Legislator Case Law & Legislation
C19980018209 DK

Cirkulære om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1998 182 Historic

§ 1. Ved reservation af støtte til ansøgninger om helhedsorienteret byfornyelse vil By- og Boligministeriet tilstræbe, at der sker en geografisk spredning, en spredning på kommunetyper og en spredning på områdetyper.

Cirkulære (2 sp) 1998 182 Historic

§ 2. By- og Boligministeriet vil prioritere følgende områder

1. Ældre byområder i større byer med omfattende byfornyelsesproblemer i form af nedslidte boliger med væsentlige installationsmangler.

2. Nyere boligområder i større byer.

3. Områder i mindre byer, hvor der er behov for bymæssig udvikling, herunder landsbyer.

4. Mindre belastede byområder, hvor indsatsen primært er forebyggende.

Stk. 2. By- og Boligministeriet vil prioritere i den i stk. 1 nævnte rækkefølge, dog således at der søges sikret reservation til ansøgninger tilhørende mindst de 3 førstnævnte områder i stk. 1.

Stk. 3. By- og Boligministeriet kan ændre rækkefølgen efter stk. 1 som følge af de forhold, der er nævnt i § 1 og §§ 3- 5.

Cirkulære (2 sp) 1998 182 Historic

§ 3. Højst en tredjedel af investeringsrammen til helhedsorienteret byfornyelse kan anvendes til områder, hvori der ikke indgår bygningsfornyelse af betydning.

Cirkulære (2 sp) 1998 182 Historic

§ 4. By- og Boligministeriet vil prioritere ansøgninger, hvor kommunen fremkommer med konkrete, operationelle løsningsforslag til, hvordan følgende aspekter inddrages

1. Fremme af den lokale forankring med henblik på at skabe en større identitetsfølelse blandt beboerne i området.

2. Inddragelse af private ressourcer, såvel fra organisationer som virksomheder, med henblik på at igangsætte en positiv udvikling.

3. Gennemførelse af en tværsektoriel og koordineret indsats.

4. Kombination af helhedsorienteret byfornyelse med en eller flere af lovens øvrige beslutningstyper, såvel indholdsmæssigt som proceduremæssigt.

5. Sammenhæng mellem byfornyelsesprogrammet og den fysiske planlægning.

6. Klare målsætninger og målbare succeskriterier.

Cirkulære (2 sp) 1998 182 Historic

§ 5. By- og Boligministeriet vil tilstræbe en spredning af temaer.

Stk. 2. I 1999 vil der ske en prioritering af ansøgninger, der indeholder initiativer, der inddrager lokalsamfundet (beboere, borgere, organisationer, virksomheder mv.) i nye samarbejdsrelationer og anviser nye veje/redskaber til forpligtende samarbejde.

Cirkulære (2 sp) 1998 182 Historic

§ 6. Ansøgninger om reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse inden for investeringsrammen for 1999 skal indsendes til By- og Boligministeriet og være kommet frem hertil senest den 20. januar 1999.

Cirkulære (2 sp) 1998 182 Historic

§ 7. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1999.

By- og Boligministeriet, den 10. november 1998

P.M.V.\E.B.

Lisbeth Jordan

/Allan Pedersen

Cirkulære (2 sp) 1998 182 Historic

Cirkulære om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse

I medfør af § 8, stk. 3, i lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse, som senest ændret ved lov nr. 398 af 26. juni 1998, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →