Vejledning om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse

Vejledning om udvælgelseskriterier for reservation af

støtte til helhedsorienteret byfornyelse

Indledning

Ved lov nr. 398 af 26. juni 1998 om ændring af lov om byfornyelse er der bl.a. gennemført en ændring af lovens § 8, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om fordelingen af midler til helhedsorienteret byfornyelse.

Ved cirkulære af 10. november 1998 om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse er der fastsat nærmere regler. Cirkulæret er optaget som bilag til vejledningen.

I ministeriets vejledning om byfornyelseslovens beslutningstyper, udgivet i august 1998, er der i afsnit 3 nærmere gennemgået reglerne i lovens kapitel 2 om helhedsorienteret byfornyelse.

Denne vejledning indeholder en gennemgang af de regler, som er fastsat ved ovennævnte cirkulære. Vejledningen er opdelt i følgende afsnit

Formålet med cirkulæret

Reservation

Udvælgelseskriterier

Frist for indsendelse af ansøgninger

5.Ikrafttræden

Afsnit 1

Formålet med cirkulæret

Investeringsrammen til helhedsorienteret byfornyelse for 1998 er fordelt efter "først-til-mølle"-princippet. Da den samlede ansøgte ramme oversteg investeringsrammen på 100 mill. kr., blev rammen fordelt ligeligt og forholdsmæssigt mellem de 16 samtidigt indkomne ansøgninger.

Da helhedsorienteret byfornyelse er en ny beslutningstype, forventes det, at opmærksomheden og interessen for denne beslutningstype vil vokse betydeligt i de kommende år og resultere i flere ansøgninger.

Der var derfor behov for en ændring af det dagældende "først-til-mølle"-princip med henblik på at skabe en bedre sammenhæng mellem fordeling af midlerne og de initiativer, der ønskes igangsat med henblik på opfyldelse af regeringens bypolitiske mål.

Det bemærkes i denne forbindelse, at investeringsrammen til helhedsorienteret byfornyelse er fastsat til 125 mill. kr. i 1999 og til 150 mill. kr. hvert af de følgende år. Under forudsætning af, at de enkelte helhedsorienterede beslutninger hver tildeles den maksimale tilsagnsramme på 10 mill. kr., vil der kunne reserveres midler til ca. 12- 13 beslutninger i 1999 og til ca. 15 beslutninger i hvert af de følgende år.

Med ovennævnte lovændring fastlægges der - primært ud fra en behovsbedømmelse - nogle udvælgelseskriterier til fordeling af midler til den helhedsorienterede byfornyelse gældende fra 1999 og fremover. Det er fortsat kommunerne, der efter lovens § 4 træffer beslutning, iværksætter og gennemfører helhedsorienteret byfornyelse i områder, hvor der findes en flerhed af væsentlige problemer, navnlig af bygningsmæssig, boligsocial, kulturel og trafikal karakter.

Formålet med ændringen er, at midlerne kanaliseres hen, hvor behovet er størst i forhold til typer af væsentlige problemer i forskellige byområder, og at der lægges vægt på den organisatoriske tilrettelæggelse af indsatsen i de lokale områder.

Afsnit 2

Reservation

Opmærksomheden henledes på, at reservationen efter lovens § 6, stk. 2, meddeles på baggrund af kommunens ansøgning, der skal indeholde en kortfattet beskrivelse af området og de påtænkte initiativer, samt budget over de forventede udgifter. Bestemmelsen om reservation er begrundet i, at kommunen ikke skal gennemføre unødigt planlægningsarbejde m.v., før der er sikret økonomisk grundlag for et efterfølgende tilsagn. Udvælgelsen af ansøgninger vil således ske på et tidspunkt, hvor projekterne er i idefasen og skal videreudvikles i samarbejde med beboerne og andre parter i området.

Afsnit 3

Udvælgelseskriterier

3.1. Udvælgelsen af ansøgninger forudsættes dels at ske på baggrund af en vurdering af, om ansøgningerne opfylder nærmere fastsatte kriterier med hensyn til kommunens, områdets og foranstaltningernes karakter, dels på baggrund af en prioritering af ansøgningerne, hvori indgår en hensigtsmæssighedsvurdering. Det er en forudsætning for efterfølgende tilsagn, at kriterierne for reservationen ligeledes skal være opfyldt ved endelig vedtagelse af beslutningen om helhedsorienteret byfornyelse.

3.2. Af cirkulærets § 1 fremgår, at ministeriet ved reservation af støtte til ansøgninger om helhedsorienteret byfornyelse vil tilstræbe, at der sker en geografisk spredning, en spredning på kommunetyper og en spredning på områdetyper.

Med geografisk spredning og spredning på kommunetyper er det hensigten at undgå, at midlerne koncentreres i bestemte områder i landet, og at opnå at både de største kommuner, købstæder og landkommuner kan komme i betragtning. Samtidig har aspekter som boligsociale forhold, byøkologiske og ressource- og miljømæssige forhold og foranstaltninger, som fremmer en større identitetsfølelse hos beboerne, en høj prioritet.

Ved spredning på områdetyper opnås, at der både kan ske helhedsorienteret byfornyelse i de traditionelle byfornyelsesområder i bykernerne og i f.eks. de nyere forstadsområder, hvor problemerne ikke primært er knyttet til boligerne.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at der er sket en prioritering af områder i større byer. Dermed er der dog ikke sket en udelukkelse af mindre belastede byområder og mindre byer.

3.3. Af cirkulærets § 2 fremgår, at ministeriet vil prioritere følgende områder

1. Ældre byområder i større byer med omfattende byfornyelsesproblemer i form af nedslidte boliger med væsentlige installationsmangler.

Ved at prioritere disse områder søges sikret, at den væsentligste del af midlerne anvendes i de traditionelle byfornyelsesområder. Prioriteringen følger derved principperne for tildelingen af investeringsrammen til bygningsfornyelse.

Tildelingen af sidstnævnte investeringsramme sker på grundlag af objektive kriterier og prioriterer - som hidtil - kommuner med tunge byfornyelsesproblemer i form af nedslidte bygninger med væsentlige installationsmangler.

2. Nyere boligområder i større byer, f.eks. forstadsområder. Problemerne vil i høj grad være knyttet til de sociale og kulturelle forhold, og kan blive forstærket som følge af uhensigtsmæssige planløsninger (f.eks. idéforladte friarealer og uhensigtsmæssige trafikløsninger).

3. Områder i mindre byer, hvor der er behov for bymæssig udvikling, herunder landsbyer. I disse områder vil problemerne ofte have sammenhæng med trafikal belastning og mangel på kulturelle mødesteder samt fælles friarealer.

4. Mindre belastede byområder, hvor indsatsen primært er forebyggende. Områderne skal stadig opfylde betingelserne i lovens § 4, men problemerne har ikke samme omfang og tyngde, som de tre øvrige kategorier.

Mindre belastede byområder kan også være områder, hvor der allerede er gennemført bygningsfornyelse, men hvor der stadig er problemer, der kan have helhedskarakter.

Ministeriet vil prioritere i nævnte rækkefølge dog således, at der søges sikret reservation til projekter tilhørende mindst de tre første områder, jf. § 2, stk. 2.

Der kan være ansøgninger i de områder, der er nævnt i § 2, stk. 1, der ikke får reservation, som følge af de forhold, der er nævnt i § 1 og §§ 3- 5.

3.4. Endvidere er det - efter cirkulærets § 3 - stadig en forudsætning, at højst en tredjedel af rammen anvendes til områder, hvori der ikke indgår bygningsfornyelse af betydning.

Derved sikres, at der ikke rykkes ved formålet med anvendelsen af byfornyelsesmidlerne. Den væsentligste del af midlerne anvendes fortsat i områder med væsentlige bygningsmæssige mangler, hvor helhedsorienterede byfornyelsesbeslutninger kan indgå som en overbygning af beslutninger om bygningsfornyelse.

