Vejledning om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn efter lov om social service (iretssikkerhedsloven)

KAPITEL 1

Principper for

KAPITEL 1

Principper for

forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud

Rammebestemmelser

Reglerne om forældrebestyrelser er udformet som rammebestemmelser, der forudsætter en lokal tilrettelæggelse af forældrebestyrelsernes arbejde. Bestemmelserne lægger hermed op til lokale løsninger samtidig med, at forældrene sikres en reel indflydelse på deres børns dagtilbud.

Størst mulig kompetence til forældre'bestyrelsen

Det er op til hver enkelt kommune at beslutte, hvordan forældrebestyrelserne skal sammensættes, hvilke beføjelser de skal have m.v., inden for de grænser loven fastlægger. Hermed lægges der op til, at der sættes lokale fingeraftryk på udmøntningen af bestemmelserne.

Det er intentionen med reglerne, at kommunen lægger størst mulig kompetence ud til forældrebestyrelserne.

For de selvejende daginstitutioner er det den enkelte institutions bestyrelse, der gennem vedtægterne fastlægger, hvordan forældreindflydelsen sikres inden for lovens rammer. Vedtægterne skal godkendes af kommunen, som hermed står inde for, at vedtægterne er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser på området.

§ 1. Kommunes mål med og rammer for børnenes ophold i dagtilbud efter lov om social service fremgår af kommunalbestyrelsesbeslutning (evt. af dato), jf. bilag.

institutionens navn -s formål er i overensstemmelse hermed at være dagtilbud for børn i alderen til år.

evt.: Formålet er endvidere

§ 1. Den selvejende institutions navn er

.

Institutionen har hjemsted i Kommune.

Institutionen er tilsluttet foreningen .

§ 1. Den selvejende institutions navn er

.

Institutionen har hjemsted i Kommune.

Institutionen er tilsluttet foreningen .

§ 1. Institutionens formål er at være dagtilbud for børn i alderen til år.

Formålet er endvidere se §§ 2 og 3 i institutionsbestyrelsens vedtægt .

Bilag 2

Forslag til styrelsesvedtægt for kommunal daginstitution

Der henvises endvidere til kapitel 12.

STYRELSESVEDTÆGT FOR X-INSTITUTION I Y-KOMMUNE

KAPITEL 2

Forholdet mellem kommune,

KAPITEL 2

Forholdet mellem kommune,

forældrebestyrelse og leder

Tredelt styrelse

Reglerne om forældrebestyrelser i de kommunale dagtilbud opererer med en tredeling af styrelsen. De tre parter - kommunen, forældrebestyrelsen og lederen - udgør tilsammen den helhed, der skal træffe beslutninger vedrørende dagtilbudsområdet.

I de selvejende daginstitutioner kan kravet om forældreindflydelse opfyldes på forskellig måde. Alt efter hvilken model man vælger, kan der være tre eller fire parter i styrelsen af institutionen (se kapitel 9). I de selvejende daginstitutioner har institutionsbestyrelsen en stor del af den kompetence, som for de kommunale dagtilbud ligger hos kommunen.

Dialog

Bestemmelserne tager udgangspunkt i, at brugerindflydelsen bedst udvikles i en dialog mellem de forskellige niveauer. I det enkelte dagtilbud er det således af stor betydning, at tilrettelæggelsen af forældrebestyrelsernes arbejde foregår i tæt samarbejde mellem bestyrelsen og lederen. For at decentraliseringen skal lykkes, må kommunen - og i de selvejende daginstitutioner institutionsbestyrelsen - gøre sig klart, hvilken handlefrihed man vil give den enkelte forældrebestyrelse. Det vil være hensigtsmæssigt, at de rammer, forældrebestyrelserne har at arbejde indenfor, er beskrevet i styrelsesvedtægten, således at de kan indgå som arbejdsredskab for de forskellige parter og hermed kan være med til at afværge usikkerhed om kompetencefordelingen mellem de forskellige parter.

Den indbyrdes relation mellem parterne i ledelsen af kommunale dagtilbud kan beskrives som tre indflydelsesområder, der i mindre grad lapper ind over hinanden

Kompetencefordeling

For at undgå at der opstår tvivl om kompetencefordelingen og om hvem, der har det afgørende ord, når man befinder sig i fælleszonen mellem de forskellige parters indflydelsesområder, er det vigtigt at være opmærksom på tilstedeværelsen af sådanne fælleszoner.

Mange konflikter vil kunne undgås, hvis man fra starten fastlægger, hvilke kompetenceområder der varetages af henholdsvis kommunen, forældrebestyrelsen og institutionslederen, og man fastlægger så klare grænser som muligt for, hvad de enkelte parter ikke skal tage sig af.

Denne afgrænsning af kompetenceområder foretages bedst i dialog og samarbejde parterne imellem med henblik på størst mulig klarhed over bevæggrundene for den lokale afgrænsning af retningslinierne.

Samarbejdsudvalg

Forældrebestyrelserne skal i deres arbejde være opmærksomme på og respektere »Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i (amts)kommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening«.

Samarbejde med alle forældre

Det er ikke tanken, at forældreindflydelsen skal være forbeholdt forældrebestyrelsen. Der bør samtidig være en dialog mellem hele forældregruppen og personalet, fx gennem forældremøder, stuemøder m.m.

Der bør ligeledes sikres dialog og information mellem forældrebestyrelsen og de øvrige forældre og medarbejdere, som ikke er medlem af forældrebestyrelsen.

§ 2. Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af institutionen inden for de mål og rammer, som kommunen har fastsat. Forældrebestyrelsen består af antal repræsentanter valgt af og blandt forældre til børn i institutionen samt 2 repræsentanter valgt af og blandt de fastansatte medarbejdere i institutionen. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har/har ikke stemmeret.

Ud over bestyrelsens medlemmer vælges antal suppleanter for forældrerepræsentanterne og antal suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen ophører.

§ 2. Institutionen drives i henhold til lov om social service § 9.

Kommunes mål med og rammer for børnenes ophold i dagtilbud efter lov om social service fremgår af kommunalbestyrelsesbeslutning (evt. af dato ), jf. bilag.

institutionens navn -s formål er i overensstemmelse hermed at være dagtilbud for børn i alderen til år.

§ 2. Institutionen drives i henhold til lov om social service § 9.

Kommunes mål med og rammer for børnenes ophold i dagtilbud efter lov om social service fremgår af kommunalbestyrelsesbeslutning (evt. af dato ), jf. bilag.

institutionens navn -s formål er i overensstemmelse hermed at være dagtilbud for børn i alderen til år.

Til varetagelse af forældrenes indflydelse, jf. lov om social service § 14, nedsættes der en forældrebestyrelse, jf. tillæg til denne vedtægt.

§ 2. Det er forældrebestyrelsens opgave at fastlægge principper for institutionens virksomhed, for anvendelse af en budgetramme samt at foretage indstilling til institutionsbestyrelsen ved ansættelse af personale. Forældrebestyrelsen udøver sin kompetence inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer, jf. bilag, og det af institutionsbestyrelsen fastsatte formål med institutionen.

Bestyrelsen består af i alt antal medlemmer.

antal medlemmer vælges af og blandt institutionens forældre.

antal medlemmer vælges af og blandt de fastansatte medarbejdere i institutionen.

Medarbejderrepræsentanterne har / har ikke stemmeret.

Udover bestyrelsens medlemmer vælges der antal suppleanter for forældrerepræsentanterne og antal suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen ophører.

Bilag 3

Forslag til styrelsesvedtægt for selvejende daginstitution

Den en-strengede model: En bestyrelse

Der henvises endvidere til kapitel 9.4 og 12.

STYRELSESVEDTÆGT FOR X-INSTITUTION I Y-KOMMUNE

KAPITEL 3

Hvem er omfattet af reglerne

KAPITEL 3

Hvem er omfattet af reglerne

om forældrebestyrelser?

Kommunale dagtilbud

- - - - - - -

§ 3. Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal. Valget indkaldes af den siddende bestyrelse. I lige år vælges antal forældrerepræsentanter og i ulige år vælges antal forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted. (Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer.)

Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen og souschefen . Personalemødet afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal, dog skal medarbejderrepræsentanterne være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges (fx) en medarbejderrepræsentant i lige år og en medarbejderrepræsentant i ulige år. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanters valgperiode. Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge de er valgt, dvs. i forhold til antallet af stemmer.

§ 3. Institutionens formål er endvidere - med respekt for de af kommunen fastsatte mål og rammer, jf. § 2 - at

.

Institutionens formue er henlagt til institutionens formål.

§ 3. Institutionens formål er endvidere - med respekt for de af kommunen fastsatte mål og rammer, jf. § 2 - at

.

Institutionens formue er henlagt til institutionens formål.

§ 3. Forældrerepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal.

I lige år vælges antal forældrerepræsentanter og i ulige år vælges antal forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted. (Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer).

Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen og souschefen . Personalemødet afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal, dog skal medarbejderrepræsentanterne være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges (fx) en medarbejderrepræsentant i lige år og en medarbejderrepræsentant i ulige år. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanters valgperiode. Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer.

Evt.: forening / organisation / menighedsråd vælger antal repræsentanter til bestyrelsen. Medlemmerne vælges for en 4-årig periode.

Bilag 4

Forslag til styrelsesvedtægt for selvejende daginstitution

Den to-strengede model: Institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse

Der henvises endvidere til kapitel 9.4 og 12.

STYRELSESVEDTÆGT FOR INSTITUTIONSBESTYRELSEN I X- INSTITUTION I Y-KOMMUNE

KAPITEL 4

Kommunens opgaver

KAPITEL 4

Kommunens opgaver

Efter reglerne om forældrebestyrelser har kommunen visse opgaver, den skal varetage, og der er fastsat grænser for, hvad kommunen kan delegere til en forældrebestyrelse.

4.1. Fastsættelse af mål og rammer

§ 4. Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen / kan hver forældre med valgret afgive en stemme . Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog kommunens godkendelse.

Fastansatte medarbejdere i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.

Medarbejdere i institutionen er ikke valgbare som forældrerepræsentanter.

Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, dvs. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.

§ 4. Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der varetager den daglige ledelse og drift af institutionen.

Bestyrelsen består af i alt antal medlemmer.

antal medlemmer vælges af og blandt institutionens forældre.

antal medlemmer vælges / udpeges af forening / organisation / menighedsråd e.l. .

antal medlemmer vælges af og blandt de fastansatte medarbejdere i institutionen / repræsentanter for medarbejderne deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret .

Medarbejderrepræsentanterne ( har / har ikke ( stemmeret i sager vedrørende .

Udover bestyrelsens medlemmer vælges antal suppleanter for forældrerepræsentanterne og antal suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen ophører.

§ 4. Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der varetager den daglige ledelse og drift af institutionen.

Bestyrelsen består af i alt antal medlemmer.

antal medlemmer vælges / udpeges af forening / organisation / menighedsråd eller lignende . Bestyrelsens medlemmer vælges for en 4-årig periode.

§ 4. Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen / kan hver forældre med valgret afgive en stemme . Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog kommunens godkendelse.

Fastansatte medarbejdere i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.

Medarbejdere i institutionen er ikke valgbare som forældrerepræsentanter.

Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, dvs. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.

Bilag 5

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 875 af 27. november 1997 (* 1)

Stikordsregister

A

afskedige 18, 35, 57

afstemningsprocedure 27

aktindsigt 28, 50

ansætte / ansættelse11, 18, 34, 46, 58

arbejdsgiveransvar 51, 55

arbejdsgiverkompetence20, 43, 54, 56, 58, 60

arbejdstid 37, 43

B

beslutninger, ulovlige 11, 43, 77, 78

bevillingskompetence 20, 65

bevillingsmyndighed 52

borgerligt ombud 30

budgetramme19, 31, 34, 57, 59, 66

børnerelaterede konti 19, 47

D

dagplejehjem 45, 46, 47, 70

dagplejeleder 46, 48

dagplejepædagog 46, 48

dansk rets almindelige regler 50

delegation/delegere 31, 38, 46, 48, 52, 78

dialog 10, 12, 39, 47, 56, 77

dialogvejledning 29

dispositionsfrihed 19, 48

diæter 30

døgnpleje 26

E

ejendomsudgifter 20

evaluering, dagtilbudets arbejde 40

F

ferielukning 37

formueforhold 57

forretningsorden 27, 75

forvaltningsloven 28, 50

forældrebetaling 18, 20, 37, 65

forældremyndighed 25

forældremøde/forældresamarbejde 12, 32, 67

forældreråd 72

funktionsevne, nedsat fysisk eller psykisk24, 63

fællesbestyrelse 14, 59, 70

I

indstillingsret 32, 34, 48, 60, 66

institutionsbestyrelse50, 57, 69, 73

instrukser/instruktionsbeføjelse 38, 43, 78

K

klage 77

klubtilbud 13

kombinerede institutioner 63, 70

kommunale forvaltning, en del af 19, 38

kompetence, delt 59

kompetence, den lovsikrede 31, 48, 78

kompetence, overdragelse af 38

kompetence, tilbagekalde 38

kompetencefordeling 10, 61

kvalificeret flertal 56, 62

L

lederens opgaver 42, 48, 68

lovlighed af beslutning 78

M

maksimumskompetence 36, 48, 67, 78

medarbejdere, fastansatte 26

medlemmer, andre 23, 25, 55, 59

mindretalsbeskyttelse 57

minimumskompetence31, 46, 57, 59, 66, 78

mål og rammer16, 38, 40, 54, 58, 79

målsætninger, institutionens 32, 40, 66

O

offentlighedsloven 28, 50

optagelseskompetence 18, 52

organisationsrepræsentanter 55

overenskomst 20, 30, 36

overordnede ansvar 16, 65, 77, 79

P

personsammenfald 61

principper for daginstitutionens arbejde 32, 57, 59, 61, 66

principper for de pædagogiske metoder 32

principper, overordnede 47

private forhold, enkelt personers 29, 36, 37

processer, fremadrettede 42, 48

puljeordning 14

pædagogiske aktiviteter 32, 42

pædagogiske metoder 32

R

rammebeløb 19, 34, 46

rammebestemmelse 9, 52, 70

retssikkerhedsloven 7, 13

S

samarbejdsudvalg 12

sekretær for forældrebestyrelsen 43, 49

skolefritidsordninger 15

souschef 24, 26

stemmeret, medarbejdere 26, 27, 46, 56, 62

stemmeret, andre 23

straffeloven 29

styrelsesvedtægt, midlertidig 73

suppleanter 25, 27

særlig daginstitutionsafdeling 63, 68

særlige behov, børn med 24

T

tavshedspligt 28, 29, 50

temadrøftelser 17

tilsyn 18, 38, 65

tilsynsførende ved dagplejen 48

tilsynsmyndigheder 79

U

udtaleret 39, 73, 78

underretningspligt 29

V

valgbar 14, 26

valgperiode 25, 27

valgte forældre 25, 55, 57, 58, 69

virksomhedsplan39, 49, 68

Ø

økonomisk ansvar 54, 58

økonomiske dispositioner 42

Å

åbningstid 37

KAPITEL 5 Forældrebestyrelsen

formelle regler

KAPITEL 5

Forældrebestyrelsen - formelle regler

I dette kapitel gennemgås de generelle bestemmelser om forældrebestyrelser med udgangspunkt i kommunale dagtilbud. I det omfang der er særlige bestemmelser for den kommunale dagpleje, fremgår disse af kapitel 8, for selvejende daginstitutioner med aftale med kommunen af kapitel 9, og for amtskommunale særlige daginstitutioner af kapitel 10.

5.1. Sammensætning

- - - - - - -

§ 5. Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvist fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg, såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde.

En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til kommunen eller har modtaget sin opsigelse fra kommunen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen.

§ 5. Forældrerepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal.

I lige år vælges antal forældrerepræsentanter og i ulige år vælges antal forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted. (Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer).

Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen og souschefen . Personalemødet afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal, dog skal medarbejderrepræsentanterne være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges (fx) en medarbejderrepræsentant i lige år og en medarbejderrepræsentant i ulige år. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanters valgperiode. Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer.

forening / organisation / menighedsråd vælger antal repræsentanter til bestyrelsen. Medlemmerne vælges for en 4-årig periode.

§ 5. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§ 5. Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvist fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg, såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde.

En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til bestyrelsen eller har modtaget sin opsigelse fra bestyrelsen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen.

KAPITEL 6

Forældrebestyrelsens opgaver

KAPITEL 6

Forældrebestyrelsens opgaver

- - - - - - -

§ 6. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. evt.: Institutionens leder indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted inden 8 dage efter valget af forældrerepræsentanter til bestyrelsen.

§ 6. Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen / kan hver forældre med valgret afgive en stemme . Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog kommunens godkendelse.

Fastansatte medarbejdere i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.

Medarbejdere i institutionen er ikke valgbare som forældrerepræsentanter.

Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, dvs. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.

§ 6. Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål, og de regler der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.

Indgåelse og ophævelse af aftalen mellem institutionen og Kommune samt indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning af den samlede bestyrelse.

Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for institutionens drift ved aftale mellem bestyrelsen og Kommune, jf. lov om social service § 9.

§ 6. Formanden og næstformanden vælges af og blandt forældrerepræsentanterne i forældrebestyrelsen.

KAPITEL 7

Lederens opgaver og ansvar

KAPITEL 7

Lederens opgaver og ansvar

§ 7, stk. 1

- - - - - - -

§ 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog § 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for dagtilbudene.

- - - - - - -

§ 7. Kommunen har fastsat en standardforretningsorden, som bestyrelsen kan følge. Bestyrelsen kan fastsætte en anden forretningsorden efter indhentet godkendelse hos kommunen.

§ 7. Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvist fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg, såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde.

En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til bestyrelsen eller har modtaget sin opsigelse fra bestyrelsen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen.

§ 7. Bestyrelsen afholder mindst antal møder årligt. Formanden indkalder til og leder møderne.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, er til stede.

Bestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig flertalsbeslutning (medmindre andet er bestemt). I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Lederen deltager i bestyrelsens møder som bestyrelsens sekretær / sagsbehandler.

I bestyrelsens møder deltager endvidere repræsentanter fra forældrebestyrelsen / repræsentanter for medarbejderne , jf. § 2.

Bestyrelsen beslutter, om der skal indkaldes relevante personer til møderne.

§ 7. Forældrebestyrelsen udarbejder i samarbejde med lederen institutionens virksomhedsplan.

Virksomhedsplanen skal/kan indeholde følgende punkter

- Overordnede pædagogiske mål

- Pædagogiske principper

- Handlingsplan for udmøntningen af de pædagogiske principper

- Mål og handlingsplan for forældresamarbejdet

- Principper for anvendelse af den afsatte budgetramme

Forældrebestyrelsen fastsætter virksomhedsplanens afsnit vedrørende

etc.

Forældrebestyrelsen orienteres om virksomhedsplanens punkter vedrørende

etc.

Forældrebestyrelsen har endvidere kompetence på følgende områder

etc.

Forældrebestyrelsen træffer beslutning om principper for anvendelse af det af kommunen udmeldte årlige rammebeløb. Rammebeløbet omfatter

etc.

Der kan overføres budgetmidler vedr.: .

Virksomhedsplanen udarbejdes i december / januar måned og gælder for et år ad gangen.

KAPITEL 8

Den kommunale dagpleje

KAPITEL 8

Den kommunale dagpleje

- - - - - - -

§ 8, stk. 1

- - - - - - -

§ 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.

- - - - - - -

Det overordnede ansvar - Fastlægger mål og rammer

Serviceloven præciserer

- at kommunen har det overordnede ansvar for dagtilbudene (§ 7), og

- at kommunen for dagtilbudene skal fastsætte mål og rammer (§ 8), som forældrebestyrelserne skal udøve deres arbejde indenfor. Bestemmelsen omfatter både kommunale og selvejende daginstitutioner og den kommunale dagpleje.

Forpligtelse for kommunen til at fastlægge mål og rammer betyder, at kommunen ikke skal detailstyre dagtilbudene, men i højere grad foretage mål- og rammestyring. Kommunen skal hermed som led i kommunens børnepolitik tage stilling til, hvilket overordnet formål dagtilbudsopholdet skal have for børnene i den tid, de er i dagtilbudet.

§ 8, stk. 2 - 5

- - - - - - -

§ 8, stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.

Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.

Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.

- - - - - - -

Lovens overordnede målsætning

Servicelovens § 8, stk. 2 - 5, udtrykker nogle overordnede forventninger til det arbejde, der finder sted i dagtilbudene. Ved fastlæggelse af kommunens målsætninger for dagtilbudene skal kommunen tage udgangspunkt heri.

Lokale mål og rammer

Mål og rammer er et meget væsentligt udgangspunkt for forældrebestyrelsernes arbejde. Det er derfor vigtigt, at kommunen formulerer de overordnede målsætningerne så klare og operationelle, at forældrebestyrelserne kan arbejde videre efter dem.

Det bør derfor også sikres, at de kommunale målsætninger er kendte af forældrebestyrelserne. Temadrøftelser i et bredere forum - mellem politikere, forvaltningsledere, forældrebestyrelser etc. - kan medvirke til en større indsigt i og opbakning til den kommunale målsætning på området.

4.2. Tilsyn

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudet og den måde, opgaverne udføres på (retssikkerhedslovens § 16).

4.3. Optagelse af børn

Kommunen træffer beslutning om optagelse af børn i dagtilbud. Optagelseskompetencen kan ikke overlades til en forældrebestyrelse, jf. § 13, stk. 4. Dette gælder også i tilfælde, hvor kommunen har delegeret optagelseskompetencen til kommunale dagtilbud eller selvejende daginstitutioner, jf. § 12, stk. 1.

4.4. Fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser

Kommunen har kompetencen til at tildele fripladser og fastsætte forældrebetalingen (§ 15). Se kapitel 4.8 om budgettering.

4.5. Ansættelse og afskedigelse af personale

Kommunen har kompetencen til at ansætte og afskedige personalet i kommunale dagtilbud. I selvejende daginstitutioner er det institutionsbestyrelsen, der har denne kompetence. Forældrebestyrelsen i daginstitutioner har indstillingsret vedrørende ansættelse af personale, men skal ikke inddrages i afskedigelsessager, se kapitel 6. Der er særlige regler for dagplejen, se kapitel 8.

Kommunen er ikke bundet af forældrebestyrelsens indstilling - hverken når det gælder ansættelse eller afskedigelse af personalet.

Kommunen kan som arbejdsgiver ikke delegere den endelige ansættelses- og afskedigelseskompetence til forældrebestyrelsen. Kommunen kan derimod som led i den almindelige delegationsadgang inden for den kommunale forvaltning delegere denne kompetence til lederen af en kommunal daginstitution.

4.6. Rammebevilling

Som minimum de børnerelaterede konti

Kommunen er forpligtet til at give en del af budgettet for kommunens daginstitutioner og dagpleje som et rammebeløb, jf. forældrebestyrelsens minimumskompetence. Denne ramme skal som minimum omfatte de børnerelaterede konti som fx udgifter til inventar, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forplejning og diverse udgifter vedrørende børnene. Budgetbeløb vedrørende lønudgifter, udgifter til vedligeholdelse (herunder driftsudgifter vedrørende de bygningsmæssige forhold), udgifter til kontorhold og udgifter til kursusvirksomhed for personalet skal ikke nødvendigvis delegeres til forældrebestyrelsen, men kommunen kan vælge at delegere disse områder helt eller delvist til forældrebestyrelsen. I kapitel 6 er minimums- og maksimumsrammen nærmere beskrevet.

Kommunen skal nærmere præcisere, hvilke budgetposter der er omfattet af rammebeløbet. Kommunen skal endvidere præcisere på hvilke områder og i hvilket omfang, der kan foretages overførsler af budgetmidler fra et kontoområde til et andet.

Kommunen kan - under iagttagelse af retningslinierne i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« - give mulighed for overførsel af over- og underskud fra et budgetår til et andet.

Kommunen skal ikke nødvendigvis delegere ens budgetrammer til alle forældrebestyrelser i kommunen. Nogle forældrebestyrelser i kommunen kan fx få tillagt et rammebeløb, som svarer til lovens minimumsbestemmelser, mens andre institutioner kan få tillagt fuld dispositionsfrihed over hele institutionens budget.

En sådan differentieret løsning vil hensigtsmæssigt kunne anvendes i de situationer, hvor der er behov for en gradvis delegering af kompetence i takt med de enkelte forældrebestyrelsers egne ønsker og behov.

4.7. Bevillings- og arbejdsgiverkompetence

Kommunen har den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence for de kommunale dagtilbud.

Arbejdsgiverkompetencen medfører bl.a., at kommunen har forpligtelsen til at forhandle med personalets faglige organisationer, hvor dette er påkrævet i henhold til overenskomster o.l.

Arbejdsgiverkompetencen kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen. Ved delegation af lønbudgettet med mulighed for at kunne overflytte budgetbeløb mellem lønkonti og andre konti må kommunen således være opmærksom på eventuelle begrænsninger i overenskomster, aftaler e.l., kommunen har indgået som arbejdsgiver for personalet.

4.8. Budgettering

Kommunen kan ikke delegere kompetencen til at fastsætte forældrebetalingen til forældrebestyrelsen.

For ophold i dagtilbud efter §§ 9 og 10 fastsætter kommunen forældrebetalingen for et regnskabsår ad gangen på baggrund af dagtilbudenes budgetter (§ 15, stk. 5). Da ejendomsudgifter ikke indgår i grundlaget for beregning af forældrebetalingen, skal kommunen sikre, at der ved budgetlægningen særskilt budgetteres med et beløb til ejendomsudgifter.

Det skal bemærkes, at selvom en forældrebestyrelse enten forud for budgetåret eller i løbet af dette beslutter at bruge mere eller mindre til ejendomsudgifter end budgetteret, så vil dette ikke kunne påvirke forældrebetalingen. Det er alene kommunens fastsatte budget, der kan lægges til grund for beregning af forældrebetalingen.

Af hensyn til gennemsigtigheden i budgetterne m.v. anbefales det, at kommunen budgetterer med en vis detaljeringsgrad. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der i såvel budgettet som i de månedlige regnskabsrapporter også anføres forældrebestyrelsens samlede disponible rammebeløb. I det omfang det samlede rammebeløb er opdelt til flere formål, bør anvendelsen inden for de enkelte formål fremgå. Ved flere »poser penge« bør summen af hver »pose penge« ligeledes fremgå (fx. en ramme til løn og en ramme til øvrige udgifter).

Der henvises i øvrigt til Indenrigsministeriets regler og retningslinier om kontering.

4.9. Styrelsesvedtægt

4.9.1. Kommunale dagtilbud

Kommunen fastsætter - efter indhentet udtalelse fra den enkelte forældrebestyrelse - en vedtægt for styrelsen af de kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje (§ 13, stk. 5).

Styrelsesvedtægten skal ikke nødvendigvis være ens for alle institutioner i kommunen eller for alle institutioner af samme kategori.

I forbindelse med fastsættelse af styrelsesvedtægter må der tages hensyn til kontinuiteten i bestyrelsen, ligesom der må tages højde for, om det er fx en vuggestue eller en 0-6 års institution med mindre hyppig udskiftning blandt forældre og børn.

Vedtægten for dagplejen må tilsvarende fastsættes under hensyn til dagplejens størrelse, organisering og eventuelle opdeling med flere forældrebestyrelser.

Når kommunen har udarbejdet eller ændret en styrelsesvedtægt, skal denne fremsendes til udtalelse hos forældrebestyrelsen, før den endeligt kan vedtages af kommunen.

Se endvidere kapitel 12 om styrelsesvedtægten.

4.9.2. Selvejende daginstitutioner

I selvejende daginstitutioner udarbejder den selvejende daginstitutions bestyrelse en vedtægt for den enkelte institution. Vedtægten udarbejdes efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen, når den to-strengede model anvendes. Vedtægten skal godkendes af kommunen. Vedtægter for selvejende daginstitutioner er nærmere omtalt i kapitel 9 og 12.

§ 8. Bestyrelsen udarbejder i samarbejde med lederen institutionens virksomhedsplan. Virksomhedsplanen skal/kan indeholde følgende punkter (fx)

- Overordnede pædagogiske mål

- Pædagogiske principper

- Handlingsplan for udmøntningen af de pædagogiske principper

- Mål og handlingsplan for forældresamarbejdet

- Principper for anvendelse af den afsatte budgetramme

Bestyrelsen fastsætter virksomhedsplanens afsnit vedrørende

etc.

Bestyrelsen orienteres om virksomhedsplanens punkter vedrørende

etc.

Forældrebestyrelsen har endvidere kompetence på følgende områder

etc.

Forældrebestyrelsen træffer beslutning om principper for anvendelse af det af kommunen udmeldte årlige rammebeløb. Rammebeløbet omfatter

etc.

Der kan overføres budgetmidler vedr.: .

Virksomhedsplanen udarbejdes i december / januar måned og gælder for et år ad gangen.

§ 8. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand (evt.: blandt forældre / organisation).

§ 8. Til at forpligte institutionen retligt over for trediemand kræves underskrift af den samlede bestyrelse / bestyrelsens formand og i dennes varige forfald, næstformand sammen med et andet bestyrelsesmedlem eller med institutionens leder .

§ 8. Forældrebestyrelsen afholder mindst antal møder årligt. Formanden indkalder til og leder møderne.

Forældrebestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, er til stede.

Forældrebestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Lederen deltager i bestyrelsens møder som bestyrelsens sekretær / sagsbehandler.

KAPITEL 9

Forældrebestyrelser i

KAPITEL 9

Forældrebestyrelser i

selvejende daginstitutioner

En selvejende daginstitution er en selvstændig juridisk enhed, der organiseres med en institutionsbestyrelse med folkevalgte repræsentanter, men ikke nødvendigvis forældreflertal. I mange bestyrelser er typisk repræsentanter for en forening, organisation e.l., der har deltaget aktivt i institutionens etablering.

Særlig status

Selvejende daginstitutioner adskiller sig fra kommunale daginstitutioner ved, at de drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger styrelsen af institutionen i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom. Herunder kan det indgå, at institutionen drives ud fra et bestemt idegrundlag / livssyn. Der skal indgås en aftale (tidligere: driftsoverenskomst) mellem den selvejende institutions bestyrelse og den kommune, institutionen er beliggende i (§ 9).

Forvaltningsloven og offentlighedsloven

Selvejende daginstitutioner, der indgår aftale med kommunen, er en del af den offentlige forvaltning i relation til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse m.v. finder anvendelse i forhold til borgerne.

Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, reguleres tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og de selvejende daginstitutioner af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32. Der gælder således de samme regler for kommunale daginstitutioner og selvejende daginstitutioner med hensyn til videregivelse og indhentelse af oplysninger. Der henvises til Socialministeriets vejledningen om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit 4.2 om tavshedspligt og afsnit 4.8. Private, der udfører opgaver efter aftale med en kommune eller amtskommune, skal overholde forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Pr. 1. juli 1998 gælder der således efter § 43, stk. 3, i retssikkerhedsloven de samme regler for videregivelse og indhentelse af oplysninger uanset hvordan det dagtilbud, forældre har fået deres barn optaget i, er organiseret.

Bestyrelsens kompetence

Bestyrelsesrepræsentanter i selvejende daginstitutioner har en videre kompetence end forældrebestyrelsesmedlemmer i kommunale daginstitutioner. De har således både arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar, herunder betinget dispositionsret over institutionens formue. Organisationen / foreningen ejer i mange tilfælde de lokaler, som institutionen er beliggende i.

- - - - - - -

§ 9. Der kan kun træffes beslutninger og handles på forældrebestyrelsens vegne i møder.

§ 9. Bestyrelsen udarbejder i samarbejde med lederen institutionens virksomhedsplan. Virksomhedsplanen skal/kan indeholde følgende punkter

- Overordnede pædagogiske mål

- Pædagogiske principper

- Handlingsplan for udmøntningen af de pædagogiske principper

- Mål og handlingsplan for forældresamarbejdet

- Principper for anvendelse af den afsatte budgetramme

Bestyrelsen fastsætter virksomhedsplanens afsnit vedrørende

etc.

Bestyrelsen orienteres om virksomhedsplanens punkter vedrørende

etc.

Der kan overføres budgetmidler vedr.: .

Virksomhedsplanen udarbejdes i december / januar måned og gælder for et år ad gangen.

§ 9. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af Kommunes godkendte budget.

Ansættelse og afskedigelse af lederen kan kun ske efter Kommunes forudgående godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillinger tage forbehold herom.

§ 9. Der kan kun træffes beslutninger og handles på forældrebestyrelsens vegne i møder.

KAPITEL 10

Særlige daginstitutioner

KAPITEL 10

Særlige daginstitutioner

- - - - - - -

§ 10. Forældrebestyrelsen kan beslutte at afholde et møde eller en del deraf for lukkede døre. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne.

§ 10. Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål, og de regler der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.

Indgåelse og ophævelse af aftalen mellem institutionen og Kommune samt indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning af antal / den samlede bestyrelse .

Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for institutionens drift ved aftale mellem bestyrelsen og Kommune, jf. lov om social service § 9.

§ 10. Institutionen hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens gældsforpligtelser.

Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige ansvarsregler.

Ved institutionens nedlæggelse skal dens formue med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse af Kommune anvendes til et tilsvarende socialt formål.

§ 10. Forældrebestyrelsen kan beslutte at afholde et møde eller en del deraf for lukkede døre.

Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne.

KAPITEL 11

Fællesbestyrelser

KAPITEL 11

Fællesbestyrelser

Kombination mellem daginstitution / dagpleje eller kombination mellem to institutioner

Lokal tilpasning

Nogle kommuner har en struktur, hvor den kommunale dagpleje er tilknyttet en eller flere institutioner. Der vil derfor kunne være behov for at etablere en fælles bestyrelse for en institution og den kommunale dagpleje eller en afgrænset del af den kommunale dagpleje.

Daginstitution og dagplejen samarbejder

Reglerne om forældrebestyrelser er fastsat som rammebestemmelser, der giver muligheder for at tilpasse forældrebestyrelserne til de lokale forhold i kommunen. Loven forhindrer derfor ikke, at forældrebestyrelserne i en kommune afspejler en dagtilbudsstruktur, hvor daginstitution og dagpleje er tæt knyttet sammen. Der er således mulighed for at oprette en fælles bestyrelse eller et tæt samarbejde mellem to bestyrelser. Hvis der oprettes en fælles bestyrelse for en daginstitution og dagplejen, må bestyrelsen dog i sit arbejde tage udgangspunkt i, at der er forskel på de spørgsmål, som bestyrelsen kan tage stilling til i henholdsvis en daginstitution og den kommunale dagpleje. Forhold i de enkelte dagplejehjem, godkendelse af dagplejehjem og ansættelse af dagplejere, kan således aldrig blive et anliggende for forældrebestyrelsen - heller ikke for en fælles forældrebestyrelse mellem daginstitution og dagpleje.

Flere daginstitutioner samarbejder

Der vil endvidere kunne forekomme situationer, hvor det skønnes hensigtsmæssigt at oprette en fælles bestyrelse for to eller flere daginstitutioner. Det gælder fx i de situationer, hvor flere selvstændige institutioner med hver sin leder er beliggende i samme bygning - fx en vuggestue og en børnehave - og hvor der er en tæt forbindelse mellem de to institutioner ved fx automatisk overflytning fra den ene institution til den anden.

Kombinerede institutioner

Ved kombination af en almindelig daginstitution efter § 9 og en særlig daginstitution efter § 16 kan der oprettes en fællesbestyrelse, jf. kapitel 10.1.

Forudsætter forældreønske

Oprettelse af en fælles bestyrelse for to eller flere daginstitutioner forudsætter, at det er et klart forældreønske. Kommunen kan således ikke alene træffe beslutning om en fælles bestyrelse uden at sikre, at det også er et udpræget ønske fra forældreside. Dette skyldes, at reglerne om forældrebestyrelser giver forældrene en ret til, at der oprettes en forældrebestyrelse ved hver enkelt kommunal og selvejende daginstitution. Kommunen og den selvejende daginstitutions bestyrelse har derfor en pligt til at opfylde bestemmelsen.

Oprettelse af en fælles bestyrelse må således ikke stille forældrene ringere, end hvis der havde været tale om to selvstændige bestyrelser.

Ved udarbejdelsen af styrelsesvedtægten for en fælles bestyrelse må det sikres, at der formuleres mulighed for en deling i selvstændige bestyrelser, hvis dette senere ønskes af forældregruppen.

§ 11. Denne vedtægt er godkendt af Kommune.

Ændring kan kun foretages af kommunen efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelsen.

Kommunen kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelse og kommunen er enige herom.

Vedtaget på bestyrelsesmødet den .

Vedtægterne træder i kraft pr. .

Bestyrelsens formand / Institutionens leder

Der skal tages stilling til indholdet i ved udarbejdelse af vedtægt.

§ 11. Bestyrelsen afholder mindst antal møder årligt. Formanden indkalder til og leder møderne.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, er til stede.

Bestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig flertalsbeslutning (medmindre andet er bestemt). I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Afgørelse vedrørende ansættelse af leder / ændring af institutionens formål / (andet) kræver tilslutning af mindst antal medlemmer / hele bestyrelsen .

Lederen deltager i bestyrelsens møder som bestyrelsens sekretær / sagsbehandler.

§ 11. Ændringer af vedtægterne kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og godkendelse af Kommune.

Vedtaget på bestyrelsesmødet den .

Vedtægterne træder i kraft pr. .

Det tilføjes, at der i henhold til § 9 i lov om social service er indgået aftale med virkning fra den med Kommune.

Bestyrelsens formand / Institutionens leder

Der skal tages stilling til indholdet i ved indgåelse af vedtægten.

--- o 0 o ----

Tillæg til vedtægt af for

institutionens navn

Vedtægt for forældrebestyrelsen

§ 11. Denne vedtægt er godkendt af Kommune som tillæg til vedtægt af for institutionsbestyrelsen.

Ændring kan kun foretages af institutionsbestyrelsen efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelsen. Evt. ændring skal godkendes af kommunen.

Institutionsbestyrelsen kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelse og institutionsbestyrelse er enige herom.

Vedtaget på bestyrelsesmødet den .

Vedtægterne træder i kraft pr. .

Bestyrelsens formand / Institutionens leder

Der skal tages stilling til indholdet i ved udarbejdelse af vedtægten.

KAPITEL 12

Styrelsesvedtægt

KAPITEL 12

Styrelsesvedtægt

- - - - - - -

§ 12. Til at forpligte institutionen retligt over for trediemand kræves underskrift af den samlede bestyrelse eller af bestyrelsens formand og i dennes varige forfald, næstformand sammen med et andet bestyrelsesmedlem eller med institutionens leder.

KAPITEL 13

Uenighed mellem

KAPITEL 13

Uenighed mellem

forældrebestyrelse og kommune / amtskommune

Ikke klageregler

Der er ikke i tilknytning til reglerne om forældrebestyrelser fastsat nogen retlig adgang til at klage over forældrebestyrelsens eller lederens beslutninger, jf. dog kapitel 7 om forelæggelse af ulovlige beslutninger for kommunen / amtskommunen. Dette betyder, at uenigheder herom som udgangspunkt må løses lokalt gennem dialog mellem parterne.

Reglerne om forældrebestyrelser tager sit udgangspunkt i bestyrelsen som et samarbejdsforum og ikke en boksering! Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan opstå uenigheder mellem forældrebestyrelse og leder eller mellem forældrebestyrelsen og de øvrige forældre eller kommunen / amtskommunen.

Kommunen skal generelt ved tilrettelæggelsen af bestyrelsernes arbejde være opmærksom på rammerne for arbejdet, herunder at kommunen / amtskommunen fortsat har det overordnede ansvar for, at dagtilbudene er både pædagogiske, sociale og pasningsmæssige tilbud for alle børn i kommunen.

Amtskommunen må tilsvarende være opmærksom på sit overordnede ansvar for de særlige dagtilbud, herunder på at de varetager de særlige behandlingsmæssige opgaver.

På den anden side må kommunen / amtskommunen være opmærksom på, at intentionerne med reglerne om forældrebestyrelser er, at kommunen / amtskommunen ikke skal detailstyre på enkeltsager, men i højere grad mål- og rammestyre. Kommunen / amtskommunen må endvidere være opmærksom på sin egen rolle og undgå at komme til at sidde som overdommer på en række områder, hvor den fulde kompetence er delegeret til forældrebestyrelsen. Kommunen / amtskommunen bør alene forholde sig til egentlige fortolkningsmæssige uoverensstemmelser.

Opstår der konflikter vedrørende forældrebestyrelsernes arbejde, er det vigtigt at være opmærksom på, om uenigheden vedrører forældrebestyrelsens selvstændige kompetence (minimumskompetencen) eller den delegerede kompetence (maksimumskompetencen).

Beslutninger inden for den lovsikrede kompetence

Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, der hører ind under forældrebestyrelsens lovsikrede kompetence (minimumskompetencen), kan kommunen / amtskommunen udtale sig om beslutningens lovlighed, men kommunen / amtskommunen kan ikke tilsidesætte eller pålægge forældrebestyrelsen at ændre en sådan beslutning. Dette følger af, at forældrebestyrelsen ikke er underlagt kommunens / amtskommunens instruktionsbeføjelse, når beslutningerne træffes inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence.

Kommunen / amtskommunen kan imidlertid som led i sin vejledning over for forældrebestyrelsen henstille, at en beslutning ændres.

Beslutninger inden for den delegerede kompetence

Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, forældrebestyrelsen har truffet inden for den delegerede kompetence, kan kommunen / amtskommunen ændre, ophæve eller standse beslutningen i medfør af instruktionsbeføjelsen. Kommunen / amtskommunen har desuden mulighed for at trække delegationen tilbage.

Kommunen / amtskommunen har mulighed for at gribe ind over for forældrebestyrelsens beslutninger på det delegerede område, både hvis den finder, at beslutningerne er ulovlige, og hvis den finder, at beslutningerne er uhensigtsmæssige eller i strid med kommunens / amtskommunens overordnede udmøntning af politikken på dagtilbudsområdet (se kapitel 6.3).

Afklaring af konflikter

Kommunen / amtskommunen må som led i udøvelse af det overordnede ansvar for dagtilbudsområdet søge at medvirke til en afklaring af konflikter.

Kommunen / amtskommunen må således antages at have en vejledningsforpligtelse over for forældrebestyrelsen, herunder i spørgsmål om vedtagne principper holder sig inden for mål og rammer (overordnede retningslinier).

Kan der ikke opnås enighed i spørgsmålet om forældrebestyrelsens arbejdsområde / kompetence, kan forældrebestyrelsen eventuelt bede de kommunale tilsynsmyndigheder om at vurdere lovligheden af kommunens / amtskommunens beslutninger. I sidste instans må konflikter afgøres af domstolene.

§ 13, stk. 1. Ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagtilbudene skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

- - - - - - -

Bestyrelsens sammensætning

Kommunen fastlægger antallet af forældre- og medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud (§ 13, stk. 1). Bestyrelsen kan herudover have andre medlemmer, jf. nedenfor. Af hensyn til eventuelle afstemninger bør den samlede forældrebestyrelse have et ulige antal medlemmer.

Kommunen kan beslutte, at et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. En sådan udpegning bør dog kun ske i det omfang, forældrebestyrelsen anmoder om det.

Flertal af forældrevalgte repræsentanter

Der skal være et flertal af forældre i bestyrelsen. Der behøver ikke at være lige mange bestyrelsesmedlemmer i alle forældrebestyrelser i kommunen. Antallet af medlemmer bør afspejle dagtilbudenes størrelse. Der bør som maksimum være 7 forældrevalgte medlemmer i bestyrelsen.

Børn med særlige behov

I de daginstitutioner, som er normeret til at modtage en særlig gruppe børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, bør denne gruppes forældre være repræsenteret i bestyrelsen for at tilgodese disse børn og familiers særlige behov. Kommunerne opfordres derfor til at tage hensyn hertil ved udarbejdelse af styrelsesvedtægten for en sådan institution. De samme hensyn gør sig gældende, hvis en almindelig daginstitution drives sammen med en særlig daginstitutionsafdeling efter § 16, og der ikke er oprettet en forældrebestyrelse for denne afdeling, jf. kapitel 10.

Medarbejderrepræsentation

Ud over de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer skal medarbejderne være repræsenteret i forældrebestyrelsen.

Der er ikke krav om et bestemt antal medarbejderrepræsentanter.

Det normale forudsættes at være, at der indgår to medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der kan være flere medarbejderrepræsentanter i meget store dagtilbud, og man kan nøjes med en repræsentant i meget små dagtilbud. Hermed kan der ved sammensætningen af forældrebestyrelsen tages hensyn til de meget store forskelle, der er fra dagtilbud til dagtilbud, herunder også fx atypiske institutioner med filialer eller satellitter tilknyttet.

Medarbejderrepræsentanter vælges af og blandt medarbejderne i dagtilbudet.

Lederen kan ikke vælges

Lederen betragtes ikke i denne sammenhæng som medarbejder og kan derfor hverken vælges eller deltage i valget af medarbejderrepræsentanter.

Souschefen indgår i ledelsen

Souschefen vil som udgangspunkt indgå i ledelsen af institutionen og hermed i varetagelse af ledelsesopgaver. Der er således både mulighed og formodning for, at souschefer tillægges hel eller delvis selvstændig varetagelse af ledelsesopgaver på linie med lederen. Dette indebærer, at souschefens stilling kan være omfattet af § 13, stk. 3, og dermed også at kommunen både efter en konkret vurdering og generelt kan beslutte, at souschefer i kommunale daginstitutioner på grund af ledelsesopgaver ikke kan vælges som medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser.

Andre repræsentanter

Kommunen kan af egen drift eller efter anmodning fra den enkelte forældrebestyrelse beslutte, at der skal sidde andre end forældre og medarbejdere i bestyrelsen. Det er ikke i serviceloven fastlagt, hvem disse »andre« kan eller skal være, blot kan det ikke være institutionens leder på grund af dennes særlige rolle. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for, at et særligt tæt samarbejde i et lokalområde, fx mellem daginstitution og dagpleje eller med en forening, kan afspejle sig i forældrebestyrelsens sammensætning.

5.2. Valg af forældrerepræsentanter

Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt forældre til børn i det pågældende dagtilbud. Det bør af styrelsesvedtægten fremgå

- hvornår valget finder sted,

- hvornår valgperioden påbegyndes og varigheden heraf,

- om nogle forældre vælges i lige år og andre i ulige år,

- hvor længe et forældrevalgt bestyrelsesmedlem kan fortsætte i bestyrelsen efter barnets udmeldelse af det pågældende dagtilbud,

- antallet af suppleanter og hvorvidt disse skal være personlige eller ej,

- hvordan antallet af stemmeberettigede opgøres, fx om hvert barn udløser to stemmer eller andet.

Hvem betragtes som forældre

Ved forældre forstås de personer, der på valgets tidspunkt har del i forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i dagtilbudet.

Kommunen kan tillægge personer, der har den faktiske omsorg for barnet, valgret og valgbarhed som forældre. Herved forstås fx

- personer, som har et barn boende hos sig i døgnpleje efter bestemmelserne i serviceloven,

- personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaveren og barnet (det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden over barnet ikke ved aftale er delt mellem forældrene),

- ugifte fædre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet.

Der kan ikke tildeles valgret til 3 eller 4 personer på grundlag af samme barn.

5.3.Valg af medarbejderrepræsentanter

Alle fastansatte medarbejdere

Valg af medarbejdernes repræsentanter til forældrebestyrelsen foretages af og blandt medarbejderne i dagtilbudet. Ved medarbejdere forstås i denne sammenhæng alle fastansatte medarbejdere i dagtilbudet bortset fra lederen. Se kapitel 5.1 om souschefens stilling i relation til valg til forældrebestyrelsen.

Undgå dobbeltrolle

En fastansat medarbejder i et dagtilbud, som samtidig er forælder til et barn i dagtilbudet, kan ikke være valgbar som både forældre- og medarbejderrepræsentant. Valgbarheden som forældrerepræsentant bør i disse tilfælde vige under hensyn til personens arbejdsmæssige tilknytning til dagtilbudet. De pågældende medarbejdere er ikke afskåret fra at have stemmeret ved valg til en forældrebestyrelse som både forældre og medarbejdere. Det kan anbefales, at spørgsmålet om valgbarhed afklares gennem styrelsesvedtægten.

Spørgsmålet om antallet af medarbejderrepræsentanter er beskrevet i kapitel 5.1.

Det bør af styrelsesvedtægten fremgå

- hvornår valget finder sted,

- hvornår valgperioden påbegyndes, og hvor længe den løber,

- om fx en medarbejderrepræsentant vælges i lige år og en anden i ulige år,

- om antallet af suppleanter der skal vælges, og om disse er personlige suppleanter eller ej,

- om medarbejderrepræsentanterne har stemmeret eller ej.

Hvis en medarbejderrepræsentants ansættelsesforhold ophører, udtræder den pågældende medarbejder af bestyrelsen senest ved ansættelsesforholdets ophør. Der kan imidlertid være situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at indsætte suppleanten i bestyrelsen allerede fra det tidspunkt, den pågældende medarbejder har afleveret eller modtaget sin opsigelse. Skal dette være tilfældet, bør det fremgå af styrelsesvedtægten.

5.4. Forretningsorden / møder

Ud over styrelsesvedtægten bør der udarbejdes en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. Forældrebestyrelsen kan udarbejde forretningsorden, eventuelt efter vejledende forslag fra kommunen. En forretningsorden skal medvirke til at skabe klarhed over, hvordan bestyrelsen skal forholde sig i udøvelsen af sit arbejde.

Forretningsordenen kan fx klargøre følgende

- hvilken procedure skal følges for indkaldelse til bestyrelsesmøder og med hvilket varsel, skal der indkaldes,

- kan der stemmes ved fuldmagt, eller kræver afstemning deltagelse i møderne,

- skal der afholdes et minimum af møder årligt, eller er det efter behov,

- hvornår er bestyrelsen beslutningsdygtig,

- hvilken afstemningsprocedure,

- hvordan konstituerer bestyrelsen sig,

- skrives der referat eller beslutningsprotokol af bestyrelsens møder, og skal disse i givet fald være tilgængelige for andre end bestyrelsen og lederen,

- holdes bestyrelsens møder eller dele heraf for lukkede døre eller ej.

5.5. Offentlighed

Retningslinier - ikke enkeltsager

Som udgangspunkt er det forældrebestyrelsens opgave at fastlægge retningslinier for dagtilbudets arbejde og for anvendelse af en budgetramme og ikke at behandle enkeltsager. Da disse retningslinier i høj grad har interesse for alle forældrene i dagtilbudet, må det være et tilsvarende udgangspunkt, at man tilrettelægger en stor åbenhed omkring forældrebestyrelsens arbejde og de referater, der afspejler forældrebestyrelsens møder og beslutninger.

Information om forældrebestyrelsens arbejde

Den enkelte forældrebestyrelse tager stilling til, på hvilken måde forældre og medarbejdere i dagtilbudet sikres høj grad af information om bestyrelsens arbejde.

Mødereferater af forældrebestyrelsernes møder er som udgangspunkt interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7. Det gælder dog ikke, hvis referaterne er videregivet fra forældrebestyrelsen til udenforstående. Det gælder heller ikke, hvis referaterne omfattes af offentlighedslovens § 8, fx fordi de alene gengiver indholdet af forældrenes endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse. I det omfang, der af referaterne fremgår personlige oplysninger, er disse ikke underlagt offentlighed, jf. offentlighedslovens § 12.

5.6. Tavshedspligt og underretningspligt

Forvaltningslovens regler om tavshedspligt

Efter forvaltningslovens § 27 har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, når der er tale om oplysninger, der efter loven er betegnet som fortrolige, eller det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Der kan fx være tale om enkeltpersoners interesse i, at oplysninger om deres personlige, herunder økonomiske forhold, beskyttes.

Medlemmer af forældrebestyrelser skal som udgangspunkt ikke beskæftige sig med enkeltpersoners private forhold, fortrolige oplysninger o.l., der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. Der kan alligevel opstå situationer, hvor bestyrelsens medlemmer bliver bekendt med forhold, der indebærer, at tavshedspligten skal overholdes.

Forældre, der er medlemmer af en forældrebestyrelse, og personale i såvel kommunale som selvejende daginstitutioner samt i den kommunale dagpleje er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Hvis der uberettiget videregives oplysninger, kan der være tale om brud på tavshedspligten. Dette kan være strafbart efter straffelovens § 152.

Underretningspligt

Forældrebestyrelsens medlemmer er omfattet af bestemmelserne om underretningspligt, jf. § 35, og Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Se bilag 5.

Selvom forældrebestyrelserne ikke skal beskæftige sig med enkeltsager, kan det ske, at medlemmerne i forbindelse med varetagelse af arbejdet bliver bekendt med, at et barn har behov for særlig støtte.

Forældrerepræsentanter har i sådanne tilfælde pligt til at underrette kommunen. Den konkrete sag kan ikke tages op i forældrebestyrelsen.

Dialogvejledningen

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældre - gennemgang af reglerne om tavshedspligt. Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet. I vejledningen beskrives reglerne om tavshedspligt, underretningspligt og de begrænsninger, muligheder og pligter, der følger heraf.

5.7. Borgerligt ombud, udbetaling af diæter

Ikke borgerligt ombud

Det er ikke et borgerligt ombud at sidde i en forældrebestyrelse i dagtilbud. Da reglerne om valg til forældrebestyrelserne ikke følger reglerne for kommunale valg, er der ikke nogen forpligtelse til at lade sig stille op til en forældrebestyrelse eller regler om, at man ikke kan trække sig ud af bestyrelsen igen. Kommunen eller den selvejende daginstitutions bestyrelse kan heller ikke fastsætte sådanne regler i styrelsesvedtægten.

Ikke diæter

Reglerne om forældrebestyrelser rummer ikke hjemmel til at udbetale diæter til medlemmerne af forældrebestyrelsen eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Der er heller ikke efter den kommunale styrelseslov hjemmel for kommunen til at fastsætte diæter for deltagelse i en forældrebestyrelses møder.

For medarbejderrepræsentanter kan spørgsmålet om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste e.l. være aftalt ved overenskomst.

§ 13, stk. 2. Forældrebestyrelsen i daginstitutionen fastsætter principper for institutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt institution inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen. Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer.

- - - - - - -

Den lovsikrede kompetence

Forældrebestyrelserne i kommunale dagtilbud har efter § 13, stk. 2, en selvstændig kompetence.

Kommunen kan herudover helt eller delvist delegere yderligere kompetence vedrørende det enkelte kommunale dagtilbud til forældrebestyrelserne. Grænserne for, hvilken kompetence forældrebestyrelserne kan tillægges, er fastlagt i § 13, stk. 4, for kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje.

I det omfang der er særlige bestemmelser for selvejende daginstitutioner, fremgår disse af kapitel 9.

6.1. Minimumskompetencen

3 kompetenceområder

Mimumskompetencen i dagplejen er beskrevet i kapitel 8.

Forældrebestyrelserne i daginstitutioner skal have indflydelse på følgende områder

- Principperne for daginstitutionens arbejde

- Principperne for anvendelsen af en budgetramme

- Indstillingsret til kommunen i forbindelse med ansættelse af personale.

Disse tre området udgør forældrebestyrelsernes minimumskompetence.

6.1.1. Principperne for daginstitutionens arbejde

Forældrebestyrelserne skal have indflydelse på principperne for daginstitutionens arbejde. Forældrebestyrelsen er hermed med til at fastlægge institutionens målsætning.

Hvad er et princip

Et princip kan i denne forbindelse defineres som en ramme, der giver mulighed for forskellige handlinger.

Følgende eksempler giver en illustration af, hvilke områder forældrebestyrelsen skal fastlægge retningslinier for

- Principper for de pædagogiske aktiviteter i institutionen.

Principperne skal respektere såvel institutionens som kommunens målsætning.

Fx: Institutionen skal tilbyde børnene aktiviteter, som fortrinsvis kan foregå udendørs, og som fremmer en bevidsthed om at passe på naturen.

Eller børnene skal tilbydes aktiviteter, som styrker deres motoriske udvikling, fx svømning, boldleg eller andre sportslege.

Eller der skal lægges vægt på at udvikle børnenes kreative sider, fx gennem maling, tegning, musik m.v.

- Principper for de pædagogiske metoder, som anvendes i institutionen.

Fx: Personalet skal tage udgangspunkt i børnenes behov og ønsker.

Eller personalet skal så vidt muligt og under hensyn til børnenes alder inddrage dem i planlægningen.

- Principper for samarbejde mellem daginstitutionen og samtlige forældre.

Fx: Hvordan tilrettelægges forældresamarbejdet bedst, ønsker man forældremøder med oplæg fra andre faglige grupper (sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog etc.).

Hvordan skal forældremøderne tilrettelægges?

- Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed.

- Samarbejde med andre.

Kan der i fællesskab med andre institutioner skabes nogle bedre rammer og flere aktiviteter for børnene, eller kan dette ske sammen med lokalområdets foreninger m.v. i øvrigt?

Hvilke muligheder er der for at »åbne« institutionen - enten for at andre kan bruge den, eller for at institutionen bruger »omverdenen«?

- Normer for forplejning, inventar og rengøring.

Hvis børnene får kost i institutionen, skal den så være fx grøn eller økologisk - og skal de selv medbringe frugt?

Hvilke typer legetøj skal der til, for at de pædagogiske principper kan opfyldes?

- Forældrenes egen medvirken i daginstitutionens hverdag.

Er der i forældregruppen nogle ressourcer, man kan bruge i hverdagen? Hvilke krav og ønsker har man til en sådan deltagelse?

- Personalets sammensætning.

Hvilke forskellige kvalifikationer ønsker man, personalet skal have til at kunne fremme de pædagogiske principper og til at kunne gennemføre retningslinierne for aktiviteterne?

Ovennævnte eksempler er ikke en udtømmende opremsning af, hvad forældrebestyrelserne skal have indflydelse på, men angiver hvilken type retningslinier, forældrebestyrelsen skal fastlægge.

Forældrebestyrelsens opgave er at fastlægge retningslinierne - ikke at træffe de daglige konkrete beslutninger, der udmønter principperne. Retningslinierne skal holde sig inden for de af kommunen fastlagte mål og rammer. Der henvises i øvrigt til kapitel 7 om lederens opgaver.

6.1.2. Principper for anvendelsen af en budgetramme

En pose penge

Kommunen forpligtes med reglerne om forældrebestyrelser til at give en del af budgettet for hvert enkelt dagtilbud som en økonomisk ramme (en pose penge).

Budgetrammen skal som minimum indeholde det beløb, som dagtilbudene har som »rådighedsbeløb« eller »øvrige driftsudgifter« udover lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger. Det indebærer, at forældrebestyrelsen skal vedtage principperne for anvendelsen af de beløb, der vedrører fx forplejning, legetøj, materialer, inventar, koloni og diverse udgifter, der har med børn at gøre.

Fordeling på flere formål

Konkret betyder det, at forældrebestyrelsen efter kommunens vedtagelse af budgettet skal godkende en fordeling af det tildelte rammebeløb. Lederen udarbejder - efter bestyrelsens anvisninger - et forslag, der angiver fordelingen og prioriteringen af de enkelte poster inden for den tildelte ramme. Fordelingen skal godkendes af forældrebestyrelsen.

Forældrebestyrelsen kan ligeledes blive inddraget i en budgetopfølgning, som fx kan foregå kvartalsvis.

Konkrete beslutninger om anvendelsen af budgettet hører ikke under forældrebestyrelsens kompetence. Det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens retningslinier ud i den konkrete budgetanvendelse.

6.1.3. Indstillingsretten

Forældrebestyrelsen har efter loven en indstillingsret over for kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen. Retten omfatter alt fastansat personale i institutionen inkl. lederen. Indstillingsretten betyder, at forældrebestyrelsen, hvis den ønsker det, over for kommunen konkret kan pege på en person med de kvalifikationer, man lægger vægt på ved de pædagogiske principper.

Ved tilrettelæggelsen af arbejdsgangen i forbindelse med ansættelse af personale, må man sikre, at forældrebestyrelsen rent faktisk får mulighed for at kunne foretage indstillingen, i det omfang den ønsker det, samtidig med at der sikres en rimelig smidig ansættelsesprocedure.

Det betyder, at tilrettelæggelsen kan ske på flere måder, fx

- en eller flere repræsentanter fra forældrebestyrelsen kan deltage i ansættelsessamtaler i institutionen

- ansættelsessamtaler sker både i institutionen og i forældrebestyrelsen

- institutionen forestår første ansættelsessamtale, hvorefter forældrebestyrelsen gennemfører samtaler med en mindre del af ansøgerfeltet

- forældrebestyrelsen overlader det udtrykkeligt til lederen og institutionen at gennemføre samtaler og foretage indstillingen til kommunen.

Der er således ikke nogen pligt til at foretage en indstilling fra forældrebestyrelsens side. Der kan også forekomme situationer, hvor forældrebestyrelse, leder og personale peger på forskellige ansøgere.

Kommunen er ikke forpligtet til at følge forældrebestyrelsens indstilling. Kompetencen til at foretage ansættelse (og afskedigelse) er hos kommunen og kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen, se kapitel 4.

Forældrebestyrelsen skal ikke inddrages i afskedigelsessager, men vil altid af egen drift kunne tage spørgsmål om afskedigelse op.

6.2. Maksimumskompetencen

- - - - - - -

§ 13, stk. 4. Kommunens beføjelser efter §§ 6, 10, 12 og 15 om tilsyn, godkendelse af dagplejehjem, afgørelse om optagelse, tildeling af fripladser og forældrebetaling samt de beføjelser, der følger af den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence, kan ikke overdrages til en forældrebestyrelse.

- - - - - - -

Mulighed for yderligere kompetence

Udover den kompetence, som forældræne har efter § 13, stk. 2, er der et råderum, hvor kommunen kan tillægge forældrebestyrelserne hel eller delvis kompetence. Udnyttes dette råderum fuldt ud, taler man om at kommunen tillægger forældrebestyrelserne maksimumskompetence.

Med afgrænsningen i § 13, stk. 4, er der taget stilling til, at der er nogle opgaver, som kommunen ikke kan overlade til en forældrebestyrelse. Se kapitel 4 om kommunens opgaver.

I forbindelse med at der tillægges forældrebestyrelserne yderligere kompetence må kommunen (og i selvejende daginstitutioner institutionsbestyrelsen) være opmærksom på bindinger i anden lovgivning, overenskomster m.m., som sætter grænser for eller påvirker adgangen hertil.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, at forældrebestyrelserne ikke skal have indsigt i enkeltpersoners private forhold. I selvejende daginstitutioner skal institutionsbestyrelsen på samme måde være opmærksom på dette.

Råderummet

Råderummet omfatter både spørgsmål vedrørende økonomi, personale og administration. Der kan fx være tale om følgende

- Rådighed over alle konti vedrørende daginstitutionen - dvs. løn, kurser, vikar, bygningsvedligeholdelse, øvrige udgifter som el, gas, vand og varme.

- Dispositionsfrihed inden for den tildelte ramme, herunder overførsel fra fx løn til drift og frihed i forhold til overførsel til næste budgetår af overskud / underskud (under hensyntagen til reglerne i Budget- og regnskabssystem for Kommuner og Amtskommuner).

- Administrative opgaver, fx lønudbetaling, opkrævning af forældrebetaling, bogføring m.v.

Dette giver fx mulighed for, at forældrebestyrelsen træffer beslutning om, hvordan et eventuelt administrationsbeløb kan anvendes i forbindelse med opkrævning af forældrebetaling, dvs. om man ønsker at lade et pengeinstitut, giro e.l. foretage opkrævningen. Det giver ikke forældrebestyrelsen ret til indsigt i familiers private forhold om fx familiers økonomiske eller pædagogiske friplads. Kommunen skal i sin delegation være opmærksom på dette forhold. Det betyder, at man ikke kan tillægge forældrebestyrelsen som sådan ret til selv at foretage opkrævningen.

- Fastlæggelse af den daglige åbningstid inden for de af kommunen fastlagte rammer. Det betyder, at kommunen kan give en forældrebestyrelse kompetence til at tilpasse den daglige åbningstid til det behov, der er i den konkrete institution. Fastlæggelsen skal ske inden for de rammer, som kommunen selv ville kunne træffe beslutning om og med respekt for aftaler om fx arbejdstid, kommunen har indgået som arbejdsgiver.

- Eksempel vedrørende ferielukning. Forældrebestyrelsen kan tillægges kompetence til at fastlægge en ferielukning for institutionen. Kommunen skal også her være opmærksom på rammerne for forældrebestyrelsens beslutning herom, idet kommunen fortsat er forpligtet til at tilbyde plads til de børn, der har behov for pasning ved en ferielukning. Der er intet til hinder for, at flere institutioner sammen kan tilrettelægge en smidig afvikling af ferieperioden, hvor fx en af institutionerne i et lokalområde holder åbent.

Kommunen skal i forbindelse med overdragelse af kompetence være opmærksom på, hvilke rammer den giver for forældrebestyrelsens kompetence, herunder at det fortsat er kommunens ansvar at leve op til den samlede forpligtelse efter § 7, stk. 1.

6.3. Konsekvenser af overdragelse af kompetence

Generelt gælder det, at overdragelse af kompetence (delegation) skal ske med en sådan klarhed og bestemthed, at der ikke er tvivl om, hvilke beføjelser der overlades, og hvem de overlades til. Den person eller det organ, der overlades kompetence til, må have de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at klare opgaverne, ligesom den, der overlader kompetence til andre, må udøve kontrol og tilsyn med, hvordan disse andre udfører opgaverne. Der er desuden adgang til, at den, der overdrager beføjelser til andre, kan udstede instrukser (vejlede) om udøvelsen af beføjelserne.

Handler på kommunens vegne

Når forældrebestyrelsen får kompetence eller opgaver overdraget af kommunen, betyder det, at den handler på kommunens vegne. Kommunen kan omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i lighed med mulighederne for at omgøre egne beslutninger. Kommunen kan endvidere, hvis den ønsker at gribe ind over for den måde, forældrebestyrelsen handler på, helt eller delvist tilbagekalde kompetencen med virkning for fremtiden.

Overdragelse af opgaver inden for eller uden for den kommunale forvaltning

Der er forskel på, om en kommune overdrager opgaver til en forældrebestyrelse eller til en institutionsleder. Institutionslederen i kommunale daginstitutioner er en del af den kommunale forvaltning og dermed direkte undergivet kommunens instruktionsbeføjelse. Det er forældrebestyrelsen ikke. Forældrebestyrelserne er således ikke forpligtet til at påtage sig kompetence udover den lovbestemte minimumskompetence.

Kommunen skal i forbindelse med fastlæggelsen af mål og rammer for daginstitutionerne tage stilling til, hvilken kompetence man vil overlade til forældrebestyrelserne.

Dialog om afgrænsningen

Det er intentionen med reglerne om forældrebestyrelser, at kommunen overlader størst mulig kompetence til forældrebestyrelserne i de kommunale dagtilbud, samt at forældre med børn i selvejende daginstitutioner sikres tilsvarende mulighed for indflydelse. Fastlæggelse af den kompetence, forældrebestyrelserne skal have, bør finde sted i dialog og samarbejde mellem kommunen / institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen for at undgå tvivl om, hvad overdragelsen af kompetence indebærer.

Omfanget af delegationen skal fremgå af styrelsesvedtægten - eller af tillæg til styrelsesvedtægten - for daginstitutionerne. Kommunen kan godt tillægge forskellig kompetence til de enkelte dagtilbud i kommunen. Hvis en forældrebestyrelse ikke ønsker at modtage yderligere kompetence, må styrelsesvedtægten tilpasses i overensstemmelse hermed.

Kommunen bør ikke i almindelighed gribe ind over for forældrebestyrelsens dispositioner, men må tage spørgsmålet op over for forældrebestyrelsen, hvis den handler i strid med de overordnede rammer og målsætninger, indgåede aftaler m.v.

Forældrebestyrelsen kan, uanset hvilken kompetence den er tillagt, udtale sig om og tage ethvert spørgsmål op over for kommunen.

6.4. Virksomhedsplaner

Det kan være hensigtsmæssigt, at oplæg eller indstilling vedrørende de pædagogiske principper udarbejdes af lederen af dagtilbudet - eller i hvert fald i tæt samarbejde med denne - og herefter udmøntes i en virksomhedsplan i samarbejde mellem lederen, medarbejdere og forældrebestyrelsen.

Forældrebestyrelsens beslutninger kan herved synliggøres og indgå i en sammenhæng med hele dagtilbudets virksomhed.

Virksomhedsplanen kan omfatte de fastlagte rammer for dagtilbudet fra alle tre parter i ledelsen af dagtilbudet

- Kommunens mål og rammer for kommunens dagtilbud.

- Forældrebestyrelsens beslutninger om pædagogiske principper og anvendelse af budgetramme.

- Lederens omsætning af principperne til en pædagogisk handleplan.

Samtidig kan virksomhedsplanen være et godt informationsredskab i dialogen og samarbejdet med de øvrige forældre og medarbejdere. Det er vigtigt, at forældrebestyrelsen ikke bliver et isoleret organ i dagtilbudets hverdag. Forældrebestyrelsen skal ikke erstatte det almindelige samarbejde med forældre og børn, som er forudsat i § 8, stk. 2, men supplere dette.

Hvilke formål skal virksomhedsplanen opfylde

Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke formål, man ønsker, at virksomhedsplanen skal opfylde

- Den kan bruges som dagtilbudets interne styringsredskab, således at målsætninger, aktiviteter og handleplaner m.v. er kendte og tilgængelige.

- Den kan bruges til at informere bredere eksternt i forhold til forældre og andre om dagtilbudets målsætninger og aktiviteter.

- Den kan bruges som tilbagemelding til det politiske niveau om dagtilbudets målsætning, fastlagte principper, aktiviteter og anvendelse af budgetrammen.

Evaluering

Virksomhedsplanen kan samtidig bruges i forbindelse med evaluering af dagtilbudets arbejde. Der vil typisk være behov for at tage en virksomhedsplan op en gang om året for at vurdere

- om man nåede de mål, man havde sat sig,

- om det var de rigtige metoder, der blev taget i brug, og

- om der er brug for at justere mål og metoder m.v.

Virksomhedsplanen bliver hermed også et godt udgangspunkt for videreudvikling af dagtilbudet.

En virksomhedsplan kan udarbejdes på mange måder og med forskelligt indhold. Der er ikke formkrav til en virksomhedsplan, medmindre man i kommunen ønsker at stille sådanne krav.

Virksomhedsplanerne kan både indeholde elementer, som hører under forældrebestyrelsens kompetence (fx principper for dagtilbudets arbejde) og elementer, som hører under lederens/medarbejdernes kompetence (konkrete aktiviteter, handleplaner og metoder). Udarbejdelse af planens forskellige dele (på forskellige niveauer) må derfor ske med inddragelse af de forskellige parter og i respekt for de enkelte parters kompetence.

Et samlende arbejdsredskab

En virksomhedsplan kan således være et arbejdsredskab, som kan medvirke til at sammenføje og konkretisere de forskellige elementer omkring forældrebestyrelsens arbejde.

§ 13, stk. 3.

- - - - - - -

§ 13, stk. 3. Dagtilbudets leder har den administrative og pædagogiske ledelse af tilbudet og er ansvarlig for tilbudets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen.

- - - - - - -

§ 13, stk. 2, 3. punktum. Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer.

- - - - - - -

Overordnede principper

Den kommunale dagpleje adskiller sig væsentligt fra daginstitutionsområdet ved at være opdelt i mange små enheder i form af de enkelte dagplejehjem, som hver især kan udforme det konkrete, pædagogiske arbejde i forhold til det enkelte barn i tæt samarbejde med forældrene i det enkelte hjem. Forældrebestyrelser i dagplejen har derfor alene indflydelse på de beslutninger, der vedrører de overordnede principper for dagplejens virksomhed.

Forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje må som følge heraf have en anden udformning end på daginstitutionsområdet. Dette kapitel beskriver de områder, hvor bestemmelserne om forældrebestyrelser i dagplejen adskiller sig fra daginstitutionsområdet. På øvrige områder gælder samme regler og vilkår som for forældrebestyrelser ved kommunale institutioner.

8.1. Kommunens opgaver

Kommunens opgaver i forhold til forældrebestyrelser, som er beskrevet i kapitel 4, gælder også for den kommunale dagpleje.

En eller flere forældrebestyrelser

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at vælge, om man ønsker at etablere en forældrebestyrelse for hele kommunen, eller om man vil etablere flere forældrebestyrelser, der fx følger en geografisk distriktopdeling i kommunen.

En budgetramme

Kommunen skal yde en del af budgettet for dagplejen som et rammebeløb. Hvis kommunen vælger at opdele dagplejen i flere forældrebestyrelser, er det en forudsætning, at rammebeløbet opdeles således, at hver forældrebestyrelse får sit eget budget.

Delegationsbegrænsning

Kommunen kan ikke delegere kompetencen til at godkende dagplejehjem til forældrebestyrelsen og heller ikke give forældrebestyrelsen indstillingsret i forbindelse med ansættelse / afskedigelse af dagplejere.

Styrelsesvedtægt

Kommunen skal udarbejde en styrelsesvedtægt for dagplejen.

8.2. Formelle regler

Sammensætning af bestyrelsen

Kommunen fastlægger antallet af medlemmer i forældrebestyrelsen. Der skal være et flertal af forældre i bestyrelsen. Desuden skal medarbejderne i dagplejen være repræsenteret i bestyrelsen. Som udgangspunkt vælges to medarbejderrepræsentanter, men kommunen kan beslutte, at der skal vælges flere eller færre medarbejderrepræsentanter under hensyn til dagplejens størrelse og struktur.

Kommunen fastlægger, om medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Medarbejderrepræsentanter vælges af og blandt medarbejdere i dagplejen. Ved medarbejdere forstås fastansatte dagplejere og dagplejepædagoger, bortset fra dagplejelederen.

Der kan også vælges »andre« repræsentanter til forældrebestyrelsen (se kapitel 5.1).

8.3. Forældrebestyrelsens opgaver

8.3.1. Minimumskompetencen

To kompetenceområder

Forældrebestyrelsens minimumskompetence er fastlagt i § 13, stk. 2, 3. punktum. Forældrebestyrelsen skal have indflydelse på følgende områder

- De overordnede principper for dagplejens arbejde.

- Principper for anvendelse af en budgetramme.

Forældrebestyrelsen i dagplejen har ikke indflydelse på de forhold i det enkelte dagplejehjem eller i de enkelte dagplejeforhold, som er et typisk anliggende mellem det enkelte forældrepar og dagplejeren. Disse forhold beror fortsat på en dialog mellem den enkelte dagplejer og familien.

Overordnede principper for dagplejens arbejde

Med de overordnede principper menes de retningslinier, der omfatter alle dagplejehjem. Gennem de overordnede retningslinier fastlægges et fælles udgangspunkt for arbejdet i dagplejen. Retningslinierne omfatter fx

- hvad lægges der vægt på i samarbejdet mellem forældre og dagpleje

- tilrettelæggelse af legestuevirksomhed og fælles arrangementer

- hvilke typer aktiviteter skal prioriteres

- retningslinier for gæstedagpleje (dispositionspleje)

- generel information til og fra forældre

- samarbejde med daginstitutioner og med lokalområdet.

Uden for forældrebestyrelsens kompetence

Som eksempler på opgaver, som falder uden for forældrebestyrelsens kompetence, men som hører under den enkelte dagplejers tilrettelæggelse af det daglige arbejde, kan nævnes

- indholdet af konkrete aktiviteter i dagplejehjemmet

- dagsrytmen

- arbejdet ud fra forældrenes konkrete ønsker

- arbejdet ud fra det enkelte barns individuelle behov.

Principper for anvendelse af en budgetramme

Forældrebestyrelsen skal fastlægge principper for anvendelsen af den børnerelaterede del af budgettet, som dagplejen har til rådighed, dvs. budgettet til bleer, udflugter, beskæftigelsesmaterialer, udstyr m.v.

8.3.2. Maksimumskompetencen

Mulighed for yderligere kompetence

Kommunen kan vælge at delegere en videre kompetence til forældrebestyrelsen end den lovsikrede kompetence. Grænsen for, hvilken kompetence kommunen kan tillægge en forældrebestyrelse, er fastlagt i § 13, stk. 4.

Som eksempler på, hvad kommunen kan delegere, kan nævnes

- indstillingsret i forbindelse med ansættelse af lederen og evt. andre tilsynsførende ved den kommunale dagpleje

- fuld dispositionsfrihed over hele den kommunale dagplejes budget, herunder løn m.v.

Den fulde dispositionsret over budgettet vil imidlertid ofte være begrænset af, at lønudgifter i den kommunale dagpleje alt overvejende følger børnenormeringen. Hvis en kommune ønsker at tillægge en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje fuld dispositionsfrihed over hele budgettet, vil det derfor som oftest være nødvendigt at fastsætte visse krav, som fx at børnenormeringen skal overholdes set som et gennemsnit for hele budgettet.

8.4. Lederens opgaver og ansvar

Dagplejelederens ansvar og opgaver i relation til forældrebestyrelserne svarer til ansvar og opgaver for institutionsledere (se kapitel 7). Dagplejelederen er således ansvarlig både over for forældrebestyrelsen og kommunen vedrørende dagplejens arbejde, jf. § 13, stk. 3.

Hvis en kommune beslutter at oprette flere forældrebestyrelser for den kommunale dagpleje, kan dagplejepædagoger varetage dagplejelederens opgaver i forhold til bestyrelserne på vegne af denne.

Dagplejelederens ansvar over for bestyrelsen er således

- at iværksætte de fremadrettede processer vedrørende udarbejdelse af principper og prioriteringer i et aktivt samspil med bestyrelsen

- at sikre at de af forældrebestyrelsen trufne beslutninger vedrørende prioriteringer og budget føres ud i praksis

- at fungere som sekretær/sagsbehandler i møderne dvs. forberede og forelægge spørgsmål for bestyrelsen

- at sikre den nødvendige information og dialog om forældrebestyrelsens arbejde dels i forhold til forældrekredsen og dels i forhold til medarbejderne.

8.5. Virksomhedsplaner

På samme måde som for daginstitutioner kan virksomhedsplaner være et nyttigt redskab som udgangspunkt for information, dialog, udvikling m.v. Se kapitel 6.4.

§13, stk. 5. Kommunen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud.

§ 13. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af Kommunes godkendte budget.

Ansættelse og afskedigelse af lederen kan kun ske efter Kommunes forudgående godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillinger tage forbehold herom.

KAPITEL 14

Ikrafttrædelsesbestemmelser

KAPITEL 14

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Vejledningen træder i kraft den 1. juli 1998.

Samtidig bortfalder Socialministeriets vejledning af 9. november 1995 om forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje for børn.

Socialministeriet, den 4. marts 1998

KAREN JESPERSEN

/ Birgitte Olesen

Bilag 1 (* 1)

Bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

§ 14, stk. 3.

- - - - - - -

§ 14, stk. 3. Lederen af den selvejende daginstitution har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for forældrebestyrelsen og for bestyrelsen for den selvejende institution.

- - - - - - -

Udgangspunkt i kommunale daginstitutioner

Dette kapitel beskriver forholdene i kommunale daginstitutioner. I det omfang der gør sig særlige forhold gældende for den kommunale dagpleje og selvejende daginstitutioner, er dette beskrevet i henholdsvis kapitel 8 og 9.

Det daglige arbejde og de fremadrettede processer

Beslutninger, der vedrører den pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen, træffes af lederen af daginstitutionen, ligesom det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens beslutninger ud i praksis. Lederen har således det administrative og pædagogiske ansvar for daginstitutionens virke og forestår den daglige drift af institutionen. Det er samtidig lederens opgave at iværksætte de fremadrettede processer vedrørende mål, prioritering m.m. i samspil med forældrebestyrelsen i udviklingen af daginstitutionen.

Økonomiske dispositioner

Når forældrebestyrelsen har truffet beslutninger om principperne for de pædagogiske aktiviteter, herunder hvilke typer af aktiviteter der skal prioriteres, og de hermed afledte følger for anvendelsen af budgettet, hører de konkrete indkøb og beslutninger om budgettets anvendelse under den daglige drift og er institutionslederens ansvar.

Personaleledelse

Institutionslederen er kommunens stedlige repræsentant, og har derfor ansvaret for den daglige personaleledelse.

Placeringen af den enkelte medarbejders arbejdstid hører under lederens ansvars- og kompetenceområde. En forældrebestyrelses beslutninger om fx forældresamarbejdet eller samarbejde imellem flere daginstitutioner og samarbejde med lokalområdet, må derfor ske i tæt samarbejde med lederen, som har ansvaret for at placere og tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid, så forældrebestyrelsens retningslinier kan føres ud i livet.

Sekretær for forældrebestyrelsen

Lederen forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens »sekretær« eller sagsbehandler og som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder. Med sekretær / sagsbehandlerfunktionen menes der, at det er lederens ansvar at forberede sagerne og forelægge spørgsmål for bestyrelsen, herunder at belyse punkterne på en sådan måde, at bestyrelsen har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning på det foreliggende grundlag. Det vil endvidere være naturligt, at dagsordenen udarbejdes af formanden for forældrebestyrelsen i samarbejde med lederen, og at lederen forestår udsendelse af dagsorden og referat. Derimod er der intet til hinder for, at det er et medlem af bestyrelsen og ikke lederen, der tager referat af bestyrelsens møder.

Underlagt kommunens arbejdsgiverkompetence

Den kommunalt ansatte leder er undergivet kommunens instruktionsbeføjelse og skal som sådan handle i overensstemmelse med kommunens anvisninger. Da lederen er kommunens stedlige repræsentant, medfører det, at lederen til enhver tid har ansvaret for driften af institutionen og for de indmeldte børn i institutionen.

Sikre overholdelse af retningslinier

Lederen står som garant for, at der ikke udføres ulovlige beslutninger i daginstitutionen. Heri ligger, at lederen skal sige fra over for forældrebestyrelsen og underrette kommunen om direkte ulovligheder. Hvis forældrebestyrelsen træffer en beslutning, som går ud over minimumskompetencen, og som efter lederens opfattelse er i direkte strid med lovgivningen, de af kommunen fastsatte mål og rammer, gældende overenskomster e.l. (fx pålægger lederen at overskride budgettet), bør lederen orientere forældrebestyrelsen om sin opfattelse og undlade at udføre bestyrelsens beslutning.

Kommunen kan vejlede og instruere

Hvis forældrebestyrelsen ikke er enig med lederen, kan bestyrelsen eller lederen rejse spørgsmålet over for kommunen. Hvis kommunen finder, at institutionslederen har vurderet forkert, må den give lederen pålæg om at udføre forældrebestyrelsens beslutning.

Der vil endvidere kunne opstå den situation, hvor lederen vurderer, at en beslutning er lovlig, men hvor der i bestyrelsen rejses tvivl om lovligheden af beslutningen. Et sådant tvivlsspørgsmål vil kunne rejses over for kommunen. Hvis kommunen finder, at bestyrelsens beslutning er klart ulovlig, må den give institutionslederen pålæg om at undlade at udføre forældrebestyrelsens beslutning. Se endvidere kapitel 13 om måder at løse uenigheder på.

§ 14. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunen.

Stk. 2. I selvejende daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, skal det fastlægges i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 3. Lederen af den selvejende daginstitution har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for forældrebestyrelsen og for bestyrelsen for den selvejende institution.

- - - - - - -

Forældrebestyrelse medmindre forældreflertal i institutionsbestyrelsen

I selvejende daginstitutioner efter § 9 skal der være en bestyrelse med et flertal af valgte forældre (§ 14, stk. 1, 1. punktum).

Det betyder, at der skal etableres en forældrebestyrelse, medmindre den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.

Ligesom for de kommunale dagtilbud er der tale om en rammebestemmelse for forældreindflydelsen. Det giver mulighed for at udforme vedtægterne under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte selvejende daginstitution.

Dette kapitel beskriver de områder, hvor bestemmelserne om forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner adskiller sig fra bestemmelserne for de kommunale institutioner.

9.1. Kommunens opgaver

Kommunen indgår aftale

Kommunen indgår aftale med bestyrelsen for selvejende daginstitutioner. Aftalen skal bl.a. indeholde bestemmelse om, at institutionen står til rådighed for det offentlige, og at kommunen betaler institutionens driftsomkostninger. Kommunen skal som bevillingsmyndighed godkende institutionens budget og regnskab.

Kommunen skal desuden godkende institutionens vedtægt. Kommunens opgave i denne forbindelse er at sikre, at vedtægten er i overensstemmelse med kommunens målsætning for dagtilbudsområdet og med gældende lovgivning.

Begrænset adgang til delegation af beføjelser til at træffe afgørelser

Kommunen kan delegere optagelseskompetencen til den enkelte selvejende daginstitution, jf. § 12, stk. 1. Der er ikke herudover adgang til at overlade afgørelsesbeføjelser til selvejende daginstitutioner. Den generelle hjemmel efter bistandslovens § 9, stk. 2, hvorefter kommunen før 1. juli 1998 kunne overlade beføjelser til at træffe afgørelser til en selvejende institution, i det omfang beføjelserne var knyttet til administrationen og driften af institutionen, er ikke opretholdt i serviceloven.

Hvis kommunen efter den tidligere regel i bistandslovens § 9, stk. 2, har delegeret beføjelser til selvejende institutioner kan disse bevares, jf. retssikkerhedslovens § 89, stk. 6.

9.2. Principper for forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner

Respekt for livsholdning og værdigrundlag

Reglerne om forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner bygger på en respekt for de særlige forhold, der gennem årene har været tradition for i danske selvejende daginstitutioner. I selvejende daginstitutioner har der ofte været et stærkt folkeligt engagement, der udspringer af en særlig livsholdning eller værdigrundlag.

Styrelsen af de selvejende daginstitutioner må være afbalanceret mellem det frivillige engagement og de aktuelle forældre i institutionen. Frivillige organisationer, der driver en selvejende daginstitution, udfylder en vigtig rolle inden for dagtilbudsområdet, samtidig med at et flertal af forældre - på lige fod med forældre i kommunale institutioner - har del i kompetencen, fx med hensyn til fastsættelse af principper for institutionens arbejde.

Forældreindflydelse som i kommunale institutioner

Forældre med børn i selvejende daginstitution er gennem bestemmelserne i § 14 sikret indflydelse på deres barns dagtilbud på samme måde som i kommunale daginstitutioner. Der skal således i hver selvstændige daginstitution være en bestyrelse med et flertal af valgte forældre. En bestyrelseskonstruktion, der indskrænker forældrenes indflydelse i den enkelte institution, forudsætter, at dette er et udtalt ønske blandt forældrene. Der er hermed en parallel til det, der gælder for kommunale institutioner. Se kapitel 11 om fællesbestyrelser.

9.3. Modeller forældreindflydelse

To modeller

Der er fastsat 2 modeller for, hvordan forældrene sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældrene har i kommunale institutioner, på en måde der samtidig sikrer respekt for de frivillige organisationers livsholdning / idegrundlag i de selvejende daginstitutioner.

9.3.1. Den en-strengede model: En bestyrelse med forældreflertal

Den indbyrdes relation mellem parterne i ledelsen af den en-strengede model kan beskrives således

Denne model indebærer, at der er en bestyrelse for hele institutionen. Forældrene skal efter vedtægten have flertal i denne bestyrelse og være medlemmer af bestyrelsen på lige fod med de øvrige medlemmer (se nedenfor om kompetence).

Forældreflertal

Den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Forældrene vælges af og blandt forældre til børn i institutionen.

Der er ikke i øvrigt lovgivningsmæssige krav til, hvordan bestyrelsen skal være sammensat. Der kan således være andre medlemmer af bestyrelsen end forældre og organisationsrepræsentanter. Der kan ikke ændres ved kravet om, at forældrene skal have flertal i bestyrelsen.

Hvis der ikke er flertal af forældre i bestyrelsen, skal der etableres en særskilt forældrebestyrelse, dvs. den to- strengede model.

Medarbejder'repræsentanter

For så vidt angår medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen er der særlige forhold, der gør sig gældende i den selvejende institutions bestyrelse. Her tænkes på den videre kompetence i form af arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar for bestyrelsesmedlemmerne.

Der er ikke nogen ret eller pligt for medarbejderne til at være medlem af bestyrelsen. På samme måde som i kommunale institutioner er det imidlertid vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne involveres i udarbejdelsen af bl.a. de principper, der har betydning for det pædagogiske arbejde i daginstitutionen.

På denne baggrund er det en forudsætning for valget af denne model, at lederen og repræsentanter for medarbejderne deltager i den selvejende daginstitutions bestyrelses møder.

Hvis medarbejderne ikke er medlemmer af bestyrelsen, må der tages stilling til, hvordan medarbejderne på anden måde inddrages i bestyrelsens arbejde, herunder for at sikre medarbejdernes deltagelse i fastlæggelsen af de pædagogiske principper for virksomheden.

Det vil være hensigtsmæssigt, at tilrettelæggelsen af den form, hvorunder medarbejderne inddrages i bestyrelsernes arbejde, herunder beslutning om, hvorvidt de skal være medlemmer af bestyrelsen, sker i dialog mellem medarbejderne og institutionsbestyrelsen. Herved kan begge parters ønsker tilgodeses i videst muligt omfang.

Spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderrepræsentanterne er medlemmer af den selvejende institutions bestyrelse, fastlægges i vedtægten for institutionen. Det samme gør spørgsmålet om medarbejdernes stemmeret i bestyrelsen.

Den fulde kompetence

Ved denne model får forældreflertallet som udgangspunkt del i hele kompetencen i den selvejende institutions bestyrelse, dvs. også arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar.

Det kan eventuelt gennem vedtægten fastlægges, at visse spørgsmål kræver enighed eller kvalificeret flertal i bestyrelsen.

Kvalificeret flertal

Kvalificeret flertal står i modsætning til almindeligt flertal. Ved kvalificeret flertal forstås, at der i bestyrelsen fx skal være 7 ud af 9 medlemmer, der stemmer for en sag, for at den er vedtaget - hvor der ved almindeligt flertal blot kræves 5 ud af 9 medlemmers tilslutning.

Krav om kvalificeret flertal eller enighed om visse spørgsmål skal være fastsat i vedtægten, hvis man i bestyrelsen ønsker at kunne gøre brug af dette middel, ligesom det skal fremgå, hvilket antal medlemmer - evt. hvilke bestemte medlemmer, der udgør det kvalificerede flertal.

Kvalificeret flertal eller enighed kan fx være fastsat i spørgsmål vedrørende

- institutionens overordnede idegrundlag / livssyn,

- institutionens formueforhold,

- ansættelse og afskedigelse af leder / personale,

- vedtægtsændringer.

Med en sådan bestemmelse kan der helt eller delvis sikres en mindretalsbeskyttelse til organisationen / foreningen i spørgsmål, der typisk må anses for at være grundlæggende for institutionen.

Minimumskompetencen

Der kan ikke i vedtægten fastlægges krav om enighed eller kvalificeret flertal for så vidt angår beslutninger vedrørende principperne for daginstitutionens arbejde, og principperne for anvendelse af en budgetramme.

Disse spørgsmål hører under forældrebestyrelsernes minimumskompetence og kan ikke gennem vedtægterne fratages forældreflertallet. Hermed sikres det, at forældre med børn i selvejende institutioner har samme minimumskompetence som forældre med børn i kommunale institutioner. Se kapitel 6 om minimumskompetencen.

9.3.2. Den to-strengede model: Institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse

To bestyrelser

Hvis institutionsbestyrelsen ikke ønsker, der skal være flertal af valgte forældre i institutionsbestyrelsen, skal styrelsen af den selvejende institution deles op i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Der bliver hermed 2 bestyrelser i institutionen - med hver sin kompetence.

Ved valg af denne model skal institutionsbestyrelsen på nogle områder dele kompetencen med en forældrebestyrelse, der har samme kompetence og sammensætning, som forældrebestyrelser i kommunale institutioner.

Den indbyrdes relation mellem parterne i ledelsen af den to-strengede model kan beskrives således

Forældrebestyrelsens sammensætning

Forældrebestyrelsen skal som udgangspunkt være sammensat på samme måde, som i kommunale institutioner. Det betyder, at der i denne forældrebestyrelse skal være

- flertal af valgte forældre og

- repræsentanter for medarbejderne.

Der kan også være andre medlemmer af forældrebestyrelsen, men der kan ikke ændres ved kravet om, at der skal være et flertal af forældre.

Mulighed for fællesbestyrelse

Hvis flere selvejende institutioner har en fælles bestyrelse, skal der som udgangspunkt være en forældrebestyrelse i den enkelte institution. Der kan dog efter samme retningslinier som i kommunale institutioner være fælles forældrebestyrelser, se kapitel 11. Bestyrelsen bør kunne dokumentere, at etablering af eventuel fællesbestyrelse er i overensstemmelse med et bredt forældreønske.

Institutionsbestyrelsens sammensætning

Der stilles ikke lovgivningsmæssige krav til sammensætningen af institutionsbestyrelsen, når den to- strengede model vælges.

Medarbejdernes indflydelse

Der er ikke med bestemmelserne om forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner tiltænkt nogen reduktion i medarbejdernes indflydelse i den selvejende daginstitutions bestyrelse eller i deres muligheder for efter hidtil gældende praksis at deltage i institutionsbestyrelsens møder.

Det er institutionsbestyrelsen, der gennem vedtægten fastlægger sammensætningen af henholdsvis forældrebestyrelse og institutionsbestyrelse.

Delt kompetence

Ved denne model med 2 adskilte bestyrelser er det vigtigt, at kompetencen mellem de to organer er så skarpt adskilt som muligt.

Udgangspunktet for fordelingen af kompetencen er, at forældrebestyrelsen som minimum har samme kompetence, som forældrebestyrelserne i kommunale institutioner.

Minimumskompetencen

Forældrebestyrelsen skal således som minimum have indflydelse på

- Principperne for daginstitutionens arbejde.

- Principperne for anvendelse af en budgetramme.

- Indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.

Yderligere opgaver med visse begrænsninger

Institutionsbestyrelsen kan overlade yderligere opgaver til forældrebestyrelsen. Det gælder dog ikke for opgaver, som institutionsbestyrelsen har fået overdraget af kommunen efter aftale, medmindre det fremgår af aftalen, at det skal være muligt, se kapitel 9.1. Der gælder samme begrænsning for selvejende daginstitutioner, om at visse beføjelser ikke kan overdrages til en forældrebestyrelse, som gælder for kommunale daginstitutioner, se kapitel 6.2.

Institutionsbestyrelsens kompetence

Institutionsbestyrelsen har de samme beføjelser, som den selvejende institutions bestyrelse normalt har, bortset fra den kompetence, der ligger hos forældrebestyrelsen.

Institutionsbestyrelsen har således den overordnede kompetence vedrørende institutionen. Den fastlægger herunder institutionens formål og idegrundlag, som forældrebestyrelsen skal fastlægge principperne inden for rammerne af. Institutionsbestyrelsen har endvidere arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar for institutionen.

Forældrebestyrelsen udøver sin kompetence inden for de rammer, der er fastlagt af institutionsbestyrelsen.

Lederens kompetence

Lederen træffer administrative dispositioner inden for bestyrelsens beslutninger og forestår den daglige drift. Lederen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af institutionens drift herunder det pædagogiske arbejde under hensyn til de principper, der besluttes af en forældrebestyrelse og under hensyn til institutionens formål og idegrundlag.

Lederen er ansvarlig over for både institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Til sammenligning er lederen i kommunale daginstitutioner ansvarlig over for kommunen og forældrebestyrelsen.

Eksempel på kompetencefordeling

Et eksempel på kompetencefordeling i fx en menighedsinstitution kan beskrives således i den to- strengede model

Institutionsbestyrelsen fastlægger institutionens formål, fx at den drives ud fra en kristen etik og næstekærlighed og bygger på Folkekirkens idegrundlag.

Forældrebestyrelsen fastlægger inden for dette værdigrundlag principperne for institutionens arbejde, fx hvordan fremmes næstekærligheden, principper for samarbejdet med kirken, for det pædagogiske arbejde og for budgettet.

Lederen af institutionen fastlægger hvilke konkrete handlinger, der udmønter forældrebestyrelsens principper, fx deltagelse i forskellige gudstjenester, hvordan man i dagligdagen hjælper hinanden og hvilke eventyr / historier, der læses for at fremme de pædagogiske principper.

Klar kompetenceafgrænsning

Ved valget af den to-strengede model må institutionsbestyrelsen være opmærksom på, at der skal være »plads« til et yderligere organ i styrelsen af institutionen med deraf følgende større mulighed for konflikt om kompetenceafgrænsningen mellem de forskellige parter. Disse konflikter kan formentlig i nogen grad begrænses, i det omfang det fra starten defineres, hvilke »kerneområder« der varetages af henholdsvis institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Fortsat dialog mellem de to bestyrelser vil være en afgørende forudsætning for, at denne model bliver en succes.

Kan være medlem af både institutions- og forældrebestyrelse

Der er intet til hinder for, at der er personsammenfald fx af forældrerepræsentanter i henholdsvis forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen, dvs. at samme repræsentant sidder i begge bestyrelser.

9.4. Vedtægten

Institutionsbestyrelsen fastlægger vedtægten

Det påhviler den selvejende institutions bestyrelse at sørge for, at vedtægten for institutionen udformes i overensstemmelse med ovenstående. Det er den enkelte institutions bestyrelse, der inden for lovens rammer fastlægger, hvilken model man ønsker.

Det følger således, at vedtægten som minimum i forhold til bestemmelserne om forældreindflydelse skal indeholde bestemmelse om følgende

- Hvorvidt der skal være forældreflertal i institutionsbestyrelsen, eller man vil opdele bestyrelsen i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse

- Hvordan sammensætningen skal være, (herunder skal der tages stilling til medarbejderrepræsentanter i institutionsbestyrelsen)

- Skal medarbejderne have stemmeret?

- Skal der stilles krav om kvalificeret flertal i visse spørgsmål og med hvor mange stemmers overvægt?

- Kræver visse spørgsmål enighed i bestyrelsen?

Kommunen skal godkende vedtægten

Vedtægten skal godkendes af kommunen som fortsat grundlag for aftalen med den pågældende institution. Det påhviler kommunen at påse, at vedtægten er i overensstemmelse med reglerne på området, herunder at vedtægten sikrer forældrene den indflydelse, der er fastsat i loven. Kommunen kan ikke pålægge den selvejende institution at vælge en bestemt af de to bestyrelsesmodeller.

Institutionsbestyrelsen indhenter udtalelse fra forældrebestyrelsen (når den to-strengede model vælges) om vedtægten / ændringer i vedtægten.

§ 14, stk. 1, 3. punktum. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunen.

- - - - - - -

Ved de enkelte kommunale og amtskommunale dagtilbud skal regler for styrelsen af dagtilbudet fremgå af en styrelsesvedtægt.

I dette kapitel gennemgås bestemmelserne i relation til kommunale dagtilbud oprettet efter §§ 9 og 10. Der gælder tilsvarende bestemmelser for de særlige daginstitutioner oprettet efter § 16, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Se bilag 1.

12.1. Vedtagelse og ændring

Kommunen / den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder forslag til styrelsesvedtægt for henholdsvis kommunale og selvejende dagtilbud. Forud for den endelige vedtagelse af styrelsesvedtægten, skal denne fremsendes til forældrebestyrelsen til udtalelse.

Nye institutioner

Når der oprettes en ny institution, skal der ligeledes udarbejdes en styrelsesvedtægt. I en sådan situation, vil der imidlertid hverken være et forældreråd eller en bestyrelse, som kan udtale sig før en endelig vedtagelse af styrelsesvedtægten.

Kommunen / institutionsbestyrelsen må sikre, at også forældrebestyrelser for nyoprettede institutioner får mulighed for at udtale sig vedrørende styrelsesvedtægten for den pågældende institution. Dette kan fx sikres ved følgende fremgangsmåde

Kommunen / institutionsbestyrelsen udarbejder en midlertidig styrelsesvedtægt. Hvis der i kommunen eksisterer et tværgående organ for forældresamarbejdet, vil dette organ fx kunne høres omkring den midlertidige styrelsesvedtægt. Når der herefter er valgt en forældrebestyrelse ved en nyoprettet institution, bør denne have lejlighed til at udtale sig, før den endelige styrelsesvedtægt for institutionen vedtages.

En foreløbig styrelsesvedtægt ved en nyoprettet institution bør give fleksible muligheder for en hurtig ændring. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis den foreløbige styrelsesvedtægt inden en vis frist skal godkendes af forældrebestyrelsen.

12.2. Formkrav

Ingen formkrav

Der er ingen specielle formkrav til en styrelsesvedtægt. Den kan udformes efter de lokale behov og ønsker. Der er dog visse krav til indholdet af styrelsesvedtægten.

12.3. Indhold

Vedtægten skal sikre klarhed

Der er ikke i serviceloven direkte krav til indholdet i en styrelsesvedtægt. Det vil imidlertid ikke være muligt at sikre tilstrækkelig klarhed om en forældrebestyrelses arbejde, hvis ikke styrelsesvedtægten indeholder visse elementer.

Forslag til styrelsesvedtægt

Kommunalbestyrelserne / institutionsbestyrelserne opfordres til nøje at vurdere egne behov for udformningen af styrelsesvedtægter. Som bilag til denne vejledning er optrykt forslag til styrelsesvedtægt for kommunale og selvejende daginstitutioner. Der er alene tale om forslag til styrelsesvedtægt, idet det, der vil være hensigtsmæssigt for den ene institution eller kommune, ikke nødvendigvis vil være hensigtsmæssigt for andre. Nedenfor er anført eksempler på, hvad en styrelsesvedtægt kan indeholde.

- Kommunens fastsættelse af mål for det / de pågældende dagtilbud. Ved selvejende daginstitutioner tillige institutionens formål eller idegrundlag m.v.

- Rammer for institutionens / dagplejens arbejde, som kommunen har fastsat.

- Budgetrammens omfang, og om der er tale om en eller flere »poser penge« (fx en ramme til løn og en anden ramme til øvrige udgifter).

- I hvilket omfang bestyrelsen kan disponere over ekstraordinære ikke-budgetterede indtægter.

- Arbejdsgangen i forbindelse med indstillingsretten vedrørende personalet. Ved den kommunale dagpleje bør det af styrelsesvedtægten fremgå, om forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelse af lederen og eventuelt øvrige tilsynsførende ved den kommunale dagpleje.

- Omfanget af og afgrænsningen af forældrebestyrelsens kompetence herunder omfanget af og rammerne for delegation.

- Forældrebestyrelsens størrelse: antallet af forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter samt eventuelle andre medlemmer af bestyrelsen.

- Hvem der er omfattet af valgret og valgbarhed.

- Inden for hvilken periode valg til bestyrelsen finder sted.

- Valgperiodens start og varighed, herunder om nogle bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år og andre i ulige år.

- Beslutningsprocedure.

- Hvordan konstitueringen finder sted - vælges formanden fx direkte på forældremødet, eller konstituerer bestyrelsen sig selv, og skal der vælges en næstformand.

- Hvor mange suppleanter skal der vælges, og er disse i givet fald personlige eller ej. Dette gælder såvel forældrerepræsentanter som medarbejderrepræsentanter og eventuelt øvrige bestyrelsesmedlemmer.

- Eventuel godkendelse af forretningsorden.

- Bestemmelser om hvornår en forælder skal udtræde af bestyrelsen, hvis barnet forlader institutionen, og hvornår en medarbejderrepræsentant skal udtræde af bestyrelsen i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør.

- I hvilket omfang der er mulighed for overflytning mellem flere »poser penge« og/eller overflytning af over- /underskud fra et budgetår til et andet.

- Har bestyrelsen mulighed for selv at fastlægge, i hvilket regi opkrævningen af forældrebetalingen skal finde sted?

- Afstemningsprocedure ved valg af forældrebestyrelse.

- Har medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen stemmeret eller ej?

- Eventuelle bindinger eller begrænsninger som følge af forhandlinger vedrørende rammer for overførsel mellem lønkonti og andre konti bør fremgå - enten ved at forhandlingsresultatet nævnes i styrelsesvedtægten, eller med en henvisning i styrelsesvedtægten til andre relevante bestemmelser.

- Endelig bør det af styrelsesvedtægten fremgå, med hvilket varsel den kan ændres. Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem ændring af styrelsesvedtægten i de situationer, hvor den siddende bestyrelse og kommunen / institutionsbestyrelsen er enige om ændringerne og de situationer, hvor man ikke er enige om ændringerne. I de først nævnte situationer vil det ikke være hensigtsmæssigt at være bundet af et langt opsigelsesvarsel, hvis begge parter ønsker en hurtig ændring af styrelsesvedtægten.

- Hvordan udøver bestyrelsen sit arbejde? Udøves arbejdet i møder, således at beslutninger alene kan træffes på bestyrelsesmøder, eller skal et bestemt antal medlemmer kunne handle på bestyrelsens vegne?

Kan henvise til forretningsorden

Kommunalbestyrelserne / institutionsbestyrelserne må ved udformningen af vedtægten også overveje, om det vil være mest hensigtsmæssigt, at nogle af punkterne alene nævnes i vedtægten med henvisning til bilag eller forretningsordenen, fx punktet om kommunens mål og rammer, det nærmere indhold i virksomhedsplanen og bestemmelser om valg og valgbarhed. Hermed vil det ikke være nødvendigt at ændre hele vedtægten, hvis der fx besluttes ændringer af mål og rammer.

§ 14. Institutionen hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens gældsforpligtelser.

Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige ansvarsregler.

Ved institutionens nedlæggelse skal dens formue med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse af Kommune anvendes til et tilsvarende socialt formål.

§ 15. Ændringer af vedtægterne kræver tilslutning af antal/alle bestyrelsens medlemmer og godkendelse af

Kommune.

Vedtaget på bestyrelsesmødet den .

Vedtægterne træder i kraft pr. .

Det tilføjes, at der i henhold til § 9 i lov om social service er indgået aftale med virkning fra den med Kommune.

Bestyrelsens formand / Institutionens leder

Der skal tages stilling til indholdet i ved udarbejdelse af vedtægt.

§ 16. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. § 7.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, af en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår aftale med.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

- - - - - - -

Et supplement til de kommunale dagtilbud

De særlige dagtilbud udgør et supplement til de kommunale dagtilbud, i det omfang det kommunale dagtilbud ikke kan tilgodese barnets behov for støtte, behandling m.v. som følge af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Særlig støtte og behandling

De særlige dagtilbud skal udover, hvad der fremgår af formålsbestemmelsen for kommunale dagtilbud til børn, jf. kapitel 4.1, give særlig støtte, behandling m.v. til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Små institutioner og kombinerede institutioner

Blandt de særlige daginstitutioner er der en række små institutioner, og nogle institutioner er oprettet som særlige daginstitutionsafdelinger i tilknytning til en almindelig daginstitution efter § 9 og med en fælles leder.

Dette kan få betydning for muligheden for at oprette en forældrebestyrelse.

Bekendtgørelse om forældrebestyrelser

Efter § 16, stk. 3, fastsætter socialministeren bestemmelser om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud. Bestemmelserne er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Se bilag 1.

Bestemmelserne tager i vid udstrækning udgangspunkt i de gældende regler for forældrebestyrelser i dagtilbud på det kommunale område. I det følgende omtales de særlige forhold, som gør sig gældende ved de særlige daginstitutioner under amtskommunerne.

10.1. Krav om forældrebestyrelse

Gælder for alle amtskommunale særlige daginstitutioner

Ved alle amtskommunale særlige daginstitutioner til børn efter § 16 skal der oprettes en forældrebestyrelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Bestemmelsen gælder tilsvarende for særlige daginstitutioner, der drives af en kommune efter aftale med amtskommunen (§ 16, stk. 2). Der er særlige regler for selvejende særlige daginstitutioner (kapitel 10.6).

Fællesbestyrelse

Amtskommunen er ikke forpligtet til at oprette en særskilt forældrebestyrelse for en særlig daginstitution, hvis forældre med børn i den særlige daginstitution er sikret forældreindflydelse gennem repræsentation i en fællesbestyrelse for en kombineret daginstitution, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Dette kan være tilfældet, når en særlig daginstitutionsafdeling efter § 16 drives sammen med en almindelig kommunal daginstitution efter § 9. Det forudsættes, at forældre med børn i den særlige daginstitutionsafdelingen indgår i en fælles forældrebestyrelse for de to dagtilbud som fuldgyldige medlemmer, og at dette sikres gennem vedtægten.

Undtagelsesbestemmelse

Amtskommunens forpligtelse til at oprette en forældrebestyrelse bortfalder, hvis det ikke er muligt at få valgt det nødvendige antal forældrerepræsentanter til sammensætning af en forældrebestyrelse, bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Dette kan være tilfældet for helt små institutioner eller særlige daginstitutionsdelinger, hvor der er et meget lille antal børn og forældre.

Anden form for forældreindflydelse

Oprettes der ikke en forældrebestyrelse, må amtskommunen på anden måde sikre, at forældrene får en indflydelse, der i videst mulig omfang er på linie med forældreindflydelsen gennem en forældrebestyrelse.

10.2. Amtskommunens opgaver

Det overordnede ansvar

Amtskommunen har det overordnede ansvar for de særlige daginstitutioner og fastlægger de overordnede retningslinier, som forældrebestyrelserne skal arbejde indenfor.

Tilsyn

Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, herunder også tilsyn med de særlige daginstitutioner, jf. retssikkerhedslovens § 39. Tilsynet omfatter både indholdet og den måde, opgaverne udføres på.

Optagelse af børn

Amtskommunen træffer beslutning om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra opholdskommunen, jf. § 17.

Fastsætter forældrebetaling

Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af forældrebetalingen (i de tilfælde, hvor der skal ske forældrebetaling), jf. Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud til børn.

Arbejdsgiver- og bevillingskompetence

Der gælder samme retningslinier vedrørende arbejdsgiver- og bevillingskompetence som for de kommunale dagtilbud, jf. kapitel 4. En del af bevillingen til dagtilbudet skal overlades til forældrebestyrelsen.

Styrelsesvedtægt

Der gælder samme regler vedrørende styrelsesvedtægten som for kommunale dagtilbud, jf. kapitel 4.9 og 12.

10.3. Formelle regler

Sammensætning

Der skal være et flertal af forældre i bestyrelsen. Amtskommunen fastsætter antallet af forældrerepræsentanter under hensyn til bl.a. institutionens størrelse. Ud over de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer skal medarbejderne være repræsenteret (bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og stk. 4).

Amtskommunen kan beslutte, at andre end forældre og medarbejdere er repræsenteret i bestyrelsen. I øvrigt henvises til kapitel 5.

10.4. Forældrebestyrelsens opgaver

Minimumskompetencen

Forældrebestyrelserne skal som minimum have indflydelse på

- Principperne for daginstitutionens arbejde

- Principperne for anvendelse af en budgetramme

- Indstillingsret til amtskommunen i forbindelse med ansættelse af personale.

Det vil sige, forældre med børn i særlige daginstitutioner er sikret samme indflydelse som forældre med børn i almindelige daginstitutioner. Der henvises derfor generelt til de foregående kapitler vedrørende de kommunale dagtilbud.

Principperne for daginstitutionens pædagogiske arbejde

Forældrebestyrelsen skal ved fastlæggelsen af principper for daginstitutionens arbejde respektere såvel amtskommunens overordnede retningslinier som institutionens målsætning, herunder fx at institutionen er indrettet med henblik på at modtage børn med bestemte handicap.

Børnene i de særlige daginstitutioner har som udgangspunkt samme pædagogiske behov som alle andre børn. Derudover har børnene behov for særlig støtte og behandling, som er begrundet i deres nedsatte funktionsevne.

De pædagogiske principper må udformes med respekt for det særlige støttende og behandlingsmæssige sigte, som den enkelte særlige daginstitution skal varetage.

Ikke de enkelte børns forhold

Forældrebestyrelsen har ikke indflydelse på den pædagogiske eller behandlingsmæssige indsats, der angår det enkelte barn.

Eksempler på pædagogiske principper

I forlængelse af de eksempler på pædagogiske principper, der er nævnt i kapitel 6.1.1., kan følgende eksempler nævnes for de særlige daginstitutioner

- Der lægges vægt på, at institutionen skal støtte børnene i at opnå en optimal udvikling fysisk, psykisk og socialt. Personalet tilbyder med baggrund i børnenes behov aktiviteter, der tager udgangspunkt både i børnenes egne ressourcer og i børnenes ofte differentierede behov. Det er et mål, at børnene, i så høj grad som det er muligt, bliver selvhjulpne og kan kommunikere med andre.

- Der lægges vægt på samarbejde mellem den særlige daginstitution og samtlige forældre.

Forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan have problemer med at have tilstrækkeligt netværk i deres nære omgivelser. Er det karakteristisk, kan der lægges vægt på, at forældrenes sociale netværk kan styrkes igennem institutionens forældresamarbejde.

- Der lægges vægt på samarbejde med andre.

Institutionen samarbejder med relevante andre faggrupper og specialister, således at der kan ydes en optimal og koordineret støtte til barnet og familien. Den særlige daginstitution samarbejder såvel med almindelige dagtilbud m.fl. som med specialinstitutioner og organisationer, der har betydning for institutionens arbejde.

Principperne for anvendelsen af budgetrammen

Der gælder samme retningslinier for principperne for anvendelse af en budgetramme, som der er beskrevet for de kommunale institutioner.

Maksimumskompetencen

Ligesom kommunerne kan tillægge forældrebestyrelserne i de almindelige daginstitutioner yderligere kompetence, kan amtskommunen tillægge forældrebestyrelsen i en særlig daginstitution yderligere kompetence. Se herom i kapitel 6.

Begrænsningerne, for hvilke opgaver amtskommunen kan tillægge en forældrebestyrelse, er fastlagt i bekendtgørelsens § 1, stk. 6, som har følgende ordlyd

»Amtskommunen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade

1) kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i institutionen og til at fastsætte forældrebetaling, jf. §§ 17 og 18 i lov om social service,

2) opgaver med at udføre tilsyn efter § 39 i lov om retssikkerhed og administration på den sociale område, og

3) beføjelser, der følger af amtskommunens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.«

Der henvises til kapitel 6.2.

Virksomhedsplaner

Som for de kommunale dagtilbud vil det være hensigtsmæssigt at indarbejde forældrebestyrelsens beslutninger i en virksomhedsplan eller anden synliggjort plan for daginstitutionens arbejde. Se kapitel 6.4.

10.5. Lederens opgaver og ansvar

Lederens rolle

Lederen har den administrative og pædagogiske ledelse af dagtilbudet og er ansvarlig for dagtilbudets arbejde over for forældrebestyrelsen og amtskommunen.

I øvrigt henvises til kapitel 7.

10.6. Selvejende særlige daginstitutioner

Aftale med selvejende institution

Amtskommunen kan indgå aftale med en selvejende institution om drift af en særlig daginstitution eller særlig daginstitutionsafdeling, jf. § 16, stk. 2.

Der er fastsat 2 modeller for forældreindflydelse i de selvejende daginstitutioner efter samme principper som på det kommunale område, jf. kapitel 9.

Der gælder samme retningslinier for fravigelse af forpligtelsen til at oprette en forældrebestyrelse i selvejende særlig daginstitutioner som i amtskommunale særlige daginstitutioner, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Institutionsbestyrelse med forældreflertal

Den en-strengede model forudsætter, at der er et flertal af valgte forældrerepræsentanter i institutionsbestyrelsen. Forældrene vælges af og blandt forældre til børn i institutionen.

Institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse

Ønsker den selvejende institution ikke en institutionsbestyrelse med et flertal af valgte forældre, skal styrelsen af institutionen opdeles i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse, dvs. den to-strengede model.

Sammensætning og kompetence følger bestemmelserne, som er beskrevet for det kommunale område i kapitel 9.

10.7. Vedtægten

Styrelsesvedtægt

Den selvejende institutions bestyrelse udarbejder en styrelsesvedtægt for institutionen og skal sørge for, at vedtægten er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinierne i bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. I øvrigt henvises til kapitel 9.4.

§ 37 i retssikkerhedsloven.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der nedsættes forældrebestyrelser i forbindelse med dagtilbud for børn, jf. kapitel 4 i lov om social service.

- - - - - - -

Kommunalbestyrelsen er efter § 37 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) forpligtet til at etablere forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje oprettet efter §§ 9 og 10.

En bestyrelse for hver institution

Udgangspunktet er, at der ved hver selvstændig institution skal oprettes en forældrebestyrelse.

Når en ny institution starter, bør kommunen sikre, at valg til forældrebestyrelsen sker så hurtigt som muligt.

En eller flere bestyrelser i dagplejen

I dagplejen kan der etableres en eller flere forældrebestyrelser under hensyn til dagplejens samlede størrelse eller særlige lokale opdeling.

Selvejende daginstitutioner

Selvejende daginstitutioner med aftale med en kommune er forpligtet til at etablere en forældrebestyrelse. Der er dog ikke nogen forpligtelse til at etablere en forældrebestyrelse, hvis der i institutionsbestyrelsen er flertal af valgte forældre, og dette fremgår af vedtægten, jf. § 14.

Klubtilbud m.v.

Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter § 19 er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser. Baggrunden er, at disse tilbud retter sig mod større børn og unge, som i højere grad selv skal kunne sætte præg på indholdet i tilbudene.

Kommunen kan beslutte at anvende reglerne om forældrebestyrelser for klubberne eller for nogle af dem.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter lov om social service.

Kombinerede dag- og klubtilbud

I et kombineret tilbud, der både omfatter et dagtilbud efter § 9 og et klubtilbud til de større børn efter § 19, er det op til kommunen - eller institutionsbestyrelsen i en selvejende daginstitution - at beslutte, om man vil

- etablere en fælles bestyrelse for hele det kombinerede dag- og klubtilbud

- udskille en særlig klubafdeling uden forældrebestyrelse for de større børn eller

- etablere to bestyrelser: en for dagtilbudet og en for klubtilbudet.

Uanset hvilken af modellerne man vælger, skal kommunen fastsætte retningslinier, der sikrer børnene i klubafdelingen indflydelse i tilbudet, jf. § 19, stk. 5, om klubtilbud.

Kommunen / institutionsbestyrelsen skal ved fastlæggelse af strukturen tage stilling til valgbarheden i disse tilfælde, dvs. hvem der er valgbare til institutionens forskellige afdelingers bestyrelser.

Puljeordninger

Puljeordninger efter § 11 er ikke omfattet af bestemmelserne om forældrebestyrelser. Baggrunden herfor er, at puljeordninger i vidt omfang udspringer af et forældreinitiativ og styres af forældre med børn i puljeordningen.

Puljeordninger kan imidlertid også oprettes af andre, fx i tilknytning til en virksomhed og på initiativ af denne. I de tilfælde, hvor puljeordninger ikke udspringer af forældreinitiativ, bør kommunen derfor sørge for, at aftalen med puljeordningen indeholder bestemmelser, der sikrer forældrene indflydelse på puljeordningens arbejde med børnene.

Skolefritidsordninger og kombination af skolefritidsordning og dagtilbud

Skolefritidsordninger, der er oprettet efter folkeskoleloven, er ikke omfattet af bestemmelserne. Ved institutioner, der fungerer som en kombination af en skolefritidsordning og et dagtilbud efter servicelovens § 9, skal der etableres en forældrebestyrelse for den del, der er oprettet efter § 9.

Vejledning om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn efter lov om social service

Indholdsfortegnelse

indledning..................................................7 KAPITEL 1. Principper for forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud................................................9 KAPITEL 2. Forholdet mellem kommune, forældrebestyrelse og leder....................................................10 KAPITEL 3. Hvem er omfattet af reglerne om forældrebestyrelser?.....................................13 KAPITEL 4. Kommunens opgaver................................16 4.1. Fastsættelse af mål og rammer.......................16 4.2. Tilsyn..............................................18 4.3. Optagelse af børn...................................18 4.4. Fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser.............................18 4.5. Ansættelse og afskedigelse af personale.............18 4.6. Rammebevilling......................................19 4.7. Bevillings- og arbejdsgiverkompetence...............20 4.8. Budgettering........................................20 4.9. Styrelsesvedtægt....................................21 4.9.1. Kommunale dagtilbud...............................21 4.9.2. Selvejende daginstitutioner.......................22 KAPITEL 5. Forældrebestyrelsen - formelle regler............23 5.1. Sammensætning.......................................23 5.2. Valg af forældrerepræsentanter......................25 5.3. Valg af medarbejderrepræsentanter...................26 5.4. Forretningsorden / møder............................27 5.5. Offentlighed........................................28 5.6. Tavshedspligt og underretningspligt.................28 5.7. Borgerligt ombud, udbetaling af diæter..............30 KAPITEL 6. Forældrebestyrelsens opgaver.....................31 6.1. Minimumskompetencen.................................31 6.1.1. Principperne for daginstitutionens arbejde........32 6.1.2. Principper for anvendelsen af en budgetramme.......................................34 6.1.3. Indstillingsretten................................34 6.2. Maksimumskompetencen................................36 6.3. Konsekvenser af overdragelse af kompetence..........38 6.4. Virksomhedsplaner...................................39 KAPITEL 7. Lederens opgaver og ansvar.......................42 KAPITEL 8. Den kommunale dagpleje...........................45 8.1. Kommunens opgaver...................................45 8.2. Formelle regler.....................................46 8.3. Forældrebestyrelsens opgaver........................46 8.3.1. Minimumskompetencen...............................46 8.3.2. Maksimumskompetencen..............................48 8.4. Lederens opgaver og ansvar..........................48 8.5. Virksomhedsplaner...................................49 KAPITEL 9. Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner.........................................50 9.1. Kommunens opgaver...................................52 9.2. Principper for forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner.........................53 9.3. Modeller forældreindflydelse........................53 9.3.1. Den en-strengede model: En bestyrelse med forældreflertal.................................54 9.3.2. Den to-strengede model: Institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse.........57 9.4. Vedtægten...........................................61 KAPITEL 10. Særlige daginstitutioner........................63 10.1. Krav om forældrebestyrelse.........................64 10.2. Amtskommunens opgaver..............................65 10.3. Formelle regler....................................66 10.4. Forældrebestyrelsens opgaver.......................66 10.5. Lederens opgaver og ansvar.........................68 10.6. Selvejende særlige daginstitutioner................68 10.7. Vedtægten..........................................69 KAPITEL 11. Fællesbestyrelser: Kombination mellem daginstitution / dagpleje eller kombination mellem to institutioner............................70 KAPITEL 12. Styrelsesvedtægt................................72 12.1. Vedtagelse og ændring..............................72 12.2. Formkrav...........................................73 12.3. Indhold............................................73 KAPITEL 13. Uenighed mellem forældrebestyrelse og kommune / amtskommune..............................77 KAPITEL 14. Ikrafttrædelsesbestemmelser.....................80 Bilagsfortegnelse: BILAG 1: Bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (* 1)................................81 BILAG 2: Forslag til styrelsesvedtægt for kommunal daginstitution............................83 BILAG 3: Forslag til styrelsesvedtægt for selvejende daginstitution Den en-strengede model: En bestyrelse..............87 BILAG 4: Forslag til styrelsesvedtægt for selvejende daginstitution..........................93 Den to-strengede model: Institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse BILAG 5: Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (* 1).........101 STIKORDSREGISTER:...........................................102

Indledning

Serviceloven

Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service (serviceloven) træder i kraft den 1. juli 1998. Loven indeholder i afsnit II regler om børn og unge. Kapitel 4 handler om dagtilbud til børn, herunder om forældrebestyrelser i dagtilbud.

Denne vejledning handler om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn og træder i kraft 1. juli 1998. Samtidig bortfalder Socialministeriets vejledning af 9. november 1995 om forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje for børn.

De nye regler

Bestemmelserne om forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud videreføres uændret. Bestemmelserne fremgår af servicelovens § 13 for kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje og af § 14 for selvejende daginstitutioner, der har indgået aftale med en kommune. Forpligtelsen til at oprette forældrebestyrelser fremgår nu af § 37 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). I bistandsloven fremgik bestemmelserne af § 69 a for kommunale og selvejende daginstitutioner og af § 69 c for den kommunale dagpleje.

Forældrebestyrelser i både kommunale og amtskommunale dagtilbud

Som nyt indeholder serviceloven en bestemmelse om, at socialministeren skal fastsætte regler om forældrebestyrelser i amtskommunale særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Sådanne regler er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (Bilag 1).

Vejledningen er disponeret, så den først beskriver de generelle principper og formelle regler for forældrebestyrelser. Denne gennemgang tager udgangspunkt i de kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje (§ 13). Herefter beskrives reglerne om forældrebestyrelser selvejende daginstitutioner, der drives efter aftale med en kommune (§ 14) og herefter reglerne for forældrebestyrelser i amtskommunale og selvejende særlige daginstitutioner (§ 16, stk. 3).

Når der i vejledningen henvises til lovparagraffer, er der tale om henvisninger til bestemmelser i serviceloven, medmindre andet er anført.

Vejledningen er i øvrigt udarbejdet under hensyn til principperne i FN-konventionen om Barnets Rettigheder.

Vejledningen henvender sig til alle, der skal arbejde med forældrebestyrelserne, dvs. både kommunalpolitikere, forvaltningspersonale, forældre samt institutions- og dagplejeledere og medarbejdere. Vejledningen oplyser om formålet med reglerne om forældrebestyrelser og om muligheder for tilrettelæggelsen af bestyrelsesarbejdet i de forskellige typer af dagtilbud efter serviceloven.