Vejledning om regulering af beløb til brug for beregning af boligstøtte for 1999
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om regulering af beløb til brug for beregning af
boligstøtte for 1999
1. Tillæg til indkomsterne for 1997
Ved beregning af boligstøtte opgøres husstandsindkomsten efter reglerne i § 8 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 12. marts 1998. Regler for regulering af husstandsindkomsten er fastsat i medfør af § 8, stk. 2, i boligstøtteloven. Ved opregulering af 1997-indkomsterne til 1999-indkomster opreguleres med 6 pct.
2. Den forventede fremtidige pension i 1999
I visse tilfælde anvendes den forventede fremtidige indkomst, jf. § 8, stk. 8, i lov om individuel boligstøtte.
Til brug for kommunernes beregning af den forventede fremtidige pension for 1999 har Socialministeriet oplyst, at pensionen den 1. januar 1999 forventes at udgøre
Gifte/Samlevende pensionister, grundbeløb og pensionstillæg i alt
138.984 kr.
Enlige pensionister, grundbeløb og pensionstillæg i alt
95.640 kr.
3. Skat af overskud/underskud på ejendom
Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes beregnet skat af overskud/underskud på ejendommen, jf. lov om individuel boligstøtte § 17, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, nr. 1. Som skatteprocent anvendes bl.a. satsen for almindelig indkomstskat (som fra og med indkomståret 1994 betegnes bundskat) efter personskattelovens § 6. Denne procent nedtrappes årligt, og for indkomståret 1999 udgør procenten 7,5, jf. personskattelovens § 6, stk. 2, 5. pkt. Hertil lægges satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter.
4. Beboerindskudslån grænsebeløb for 1999
Efter reglerne i § 56 i lov om individuel boligstøtte beregnes et grænsebeløb for ydelse af beboerindskudslån. På baggrund af oplysningerne i pkt. 2 ovenfor om den forventede pension kan grænsebeløbene (samlet pension med tillæg af 5 pct.) beregnes til
Lejligheder
145.933 kr.
Enkeltværelser
100.422 kr.
5. Grænsen for ophør af rente- og afdragsfrihed for beboerindskudslån, ydet før 1. januar 1993
For beboerindskudslån, som er ydet før 1. januar 1993, gælder en indkomstgrænse, som medfører ophør af rente- og afdragsfrihed, jf. § 55, stk. 2, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, i den indtil 31. december 1992 gældende lov om individuel boligstøtte, jf. § 82 a i den fra 1. januar 1993 gældende lov om individuel boligstøtte.
Grænsen for husstandsindkomsten i disse tilfælde svarer til den indkomstgrænse, som er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt., i den fra 1. januar 1993 gældende lov om individuel boligstøtte. Indkomstgrænsen er for 1999 reguleret til: 148.800 kr.
6. Boligstøttelovens satser og grænsebeløb for 1999
Efter reglerne i § 72 i lov om individuel boligstøtte reguleres en række beløb årligt. Ved bekendtgørelse nr. 600 af 17. august 1998 er det fastsat, at tilpasningsprocenten for finansår 1999 udgør 0,9. Reguleringen pr. 1. januar 1999 sker med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten, dvs. i alt 2,9 pct. Beløbene afrundes i henhold til lovens § 72, stk. 2. I 1998 og senere år anvendes ved regulering med tilpasningsprocenten beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.
Herefter udgør boligstøttelovens beløb for 1999
1) Fradragsbeløbet for hver pensionist i husstanden (§ 8, stk. 4, 1. pkt.)
3.200 kr.
2) Fradragsbeløbet for reelt enlige pensionister (§ 8, stk. 4, 2. pkt.)
26.900 kr.
3) Fradragsbeløbet i et barns indkomst (§ 8, stk. 5)
13.700 kr.
4) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten (§ 8, stk. 6)
26.300 kr.
5) Fradragsbeløbet for udgifter til
varme (§ 10, stk. 2)
52,50 kr.
varmt vand (§ 10, stk. 2)
16,75 kr.
el-forbrug (§10, stk. 2)
39,50 kr.
6) Standardtillæg for
vandafgift (§ 10, stk. 3)
8,75 kr.
vandafledningsafgift (§ 10, stk. 3)
12,75 kr.
7) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg
fuld vedligeholdelsespligt (§ 10, stk. 4, 1. og 3. pkt.)
39,50 kr.
delvis vedligeholdelsespligt (§ 10, stk. 4, 2. og 3. pkt.)
19,75 kr.
8) Standardbeløb for varmetillæg (§ 10, stk. 5)
20,00 kr.
9) Maksimumsbeløb for den årlige leje (§ 14)
54.900 kr.
10) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse (§ 17, stk. 1, nr. 4)
7.900 kr.
11) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb (§§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1)
148.800 kr.
12) Grænsebeløbets minimumsbeløb
boligydelse (§ 21, stk. 1)
5.300 kr.
boligsikring (§ 22, stk. 1)
8.400 kr.
13) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte (§ 23, stk. 1, 1. pkt.)
28.932 kr.
14) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift i bofællesskaber (§ 24 d, stk. 2)
18.300 kr.
15) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte i bofællesskaber (§ 24 e, stk. 3)
9.648 kr.
16) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling (§ 25, stk. 9)
8.400 kr.
17) Mindstebeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud (§ 33)
2.124 kr.
18) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån (§ 34)
2.124 kr.
19) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte (§ 47, stk. 7)
708 kr.
By- og Boligministeriet, den 19. oktober 1998
Margrethe Pump
/Tom Meiland Hansen