DK
Vejledning om Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter lov om social service
Table of Provisions (51)
Statutory Text (51 Articles)
KAPITEL 1
Indledning
KAPITEL 1. Indledning 5 KAPITEL 2. Generelt om kommunale klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud 7 2.1. Klubbestemmelsernes hovedindhold 7 2.2. Tilbudenes opgaver 8 KAPITEL 3. Formål 10 3.1. Alsidig udvikling 10 3.2. Samarbejde med børn og unge 11 KAPITEL 4. Den kommunale forpligtelse 12 4.1. Kommunens overordnede opgaver 12 4.2. De nødvendige tilbud 13 4.3. Hvem omfatter forpligtelsen 14 4.4. Aldersgruppe 15 4.5. Åbningstider 16 KAPITEL 5. Mål og rammer 18 5.1. Lokalområdet og de unge 19 5.2. Led i en samlet indsats 20 5.3. Særlig rolle i det sociale arbejde 21 5.4. Samarbejdsparter 22 5.5. Det enkelte tilbud 23 KAPITEL 6. Former for kommunale tilbud 24 6.1. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud 24 6.2. Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 25 KAPITEL 7. Børn og unges indflydelse 28 7.1. Tilrettelæggelse af indflydelsen 29 7.2. Involvering af alle børn og unge 31 7.3. Forældrebestyrelser 33 7.4. Kombinerede dag- og klubtilbud 37 7.5. Forældresamarbejde 38 KAPITEL 8. Optagelse og udmeldelse 39 8.1. Optagelse og deltagelse 39 8.2. Administration af ventelister 40 8.3. Udmeldelse og opsigelse 41 KAPITEL 9. Betaling 43 9.1. Økonomisk og socialpædagogisk friplads 45 9.2. Særlige indtægter, aktiviteter og arrangementer 47 KAPITEL 10. Organiseringen af tilbudene 48 10.1. Kommunale klubber og socialpædagogiske fritidstilbud 49 10.2. Selvejende institutioner med aftale 49 10.3. Private klubordninger med tilskud 50 KAPITEL 11. Særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 55 11.1. Den amtskommunale forpligtelse 55 11.2. Organiseringen af amtskommunale klubtilbud 56 11.3. Optagelse i særlige klubtilbud 57 11.4. Betaling for ophold i særlige klubtilbud 58 KAPITEL 12. Tilsyn 59 KAPITEL 13. Klagemuligheder 62 KAPITEL 14. Finansiering 64 KAPITEL 15. Andre myndigheders bestemmelser 65 KAPITEL 16. Andre retningslinjer fra Socialministeriet 66 Bilagsfortegnelse: (* 1) Bilag 1: Servicelovens klubbestemmelser §§ 19 - 25. 69 Bilag 2: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1998 om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. 71 Bilag 3: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 875 af 27. november 1997 om underret- ningspligt over for kommunen efter lov om social service. 75 Stikordsregister 77 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
KAPITEL 1
Indledning
Serviceloven
I lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service er der i kapitel 5 fastsat bestemmelser om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Lov om social service (serviceloven) træder i kraft den 1. juli 1998, og klubreglerne i kapitel 5 afløser de tilsvarende regler i bistandsloven.
Kommunale klubtilbud
Servicelovens §§ 19 - 22 omhandler den kommunale forpligtelse, der indtil 1. juli 1998 har været gældende på området efter bistandslovens §§ 73 a - 73 d.
Amtskommunale klubtilbud
Servicelovens §§ 23 - 25 omhandler den amtskommunale forpligtelse på området over for større børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse bestemmelser er nye i forhold til bistandsloven, men indholdet af dem er en videreføring af den del af bistandslovens §§ 95 a - 95 e, der har omhandlet større børn og unge.
Sondring mellem dagtilbud og klubtilbud
Med indførelsen af de selvstændige klubregler i bistandsloven i 1995 blev der på det kommunale område skabt en sondring mellem dagtilbud med kontrolleret fremmøde til de mindre børn og klubtilbud mv. uden kontrol af fremmøde til de større børn og unge.
I den forbindelse blev gældende regler præciseret, men der blev ikke fastlagt nogen ny pligt for kommunerne til at skulle etablere klubtilbud mv. Den enkelte kommunen har således ingen forpligtelse til at oprette nye klubtilbud, idet behovet på området konkret må vurderes i forhold til de øvrige fritids- og foreningstilbud, der findes i kommunen.
Med de nye bestemmelser i servicelovens §§ 23 - 25 samt §§ 16 - 18 er der også på det amtskommunale område skabt en tilsvarende sondring mellem henholdsvis klubtilbud til større børn og unge og dagtilbud til mindre børn. Der er ikke hermed indført nogen ny eller ændret forpligtelse for amtskommunen i forhold til, hvad der indtil 1. juli 1998 har været gældende efter bistandslovens § 95 a.
Vejledningen indeholder
Denne vejledning er en revideret udgave af Socialministeriets vejledning af 13. juni 1995 om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter bistandsloven.
I forhold til den forrige vejledning er der indført et nyt kapitel, der omhandler de særlige amtskommunale klubtilbud til større børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Vejledningen beskriver indholdet i servicelovens kapitel 5, som viderefører gældende regler fra bistandsloven til serviceloven på såvel det kommunale som på det amtskommunale område.
Derudover er der i vejledningen en kort omtale af relevante bestemmelser om tilsyn og klageregler, der er fastsat i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).
Når der i vejledningen henvises til lovparagraffer, er det servicelovens bestemmelser, der henvises til, medmindre andet er anført.
Vejledningen omfatter alene klubtilbud og socialpædagogiske fritidstilbud oprettet og drevet efter serviceloven. Den gælder således ikke for klubber eller tilbud oprettet i henhold til anden lovgivning som fx folkeoplysningsloven, ungdomsskoleloven og folkeskoleloven (jf. bekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996 af lov om støtte til folkeoplysning, bekendtgørelse nr. 679 af 1. august 1995 af lov om ungdomsskoler og bekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997 af lov om folkeskolen).
KAPITEL 2
Generelt om kommunale klubtilbud og andre
KAPITEL 2
Generelt om kommunale klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud
Bestemmelserne i §§ 19 - 22 retter sig mod større børn og unge, der er vokset fra pasningsordningerne, men som har behov for et tilbud om aktiviteter, positive oplevelser og samvær med andre børn og unge i trygge omgivelser og med mulighed for voksenkontakt og særlig støtte.
2.1. Klubbestemmelsernes hovedindhold
Hovedindholdet i klubbestemmelserne
- Kommunen sørger for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. § 19, stk. 1.
- Tilbudene er omfattet af en formålsbestemmelse, hvorefter de i samarbejde med børn og unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab, jf. § 19, stk. 2.
- Tilbudene indgår som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge. Kommunen kan beslutte, at tilbudene skal kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov for støtte, jf. § 19, stk. 3.
- Kommunen fastsætter mål og rammer for tilbudenes arbejde som en integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge, jf. § 19, stk. 4.
- Børn og unge skal sikres indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud, og kommunen skal fastsætte retningslinjer for denne indflydelse, jf. § 19, stk. 5, 1. pkt.
Kommunen kan beslutte at oprette forældrebestyrelser for visse tilbud, jf. § 19, stk. 5, 2. pkt. og §§ 13 og 14.
- Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan oprettes og drives som kommunale tilbud, som selvejende institutioner eller som private klubordninger, hvortil kommunen yder tilskud, jf. § 20.
- Kommunen har det overordnede ansvar for optagelse i og udmeldelse af tilbudene, jf. § 21.
- Regler om betaling er fastsat i § 22 med tilhørende bekendtgørelse om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
- Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene i tilbudene, jf. § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
2.2. Tilbudenes opgaver
Flere funktioner og formål
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud retter sig mod en bred målgruppe og skal ses som en vifte af fritidstilbud, der har flere funktioner og samlet opfylder flere formål
- De er del af de mange generelle fritidstilbud til alle børn og unge.
- Tilbudene tjener samtidig et forebyggende formål ved at være et samværs- og aktivitetssted for de børn og unge, som af forskellige grunde ikke benytter de mange øvrige organiserede fritidstilbud, men som måske netop har brug for at udvikle positiv kontakt til voksne og jævnaldrende.
- Klubberne mv. kan desuden gennem målrettet socialpædagogisk arbejde have et yderligere forebyggende og støttende sigte i forhold til grupper eller et enkelt barn/en ung, der har særligt behov for støtte.
En af intentionerne med bestemmelserne i servicelovens §§ 19 - 22 er, at klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud både skal være et tilbud om positive oplevelser i ungdomstiden og samtidig et tilbud, der medvirker til at give børn og unge nogle sociale og personlige værktøjer, som de kan have nytte af også i deres fremtidige voksne tilværelse.
Det er således meningen, at tilbudene i stor udstrækning både generelt og mere målrettet kombinerer et fritidsmæssigt og kulturelt indhold med en social og pædagogisk funktion.
Samarbejde med børn og unge
Indholdet i det enkelte tilbud skal tilrettelægges i samarbejde med tilbudets brugere. Børnene og de unges egen medvirken og medbestemmelse er af stor betydning for, at de oplever tilbudet som deres, og er samtidig et vigtigt middel til at støtte den enkelte i en social og personlig udviklingsproces.
Tilbudene til større børn og unge må først og fremmest have karakter af at være åbne og fleksible tilbud, der tager udgangspunkt i unges skiftende behov og ønsker og som kan møde større børn og unge, der hvor de er.
Særlig indsats
Tilbudene skal også kunne rette sin virksomhed mod børn og unge, der i kortere eller længere perioder har behov for særlig hjælp og voksenstøtte.
Den særlige indsats kan eksempelvis være i form af aktiviteter, der specielt retter sig mod socialt truede børn og unge, rådgivning og vejledning, opsøgende arbejde o.l.
Institution og arbejdsform
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud skal således forstås både som institutioner med og uden registrerede medlemmer og som en arbejdsform, som aktivt og opsøgende kan målrette sin indsats såvel på det generelle fritidsområde som i forhold til børn og unge, som har behov for særlig socialpædagogisk støtte.
KAPITEL 3
Formål
KAPITEL 3
Formål
- - - - - - -
KAPITEL 4
Den kommunale forpligtelse
KAPITEL 4
Den kommunale forpligtelse
- - - - - - -
KAPITEL 5
Mål og rammer
KAPITEL 5
Mål og rammer
- - - - - - -
KAPITEL 6
Former for kommunale tilbud
KAPITEL 6
Former for kommunale tilbud
Institutionsform og arbejdsform
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter serviceloven defineres meget bredt: De skal ikke kun opfattes som en institutionsform, hvor børn og unge selv henvender sig, men også som en arbejdsform, som aktivt og opsøgende kan målrette sin indsats såvel på det generelle fritidsområde som i forhold til børn og unge, som har behov for særlig socialpædagogisk støtte.
6.1. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
Bestemmelserne giver kommunerne stor handlemulighed med hensyn til at tilrettelægge en varieret tilbudsstruktur i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer og baseret på lokale forhold og lokale behov.
Bred vifte af tilbud
Tilbudene kan etableres som institutioner i form af klubber til forskellige aldersgrupper; almindeligvis som fritidsklubber og juniorklubber til de større børn og som ungdomsklubber og eventuelt seniorklubber til de unge.
Udover klubber med medlemskab kan de socialpædagogiske fritidstilbud fx omfatte en varieret vifte af forskellige typer og kombinationer af tilbud
- Aktivitetssteder som centre i lokalområderne med løsere registrering og lejlighedsvis deltagelse.
- Åbne uformelle væresteder, mødesteder, cafeer og lignende med fri deltagelse.
- Opsøgende virksomhed i lokalområderne, hvor de unge opholder sig, fx i form af udegående medarbejdere.
- Aktiviteter baseret på eller med tilknytning til rådgivnings- eller vejledningsfunktioner.
- Aktiviteter og tilbud i lokalområderne som satellitter til klubber samt væresteder med voksenstøtte.
- Ad hoc aktiviteter og projekter med midlertidige funktioner/opgaver.
De anførte eksempler på socialpædagogisk virksomhed kan kombineres med den egentlige klubvirksomhed, fx opsøgende arbejde eller rådgivning og vejledning med udgangspunkt i klubben og/eller værestedet.
Opremsningen er ikke udtømmende, men angiver eksempler på, hvordan kommunen kan opfylde forpligtelsen efter § 19.
Særlige tilbud til udsatte grupper
Det må vurderes om, der kan være behov for at etablere andre former for socialpædagogiske fritidstilbud eller projekter som supplement eller alternativ til den almindelige klub for især at få fat på udsatte unge, som enten ikke finder sig til rette i klubben eller som har for store problemer af social, psykisk eller fysisk karakter til, at klubben kan rumme dem.
Tilbud til unge med helt særlige behov kan fx tilrettelægges som integreret del af anden socialpædagogisk virksomhed, som særlige grupper eller satellitter i tilknytningen til en af lokalområdets øvrige klubber eller etableres som selvstændige specialfritidstilbud. De særlige tilbud kan oprettes som permanente ordninger eller som midlertidige projekter, der ophører eller integreres med andre tilbud, når formålet med det særlige projekt er opfyldt.
Det er ikke meningen, at alle klubber skal varetage alle former for funktioner og opgaver, men bestemmelserne forudsætter, at der i kommunen er et vist udbud af forskelligartede fritidstilbud, der samlet retter sig mod alle større børn og unge, inklusiv de svage og udsatte grupper.
6.2. Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Kommunens forpligtelse
Kommunens forpligtelse efter § 19, stk. 1 omfatter også at sørge for de nødvendige klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud til de grupper af skolesøgende børn og unge, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan have vanskeligheder med at benytte de almindelige fritidstilbud.
Amtskommunens forpligtelse
Amtskommunens forpligtelser om klubtilbud efter servicelovens § 23 over for skolesøgende børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er et supplement til den generelle forpligtelse, som kommunen har også over for disse børn og unge (jf. kapitel 11).
Klubtilbud til børn og unge med nedsat funktionsevne
Kommunale tilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan opfyldes på forskellige måder; eksempelvis kan nævnes
- Integration af den enkelte i et almindelig klubtilbud, eventuelt med støttepædagog eller anden støtteperson.
- Etablering af handicapgrupper i eller i tilknytning til et almindeligt klubtilbud.
- Etablering af kommunale klubtilbud, som kun modtager børn og unge med nedsat funktionsevne.
- Etablering af et fælleskommunalt klubtilbud med amtskommunen som driftsherre.
Særlig ekspertise
Uanset på hvilken måde kommunale fritidstilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne etableres, vil der ofte være behov for at trække på den særlige ekspertise, der findes inden for den amtskommunale forvaltning eller i de specialinstitutioner, herunder særlige amtskommunale dag- og klubtilbud, der findes i området. Endvidere vil der ofte være behov for samarbejde med andre instanser, fx kommunens skolepsykologiske rådgivning, de praktiserende læger, amtets skole/kultur- og social/sundhedsforvaltning med tilhørende institutioner, herunder de lands- og landsdelsdækkende institutioner og de amtskommunale specialrådgivninger samt med Center for Små Handicapgrupper.
Visitation
Ved visitation til klubtilbud af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne må der tages udgangspunkt i såvel barnets/den unges som forældrenes ønsker og samlede situation, herunder bl.a. funktionsnedsættelsens art og omfang, barnets/den unges alder, psykiske og sociale ressourcer og muligheder, behovet for samvær og kontakt med andre børn og unge med samme funktionsnedsættelse, familiesituation, forholdet til søskende mv.
Det må ved visitationen sikres, at barnets/den unges muligheder for personlig og social udvikling tilgodeses.
Om særlige amtskommunale klubtilbud efter servicelovens § 23 henvises til kapitel 11.
KAPITEL 7
Børn og unges indflydelse
KAPITEL 7
Børn og unges indflydelse
- - - - - - -
KAPITEL 8
Optagelse og udmeldelse
KAPITEL 8
Optagelse og udmeldelse
- - - - - - -
KAPITEL 9
Betaling
KAPITEL 9
Betaling
- - - - - - -
KAPITEL 10
Organiseringen af tilbudene
KAPITEL 10
Organiseringen af tilbudene
- - - - - - -
KAPITEL 11
Særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og
KAPITEL 11
Særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
11.1. Den amtskommunale forpligtelse
- - - - - - -
KAPITEL 12
Tilsyn
KAPITEL 12
Tilsyn
- - - - - - -
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
KAPITEL 13
Klagemuligheder
KAPITEL 13
Klagemuligheder
- - - - - - -
KAPITEL 14
Finansiering
KAPITEL 14
Finansiering
- - - - - - -
KAPITEL 15
Andre myndigheders bestemmelser
KAPITEL 15
Andre myndigheders bestemmelser
Inden for andre lovgivningsområder er fastsat forskellige regler, som har betydning for klubområdet.
Af andre myndigheders bestemmelser relevant for området kan især nævnes regler om bygningsforhold, arbejdsmiljøforhold, sundhedsmæssige forhold, køkkenforhold, brandværnsmæssige forhold og forsikringsmæssige forhold. Der henvises til de berørte ministeriers regelsæt.
Med hensyn til befordring af børn og unge kan oplysninger i relation til færdselslovgivningen fås ved henvendelse til Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Om forsikringsmæssige forhold vedrørende tilbudene, herunder i forbindelse med befordring, kan henvises til Forsikringsoplysningen.
KAPITEL 16
Andre retningslinjer fra Socialministeriet
KAPITEL 16
Andre retningslinjer fra Socialministeriet
Af andre aktuelle retningslinjer mv. fra Socialministeriet skal særligt fremhæves følgende
- Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service.
- Lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område.
- Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
- Socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.
- Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.
- Socialministeriets vejledning om dagtilbud til børn efter lov om social service.
- Socialministeriets vejledning om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn efter lov om social service.
- Socialministeriets vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge.
- Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene udgivet i fællesskab af Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet.
- Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
- Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap.
- Klar til medbestemmelse. Et inspirations- og debathæfte om større børn og unges medbestemmelse i fritids- og ungdomsklubberne. Udgivet i fællesskab af Socialministeriet og Undervisningsministeriet, 1997.
Optrykt som bilag
- Servicelovens klubbestemmelser §§ 19 - 25.
- Socialministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1998 om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
- Socialministeriets bekendtgørelse nr. 875 af 27. november 1997 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.
Socialministeriet, den 16. februar 1998
KAREN JESPERSEN
/ Birgitte Olesen
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Bilag 1 (* 1)
Servicelovens klubbestemmelser §§ 19-25
Bilag 2 (* 1)
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1998
Bilag 3 (* 1)
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 875 af 27. november 1997
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Stikordsregister
aldersgruppe 13, 15-16, 19, 23-24, 38-39, 53, 58
aldersgrænse 15, 39, 56
bestyrelse 23, 33-38, 53
betaling 41, 43-45, 48, 52, 58, 62
bistandsloven 5-6, 22
budget 29, 33, 49-50
dagtilbud 5, 15, 22, 34, 36-38
driftsudgifter 43-44, 49, 57
døgnanbringelse 14-15
finansiering 64
flygtninge 64
flytning 14
formål 10-11, 13-14, 18, 29, 39, 48, 60
forvaltningsloven 36, 48-49, 54
forældrebestyrelse 33-38
friplads 42, 45-46
fritidshjem 15
fritidsklub 15, 24, 34
funktionsnedsættelse 27, 57
gebyr 45
handicap 57
handicapgrupper 55
indflydelse 11, 28-34, 38, 47-50, 53, 60
indtægter 33, 44-45, 47
klageregler 6, 62-63
klubråd 30-34
kontingent 41, 43-45
lokale behov 13, 15, 20, 24, 51
lokalområdet 19, 21, 24, 51
medbestemmelse 9, 11, 28-33
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 5-6, 13, 25-27, 46, 55-58
offentlighedsloven 36, 48-49, 54
opsigelse 41, 50
private klubordninger 18, 36, 39, 48-54
retssikkerhedsloven 6, 36, 59-63
rådgivning 9, 11, 20-22, 24-26, 44
selvejende institutioner 14, 18, 36-37, 39, 48-50, 56-57, 59-60
sent udviklede 13
socialpædagogisk friplads 45-46
stemmeret 35
straffeloven 37, 54
tavshedspligt 36-37, 48-49, 54
tilsyn 6, 48, 53-54, 59-60
tilsynsrådene 63
udmeldelse 39-42, 46, 48, 50, 52-53, 62
underretningspligt 22
ungdomsklubber 24, 34
venteliste 13, 40-42
visitation 26-27
åbningstider 13, 16
§ 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.
§ 19
Stk. 2. Tilbudene skal i samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab.
Stk. 3
- - - - - - -
Formålsbestemmelsen
Lovens § 19, stk. 2 fastsætter formålet med klubområdet: Aktiviteter og samværsformer skal skabes i samarbejde med børnene og de unge, og den enkeltes udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i sociale fællesskaber skal fremmes.
Større børn og unge befinder sig i en overgangsfase, hvor de bevæger sig i retning af en løsrivelse fra familien som den primære referenceramme til et socialt liv i grupper med andre unge. Dette er en naturlig udvikling på vejen mod at kunne mestre en selvstændig voksentilværelse. Men samtidig er det en sårbar livsperiode, der rummer en række risici, hvis de sociale bånd til andre unge ikke etableres, eller hvis den aktuelle gruppe er præget af samfundsmæssigt set uacceptable normer og adfærd.
3.1. Alsidig udvikling
Støtte de unge i deres udvikling
Formålet med klubberne og de socialpædagogiske fritidstilbud er, at de gennem aktiviteter og samvær støtter de unge i deres udviklingsproces på vej til selvstændighed og et voksenliv, og at tilbudene medvirker til, at også de svagest stillede grupper af børn og unge kan få et styrket udgangspunkt for bedre at kunne håndtere egen livssituation.
Det er desuden vigtigt, at børn og unge opnår kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidsmuligheder, således at de bliver i stand til at tilrettelægge eget fritidsliv på en konstruktiv og indholdsrig måde, når deres tid i klubben er forbi.
Det sociale fællesskab
Klubtilbudene mv. skal fremme den enkeltes oplevelse af at have en værdi, et positivt selvbillede og at være i stand til at deltage i et socialt fællesskab. Evnen til at kunne indgå i forpligtende relationer til andre mennesker er af afgørende betydning for deltagelse i såvel arbejds- og uddannelsesmæssige sammenhænge som i private forhold. Evnen til at kunne påtage sig et personligt ansvar for egne beslutninger og handlinger indgår som et væsentligt led heri. Klubben har således en vigtig rolle med hensyn til at fremme de unges ansvarlighed og sociale og kulturelle forståelse som forudsætning for deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser.
3.2. Samarbejde med børn og unge
Lytte til brugerne
Der skal samarbejdes med børnene og de unge om tilrettelæggelsen af indholdet i tilbudene. Der skal lyttes til brugernes ønsker og behov, og de skal - alt efter alder og modenhed - inddrages i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter. Der er således en direkte sammenhæng mellem formålsbestemmelsen og § 19, stk. 5 om børn og unges ret til indflydelse, se kapitel 7.
Medbestemmelse og medansvar
Erfaringer i medbestemmelse indebærer også oplæring i at kunne tage et medansvar - både over for sig selv og i forhold til et socialt fællesskab. Evnen til i stigende omfang at kunne påtage sig medbestemmelse og medansvar er grundlæggende elementer i en social og personlig udviklingsproces.
Råd, vejledning og støtte
Gennem det daglige arbejde skal tilbudene kunne yde børn og unge rådgivning, vejledning og anden form for støtte til at mestre eget liv og udvikle positive sociale relationer og konstruktive udtryksformer.
§ 19. Kommunen sørger for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dog § 23.
Stk. 2
- - - - - - -
Det påhviler kommunen efter § 19, stk. 1 at sørge for de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
4.1. Kommunens overordnede opgaver
Sammenhæng med øvrige tilbud
Tilrettelæggelsen af udbudet af klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud skal ses i sammenhæng med de øvrige tilbud, der findes i kommunen til børn og unge, og klubtilbud mv. indgår således som led i en lokal overordnet børne- og ungdomspolitik.
Del af kommunens samlede indsats
Kommunen skal derfor udarbejde mål og rammer for tilbudenes arbejde, der placerer dem som en integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge.
Ved udarbejdelsen af mål og rammer må kommunen tage stilling til, hvordan indsatsen over for børn og unge skal tilrettelægges, og hvad de i deres kommune vil bruge klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud til.
Kommunens muligheder for at anvende klubtilbud mv. aktivt og målrettet som værktøj i en forebyggende og støttende indsats understreges af betalingsreglerne, hvorefter det ikke er nødvendigt at fastsætte deltagerbetaling i alle former for tilbud.
Kommunens udmelding til klubberne
Det er vigtigt, at kommunen udmelder klare signaler til klubberne om, hvilke opgaver det forventes, at klubområdet og den enkelte klub varetager.
Endvidere er det af væsentlig betydning, at den enkelte kommunes klubarbejde organisatorisk, i form og indhold samt med hensyn til ressourcer, deltagerbetaling og åbningstider bliver tilrettelagt i overensstemmelse med de mål og rammer, som kommunen har fastlagt, således at klubberne og de øvrige socialpædagogiske fritidstilbud har mulighed for at leve op til kommunens forventninger til deres indsats.
4.2. De nødvendige tilbud
Fritidstilbud til alle børn og unge
Forpligtelsen efter § 19, stk.1 indebærer, at den enkelte kommune har ansvaret for, at der i kommunen er et vist udbud af varierede fritidstilbud til større børn og unge. Med nødvendige tilbud menes, at der i kommunen skal være fritidstilbud, der samlet set retter sig mod alle større børn og unge, inklusiv de svagest stillede, socialt og kulturelt udsatte grupper og børn og unge med behov for særlig støtte. Gruppen med særlige behov omfatter også sent udviklede og børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, se nærmere under pkt. 6.2 og kapitel 11.
De lokale behov
I vurderingen af hvad de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud omfatter, må indgå dels det lokale behov for klubtilbud mv., dels i hvilken udstrækning der i kommunen i øvrigt er fritidstilbud, der retter sig mod samme aldersgruppe og indholdsmæssigt dækker det i loven angivne formål, jf. § 19, stk. 2 (se kapitel 3).
Den enkelte kommune skønner selv over, hvilke klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud, der er behov for at etablere, herunder hvilke former for tilbud og hvor mange pladser, der er nødvendige. Hvis efterspørgslen overstiger det antal pladser, som kommunen aktuelt råder over, må der oprettes en venteliste. Om administration af venteliste, se pkt. 8.2.
Tilrettelæggelse af tilbudsstrukturen skal således ses i sammenhæng med klubber oprettet efter bestemmelserne i ungdomsskoleloven og folkeoplysningsloven og med øvrige fritidstilbud som idræt, musik, spejder, ungdomsskole mv., der findes i kommunen til større børn og unge.
Kommunens overordnede ansvar
Kommunen har det overordnede ansvar for at sikre, at der i kommunen findes de nødvendige tilbud, men kan opfylde sine forpligtelser på dette området ved at indgå samarbejde med foreninger, organisationer mv. og ved at lade private etablere klubordninger med kommunalt tilskud. Klubtilbud mv. kan i øvrigt drives som kommunale eller som selvejende institutioner. Se nærmere om tilbudenes tilhørsforhold og tilskud til private ordninger under kapitel 10.
Den kommunale forpligtelse efter § 19, stk. 1 gælder således i den udstrækning, der ikke i øvrigt i det private foreningsliv mv. er tilbud, der opfylder lovens intention og formål og som samlet dækker målgruppens behov.
4.3. Hvem omfatter forpligtelsen
Ophold i kommunen
Den kommunale forpligtelse efter § 19 retter sig mod alle større børn og unge under 18 år med ophold i kommunen.
Flytning
Forpligtelsen bortfalder, når barnet/den unge flytter fra kommunen. Ved flytning kan det imidlertid i mange tilfælde være hensigtsmæssigt, at barnet/den unge kan fortsætte i klubtilbudet i en periode. Dette forudsætter, at der mellem tilflytningskommunen og fraflytningskommunen foreligger en aftale om afholdelse af udgifterne forbundet hermed.
Døgnanbragte børn og unge
Kommunens forpligtelse efter § 19 omfatter også et barn eller en ung, der opholder sig i kommunen som led i en døgnanbringelse efter servicelovens regler. Dette gælder uanset om forældrene opholder sig i en anden kommune. Beslutning om at søge optagelse i klubtilbud træffes af den kommune, der i øvrigt træffer afgørelser vedrørende døgnopholdet, i almindelighed forældrenes opholdskommune. Udgifterne ved klubtilbudet kan efter de almindelige regler i servicelovens § 128 kræves refunderet fra den kommune, der har medvirket ved døgnanbringelsen.
4.4. Aldersgruppe
Under 18 år
Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse for deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Den kommunale forpligtelse efter § 19 omfatter dog alene aldersgruppen under 18 år.
Over 18 år
Det er intet til hinder for, at klubtilbud mv. kan imødekomme lokale behov for fleksibilitet, således at unge over 18 år ikke behøver at udelukkes fra tilbudene alene på grund af alder, hvis dette skønnes uhensigtsmæssigt.
Ikke kontrolleret fremmøde
Da klubtilbud mv. retter sig mod større børn og unge uden behov for pasning med kontrolleret fremmøde, sætter dette en grænse for, hvor langt ned i alder tilbudene kan gå. Klubtilbud mv. kan således ikke etableres i stedet for dagtilbud efter § 7 til yngre børn med et pasningsbehov.
Fra pasningsordning til fritidstilbud
Ved tilrettelæggelsen af den kommunale struktur på dagtilbuds- og klubområdet er det hensigtsmæssigt, at der for de aldersgrupper, der er ved at vokse fra pasningstilbud, sikres et tæt samarbejde mellem dagtilbud med kontrolleret fremmøde og klubtilbud uden fremmødekontrol. En fritidsklub kan fx kombineres med eller have samarbejde med et fritidshjem eller en skolefritidsordning, således at der er mulighed for en tryg og smidig overgang for børnene fra en pasningsordning til et fritidstilbud.
Det er op til kommunen at fastlægge øvre og nedre aldersgrænser for de enkelte tilbud i forhold til tilbudenes mål og indhold.
4.5. Åbningstider
Der er ikke i serviceloven fastsat krav til åbningstider for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Det er op til kommunen at fastlægge åbningstider for de enkelte tilbud.
Sammenhæng med mål og rammer
Åbningstiderne fastlægges i forhold til, hvad kommunen i sine mål og rammer har besluttet, at klubsektoren og den enkelte klub skal bruges til, således at der sikres en sammenhæng mellem de opgaver klubberne skal løse, den målgruppe de henvender sig til og hvornår tilbudene holder åbent.
Børn og unges fritid
Åbningstiderne forudsættes fastlagt på en sådan måde, at kommunens tilbud samlet er egnet til at dække de faktiske behov ved at holde åbent og være tilgængeligt for de større børn og unge i deres fritid.
Ved tilrettelæggelsen af den lokale tilbudsstruktur må kommunen være opmærksom på, at der kan være tidspunkter, hvor grupper af større børn og unge særligt kan have behov for et tilbud om samvær og aktiviteter. Der kan fx - alt efter aldersgrupper - være behov for tilbud efter skoletid, om aftenen, i weekenderne og i skoleferierne samt på tidspunkter, hvor der i øvrigt ikke er tilbud og muligheder i kommunen og lokalområderne for samme alders- og målgruppe.
Kommunen kan endvidere beslutte, at tilbudet på bestemte tidspunkter holder åbent for andre grupper end den faste medlemskreds, fx særlige ungdomsgrupper i lokalmiljøet, beboerkredse e.l.
Forskellige åbningstider
Det er intet til hinder for, at klubberne mv. har forskellige åbningstider, eller at flere tilbud slår sig sammen om at lave skiftende tilbud i fællesskab til børn og unge på særlige tidspunkter, fx i weekender og i ferieperioder.
Endvidere kan det være relevant visse steder at tage hensyn til det forhold, at de socialpædagogiske fritidstilbud for nogle grupper af unge ikke kun betragtes som et fritidstilbud efter endt skoledag eller arbejdsdag, men i perioder bliver det tilhørssted, der giver en fast tilknytning til et fællesskab, hvis de midlertidigt eller længerevarende står uden arbejde, praktik eller uddannelsesplads.
§ 19
Stk. 2
Stk. 3. Tilbudene indgår som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov for støtte.
Stk. 4. Kommunen fastsætter mål og rammer for tilbudenes arbejde som en integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge.
Stk. 5
- - - - - - -
Klubbestemmelserne er udformet som en rammelovgivning, der fastlægger en overordnet forpligtelse for kommunerne på området. Disse rammer udfyldes nærmere af den enkelte kommune ud fra lokale forhold.
Kommunen udarbejder mål og rammer
Kommunen skal således efter § 19, stk. 4 udarbejde mål og rammer for tilbudenes arbejde, der i overensstemmelse med tilbudenes formål efter § 19, stk. 2 og 3 placerer dem som en integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge.
Med klubområdet menes alle former for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud oprettet og drevet efter bestemmelserne i servicelovens §§ 19 - 22, se kapitel 6 om forskellige former for tilbud. Det betyder også, at mål og rammer skal fastlægges både for de kommunale tilbud, for selvejende institutioner med aftale og for private klubordninger med tilskud.
Udmelding til klubberne
Det er gennem udformningen af mål og rammer, at kommunen dels beslutter, hvad man vil med sine klubtilbud mv., dels melder dette åbent ud til klubsektoren og den enkelte klub.
5.1. Lokalområdet og de unge
Lokalområdet
Ved fastlæggelsen af mål og rammer må der tages udgangspunkt i lokalsamfundets sammensætning. Det er nødvendigt, at både kommunen og klubberne analyserer det lokalsamfund, som klubben er en del af, herunder hvilken kultur- og befolkningssammensætning der er, og gør sig bekendt med, hvilke behov der er blandt områdets børn og unge. Som et element heri må det vurderes, hvilke ressourcer og problemer, der ligger i ungdomsmiljøet, hos de unge selv og i lokalområdet i øvrigt. Heri ligger, at der skal tages udgangspunkt i en forståelse af klubben som en del af lokalmiljøet og klubben som en del af kommunens samlede indsats på børne- og ungeområdet.
Andre fritidstilbud
Servicelovens bestemmelser på klubområdet udgør et supplement til det øvrige fritidsliv og skal sikre, at der også findes relevante tilbud til de børn og unge, der ikke benytter det private foreningsliv og til børn og unge med særlige behov, der ikke bliver dækket af andre fritidstilbud.
Det forudsættes derfor, at kommunen som led i fastsættelsen af mål og rammer danner sig et overblik over såvel eksisterende fritids- og foreningstilbud til denne aldersgruppe, som over kommunens mere målrettede og støttende indsats over for børn og unge med behov herfor.
Da ungdomsmiljøerne og lokalområderne er foranderlige størrelser, indebærer dette, at mål og rammer ikke kan fastlægges en gang for alle, men må revideres med jævne mellemrum.
Det vil være naturligt, at kommunen fastlægger mål og rammer i en dialog med klubmedarbejdere og andre, der har den direkte kontakt med det lokale ungdomsmiljø.
5.2. Led i en samlet indsats
Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan indgå som en ressource og et centralt redskab i kommunens samlede forebyggende og målrettede indsats på børne- og ungeområdet.
Lovgivningen fastlægger ikke hvilken form for tilbud og forebyggende indsats, der skal være tale om, og heller ikke omfanget heraf, idet dette tilrettelægges ud fra lokale behov.
Målrettet udsatte børn og unge
Det er kommunen, der beslutter om klubber og socialpædagogiske fritidstilbud aktivt og målrettet skal anvendes i forhold til udsatte grupper og børn og unge med behov for særlig støtte.
Ved udarbejdelsen af mål og rammer må kommunen derfor tage stilling til, hvordan indsatsen over for børn og unge skal tilrettelægges, hvilke funktioner, der tillægges klubtilbudene, og samspillet med andre former for forebyggende og støttende indsats.
Beslutter kommunen, at tilbudene skal arbejde målrettet forebyggende, bør det vurderes om personalet har behov for at kunne trække på ekspertise fra andre faggrupper, enten udenfor klubben eller eventuelt gennem direkte ansættelse i tilbudet.
Det er også nødvendigt at afklare, hvor klubbernes begrænsninger går og hvilke opgaver, klubsektoren ikke kan forventes at skulle løse.
Lovgivningen lægger således op til, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan udformes med et indhold, der gør dem egnet til at indgå som en del af indsatsen over for de større børn og unge, som kommunen efter servicelovens §§ 5 og 40 skal iværksætte rådgivning og vejledning eller hjælpeforanstaltninger overfor. Kommunen må angive i de mål og rammer for tilbudenes arbejde, som skal fastsættes efter § 19, stk. 4, om og i hvilken udstrækning dette skal være tilfældet.
5.3. Særlig rolle i det sociale arbejde
For at tilbudene kan leve op til deres forebyggende rolle i det sociale arbejde og yde den nødvendige støtte er det vigtigt, at personalet føler ansvar for, at der gives tilbud om relevant indsats, hvis de i deres daglige klubarbejde bliver opmærksom på børn/unge, der kan have behov for særlig hjælp og støtte.
Viden om børn og unges udvikling
Dette indebærer, at klubmedarbejdere dels må have en generel viden om børn og unges udvikling, dels have kendskab til og være opmærksom på hvilke signaler fra børn og unge, der kan være tegn på, at noget er galt. Derudover er det nødvendigt at vide, hvad man skal og kan gøre.
Samarbejde med andre faggrupper og sektorer
Støtte og vejledning til børn og unge med særlige behov betyder ikke, at klubberne skal kunne håndtere alle former for problemer og vanskeligheder. Det indebærer derimod en forpligtelse for ansatte indenfor klubsektoren til at have viden om, hvortil i lokalområdet og i det kommunale/amtskommunale system barnet/den unge kan henvises for nærmere hjælp og støtte, og hvor personalet kan søge råd og vejledning til at håndtere sager og situationer, som de føler sig usikre på. Det forudsættes således, at klubområdet har et samarbejde med andre faggrupper og sektorer og herigennem har kendskab til hvilke muligheder for hjælpe- og støtteordninger, der findes.
Dialog med barnet/den unge og forældrene
Endvidere er det nødvendigt, at klubben udover samtaler med barnet/den unge selv samarbejder med forældrene og inddrager dem i en dialog omkring afklaring og løsning af barnets/den unges vanskeligheder.
Det er kommunens opgave at sørge for, at den nødvendige viden er til stede hos personalet, der arbejder forebyggende og støttende med børn og unge.
Der henvises til »Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene« udgivet i fællesskab af Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet samt til Socialministeriets vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge og til Undervisningsministeriets regelsæt for skole- og uddannelsesområdet.
Underretningspligt
I de nævnte vejledninger findes også oplysninger om servicelovens §§ 35 og 36 (tidligere bistandslovens §§ 19 og 20) om underretningspligt. Disse bestemmelser indebærer, at ansatte i klubsektoren har pligt til at underrette kommunen, hvis de bliver opmærksom på eller formoder, at et barn eller en ung kan have behov for social bistand.
5.4. Samarbejdsparter
Da klubområdet indgår som led i kommunens samlede børne- og ungeindsats, er det vigtigt at være opmærksom på og synliggøre samspillet mellem klubområdets opgaver og andre former for forebyggende og støttende indsats.
Samarbejde i lokalmiljøet
Klubben indgår også som del af et lokalmiljø, hvor aktuelle samarbejdsparter for klubbens virksomhed fx kan være øvrige fritidstilbud, foreninger og organisationer, det lokale kulturliv, arbejdsformidlingen og det lokale erhvervsliv, beboerforeninger o.l.
Samarbejde med kommunale forvaltninger
Det er endvidere relevant at se klubberne som en naturlig samarbejdspartner i forhold til den øvrige kommunale forvaltning for social-, skole- og kulturområdet, bl.a. dagtilbud og kommunens hjælpeforanstaltninger, amtslige tilbud, ungdomsvejledning og rådgivning, SSP-samarbejdet mv.
Kommunen må således forholde sig til, hvordan klubsektoren indgår i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde på børne- og ungeområdet.
Og sidst, men ikke mindst er et samarbejde med forældrene af væsentlig betydning, se pkt. 7.5.
5.5. Det enkelte tilbud
Målsætning for den enkelte klub
Udover de overordnede mål og rammer for den samlede klubsektor skal der fastsættes en målsætning for det enkelte klubtilbud, herunder besluttes hvilken alders- og målgruppe klubben skal rette sin virksomhed mod og hvilke opgaver det enkelte tilbud skal tage sig af. Der kan fastsættes forskellige målsætninger for forskellige tilbud og typer af tilbud. Det enkelte tilbuds organisering, form, indhold og arbejdsmetoder må tilrettelægges, så det modsvarer tilbudets mål og rammer.
Mål og rammer bør være så præcise, at klubberne kan handle ud fra dem. Samtidig forudsættes det, at det enkelte klubtilbud har udstrakte muligheder for at kunne agere i forhold til brugernes ønsker og skiftende behov. Den konkrete udformning af indhold og tilrettelæggelse af aktiviteter foregår i det enkelte tilbud i dialog mellem medarbejdere og brugerne og i samarbejde med en eventuel bestyrelse for klubben.
§ 19
Stk. 5. Kommunen fastsætter retningslinjer, der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.
- - - - - - -
Ret til indflydelse
Med de selvstændige klubregler har børn og unge fået en lovfæstet ret til indflydelse i klubben. Denne ret skal bl.a. ses som et led i opfyldelsen af FN's Konvention om Barnets Rettigheder.
Kommunen skal efter § 19, stk. 5 fastsætte retningslinjer, der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte klubtilbud og socialpædagogiske fritidstilbud.
Børnene og de unges egen medvirken og medbestemmelse er af stor betydning for, at de oplever tilbudet som deres. Udgangspunktet for klubbernes virksomhed må derfor være det enkelte barn og den enkelte unges muligheder, ønsker, interesserer og engagement.
Erfaringer i medbestemmelse indebærer også oplæring i at kunne tage et medansvar - både over for sig selv og i forhold til et socialt fællesskab. Klubområdet vil således kunne medvirke til at give børn og unge kendskab til og erfaringer med demokratiske beslutningsprocesser.
Medbestemmelse og medansvar indgår desuden som væsentlige elementer i en naturlig udviklingsproces, og medlemmernes indflydelse vil derfor være et vigtigt pædagogisk middel til at støtte den enkelte i at udvikle social og personlig kompetence.
Sammenhæng med formålsbestemmelsen
Bestemmelsen om medlemmernes ret til indflydelse har en direkte sammenhæng med lovens formålsbestemmelse (se kapitel 3): Inddragelse af børn og unge i beslutningsprocesserne er et vigtigt element i at udvikle deres evne til at kunne indgå i et forpligtende fællesskab. Det præciseres, at tilbudene skal kunne medvirke til, at også de svagest stillede grupper af børn og unge kan få et styrket udgangspunkt for bedre at kunne håndtere egen livssituation.
7.1. Tilrettelæggelse af indflydelsen
Kommunen fastsætter retningslinjer
Kommunen har det overordnede ansvar for, at børn og unge har indflydelse i klubber og øvrige socialpædagogiske fritidstilbud. De kommunale retningslinjer skal sikre, at børn og unge aktivt inddrages i beslutninger om tilrettelæggelsen af deres tilbud, planlægning af indhold og gennemførelse af de daglige aktiviteter, herunder indflydelse på budget og økonomiske prioriteringer.
Det er op til kommunen at beslutte, på hvilken måde og på hvilke områder børn og unge skal have indflydelse i de enkelte typer af tilbud tilpasset tilbudets målgruppe, deltagerform og driftsmåde. Formen for og graden af indflydelse må tilrettelægges under hensyn til deltagernes alder, udvikling og forudsætninger.
Det enkelte tilbud
Den nærmere udformning af børn og unges medbestemmelse vil i høj grad foregå i det enkelte tilbud i tæt samarbejde og i dialog mellem medarbejderne og børnene og de unge. Kommunen har derfor også ansvar for at medvirke til, at tilbudene kan udvikle arbejdsmetoder, der naturligt inddrager medlemmerne i den daglige klubvirksomhed.
Tydelige rammer for medlemmerne
Både fra kommunens side og i det enkelte klubtilbud er det vigtigt at fastlægge og udmelde tydelige og overskuelige rammer for børnenes og de unges indflydelse og beslutningsmuligheder. Beslutningsprocesserne må være synlige for medlemmerne, og det må klart fremgå, hvad de kan bestemme, hvornår de har høringsret, samt hvilke forhold medlemmerne ikke kan få indflydelse på. Det er i denne forbindelse vigtigt at fastholde som udgangspunkt, at voksne ikke kan fralægge sig ansvaret for tilbudenes drift eller dele af driften.
Klubberne mv. bør inddrages i udformningen af retningslinjerne for medlemmernes indflydelse, således at der også tages udgangspunkt i, hvad børn og unge finder relevant at få indflydelse på.
Lovens § 19, stk. 5, 1. pkt., giver ikke kommunen adgang til at fastsætte retningslinjer, der overflytter eller delegerer formel beslutningskompetence til klubmedlemmer. Den egentlige beslutningskompetence og det overordnede ansvar ligger fortsat hos kommunen.
Formel og uformel indflydelse
Med medlemmernes indflydelse menes både en uformel form for demokratisk medbestemmelse og en mere formaliseret organisering af klubdemokrati.
Formelle organer
Det formelle klubdemokrati kan organiseres på forskellige måder, eksempelvis kan nævnes oprettelse af klubråd og inddragelse af medlemmer i bestyrelsesarbejde. Se pkt. 7.2 og 7.3.
Ved at deltage i mere formelle beslutningsorganer får børn og unge erfaringer i demokratiske spilleregler, og samtidig kan medlemmerne herigennem tildeles rettigheder og få direkte og reel indflydelse på udvalgte dele af tilbudets virksomhed.
Uformel medbestemmelse i dagligdagen
For at sikre medbestemmelse for den brede medlems- og deltagerkreds må det formelle demokrati suppleres med uformel medbestemmelse i dagligdagen. Indflydelse må indtænkes på flere beslutningsniveauer og i flere baner end de strukturelle og organisatoriske.
7.2. Involvering af alle børn og unge
Lyt til børn og unge, også de svage
Begrebet indflydelse skal i høj grad også forstås således, at der skal lyttes til børn og unge i hverdagen omkring tilrettelæggelsen af de daglige gøremål. En dialog må etableres mellem brugerne og medarbejderne som grundlag for afgørelser og valg af prioriteringer om klubbens daglige virksomhed og aktiviteter. Også de svagere grupper skal fra deres udgangspunkt kunne blive hørt og få indflydelse på og ansvar for fællesskabets beslutninger og valg af aktiviteter.
Del af det pædagogiske arbejde
Indflydelsen for børnene og de unge skal således indgå som en del af det daglige pædagogiske arbejde i klubber og øvrige socialpædagogiske fritidstilbud.
Den enkeltes forudsætninger
Det er vigtigt, at forventningerne til medlemmernes deltagelse i både det formelle og uformelle demokrati bliver lagt på et niveau, hvor udfordringerne for dem bliver tilpas store og interessante samtidigt med, at kravene ikke må blive større end, at den enkelte ud fra sine forudsætninger har mulighed for at indfri dem.
Personalet som støttespillere
Personalets udfordring og opgave vil bl.a. ligge i at være støttespillere for medlemmerne i beslutningsprocesserne og medvirke til at følge op på de afgørelser, som børnene og de unge træffer eller er med til at træffe. Hvis medlemmernes ønsker ikke kan opfyldes eller imødekommes, er det vigtigt at forklare dem hvorfor.
Forskellige måder
Det enkelte tilbud kan organisere og tilrettelægge sin virksomhed på forskellige måder, der sikrer, at alle brugere ud fra egne erfaringer og interesser har mulighed for at involveres i aktiviteter og beslutningsprocesser. Eksempelvis kan nævnes interessegrupper, arbejdsgrupper, stormøder og klubråd, som kan kombineres og supplere hinanden. Forslagene er ikke udtømmende. Der bør for medlemmerne være klare og kendte retningslinjer for, hvordan man deltager i de forskellige grupper og fora samt for deres funktion og opgaver. Eksempler på stikord til retningslinjer er nævnt nedenfor under klubråd.
Interessegrupper og arbejdsgrupper
Oprettelse af større og mindre grupper med udgangspunkt i en valgt interesse eller opgave giver barnet/den unge muligheder for samvær, oplevelser og udfordringer samtidig med, at den enkelte og gruppen i fællesskab kan få ansvar og træffe beslutninger omkring forhold internt i gruppen og i forhold til klubben som helhed.
Der kan etableres pige- og drengegrupper, debatgrupper, musikgruppe, bordtennis- og billardgrupper, computergruppe, køkkengruppe osv. En musikgruppe kan fx have ansvar for klubbens diskotek og indkøb af musik til klubben ligesom de øvrige grupper kan have andre opgaver.
En arbejdsgruppe med eller uden deltagelse af en medarbejder kan fx etableres til at varetage en eller flere definerede opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse af et arrangement eller en aktivitet.
Et barn eller en ung, der ikke selv tager initiativ til deltagelse i samvær og aktiviteter, søger udfordringer eller på anden måde giver udtryk for ønsker, kan have behov for hjælp fra medarbejderne til at finde områder og emner, der kan have deres interesse.
Stormøder
Et stormøde kan være en anden form for udviklingsarbejde omkring demokrati og medbestemmelse fx ved at være et forum, hvor grupperne kan mødes og informere hinanden, forhandle og udveksle ideer, erfaringer og ønsker for klubben. Det kan også være medlemsmøder som fx arrangeres på skift af grupperne, og hvor medlemmerne kan komme med ønsker, meninger, træffe fællesbeslutninger og gensidig udveksle informationer mellem hinanden og med personalet.
Klubråd
Et klubråd eller lignende repræsentativt organ valgt af og blandt medlemmerne kan inddrages i organiseringen og tilrettelæggelsen af klubbens virksomhed, som fx fastlæggelse af aktivitetsplaner og økonomiske prioriteringer.
Klubrådet kan desuden fungere som klubbens talerør udadtil og i forhold til personalet og til en eventuel bestyrelse for klubben.
Der må udarbejdes retningslinjer for klubrådets virke, hvor det bl.a. må fremgå, hvilke områder der fastlægges af henholdsvis kommunen, klubbens personale og af medlemmerne/klubrådet selv.
Retningslinjerne kan eksempelvis indeholde
- regler om valg, valgbarhed og klubrådets sammensætning
- klubrådets opgaver
- rammerne for rådets beslutningsmuligheder
- hvilke områder skal rådet høres omkring?
- skal leder/medarbejder deltage i klubrådet?
- skal klubrådet disponere over dele af budgettet eller særlige indtægter?
- klubrådets forhold til de øvrige klubmedlemmer - fx informationspligt
- klubrådets forhold til bestyrelsen, hvis der er oprettet en sådan
- regler for ændring af retningslinjernes indhold.
Der henvises i øvrigt til bogen »Klar til medbestemmelse. Et inspirations- og debathæfte om større børn og unges medbestemmelse i fritids- og ungdomsklubberne«, som Socialministeriet har udgivet sammen med Undervisningsministeriet i 1997.
7.3. Forældrebestyrelser
Forældrebestyrelser
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud uden kontrolleret fremmøde er ikke omfattet af forpligtelsen i servicelovens §§ 13 og 14 til at etablere forældrebestyrelser. Baggrunden er, at disse tilbud retter sig mod større børn og unge, som i højere grad selv skal kunne sætte præg på indholdet i tilbudene.
Kommunen kan imidlertid beslutte, at der skal oprettes forældrebestyrelser efter reglerne i §§ 13 og 14 for visse tilbud. I fritidsklubber for de yngre børn vil det være aktuelt med en høj grad af forældredeltagelse, og her kan forældrebestyrelser fx være en måde at tilrettelægge dette på.
Om forældrebestyrelser henvises til Socialministeriets vejledning om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn efter lov om social service.
I ungdomsklubberne og øvrige tilbud til ungdomsgruppen vil det derimod være af stor betydning, at de unge selv deltager i beslutningerne, og at de oplever at have en reel medbestemmelse omkring en række forhold i tilbudet og ad denne vej får kendskab til og erfaringer med demokratiske beslutningsprocesser.
Forældrebestyrelser kan ikke sættes i stedet for børn og unges medbestemmelse. Selvom der etableres forældrebestyrelser, skal kommunen alligevel fastsætte retningslinjer, der sikrer klubbens brugere indflydelse. Af bestyrelsens vedtægter må fremgå forholdet mellem bestyrelsen og de retningslinjer, som udarbejdes for børn og unges indflydelse i tilbudene, herunder samspillet med et eventuelt klubråd.
Børn og unge i bestyrelsen
Det er intet til hinder for at inddrage børn og unge i en forældrebestyrelse for klubtilbudet og give dem plads som repræsentanter med eller uden stemmeret eller som observatører. Det anbefales i så fald at tildele dem mere end en plads, så de har mulighed for at kunne samarbejde og støtte hinanden. Børn og unge kan dog ikke få flertal i en bestyrelse.
Tilrettelæggelse i forhold til børn og unge
Vælges klubmedlemmer til bestyrelsen, forudsættes det, at bestyrelsesarbejdet tilrettelægges på en måde som tilgodeser børn og unges behov og interesser. Mødevirksomheden bør bl.a. tage udgangspunkt i børn og unges muligheder for at kunne følge med i drøftelser og diskussioner, at de oplever at blive hørt og lyttet til, at emnerne er relevante for dem, og at møderne ikke bliver for kedelige i form og indhold. Der kan eventuelt indgås aftaler med klubmedlemmerne om, at dele af bestyrelsesarbejdet og mødevirksomheden tilrettelægges på deres præmisser, eller at de måske kun deltager i nogle af punkterne på dagsordenen og bliver fri for andre dele.
Skriftligt materiale til brug for bestyrelsens arbejde bør udarbejdes på en så let tilgængelig og forståelig måde som muligt.
Personer under 18 år kan ikke forpligte sig ved retshandler og kan således ikke pålægges økonomisk ansvarlighed i juridisk forstand. Dette forhold må der tages højde for ved tilrettelæggelsen af bestyrelsesarbejdet med børn og unge som repræsentanter. Det anbefales at sikre sig, at indehaveren af forældremyndighed er indforstået med barnet/den unges deltagelse i bestyrelsesarbejdet.
Stemmeret?
I styrelsesvedtægten fastsætter kommunen, om klubmedlemmer skal tilbydes plads i bestyrelsen, og hvorvidt de skal have stemmeret. Dette må ses i sammenhæng med hvilken beslutning, der er truffet om medarbejdernes rolle i forældrebestyrelsen. Det kan ikke anbefales at tildele medlemmerne stemmeret, hvis medarbejdernes repræsentanter ikke samtidig har stemmeret i bestyrelsen.
Tillægges medlemmernes repræsentanter stemmeret, kan denne begrænses til kun at omfatte visse sager. Det skal i så fald fremgå af styrelsesvedtægten, hvilke sager klubmedlemmerne har stemmeret i. Medlemmernes repræsentanter kan ikke deltage i behandling af sager vedr. enkeltpersoners forhold (fx enkeltmedlemmer, medarbejdere mv.).
Valg af medlemsrepræsentanter
Det må endvidere fremgå af vedtægterne, hvordan medlemsrepræsentanterne vælges/udpeges (fx af klubrådet, en medlemsforsamling, på medlemsmøde eller stormøde, skriftligt af alle medlemmer e.l.), valgperiode og hvem, der er valgbare.
Tavshedspligt
Det er i udgangspunktet ikke meningen, at bestyrelser for klubber og dagtilbud skal beskæftige sig med enkeltpersoners private forhold, fortrolige oplysninger o.l., der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. Der kan alligevel opstå situationer, hvor bestyrelsen kan blive inddraget i forhold, hvor tavshedspligt er påkrævet.
Selvejende institutioner, der efter aftale med en kommune eller en amtskommune udfører social opgaver, er som hidtil omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det er nyt, at dette nu også gælder for andre private, der efter aftale udfører opgaver for kommunen eller amtskommunen. Det følger af retsikkerhedslovens § 43, stk. 2, hvor det er fastsat, at kravet om, at private skal følge reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, gælder i forhold til den opgave, som udføres for kommunen eller amtskommunen. Selvejende institutioner, der har indgået aftale med en kommune eller amtskommune, er fortsat fuldt ud omfattet af de to forvaltningslove.
Det fremgår af § 43, stk. 3 i retssikkerhedsloven, at når private - herunder selvejende institutioner - efter aftale udfører opgaver for kommunen eller amtskommunen, gælder forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32 med hensyn til at indhente og at videregive oplysninger.
Dette betyder, at forældrebestyrelser i såvel kommunale som selvejende institutioner og private klubordninger med kommunalt tilskud er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Der henvises til Socialministeriets vejledning om forældrebestyrelser og til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Hvis der uberettiget videregives oplysninger, kan der være tale om brud på tavshedspligten. Dette kan efter straffelovens § 152 være strafbart. Repræsentanter i bestyrelser for selvejende institutioner er ligeledes omfattet af straffelovens regler om tavshedspligt.
Også børn og unge vil som bestyrelsesrepræsentanter være underlagt de samme regler om tavshedspligt, som voksne er. Børn under 15 år kan imidlertid ikke straffes efter straffelovens bestemmelser og kan derfor heller ikke straffes for brud på tavshedspligten.
Bestyrelsesarbejdet må af hensyn til børnene og de unge tilrettelægges på en måde, så der ikke bliver behov for at pålægge klubmedlemmer tavshedspligt.
Støtte til unge bestyrelsesrepræsentanter
Det må sikres, at børn og unge, der deltager i bestyrelser får den nødvendige hjælp og støtte til arbejdet fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer og fra klubbens personale.
Derudover kan det være en ide at etablere en støtte- eller følgegruppe i klubben for repræsentanterne. Støttegruppen kan fx bestå af en gruppe klubmedlemmer og eventuelt en eller flere medarbejdere og etableres i tilknytning til klubrådet. Gruppen vil både kunne være en baggrundsstøtte for bestyrelsesrepræsentanterne og samtidig give mulighed for, at flere medlemmer kan inddrages og få indflydelse på bestyrelsesarbejdet og erfaringer med en sådan opgave.
7.4. Kombinerede dag- og klubtilbud
Forældrebestyrelser i kombinerede dag- og klubtilbud
Den kommunale frihed til at beslutte, om og i hvilken udstrækning reglerne om forældrebestyrelser skal anvendes på klubområdet, gælder også i de tilfælde, hvor der etableres kombinerede institutioner med både dag- og klubtilbud. Det vil sige, at der skal oprettes forældrebestyrelse for den del af institutionen, der omfatter dagtilbud med kontrolleret fremmøde, og der kan oprettes forældrebestyrelse for klubtilbudet.
Kommunen kan beslutte at
- etablere en fælles bestyrelse for hele institutionen,
- udskille en særlig klubafdeling uden forældrebestyrelse for de større børn eller
- etablere to bestyrelser; en for dagtilbudsafdelingen og en for klub-afdelingen.
Hvis kommunen vælger at foretage en opdeling i flere afdelinger, er det nødvendigt, at også budgettet er opdelt for hver afdeling. Kommunen skal ved fastlæggelse af strukturen tage stilling til valgbarheden i disse tilfælde, dvs. hvem der er valgbare i hvilke afdelingers bestyrelser.
Uanset hvilken af modellerne der vælges, skal der udarbejdes retningslinjer, der sikrer børnene i institutionens klubafdeling indflydelse i tilbudet.
7.5. Forældresamarbejde
Der bør i alle former for klubber og øvrige socialpædagogiske fritidstilbud tilstræbes et godt samarbejde med forældrene, uanset om klubtilbudet har en forældrebestyrelse eller ej. Formen for forældresamarbejde og omfanget af det vil naturligt have forskellig karakter afhængig af tilbudets aldersgruppe. Samarbejdet kan fx foregå ved at
Eksempler på forældresamarbejde
- invitere til forældremøder sammen med medlemmerne
- sammen med medlemmerne tilrettelægge særlige arrangementer med henblik på at give forældrene indblik i, hvordan klubben fungerer
- tilrettelægge særlige arrangementer eller aktivitetsdage, hvor forældrene kan deltage
- inddrage forældrene som medarrangører til særlige arrangementer eller aktiviteter
- sammen med medlemmerne udarbejde nyhedsbreve, klubavis e.l., der informere om klubbens aktiviteter.
§ 20. Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som selvejende institutioner med aftale med kommunen. Kommunen kan til private klubordninger for større børn og unge yde et tilskud pr. barn eller ung.
- - - - - - -
Kommunen kan opfylde sin forpligtelse efter § 19, jf. § 20, ved at
1) oprette og drive klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud alene eller i samarbejde med andre kommuner
2) indgå aftale med selvejende institutioner
3) indgå aftale om etablering af private klubordninger med kommunalt tilskud
4) indgå aftale med en anden kommune om benyttelse af pladser i klubtilbud mv. i denne kommune. Dette forudsætter, at der kommunerne imellem foreligger en aftale om afholdelse af udgifterne forbundet hermed.
Både kommunale tilbud, selvejende institutioner og private klubordninger med tilskud er omfattet af lovgivningens bestemmelser i §§ 19 - 22 om formål, mål og rammer, børn og unges indflydelse, tilsyn samt betaling, optagelse og udmeldelse.
Selvejende institutioner, der har indgået aftale med kommunen, er som hidtil en del af den offentlige forvaltning i forhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves regler om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse m.v. finder anvendelse i forhold til borgerne.
Andre private klubordninger er derimod ikke generelt omfattet af de to love. Men i det omfang klubordningerne udfører opgaverne for kommunen, er de som noget nyt under opgavevaretagelsen omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 2.
Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 3 reguleres tavshedspligten og udvekslingen af oplysninger mellem kommunen og de selvejende institutioner og mellem kommunen og private ordninger af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32. I forhold til selvejende institutioner er der tale om en ændring, idet tavshedspligten tidligere har været reguleret af forvaltningslovens § 28, dvs. reglerne om videregivelse og indhentelse af oplysninger mellem selvstændige forvaltningsmyndigheder. Der henvises til vejledningen om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
10.1. Kommunale klubber og social- pædagogiske fritidstilbud
Kommunale tilbud
De kommunale klub- og socialpædagogiske fritidstilbud er omfattet af reglerne om budgetlægning, regnskabsførelse mv. samt revision i lov om kommunernes styrelse og af den styrelsesvedtægt, der er oprettet i henhold hertil, og af de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer mv., der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.
10.2. Selvejende institutioner med aftale
Selvejende institutioner
For de selvejende institutioner gælder, at kommunen indgår en aftale med bestyrelsen for den selvejende institution om, at institutionen står til rådighed for kommunen, og at kommunen betaler institutionens driftsudgifter. Det forudsættes, at alle institutionspladser er omfattet af aftalen.
Den selvejende institution må - da institutionens drift efter serviceloven kræver en aftale med en kommune - i princippet følge reglerne i loven om kommunens styrelse, om budgetlægning og regnskabsførelse mv. samt revision.
Aftalens indhold
Aftalen skal indeholde regler om optagelse i og udmeldelse af institutionen, ansættelse og afskedigelse af leder, om kompetencen med hensyn til fastsættelse af åbningstid og øvrige bestemmelser vedrørende den daglige drift, bestemmelser om kasse-, regnskabs- og revisionsspørgsmål samt procedure i forbindelse med udarbejdelse af budget, bestemmelse om i hvilket omfang ledelsen har dispositionsret, fx med hensyn til afhændelse og pantsættelse af institutionens faste ejendom, herunder også at anvendelsen af kapitalen i tilfælde af institutionens nedlæggelse kræver kommunens godkendelse.
Endelig må aftalen indeholde bestemmelser om opsigelse af aftalen.
Der gælder de samme betingelser om aftale for selvejende klubinstitutioner som for selvejende daginstitutioner.
Institutionens vedtægt
Før der indgås aftale med en selvejende institution bør kommunen påse, at institutionen har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Kommunen må endvidere påse, at vedtægten indeholder mål og rammer for institutionens arbejde samt retningslinjer for børn og unges indflydelse. Vedtægten kan eventuelt indeholde en bestemmelse om, at ændringer i denne skal godkendes af kommunen.
Det kan anbefales, at kommunen sikrer sig, at den selvejende institution har en forretningsorden, hvoraf retningslinierne for bestyrelsesarbejdet fremgår.
10.3. Private klubordninger med tilskud
Private klubordninger
Kommunen kan efter § 20, 2. pkt. vælge at yde et tilskud pr. barn eller ung til klubber og socialpædagogiske fritidstilbud drevet som private ordninger. Bestemmelsen er en parallel til servicelovens § 11 om puljeordninger.
Skriftlig aftale
Som betingelse for at yde offentligt tilskud forudsættes det, at der indgås en skriftlig aftale mellem kommunen og den private klubordning på linje med, hvad der kræves efter § 11.
Bestemmelsen om tilskud til private klubordninger er indført for at skabe størst mulig fleksibilitet med hensyn til at tilrettelægge en varieret struktur på klubområdet tilpasset lokale forhold og lokale behov. Herigennem er der mulighed for at grupper i lokalmiljøet selv i stor udstrækning kan være med at forme og præge fritidstilbudene på egne præmisser og samtidig medvirke til at dække den lokale efterspørgsel efter klubtilbud mv. til større børn og unge.
Endvidere er det en måde, hvorpå det offentlige kan opfylde sin forpligtelse på dette område ved at indgå samarbejde med private og frivillige foreninger, organisationer mv.
Tilskud kan fx ydes til frivillige organisationer, beboerforeninger, forældregrupper eller andre, der ønsker at etablere og drive klubtilbud til større børn og unge i lokalområdet. Der er ingen krav til, hvordan gruppen er sammensat.
Tilskud kan også ydes til klubordninger, hvor unge selv er initiativtagere, men da tilskud kun kan ydes til myndige personer, er det en forudsætning, at voksne har det overordnede og juridiske ansvar og indgår den forpligtende aftale med kommunen om modtagelsen af tilskuddet.
Initiativtagerne forudsættes selv at finde egnede lokaler, fastsætte målgruppe, form for deltagelse, personalenormering og personalesammensætning, herunder eventuel frivillig arbejdskraft, åbningstid mv. Den daglige drift, herunder regnskabsføring, tilrettelægges således af initiativgruppen.
Kommunen afgør selv, om den vil yde støtte og i givet fald med hvilket beløb. Der er ikke fastsat nogen øvre eller nedre grænse for størrelsen af det tilskud, som kommunen kan yde pr. barn/ung.
Udgangspunktet for vurderingen må være, at der skal være tale om en forsvarlig klubordning, og ved fastsættelsen af tilskuddet skal der bl.a. tages hensyn til de mål og rammer, der er aftalt for klubordningen, dens indhold og arbejdsmetode, lokaleforhold, personalesammensætning, eventuelt frivilligt arbejde og tilskud fra andre, åbningstid etc.
En kommune er ikke uden videre forpligtet til at indgå aftale om en klubordning, blot fordi den tidligere har indgået tilsvarende aftale med en anden klubordning. Kommunen er således berettiget til i sin beslutning at tage hensyn til, hvorledes den generelt ønsker at udmønte sin forpligtelse efter servicelovens § 19, stk. 1.
Klubordningerne skal være åbne også for børn og unge, som kræver en særlig indsats. Modtages børn og unge med særlige behov, må der tages hensyn hertil ved fastsættelse af tilskuddets størrelse.
Optagelse/deltagelse
Som udgangspunkt er det kommunen, der træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse også i de private klubordninger med tilskud. Afgørelser herom kan overlades til lederen af den enkelte ordning efter retningslinjer fastsat af kommunen, jf. § 21. Se i øvrigt under kapitel 8.
Betaling
Deltagerbetalingen ved de private klubordninger kan ikke overstige 20 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud. Derudover kan opkræves halv betaling for materialeforbrug og fuld betaling til forplejning.
Børn og unge i de private klubordninger er omfattet af gældende regler om hel eller delvis fritagelse for betaling af økonomiske eller socialpædagogiske grunde, se pkt. 9.1.
Aftalens indhold
Tilskud til en privat klubordning skal baseres på en aftale mellem kommunen og den initiativgruppe, som ønsker at drive klubordningen. Aftalen, der regulerer forholdet mellem kommunen og klubordningen og danner grundlag for kommunens udførelse af tilsynsforpligtelsen, kan eksempelvis indeholde følgende elementer
- Udpegning af en juridisk ansvarlig for modtagelsen af tilskuddet (en bestyrelse, forening, organisation eller andre).
- Mål og rammer for tilbudets arbejde.
- Tilbudets aldersgruppe/målgruppe og antal medlemmer/deltagere/ brugere, som der ydes tilskud på grundlag af.
- Retningslinjer for børn og unges indflydelse.
- Personalemæssige forhold. Hvem er leder, og hvem har det pædagogiske ansvar? Kommunen kan i kraft af sin tilsynsforpligtelse fastsætte visse krav til personalebemandingen.
- Størrelsen af tilskuddet. Med hvilket varsel kan tilskuddet ændres? Kommunen skal her være opmærksom på klubordningens muligheder for at overholde sine forpligtelser, fx i henhold til overenskomster eller funktionærloven.
- Børn og unge med særlige behov. Hvordan kan de integreres, og med hvilket beløb skal tilskuddet forhøjes?
- Optagelse, udmeldelse og form for deltagelse. Besluttes dette af kommunen eller klubordningen, og efter hvilke kriterier?
- Betaling.
- Lokaleforhold (herunder opfyldelse af kravene til de bygnings-, brand- og sundhedsmæssige forhold, se kapitel 15).
- Opsigelse af aftalen. Der bør gives passende varsel, således at klubordningen kan opfylde sine forpligtelser overfor tredjemand.
- Ordningens ophør. Hvad skal der ske med en eventuel formue, og hvem skal udrede forpligtelserne?
Det anbefales, at kommunerne allerede ved de indledende kontakter med initiativtagerne til en privat klubordning gør opmærksom på rammerne for indholdet af en eventuel kommende aftale.
Tilsyn med de private klubordninger
De private klubordningerne med kommunalt tilskud er omfattet af det kommunale tilsyn med institutionerne i kommunen, se kapitel 12.
Kommunen er forpligtet til at påse, at de ydede tilskud anvendes efter hensigten, og må i forbindelse med tilsagn om og ydelse af tilskud til klubordninger påse, at ordningen er tilrettelagt således, at den fungerer ansvarligt i økonomisk henseende. Kommunens krav til klubordningens tilrettelæggelse og administration må afpasses efter den konkrete ordning.
Tavshedspligt
Private klubordninger er, når de udfører opgaver for kommunen, omfattet af reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven, herunder af reglerne om tavshedspligt, se afsnittet om tavshedspligt under pkt. 7.3.
Da ydelse af tilskud fra kommunen forudsætter, at der indgås en aftale med kommunen om klubordningen, finder straffelovens § 152 a om tavshedspligt for den, som er eller har været beskæftiget med opgaver, som udføres efter aftale med en offentlig myndighed, anvendelse.
§ 21. Kommunen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Kommunen kan for selvejende institutioner og private klubordninger efter § 20 bestemme, at lederen af den enkelte ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter retningslinjer fastsat af kommunen.
- - - - - - -
Kommunens kompetence
Kommunen er den kompetente myndighed til at træffe afgørelser om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Kommunens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kan overlades til klubbens leder
Kommunen kan overlade konkrete beslutninger om optagelse og udmeldelse til lederen af det enkelte tilbud efter nærmere fastsatte retningslinjer. Dette gælder både for kommunale tilbud, selvejende institutioner og private klubordninger med kommunalt tilskud, jf. servicelovens § 21, stk. 2.
Dette giver mulighed for en hurtig beslutningsproces, hvilket især kan være vigtig for tilbud, som arbejder målrettet i forhold til børn og unge med behov for støtte.
8.1. Optagelse og deltagelse
Sammenhæng med mål og rammer
Optagelse skal i denne sammenhæng opfattes bredt, herunder også som åben og friere deltagelse i tilbud uden medlemskab. Kommunen kan således fastsætte forskellige deltagelseskriterier i forskellige tilbud tilpasset det enkelte tilbuds funktion og arbejdsmåde samt under hensyn til tilbudenes formål og de mål og rammer, som fastsættes for deres virksomhed, (se kapitel 3, 5 og 6).
En klubtilbudsplads er en ydelse efter serviceloven, og afgørelsen af, hvilke børn og unge der skal optages i et klubtilbud, er en afgørelse om tildeling af en sådan ydelse (en såkaldt begunstigende forvaltningsakt). Serviceloven giver kommunen frie handlemuligheder ved optagelse af børn og unge til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Samtidig fastlægger almindelige forvaltningsretlige principper vedrørende begunstigende forvaltningsakter dog nogle begrænsninger for, hvordan en kommune kan tilrettelægge sine optagelseskriterier og retningslinier for ophør af klubtilbudsplads. Elementer som krav om hjemmel, lighedsgrundsætninger og beskyttelse mod magtfordrejning er generelt med til at fastlægge disse grænser.
Alle børn og unge under 18 år med ophold i kommunen har som udgangspunkt ret til at kunne søge optagelse i kommunens klubber og socialpædagogiske fritidstilbud.
Aldersgrænser
Kommunen kan beslutte, at et tilbud er forbeholdt en bestemt aldersgruppe. Når barnet/den unge når den øvre aldersgrænse for tilbudet, ophører tilbudet uden særligt varsel.
Tilbud forbeholdt særlige grupper
Kommunen kan endvidere beslutte, at et tilbud skal være forbeholdt bestemte grupper af børn og unge, fx hvis kommunen efter § 19, stk. 3 beslutter at anvende socialpædagogiske fritidstilbud i en målrettet indsats over for børn og unge med behov for støtte, se kapitel 6.
Det skal fremgå af de mål og rammer kommunen fastlægger, hvilke alders- og målgrupper tilbudene er tænkt anvendt for.
Der er ikke adgang til generelt at udelukke grupper af børn og unge fra deltagelse i tilbudene.
8.2. Administration af ventelister
Hvis der er ventelister til klubber og socialpædagogiske fritidstilbud, må kommunen fastsætte optagelseskriterier for det enkelte tilbud, hvor der særligt bør tages hensyn til
- Barnet/den unges tid på ventelisten
- Børn og unge med særlige sociale eller pædagogiske behov
- Børn og unge der er iværksat hjælpeforanstaltninger for efter servicelovens § 40 eller som er henvist fra anden administrativ myndighed eller fra speciallæge.
Børn og unge bør i vid udstrækning selv have mulighed for at vælge, hvilket tilbud de ønsker at deltage i. Der må ved tildeling af en plads i klubtilbud lægges vægt på tilbudets beliggenhed i forhold til skole og hjem samt, hvor venner og eventuelle søskende er optaget.
8.3. Udmeldelse og opsigelse
Hovedregel: Ingen kan opsiges
Et barn eller en ung, der er optaget i en klub eller andet socialpædagogisk fritidstilbud efter serviceloven, kan i almindelighed ikke opsiges, da der er tale om tildeling af en ydelse og ikke en privatretlig aftale.
Manglende kontingentbetaling
Kommunen kan imidlertid ved fastlæggelsen af retningslinjer for optagelse og udmeldelse beslutte, at manglende benyttelse af en tildelt plads eller manglende kontingentbetaling efter en vis periode og efter en konkret, individuel vurdering kan betragtes som udmeldelse. Udmeldelse bør kun finde sted efter indstilling fra eller høring af tilbudets leder.
Børnene, de unge og forældrene må informeres om kommunens retningslinjer for optagelse og udmeldelse for det enkelte tilbud.
En afgørelse om udmeldelse skal behandles efter almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. partshøring og meddelelse om afgørelsen med begrundelse til barnet/den unge og forældrene.
Individuel vurdering
Der kan ikke fastsættes en generel ordning om at udmelde børn og unge på grund af manglende betaling. Den individuelle vurdering i hvert enkelt tilfælde skal sikre, at børn og unge, som har behov for tilbudet, ikke bliver udmeldt. Der må samtidig overvejes, hvorvidt der i stedet for udmeldelse er grundlag for at tildele hel eller delvis friplads af økonomiske, sociale eller pædagogiske grunde, se pkt. 9.1.
Særlig opmærksomhed
Ved udmeldelse skal kommunen endvidere være opmærksom på, om der kan være behov for at iværksætte anden form for indsats eller hjælpe- eller støtteforanstaltninger for barnet eller den unge, jf. servicelovens kapitel 8. Det samme gælder, hvis barnet/den unges adfærd umuliggør pågældendes deltagelse i tilbudet.
Børn og unge kan ikke opsiges fra klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud med begrundelse i at andre står på venteliste til en plads.
§ 21. Kommunen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
- - - - - - -
Almindelige klageregler
Almindelige regler om klageadgang er fastsat nærmere i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til Socialministeriets vejledning om denne lov.
Som hovedregel kan kommunens og amtskommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn, og hvis sagen har principiel eller generel betydning også for Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 60, stk. 1 og § 63 i retssikkerhedsloven.
Det følger af § 60, stk. 2 i retssikkerhedsloven, at der ikke kan klages til anden administrativ klagemyndighed over kommunens/amtskommunens serviceniveau eller tilrettelæggelse af tilbudsstrukturen på klubområdet.
Kommunale klubtilbud
Kommunens afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan i følge servicelovens § 21 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Om klageadgang vedrørende betaling henvises til § 15 i bekendtgørelsen om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
Amtskommunale klubtilbud
For afgørelser om optagelse i amtskommunalt klubtilbud er der ikke i serviceloven fastsat tilsvarende klagebegrænsning som for optagelse i de kommunale tilbud. Amtskommunens afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud efter servicelovens § 24 kan således indbringes for det sociale nævn efter de almindelige klageregler.
Tilsynsmyndighederne
Regler om klageadgang - herunder reglen i § 21 om at kommunale afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed - begrænser ikke de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders (tilsynsrådene og Indenrigsministeriet) kompetence til at påse, om kommunen overholder lovgivningen i almindelighed, herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Der henvises herom til Socialministeriets vejledning om retssikkerhedsloven.
§ 22. Kommunen fastsætter betaling for deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte, at der ikke skal ydes betaling for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Betalingen kan højst udgøre 20 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf. § 20, 2. pkt., beregnes betalingen på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren kan endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller bortfald af betaling under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i tilbudet.
- - - - - - -
Fastsættelse af betaling er reguleret i servicelovens § 22 med tilhørende bekendtgørelse om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
Hovedpunkterne i betalingsreglerne
Hovedpunkterne i betalingsreglerne er
- Som kontingent kan højst opkræves 20 pct. af driftsudgifterne.
- Derudover kan opkræves halv betaling for materialeforbrug og fuld betaling til forplejning.
- Der er fastsat regler om hel eller delvis fritagelse for betaling af økonomiske og af sociale/pædagogiske grunde.
Kommunen kan beslutte
Kommunen kan beslutte
- at der ikke skal betales for deltagelse i tilbudene eller enkelte af dem
- at fastsætte forskellig betaling i forskellige tilbud eller typer af tilbud
- at kontingentet varierer med barnet/den unges alder eller klassetrin
- at tilbudene kan oppebære/disponere over særlige indtægter.
I driftsudgifterne, som kontingentet fastsættes på grundlag af, kan ikke medregnes udgifter til rådgivning, vejledning eller hjælpeforanstaltning i tilknytning til eller som del af klubtilbud mv. Udgifterne hertil følger servicelovens almindelige bestemmelser om finansieringen af ydelser efter §§ 5 og 40.
Der henvises i øvrigt til betalingsbekendtgørelsen, som er optaget som bilag til denne vejledning.
Sammenhæng med mål og rammer
Betalingsstrukturen må tilrettelægges i overensstemmelser med de mål og rammer, som kommunen har fastsat for tilbudenes virksomhed og i forhold til de opgaver, som kommunen har besluttet, at tilbudene skal varetage. Herunder må der tages hensyn til, hvilke målgrupper det enkelte tilbud skal rette sin virksomhed mod.
Udsatte grupper
Det er vigtigt, at betalingen lægges på et niveau, der reelt gør klubber og de socialpædagogiske fritidstilbud tilgængelige og tiltrækkende for alle grupper, herunder også de socialt udsatte børn og unge, som erfaringsmæssigt kan have en tendens til at falde fra, hvis betalingen bliver for høj.
Lovgivningen sætter en øvre grænse for betaling, men stiller ikke krav om, at der skal opkræves kontingent eller anden form for betaling for deltagelse i tilbudene. Kommunen har således udstrakt frihed til at bruge betalingsfastsættelsen som et styringsredskab i forhold til at anvende klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud aktivt og målrettet som værktøj i en forebyggende og støttende indsats (jf. § 19, stk. 3).
Forskellig betaling
Der kan fastsættes forskellig betaling i forskellige tilbud eller typer af tilbud, og der kan således tilrettelægges stor variation og bredde i tilbudene til børn og unge; fx kan klubber med medlemskab og kontingentbetaling suppleres med åbne væresteder, hvor børn/unge mere frit kan komme og gå efter behov (se kapitel 6). Kommunen kan også beslutte, at betalingen reduceres eller helt bortfalder i en periode, fx ved opstart af en ny klub.
Endvidere kan der ved betalingsfastsættelsen tages hensyn til det forhold, at en del større børn og især unge ofte selv skal dække udgiften til deltagelse i tilbudet af egne lommepenge.
Kommunen kan beslutte, at deltagerbetalingen opkræves i det enkelte tilbud.
Gebyr
Kommunen har mulighed for at opkræve gebyr af forældrene, hvis der ikke betales rettidig, jf. § 12 i betalingsbekendtgørelsen. En eventuel gebyrordning forudsættes administreret i overensstemmelse med den målsætning kommunen har besluttet for kommunens klubvirksomhed. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at en gebyrordning kan betyde, at det bliver vanskeligt eller umuligt at fastholde en kontakt til de grupper af børn og unge, som især kan have behov for at deltage i tilbudene.
9.1. Økonomisk og socialpædagogisk friplads
Økonomisk friplads
Der skal ydes hel eller delvis fritagelse for betalingen, hvis forældrenes indtægter ligger under en nærmere fastsat beløbsgrænse (jf. § 5, stk. 1 i betalingsbekendtgørelsen).
Socialpædagogisk friplads
Derudover kan der uafhængigt af forældrenes økonomi tildeles et barn eller en ung hel eller delvis friplads af sociale eller pædagogiske grunde, (jf. § 5, stk. 3 i betalingsbekendtgørelsen). En socialpædagogisk friplads skal tildeles, hvis barnet/den unge anses for at have behov for fritidstilbudet, men betalingsspørgsmålet skønnes at være en hindring for deltagelse.
Fripladsen omfatter
Såvel økonomisk som socialpædagogisk friplads omfatter både kontingentet, materialeforbrug til hobbyvirksomhed og forplejning. Beregningsmåden er dog forskellig for friplads på kontingentet i forhold til friplads på hobbymateriale og forplejning, (jf. § 5, stk. 2 i betalingsbekendtgørelsen).
Friplads som målrettet værktøj
Socialpædagogisk friplads kan anvendes som et målrettet værktøj til at opnå - og fastholde - kontakt til socialt udsatte eller andre grupper af børn og unge med særligt behov for støtte. Skal de socialpædagogiske fripladsregler benyttes i en målrettet indsats, bør der tilstræbes en smidig administration af reglerne, således at tilbudene har mulighed for at agere hurtigt, når der skønnes at være behov herfor.
Delegation af kompetence
Kommunen kan helt eller delvis delegere kompetencen til at tildele socialpædagogisk friplads til lederen af det enkelte tilbud eller visse typer af tilbud efter nærmere fastsatte retningslinjer. Dette kan være hensigtsmæssig i en del tilfælde, fx for at sikre en hurtig optagelse eller forhindre en udmeldelse, hvis tilbudet arbejder målrettet i forhold til børn og unge med behov for støtte.
Børn og unge med nedsat funktionsevne
Der er ikke for kommunale tilbud efter § 19 fastsat særlige betalingsregler for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men en nedsat funktionsevne kan indgå som en væsentlig faktor ved vurderingen af behovet for hel eller delvis socialpædagogisk friplads.
For ophold i amtskommunale klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er der fastsat særlige betalingsregler (jf. servicelovens §§ 23 og 25 samt § 3 i betalingsbekendtgørelsen), se nærmere under pkt. 11.4.
9.2. Særlige indtægter, aktiviteter og arrange- menter
Særlige indtægter
Klubben kan oppebære særlige indtægter, fx indtjening fra loppemarkeder, flaske-/papirindsamling mv., fonds- og puljemidler o.l. Kommunen beslutter i hvilken udstrækning klubtilbudet disponerer over disse indtægter.
Det er efter bestemmelserne intet til hinder for, at klubben kan disponere over særlige indtægter, som den kan skaffe sig, og at medlemmerne er med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til. Eventuelle indtægter kan således aktivt anvendes som et pædagogisk værktøj i klubbens daglige arbejde og indgå som et virkemiddel i tilrettelæggelsen af børn og unges indflydelse på indholdet i klubtilbudet.
Indtægterne kan fx bruges til forplejning, til anskaffelse af udstyr til klubben, eller til særlige aktiviteter og arrangementer som ligger udenfor tilbudets ordinære åbningstid eller udover, hvad der kan dækkes af de almindelige driftsmidler. Særlige aktiviteter og arrangementer kan fx være udflugter, ferieture, større fester, filmaftener, honorar til udefra kommende optrædere, instruktører o.l.
§ 23. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de i § 19 nævnte tilbud.
Stk. 2
- - - - - - -
Formål
Amtskommunen har efter § 23, stk. 1 en forpligtelse til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et kommunalt klubtilbud efter § 19.
Forpligtelsens omfang
Amtskommunens forpligtelse til at sørge for klubtilbud over for skolesøgende børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er et supplement til den generelle forpligtelse, som kommunen har også over for disse børn og unge. (Jf. pkt. 6.2)
I praksis omfatter den amtskommunale forpligtelse alene de forholdsvis få større børn og unge, der har et så særligt behov for støtte og behandling, at det ikke kan forventes imødekommet i de kommunale ordninger, herunder handicapafdelinger i kommunale klubtilbud mv. Forpligtelsen efter § 23 omfatter således kun meget små og helt specielle handicapgrupper.
Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse for optagelse i særlige klubtilbud. Det er således intet til hinder for, at unge over 18 år kan forblive i klubtilbudet, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Den amtskommunale forpligtelse efter § 23 omfatter dog alene aldersgruppen under 18 år.
11.2. Organiseringen af amtskommunale klubtilbud
- - - - - - -
§ 23
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår aftale med.
- - - - - - -
Organiseringen af særlige klubtilbud
Amtskommunen kan opfylde sin forpligtelse efter § 23, stk. 1, jf. stk. 2, ved at
1) oprette og drive særligt klubtilbud alene
2) indgå aftale med en kommune om oprettelse og drift af særligt klubtilbud
3) indgå aftale med selvejende institutioner om oprettelse og drift af særligt klubtilbud
4) indgå aftale med en anden amtskommune om benyttelse af pladser i særligt klubtilbud i denne amtskommune. Dette forudsætter, at der amtskommunerne imellem foreligger en aftale om afholdelse af udgifterne forbundet hermed.
Særlige klubtilbud til større børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne kan oprettes og drives som selvstændige tilbud eller i forbindelse med et almindeligt klubtilbud oprettet efter § 19.
De amtskommunale klubtilbud er omfattet af reglerne om budgetlægning, regnskabsførelse mv. samt revision i lov om kommunernes styrelse og af den styrelsesvedtægt, der er oprettet i henhold hertil, og af de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer mv., der er vedtaget af amtsrådet.
For de selvejende institutioner gælder, at amtskommunen indgår en aftale med bestyrelsen for den selvejende institution om, at institutionen står til rådighed for amtskommunen, og at amtskommunen betaler institutionens driftsudgifter. Det forudsættes, at alle institutionspladser er omfattet af aftalen. Der henvises i øvrigt til pkt. 10.2.
11.3. Optagelse i særlige klubtilbud
- - - - - - -
§ 24. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud efter indstilling fra opholdskommunen.
- - - - - - -
Optagelse
Det er amtskommunen som træffer afgørelse om optagelse i særligt klubtilbud efter indstilling fra kommunen.
Henvendelse om optagelse i et særligt klubtilbud kan ske dels fra forældrene til kommunen, dels fra de myndigheder o.l., som i deres arbejde kommer i berøring med barnet eller den unge.
En undersøgelse af barnets eller den unges særlige behov for støtte og behandling mv. er en forudsætning for afgørelsen om optagelse i et særligt klubtilbud. Kommunens indstilling må derfor bygge på en vurdering af barnets eller den unges individuelle behandlingsbehov samt muligheder for personlig udvikling. Afgørelse om optagelse må ske i nært samarbejde med barnet/den unge, forældrene og fx specialafdelinger inden for behandlingssystemet samt andre med ekspertise vedrørende den pågældende funktionsnedsættelse.
Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap.
11.4. Betaling for ophold i særlige klubtilbud
- - - - - - -
§ 25. Forældrene betaler for opholdet i de særlige klubtilbud efter regler, der fastsættes af socialministeren.
- - - - - - -
Forældrebetaling
Regler om betaling for ophold i særlige klubtilbud for større børn og unge efter § 23, jf. § 25, er fastsat i § 3 i bekendtgørelsen om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
Hvis barnet eller den unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget i det særlige klubtilbud alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige årsager, skal forældrene ikke betale for opholdet.
Er barnet eller den unge optaget i det særlige klubtilbud på andet grundlag, skal forældrene betale for opholdet efter samme regler som for deltagelse i de almindelige kommunale klubtilbud efter § 19. Forældrebetalingen kan dog ikke overstige, hvad der svarer til den gennemsnitlige forældrebetaling i opholdskommunens klubtilbud for samme aldersgruppe.
Der kan ydes hel eller delvis fritagelse for betalingen af økonomiske eller socialpædagogiske grunde på samme måde som ved deltagelse i de kommunale klubtilbud.
Der henvises i øvrigt til vejledningens kap. 9 samt til betalingsbekendtgørelsen, som er optaget som bilag til denne vejledning.
§ 39. Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, jf. § 38. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.
- - - - - - -
Indholdet og måden
Regler om tilsyn med de kommunale og amtskommunale tilbud er ikke fastsat i serviceloven, men i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De generelle tilsynsbestemmelser fastslår, at kommunalbestyrelsens og amtsrådets tilsyn skal rette sig mod såvel det indholdsmæssige i klubtilbudene som mod den måde, tilbudene løser sine opgaver på. Der henvises til kapitlet om tilsyn i Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Tilsyn med alle tilbud
Det påhviler kommunalbestyrelsen/amtsrådet at føre tilsyn med forholdene i kommunens/amtskommunens klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Tilsynet gælder både for kommunale og amtskommunale tilbud, for selvejende institutioner og for private klubordninger med kommunalt tilskud.
Kommunens mål og rammer
På det kommunale område lægger tilsynsbestemmelsen op til, at kommunalbestyrelsen løbende påser, at det enkelte klubtilbud mv. reelt påtager sig de opgaver, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i de opstillede mål og rammer for tilbudenes arbejde (jf. kapitel 5). I tilsynet ligger endvidere, at kommunalbestyrelsen forholder sig til om den måde, som det enkelte tilbud arbejder på, er i overensstemmelse med og vil kunne opfylde de opstillede mål.
Tilsynet vil således i vid udstrækning forudsætte en løbende dialog mellem det enkelte klubtilbud mv. og kommunen om mål for og metoder i tilbudets arbejde.
Tilsyn med det pædagogiske arbejde
Det kommunale og amtskommunale tilsyn omfatter også det pædagogiske arbejde i de forskellige former for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Dette skal sikre, at formålsbestemmelsen i § 19, stk. 2 og retningslinjerne for børn og unges indflydelse efter § 19, stk. 5 opfyldes, at børnene og de unge befinder sig under betryggende forhold, og at de daglige aktiviteter foregår under forsvarlige rammer.
Amtsrådets tilsyn omfatter også det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde i de særlige klubtilbud. Dette skal sikre, at tilbudet er egnet til ophold for den gruppe børn og unge, som tilbudet er bestemt for, og at opgaverne løses med det indhold, som amtskommunen har besluttet.
Personalets kvalifikationer
Kommunen og amtskommunen bør herunder sikre, at personalet har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage de opgaver, der ligger i klubtilbudene mv., herunder også kunne opfylde lovens formål og de mål og rammer, som kommunen fastlægger for tilbudene efter § 19, stk. 4.
Opstår der konflikter i tilbudet om forhold omkring et barn eller en ung eller om det pædagogiske eller behandlingsmæssige arbejde, indgår det som en del af kommunens/amtskommunens tilsynsforpligtelse at undersøge og løse disse konflikter i et samarbejde mellem tilbudet, forældrene og barnet/den unge.
Kontakt til det enkelte klubtilbud
Tilsynsforpligtelsen betyder, at kommunen/amtskommunen til stadighed må være i forbindelse med tilbudet, for at det kan konstateres, om de krav der stilles, er opfyldt. Viser dette sig ikke at være tilfældet, må kommunen/amtskommunen for så vidt angår de kommunale/amtskommunale tilbud foretage de nødvendige ændringer og med hensyn til de selvejende institutioner kræve, at forholdene ændres, eller at aftalen tages op til ny vurdering. Tilsvarende retningslinjer gælder for de private klubordninger med kommunalt tilskud.
Kommunalbestyrelsen og amtsrådet bestemmer selv, hvordan tilsynet skal udøves inden for de rammer, der er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. At kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har udpeget et kommunalbestyrelsesmedlem eller amtsrådsmedlem som medlem af bestyrelsen for en selvejende institution, er ikke ensbetydende med, at tilsynspligten er opfyldt.
Bestyrelsen for en selvejende institution har et selvstændigt ansvar for, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.
§ 121. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 129
Stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt ...
Stk. 3
§ 131
Stk. 5... For ophold i særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 samt døgnophold efter § 51 afholder kommunen og amtskommunen hver 50 pct. af udgifterne. Taksten fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudenes budgetter.
Stk. 6
- - - - - - -
Kommunale tilbud
En kommunes udgifter til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter § 19 afholdes endeligt af kommunen, jf. servicelovens § 129, stk. 2.
Amstkommunale tilbud
For særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne efter § 23 er der delt finansiering, således at kommunen og amtskommunen hver afholder 50 pct. af udgifterne, jf. § 131, stk. 5.
Flygtninge
Udgifter til børn af flygtninge, der er omfattet af § 133, stk.1, kan anmeldes til refusion efter reglerne i § 133. For så vidt angår tilskud efter § 20 kan dette vedrørende de enkelte flygtningebørn også anmeldes til refusion efter § 133.
Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekendtgørelse om kommunernes, amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion mv. på visse dele af det sociale område.
Vejledning om Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter lov om social service
Indholdsfortegnelse