Cirkulære om ligningsplanen for produktionsåret 1998/1999

Bilag 1

Bilag 1

Definitioner på de 3 kontrolprocesser

Ligningsmæssig gennemgang

Ved ligningsmæssig gennemgang forstås kontrol- og ligningshandlinger, der foretages efter visitering, og indebærer en skattemæssig stillingtagen til enkeltposter i selvangivelsen/regnskabet. Stillingtagen forudsættes gennemført på det formelle plan i relation til gældende lovgivning uden dyberegående kontrol af det materielle grundlag.

For personligt erhvervsdrivende omfatter ligningsmæssig gennemgang desuden undersøgelser rettet imod skattemæssige korrektioner til regnskabet.

Den ligningsmæssige gennemgang skal omfatte kontakt til skatteyderen/virksomheden, skatteyderens/virksomhedens repræsentant eller andre myndigheder, herunder penge-, realkredit- eller pensionsinstitutter, samhandelspartnere m.v. efter skattekontrolloven og andre forvaltninger internt i kommunen til oplysning af sagen.

Aktiviteten ligningsmæssig gennemgang kan initieres såvel på grundlag af interne vurderinger, som på grundlag af eksterne i form af systemadviseringer og henvendelser fra andre myndigheder eller fra skatteyderen m.v.

Revision

Ved en revision forstås handlinger, der under hensyn til væsentlighed og risici, er nødvendige for at erhverve en begrundet overbevisning om, at skatteyderens /virksomhedens vare- og pengestrømme er korrekt registreret.

Hertil kommer handlinger i forbindelse med undersøgelse af, om aktivernes ejendomsforhold er korrekte, værdiansættelse og tilstedeværelse, samt korrekt registrering/angivelse af kapitaltilvejebringelse.

Revisionens formål er at undersøge, om retsgrundlaget (subjektiv skattepligt) for skattepligt er til stede, og om skatteyderens/virksomhedens skattepligtige indkomst (objektiv skattepligt) er opgjort i overensstemmelse med gældende skatteregler.

Gennem revisionen - som skal omfatte kontakt til skatteyderen/virksomheden, skatteyderens/virksomhedens repræsentant eller andre myndigheder, herunder penge-, realkredit- eller pensionsinstitutter, samhandelspartnere m.v. efter skattekontrolloven og andre forvaltninger internt i kommunen - sikres dokumentation for, hvori fejl, mangler eller tvivlsspørgsmål består.

Desuden skal revisionen omfatte en gennemførelse af revisionsmæssige arbejdsprocedurer vedrørende selve regnskabsgrundlaget med henblik på konstatering af eventuelle materielle og formelle fejl og lovovertrædelser.

Skatteydere, der tages op til revision, skal vurderes ud fra kriterier om væsentlighed og risici, således at samtlige hovedområder, herunder fravalgte hovedområder, bliver vurderet og kommenteret i relation til en helhedsbedømmelse.

Revision vil typisk vedrøre nedennævnte hovedområder

- Omsætning

- Varekøb

- Igangværende arbejder

- Lønninger

- Omkostninger

- Afskrivninger

- Finansielle indtægter/udgifter

- Immaterielle anlægsaktiver

- Materielle anlægsaktiver

- Omsætningsaktiver

- Gæld

- Egenkapitalen

- Skattemæssige korrektioner.

Partiel revision

Partiel revision dækker de kontrolformer, der ikke falder under ligningsmæssig gennemgang eller revision.

Partiel revision relaterer sig alene til en eller nogle af regnskabets hovedposter.

Ved partiel revision skal der være opklarende kontakt til skatteyderen/virksomheden, skatteyderens/virksomhedens repræsentant eller andre myndigheder, herunder penge-, realkredit- eller pensionsinstitutter, samhandelspartnere m.v. efter skattekontrolloven og andre forvaltninger internt i kommunen til oplysning vedrørende selve regnskabsgrundlaget.

Desuden skal partiel revision omfatte en gennemførelse af revisionsmæssige arbejdsprocedurer vedrørende selve regnskabsgrundlaget med henblik på konstatering af eventuelle materielle og formelle fejl og lovovertrædelser

I modsætning til revision er der for partiel revision kun krav om, at udvalgte områder skal kommenteres i sagen.

Cirkulære om ligningsplanen for produktionsåret 1998/1999

Ifølge skattestyrelseslovens § 13, stk. 1, skal Told- og Skattestyrelsen forud for den almindelige ligning udarbejde en plan for ligningens forløb og for fremgangsmåden ved udøvelsen af Told- og Skattestyrelsens tilsyn med den kommunale ligningsindsats.

Ligningsrådet fastlægger retningslinier for Told- og Skattestyrelsens administration på ligningsområdet og udøver sammen med styrelsen tilsyn med den kommunale ligning.

Ligningsplanen forelægges Ligningsrådet til godkendelse.

Formålet med ligningsarbejdet og ligningsplanen

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af den lokale ligningsplan og for at den følges.

Kommunalbestyrelsen skal ved tilrettelæggelsen af ligningsarbejdet i videst muligt omfang sikre, at alle kommer til at betale den skat, de skal i henhold til gældende lov, hverken mere eller mindre.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge ligningen således, at skattesystemet af de skattepligtige opfattes retfærdigt, og ligningen skal modvirke forsøg på unddragelse af skattebetalingen.

Ligningen skal være rigtig og gennemføres efter såvel gældende skatteretlige som formelle regler.

Ligningen må ikke være bagatelagtig, og ligningen af den enkelte sag skal gennemføres uden unødig forsinkelse.

Ved skattemyndighedernes informations- og instruktionsvirksomhed skal det tilstræbes, at skattereglerne gøres forståelige for borgere og virksomheder.

Den kommunale skatteopgave

De kommunale skattemyndigheder foretager skatteansættelsen af indkomsten for alle skattepligtige personer og dødsboer.

Ligningsrådet udmelder for hver ligningsplanperiode måltal til kommunerne som et led i bestræbelserne på at sikre en ensartet ligning.

Ligningsrådet udmelder måltal til hver kommune. Måltallene udmeldes for skatteydergrupperne personligt erhvervsdrivende og hovedaktionærer, som en procentstørrelse af gruppernes mandtal. For personligt erhvervsdrivende udmeldes tillige et omsætningsbaseret måltal. Told- og Skattestyrelsen omsætter på basis af Ligningsrådets udmeldinger måltallene til absolutte tal, som udtrykker antallet af kontroller og størrelsen af omsætningen hos de kontrollerede skatteydere i perioden.

Måltallet udmeldes for ligningsplanperioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999. I måltalsopfyldelsen indgår indkomstårene 1995, 1996 og 1997. Produktionen vedrørende indkomståret 1998 gennemført i perioden 1. april 1999 til 30. juni 1999 medgår også i måltalsopfyldelsen.

For ligningsplanperioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999 har Ligningsrådet udmeldt følgende måltal for skatteydergrupperne

1 Hovedaktionærer - 31% af mandtallet.

2 Personligt erhvervsdrivende

- Antalsmåltal - 30% af mandtallet

- Omsætningsmåltal - 30% af SLS-E omsætningen for indkomståret 1996.

I perioden 1999/00 til 2000/01 vil måltallene på begge områder blive optrappet til 33%, således

Planperiode

99/00

00/01

Hovedaktionærer

2

33

Erhvervsdrivende

32

33

De udmeldte måltal er bindende for den enkelte kommune. Den enkelte kommune kan efter måltalsudmeldingen med told- og skatteregionen aftale op- eller nedregulering af de udmeldte måltal. Der kan dog ikke aftales et måltal, der ligger under ovenfor anførte måltalsprocenter, hver reduceret med 5 procentpoint, med mindre den konkrete skatteydersammensætning tilsiger dette.

Ved aftale om op- og nedregulering af måltal skal den enkelte told- og skatteregion sikre, at den af kommunerne planlagte ligningsindsats - set under ét for regionens område - svarer til Ligningsrådets måltal.

Ligningen af hovedaktionærer skal i størst mulig omfang ske koordineret med ligningen af vedkommende hovedaktionærs selskab. Dette indebærer gensidig underretning mellem de lignende myndigheder.

Der meldes ikke måltal ud for lønmodtagerområdet, herunder for kommanditister. I forbindelse med ligningen af lønmodtagere og pensionister, samt kommanditister skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes oplysninger afklares.

Derudover kan Ligningsrådet for lønmodtagerområdet udmelde bundne udsøgningskriterier, som dækker problemer, der typisk knytter sig til lønmodtageres selvangivelsesforhold.

For indkomståret 1997 udmelder Ligningsrådet følgende bundne udsøgningskriterier

Bundne udsøgningskriterier

- Fratrukne renter på mindst 5.000 kr., der ikke er indberettet. Der foretages kontrol af grundlaget for fradrag (dokumentation), samt om der burde være sket indberetning af de pågældende beløb.

Med udgangspunkt i den indkomne dokumentation undersøges det, om de tilsvarende renteindtægter er selvangivet. Såfremt kreditor er bosiddende i en anden kommune, oversendes kontroloplysningen hertil, idet Ligningsrådet forudsætter, at det undersøges, hvorvidt renteindtægten er selvangivet hos kreditor.

Kommunen kontakter den lokale told- og skatteregion, når der fratrækkes renter, som burde være indberettet.

- Øvrige fradrag i den personlige indkomst, jf. ligningslovens § 9, stk. 1. Det undersøges, om der for lønmodtagere er fradragsret for de selvangivne fradrag.

Der indhentes dokumentation for alle selvangivne “øvrige fradrag”, der overstiger et samlet beløb på 2.000 kr.

- Avance opnået ved salg af aktier mv. I de sidste par år har der været store kursstigninger, og som følge deraf mulighed for store realiserede kursgevinster. Udsøgningskriteriet har til formål at føre kontrol med, om fortjeneste ved salg af aktier kommer til beskatning. Der udsøges alle skatteydere, hvor beholdningen af aktier og investeringsbeviser (kursværdien) fra 1996 til 1997 er faldet med over 200.000 kr.

Told- og Skattestyrelsens tilrettelægger særlige undersøgelser vedrørende udvalgte problemområder i relation til kommanditister, hvor de berørte kommuner deltager i problemløsningen.

På kommanditistområdet har Told- og Skattestyrelsen iværksat en undersøgelse af

- Projekter, hvor der via ejendomskommanditselskaber mv. er investeret i ejendomme beliggende i udlandet, særlig med henblik på kontrol af skattemæssige afskrivninger og genbeskatning af underskud ved afvikling og udtræden.

- Projekter, med investering i fast ejendom i Danmark. Styrelsen søger gennem regionerne at tilvejebringe oplysninger om disse anpartsprojekter, som skal danne grundlag for en undersøgelse.

Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således at kun selvangivelser med væsentlige fejl udsøges. Dette fastlægges af kommunerne. Bundne udsøgninger fastlagt af Ligningsrådet kan dog ikke underkastes individuelle, kommunale væsentlighedsbetragtninger.

Det er registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem, der danner grundlag for vurderingerne af kommunernes måltalsopfyldelse.

Af hensyn til kvaliteten af registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem er det vigtigt, at indberetningen af henholdsvis tekniske rettelser med ligningsmyndighedskode 1 og ligningsmæssige ændringer med ligningsmyndighedskode 2 sker i nøje overensstemmelse med de anvisninger, der er indeholdt i slutvejledningen.

Det er tilsvarende vigtigt, at kommunerne for personligt erhvervsdrivende nøje indberetter i overensstemmelse med definitionerne for kontrolprocesserne "ligningsmæssig gennemgang", "partiel revision" og "revision" ved registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem. Definitionerne fremgår af vedlagte bilag.

I forbindelse med det kommunale ligningsarbejde i ligningsplanperioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999 anbefaler Ligningsrådet, at den enkelte kommune yder en særlig indsats med hensyn til et eller flere ligningstemaer. Ligningsrådet kan med baggrund i erfaringer fra det praktiske ligningsarbejde pege på følgende relevante temaer for ligningsplanperioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999

Ligningstemaer

- Aktieindkomst, herunder korrekt selvangivelse af aktieavancer. I de sidste par år har der været store kursstigninger, og som følge deraf mulighed for store realiserede kursgevinster. Det undersøges, om fortjeneste ved salg af aktier kommer til korrekt beskatning.

- Gennemgang af revisorer, advokater og andre liberale erhverv, hvor regnskabet indeholder posterne igangværende arbejder og tab på udestående fordringer. De nævnte regnskabsposter gennemgåes ud fra retserhvervelsesprincippet (jf. TSS cirk. 1995 nr. 20 gældende fra og med indkomståret 1996) vedr. fakturerings- og beskatningstidspunkt. For posten tab på debitorer /udestående fordringer bør gennemgangen foretages med udgangspunkt i, at der kun er fradrag, når der er overvejende sandsynlighed for, at beløbet er endeligt tabt.

- Klient- og deponeringskonti hos advokater og ejendomsmæglere. Forholdet relaterer sig i det væsentligste til retserhvervelsestidspunktet/beskatningstidspunktet i forbindelse med ydelser overfor klienten/kunden.

- Nye erhvervsdrivendes finansiering af virksomhedskøbet/etableringen. Der indhentes dokumentation for gældsforholdet gennem fremlæggelse af låneaftale, der undersøges vedrørende forrentningen. I forbindelse med kontakten til virksomhedsindehaveren, kan temaet videre omfatte information omkring formelle regler mv.

- Virksomhedsoverdragelser. Der kan i forbindelse med virksomhedsoverdragelserne opstå tvivl om overdragelsesværdierne af aktiver og passiver. Det drejer sig specielt om værdiansættelsen af immaterielle aktiver (goodwill mv.) samt kontantomregning af gældsposter. Yderligere kan der være forhold omkring periodiseringen af den overdragne virksomheds indtægter og udgifter på overdragelsestidspunktet, der skal undersøges nærmere.

- Overdragelse af fast ejendom. Undersøgelse af, hvorvidt det er samme værdier, der anvendes af henholdsvis sælger (i forbindelse med avanceopgørelsen) og køber (i forbindelse med opgørelse af afskrivningsgrundlag).

- Frigivelse af investeringsfonds- og etableringskontomidler. Undersøgelse af, om de frigivne midler er anvendt til driftsaktiver, der er afskrivningsberettigede. Forholdet relaterer sig til opgørelsen af afskrivningsgrundlaget på tilkøbte driftsaktiver.

- Udlejning af erhvervsejendomme. Fradragsretten for udgifter, der påføres udlejers driftsregnskab vedrørende den udlejede ejendom, undersøges. Det sikres, at kun udgifter, der omfattes af driftsomkostningsbegrebet i relation til udlejningsejendommen, indgår i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

- Verificering af fradrag for anparter, der er erhvervet før 12/5 1989, vedrørende skattemæssige afskrivning på driftsmidler mv. Det afklares, hvorvidt der foretages skattemæssigt korrekte afskrivninger for anparter, der er erhvervet før 12/5 1989, og at afskrivningssaldi på disse anparter ikke er indeholdt i den fælles afskrivningssaldo for anparter, der er anskaffet efter 12/5 1989.

Den kommunale ligningsplan.

Kommunalbestyrelsen udarbejder den kommunale ligningsplan under hensyntagen til Ligningsrådets ligningsplan og de udsendte anvisninger.

Lignings- og revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med den kommunale ligningsplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen.

Inden ligningsplanperiodens begyndelse fremsendes kommunens ligningsplan til told- og skatteregionen i to eksemplarer, hvoraf den ene videresendes til Told- og Skattestyrelsen. Told- og skatteregionens eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen og Ligningsrådet.

Ligningsplanen skal omfatte perioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999.

Nedenstående hovedelementer skal indgå i den kommunale ligningsplan

- Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper. Herunder estimering af sager, der udsættes til ligning sammen med efterfølgende år.

- Principper for valg af udsøgningskriterier.

- Mandtalsmåltal for skatteydergrupperne fordelt på, hvad kommunen forventer, der for personligt erhvervsdrivende skal underkastes “ligningsmæssig gennemgang”, “partiel revision” og “revision”, samt en fordeling dækkende perioden 1. januar 1999 til 30. juni 1999. Det forudsættes, at der er en rimelig fordeling mellem kontrolprocesserne og at alle 3 kontrolprocesser er repræsenteret.

- Omsætningsmåltal for personligt erhvervsdrivende.

- Beskrivelse af planlagte revisionssager, herunder virksomhedsbesøg, med angivelse af antal sager så vidt muligt opdelt på indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

Udover ovennævnte kan kommunalbestyrelsen anføre andre tiltag af betydning for ligningsarbejdet, f.eks. kvalitetsprojekter, som kommunen vil arbejde med i planperioden.

Det forudsættes, at kommunen i al væsentlighed har afsluttet ligningen af pensionister og lønmodtagere vedrørende indkomståret 1997 ved udløbet af ligningsfristen den 30. juni 1999.

Såfremt der under det løbende lignings- og revisionsarbejde foretages ændringer i ligningsplanlægningen således, at f.eks. et eller flere måltal ikke vil kunne nås, meddeles dette til told- og skatteregionen med oplysning om, hvorledes lignings- og revisionsarbejdet tænkes tilrettelagt i den resterende ligningsplanperiode.

Kommunen vil blive bedt om senest den 17. februar 1999, at afgive en statusrapport pr. 1. januar 1999 over det gennemførte lignings- og revisionsarbejde fordelt på “ligningsmæssig gennemgang”, “partiel revision” og “revision”. Rapporten skal indeholde status over den opnåede fordeling og et estimat over fordelingen i resten af ligningsplanperioden.

Efter ligningsplanperiodens udløb den 30. juni 1999 udarbejder kommunalbestyrelsen en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for ligningsplanperioden til told- og skatteregionen. Kommunalbestyrelsen redegør heri for de forhold, der har haft indflydelse på arbejdet i ligningsplanperioden, og som ikke kan udledes af den statslige ligningsstatistik.

Redegørelsen skal indeholde følgende hovedpunkter

- Årsag til evt. manglende opfyldelse af antals- og/eller omsætningsmåltallet.

- En vurdering af eventuel uoverensstemmelse mellem det forventede og den faktiske fordeling af lignings- og revisionsarbejdet, fordelt på “ligningsmæssig gennemgang”, “partiel revision” og “revision”.

- De beløbs- og antalmæssige resultater af arbejdet med de for lønmodtagerligningen udmeldte udsøgningskriterier.

- Omtale af ligningstemaer som kommunen har beskæftiget sig med, herunder de beløbs- og antalsmæssige resultater, samt omtale af andre erfaringer, der kan benyttes til erfaringsopsamling og inspiration ved den fremtidige prioritering af lignings- og revisionsarbejdet.

- De beløbs- og antalsmæssige resultater opnået i forbindelse med gennemførelsen af projekter, hvor der via ejendomskommanditselskaber er investeret i ejendomme beliggende i udlandet.

- Antal sager, der er udsøgt til “ligningsmæssig gennemgang”, “partiel revision” eller “revision”, og som endnu ikke er færdigbehandlet pr. 30. juni 1999.

Redegørelsen skal fremsendes til told- og skatteregionen senest den 15. oktober 1999 .

Udover redegørelsen skal kommunen inden udgangen af januar 1999 indsende en statistik over samtlige af kommunens færdigbehandlede klagesager for kalenderåret 1998. Statistikken oplyses fordelt på personer og selskaber. Antallet af sager skal fordeles på de enkelte indkomstår, medens udfaldet af klagesagerne fordeles på "stadfæstelse", "yderligere forhøjet", "medhold" eller "delvis medhold".

Ovennævnte regionale opgaver varetages af Told- og Skattestyrelsen for så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner.

Told- og skatteregionernes opgaver

Told- og skatteregionerne varetager Told- og Skattestyrelsens regionale opgaver, herunder tilsynet med den kommunale ligning. Tilsynet udøves som udgangspunkt ved samarbejde, instruktion og vejledning.

Regionerne skal udbygge og intensivere samarbejdet med kommunerne og derved bl.a. sikre en ensartet ligning.

Dette sker bl.a. gennem, at told- og skatteregionerne med de enkelte kommuner, efter forudgående drøftelser, kan indgå aftaler om størrelsen af kommunens måltal.

Regionen skal sikre, at den af kommunerne planlagte ligningsindsats - set under ét for regionens område - svarer til Ligningsrådets måltal.

Told- og skatteregionerne varetager i samarbejde med kommunerne, med udgangspunkt i aftalerne om de enkelte kommuners individuelle måltal, koordineringen af den samlede lignings- og revisionsindsats i den enkelte region. På grundlag af registreringen i det statslige ligningstatistiksystem følger regionerne produktionen på de enkelte ligningsgrupper og kan på baggrund af en risikovurdering udtage sager til nærmere forvaltningsmæssig gennemgang.

Told- og skatteregionerne varetager opgaven med registrering af virksomheder og institutioner - både skattepligtige og ikke skattepligtige - der er oplysningspligtige efter bl. a. skattekontrolloven.

Blandt andet af hensyn til kommunernes ligningsarbejde er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen og kontrollen med andre indberetningspligtige fastholdes.

Regionerne instruerer og vejleder kommunerne om ny lovgivning og praksis.

Told- og skatteregionerne bistår efter aftale kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i regionen fælles større kontrolaktioner.

Regionernes kontrolarbejde, der i vidt omfang udføres som punktvis kontrol, skal, i det omfang det er muligt, koordineres med de kommunale skatteforvaltningers skattekontrol, således at kontrollen af virksomhederne opleves som samordnet kontrol.

Told- og skatteregionerne påser, at der sker en ensartet udtagelse og bedømmelse af ansvarssager, og at der ikke udtages bagatelsager.

For så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner varetages ovennævnte opgaver vedrørende ansvarssager af kommunerne selv, medens de øvrige opgaver varetages af Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsens opgaver

Told- og Skattestyrelsen har ansvaret for planlægning og koordinering af den samlede kontrolindsats, herunder planlægning af landsdækkende kontrolaktioner samt ansvaret for, at indberetningen fra de oplysningspligtige til de centrale registre sker korrekt.

Styrelsens kontrolvirksomhed omfatter instruktion, vejledning og bistand til regioner og kommuner i forbindelse med konkrete kontrolaktiviteter.

Følgende er planlagt gennemført i ligningsplanperioden

- Der iværksættes en oplysnings- og kontrolaktion rettet mod den professionelle idræt og dens økonomiske grundlag. Aktionen vil omfatte kontrol af udbetalinger til professionelle idrætsudøvere, sponsorindtægter, transferbeløb og entreindtægter m.v., og skal rettes mod alle skatte- og afgiftsmæssige forhold i relation til klubberne. Kontrollen af enkeltudøvere gennemføres ved kommunernes ligning på grundlag af oplysninger tilvejebragt fra aktionen.

- I selskabstømningskomplekset genoptages aktieavance- eller udlodningsbeskatning for sælgere, der frivilligt eller i henhold til dom betaler erstatning for tabte selskabsskatter, med henblik på fradrag af erstatningen i det tidligere beskattede beløb. Desuden genoptages tømte selskabers skatteansættelser i det omfang, der under erstatningssagerne fremkommer oplysninger, som kan begrunde reguleringer af tidligere gennemført beskatning.

- Der gennemføres en kontrol af en række større virksomheder med internationale forhold.

- Samarbejdet med de øvrige nordiske lande om simultane revisioner af internationale virksomheder fortsættes.

- Der er fortsat et behov for koordineret kontrol af undragelser med skat og moms samt socialt bedrageri, hvorfor der i samarbejde med kommunerne, de sociale myndigheder, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og politiet søges etableret særlige kontrolaktiviteter rettet mod udvalgte brancher.

Told- og Skattestyrelsen udarbejder ligningsvejledningen og udsender cirkulærer og anvisninger til brug ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningsarbejdet.

Ligningsvejledningen udsendes i marts måned 1998 og finder anvendelse ved ligningen for indkomståret 1997. Den giver udtryk for Told- og Skattestyrelsens

opfattelse af gældende ret og skal i almindelighed følges af skattemyndighederne. De anvisninger, der er vedtaget af Ligningsrådet, er indarbejdet i ligningsvejledningen. Disse skal lægges til grund ved ligningen.

Told- og Skattestyrelsen sørger for udvikling og drift af de centrale skatte- og indtægtsregistre. Oplysningerne fra disse registre stilles under hensyntagen til indgåede aftaler til rådighed for de kommunale skattemyndigheder.

Told- og Skattestyrelsen sikrer ved udsendelse af administrative retningslinier, at skattestraffesager behandles ensartet. Styrelsen medvirker endvidere til, at sagsbehandlingen ved politi og domstole fremmes mest muligt.

Styrelsen orienterer om ny skattelovgivning m.v. Der lægges vægt på, at skattereglerne gøres forståelige for borgerne og virksomhederne.

Told- og Skattestyrelsen, den 6. marts 1998

Frantz Howitz

/Kirsten Otbo