Kommunen skal i sin ansøgning oplyse, om der skal ske bygningsfornyelse i området. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen oplyse om det nærmere behov for bygningsfornyelse i området samt om prioritering af bygningsfornyelsen inden for den tildelte investeringsramme til bygningsfornyelse eller eventuelt i forhold til fremtidige investeringsrammer.

3.5. Det fremgår af cirkulærets § 4, at ministeriet vil prioritere "de bedste projekter".

Derved prioriteres ansøgninger fra kommuner, der på et tidligt tidspunkt kan angive en strategi og metode for, hvordan den helhedsorienterede byfornyelse tilrettelægges bedst muligt indenfor lovens rammer. Det betyder ikke, at det er de bedst formulerede ansøgninger, der får fortrinsret, men det kan have vægt, at kommunen har gjort sig sine kvalificerede overvejelser om nedenstående.

Bestemmelsen indebærer en prioritering af ansøgninger, som har konkrete forslag til, hvordan en lokal forankring fremmes, og hvordan en større identitetsfølelse med området skabes blandt beboerne. Ansøgningen skal endvidere angive, hvordan de påtænkte initiativer kan indgå som en helhedsorienteret og koordineret indsats af virkemidler. Det vil sige, at ansøgningen skal indeholde mere og andet end fysiske byplanmæssige løsninger.

Der skal gives anvisninger på, hvordan inddragelse af private ressourcer, såvel fra organisationer som virksomheder, kan udnyttes for at sætte gang i en positiv udvikling. Det kan bl.a. indebære, at investeringer fra forskellige områder tilsammen kan skabe en synergi. Ved ressourcer forstås både menneskelige, organisatoriske og økonomiske.

Det bør ligeledes være et vægtet kriterium, at kommunen i sin ansøgning om reservation angiver, hvordan en tværsektoriel og koordineret indsats tænkes gennemført. Det kan bl.a. betyde en ændring af arbejdsdelingen mellem teknisk forvaltning (som traditionel planlægningsforvaltning) og andre forvaltninger.

Herudover prioriteres projekter, der giver gode løsninger på, hvordan helhedsorienteret byfornyelse kan kombineres med en eller flere af lovens øvrige beslutningstyper, såvel indholdsmæssigt som proceduremæssigt, samt projekter, der skaber en god sammenhæng mellem byfornyelsesprogrammet og den fysiske planlægning.

Endelig lægges der vægt på, at kommunen i sin ansøgning har opstillet klare målsætninger og målbare succeskriterier.

3.6. Ved fastsættelse af kriteriet om spredning af temaer, jf. § 5, stk. 1, sikres, at ministeriet til brug for en fremtidig evaluering får mulighed for at få belyst så mange forskellige projekter som muligt.

Derudover har ministeriet mulighed for at opprioritere bestemte temaer i bestemte år. I 1999 vil der således efter § 5, stk. 2, ske en prioritering af projekter/ansøgninger, der lægger op til initiativer, der inddrager lokalsamfundet (beboerne, borgerne, organisationer, virksomheder mv.) i nye samarbejdsrelationer og anviser nye veje/redskaber til forpligtende samarbejde.

Afsnit 4

Frist for indsendelse af ansøgninger

Ansøgninger om reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse inden for investeringsrammen for 1999 indsendes til ministeriet og skal være fremme i ministeriet senest den 20. januar 1999. I det omfang ansøgningerne overstiger de midler, der er til rådighed, udvælges ansøgningerne efter cirkulærets kriterier.

Afsnit 5

Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1999.

By- og Boligministeriet, den 10. november 1998

P.M.V.

E.B.

Lisbeth Jordan

/Allan Pedersen

Afsnit 1

Formålet med cirkulæret

Afsnit 2

Reservation

Afsnit 3

Udvælgelseskriterier

Afsnit 4

Frist for indsendelse af ansøgninger

Afsnit 5

Ikrafttræden