Legislator Case Law & Legislation
C19980017309 DK

Cirkulære om aflønning af pensionerede

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1998 173 Historic

Cirkulære om

aflønning af pensionerede

(Til samtlige ministerier mv.)

1. Med dette cirkulære bemyndiger Finansministeriet de enkelte ministerier mv. til at fastlægge regler for og træffe beslutninger om aflønning af personer, der beskæftiges på ny efter at være blevet pensioneret fra det offentlige.

2. Det forudsættes, at beskæftigelse af pensionerede kun vil ske i begrænset omfang, og kun hvor særlige behov hos ansættelsesmyndigheden taler herfor.

3. Pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner, Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner, statsfinansierede virksomheder, tilskudsområder, koncessionerede virksomheder og aktieselskaber samt andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, er normalt undtaget fra de kollektive overenskomster.

Der henvises til f.eks. § 1 i fællesoverenskomsterne med Statsansattes Kartel, CO II og Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation samt overenskomsten med AC-organisationerne for akademikere i staten.

Løn og andre ansættelsesvilkår fastsættes derfor i ansættelsesaftalen med den pågældende.

Den pågældende har i forbindelse med indgåelsen af ansættelsesaftalen mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af andre, f.eks. den organisation, der er forhandlingsberettiget på det område, hvor beskæftigelsen finder sted.

4. Dette cirkulære har virkning fra 1. maj 1998.

Samtidig ophæves cirkulære af 14. juli 1977 om beskæftigelse og vederlæggelse af førtidspensionerede tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt cirkulære af 10. november 1986 om vilkår for ansættelse af pensionerede tjenestemænd og af tjenestemænd, der har tjenestefrihed uden løn.

Ansættelsesaftaler med pensionerede, der er gældende pr. 1. maj 1998, opretholdes uændrede, indtil anden aftale måtte blive indgået med den ansatte.

Eventuelle henvendelser vedrørende ovenstående kan rettes til Økonomistyrelsen.

Finansministeriet, den 17. april 1998

P.M.V.

E.B.

Lone Retoft

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →