Vejledning om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende

Vejledning om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende

I bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 er der fastsat regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende. I denne vejledning beskrives anvendelsen af reglerne, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Beregningsreglerne for både lønmodtagere og selvstændige tager udgangspunkt i, at medlemmet skal have udbetalt dagpenge eller efterløn med en sats, som beregnes på grundlag af den hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. § 51 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

På grund af forskellen mellem de to medlemsgrupper er det nødvendigt med et særligt regelsæt for selvstændige erhvervsdrivende.

Som udgangspunkt sker beregningen på baggrund af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet i en medlemsperiode inden for de seneste 5 år, når der umiddelbart før ledigheden har været drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår, jf. § 4, stk. 1.

Medlemmer, der opfylder denne betingelse, kan i stedet for en beregning vælge at få udbetalt en mindstesats, jf. § 5. Medlemmet har ret til mindstesatsen, når der i samme periode har været medlemskab af en arbejdsløshedskasse for selvstændige, og medlemmet dokumenterer, at der har været drevet virksomhed i væsentligt omfang i alle 3 hele regnskabsår.

Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed i 3 hele, sammenhængende regnskabsår, skal et eventuelt tidligere beregningsgrundlag som lønmodtager eller selvstændig bruges, jf. § 6, stk. 1 og 2. Hvis der ikke er et tidligere beregningsgrundlag, sker beregningen efter reglerne i § 6, stk. 3-5.

Årsindtægten beregnes på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, jf. § 8, stk. 1 og 2. Årsindtægten reguleres for at sikre, at beregningsgrundlaget bliver udtryk for den hidtidige arbejdsfortjeneste.

Et medlem, der er ledig fra en enkeltmandsvirksomhed, kan i stedet for det attesterede skema vælge at lade satsen beregne på grundlag af årsopgørelsen, jf. § 9.

Der er endvidere regler for, hvordan årsindtægten skal opgøres, hvis medlemmet har drevet virksomhed sammen med ægtefællen, jf. § 10.

Til § 1, stk. 2

Arbejdsmarkedsbidrag

Ved beregningstidspunktet forstås den dag, hvor medlemmet opfylder betingelserne for at anses for ophørt efter reglerne om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Til § 3, stk. 1

1-års reglen

Det er en forudsætning for anvendelsen af reglen, at den tidligere beregning har medført en udbetaling.

Til § 3, stk. 2

Reglen er en undtagelse fra stk. 1. Medlemmer, der har valgt mindstesatsen efter § 5, har ikke fået foretaget en egentlig beregning. Når medlemmet bliver ledig fra lønarbejde, der giver ret til en beregning efter reglerne for lønmodtagere, skal der altid foretages en ny beregning. Herved bevares princippet om, at det er den aktuelle, hidtidige arbejdsfortjeneste, der danner grundlag for dagpengenes størrelse.

Til § 4, stk. 1

Mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår

Ved afgørelse af, om beregning skal foretages efter denne bestemmelse, skal der først tages stilling til, om medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 hele regnskabsår forud for ledigheden. Opfylder medlemmet denne betingelse, skal der tages stilling til, om det enkelte regnskabsår, som medlemmet ønsker at anvende, kan bruges som grundlag for beregningen.

Hvis medlemmet bliver ledig efter at have fortsat virksomhedsdriften i mindre end 3 hele regnskabsår efter en periode med iværksætterydelse, igangsætningsydelse eller etableringsydelse, anvendes fremgangsmåden i § 6.

Et helt regnskabsår

Ved et helt regnskabsår forstås et regnskabsår, hvor medlemmet hele året har drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse. Regnskabsår, hvor virksomheden en del af året har været bibeskæftigelse, eller hvor der er udbetalt iværksætterydelse, igangsætningsydelse eller etableringsydelse, kan ikke bruges. Dette gælder både ved afgørelse af, om der er drevet selvstændig virksomhed i 3 hele regnskabsår forud for ledigheden, og ved afgørelse af, om det enkelte regnskabsår kan bruges ved beregningen.

Mindst 3 sammenhængende regnskabsår

Beregningen sker efter § 4, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 hele regnskabsår forud for ledigheden. Perioden skal være sammenhængende og må derfor kun være afbrudt af et endeligt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, hvis en anden virksomhed blev etableret inden eller i forlængelse af ophøret.

Anvendelse af det enkelte regnskabsår

Kun hele regnskabsår kan indgå i beregningen af en sats. En virksomheds regnskabsår er som hovedregel på 12 måneder. En virksomheds første regnskabsperiode kan være på mere eller mindre end 12 måneder, dog højest 18 måneder. Senere regnskabsår kan ved godkendt omlægning af regnskabsperioden være på mere eller mindre end 12 måneder. Det sidste år i en virksomheds samlede regnskabsperiode skal altid være på 12 hele måneder.

Ved at beregne årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år, tilgodeses de medlemmer, for hvem overskuddet i virksomheden har været faldende hen imod det tidspunkt, hvor virksomheden ophører.

Medlemmet skal vælge 2 regnskabsår som beregningsgrundlag. Det gælder også, selv om driften af virksomheden kun har givet overskud i et af regnskabsårene.

Til § 4, stk. 2

Perioder med de nævnte ydelser sidestilles med hovedbeskæftigelse i relation til afgørelsen af, om der foreligger 3 hele regnskabsår, jf. § 4, stk. 1.

Hvis der i et af de 3 seneste, hele regnskabsår forekommer fravær, som nævnt i stk. 2, har medlemmet ikke i hele året været beskæftiget i væsentligt omfang i virksomheden. Medlemmet opfylder derfor ikke betingelserne for ret til mindstesatsen, jf. dog § 5, stk. 3.

Til § 4, stk. 3

Bestemmelsen sikrer et beregningsgrundlag for selvstændige, der har drevet virksomhed i 3 regnskabsår og opfylder beskæftigelseskravet, men som ikke har 2 regnskabsår, der kan bruges. Det gælder, hvis kun et af regnskabsårene er afsluttet i en medlemsperiode, eller hvis de øvrige regnskabsår er takserede.

Til § 4, stk. 4

Bestemmelsen sikrer, at medlemmer, som på ledighedstidspunktet endnu ikke har fået udarbejdet regnskaber for det sidste regnskabsår, har mulighed for at få en sats på grundlag heraf. Satsen ændres med tilbagevirkende kraft.

Til § 5

Mindstesats

Hovedreglen i § 4, stk. 1, kan have den konsekvens, at selvstændige får beregnet en meget lav sats eller en sats på 0 kr. Det kan være tilfældet, hvis virksomheden i flere år har haft et ringe afkast, eller hvis det ikke er lykkedes nyetablerede selvstændige at gøre virksomheden bæredygtig.

På grund af attestationskravet i § 8, stk. 4, kan udbetalingen af dagpenge forsinkes eller helt udelukkes i tilfælde, hvor der ikke er udarbejdet regnskaber eller har været midler til revisorattestation.

Derfor kan selvstændige vælge at få udbetalt dagpenge med mindstesatsen. Det er en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår og i samme periode uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Hvis medlemmet inden 6 måneder efter ledighedens indtræden fremlægger et revisorattesteret skema om indtjeningen fra den selvstændige virksomhed, eller fremlægger årsopgørelser med erklæring, foretages der en egentlig beregning af dagpenge, jf. § 8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1. Satsen ændres med tilbagevirkende kraft.

Til § 5, stk. 2

Mindstesatsen udbetales, når medlemmet har fremlagt dokumentation for, at pågældende ved personligt arbejde har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samtlige 3 hele regnskabsår. Kravet om, at medlemmets beskæftigelse ved drift af virksomheden i hele perioden har været af væsentligt omfang, skyldes, at der ikke må udbetales en ydelse, som virksomheden aldrig har kunnet danne basis for.

Der lægges blandt andet vægt på virksomhedens omsætning og overskud, om der var ansatte, om der var fast åbningstid, om virksomheden blev drevet fra bopælen og andre oplysninger om virksomhedens aktivitetsniveau og karakter.

Dokumentationen kan fremlægges i form af udskrifter fra Told- og Skat, der viser momsbevægelserne i de 3 regnskabsår, eventuelt driftsregnskaber eller kassekladder, der viser, at der har været væsentlig økonomisk aktivitet i virksomheden. Hvis der kun var en ringe omsætning i virksomheden, skal medlemmet fremlægge anden dokumentation, f.eks. kopi af korrespondance, for at godtgøre, at virksomheden blev drevet i væsentligt omfang.

Til § 5, stk. 3

Væsentlighedskravet anses kun for opfyldt, hvis medlemmet i hvert af de 3 seneste, hele regnskabsår har været beskæftiget i virksomheden i mere end 30 timer om ugen. Kravet om væsentligt omfang anses derfor ikke for opfyldt, hvis medlemmet har været fraværende fra virksomheden inden for 3-års-perioden. Perioder, hvor medlemmet har været fraværende på grund af sygdom, barsel eller uddannelse, er dog ikke til hinder for retten til mindstesatsen, hvis det samlede fravær i 3-års-perioden ikke overstiger 6 måneder.

Til § 6, stk. 1

Mindre end 3 sammenhængende, hele regnskabsår

Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden, kan denne periode som hovedregel ikke danne grundlag for beregningen. Der skal i stedet bruges det seneste forudgående beregningsgrundlag. Det gælder, selv om medlemmet umiddelbart før den aktuelle ledighed har drevet selvstændig virksomhed i 2 hele regnskabsår. Det forudgående beregningsgrundlag kan være baseret på tidligere selvstændig virksomhed eller tidligere lønarbejde. Afslutning af en uddannelse, der har givet grundlag for optagelse, sidestilles hermed.

Hvis det tidligere beregningsgrundlag vedrører lønarbejde, kan dette kun bruges, hvis betingelserne for at foretage en beregning for lønmodtagere er opfyldt, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere. Beregningsgrundlaget skal således ligge inden for de sidste 5 år fra beregningstidspunktet og efter medlemmets seneste optagelse. I modsat fald skal beregning ske efter reglerne i § 6, stk. 3, 4 eller 5.

Hvis det tidligere beregningsgrundlag vedrører en selvstændig virksomhed, kan dette kun bruges, hvis det kan danne grundlag for en beregning, jf. betingelserne i § 4, stk. 1, og § 7. Anvendelsen af et forudgående beregningsgrundlag fra en selvstændig virksomhed er ikke som ved lønarbejde betinget af, at det ligger inden for de seneste 5 år før ledighedstidspunktet.

Var der tale om afslutning af en uddannelse, der har givet grundlag for optagelse, bruges dimittendsatsen.

Selv om medlemmet i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag var deltidsforsikret, er satsen ved den aktuelle ledighed alene begrænset af den maksimale sats for fuldtidsforsikrede. Beregningen af satsen sker da efter reglerne for deltidsforsikrede lønmodtagere.

Til § 6, stk. 2

Tidligere beregnet sats

Hvis der i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag blev udbetalt dagpenge, skal denne sats bruges. Det gælder også, hvis det forudgående beregningsgrundlag ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, og § 7, eller de gældende regler for beregning af dagpenge til lønmodtagere, eller hvis den tidligere udbetalte sats var mindstesatsen, jf. § 5.

Hvis den tidligere udbetalte sats var begrænset til den maksimale sats for deltidsforsikrede, begrænses satsen ved den aktuelle ledighed alene af den maksimale sats for fuldtidsforsikrede. Det gælder dog ikke, hvis ledigheden er indtrådt mindre end 1 år efter seneste beregning, jf. § 3, stk. 1.

Til § 6, stk. 3, 4 og 5

Intet tidligere beregningsgrundlag eller udbetalt sats

Kan der herefter ikke bruges et tidligere beregningsgrundlag eller en tidligere udbetalt sats, skal beregningen ske på grundlag af indtjeningen ved den seneste selvstændige virksomhed.

Til §§ 4 og 6

Vægtning af regnskabsår, der er på mere eller mindre end 12 måneder

Indgår virksomhedens første regnskabsår i beregningen, og er dette på mere eller mindre end 12 måneder (dog minimum 26 uger/6 måneder), omregnes beregningsgrundlaget.

Hvis det 1. regnskabsår indgår sammen med et andet regnskabsår i beregningen, opgøres antallet af hele måneders drift. Summen af de 2 regnskabsårs resultat reduceres til en 12 måneders periode.

Eksempel 1

Regnskabsår 1: 6 mdr. Regnskabsår 2: 12 mdr. Resultat af år 1 + år 2 ------------------------- x 12 = beregningsgrundlag 18 Eksempel 2: Regnskabsår 1: 16 mdr. Regnskabsår 2: 12 mdr. Resultat af år 1 + år 2 ------------------------- x 12 = beregningsgrundlag 28 Indgår kun 1 regnskabsår på mere eller mindre end 12 måneder, dog mindst 26 uger, jf. § 6, stk. 4, i beregningen, reduceres eller forhøjes perioden til 12 måneder. Eksempel 3: Regnskabsår 1: 9 mdr. Resultat i regnskabsåret ------------------------- x 12 = beregningsgrundlag 9

Regulering af beregningsgrundlag eller sats

Sker beregningen efter reglerne i § 4 eller § 6, stk. 3-5, reguleres beregningsgrundlaget ikke, uanset hvilke regnskabsår der vælges. Der reguleres dog under ledighed efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 1.

I de tilfælde, hvor en tidligere sats eller et forudgående beregningsgrundlag skal bruges, jf. § 6, stk. 1 og 2, reguleres beregningsgrundlaget efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 1.

Til § 7, stk. 1

Krav om medlemskab

Kun regnskabsår, der er afsluttet i en medlemsperiode, kan bruges som beregningsgrundlag.

Regnskabsår, der er afsluttet i en medlemsperiode, kan anvendes, selv om der fra regnskabsårets afslutning til ledighedstidspunktet er sket en afbrydelse af medlemsperioden, f.eks. på grund af kontingentrestance.

Kravet om, at medlemmet skal have drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse i hele regnskabsåret betyder, at et medlem, der indtræder eller udtræder i løbet af et regnskabsår, ikke kan bruge året som beregningsgrundlag.

Til § 7, stk. 2

Regnskabsår kan anvendes som beregningsgrundlag, uanset om der i året er modtaget delefterløn eller delpension. Regnskabsår kan også bruges, selv om medlemmet i en del af året har modtaget sygedagpenge, orlovsydelse eller dagpenge under midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed. Regnskabsåret kan derfor også bruges i tilfælde, hvor medlemmet kun har været beskæftiget i virksomheden i f.eks. een måned.

Til § 7, stk. 3

Anvendelse af tidligere regnskabsår

Det er uden betydning for anvendelse af tidligere regnskabsår, at der har været konstateret ophør med selvstændig virksomhed efterfulgt af en periode med f.eks. lønarbejde eller ledighed, når blot der ikke har været udbetalt dagpenge eller efterløn.

Til § 7, stk. 4

Satsberegning efter periode med delefterløn eller delpension

Et medlem, som overgår til dagpenge eller efterløn efter en periode med delefterløn, kan vælge enten at få satsen beregnet på grundlag af beskæftigelsen forud for overgangen til delefterløn eller på grundlag af overskuddet fra virksomheden i delefterlønsperioden med tillæg af den udbetalte delefterløn.

Et medlem, som overgår til dagpenge eller efterløn efter en periode med delpension, kan vælge enten at få satsen beregnet på grundlag af beskæftigelsen forud for overgangen til delpension eller på grundlag af delpensionsperioden. Delpensionen kan ikke indgå i beregningsgrundlaget.

Hvis medlemmet vælger at bruge det aktuelle beregningsgrundlag, kan der således vælges 2 ud af de sidste 5 regnskabsår forud for beregningstidspunktet. Det betyder, at der kan bruges såvel regnskabsår, hvor medlemmet har modtaget delefterløn eller delpension, som regnskabsår hvor medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.

Det forudgående beregningsgrundlag kan kun bruges, hvis det opfylder betingelserne for at danne grundlag for beregning. Det gælder dog ikke, hvis der i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag blev udbetalt dagpenge. Det forudgående beregningsgrundlag kan ikke nu danne grundlag for udbetaling af mindstesatsen efter § 5.

Til § 8, stk. 1 og 2

Opgørelse af årsindtægten med revisorattestation

Årsindtægten opgøres med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der reguleres således, at grundlaget for beregningen bliver udtryk for medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed.

Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Nedenfor vises, hvordan årsindtægten opgøres for de forskellige virksomhedsformer. Oversigten er ikke udtømmende.

I. Personligt drevne virksomheder

Udgangspunktet ved opgørelsen af beregningsgrundlaget er virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Opgørelsen sker uden hensyn til eventuel anvendelse af virksomhedsskattelovens regler (virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen og konjunkturudligningsordningen).

I det følgende eksempel vises, hvilket beløb fra årsopgørelsen, der skal bruges ved beregningen. Medlemmet har i eksemplet anvendt virksomhedsordningen. Kun den øverste del af årsopgørelsen er medtaget.

Eksempel

ÅRSOPGØRELSE

--------------------------------------------------------------------- Før Arbejds- Efter arbejds- markeds- arbejds- Saldo markeds- bidrag bidrag --------------------------------------------------------------------- Personlig indkomst Over/underskud af virk- somhed/udlejnings- ejendom 113.045 kr. Renteindtægter virksomhed 753 kr. Renteudgifter virksomhed (20.725 kr.) Kapitalafkast (25.766 kr.) Indkomst til virksomheds- beskatning (65.262 kr.) --------------------------------------------------------------------- Resultat af virksomhed 2.045 kr. 144 kr. 1.901 kr. ---------------------------------------------------------------------

Den post, der skal bruges ved beregningen, er »Over/underskud af virksomhed/udlejningsejendom«, dvs. 113.045 kr. Det er altid denne post, der bruges ved beregningen, også selv om virksomhedsordningen ikke anvendes.

A. Enkeltmandsvirksomheder

Virksomhedens skattemæssige overskud/underskud tillægges

1) Ægtefællens eventuelle lønindkomst fra virksomheden, hvis ægtefællen har haft sin hovedbeskæftigelse i virksomheden.

2) Foretagne fradrag for investeringsfondshenlæggelser.

3) Foretagne fradrag for underskud før renter og andre finansielle poster af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

4) Andre foretagne fradrag, der ikke vedrører virksomhedens primære drift, f.eks. underskud ved anparter.

5) Sygedagpenge modtaget af medlemmet og den medarbejdende ægtefælle for sygefravær i virksomheden. Ægtefællens sygedagpenge kan kun medregnes, hvis ægtefællen har haft sin hovedbeskæftigelse i virksomheden.

Virksomhedens skattemæssige overskud/underskud fratrækkes

1) Overskud før renter og andre finansielle poster af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

2) Andre indtægter, der ikke vedrører virksomhedens primære drift, f.eks. vedrørende forpagtning, udlejning eller anpartsvirksomhed.

B. Interessentskaber

Har virksomheden været drevet i interessentskabsform, bruges samme fremgangsmåde som ved beregningen under I, A. Hvis interessenten er et selskab, henvises til II.

Beregningsgrundlaget tillægges også lønindkomst eller andre arbejdsbetingede, skattepligtige ydelser fra interessentskabet.

Herefter anses beregningsgrundlaget som udtryk for medlemmets og den eventuelle ægtefælles hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed.

II. Aktieselskaber og anpartsselskaber

For en aktie- eller anpartsindehaver, der melder sig ledig og anmoder om dagpenge som selvstændig erhvervsdrivende, sker beregningen på grundlag af medlemmets og den eventuelle ægtefælles samlede andel af selskabets regulerede overskud/underskud. Der tillægges skattepligtige, arbejdsbetingede ydelser fra selskabet.

Opgørelsen af selskabets regulerede overskud/underskud sker med udgangspunkt i selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabets skattepligtige indkomst tillægges

1) Alle fratrukne renteudgifter og kurstab.

2) Overførte underskud fra tidligere år.

3) Andre udgifter, der ikke vedrører selskabets primære drift.

Selskabets skattepligtige indkomst fratrækkes

1) Renteindtægter og kursgevinster.

2) Skattepligtig del af udbytteindtægter.

3) Andre indtægter, der ikke vedrører virksomhedens primære drift.

Medlemmets og den eventuelle ægtefælles samlede andel af det således regulerede overskud/underskud svarer til den del af selskabets kapital, ægtefællerne ejer i alt i det valgte regnskabsår. Der tillægges skattepligtige, arbejdsbetingede ydelser fra selskabet, der vedrører det valgte år i form af

1) Løn inkl. selskabets indbetalinger til pensionsordninger.

2) Bestyrelseshonorar og tantieme.

3) Andre skattepligtige ydelser fra selskabet, som f.eks. fri bil, telefon og bolig.

Herefter anses beregningsgrundlaget som udtryk for medlemmets og den eventuelle ægtefælles hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed i selskabsform.

III. Øvrige virksomhedsformer, herunder kommanditselskaber

Ved beregning af arbejdsfortjenesten for et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i form af kommanditselskab, er opgørelsen afhængig af, om komplementaren, eller eventuelt kommanditisten, er et selskab (aktie- eller anpartsselskab) eller een eller flere personer. Der henvises derfor til I og II.

Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i anden virksomhedsform, f.eks. forening eller fond, og medlemmet undtagelsesvis ikke kan anses for at være lønmodtager, må det afgøres konkret, om opgørelsen skal foretages efter I eller II.

IV. Særlige forhold vedrørende opgørelsen

1. Blandede indkomster

Har et medlem haft lønindkomst sideløbende med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan indkomsten ikke indgå i beregningsgrundlaget. Indkomsten kan dog medtages, når det er åbenbart

1) at medlemmets selvstændige virksomhed har været en væsentlig forudsætning for overtagelse af lønarbejdet, eller

2) at driften af virksomheden er muliggjort af, at medlemmet har påtaget sig lønarbejdet.

Det er også en betingelse, at begge beskæftigelser er ophørt. Der medtages alene indtægter, der vedrører samme periode som det øvrige beregningsgrundlag.

2. Flere virksomheder

Bliver et medlem ledig efter ophør med drift af flere virksomheder, skal indtægten fra alle virksomhederne indgå i beregningsgrundlaget. Det er en forudsætning, at virksomhederne tilsammen har udgjort medlemmets hovedbeskæftigelse og forsikringsgrundlag, og at alle virksomhederne er ophørt på ledighedstidspunktet. Indtægt fra selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse kan ikke indgå i beregningsgrundlaget, jf. I. A.

Indtægter fra flere virksomheder, som indgår i beregningsgrundlaget, skal omfatte samme regnskabsår.

