer, der ikke på en eller anden måde har en fælles interesse med de eksisterende aktionærer.

Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger favørkurs eller markedskurs, må det haves for øje, at det må have formodningen imod sig, at de hidtidige aktionærer uden videre vil overføre midler til en udenforstående trediemand. Hvis der er tale om tildeling af tegningsret til personer eller selskaber, der ikke har en eller anden form for fælles interesse med selskabet, må udgangspunktet derfor være, at der er tale om en tegningsret til markedskurs.

Dette svarer til tidligere praksis, og lovændringen indebærer dermed ikke en skærpelse af praksis, når udenforstående trediemænd tegner aktier i selskabet.

5.3. Tidspunktet for fastlæggelse af, om der foreligger favørkurs

Det afgørende for, hvilke regler i aktieavancebeskatningsloven der finder anvendelse på tegningsretter i relation til afståelse for de hidtidige aktionærer, er tegningskursen på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten. Tegningskursen er den kurs, som tegningsretten giver adgang til at tegne til på det i tegningsretten fastlagte tidspunkt.

Hvis tegningskursen er lavere end markedskursen på tildelingstidspunktet, er der tale om en favørkurs, hvilket betyder, at aktieavancebeskatningslovens særlige regler om tegningsretter til favørkurs finder anvendelse, jf. afsnit 4 og at de hidtidige aktionærer kan anses for at have afstået en tegningsret. Det følger af § 1, stk. 2, 3. pkt., at kursen skal vurderes på tildelingstidspunktet, og ikke på selve tegningstidspunktet. I relation til spørgsmålet om afståelse for de hidtidige aktionærer, skal bestemmelsens 4. pkt. sammenholdes med 3. pkt. ved vurderingen af, om de hidtidige aktionærer har afstået en tegningsret. Selve tegningstidspunktet (hvor tegningsretten udnyttes til tegning af en aktie) er uden betydning i denne sammenhæng.

På tildelingstidspunktet vil det være klart for de hidtidige aktionærer, om de tildelte tegningsretter vil udløse en beskatning hos dem enten straks eller senere.

I de fleste tilfælde vil tildelingstidspunktet være sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde, hvor tildeling af tegningsretter anses for at være suspensivt betinget, er retserhvervelsen af tegningsretten dog udskudt, indtil betingelserne opfyldes. Også i sidstnævnte tilfælde vil det være kursen på tildelingstidspunktet, der er afgørende for, om der er tale om favørkurs eller markedskurs for de hidtidige aktionærer.

En væsentlig fordel ved anvendelse af tildelingstidspunktet ved afgørelse af, om en tegningsret i forhold til de hidtidige aktionærer skal anses for afstået til markedskurs eller favørkurs er, at der allerede på dette tidspunkt tages stilling til, om selskabets udstedelse af tegningsretter til andre end de hidtidige aktionærer får skattemæssig betydning for de hidtidige aktionærer. Tilsvarende gælder, hvis tildeling af tegningsretter til de hidtidige aktionærer ikke sker forholdsmæssigt.

Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor generalforsamlingen, eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse, træffer beslutning om tildeling af tegningsretter.

5.4. Markedskurs på tildelingstidspunkte.

Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lig med markedskursen eller højere end denne, vil tildelingen af tegningsretten ikke udløse beskatning hos de hidtidige aktionærer. Det gælder, uanset om modtageren af tegningsretten har erhvervet ret til tegningsretten på dette tidspunkt eller ej. Ved en kursstigning på aktierne kan det derfor forekomme, at tegningsretten på retserhvervelsestidspunktet giver ret til tegning til favørkurs, hvad der kan påvirke beskatningen af modtageren. Dette får dog ikke betydning for den skattemæssige behandling af de hidtidige aktionærer. Da favørkurselementet først er indtrådt efter skæringstidspunktet, som er tildelingen af tegningsretten, udløser det ikke beskatning af de hidtidige aktionærer.

5.5. Favørkurs på tildelingstidspunktet

Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lavere end markedskursen, vil tildelingen af tegningsretten kunne udløse beskatning af de hidtidige aktionærer, fordi der er tale om afståelse af en tegningsret til favørkurs.

Det skattepligtige beløb kan opgøres på tildelingstidspunktet, men beskatningen indtræder dog først, når tegningsretten afstås. Afståelse af tegningsretten sker, når den, der har fået tildelt tegningsretten, erhverver endelig ret til denne. Som udgangspunkt sker dette på tildelingstidspunktet, og beskatningen indtræder. Hvis tildelingstidspunktet ikke er sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet, indtræder afståelsen først på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsen kan ligge i et tidsinterval fra tildelingstidspunktet og til tidspunktet for udnyttelse af tegningsretten. For disse tilfælde kan beskatningen af de hidtidige aktionærer således først gennemføres, når tegningsretten afstås, dvs. når erhvervelsen indtræder. Afståelsessummen opgøres på grundlag af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet.

Eksempel 2

Eneaktionær A har anskaffet sine aktier for mere end 3 år siden til kurs 100.

Aktiekapital: 1.000.000 kr.

Kursværdi: 5.000.000 kr.

B nytegner nom. 1.000.000 kr. til kurs 400. Da der foreligger favørkurs foreligger der en afståelse af en tegningsret fra A til B.

Ved avance opgørelsen skal A beskattes på samme måde som hvis han havde solgt tegningsretterne til værdien i handel og vandel. Det er antaget, at selskabets formue består af kontanter.

Avanceopgørelse for A

Anskaffelsessum

Anskaffelsessum for moderaktier nom. 1.000.000 kurs 100 1.000.000 kr.

Anskaffelsessum for tegningsretter nom. 1.000.000 kurs

400, jf. ABL § 6, stk. 2 4.000.000 kr.

Samlet anskaffelsessum 5.000.000 kr.

Tegningsrettens forholdsmæssige andel af anskaffelsessum

1.000.000 x 5.000.000

2.000.000 2.500.000 kr.

Afståelsessum

Tegningsret 500.000 kr.

Tegningsbeløb nom. 1.000.000 kurs 400 4.000.000 kr.

Samlet afståelsessum 4.500.000 kr.

Fortjeneste ved afståelse af tegningsret

Afståelsessum 4.500.000 kr.

– andel af anskaffelsessum 2.500.000 kr.

Fortjeneste 2.000.000 kr.

Restanskaffelsssum for A´s

aktier 2.500.000 kr.

5.6. Forhold, der ligger udenfor aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Eventuelle efterfølgende afståelser og overdragelser af tegningsretter, der foretages af den person, der har fået tegningsretten tildelt, berører ikke de hidtidige aktionærer. Ej heller situationer, hvor en tildelt tegningsret afstås til en anden, som udnytter tegningsretten.

Adskilt fra eventuel beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretter skal det vurderes, om der for modtageren af en tegningsret bliver tale om beskatning som personalegode efter ligningslovens § 16, eller om der skal betales gaveafgift eller indkomstskat af en gave. For beskatningen af modtageren er det fortsat retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende.

6. Ændringen i ligningsloven

Ved loven er det ved en ændring af ligningslovens § 7 A præciseret, at de hidtidige aktionærer ikke skal anses for at have afstået en tegningsret i tilfælde, hvor medarbejdere tildeles tegningsretter til favørkurs, når det drejer sig om skattefri medarbejderaktieordninger, der er godkendt i medfør af ligningslovens § 7 A.

Ved tildeling af tegningsretter til favørkurs gælder der således en undtagelse for så vidt angår godkendte medarbejderaktieordninger. Medarbejderne beskattes ikke af værdien af tegningsretter omfattet af en godkendt ordning. De hidtidige aktionærer skal ikke beskattes ved afståelse af disse tegningsretter til favørkurs, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 1, 3. pkt.

Det er kun tegningsretter, der omfattes af godkendte medarbejderaktieordninger, der er skattefrie for medarbejderne. Ordningen kan også omfatte medarbejdere, der ikke er skattepligtige her til landet, jf. TfS 1997.871.

7. Ikrafttrædelse

Loven har generelt virkning fra den 16. april 1997, jf. lovens § 3, stk. 1.

Det betyder, at sondringen mellem favørkurs og markedskurs i relation til anskaffelsestidspunktet indføres med virkning fra den 16. april 1997, jf. det nye § 1, stk. 2, 3. pkt. i aktieavancebeskatningsloven. Kun for tegningsretter, der på tildelingstidspunktet giver adgang til tegning til favørkurs, og for aktier, der er erhvervet på grundlag af sådanne tegningsretter til favørkurs, skal moderaktiens anskaffelsestidspunkt fremover anvendes.

For aktier, der er erhvervet eller erhverves på grundlag af tegningsretter, der er tildelt før lovens virkningstidspunkt den 16. april 1997, kan moderaktiens anskaffelsestidspunkt anvendes, uanset om tegningsretterne på tildelingstidspunktet dengang gav ret til tegning af aktier til favørkurs eller markedskurs, jf. TfS 1997.792. Moderaktiens anskaffelsestidpunkt kan lægges til grund ved beregning af ejertiden for aktien.

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsens § 3, stk. 2, 1. pkt., gælder en udvidelse af ikrafttrædelsestidspunktet for så vidt angår aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 4. pkt. om afståelse. Det følger heraf, at der ikke foreligger afståelse for de hidtidige aktionærer, hvis der er tegnet aktier til markedskurs eller derover før den 16. april 1997.

Afståelse af tegningsretter til markedskurs eller mere, der er sket før lovforslagets fremsættelse den 16. april 1997 og før Højesteretsdommen af 14. august 1996, medfører ikke beskatning af de hidtidige aktionærer i overensstemmelse med dagældende praksis. I perioden fra den 14. august 1996 til og med den 15. april 1997, kan den hidtidige aktionær vælge at få gennemført beskatning ved afståelse af tegningsret, selvom der er tale om tegningsretter til markedskurs, såfremt det medfører en lempeligere beskatning af den hidtidige aktionær.

Tidspunktet 14. august 1996 hidrører fra Højesterets dom af samme dato, jf. pkt. 3.

Skatteministeriet, den 26. november 1998

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen