Skrivelse om orientering om servicetilbud efter lov om social service samt om bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i botilbud efter lov om social service § 92 og § 93, stk. 1, nr. 1, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 15. juni 1998. (Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om orientering om servicetilbud efter lov om social service samt om bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i botilbud efter lov om social service § 92 og § 93, stk. 1, nr. 1, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 15. juni 1998.
(Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.)
Det planlagte lovforslag om ændring af serviceloven m.v. om omsorgspligt og retssikkerhed for psykisk handicappede forventes fremsat i efteråret 1998.
Magtanvendelse.
Den hidtidige magtanvendelsesbekendtgørelse videreføres derfor ved en ny bekendtgørelse i medfør af servicelovens § 109, i botilbud efter lov om social service § 92 og § 93, stk. 1, nr. 1. jf. medfølgende korrekturtryk. (* 1)
Omsorgsforpligtelsen
I forbindelse med institutionsbegrebets ophævelse - adskillelse af service- og botilbud - , har der været rejst tvivl om muligheden for og hjemmelen til at yde omsorg til personer, der på grund af nedsat psykisk funktionsevne ikke kan give samtykke hertil. Socialministeriet har i denne forbindelse påpeget, at det offentlige har pligt til - og påtager sig - en omsorgs- og behandlingsforpligtelse over for f.eks. personer, med psykiske handicap, der ikke kan tage vare på egne interesser. Efter Socialministeriets opfattelse giver denne omsorgsforpligtelse fortsat et rum for den nødvendige behandling og optræning samt pleje og omsorg, herunder også den behandling og optræning, der fandt sted som led i et institutionsophold. Omsorgsforpligtelsen giver derimod ikke hjemmel til magtanvendelse.Af hensyn til den tvivl, der har været rejst, vil Socialministeriet imidlertid foreslå omsorgsforpligtelsen præciseret i serviceloven.
Grethe Buss
/Frode Svendsen