Har virksomhederne indbyrdes forskudte regnskabsperioder, foretages der ikke en periodisering af regnskabet for den enkelte virksomhed. I stedet tages der udgangspunkt i det kalenderår, som regnskabsårene træder i stedet for, dvs. det kalenderår, hvor regnskabsårene slutter.

Eksempel : Virksomhed I: Regnskabsår 01.01.97-31.12.97 Virksomhed II: Regnskabsår 01.07.96-30.06.97

Regnskabsåret i virksomhed II træder i stedet for kalenderåret 1997 og skal derfor anvendes i sin helhed sammen med regnskabet for 1997 for virksomhed I.

3. Virksomheder med finansieringsaktiviteter

Indtægter og udgifter, der vedrører en virksomheds finansieringsaktivitet, kan ikke indgå i beregningsgrundlaget, medmindre det godtgøres, at aktiviteten er en væsentlig og sædvanlig del af virksomhedens drift. Det er også en betingelse, at finansieringsaktiviteten ophører samtidig med den øvrige del af virksomheden.

Til § 9

Anvendelse af årsopgørelserne med medlemmets erklæring

Har medlemmet drevet virksomheden som enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, kan beregningen ske på grundlag af medlemmets seneste årsopgørelser i stedet for et revisorattesteret skema, jf. § 8. Grundlaget for beregningen er virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Det beløb fra årsopgørelsen, der skal lægges til grund ved beregningen, er det der fremgår af posten »Over/underskud af virksomhed/udlejningsejendom«, jf. eksemplet i vejledningen til § 8, stk. 1.

Satsen beregnes uden hensyn til eventuel anvendelse af virksomhedsskatteloven (virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen og konjunkturudligningsordningen).

Det er en betingelse, at beløbet ikke er takseret eller på anden måde helt eller delvis skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne.

Det er også en betingelse, at beløbet kun vedrører medlemmets indkomst fra hovedbeskæftigelsen. Årsopgørelsen kan derfor ikke bruges, hvis beløbet også indeholder overskud eller underskud fra en virksomhed, der ikke er medlemmets forsikringsgrundlag og hovedbeskæftigelse. Det gælder f.eks. bibeskæftigelse, udlejning, forpagtning eller anparter.

Har ægtefællen deltaget i virksomheden, kan årsopgørelserne ikke bruges, men beregningen skal ske efter § 8.

Medlemmet skal erklære

1) at årsopgørelserne ønskes anvendt som beregningsgrundlag,

2) at beløbet alene vedrører medlemmets hovedbeskæftigelse, og

3) at skattemyndighederne for de valgte år ikke har takseret eller på anden måde skønsmæssigt har ansat beløbet.

Hvis medlemmet fremlægger dokumentation fra kommunen for sygedagpenge, der er modtaget i det valgte beregningsår, kan beløbet tillægges virksomhedens resultat.

Til § 10, stk. 1

Ægtefæller

Beregningsgrundlaget for hver af ægtefællerne udgør altid 50 pct. af den samlede opgjorte årsindtægt. Det gælder, selv om den ene ægtefælle ikke er arbejdsløshedsforsikret, ikke anmoder om dagpenge eller har lønarbejde. Det gælder også, hvis ægtefællerne ikke bruger samme regnskabsår.

Til § 10, stk. 2 og 3

Medlemmets beregningsgrundlag udgør i disse tilfælde en forholdsmæssig del af den samlede, opgjorte årsindtægt, svarende til det tidsrum, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og faktisk har arbejdet i virksomheden.

Eksempel 1

I det valgte år har M deltaget i driften af virksomheden i 12 måneder, mens H har deltaget i 6 måneder.

M's andel af den samlede opgjorte årsindtægt udgør 12/18.

Da H ikke har deltaget i driften af virksomheden hele året, kan H ikke bruge året som grundlag for beregning, jf. § 4, stk. 1.

Eksempel 2

I det valgte år har M deltaget i driften af virksomheden i 12 måneder. H har deltaget i virksomheden i 6 måneder som sin bibeskæftigelse og i 6 måneder som sin hovedbeskæftigelse.

M's andel udgør 12/18 af virksomhedens overskud efter fradrag for den del af indtægten, som må anses for indtjent ved H's arbejdsindsats i de første 6 måneder, jf. § 10, stk. 4.

H kan ikke bruge dette år, da H ikke har deltaget i driften af virksomheden som hovedbeskæftigelse i hele året, jf. § 4, stk. 1.

Eksempel 3

I det valgte år har M deltaget i driften af virksomheden i 12 måneder. H har i 6 måneder haft orlov fra virksomheden og i 6 måneder arbejdet på fuld tid i virksomheden.

M's andel udgør 12/18 af virksomhedens overskud.

H kan anvende året som beregningsgrundlag, jf. § 7, stk. 2. H's andel udgør 6/18 af virksomhedens overskud. Orlovsydelsen kan ikke indgå i beregningsgrundlaget.

Eksempel 4

I det valgte år har både H og M deltaget i driften i 12 måneder, men H har i alle 12 måneder været på delpension.

M's andel udgør 12/18 af virksomhedens overskud.

H kan anvende året som beregningsgrundlag, jf. § 7, stk. 2. H's andel udgør 6/18 af virksomhedens overskud. Delpensionen kan ikke indgå i beregningsgrundlaget. H kan også vælge perioden forud for delpensionsperioden som beregningsgrundlag, jf. § 7, stk. 4.

Til § 10, stk. 4

I medlemmets beregningsgrundlag skal der altid ske fradrag for indkomst, der må anses for indtjent af ægtefællen, selv om denne ikke har sin hovedbeskæftigelse i virksomheden.

Når der er overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, fradrages dette beløb.

I andre tilfælde skal værdien af ægtefællens arbejdsindsats opgøres skønsmæssigt og fradrages i beregningsgrundlaget. Værdien af arbejdsindsatsen ansættes til lønudgiften ved ansættelse af fremmed arbejdskraft til ægtefællens arbejdsfunktion i virksomheden.

Hvis ægtefællen har været aflønnet i virksomheden, sker der ikke fradrag.

Til § 11

Oplysningspligt

Sker der ændringer i den skattepligtige indkomst, der er anvendt ved en beregning, enten som følge af medlemmets anmodning eller skattemyndighedernes ligning, skal medlemmet underrette kassen.

Til § 12

Efterbetaling/tilbagebetaling

Ændres den skattepligtige indkomst, skal kassen foretage en ny beregning af satsen med virkning fra ledighedstidspunktet, hvis ændringen har betydning for satsens størrelse. Ansætter skattemyndighederne skønsmæssigt virksomhedens skattepligtige indkomst for et regnskabsår eller indkomstår, som hidtil har ligget til grund for beregningen af satsen, kan året ikke bruges som grundlag for beregning, jf. § 8, stk. 3, og § 9, stk. 1.

For meget udbetalte dagpenge kan kræves tilbagebetalt af medlemmet efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, eller efter den almindelige retsgrundsætning om bristende forudsætninger. Lovens § 86, stk. 1, kan kun bruges som hjemmel for tilbagesøgning af udbetalte dagpenge, hvis medlemmet på modtagelsestidspunktet har afgivet urigtige oplysninger eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget dagpengene.

Når skattemyndighederne først efter udbetalingstidspunktet ændrer den skattepligtige indkomst, og medlemmet har været i god tro om skattemyndighedernes godkendelse af selvangivelsen og regnskabet, kan dagpengene ikke kræves tilbagebetalt efter lovens § 86, stk. 1. Dagpengene kan i så fald kræves tilbagebetalt efter den almindelige retsgrundsætning om bristende forudsætninger.

Til § 13

Samtidig bortfalder vejledning nr. 90 af 22. maj 1996 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. marts 1998

Karen Hellen Andersson

/ Christina Sommer