Legislator Case Law & Legislation
C19980007609 DK

Cirkulære om opgørelse af ressourceanvendelsen ved ligningen

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1998 76 Historic

Cirkulære om opgørelse af ressourceanvendelsen ved ligningen

I tilknytning til den tidligere udsendte ligningsplan for produktionsåret 1998/1999, TSS-cirkulære 1998-6, anbefaler Ligningsrådet, at kommunerne i deres ligningsplan opgør den planlagte ressourceanvendelse ved ligningen, der vedrører løsningen af følgende opgaver

- Planlægnings- og ledelsesmæssige opgaver i direkte tilknytning til ligningsopgaven.

- Modtagelse, klargøring og indberetning af selvangivelser.

- Gennemlæsning og udsøgning af selvangivelser med henblik på efter-følgende ligning m.v.

- Ligningsmæssig behandling - herunder kontrol- og revisionsmæssig behandling for de indkomstår, der er omfattet af produktionsåret.

- Udsendelse af årsopgørelser.

- Besvarelse af skriftlige forespørgsler og udarbejdelse af udtalelser.

- Andre administrative rutiner i direkte tilknytning til ligningsopgaven (f.eks. sagsstyring, arkivering, ekspedition, skatteberegning m.v.).

Af hensyn til ensartetheden anbefales det, at ressourceanvendelsen opgøres på følgende måde

Den samlede planlagte ressourceanvendelse til rådighed for den kommunale ligningsopgave opgøres som det faktiske normerede antal arbejdstimer (d.v.s. opgjort eksklusive ferie, orlov, sygdom, uddannelse, herunder elevtimer).

Det således opgjorte timetal fordeles på følgende skatteydergrupper

A. Almindelige lønmodtagere og pensionister

B. Hovedaktionærer

C. Kommanditister

D. Skatteydere med særlige forhold

E. Personlige erhvervsdrivende

F. Øvrige

Under gruppen “Øvrige” registreres et eventuelt planlagt ressourceforbrug på ligningsopgaver, der ikke kan henføres til en eller flere af de under A-E nævnte skatteydergrupper (et sådant forbrug beskrives kortfattet).

Desuden opgøres antallet af medarbejdere, der er beskæftiget ved skatteopgaver, fordelt efter følgende personalekategorier

A. Ledere

B. Fuldmægtige, herunder skatterevisorer og kandidater fra højere læreranstalter

C. Assistenter og overassistenter

D. Elever

I den redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet, som kommunerne udarbejder efter udløbet af ligningsplanperioden, anbefaler Ligningsrådet tilsvarende, at kommunerne opgør de faktiske anvendte ressourcer. Såfremt en kommunen har anvendt færre ressourcer end planlagt, kan det i redegørelsen oplyses om baggrunden herfor.

Told- og Skattestyrelsen, den 12. maj 1998

Frantz Howitz

/Kirsten Otbo

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →