Vejledning om rådighed

Bilag 1

Kombinationsmuligheder efter § 16

Stk. 2

Stk. 3

Stk. 4

Stk. 5

Stk. 6

Stk. 7

Stk. 8

Stk. 2

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

Stk. 3

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

Stk. 4

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

Stk. 5

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

Stk. 6

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan kombineres

kan IKKE kombineres

Stk. 7

kan kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

kan kombineres

kan IKKE kombineres

Stk. 8

kan kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

kan IKKE kombineres

Ved kombination gælder begrænsningerne i de enkelte bestemmelser fortsat. Det vil eksempelvis sige, at kombination af 19 timers enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau (stk. 4) og 25 timers undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin (stk. 5) ikke er til hinder for udbetaling af dagpenge. Et konkret rådighedsvurdering vil dog kunne føre til, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller at medlemmet skal gives en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 6. august 1998

Lisbet Jensen

/Jørn Wæver

Kapitel 1 omfatter de samlede rådighedsbetingelser, som arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet opfylder, inden dagpenge kan udbetales.

Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at der kun udbetales dagpenge til ledige medlemmer, som reelt står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Rådighedsreglerne fastsætter de grundlæggende betingelser, som et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er herunder fastsat nærmere regler om ledige medlemmers pligt til faglig og geografisk mobilitet.

I rådighedsreglerne er der desuden fastsat nærmere regler for medlemmernes rådighed i forbindelse med f.eks.

deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

deltagelse i uddannelse,

afholdelse af ferie,

afholdelse af orlov efter lov om orlov og

varetagelse af borgerligt ombud.

Til § 2

Et medlem, der er syg, står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og har derfor ikke ret til dagpenge, så længe medlemmet er syg, jf. § 29. Medlemmet har ikke pligt til at møde til f.eks. samtaler på Arbejdsformidlingen (AF), i arbejdsløshedskassen eller hos en arbejdsgiver, så længe medlemmet er syg.

Et medlem, der holder ferie, er omfattet af § 15 om ferie. Denne bestemmelse gør udtømmende op med medlemmets rettigheder og pligter i forbindelse med afholdelse af ferie.

For så vidt angår et medlem, der ikke møder til f.eks. en samtale på AF, fordi medlemmet har været til jobsamtale, henvises der til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning.

Hvad angår et medlem, der ikke møder til f.eks. en samtale på AF, fordi medlemmet ikke har fået indkaldelsen på grund af en flytning, som medlemmet ikke har meddelt til AF, henvises der til § 5 med tilhørende vejledning.

Der henvises i øvrigt til §§ 32-34 vedrørende perioden fra en udeblivelse fra en samtale på AF til medlemmet henvender sig til AF eller arbejdsløshedskassen.

Til § 3, stk. 1

Om medlemmet har bopæl i Danmark afgøres efter principperne herom i reglerne om optagelse.

Der skal være tale om en egentlig bopæl i Danmark. En postboksadresse eller poste restante er ikke tilstrækkelig. Medlemmet skal oplyse arbejdsløshedskassen og AF om den reelle bopælsadresse. Medlemmet skal endvidere opholde sig i Danmark.

Hvis medlemmet har bopæl i Danmark men ikke en fast adresse, kan medlemmet få dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 5.

I forbindelse med ferieafholdelse i udlandet anses betingelsen om ophold i Danmark som udgangspunkt for opfyldt, hvis medlemmet rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør den sidste hverdag før påbegyndelsen af ferien. Ved feriens afslutning skal medlemmet vende hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post og nå at påbegynde et eventuelt formidlet arbejde ved arbejdstids begyndelse den første dag efter ferien.

Bestemmelsen gælder kun, hvis der ikke efter andre regler (f.eks. EØS-reglerne) er ret til dagpenge, selv om bopælskravet ikke er opfyldt, eller medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

Til § 3, stk. 2

Ved døgn forstås kalenderdøgn. Medlemmet skal således som udgangspunkt komme tilbage til Danmark inden kl. 24.00 den dag, medlemmet er udrejst.

Medlemmet vil dog også kunne få dagpenge for den pågældende dag, selv om medlemmet kommer tilbage til Danmark efter kl. 24.00. Det er en betingelse, at medlemmet kommer tilbage til Danmark tids nok til at kunne overtage arbejde, deltage i møder mv. på AF eller i arbejdsløshedskassen dagen efter udrejsen.

Til § 3, stk. 3

Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at et medlem for at få dagpenge skal opholde sig i Danmark.

Hvis medlemmet opholder sig i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde med en attest E 303 i et land, hvor EF-forordning nr. 1408/71 finder anvendelse.

Til § 4

Kapitel 2 - Generelle rådighedsbetingelser

Kapitel 2

Generelle rådighedsbetingelser

Kapitel 3 - Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med individuel handlingsplan, orlov og arbejdsmarkedsuddannelser

Kapitel 3

Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med individuel handlingsplan, orlov og arbejdsmarkedsuddannelser

Til § 10, stk. 1

Medlemmet skal uanset handlingsplanen stå til rådighed for det almindelige arbejdsmarked.

Medlemmet skal i perioder, hvor medlemmet ikke deltager i tilbud efter handlingsplanen, søge arbejde og deltage i kurser, der fremmer den målsætning, der er aftalt i handlingsplanen.

Der henvises endvidere til afsnittet Handlingsplaner i vejledningen til §§ 6 og 7.

Til § 10, stk. 2

Bestemmelsen omfatter f.eks. tilfælde, hvor AF, f.eks. fordi den beskæftigelsesmæssige situation i regionen har ændret sig, ønsker at ændre en handlingsplan således, at et medlem, der er i jobtræning, i stedet skal deltage i omskoling med henblik på senere formidling af et konkret arbejde.

AF må - eventuelt efter aftale med medlemmet - lægge samtalen på et tidspunkt, hvor medlemmet uanset den igangværende aktivitet kan møde til samtalen.

Til § 10, stk. 3 og 4

AF skal udvise fleksibilitet ved formidling af arbejde til medlemmer, der deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan.

Deltager medlemmet i en uddannelse efter en individuel handlingsplan, kan AF konkret fravige kravet om, at medlemmet skal kunne overtage formidlet arbejde. Vedrørende ledige medlemmer, som er på uddannelsesorlov efter lov om orlov, henvises der til vejledningen til § 12.

Bestemmelsen finder også anvendelse på unge under 25 år, der deltager i tilbud om jobtræning efter § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Unge under 25 år, der deltager i en uddannelse efter en individuel uddannelsesplan, er ikke forpligtet til at søge arbejde eller overtage formidlet arbejde. Medlemmer over 25 år, der deltager i en uddannelse efter en individuel uddannelsesplan efter reglerne om pligtmæssig aktivering af unge under 25 år, er heller ikke forpligtet til at søge arbejde eller overtage formidlet arbejde.

Der henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning af 31. januar 1996 om rådighedsforpligtelsen i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, uddannelsesorlov efter lov om orlov og uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Til § 12

Stk. 1 gælder, selv om orloven ikke er bevilget som led i en individuel handlingsplan.

AF skal udvise fleksibilitet ved formidling af arbejde til medlemmer, som er på uddannelsesorlov efter lov om orlov. AF kan konkret fravige kravet om, at medlemmet skal kunne formidles arbejde. Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning, i hvilke tilfælde AF kan fravige dette krav.

Til § 14

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor et medlem i en orlovsperiode fra et arbejde beder om dagpenge før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet inden orlovsperiodens udløb ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi medlemmet vender tilbage fra et udlandsophold før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Arbejdsgiver skal have afslået at lade medlemmet genoptage arbejdet.

Medlemmet er i øvrigt omfattet af de almindelige regler om arbejdsophør i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Hvis medlemmet uden en gyldig grund tager orlov fra et arbejde, er medlemmet selvforskyldt ledig, medmindre medlemmet tager orlov fra arbejdet i henhold til lov om orlov, jf. § 5 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis medlemmet er selvforskyldt ledig, skal medlemmet pålægges 5 ugers effektiv karantæne. Er der ved anmodningen om dagpenge ikke gået 3 måneder fra ophøret, skal medlemmet først gennemgå karantænen, før dagpengeudbetalingen kan påbegyndes. Der henvises til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis der ikke er mere end 4 uger tilbage af medlemmets orlov fra arbejdet, kan medlemmet ikke anses for at stå til rådighed og kan derfor ikke få dagpenge.

Kapitel 4 - Ferie

Kapitel 4

Ferie

Til § 15

Ifølge § 18, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, har et ledigt medlem pligt til at give AF besked om afholdelse af ferie senest 14 dage før feriens påbegyndelse.

AF kan formidle arbejde, afgive tilbud eller indkalde til aktiviteter, der rækker ind over et medlems ferie, frem til det tidspunkt medlemmet giver AF besked om ferien. Dette gælder både ferie med feriedagpenge og ferie for egen regning. Dette gælder uanset om medlemmet har overholdt 14-dagesfristen over for AF.

Et medlem, der ikke har givet besked om afholdelse af ferie, og som forud for feriens påbegyndelse eller under ferien afslår et arbejde eller et tilbud med den begrundelse, at medlemmet skal holde ferie eller holder ferie, er omfattet af sanktionsreglerne mv. i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Et medlem, der formidles arbejde, får et tilbud eller indkaldes til en aktivitet under afholdelse af ferie, har pligt til at overtage arbejde, påbegynde tilbudet eller møde til aktiviteten, hvis dette skal ske efter feriens afslutning. Dette gælder, uanset om medlemmet har givet AF meddelelse om ferien. Medlemmet har således pligt til at vende hjem til bopælen eller til på anden måde at gøre sig bekendt med sin post i så god tid før feriens afslutning, at medlemmet kan overtage formidlet arbejde eller møde til aktiviteter ved arbejdstids begyndelse den første hverdag efter ferien. Der henvises til vejledningen til § 3. Tilsvarende gælder ved afgivelse af tilbud mv.

Hvis medlemmet har givet AF besked om ferie, og medlemmet bliver syg inden ferien, skal medlemmet ved sygdommens ophør give AF besked om et nyt tidspunkt for feriens afholdelse.

§ 4 fastslår kravet om tilmelding til AF, som det fremgår af § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 4 fastsætter videre, hvornår den manglende tilmelding ikke skal have konsekvenser for medlemmets dagpengeret.

Det er den reelle tilmelding, som den fremgår af AF´s register, der er afgørende for udstrækningen af den periode, hvori medlemmet ikke har opfyldt betingelsen i § 4, stk. 1. Arbejdsløshedskassen skal derfor indhente en udskrift fra AF´s register, før den træffer afgørelse eller indsender en ansøgning om dispensation.

Tilmeldingen til AF som arbejdssøgende siger ikke i sig selv noget om medlemmets dagpengeret, men tilmeldingen er en af flere betingelser for udbetaling af dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal derfor, før den træffer afgørelse efter § 4, stk. 2, eller indsender en ansøgning om dispensation i henhold til § 4, stk. 3 og 4, sikre sig, at medlemmet opfylder de øvrige betingelser for at modtage ydelser fra arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskassen skal indhente Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelse til sagen forud for indsendelse af en ansøgning om dispensation efter § 4, stk. 3, 1. pkt.

Hvis et medlem ved en fejl er blevet afmeldt AF, uanset medlemmet har ønsket at stå personligt tilmeldt for at beskytte sin dagpengesats, skal spørgsmålet herom ikke afgøres efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Arbejdsløshedskassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selv om de ikke har været tilmeldt AF, således at arbejdsløshedskassen til enhver tid kan oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer det drejer sig om.

Til § 4, stk. 5

Bestemmelsen indebærer, at en arbejdsløshedskasse i en forsøgsperiode kan udbetale dagpenge til et medlem, der ikke er blevet tilmeldt AF eller ved en fejl er blevet afmeldt AF som følge af forhold i kassen. Efter direktoratets faste praksis gives der tilladelse til at udbetale dagpenge i disse situationer, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding.

Det er en forudsætning, at arbejdsløshedskassen ikke har udbetalt dagpenge til medlemmet. Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt dagpenge, er forholdet ikke omfattet af forsøgsordningen.

Når forsøgsperioden er udløbet, vil direktoratet vurdere, om ordningen skal gøres permanent.

Arbejdsløshedskassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selv om de ikke har været tilmeldt AF, således at arbejdsløshedskassen til enhver tid kan oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer det drejer sig om.

Til § 5

Medlemmet skal gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på anden måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Det er medlemmet, som bærer risikoen for postmodtagelsen, så længe medlemmet ikke har meddelt sin opholdsadresse til arbejdsløshedskassen og AF. Hvis medlemmet ikke ser et brev fra AF, fordi medlemmet opholder sig på en anden adresse, som arbejdsløshedskassen og AF ikke er blevet orienteret om, må medlemmet således selv bære risikoen for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglerne mv. i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Der henvises i øvrigt til §§ 30-34.

Hvis et medlem har aftalt med en anden person, at denne skal holde øje med medlemmets post, eller medlemmet får sin post omadresseret på posthuset, og medlemmet ikke møder på AF på grund af manglende kendskab til indkaldelsen fra AF, er medlemmet således omfattet af sanktionsreglerne mv. i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis medlemmet ikke modtager et brev fra AF på grund af en vedvarende adresseændring, som AF ikke er blevet orienteret om, opfylder medlemmet ikke betingelserne for at stå til rådighed, og medlemmet vil i så fald ikke være berettiget til dagpenge fra fraflytningstidspunktet og indtil ændringen meddeles AF og arbejdsløshedskassen.

Formålet med 1dagsfristen er at give ledige medlemmer mulighed for at indrette sig på at skulle i beskæftigelse, møde til samtaler mv. En manglende overholdelse af fristen fra AF eller arbejdsløshedskassens side medfører ikke, at den foretagne formidling eller mødeindkaldelse anses for ugyldig. Et medlem, som formidles arbejde med kortere varsel end det varsel, som er beskrevet i § 5, og som kontakter arbejdsgiveren, omfattes derfor af sanktionsreglerne mv. i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet under samtalen afslår arbejdet uden en af de gyldige grunde, der er nævnt i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 5, stk. 4

Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse omfatter f.eks. hverv som offentlig vurderingsmand og det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser mv. samt lignende hverv, der kan sidestilles med hverv, der er borgerligt ombud.

Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre de kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i henhold til den særlige hjemmel i lovens § 56, 2. pkt.

Bestemmelsen omfatter heller ikke hverv, som snarere må sidestilles med fritidsaktiviteter, som f.eks. medlem af hjemmeværnet.

Der stilles ikke krav om frigørelsesattest for medlemmer, der har hverv, der er omfattet af bestemmelsen.

Til §§ 6 og 7

Løn og arbejdsvilkår for det formidlede arbejde skal svare til, hvad der efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette arbejde, eller hvad der gælder for tilsvarende arbejde på ikke overenskomstdækkede områder.

Fuld sædvanlig arbejdstid er for fuldtidsforsikrede medlemmer fuldtidsarbejde og for deltidsforsikrede medlemmer arbejde med en sædvanlig arbejdstid på til og med 6 timer i døgnet, og til og med 30 timer ugentligt beregnet i gennemsnit for 1 måned, jf. § 67, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I kravet om at medlemmet skal kunne overtage arbejde, ligger f.eks., at medlemmet skal have helbred til at klare et arbejde, og at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde. Et medlems sygdom eller handicap betyder således ikke automatisk, at medlemmet ikke står til rådighed, når der dog findes arbejde, som medlemmet har vilje, evner og kræfter til at klare.

Der skal ikke tages hensyn til, om der for tiden er ledige arbejdspladser i området, men til om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsforpligtelsen er som udgangspunkt uafhængig af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, men medlemmet står ikke til rådighed, hvis medlemmet bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for beskæftigelse for medlemmet. I en sådan situation kan medlemmet dog vælge at stille sig til rådighed for et større geografisk eller fagligt område, som medlemmet har kvalifikationer til at få arbejde inden for, jf. § 8, stk. 4.

Passende arbejde

Hvis medlemmet ikke har gennemført en uddannelse eller haft et arbejde, f.eks. fordi medlemmet er optaget i arbejdsløshedskassen som værnepligtig, skal medlemmet kunne formidles arbejde, som AF vurderer, at medlemmet kan udføre.

Hvis medlemmet ikke har en uddannelse eller et fag, omfatter medlemmets faglige område ufaglært arbejde, som medlemmet kan varetage under hensyn til medlemmets alder og tidligere erhvervserfaring.

Et medlem kan ikke fravælge sit faglige område som følge af børnepasningsproblemer. Medlemmet kan derimod meddele AF, på hvilke tidspunkter medlemmet ikke kan arbejde som følge af børnepasning. Hvis der herefter ikke er tilstrækkeligt med stillinger inden for medlemmets faglige område, som medlemmet kan overtage, kan medlemmet anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet udvider sit faglige område. Medlemmet er desuden forpligtet til at give AF besked, når medlemmet ikke længere har børnepasningsproblemer.

Rimeligt arbejde

Ved bedømmelse af, om et arbejde er rimeligt, skal hensynet til medlemmet afvejes mod ledighedens længde og arbejdsmarkedssituationen i medlemmets geografiske område, jf. § 8, stk. 2.

Kurser tilbudt af AF, der kan kvalificere den ledige til et rimeligt arbejde, er omfattet af § 11 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Handlingsplaner

Hvis medlemmet har en handlingsplan, kan der ske en udvidelse af området for passende arbejde, som medlemmet skal kunne overtage, hvis handlingsplanens målsætning er, at medlemmet skal skifte fra et fagligt område til et andet, og udvidelsen fremmer den målsætning, der er beskrevet i handlingsplanen

Eksempler

1) En ledig maler ønsker at arbejde som gartnermedhjælper og aftaler med AF en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil ud over malerarbejde kunne formidles arbejde som gartnermedhjælper som passende arbejde.

2) En ledig maler ønsker at uddanne sig til gartner og aftaler med AF en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil ud over malerarbejde kunne formidles arbejde som gartnermedhjælper som passende arbejde, indtil handlingsplanens målsætning er opfyldt. Herefter vil medlemmet kunne formidles arbejde som gartner og maler som passende arbejde, medmindre medlemmet har fravalgt malerfaget som fagligt område. Hvis medlemmet er omfattet af § 7, stk. 1 eller 4, om rimeligt arbejde, kan medlemmet ikke fravælge malerfaget som fagligt område.

3) En ledig maler ønsker at uddanne sig til elektrofører og aftaler med AF en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil da kun kunne formidles malerarbejde som passende arbejde, indtil handlingsplanens målsætning er opfyldt, idet der ikke findes et ufaglært område for elektroførere. Herefter vil medlemmet kunne formidles arbejde som elektrofører og maler som passende arbejde, medmindre medlemmet har fravalgt malerfaget som fagligt område. Hvis medlemmet er omfattet af § 7, stk. 1 eller 4, om rimeligt arbejde, kan medlemmet ikke fravælge malerfaget som fagligt område.

Til § 8, stk. 1 og 2 (Transporttid)

I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, som medlemmet bruger fra hjemmet forlades, og til medlemmet igen er hjemme, herunder også ventetid ved f.eks. togskifte.

Et medlem, der efter § 8, stk. 2, skal overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler, skal kun overtage arbejdet, hvis der er tale om en mindre overskridelse af de 3 timer. Størrelsen på den overskridelse, som medlemmet skal tåle, afhænger bl.a. af ledighedens længde.

Til § 8, stk. 3 (Særlige situationer)

Ved særlige situationer forstås situationer, hvor der i en region opstår mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og arbejdet ikke i den nærmeste fremtid anses at kunne dækkes af lokalt bosiddende arbejdskraft (flaskehalssituationer). Hvis der er mangel på arbejdskraft med medlemmets kvalifikationer, og AF skønner, at arbejdet ikke i den nærmeste fremtid kan formidles til ledige, der bor tættere på arbejdspladsen, skal medlemmet acceptere arbejde i et geografisk område, hvor den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler er op til 4 timer. Dette gælder både for medlemmer, der er omfattet af § 6, stk. 1, om passende arbejde, og for medlemmer, der er omfattet af § 7, stk. 1 og 4, om rimeligt arbejde. Ved formidling af arbejde med op til 4 timers transporttid, skal der tages særligt hensyn til familiemæssige forhold, herunder børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv.

Til § 8, stk. 4

Har medlemmet bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid. Overskridelsens længde afhænger konkret af, hvor medlemmet har bosat sig.

Til § 9

Medlemmet skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, og medlemmet må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er normalt inden for det område, som medlemmet søger arbejde i. Hvis det er normalt inden for det område, hvor medlemmet søger om arbejde, kan medlemmet søge arbejde skriftligt, personligt eller telefonisk. Medlemmet kan derudover søge arbejde ved henvendelse til bureauer, den faglige organisation, ved annoncering og ved uopfordrede henvendelser, hvis det er normalt inden for det faglige område.

Medlemmet skal primært søge varigt arbejde, der udbydes hele året.

Medlemmet må ikke indstille sin arbejdssøgning, deltagelse i kurser mv., fordi medlemmet f.eks. skal begynde uddannelse, overgå til efterløn eller delefterløn, overtage andet arbejde eller begynde selvstændig virksomhed. Medlemmet skal derfor også søge realistisk arbejde i den resterende del af ledighedsperioden.

Til § 9, stk. 1 (Passende arbejde)

Medlemmet skal søge passende arbejde, jf. § 6, stk. 2, medmindre det er et led i en individuel handlingsplan, at medlemmet skal søge arbejde uden for sit faglige område.

Det er det enkelte medlems situation og forholdene på det regionale arbejdsmarked, der afgør, i hvilket omfang medlemmet skal søge arbejde. Der kan derfor ikke stilles krav om, at medlemmet søger et bestemt antal stillinger. Hvis der er tvivl om medlemmets rådighed, skal arbejdsløshedskassen undersøge antallet af udbudte relevante stillinger.

Medlemmet skal søge realistisk arbejde, det vil sige arbejde, som medlemmet kan varetage, hvis dette er udbudt inden for det faglige og geografiske område, jf. § 8, stk. 1.

Hvis medlemmet, f.eks. af personlige grunde, ikke ønsker at være arbejdssøgende inden for en del af sit faglige område, skal medlemmet, hvis der herefter ikke er et tilstrækkeligt antal stillinger at søge, udvide sin arbejdssøgning til andre faglige områder. Det samme gælder, hvis medlemmet ikke, f.eks. af helbredsmæssige årsager, kan overtage arbejde inden for en del af sit faglige område.

Et ledigt medlem, der har været selvstændig erhvervsdrivende, skal søge lønarbejde inden for den branche, hvor medlemmet har været beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende, og inden for det område, hvor medlemmet er uddannet eller tidligere har været beskæftiget som lønarbejder.

Et medlem, der melder sig ledig fra et arbejde, som ikke kan henføres til et bestemt fagligt område (f.eks. professionelle fodboldspillere og værnepligtige), skal søge arbejde inden for det område, hvor medlemmet er uddannet eller tidligere har haft lønarbejde. Hvis medlemmet ikke har gennemført en uddannelse eller haft et arbejde, skal medlemmet søge arbejde, som medlemmet kan bestride.

Til § 9, stk. 2 (Rimeligt arbejde)

Når medlemmet kan formidles rimeligt arbejde, skal medlemmet også søge rimeligt arbejde, jf. § 7, stk. 2, hvis arbejdet er udbudt inden for det geografiske område, jf. § 8, stk. 2.

Når medlemmet kan formidles rimeligt arbejde, kan medlemmet ikke undlade at søge arbejde i en del af sit faglige område, medmindre medlemmet ikke, f.eks. af helbredsmæssige årsager, kan overtage arbejde inden for en del af sit faglige område. Dette vil f.eks. sige, at et medlem, som arbejder inden for et område, hvor der er skifteholdsarbejde, og som tidligere har begrænset sin rådighed til dagarbejde, nu både kan formidles og skal søge skifteholdsarbejde. Det vil endvidere sige, at et medlem, som oprindeligt er uddannet maler, og som efterfølgende har uddannet sig til gartner, jf. eksempel 2 på side 5, fra det tidspunkt, hvor medlemmet kan formidles rimeligt arbejde, både kan formidles og skal søge arbejde som henholdsvis maler og gartner.

Det er det enkelte medlems situation og forholdene på det regionale arbejdsmarked, der afgør, i hvilket omfang medlemmet skal søge arbejde. Der kan derfor ikke stilles krav om, at medlemmet søger et bestemt antal stillinger. Hvis der er tvivl om medlemmets rådighed, skal arbejdsløshedskassen undersøge antallet af udbudte relevante stillinger, eventuelt ved henvendelse til AF.

Kapitel 5 - Undervisning

Kapitel 5

Undervisning

Til § 16

Selv om § 16 ikke er til hinder for udbetaling af dagpenge, skal medlemmet for at bevare sin dagpengeret ved deltagelse i undervisning altid stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedskassen skal sikre sig, at medlemmet under deltagelse i undervisning står til rådighed for arbejdsmarkedet. Særligt ved kombination kan det være nødvendigt for arbejdsløshedskassen at give medlemmet en frist efter § 25 til gennem jobsøgning at vise sin tilknytning til abejdsmarkedet.

For så vidt angår kombinationsmuligheder henvises der til de enkelte bestemmelser og til bilag 1.

Til § 16, stk. 1

Hvis et medlem ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet ikke for at deltage i undervisning.

Hvis et medlem er tilmeldt en uddannelsesinstitution, skal arbejdsløshedskassen i det konkrete tilfælde undersøge, om medlemmet deltager i undervisning. I særlige tilfælde vil det være muligt for medlemmet at godtgøre, at pågældende ikke deltager i undervisning, selv om medlemmet er tilmeldt uddannelsesinstitutionen. Dokumentationen kan f.eks. bestå i at indhente en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen eller en tro- og loveerklæring fra medlemmet sammenholdt med en studieforløbsbeskrivelse i bekendtgørelse eller lignende.

Det kan også give anledning til tvivl om medlemmets rådighed, hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at medlemmet har tilmeldt sig eksamen som såkaldt 'privatist', dvs. uden at have deltaget i den forudgående undervisning.

Hvis tilmelding til en uddannelsesinstitution efter den konkrete vurdering ikke er til hinder for dagpengeudbetaling, skal kassen foretage en samlet skønsmæssig rådighedsvurdering, jf. § 22, stk. 1. Heri skal bl.a. indgå medlemmets tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Har medlemmet søgt arbejde eller haft arbejde samtidig med studiet, kan medlemmet efter en konkret vurdering i særlige tilfælde anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedskassen kan i disse tilfælde eventuelt give medlemmet en frist på 3 måneder til at dokumentere sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Der henvises til proceduren i § 25, stk. 2-4.

Til § 16, stk. 2

Der sigtes med bestemmelsen på traditionel aftenskoleundervisning efter folkeoplysningsloven som f.eks. engelsk og madlavning. Det er uden betydning, hvornår på dagen undervisningen foregår. Det afgørende er, at der er tale om hobbyprægede undervisningsforløb, som ikke er kompetencegivende, og hvortil der ydes støtte i henhold til lov om støtte til folkeoplysning.

Endvidere kan weekendkurser på 20 timer eller mere, som arrangeres af oplysningsforbundene, være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om de former for undervisning, som er nævnt ovenfor.

Ligestillede kurser, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse, er eksempelvis tillidsmandskurser og boligselskabernes fritidskurser for boligbestyrelsesmedlemmer.

Det er muligt at kombinere undervisning omfattet af stk. 2 med undervisning omfattet af stk. 3-8.

Til § 16, stk. 3-5

20timersgrænsen skal forstås som under 20 undervisningslektioner, uanset at en lektion typisk er på 45 minutter. I tilfælde af, at en lektion er på mere end 60 minutter, er det dog undervisningens omfang opgjort i timer pr. uge, der er afgørende for, om undervisningen kan følges med bevarelse af dagpengeretten. Vurderingen af, om undervisningen er på under 20 timer om ugen, skal ske på baggrund af antallet af undervisningstimer i hver enkelt uge. Hvis der i et fortsat forløb forekommer uger med 20 timers undervisning eller derover, kan der ikke udbetales dagpenge til medlemmet i de pågældende uger. I de uger, hvor der er under 20 timers undervisning, er stk. 3 og 4 ikke til hinder for udbetaling af dagpenge.

Dagpengeretten kan ikke bevares, hvis uddannelsen udbydes som SU-berettigende heltidsuddannelse, selv om medlemmets undervisning er under 20 timer ugentligt.

Eksempler på uddannelser, der ikke er SU-berettigende og derfor kan følges under 20 timer om ugen med bevarelse af dagpengeretten, er merkonomuddannelsen, HD-studiet, MBA og MPA.

Udbydes et uddannelsesforløb med over 20 timer ugentligt, kan medlemmet ikke deltage i forløbet med bevarelse af dagpengeretten. I særlige tilfælde vil det være muligt for medlemmet at godtgøre, at medlemmet kun deltager i undervisningen under 20 timer om ugen, uanset at forløbet udbydes med over 20 timer ugentligt. I disse tilfælde er § 16, stk. 3 og 4, ikke til hinder for dagpengeudbetaling.

Der skal i disse tilfælde være dokumentation for, at årsagen til, at medlemmet kun deltager i undervisningen under 20 timer ugentligt, er, at medlemmet undlader at deltage i et eller flere fag på uddannelsesforløbet. Dokumentationen kan f.eks. bestå i en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen om, at medlemmet ikke deltager i et eller flere fag, sammenholdt med en studieforløbsbeskrivelse i bekendtgørelse eller lignende og en tro- og loveerklæring fra medlemmet. Endvidere skal medlemmet erklære på tro og love, at medlemmet ikke vil tilmelde sig eksamen i det eller de pågældende fag.

Dagpengeretten kan endvidere bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen. Dagpengeretten bevares dog ikke, hvis der udbetales SU til medlemmet. Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau omfatter studentereksamen, højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen (HHx) og højere teknisk eksamen (HTx).

Dagpengeretten kan endvidere bevares ved deltagelse i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, selvom undervisningen udgør mere end 20 timer om ugen. Undervisningen svarer til folkeskolens 8.-10. klassetrin, hvis undervisningen er adgangsgivende til fortsat uddannelse svarende til, hvad der opnås gennem folkeskolens afsluttende prøver, og hvis undervisningens varighed og omfang ikke adskiller sig væsentligt fra forløbet i folkeskolen. Undervisning udbudt efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om almen voksenuddannelse (VUC) svarer også til undervisning på folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten kan endvidere bevares under deltagelse i undervisning for ordblinde og i danskkurser for indvandrere.

Kombination af undervisning efter stk. 2-6 er ikke til hinder for udbetaling af dagpenge. For så vidt angår kombination af undervisning efter stk. 3-5 er det ikke en betingelse, at den samlede undervisning er under 20 timer om ugen.

Til § 16, stk. 6

Medlemmet kan deltage i flere kurser af op til 2 ugers varighed, men medlemmet kan ikke bevare dagpengeretten, hvis flere kurser af kortere varighed stykkes sammen til et sammenhængende forløb af mere end 2 ugers varighed. Det er således en betingelse, at der er en periode af en vis varighed mellem de korterevarende kurser.

Det er muligt at følge et kursus arrangeret af arbejdsløshedskassen eller medlemmets egen organisation med 2 ugers undervisning på 37 timer pr. uge og de følgende uger med under 20 timer pr. uge.

Et medlem kan også følge kurser arrangeret af en anden arbejdsløshedskasse eller faglig organisation. Det er en forudsætning, at medlemmets arbejdsløshedskasse efter en konkret vurdering finder, at kurset styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kombination af undervisning efter stk. 2-6 er ikke til hinder for udbetaling af dagpenge. Endvidere er kombination af undervisning efter stk. 6 og 7 ikke til hinder for udbetaling af dagpenge.

Til § 16, stk. 7

Bestemmelsen åbner mulighed for, at medlemmer, der i forvejen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af 18 måneders varighed, kan ajourføre og vedligeholde deres faglige kvalifikationer.

Hvis undervisningen er 6 timer eller derunder om ugen (kalenderuge), er det ikke nødvendigt at fremskaffe dokumentation for, hvad undervisningen svarer til i studenterårsværk.

Hvis undervisningen er over 6 timer om ugen, skal medlemmet skaffe dokumentation for, at undervisningen højst svarer til 1/3 studenterårsværk. Dokumentationen kan eksempelvis bestå af en skriftlig tilkendegivelse fra uddannelsesinstitutionen.

Hvis et studenterårsværk eksempelvis svarer til undervisning 24 timer om ugen, kan medlemmet således deltage i uddannelsen under åben uddannelse i højst 8 timer om ugen svarende til 1/3 studenterårsværk. Begrænsningen gælder for hver uge i hele uddannelsesforløbet. I de uger, hvor der er undervisning under 1/3 studenterårsværk, kan der heller ikke udbetales dagpenge.

Ved timer forstås undervisningslektioner, uanset at en lektion typisk er på 45 minutter. I tilfælde af, at en lektion er på mere end 60 minutter, er det dog undervisningens omfang opgjort i timer pr. uge, der er afgørende for, om undervisningen kan følges med bevarelse af dagpengeretten.

Bestemmelsen omfatter fjernundervisning ved åbent universitet. For fjernundervisning gælder, at undervisningsforløbet altid højst må svare til 1/3 studenterårsværk.

Hvis en uddannelse under lov om åben uddannelse ikke udbydes som SU-berettigende heltidsuddannelse, kan dagpengeretten bevares ved deltagelse i undervisningen under 20 timer ugentligt, jf. § 16, stk. 3.

Det er muligt at kombinere undervisning omfattet af stk. 7 med undervisning omfattet af stk. 2 og 6.

Til § 16, stk. 8

Bestemmelsen omfatter kun unge, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse.

Medlemmet skal være under 25 år i hele den periode, hvor medlemmet deltager i skoleforløbet. Under forløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis medlemmet f.eks. fylder 25 år efter at have deltaget i et højskoleforløb i 4 måneder, kan medlemmet ikke fortsætte i højskoleforløbet med bevarelse af dagpengeretten.

Når medlemmet bliver omfattet af pligten i kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan medlemmet ikke længere deltage i højskole-, daghøjskole- eller produktionsskoleforløb med bevarelse af dagpengeretten. Dette gælder, selv om medlemmet modtager dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 b, stk. 3. Hvis AF vælger at lade forløbet indgå som et tilbud efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan medlemmet dog fortsætte i forløbet med uddannelsesgodtgørelse.

Er medlemmet påbegyndt forløbet før den 1. januar 1996, henvises der til vejledningen til § 39.

Det er muligt at kombinere undervisning omfattet af stk. 8 med undervisning omfattet af stk. 2.

Til § 16, stk. 9

Kassen skal foretage en konkret vurdering af, om medlemmet har afbrudt et arbejdsforhold for at påbegynde eller fortsætte undervisning. I vurderingen skal bl.a. indgå, om der er tale om et heltidsstudium, eller om uddannelsen kan sidestilles med et heltidsstudium.

Hvis det i forbindelse med et medlems arbejdsophør konstateres, at medlemmet har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelsesinstitution, skal arbejdsløshedskassen - uanset medlemmets begrundelse for opsigelsen - undersøge om arbejdsophøret reelt er begrundet i påbegyndelse af uddannelse. Det samme gælder, hvis medlemmet kort tid efter arbejdsophøret påbegynder en uddannelse, som medlemmet ikke har oplyst om ved ledigmeldelsen. I dette tilfælde kan arbejdsløshedskassen f.eks. indhente oplysninger om, hvornår medlemmet har søgt optagelse på uddannelsen.

Til § 17, stk. 1

Ved opgørelsen af, om kravet om beskæftigelse er opfyldt, tages der udgangspunkt i datoen for tilmeldingen til AF.

Beskæftigelse udført uden for en medlemsperiode kan også medregnes.

Det er ikke muligt at opfylde kravet om beskæftigelse på mindre end 2 år, uanset antallet af løntimer. Det er derimod uden betydning, om der i 2-årsperioden er perioder uden beskæftigelse, hvis kravet om beskæftigelse i øvrigt er opfyldt inden for den 2-årige periode.

Til § 17, stk. 2

Det er ikke muligt at optjene ret til nye 444 henholdsvis 360 timer til samme uddannelse, uanset om medlemmet på ny opfylder kravet om 2 års beskæftigelse samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen.

Til § 18

Bestemmelsen forudsætter, at medlemmet i ledighedsperioden ikke er berettiget til løn eller uddannelsesgodtgørelse.

Det er en betingelse, at medlemmet i øvrigt har ret til dagpenge, herunder at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet og er arbejdssøgende.

En person, der er i gang med en videregående uddannelse, kan som udgangspunkt ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under en orlov fra studiet på f.eks. 5-6 uger. Om personen i denne situation kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet må komme an på en konkret rådighedsvurdering. I vurderingen skal indgå medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, medlemmets jobsøgningsaktivitet, og om orloven kan anses for reel i forhold til uddannelsens opbygning og forløb.

Kapitel 6 - Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Kapitel 6

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Til § 19

Frigørelsesattesten findes på blanket AR 230.

Attesten om arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling findes på blanket AR 292.

Der stilles ikke krav om frigørelsesattest, hvis arbejdet udføres uden for fagets normale arbejdstid eller det konkrete arbejde kan placeres uden for fagets normale arbejdstid. Arbejdsløshedskassen skal dog foretage en vurdering af, om medlemmet kan overtage arbejde, jf. §§ 5-8.

10-dagesfristen løber først fra det tidspunkt, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge.

10dages-fristen anses for overholdt, hvis det i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb er meddelt fra arbejdsgiverens side, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt efterfølgende bliver indsendt til arbejdsløshedskassen. Det er en betingelse herfor, at stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation fremlægges af medlemmet for arbejdsløshedskassen inden for 10- dagesfristen.

Kapitel 8 - Rådighedsvurdering

Kapitel 8

Rådighedsvurdering

Til § 22, stk. 1

Der kan i forbindelse med et medlems ledigmeldelse være grund til at foretage en egentlig rådighedsvurdering.

Selv om medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, kan der være andre grunde til, at medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder f.eks., hvis medlemmet er syg eller har børnepasningsproblemer, jf. § 29.

Hvis medlemmet er selvforskyldt ledig, vil medlemmet efter en konkret vurdering kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmet får ikke karantæne, hvis medlemmet får et krav om arbejde, jf. § 35.

Arbejdsløshedskassen skal også være opmærksom på andre forhold, der kan skabe tvivl om medlemmets rådighed. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor medlemmet med en gyldig grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kortere periode, eller hvor medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt AF som arbejdssøgende.

Det kan desuden give anledning til tvivl, hvis medlemmet gennem flere år har holdt ferie ud over den periode, som ferieloven giver ret til, hvis medlemmet ikke vil medvirke til en beskæftigelsesmæssig foranstaltning, som arbejdsløshedskassen arrangerer, eller hvis medlemmet har været syg, mens medlemmet har opfyldt kravet om arbejde efter § 35, stk. 2 eller 3.

Til § 22, stk. 1, fortsat

A. Situationer hvor der kan opstå tvivl om medlemmets rådighed

1. Hvis AF underretter arbejdsløshedskassen om, at medlemmet ikke vil medvirke til gennemførelsen af tilbud eller aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og den manglende medvirken ikke alene giver anledning til karantæne

Arbejdsløshedskassen skal undersøge årsagen til AF s underretning.

Hvis hændelsesforløbet ikke giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed, men f.eks. kun giver anledning til karantæne, behøver arbejdsløshedskassen ikke at foretage en egentlig rådighedsvurdering. Arbejdsløshedskassen skal dog notere hændelsesforløbet og begrundelsen for, at der ikke er tvivl.

Hvis hændelsesforløbet giver anledning til tvivl, skal arbejdsløshedskassen foretage en egentlig rådighedsvurdering, hvori samtlige momenter skal indgå. Arbejdsløshedskassen skal notere udfaldet af rådighedsvurderingen.

Hvis arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed, f.eks. fordi medlemmet har afslået at deltage i en aktivitet, kan medlemmet ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen modtog AF´s underretning om afslaget.

Hvis medlemmets manglende medvirken skyldes, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet den pågældende dag, f.eks. på grund af børnepasningsproblemer eller ophold i udlandet, anvendes de herfor gældende regler for så vidt angår medlemmets dagpengeret på de dage, hvor medlemmet ikke har kunnet overtage arbejde.

2. Hvis medlemmet har opsagt et varigt arbejde for at overtage et arbejde med færre timer, og medlemmet beder om dagpenge

I vurderingen skal indgå medlemmets

begrundelse for arbejdsskiftet,

forsøg på før arbejdsskiftet at få anden fuldtidsbeskæftigelse,

hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet,

mulighed for at få flere arbejdstimer i deltidsbeskæftigelsen inden for en overskuelig tid,

fremtidige muligheder for fuldtidsbeskæftigelse såvel inden for det faglige som det geografiske område og

vilje til eventuelt at overtage arbejde uden for det hidtidige fagområde.

3. Hvis medlemmet i en længere periode har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom

Når medlemmet melder sig ledig efter en periode med sygedagpenge, skal arbejdsløshedskassen sikre sig dokumentation for, at dagpengeudbetalingerne fra kommunen er ophørt.

Hvis medlemmet har været syg, skal arbejdsløshedskassen undersøge, om medlemmet igen kan overtage arbejde, jf. §§ 5-8. Hvis medlemmet har været syg i en længere periode, kan det være hensigtsmæssigt for arbejdsløshedskassen at få dokumentation for, at medlemmets helbred ikke er til hinder for, at medlemmet kan overtage arbejde. Arbejdsløshedskassen kan f.eks. indhente en tro- og loveerklæring fra medlemmet.

Hvis medlemmet i en meget lang periode - det vil i denne relation sige mindst 2 år - har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, og medlemmet melder sig rask og beder om dagpenge, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed, og sygdommen skal indgå som et væsentligt led. Det samme gælder, hvis medlemmet melder sig rask i forbindelse med, at medlemmets ret til sygedagpenge udløber som følge af tidsbegrænsningen i sygedagpengereglerne - det vil som hovedregel sige efter 52 ugers sygedagpenge. Vurderingen må bygge på såvel sygdommens art, varighed og hyppighed som på medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og fremtidige arbejdsmuligheder. Bl.a. i den situation kan en lægeattest være nødvendig for arbejdsløshedskassens vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er en standardlægeattest til brug ved arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom (mere end 52 uger) eller i ganske særlige tilfælde, hvor sygdommens karakter kan tænkes at medføre eller have medført midlertidige eller varige indskrænkninger i medlemmets erhvervsevne. Medlemmet får attesten hos arbejdsløshedskassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i arbejdsløshedskassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Hvis arbejdsløshedskassen i forbindelse med en vurdering af medlemmets rådighed - hvor medlemmet har været væk fra arbejdsmarkedet på grund af helbredsmæssige forhold i under 52 uger - ønsker at få en lægelig vurdering af, om der er begrænsninger i medlemmets erhvervsevne, skal arbejdsløshedskassen fremsætte en skriftlig og begrundet anmodning over for medlemmets læge. Arbejdsløshedskassen skal i anmodningen nærmere beskrive årsagen til og formålet med, at en lægelig udtalelse ønskes. Det skal fremgå af anmodningen, at medlemmets samtykke forinden er indhentet.

Hvis der er sket en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, og medlemmet på grund af sit helbred varigt er afskåret fra at overtage arbejde efter §§ 5-8, kan medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og medlemmet kan ikke få dagpenge, før end medlemmet har opfyldt kravet om arbejde i § 35.

Hvis der ikke er sket en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, men medlemmets sygdom pt. forhindrer medlemmet i at overtage arbejde, jf. §§ 5-8, kan medlemmet ikke få dagpenge, så længe sygdommen varer, jf. § 29 og vejledningen hertil.

4. Hvis medlemmet søger om eller modtager social pension

Hvis arbejdsløshedskassen får kendskab til, at medlemmet har søgt om eller modtager social pension, skal arbejdsløshedskassen straks undersøge årsagen til pensionsansøgningen. Social pension medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men årsagen til ansøgningen henholdsvis tildelingen kan gøre det.

En pensionsansøgning, der alene er begrundet i økonomiske forhold, medfører som udgangspunkt ikke tvivl om medlemmets rådighed.

I andre tilfælde skal arbejdsløshedskassen foretage en egentlig rådighedsvurdering, hvor blandt andet årsagen til pensionsansøgningen indgår. Rådighedsvurderingen skal vedrøre hele ledighedsperioden efter pensionsansøgningen. Det gælder også, selv om arbejdsløshedskassen uden kendskab til pensionsansøgningen tidligere har foretaget en rådighedsvurdering efter ansøgningstidspunktet.

Når pensionsansøgningen er helt eller delvis helbredsbegrundet, skal dette indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen. Det skyldes, at udgangspunktet her normalt vil være, at medlemmet ikke står til rådighed, fordi medlemmet ikke er i stand til at påtage sig arbejde af et omfang, der for fuldtidsforsikrede svarer til 37 timer om ugen og for deltidsforsikrede svarer til 30 timer om ugen.

Det skal indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet har haft arbejde svarende til fuldt normalt omfang efter ansøgningstidspunktet.

Bestemmelsen omfatter også ændringer i pensionsforholdene.

Der henvises til bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn, overgangsydelse og delefterløn i forbindelse med social pension.

5. Hvis medlemmets oplysninger under et vejledningsmøde efter bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til vejledning m.v. giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed

Efter bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til vejledning m.v. skal arbejdsløshedskassen under et vejledningsmøde indhente alle oplysninger, der er relevante for arbejdsløshedskassens vejledning af medlemmet, herunder blandt andet oplysninger om arbejdssøgning og om deltagelse i kurser og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Hvis medlemmets oplysninger f.eks. giver anledning til tvivl med hensyn til, om kravet i § 9 om arbejdssøgning er opfyldt, skal arbejdsløshedskassen rådighedsvurdere medlemmet.

Til § 22, stk. 1, fortsat

B. Særlige problemer i relation til rådighed

1. Rådighed i forbindelse med overgang til efterløn eller delefterløn

Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn eller delefterløn, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Det er ikke tilstrækkeligt, at rådighedsbetingelsen er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

Et medlem, der ansøger om efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Tilsvarende gælder for fuldtidsforsikrede medlemmer, der ved overgangen til delefterløn har ret til at få opgjort den hidtidige arbejdstid til mere end 30 timer pr. uge. Et medlem, der ansøger om efterløn eller delefterløn som deltidsforsikret, skal kun stå til rådighed for deltidsarbejde. Ved en rådighedsvurdering af et medlem i forbindelse med overgang til efterløn eller delefterløn skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et arbejde.

Et medlem, der ansøger om at overgå direkte til efterløn efter en periode på delefterløn, behøver ikke at opfylde betingelserne for ret til dagpenge, herunder rådighedsforpligtelsen, på overgangstidspunktet. Der henvises til bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

Et medlem, der er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil efter en konkret vurdering kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt AF og været arbejdssøgende.

Et medlem kan overgå til efterløn eller delefterløn, uanset medlemmet ikke ville kunne anses for at stå til rådighed efter § 27 om rådighedsvurdering i forbindelse med forbehold af arbejdskraft for sæsonarbejde eller arbejde for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, forudsat at medlemmet ikke har fået et krav om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 35. Der henvises til § 36.

Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, og som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret, skal have stået til rådighed for fuldtidsarbejde på tidspunktet for overgangen til delpension. Tilsvarende gælder for medlemmer, der går fra delpension til delefterløn, og som har ret til at få opgjort den hidtidige arbejdstid til mere end 30 timer pr. uge. På tidspunktet for overgangen til efterløn eller delefterløn fra delpension er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed for deltidsarbejde.

2. Rådighed i forbindelse med udtræden af efterløns- eller delefterlønsordningen

Et medlem, der udtræder af efterløns- eller delefterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal for at opnå ret til dagpenge stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmets rådighed må konkret vurderes af arbejdsløshedskassen efter de almindelige regler.

For et medlem, som har modtaget efterløn, vil det normalt være en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger. Det skyldes, at medlemmet ved overgangen til efterløn har tilkendegivet varigt at ville forlade arbejdsmarkedet.

Det forhold, at et medlem i en periode har modtaget delefterløn, giver ikke i sig selv grundlag for at rejse tvivl om, hvorvidt medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

3. Rådighed i forbindelse med overgang til delpension

Efter lov om delpension kan et medlem nedsætte sin arbejdstid med mindst 1/4 og modtage delpension i forhold til arbejdstidsnedsættelsen.

Et medlem, der har nedsat sin arbejdstid for at modtage delpension, og som ønsker at arbejde på nedsat tid, vil derfor kun kunne få supplerende dagpenge i forhold til timetallet efter overgangen til delpension.

Et medlem, der i forvejen modtager supplerende dagpenge, vil ikke kunne nedsætte sin arbejdstid for at gå på delpension og samtidig modtage supplerende dagpenge op til et timetal, der er højere end arbejdstiden efter overgangen til delpension.

Et deltidsforsikret medlem, der modtager delpension, har begrænset sin arbejdstid til højst 30 timer ugentligt som en betingelse for at modtage delpension. I tilfælde af, at medlemmet bliver ledig og fortsat oppebærer delpension, er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed i det begrænsede timetal.

Ved delpensionens bortfald skal medlemmet igen stå til rådighed i fuldt omfang som deltidsforsikret.

4. Rådighed efter modtagelse af etableringsydelse

Hvis der efter tildelingen, men før begyndelsen af en periode med etableringsydelse efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, opstår tvivl om et medlems rådighed, stilles der fortsat krav om bevis for medlemmets rådighed, hvis medlemmet efterfølgende ønsker at modtage dagpenge. Det er en betingelse, at medlemmet efter ydelsesperiodens udløb enten har haft mere end 300 timers lønarbejde inden for 10 uger (ved efterfølgende overgang til deltidsforsikring dog mindst 150 timer inden for 10 uger) eller uafbrudt i 26 uger har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Driften af selvstændig virksomhed i etableringsydelsesperioden kan ikke medregnes til opfyldelse af kravet om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 35, stk. 4.

5. Rådighed i forbindelse med udtræden af overgangsydelsesordningen

Et medlem, der udtræder af overgangsydelsesordningen, skal opfylde de almindelige rådighedsregler og det almindelige beskæftigelseskrav for at få dagpenge. Det forhold, at medlemmet har modtaget overgangsydelse, medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke anses for at stå til rådighed ved ledigmeldelsen.

Til § 22, stk. 2

Arbejdsløshedskassen skal f.eks. notere og opbevare underretninger fra AF om medlemmets deltagelse i eller manglende medvirken til tilbud eller aktiviteter og om formidling af medlemmet og resultatet heraf.

Hvis arbejdsløshedskassen selv formidler medlemmet arbejde, skal arbejdsløshedskassen notere dette og resultatet af formidlingen.

Arbejdsløshedskassen skal notere og opbevare de oplysninger, medlemmet har givet efter § 20, som har betydning for medlemmets rådighed. Dette indebærer, at arbejdsløshedskassen bl.a. skal notere, hvilke kurser medlemmet har gennemført, og hvornår kurserne er gennemført. Arbejdsløshedskassen skal også notere medlemmets oplysninger om arbejdssøgning, så det fremgår, om medlemmet opfylder § 9. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen altid skal notere, hvor mange stillinger medlemmet har søgt, hvornår stillingerne er søgt (indtil 6 måneder), og om det er arbejde inden for eller uden for medlemmets faglige område.

Arbejdsløshedskassen skal notere, om medlemmet har fulgt eller er ved at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Opbevaringen kan f.eks. ske ved, at oplysningerne fremgår af arbejdsløshedskassens edbsystem eller ved kopi eller notering på medlemmets sag.

Til § 23

Vurderingen af medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet kan eventuelt ske i tilslutning til et vejledningsmøde efter § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis arbejdsløshedskassen allerede har oplysninger, der i tilstrækkelig grad belyser medlemmets rådighed, kan arbejdsløshedskassen rådighedsvurdere medlemmet på denne baggrund.

Til § 24

Der er tvivl om medlemmets rådighed, hvis medlemmet 3 gange melder sig syg i forbindelse med, at AF eller arbejdsløshedskassen indkalder medlemmet til f.eks. formidlingssamtaler, informationsmøder, tilbud om aktivering og lignende, således at medlemmets sygdom og dagene for f.eks. en aktivitets afholdelse har været sammenfaldende. Arbejdsløshedskassen skal derfor vurdere medlemmets rådighed, når medlemmet melder sig rask efter den 3. sygemelding. Dette gælder også, hvis medlemmets sygdom kun har en dags varighed.

Sygemeldingerne medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men årsagen til sygemeldingen kan gøre det. Vurderer arbejdsløshedskassen, at medlemmets sygemeldinger skyldes, at medlemmet forsøger at bevare dagpengeretten uden at blive aktiveret, står medlemmet ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering har fundet, at medlemmet stod til rådighed for arbejdsmarkedet, efter medlemmet er blevet rådighedsvurderet efter § 24, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed efter hver sygemelding, der i tid falder sammen med en aktivitet mv. i arbejdsløshedskassen eller på AF. Når medlemmet indplaceres i en ny dagpengeperiode, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed, jf. § 24, når medlemmet 3. gang har meldt sig syg i forbindelse med, at medlemmet formidles arbejde mv. Arbejdsløshedskassen skal herefter foretage denne vurdering efter hver sygemelding, der falder sammen med aktiviteter mv. i arbejdsløshedskassen eller på AF, indtil medlemmet igen har opfyldt beskæftigelseskravet.

Arbejdsløshedskassen skal fortsat foretage en vurdering af medlemmets rådighed, hvis medlemmet har haft en længere periode med sygdom, jf. nr. A3 i vejledningen til § 22, stk. 1.

Til § 25, stk. 1

En rådighedsvurdering er altid en konkret vurdering, hvor samtlige relevante elementer skal indgå.

Ved rådighedsvurderingen skal det indgå som et væsentligt led, hvis medlemmet har en individuel handlingsplan, der indeholder tilbud, eller medlemmet er ved at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Hvis medlemmet deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere medlemmet, kan medlemmet alene på det grundlag anses for at stå til rådighed.

Til § 25, stk. 2 og 3

Meddelelsen om en frist forudsætter, at arbejdsløshedskassen ikke har grundlag for umiddelbart at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed.

Arbejdsløshedskassen kan f.eks. give medlemmet en frist, hvis der er tvivl om medlemmets arbejdssøgning, men medlemmet i øvrigt står til rådighed, og hvis arbejdssøgning i fristperioden vil kunne afkræfte tvivlen. En arbejdsløshedskasse kan også give en frist, hvis medlemmet f.eks. har en så nær tilknytning til en arbejdsplads, at der er tvivl om medlemmets rådighed for det øvrige arbejdsmarked, og hvis arbejdssøgning i fristperioden vil kunne afkræfte tvivlen.

Fristens længde skal stå i forhold til medlemmets forventede ledighedsperiode. Ved sæsonarbejde vil den forventede ledighedsperiode ofte være så kort, at det kun er relevant at give en frist på 1 måned.

Meddelelsen om medlemmets frist til at bevise sin rådighed skal gives skriftligt. Medlemmet kan ikke klage over meddelelsen, hvis denne ikke umiddelbart medfører konsekvenser for medlemmets dagpengeret, men alene må betragtes som en meddelelse til medlemmet om, at hvis arbejdsløshedskassens vejledning ikke følges, vil dette få indflydelse på arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af medlemmet ved fristens udløb.

Om kravene til medlemmets arbejdssøgning i fristperioden henvises der til § 9. Hvis der ikke har været udbudt stillinger i fristperioden, som medlemmet skal søge, jf. § 9, stk. 1-4, har arbejdsløshedskassen ikke grundlag for at statuere manglende rådighed som følge af medlemmets manglende arbejdssøgning. Arbejdsløshedskassen kan i den situation evt. give medlemmet en ny frist.

Arbejdsløshedskassen kan ikke anse medlemmet for ikke at stå til rådighed inden fristens udløb alene på baggrund af for ringe arbejdssøgning i første del af fristperioden. Andre oplysninger om medlemmets forhold kan dog give anledning til indgreb i dagpengeretten i fristperioden, f.eks. hvis medlemmet er syg eller har børnepasningsproblemer. Der vil desuden kunne statueres manglende rådighed i fristperioden som følge af en konkret vurdering efter § 22, stk. 1, f.eks. på grundlag af manglende kontakt til AF, ved ledigmeldelse fra arbejde i familiens selvstændige virksomhed, eller hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på andre forhold, der giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb, skal det indgå som et væsentligt led, hvis medlemmet i fristperioden har henvendt sig til AF for at få udarbejdet en individuel handlingsplan, eller medlemmet har deltaget i tilbud efter en individuel handlingsplan.

Til § 25, stk. 4

Det skal fremgå, på hvilket grundlag arbejdsløshedskassen har foretaget rådighedsvurderingen. Det skal blandt andet fremgå, om medlemmet opfylder betingelserne for at kunne anses for arbejdssøgende, jf. § 9.

Arbejdsløshedskassen skal notere resultatet af rådighedsvurderingen og begrundelsen for afgørelsen. Som eksempler på begrundelse for en positiv rådighedsvurdering kan nævnes, at der ikke eller kun i mindre omfang har været opslået stillinger inden for medlemmets faglige og geografiske område, og at der inden for medlemmets område kun udbydes stillinger i visse perioder af året. Som eksempler på begrundelse for en negativ rådighedsvurdering kan nævnes, at medlemmet ikke har søgt realistiske stillinger, eller at medlemmet ikke har søgt arbejde på den måde, det er normalt at søge arbejde på inden for fagområdet.

Kapitel 9 - Forbehold af arbejdskraft

Kapitel 9

Forbehold af arbejdskraft

Til § 26

Ved sæsonarbejde forstås både arbejde, som er betinget af årstiderne, og arbejde, hvori en ulønnet arbejdsfri periode indgår som et tilbagevendende element i beskæftigelsesvilkårene. Det er også sæsonarbejde, hvis medlemmet er ansat hos samme arbejdsgiver hele året, men der i beskæftigelsesvilkårene indgår en tilbagevendende, delvis ulønnet og arbejdsfri periode.

Som eksempler på arbejde, der kan være sæsonarbejde, kan bl.a. nævnes arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning, idet den eller de arbejdsfrie perioder i ansættelsesforhold som disse typisk vil være forudsigelige.

Det er ikke sæsonarbejde, hvis medlemmet er beskæftiget med arbejdet hele året, uanset at beskæftigelsen normalt udbydes som sæsonarbejde. Det er heller ikke sæsonarbejde, hvis en del af de ansatte inden for samme arbejdsområde har fuldtidsarbejde i virksomheden hele året, men medlemmet kan have forbeholdt sin arbejdskraft for arbejdsgiveren eller arbejdspladsen.

I en vurdering af, om der er tale om sæsonarbejde, indgår bl.a. oplysninger om arbejdets art, den individuelle ansættelseskontrakt og en evt. overenskomst for det pågældende arbejde.

Hvis medlemmet får udbetalt sin løn med 1/12 af årslønnen hver måned, har medlemmet ikke sæsonarbejde, selv om medlemmet har en eller flere forudsigelige arbejdsfrie perioder som et tilbagevendende element i sine beskæftigelsesvilkår, men medlemmet kan have begrænset sin rådighed til en bestemt arbejdsplads.

Til § 27

En rådighedsvurdering er altid en konkret vurdering, hvor samtlige relevante elementer skal indgå.

Ved vurderingen skal der lægges afgørende vægt på, om medlemmet i ledighedsperioder har forsøgt at få fast helårsarbejde.

Begrundelsen er, at der er tvivl om medlemmets tilknytning til det øvrige arbejdsmarked. Arbejdsløshedskassen skal derfor tage medlemmets rådighed op til vurdering og afgøre, om medlemmet har en så nær tilknytning til en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads eller et bestemt arbejdsområde, at medlemmet ikke står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked.

Det skal også indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet for at overtage et arbejde omfattet af § 26 har opsagt et helårsarbejde eller er ophørt med selvstændig virksomhed, som ikke er omfattet af reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Medlemmet vil som udgangspunkt umiddelbart kunne anses for at have vist sin rådighed for det øvrige arbejdsmarked, hvis medlemmet under det af § 26 omfattede arbejde har søgt arbejde, der kan udbydes hele året. Medlemmet har dog ikke pligt til at søge arbejde under det af § 26 omfattede arbejdsforhold, hvis medlemmet ikke får supplerende dagpenge.

Vurderingen skal først foretages, hvis medlemmet i flere år i træk har haft arbejde med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster. Derefter skal rådighedsvurderingen foretages, når medlemmet melder sig ledig, medmindre arbejdsløshedskassen inden for de seneste 6 måneder har foretaget en tilsvarende rådighedsvurdering.

Et medlem, der er beskæftiget i ægtefællens virksomhed, vil som udgangspunkt blive omfattet af reglerne om arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende. Et medlem kan dog under visse betingelser anses for lønmodtager, selv om medlemmet er beskæftiget i ægtefællens virksomhed. Der henvises herom til de gældende regler om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende. Et medlem, der er beskæftiget i en samlevers virksomhed, er ikke omfattet af reglerne om arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende.

Der kan være tvivl om medlemmets rådighed, hvis medlemmet også i relation til reglerne om arbejdsløshedsforsikring anses for lønmodtager, og medlemmet bliver helt eller delvist ledig fra arbejde i ægtefællens eller samleverens virksomhed, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i virksomheden.

Der er ikke tvivl om medlemmets rådighed, hvis ægtefællens eller samleverens virksomhed er endeligt ophørt, jf. de gældende regler om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Hvis virksomheden fortsættes af ægtefællen eller samleveren, skal karakteren af medlemmets hidtidige arbejde i virksomheden, årsagen til ledigheden fra virksomheden og omfanget og arten af medlemmets hidtidige tilknytning til andre arbejdspladser indgå i vurderingen af medlemmets rådighed.

De samme principper finder anvendelse, hvis medlemmet bliver delvist eller midlertidigt ledigt fra lønarbejde i en selvstændig erhvervsvirksomhed, der udøves af medlemmets, ægtefællens eller samleverens børn eller forældre, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i en sådan virksomhed.

Der henvises i øvrigt til § 35.

Kapitel 10 - Manglende dagpengeret i en periode

Kapitel 10

Manglende dagpengeret i en periode

Ved afslag på eller ophør i arbejde eller tilbud og ved afslag på medvirken til udarbejdelse eller revision af en handlingsplan eller uddannelsesplan skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet er selvforskyldt ledig.

Er medlemmet selvforskyldt ledig, pålægges medlemmet en sanktion for selvforskyldt ledighed, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Arbejdsløshedskassen skal være opmærksom på, at effektiv karantæne ikke kan afvikles i perioder, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge. En eventuel sanktion for selvforskyldt ledighed kan derfor først afvikles, når medlemmet igen har dagpengeret.

Til § 28

Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud mv., og hvor afslaget eller ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som klart tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.

Ud over de situationer, der er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 1-6, kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse i tilfælde, hvor et medlem afslår et formidlet arbejde, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf eller aftjene værnepligt.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er egentlig årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Der skal endvidere være tale om en såkaldt mellemperiode mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af aktiviteten.

Eksempel

Et ledigt medlem formidles den 25. juli et arbejde med påbegyndelse den 1. august. Medlemmet afslår det formidlede arbejde med den begrundelse, at medlemmet allerede har fået arbejde andetsteds med påbegyndelse den 1. september.

Medlemmet har ikke en gyldig grund efter § 21 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed til at afslå det formidlede arbejde, hvorfor medlemmet skal pålægges 1 uges effektiv karantæne. Medlemmet skal samtidig i medfør af § 28, stk. 1, udelukkes fra dagpenge fra afslaget den 25. juli og indtil den 1. september, hvor arbejdet tiltrædes.

Får medlemmet f.eks. den 15. august oplyst, at arbejdsforholdet den 1. september alligevel ikke kommer i stand, og medlemmet dokumenterer dette, kan medlemmet igen få dagpenge. Dagpenge kan tidligst udbetales fra den 22. august, idet medlemmet efter den 15. august først kan få dagpenge, når den effektive karantæne er afviklet.

Særligt om ægtefælleflytning

Et medlem, der er omfattet af § 28, stk. 1, nr. 6, kan tidligst få dagpenge igen, når medlemmet er flyttet, under forudsætning af, at betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt. Er medlemmet pålagt en effektiv karantæne, kan medlemmet dog først få dagpenge, når karantænen er afviklet.

Særligt om orlov

Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud om omskoling mv. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan med den begrundelse, at medlemmet har fået bevilget børnepasningsorlov, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet går på orlov, jf. § 28, stk. 1.

Et medlem, der f.eks. har afslået et formidlet arbejde eller er ophørt med et arbejde med den begrundelse, at medlemmet skal på børnepasningsorlov, kan efter praksis påbegynde orloven, selv om medlemmet i medfør af § 28, stk. 1, har mistet retten til dagpenge i den mellemliggende periode. Medlemmet kan dog ikke få orlovsydelse i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) en eventuel effektiv karantæne, medmindre karantænen er forældet inden orlovens påbegyndelse.

For så vidt angår medlemmer, der har fået bevilget - men endnu ikke er påbegyndt - børnepasningsorlov for ledige, skal det bemærkes, at AF først og fremmest skal formidle ledige, der ikke har fået bevilget børnepasningsorlov. Endvidere skal AF tage hensyn til orlovsperiodens længde og lægge vægt på varigheden af det ordinære arbejde.

Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde med den begrundelse, at medlemmet er bevilget uddannelsesorlov, kan medlemmet ikke få dagpenge. Medlemmet kan endvidere ikke påbegynde orloven. Der henvises i øvrigt til § 16, stk. 9 og 10.

Særligt om attest E 303

Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud om omskoling mv. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan med henblik på at rejse til udlandet for at søge arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i EF-forordning 1408/71, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet rejser, jf. § 28, stk. 1.

I disse tilfælde kan medlemmet ifølge praksis fortsat få udstedt en attest E 303 - hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt - selv om medlemmet i medfør af § 28, stk. 1, har mistet retten til dagpenge i den mellemliggende periode. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i henhold til attesten i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) den effektive karantæne, medmindre karantænen er forældet inden attestens påbegyndelse.

Til § 28, stk. 2

Udelukkelse fra dagpenge forudsætter ikke, at medlemmet på opsigelsestidspunktet er optaget på en uddannelse.

Vurderingen af, om medlemmet er omfattet af § 28, stk. 2, eller ej, er en vurdering af, om der er årsagssammenhæng. Har medlemmet afslået eller opsagt arbejdet for at påbegynde uddannelse, er medlemmet omfattet af bestemmelsen og skal udelukkes fra dagpenge, uanset om medlemmet på afslags henholdsvis opsigelsestidspunktet er optaget på uddannelsen eller ej.

Til § 28, stk. 5

Dokumentationen efter § 28, stk. 5, kan i særlige tilfælde bestå i en tro- og loveerklæring fra medlemmet. Er medlemmet blevet pålagt en effektiv karantæne i forbindelse med afslaget eller ophøret - og er der ikke gået over 3 måneder fra afslaget eller ophøret - skal medlemmet først gennemgå karantænen, før dagpengeudbetalingen kan påbegyndes.

Kapitel 11 - Tab af dagpengeret og arbejdskrav

Kapitel 11

Tab af dagpengeret og arbejdskrav

Til § 35

Kravet om arbejde i stk. 2 og 3 opgøres efter reglerne i § 2 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge.

10-ugersperioden i stk. 2 og 3 kan forlænges med perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, barsel, ferie afholdt inden for ferielovens rammer samt med søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Der må ikke være udbetalt løn i perioderne.

Hvis medlemmet opfylder kravet om arbejde efter stk. 2 og 3 ved arbejde i udlandet, skal arbejdsløshedskassen vurdere medlemmets rådighed efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1. I vurderingen af, om der fortsat er tvivl om medlemmets rådighed efter arbejdet i udlandet, skal indgå de forhold, som oprindeligt var baggrunden for medlemmets manglende rådighed.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem, der ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, lader sig overflytte til deltidsforsikring, kan medlemmet opfylde kravet om arbejde efter stk. 3 som deltidsforsikret. Hvis årsagen til, at et fuldtidsforsikret medlem ikke anses for at stå til rådighed, er, at medlemmet ikke står til rådighed for fuldtidsarbejde, men alene for deltidsarbejde, og medlemmet lader sig overflytte til deltidsforsikring, bortfalder kravet om arbejde efter manglende rådighed.

Hvis den manglende rådighed skyldes, at medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads f.eks. ægtefællens selvstændige virksomhed står medlemmet igen til rådighed efter stk. 5, hvis virksomheden er ophørt, eller ægteskabet eller samlivet er ophævet, selv om medlemmet ikke har opfyldt kravet om arbejde efter § 35, stk. 2 og 3.

Efter stk. 6 kan medlemmet f.eks. ikke opfylde kravet om arbejde efter manglende rådighed ved sæsonarbejde, hvis årsagen til den manglende rådighed var, at medlemmet havde forbeholdt sin arbejdskraft for sæsonarbejde.

Til § 36

Ved dispensationen skal der lægges vægt på medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet forud for medlemmets overgang til efterløn eller delefterløn. Dispensation vil navnlig kunne komme på tale, hvis medlemmet i sæsonen har haft arbejde, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Medlemmet kan efter dispensationen overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, hvis medlemmet efter en almindelig rådighedsvurdering kan anses for at stå til rådighed i fuldt normalt omfang som fuldtidsforsikret, og ellers efter reglerne for deltidsforsikrede.

Kapitel 12 - Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Kapitel 12

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

Til §§ 37 og 38

Denne vejledning afløser sammen med vejledning nr. 137 af 6. august 1998 om selvforskyldt ledighed vejledning nr. 185 af 25. november 1996 om rådighed og selvforskyldt ledighed, som senest ændret ved vejledning nr. 51 af 30. marts 1998.

Til § 39

Medlemmer, der er påbegyndt en uddannelse efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. januar 1996 kan fortsætte - og færdiggøre - uddannelsen efter de hidtidige regler. Dette gælder for alle uddannelsestyper, som før den 1. januar 1996 gav ret til samtidig modtagelse af dagpenge.

Bestemmelsen forudsætter, at uddannelsen er påbegyndt før den 1. januar 1996, og det er således ikke tilstrækkeligt, at medlemmet har tilmeldt sig uddannelsen før denne dato.

Der skal være tale om den samme uddannelse, og uddannelsen må ikke afbrydes undervejs.

Under deltagelsen i undervisningen gælder lovens almindelige regler i øvrigt. Det betyder blandt andet, at unge under 25 år vil blive omfattet af den særlige indsats i lovens kapitel 9 a. Medlemmer, som omfattes af reglerne i lovens § 52 b, vil have pligt til aktivering, når de har været ledige i sammenlagt 6 måneder inden for 9 måneder efter den 4. oktober 1995. Uddannelse med bevarelse af dagpengeretten tæller med ved opgørelsen af ledigheden. Er betingelserne i øvrigt opfyldt, kan AF beslutte, at den uddannelse, som den unge er i gang med efter § 62 a, skal fortsætte som led i det 18-måneders-forløb, som den unge skal gennemføre.

I øvrigt kan unge, der er i gang med en ud-dannelse efter § 62 a, også i den periode, hvor de modtager dagpenge efter lovens § 52 b, stk. 3, deltage i undervisning med bevarelse af dagpengeretten.

Medlemmer, der efter overgangsordningen fortsætter en uddannelse efter de hidtil gældende regler, vil uanset overgangsbestemmelsen blive omfattet af reglerne om pligt til aktivering. Er betingelserne i øvrigt opfyldt, vil AF også i disse tilfælde kunne lade uddannelsen, som medlemmet er i gang med efter § 62 a, fortsætte som et led i aktiveringen.

Ledige medlemmer, som har indgivet ansøgning om orlovsydelse, og hvor AF eller arbejdsløshedskassen har registreret modtagelsen af ansøgningen inden udgangen af 1995, har ret til at gennemføre orloven efter de hidtidige regler. I relation til rådighedsreglerne betyder dette, at disse medlemmer ikke er omfattet af § 12 og således ikke forpligtet til at overtage formidlet arbejde i orlovsperioden.

§ 28, stk. 5, finder som udgangspunkt ikke anvendelse på medlemmer, som i aktivperioden uden en gyldig grund, jf. § 22 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller afslår et tilbud efter en individuel handlingsplan, idet disse medlemmer ved afslaget har mistet retten til dagpenge, jf. § 28 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Det samme gælder unge under 25 år, der har mistet retten til dagpenge efter § 28 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 29

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1, angiver nogle situationer, hvor medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder f.eks., hvis medlemmet er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, aftjener værnepligt, er berøvet sin frihed ved domstols- eller administrativ afgørelse eller forsørges på institution.

Medlemmet anses for frihedsberøvet uanset frihedsberøvelsens art. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at et medlem, der er indsat til afsoning på en pension under Kriminalforsorgen, hvor medlemmet har generel tilladelse til udgang i forbindelse med arbejde uden for pensionen, kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at et medlem, der har fået en dom om samfundstjeneste, kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet kan heller ikke overtage arbejde, hvis medlemmet har transportproblemer, der gør, at medlemmet ikke kan komme frem til arbejdet, eller medlemmet mangler mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Hvis medlemmet har retlige eller faktiske forpligtelser, som umiddelbart hindrer overtagelse af arbejde, vil medlemmet kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig fra forpligtelserne, når arbejdet skal tiltrædes. Ved retlige forpligtelser tænkes på forpligtelser, som medfører et erstatningsansvar, hvis de ikke overholdes, f.eks. misligholdelse af en ansættelseskontrakt med opsigelsesvarsel.

Hvis medlemmet får økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 eller § 104 i lov om social service eller § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet kan overtage arbejde på normale vilkår. Hvis medlemmet går ned i arbejdstid i forbindelse med, at medlemmet får godtgørelsen, har medlemmet som udgangspunkt tilkendegivet, at medlemmet ikke kan overtage fuldtidsarbejde.

Når arbejdsløshedskassen konstaterer, at et medlem ikke er i stand til at overtage arbejde - f.eks. på grund af sygdom eller børnepasningsproblemer - kan der være grundlag for at undersøge, om dette også har været tilfældet i en periode før konstateringstidspunktet. Dette skyldes, at medlemmet ikke har været berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor det forhold, som medfører, at medlemmet ikke kan overtage arbejde, indtrådte.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet ikke længere er forhindret i at overtage arbejde.

Hvis medlemmets sygdom må anses for at være varig og for at have medført en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, kan medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I sådanne tilfælde kan medlemmet ikke få dagpenge, før end medlemmet har opfyldt et krav om arbejde efter § 35. Der henvises til vejledningen til § 22, stk. 1.

Til § 31

Hvis et medlem udebliver fra et møde eller en aktivitet i arbejdsløshedskassen, som er omfattet af § 31, skal arbejdsløshedskassen altid konkret vurdere, om medlemmets udeblivelse giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed, jf. § 22, stk. 1.

§ 31 gælder ikke situationer, hvor arbejdsløshedskassen har givet medlemmet et tilbud om at deltage i et møde eller en aktivitet, men hvor medlemmet ikke har pligt til at møde.

Til §§ 32-34

Hvis et medlem udebliver fra et møde eller en aktivitet på AF, som er omfattet af §§ 32-34, skal arbejdsløshedskassen altid konkret vurdere, om medlemmets udeblivelse giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed, jf. § 22, stk. 1.

§§ 32-34 skal ses i sammenhæng med, at ledige medlemmer skal opretholde kontakten med AF, jf. § 4 og arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 4.

For så vidt angår udeblivelse efter § 33 skal arbejdsløshedskassen være opmærksom på, at der kan være grundlag for også at pålægge medlemmet en sanktion efter reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis medlemmets udeblivelse efter § 33 efter en konkret vurdering ikke kan sidestilles med et afslag, skal medlemmet ikke pålægges en sanktion, men medlemmet skal altid udelukkes fra retten til dagpenge i perioden fra udeblivelsen og indtil medlemmet henvender sig til AF eller arbejdsløshedskassen, og medlemmet kan ikke få efterbetalt dagpengene.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 12, stk. 3, § 13, § 14, stk. 3, § 15 og § 16, stk. 2, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Vejledning om rådighed

I bekendtgørelse nr. 575 af 6. august 1998 er der fastsat regler om rådighed.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Vejledningen indeholder: Side

Generelle rådighedsbetingelser 2

Bopæl og ophold i Danmark, § 3 2

Tilmelding til AF, § 4 3

Overtagelse af arbejde med dags varsel, § 5 3

Borgerligt ombud, § 5, stk. 4 4

Passende og rimeligt arbejde, §§ 6 og 7 4

Transporttid, § 8 5

Jobsøgning, § 9 6

Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med individuel handlingsplan, § 10 7

Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med orlov, § 12 7

Orlov fra arbejde, § 14 7

Ferie, § 15 8

Undervisning, §§ 16 og 17 8

Ledighedsperiode mellem 2 perioder i et uddannelsesforløb, § 18 11

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest, § 19 11

Rådighedsvurdering, § 22 11

Underretning fra AF 12

Opsagt varigt arbejde for at overtage arbejde med færre timer 12

Længere periode uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom 12

Social pension 13

Oplysninger under vejledningsmøde 13

Overgang til efterløn eller delefterløn 14

Udtræden af efterløns- eller delefterlønsordningen 14

Delpension 14

Etableringsydelse 15

Udtræden af overgangsydelsesordningen 15

Rådighedsvurdering i forbindelse med dagpengeperiodens udløb, § 23 15

3 gange sygemeldt i forbindelse med formidling, § 24 15

Tvivl om tilknytning til arbejdsmarkedet, § 25 16

Forbehold af arbejdskraft, §§ 26 og 27 17

Manglende dagpengeret i en »mellemperiode«, § 28 18

Særligt om ægtefælleflytning 18

Særligt om orlov 18

Særligt om attest E 303 19

Manglende dagpengeret »så længe«, § 29 19

Udeblivelse fra samtaler i arbejdsløshedskassen, § 31 20

Udeblivelse fra samtaler på AF, §§ 32, 33 og 34 20

Tab af dagpengeret og arbejdskrav, § 35 20

Dispensation i forbindelse med manglende rådighed på grund af forbehold

af arbejdskraftog overgang til efterløn, § 36 21

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv., §§ 37, 38 og 39 21