Legislator Case Law & Legislation
C19980005009 DK

Cirkulære om ændrede retningslinier for beregning af løn under betalt fravær

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1998 50 Historic

Cirkulære om ændrede retningslinier for beregning af løn under betalt fravær

1. Finansministeriet har med cirkulærer af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 23. oktober 1979 udsendt retningslinier for beregning af den løn, der skal udbetales til ansatte i staten mv. under betalt fravær mv. - f.eks. under sygdom, ferie og barselsorlov.

Det fremgår heraf, at "lønbegrebet" i disse situationer omfatter ikke blot den almindelige skalaløn og faste tillæg, der udbetales med ensartede månedlige beløb, men tillige en række timebaserede arbejdstidsbestemte tillæg (f.eks. natpenge, forskudttidstillæg og søndagsgodtgørelse), i det omfang disse indgår som en fast påregnelig del af lønnen.

2. Ved dom afsagt af Tjenestemandsretten den 6. maj 1997 i en sag vedrørende beregning af sygeløn til tjenestemænd i DSB er det imidlertid nu fastslået, at tilsvarende principper skal lægges til grund for så vidt angår en række arbejdsbestemte (funktionsbestemte) tillæg (anhængertillæg, trucktillæg og rangertillæg).

3. Under hensyn til de generelle betragtninger, der ligger bag denne afgørelse, er det Finansministeriets opfattelse, at de hidtil gældende retningslinier for beregning af lønkrav må justeres med fremtidig virkning.

Fremover vil der således ved opgørelsen af lønnen i de fraværssituationer mv. og under de betingelser, der er omtalt i ovennævnte cirkulærer, tillige skulle indgå eventuelle arbejdsbestemte tillæg, som må anses for en fast påregnelig del af lønnen for den pågældende medarbejder.

Reglerne gælder såvel for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte som for overenskomstansatte mv.

4. De ændrede retningslinier træder i kraft ved dette cirkulæres udsendelse, men har virkning fra dommens dato. Eventuel efterregulering af løn for perioden fra 7. maj 1997 til cirkulærets udsendelse kan ske ved, at den pågældende medarbejder selv eller dennes organisation som mandatar for vedkommende rejser et dokumenteret krav over for ansættelsesmyndigheden. Denne bør dog på eget initiativ foretage efterregulering, i det omfang det er praktisk muligt på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Der skal ikke beregnes morarenter af sådanne efterreguleringsbeløb.

5. Finansministeriet vil senere - til afløsning af de eksisterende cirkulærer -udsende et generelt cirkulære, der samlet redegør for lønberegningen i situationer, hvor en ansat under fravær mv. har krav på et beløb svarende til "fuld løn".

Finansministeriet, den 26. marts 1998

P.M.V.

E.B.

Eva Hoff Sonne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →