Ankestyrelsens vejledning om klageregler på det sociale område

§ 61 og § 61 c i den kommunale styrelseslov fastslår, hvilke retlige reaktionsmuligheder, der kan anvendes overfor ulovligheder i kommunestyret.

Socialministeriets ressorttilsyn.

Socialministeriet har et almindeligt ulovbestemt tilsyn inden for den sociale lovgivning. Dette tilsyn viger i forhold til klagesystemet, og det betyder, at Socialministeriet først går ind i en sag, når der ikke er mulighed for, at den kan behandles af de almindelige klageinstanser.

Tilsynet er et legalitetstilsyn, og det betyder, at ministeriet vil reagere, hvis en kommune eller en amtskommune har tilsidesat lovgivningen. Dette kan ske i form af en udtalelse, hvor Socialministeriet giver udtryk for, hvad der efter ministeriets opfattelse er gældende ret.

Socialministeriet kan ikke i kraft af sit ressorttilsyn ændre en afgørelse, men mener Socialministeriet, at der er sket noget ulovligt, skal ministeriet sørge for, at sagen bliver behandlet af de kommunale tilsynsmyndigheder.

Den Sociale Ankestyrelse, den 4. februar 1998

Karen Sejersdal Christensen

/ Kirsten Geisler

Ankestyrelsens vejledning om klageregler på det sociale område

Indhold

Side 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2. Hvilke love omfatter vejledningen. . . . . . . . . . . 7-8 3. Hvilke myndigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 4. Klageinstanserne. . . . . . . . . . . . .. . . . . . . 8 5. Hvilke klager behandler klageinstanserne . . . . . . . 9-10 a. Afgørelsesbegrebet. . . . . . . . . . . . . . . . . 9 b. Processuelle beslutninger . . . . . . . . . . . . . 9 c. Vejledende udtalelser . . . . . . . . . . . . . . . 9 d. Indstillinger og høringssvar. . . . . . . . . . . . 9 e. Hvad kan der klages over . . . . . . . . . . . . . .9 6. Hovedreglen om en klagemulighed. . . . . . . . . . . . 10 7. Klager, der ikke kan behandles af de almindelige klageinstanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-13 a. Det generelle serviceniveau . . . . . . . . . . . . 10 b. Klager over sagsbehandlingstiden, personalets optræden, mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11 c. Klager over bistandsudøvelsen . . . . . . . . . . .11-12 d. Klager, der vedrører spørgsmål om betaling for udførelse af plejeopgaver . . . . . . . . . . . . .12 e. Retssikkerhedsloven . . . . . . . . . . . . . . . .12 f. Serviceloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12-13 g. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 8. Klager, der kan behandles af de sociale nævn . . . . . 13-14 a. Kommunens og amtskommunens afgørelser . . . . . . . 13 a1. Hvem kan klage . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 b. Uenighed mellem kommuner og amtskommuner. . . . . . 14 c. Afgørelser, der træffes af en privat humanitær organisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 9. Klager, der kan behandles af Den sociale Ankestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-16 a. Retssikkerhedsloven . . . . . . . . . . . . . . . . 14 a1. Uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 a2. Sager, der har principiel eller generel betydning .14 a3. Særlige afgørelser om ydelser til udlændinge i Danmark og til personer i udlandet . . . . . . . . .15 b. Særlige afgørelser efter serviceloven . . . . . . . 16 c. Lov om social pension . . . . . . . . . . . . . . . 16 d. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. . . . 16 10. Særlige klageregler . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-19 a. Lov om social pension . . . . . . . . . . . . . . . 16 b. Dagpengeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 c. Lov om aktiv socialpolitik. . . . . . . . . . . . . 17 d. Lov om social service . . . . . . . . . . . . . . . 17 d1. Afgørelser om personlig hjælp, omsorg og pleje mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 e. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 f. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. . . . 17 f1. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. . . . . . . . . 17-18 f2. Hypotekbankens afgørelser. . . . . . . . . . . . . 18 f3. Refusionskrav efter § 40 . . . . . . . . . . . . . 18 f4. Klageberettigede efter loven . . . . . . . . . . . 18-19 f5. Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelser . . . 19 11. Specielt om klager over afgørelser om rådgivning og vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 12. Specielt om klager over aktindsigtsspørgsmål. . . . . 19-20 13. Klager vedrørende andre spørgsmål om udlevering af oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 a. Afslag på anmodning om udlevering af oplysninger. . 20 b. Klager over at oplysninger er udleveret . . . . . . 20 14. Hvordan klager man. . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 15. Klagefrist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21-25 a. Fristbestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 a1. Generelt for de sociale love . . . . . . . . . . . 21 a2. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade . . . 21 a3. Sager om social pension efter EØS-reglerne . . . . 21 b. Hvordan beregnes klagefristen . . . . . . . . . . . 21-22 c. Afbrydelse/forlængelse af klagefristen. . . . . . . 22 d. Hvem tager stilling til, om klagefristen er overholdt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 e. Dispensation fra klagefristen . . . . . . . . . . . 23-24 f. Klager over afgørelser om fristspørgsmål. . . . . . 24 g. Betydningen af, at en klage afvises på grund af klagefristens overskridelse . . . . . . . . . . . .24-25 16. Opsættende virkning . . . . . . . . . . . . . . . . . 25-26 a. Generelt for de sociale love. . . . . . . . . . . . 25 b. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. . . . 25-26 17. Om sagens behandling hos den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse . . . . . . . . . . . . . . . 26-27 a. Om forlængelse af klagefristen i forbindelse med aktindsigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 b. Indgangsstempling af klagen . . . . . . . . . . . . 26 c. Om pligten til at genvurdere sagen. . . . . . . . . 26 c1. Generelt for de sociale love . . . . . . . . . . . 26-27 c2. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade . . . 27 d. Forhold, der kræver særlig underretning i forbindelse med sagens fremsendelse til klageinstansen. . . . . 27 18. Klageinstansens behandling af sagen . . . . . . . . . 28-30 a. Inden afgørelsen træffes. . . . . . . . . . . . . . 28 b. Klageinstansens afgørelser. . . . . . . . . . . . . 28 c. Foreløbige afgørelser . . . . . . . . . . . . . . . 29 d. Specielt om efterprøvelse af skønsmæssige afgørelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29-30 19. Tilsynsmyndighederne. . . . . . . . . . . . . . . . . 30 ---------------------------------------------------------------

1. Indledning

Med virkning fra 1. juli 1998 er bistandsloven afløst af lov om social service (serviceloven), lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Disse lovændringer og de samtidige ændringer af lov om social pension om bl.a. tilkendelseskompetencen medfører en betydelig forenkling af klagereglerne på det sociale område.

Lovændringerne har nødvendiggjort en revision af Ankestyrelsens klagevejledning nr. 123 af 1. juli 1993.

Som følge af lovændringerne har vi fundet det hensigtsmæssigt at ændre vejledningens systematik på nogle områder.

Vejledningen omfatter klagereglerne i retssikkerhedsloven og den lovgivning, der er omfattet af retssikkerhedsloven, samt klagereglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

De særlige regler om klager over afgørelser om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 8 i lov om social service er kun undtagelsesvis omhandlet i denne vejledning. Der henvises til kapitel 10 i vejledningen om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge.

Vejledningen har virkning fra 1. juli 1998. Samtidig ophæves Ankestyrelsens vejledning nr. 123 af 1. juli 1993 samt supplement udsendt i »Nyt fra Ankestyrelsen«, nr. 4, december 1996.

2. Hvilke love omfatter vejledningen

Med vedtagelsen af lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område er klagereglerne på det sociale område med enkelte undtagelser samlet i en lov.

Socialministeren bestemmer, hvilke sociale love retssikkerhedsloven gælder for. Det er sket ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område, og den omfatter følgende love

Lov om social pension

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om social service

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Lov om delpension

Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv.

Loven omfatter ikke Arbejdsskadestyrelsens forvaltning af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., lov om erstatning til besættelsestidens ofre m.v., men retssikkerhedslovens kapitel 9 samt §§ 68 og 70 gælder for Ankestyrelsens behandling af klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, jf. § 55, stk. 4 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Kommunerne, de sociale nævn, Arbejdsskadestyrelsen, amtskommunerne, Søfartsstyrelsen og Ankestyrelsen træffer også afgørelser efter andre love end de ovennævnte, hvor klagereglerne ligner dem, der findes i de sociale love, men da lovene ikke hører under Socialministeriets område, er klagereglerne ikke indskrevet i denne vejledning.

Det drejer sig bl.a. om lov om en børnefamilieydelse, lov om erstatning for vaccinationsskader, lov om inddrivelse af underholdsbidrag, lov om offentlig sygesikring, lov om sygehusvæsen og lov om individuel boligstøtte.

3. Hvilke myndigheder

Vejledningen omfatter følgende myndigheder

Kommunalbestyrelserne (kommunerne)

De kommunale klageråd

Amtsrådene (amtskommunerne)

De amtslige brugerråd

De sociale nævn

Den Sociale Sikringsstyrelse

Arbejdsskadestyrelsen

Søfartsstyrelsen

Den Sociale Ankestyrelse

4. Klageinstanserne

I denne vejledning anvendes betegnelsen klageinstans/klagemyndighed om det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse.

Disse myndigheder kan i modsætning til de kommunale klageråd og de amtslige brugerråd ændre de afgørelser, der indbringes for dem.

De sociale nævns kompetence og sammensætning fremgår af retssikkerhedslovens § 44 og § 45 samt § 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den Sociale Ankestyrelses kompetence og sammensætning fremgår af retssikkerhedslovens § 50, § 51 og § 52 samt § 18 i Socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

5. Hvilke klager behandler klageinstanserne

Klageinstanserne behandler klager over afgørelser om enkeltpersoners rettigheder og pligter efter den sociale lovgivning.

Klageinstanserne behandler også sager om uenighed mellem kommuner og amtskommuner om deres forpligtelser efter den sociale lovgivning.

a. Afgørelsesbegrebet

Ved en afgørelse forstås en beslutning, der træffes af en forvaltningsmyndighed i en konkret sag, og som i forhold til den enkelte borger og/eller myndighed tilsigter at have retsvirkning efter sit indhold.

Afgørelsesbegrebet omfatter også beslutninger, der afslutter sagen, fx afslag på genoptagelse og afvisning af en sag, herunder Ankestyrelsens afvisning af at behandle en sag som principiel eller generel.

b. Processuelle beslutninger

Uden for afgørelsesbegrebet falder de såkaldte processuelle beslutninger. Sådanne beslutninger medfører ikke i sig selv retsvirkninger. Til denne type beslutninger hører fx beslutning om udsættelse af en sags behandling (fordi en endelig stillingtagen til sagen endnu ikke er mulig), beslutning om at genoptage en sag til ny vurdering eller Ankestyrelsens antagelse af en sag til behandling som principiel eller generel. Processuelle beslutninger kan som hovedregel ikke påklages.

c. Vejledende udtalelser

Også vejledende udtalelser falder uden for afgørelsesbegrebet. Herved forstås udtalelser fra forvaltningsmyndigheder, der indeholder vurderinger af sagsforhold, men som ikke tilsigter at have retsvirkning. Disse udtalelser kan ikke påklages.

Om afgørelser om vejledning og rådgivning - se under pkt. 11.

d. Indstillinger og høringssvar

Indstillinger og høringssvar har ikke i sig selv retsvirkning (efter deres indhold), og de er derfor heller ikke omfattet af afgørelsesbegrebet.

e. Hvad kan der klages over

Der kan klages over indholdet af en afgørelse (realiteten) og/eller den måde, en sag er behandlet på (formaliteten).

Ved realiteten forstås afgørelsens resultat, fx om en ansøger er berettiget til pension, og i givet fald hvilken pensionstype.

Ved en formalitetsklage forstås en klage over myndighedens tilsidesættelse af regler for sagsbehandling.

Reglerne for sagsbehandling er bl.a. fastsat i forvaltningsloven og retssikkerhedsloven. Disse regler er uddybet og suppleret ved Ombudsmandens og klageinstansernes praksis.

Der kan klages over formaliteten i forbindelse med en afgørelse, selv om realiteten ikke påklages.

Der kan dog først klages over formaliteten, når der foreligger en afgørelse i sagen, og reglerne om klagefrist gælder også for formalitetsklager. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan dog påklages, uanset om der er truffet realitetsafgørelse i sagen, og der gælder ingen klagefrist.

Nedenfor under pkt. 7, afsnit b, er omtalt klager over overskridelse af tidsfrister, der er fastsat i loven.

6. Hovedreglen om en klagemulighed

En afgørelse inden for det sociale område kan som hovedregel kun påklages til en instans.

- Der er enkelte områder, hvor der slet ikke er klageadgang. Se pkt. 7.

- Hvis en sag har principiel eller generel betydning, vil den kunne optages til behandling i Ankestyrelsen. Se pkt. 9.

- På de områder, hvor Ankestyrelsen kan optage en sag til principiel behandling, kan afgørelser om aktindsigt behandles af Ankestyrelsen, uanset om styrelsen efter reglerne om sager af principiel eller generel betydning ville optage den underliggende sag til behandling, og uanset om spørgsmålet om aktindsigt har principiel eller generel betydning.

7. Klager, der ikke kan behandles af de almindelige

klageinstanser (de sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse)

Klager over forhold, der efter deres art ikke kan behandles af de almindelige klageinstanser

a. Det generelle serviceniveau

Der kan ikke klages til de almindelige klageinstanser over kommunens og amtskommunens fastsættelse af det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser, der skal være til rådighed i kommunen og amtskommunen og takster for tilbudene, jf. § 60, stk. 2, i retssikkerhedsloven.

Sådanne klager må rettes til henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

b. Klager over sagsbehandlingstiden, personalets optræden, mv.

En klage, der ikke vedrører tilsidesættelse af regler for sagsbehandling, men personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingstiden, kan ikke behandles af klageinstanserne.

En helt uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid vil dog kunne sidestilles med et afslag med den virkning, at klageinstansen kan behandle sagen. Endvidere kan klageinstanserne behandle en klage over, at en tidsfrist, der er fastsat i loven, er overskredet.

Dette gælder også den frist, som kommuner og amtskommuner efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal fastsætte for, hvor lang tid, der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse om hjælp efter den sociale lovgivning, jf. nærmere kap. 3.1 i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis klagen angår personalets optræden eller andre af de ovenfor nævnte forhold, som ikke kan behandles af de almindelige klageinstanser, skal klagen behandles af den pågældende myndigheds ledelse.

Hvis klagen angår en kommunal forvaltning, skal klagen således behandles af borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

Hvis klagen angår den amtskommunale forvaltning, skal den behandles af amtsborgmesteren eller amtsrådet.

I de sociale nævn skal en sådan klage behandles af statsamtmanden.

I de statslige styrelser behandles en sådan klage af styrelseschefen/direktøren.

c. Klager over bistandsudøvelsen

Ved bistandsudøvelsen forstås den faktiske gennemførelse af myndighedernes opgaver efter den sociale lovgivning, og de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med denne.

Under begrebet bistandsudøvelsen falder den praktiske bistand, der ydes en person i en plejefamilie, på en institution eller på et plejehjem.

Begrebet omfatter også en række af de beslutninger, som det kan være nødvendigt at træffe, når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet. Det vil typisk dreje sig om en række praktiske spørgsmål om barnets eller den unges dagligdag, herunder sengetider og tidspunkter for måltider m.v.

En klage over bistandsudøvelsen i en kommune må rettes til kommunalbestyrelsen eller borgmesteren. I en amtskommune må klagen rettes til amtsrådet eller amtsborgmesteren. Klagen kan ikke indbringes for det sociale nævn.

Når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, kan kommunens valg mellem forskellige typer af anbringelsessteder dog påklages til det sociale nævn. Der kan fx være tale om valg mellem anbringelse på behandlingshjem, produktionsskole eller i familiepleje.

Efter Ankestyrelsens praksis kan også beslutninger om lommepenge eller om anskaffelser til barnet påklages til det sociale nævn (SM O-147-97).

Magtanvendelse på en institution kan påklages.

Socialministeren fastsætter i henhold til servicelovens § 108, stk. 1, nærmere regler om betingelserne for magtanvendelse på institutioner for børn og unge - og om klagemulighederne.

Socialministeren fastsætter i henhold til servicelovens § 109 nærmere regler om betingelserne for magtanvendelse på institutioner for voksne - og om klagemulighederne.

d. Klager, der vedrører spørgsmål om betaling for udførelse af plejeopgaver

Sådanne klager kan som hovedregel ikke behandles af klageinstanserne, da betaling for udførelse af sådanne opgaver ikke er ydelser efter den sociale lovgivning.

Klager over fastsættelse af plejevederlag i familiepleje (servicelovens § 50) kan således ikke behandles af klageinstanserne.

Afgørelser efter dagpengelovens § 19a og servicelovens § 29 og kapitel 20 vedrørende ydelser til personer, som passer nære pårørende, kan derimod påklages.

Afgørelser, der på grund af særlig bestemmelse i lovgivningen ikke kan indbringes for de almindelige klageinstanser

e. Retssikkerhedsloven

Afgørelser om det generelle serviceniveau, jf. § 60, stk. 2 (er nævnt under afsnit a.).

Klageinstansernes afgørelser om at se bort fra overskridelse af klagefrister, jf. § 67, stk. 2.

f. Serviceloven

Kommunens beslutning om, hvorvidt dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for, jf. § 10, stk. 2.

Kommunens afgørelse om optagelse i et dagtilbud, jf. § 12, stk. 1.

Kommunens afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud, jf. § 21, stk. 1.

Afgørelser om godkendelse af opholdssteder for børn og unge efter lovens § 49, stk. 1 og 2, jf. stk. 3

Afgørelser om iværksættelse af eller tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte samt fastsættelse af retningslinjer for, hvilke persongrupper, der kan benytte tilbudene, jf. § 65, stk. 2.

Kommunens afgørelser om tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje efter § 71 og § 72 til personer, som er fyldt 67 år, kan indbringes for klagerådet, men ikke for anden administrativ myndighed, jf. § 75, stk. 3.

(Personer, som er under 67 år, kan påklage kommunens afgørelser efter § 71 og § 72 til det sociale nævn, jf. § 121.)

Amtskommunens afgørelser om hjælp efter § 71 og § 72 til personer, som er fyldt 67 år, kan indbringes for det amtslige brugerråd, men ikke for anden administrativ myndighed, jf. § 81, stk. 3.

(Personer, som er under 67 år, kan påklage amtskommunens afgørelser efter § 71 og § 72 til det sociale nævn, jf. § 121.)

Kommunens afgørelser om tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 103, stk. 2.

Uenighed mellem kommuner om en aftale efter § 128 om, at den tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 128, stk. 4.

g. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Ifølge lovens § 2, stk. 3, kan afslag på tilbud om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse ikke indbringes for anden administrativ instans.

8. Klager, der kan behandles af de sociale nævn

a. Kommunens og amtskommunens afgørelser

Der er nu indført et enstrenget klagesystem på det sociale område, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, hvorefter de afgørelser, som kommunen og amtskommunen træffer efter den sociale lovgivning, indbringes for de sociale nævn, medmindre andet fremgår af den enkelte lov.

a1. Hvem kan klage

Efter bestemmelsen er det kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage, jf. § 60, stk. 1, 2. pkt.

Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i retssikkerhedslovens kapitel 10, hvor det er fastslået, hvem der er klageberettiget.

Forvaltningslovens regler om partsrepræsentation gælder ved siden af reglerne om, hvem der er klageberettiget. Der henvises til forvaltningslovens § 8.

En værge kan (afhængigt af beskikkelsens indhold) klage på den umyndiges vegne. Endvidere kan nære pårørende klage på vegne af personer, der på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller invaliditet ikke selv er i stand til at klage.

* * *

Om klager over afgørelser om rådgivning og vejledning - se under pkt. 11.

Om klager over aktindsigtsspørgsmål - se under pkt. 12.

Om klager vedrørende andre spørgsmål om udlevering af oplysninger - se under pkt. 13.

Om klager over kommuners opgørelser af refusionskrav efter § 40 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade - se under pkt. 10, afsnit f3.

b. Uenighed mellem kommuner og amtskommuner

Efter retssikkerhedslovens § 61 kan kommuner og amtskommuner indbringe uenighed om deres forpligtelser for det sociale nævn.

Det bemærkes, at retssikkerhedslovens § 67 om klagefrister også gælder for disse sager (efter bistandslovens § 16 var der ingen frist for indbringelse af en sag for nævnet).

Klagen indbringes for det sociale nævn, som den kommune eller den amtskommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.

Det forekommer, at 2 kommuner gør krav gældende imod hinanden i den samme sag.

Dette vil således være tilfældet, hvis A kommune, der hidtil har ydet refusion til B kommune efter serviceloven, ikke længere mener, at den er forpligtet til at yde refusion, men tværtimod mener, at den har krav på at få den hidtil ydede refusion tilbagebetalt helt eller delvis, og B kommune gør gældende, at A kommune fortsat skal yde refusion.

I en sådan situation bør sagen behandles i sin helhed af det sociale nævn, som først får sagen indbragt.

c. Afgørelser, der træffes af en privat humanitær organisation

Efter retssikkerhedslovens § 65 kan afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service, som træffes af en privat humanitær institution, der yder integrationsbistand efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 6, indbringes for det sociale nævn.

9. Klager, der kan behandles af Den Sociale Ankestyrelse

a. Retssikkerhedsloven

a1. Uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence.

Efter retssikkerhedslovens § 62 kan uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen vedrører, kommunen og Den Sociale Sikringsstyrelse kan indbringe sagen.

a2. Sager, der har principiel eller generel betydning

Ifølge retssikkerhedslovens § 63 kan det sociale nævns afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Den sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning.

Der er ikke nogen skarp grænse mellem sager, der har principiel betydning, og sager, der har generel betydning.

Efter Ankestyrelsens praksis har en sag principiel eller generel betydning, hvis

- den omfatter forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,

- den vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand, landsretterne eller Højesteret,

- den rejser spørgsmål om administrative forskrifters lovhjemmel,

- den vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller den i øvrigt berører et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,

- hvor afgørelsen strider imod Ankestyrelsens offentliggjorte praksis,

- den har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, det vil sige, at dens afgørelse har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager.

Sager af generel betydning kan fx være sager

- som er egnet til at udstikke retningslinier for et bestemt område,

- som kan belyse almindelig praksis,

- som viser betydelig forskel i retsopfattelsen lokalt eller regionalt,

- som vedrører generelle forvaltningsretlige sagsbehandlingsspørgsmål, som det er af betydning at få lagt normer for inden for det sociale område.

Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

En sag kan indbringes for Ankestyrelsen både med henblik på Ankestyrelsens stillingtagen til indholdet af afgørelsen (realiteten) og/eller med henblik på Ankestyrelsens stillingtagen til den måde sagen er behandlet på (formaliteten).

a3. Særlige afgørelser om ydelser til udlændinge i Danmark og til personer i udlandet

Efter retssikkerhedslovens § 64, stk. 1, kan følgende afgørelser, der træffes af Den Sociale Sikringsstyrelse indbringes for Ankestyrelsen

1) Afgørelser om hjælp til udlændinge efter § 3, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

2) Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik.

3) Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension.

4) Afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, Nordisk Konvention om Social Sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf.

Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelserne efter § 64, stk. 1. Kommunen kan klage over en afgørelse efter stk. 1, nr. 1, jf. § 64, stk. 2.

b. Særlige afgørelser efter serviceloven

Ifølge servicelovens § 145, stk. 3, afgøres uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter de regler, der fastsættes i henhold til lovens § 145, stk. 2, af Den Sociale Ankestyrelse.

Efter § 145, stk. 2, fastsætter Socialministeren efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter serviceloven. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.

c. Lov om social pension

Ifølge § 54, stk. 2, i lov om social pension afgøres uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter de regler, der fastsættes i henhold til lovens § 54, stk. 1, af Den Sociale Ankestyrelse.

Efter § 54, stk. 1, fastsætter Socialministeren efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark, og om afholdelse af udgifter til pension til personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

d. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Ifølge lovens § 55, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter loven påklages til Den Sociale Ankestyrelse af skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan dog kun klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde er omfattet af loven.

Klagereglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade er nærmere beskrevet under pkt. 10, afsnit f.

10. Særlige klageregler

a. Lov om social pension

Hypotekbankens afgørelser efter § 72 a om inddrivelse af ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan indbringes for finansministeren.

b. Dagpengeloven

Ifølge § 25 i bekendtgørelsen om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel kan Søfartsstyrelsens afgørelser om dagpenge indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

c. Lov om aktiv socialpolitik

Ifølge lovens § 98 kan det sociale nævn ved behandling af klage over en kommunes afgørelse efter § 38 om udbetaling af godtgørelse under aktivering alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.

d. Lov om social service

d.1 Afgørelser om personlig hjælp, omsorg og pleje mv.

Ifølge lovens § 75, stk. 3, kan afgørelser om tilbud efter § 71 og § 72 til personer, der er fyldt 67 år, indbringes for klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden administrativ myndighed, jf. nærmere Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.

Personer, som er under 67 år, kan påklage kommunens afgørelser efter § 71 og § 72 til det sociale nævn, jf. § 121.

Ifølge lovens § 81, stk. 3 kan amtskommunens afgørelser om hjælp efter § 71 og § 72 til personer, som er fyldt 67 år, indbringes for det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden administrativ myndighed, jf. nærmere Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap.

Personer, som er under 67 år, kan påklage amtskommunens afgørelser efter § 71 og § 72 til det sociale nævn, jf. § 121.

e. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Ifølge lovens § 8 skal den myndighed, der er nævnt i lovens § 2, stk. 2, efter anmodning fra stofmisbrugeren indbringe beslutningen om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43a.

f. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

f1. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser

Efter lovens § 55, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelser påklages til Den Sociale Ankestyrelse af skadelidte, dennes efterladte, forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan dog alene indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde er omfattet af loven, for Ankestyrelsen.

Er arbejdsgiveren en statsinstitution eller en selvforsikrende kommune, kan denne dog klage i samme omfang som forsikringsselskaberne. Det samme gælder den arbejdsgiver, som i medfør af lovens § 48, stk. 2, selv skal udrede ydelserne efter loven.

Erhvervssygdomspoolens klageadgang

Efter lovens § 56 kan Erhvervssygdomspoolen klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter lovens § 6, stk. 3, om fordeling af ydelserne efter loven i de tilfælde, hvor en forsikringspligtig arbejdsgiver ikke med rimelig sandsynlighed kan udpeges samt Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter lovens § 48 i sager, hvor arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt.

f2. Hypotekbankens afgørelser

Efter lovens § 57 kan hypotekbankens afgørelser efter lovens § 47 og § 48 indbringes for finansministeren.

f3. Refusionskrav efter § 40

Efter lovens § 40 har kommunen krav på refusion fra forsikringsselskabet, hvis skadelidte eller dennes efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger.

I de sager, hvor erstatningen betales af et forsikringsselskab, retter kommunen henvendelse til forsikringsselskabet, som herefter på grundlag af kommunens opgørelse af refusionskravet foretager fradrag i erstatningsydelsen til dækning af kommunens krav.

Hvis den skadelidte eller de efterladte klager over kommunens beregning af refusionskravet, skal klagen behandles af det sociale nævn, jf. retssikkerhedslovens § 60, stk. 1.

Hvis der rejses spørgsmål om, hvorvidt et refusionskrav er omfattet af § 40 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade eller om, hvorvidt refusionsperioden er korrekt afgrænset, må spørgsmålet forelægges for Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til spørgsmålet kan påklages til Ankestyrelsen af skadelidte eller dennes efterladte.

f4. Klageberettigede efter loven

I lovens § 55 og § 56 er det udtrykkelig angivet, hvem der kan klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser.

Ankestyrelsen anerkender ikke andre end de udtrykkeligt angivne som klageberettigede, medmindre der er særlig hjemmel i anden lovgivning til at anse den pågældende klager som klageberettiget.

Kommunen eller amtskommunen kan således ikke på egne vegne klage over en afgørelse om betaling af et hjælpemiddel efter lovens § 30, selv om konsekvensen af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse er, at kommunen eller amtskommunen skal afholde udgiften til det pågældende hjælpemiddel.

En ansvarlig skadevolder (som ikke er arbejdsgiveren) eller skadevolderens forsikringsselskab kan heller ikke klage over Arbejdsskadestyrelsens afvisning af en sag, selv om skadevolderen eller forsikringsselskabet på grund af bestemmelsen i lovens § 59 kan have interesse i, at Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen.

Derimod kan en myndighed, der mener sig berettiget til at få udleveret oplysninger fra en arbejdsskadesag klage til Ankestyrelsen over Arbejdsskadestyrelsens afslag på anmodning om udlevering af sådanne oplysninger. Dette fremgår af lovforslagets bemærkninger til forvaltningslovens § 31. Se herved Justitsministeriets vejledning, pkt. 191.

Endvidere kan den, hvis personlige forhold er omtalt i en arbejdsskadesag, klage til Ankestyrelsen over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse efter offentlighedslovens § 4, stk. 2, om, i hvilket omfang pågældende har ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne, selv om pågældende ikke er part i sagen.

f5. Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelser

Arbejdsskadestyrelsens udtalelser efter lovens § 66 i sager, der ikke er omfattet af loven, anses ikke for afgørelser, men for vejledende udtalelser, som ikke kan indbringes for Ankestyrelsen.

11. Specielt om klager over afgørelser om rådgivning og vejledning

Rådgivning og vejledning betragtes som ydelser efter den sociale lovgivning, og afgørelser om sådanne ydelser kan påklages efter de almindelige klageregler.

Ankestyrelsen har som svar på en forespørgsel fra et nævn udtalt, at nævnet havde kompetence til at behandle en klage over, at en kommune havde afslået at indhente en lægeerklæring til brug for den vejledning, kommunen ydede en borger, som overvejede at søge førtidspension.

Der henvises også til SM O-105-96 om fysioterapeutisk rådgivning og vejledning.

Der kan derimod ikke klages over en myndigheds tilkendegivelse i en vejledende udtalelse.

Selv om der ikke er truffet en afgørelse om rådgivning eller vejledning, vil klageinstanserne dog i særlige tilfælde kunne tage stilling til, om der er ydet tilstrækkelig rådgivning og vejledning.

I SM B-1-89 pålagde Ankestyrelsen således en kommune at yde børnetilskud for en periode forud for den formelle ansøgning om børnetilskud, fordi kommunen ansås for at have forsømt sin vejledningspligt over for barnets mor med hensyn til indgivelse af ansøgning.

12. Specielt om klager over aktindsigtsspørgsmål

Reglerne om aktindsigt findes i lov om offentlighed i forvaltningen - og for partens vedkommende i forvaltningsloven.

Afgørelser i spørgsmål om aktindsigt træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, jf. § 15, stk. 1, i offentlighedsloven og § 16, stk. 1, i forvaltningsloven.

Hvis der begæres aktindsigt efter offentlighedsloven i tilfælde, hvor der ikke er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgøres spørgsmålet om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse.

Klage over helt eller delvis afslag på aktindsigt kan særskilt rettes til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, begæringen om aktindsigt vedører, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 2, og forvaltningslovens § 16, stk. 4. Der er ikke nogen klagefrist.

Hvis den sag, hvorfra der begæres aktindsigt, vedrører et spørgsmål, som ikke kan påklages, kan afgørelsen om aktindsigt heller ikke påklages til de almindelige klageinstanser.

I tilfælde, hvor en kommunes eller en amtskommunes afgørelse ikke kan påklages, vil tilsynsrådet eller Indenrigsministeriet dog kunne tage stilling til, hvorvidt der foreligger en tilsidesættelse af lovgivningen, jf. Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven, pkt. 48, og vejledning om forvaltningsloven, pkt. 100.

På de områder, hvor Ankestyrelsen kan optage principielle sager til behandling, kan afgørelser om aktindsigt behandles af Ankestyrelsen, uanset om styrelsen efter reglerne om sager af principiel eller generel betydning ville optage den underliggende sag til behandling, og uanset om der er eller vil blive truffet en egentlig afgørelse af underinstansen, blot sagen efter sin art ville kunne behandles som klagesag.

Ankestyrelsen har således behandlet en fars klage over et afslag på aktindsigt i en sag om hans barns forhold, selv om sagen af kommunen var blevet henlagt efter en nærmere undersøgelse af barnets forhold.

Heller ikke spørgsmålet om aktindsigt skal have principiel eller generel betydning for at kunne blive behandlet af Ankestyrelsen.

Arbejdsgiverens adgang til aktindsigt i arbejdsskadesager

Efter § 55, stk. 1 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade er arbejdsgiverens adgang til aktindsigt begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

13. Klager vedrørende andre spørgsmål om udlevering af oplysninger

a. Afslag på anmodning om udlevering af oplysninger

I forvaltningslovens § 31 er der fastsat nærmere regler om, i hvilket omfang en forvaltningsmyndighed på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal videregive oplysninger.

Afslår en forvaltningsmyndighed at udlevere oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, kan afslaget indbringes for den myndighed, der ville være klageinstans ved en klage over sagens realitet. Dette fremgår af bemærkningerne til forslaget om forvaltningsloven.

b. Klager over at oplysninger er udleveret

Efter Ankestyrelsens praksis kan der klages over, at en myndighed i forbindelse med en sags behandling har udleveret oplysninger i strid med forvaltningslovens regler.

En sådan klage kan dog kun behandles af de almindelige klageinstanser, hvis der er truffet en afgørelse efter den sociale lovgivning, som kan påklages.

Hvis det gøres gældende, at der i strafferetlig forstand er sket en tilsidesættelse af tavshedspligten, må klageren henvises til politiet.

14. Hvordan klager man

Der er ingen formkrav til klager på det sociale område. Hvis en klage indgives mundtligt, skal den skrives ned af den myndighed, der modtager klagen.

Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

15. Klagefrist

a. Fristbestemmelser

a1.Generelt for de sociale love

Efter retssikkerhedslovens § 67 skal klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter § 57 (om sager af principiel eller generel betydning) skal ske inden for samme frist.

a2. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Efter § 55, stk. 2, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade skal klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen.

For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller dennes efterladte sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Da Grønland i geografisk henseende er beliggende uden for Europa, er klagefristen 3 måneder for skadelidte eller efterladte, der opholder sig på Grønland på afgørelsestidspunktet.

a3. Sager om social pension efter EØS-reglerne

Fristen for klage over Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser i sager om social pension, der er omfattet af EØS-reglerne, og som afsluttes med en sammenfattende meddelelse (blanket E 211), regnes først fra modtagelsen af den sammenfattende meddelelse. Denne regel er fastsat i artikel 48 i EF-forordning nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af EF-forordning nr. 1408/71.

b. Hvordan beregnes klagefristen

Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er nået frem til adressaten. Hvis meddelelsen er sendt med posten til en adressat i Danmark, kan den i almindelighed anses for at være kommet frem dagen efter afsendelsen. Hvis der er almindeligt forekommende forsinkelser i postgangen, eller hvis modtageren kan godtgøre, at meddelelsen først er kommet frem på et senere tidspunkt end det, der måtte forventes, begynder fristen at løbe fra den dag, hvor afgørelsen må anses for at være kommet frem.

En afgørelse, der er sendt med B-post, kan først formodes at være kommet frem til adressaten 4 dage efter afsendelsen.

Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget.

Er meddelelsen fx nået frem tirsdag den 3. marts 1998, udløber 4 ugers-fristen tirsdag den 31. marts 1998 ved kontortids ophør.

Udløber klagefristen på en lørdag, en helligdag eller på en dag, hvor der er tale om en usædvanlig tidlig lukketid, forlænges klagefristen til førstkommende hverdag ved kontortids ophør.

Klagen skal være kommet frem til den myndighed, den er indgivet til, senest ved klagefristens udløb. En klage, der afsendes med med post den dag, fristen udløber, er således ikke rettidig.

Hvis en klage er sendt til en forkert myndighed inden for klagefristen, beregnet som angivet ovenfor, anses fristen for overholdt. Klagen sendes omgående videre til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

c. Afbrydelse/forlængelse af klagefristen

Klagefristen begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor der er givet fyldestgørende klagevejledning, det vil sige angivelse af, hvortil klagen skal indgives og angivelse af klagefristen.

En klagevejledning betragtes som fyldestgørende, selv om den ikke findes i selve afgørelsen, men er vedlagt afgørelsen, når der i selve afgørelsen er henvist til klagevejledningen.

Hvis en afgørelse er mangelfuldt begrundet, kan dette medføre en forlængelse af klagefristen (SM O-76-97)

Hvis en klager har anmodet om aktindsigt inden klagefristens udløb, kan dette bevirke en afbrydelse af klagefristen. Det er den myndighed, der har truffet afgørelsen, der træffer beslutning om klagefristens eventuelle afbrydelse. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller afslået, dog med mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal samtidig gives til andre klageberettigede, jf. forvaltningslovens § 17. Endvidere bør klageinstansen underrettes om klagefristens forlængelse, hvis der klages.

Hvis klageren har anmodet om aktindsigt inden klagefristens udløb, uden at dette har medført en forlængelse af klagefristen, kan klageinstansen eventuelt se bort fra en overskridelse af klagefristen.

Når en mundtlig afgørelse efterfølgende meddeles skriftligt med klagevejledning, regnes ankefristen fra den skriftlige meddelelse af afgørelsen. Dette gælder også, selv om der i forbindelse med den mundtlige meddelelse er givet klagevejledning, og selv om anmodningen om en skriftlig afgørelse er fremsat efter udløbet af fristen på 14 dage i forvaltningslovens § 23, stk.1. Se herved SM O-35-94.

Hvis en partsrepræsentant ved en fejl modtager meddelelse om afgørelsen senere end afgørelsens adressat, regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor partsrepræsentanten har modtaget meddelelse om afgørelsen (Ombudsmandens beretning for 1991 s. 161).

d. Hvem tager stilling til, om klagefristen er overholdt

Det er altid klagemyndigheden, der afgør, om en klagefrist er overholdt, men den myndighed, der har truffet afgørelsen skal være opmærksom på, om klagen er rettidig. Dette gælder uanset om myndigheden har en genvurderingsordning.

Mener myndigheden, at klagefristen er overskredet, sendes klagen og sagens øvrige akter straks til klageinstansen med angivelse af dette. Dette gælder også i tilfælde, hvor myndigheden har en genvurderingsordning.

Klageinstansen tager så stilling til, om klagefristen er overskredet, og i givet fald, om der er grundlag for at se bort fra overskridelsen.

e. Dispensation fra klagefristen

Klageinstanserne kan se bort fra klagefristens overskridelse, når der er særlig grund til det, jf.

retssikkerhedslovens § 67, stk. 2, og § 55, stk. 3, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Fra Ankestyrelsens praksis kan nævnes følgende afgørelser om dispensation

I. Tilfælde, hvor overskridelsen af klagefristen skyldes klagerens egne forhold

Tilfælde, hvor der ikke var grundlag for dispensation

1) Afgørelsen var dateret 8. marts. Anken var dateret 17. maj og modtaget 21. maj. Det var oplyst, at ansøgeren var noget tungt begavet og havde svært ved at læse. Ikke tilstrækkeligt grundlag for dispensation.

2) Afgørelse den 13. marts og anke den 8. december. Klageren var udlænding og havde søgt pension 3 dage efter at have fået permanent opholdstilladelse. Da brevene ikke bar præg af, at ansøgeren ikke var inde i reglerne, og da fristoverskridelsen var lang, blev anken afvist.

Tilfælde, hvor der var grundlag for dispensation

1) Ansøgeren var bortrejst på tidspunktet for afgørelsen den 12. juni. Anken var dateret den 17. juli og modtaget i nævnet den 20. juli.

Ansøgeren oplyste, at han havde været bortrejst i perioden fra den 7. juni til den 16. juli, og sagsbehandleren i kommunen bekræftede dette.

Da ansøgeren ikke var blevet bekendt med afgørelsen, inden klagefristens udløb, og da han havde reageret hurtigt efter hjemkomsten, blev der dispenseret fra fristen.

2) Ankefristen udløb den 5. marts. Anken var modtaget den 12. marts.

Ansøgeren var akut indlagt på sygehus fra den 2. marts til den 11. marts. Da der var tale om en akut indlæggelse, og da anken blev sendt straks efter udskrivningen, blev der bortset fra fristoverskridelsen.

3) Fristoverskridelse på 11 dage. Efter det oplyste havde klageren en psykisk lidelse på grund af arbejdsskaden. Lidelsen medførte, at han havde svært ved at træffe beslutninger, og han behøvede hjælp til bearbejdning af skriftligt materiale. Der blev dispenseret.

4) Afgørelse den 27. oktober og anke den 17. december. Afgørelsen vedrørte en udlænding, som ikke eller kun dårligt forstod dansk. Ansøgeren var ikke rask. Under hensyn hertil og til sprogvanskelighederne blev der dispenseret.

I tilslutning til det sidstnævnte eksempel skal det bemærkes, at myndighederne har en særlig forpligtelse til at yde vejledning, når der kan være forståelsesmæssige problemer i forbindelse med en afgørelse.

Der henvises i denne forbindelse også til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt. 32 - 37 om tolkebistand og oversættelse og til Folketingets Ombudsmands beretning 1990, side 240.

Hvis en myndighed har forsømt sin vejledningspligt, kan dette bevirke dispensation.

II Fristoverskridelsen skyldes klagerens hjælpers forhold

1) I anmodningen om dispensation oplyste fagforeningen, at klagen var videresendt af lokalkontoret til hovedkontoret, men bortkommet undervejs. Dette blev opdaget tilfældigt ved en telefonsamtale. For at bevise dette, havde forbundet efterlyst brevet hos postvæsenet. Klagen blev afvist.

2) Klageren oplyste, at han havde bedt en af sine venner om at tage klagebrevet med til posthuset. Klageren havde senere erfaret, at vennen ikke sørgede for, at brevet blev sendt med det samme, men at han gik nogle dage med brevet før afsendelsen. Klagen blev afvist.

Det kan ikke udelukkes, at hjælpers forhold efter en konkret vurdering kan bevirke dispensation.

III. Fejl eller forsømmelser hos myndighederne kan bevirke dispensation

Ankefristen udløb 15. januar. Anken var modtaget i nævnet den 20. januar. Nævnet underrettede ikke ansøgeren om fristoverskridelsen, og anken blev først sendt til Ankestyrelsen den 1. april. Der blev dispenseret.

Se også de 3 sidste afsnit ovenfor under I.

f. Klager over afgørelser om fristspørgsmål

Ifølge retssikkerhedslovens § 67, stk. 2, 2. pkt. kan afgørelser om at se bort fra klagefrister ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det sociale nævns afvisning af en sag på grund af klagefristens overskridelse er således en endelig afgørelse. Det samme gælder nævnets beslutning om at behandle klagen trods klagefristens overskridelse.

g. Betydningen af, at en klage afvises på grund af klagefristens overskridelse

Hvis en klage over en afgørelse i en arbejdsskadeforsikringssag (hvor der er 2 parter) afvises på grund af klagefristens overskridelse, kan den påklagede afgørelse ikke ændres ved en ny administrativ afgørelse, medmindre der fremkommer nye væsentlige oplysninger, der kan give Arbejdsskadestyrelsen grundlag for at ændre den påklagede afgørelse, eller den påklagede afgørelse lider af en væsentlig mangel (fx fordi den er i strid med loven, fordi partshøring er undladt, eller fordi der har foreligget inhabilitet).

Hvis den klage, der er afvist på grund af fristoverskridelsen, vedrører en sag, hvor der kun er en part, vil den myndighed, der har truffet afgørelsen, selv kunne genoptage sagen, både i de situationer, der er nævnt i afsnittet ovenfor, og i tilfælde, hvor myndigheden bliver opmærksom på, at afgørelsen er i strid med praksis, i sidste fald forudsat, at en ændring af afgørelsen vil være til fordel for borgeren. Myndigheden har dog ikke pligt til at genoptage sagen, medmindre der foreligger væsentlige nye oplysninger, eller afgørelsen lider af en væsentlig mangel.

Hvis en klage over en afgørelse om en løbende ydelse afvises på grund af klagefristens overskridelse, kan klageren bede førsteinstansen om en ny afgørelse. Denne må træffes på grundlag af de aktuelle forhold. Der vil ikke i en sådan situation være grundlag for at tage ydelsesberegningen op med tilbagevirkende kraft, medmindre den påklagede afgørelse lider af en væsentlig mangel.

Retten til at få genoptaget en sag kan fortabes på grund af passivitet.

16. Opsættende virkning

a. Generelt for de sociale love

Efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 1, har en klage over en afgørelse ikke opsættende virkning.

En myndighed har dog fortsat en vis mulighed for i en afgørelse at beslutte, at en klage over afgørelsen skal have opsættende virkning.

b. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Efter § 55, stk. 4, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade har en klage fra arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Erhvervssygdomspoolen opsættende virkning på den påklagede afgørelse.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Erhvervssygdomspoolen benytter adgangen til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af en skade som omfattet af loven, medfører dette, at en afgørelse om erstatning ikke kan træffes, men anken indebærer ikke, at sagen ikke kan viderebehandles i øvrigt. Arbejdsskadestyrelsen er således ikke afskåret fra at indhente oplysninger til brug for den eventuelle senere erstatningsfastsættelse.

Ifølge § 55, stk. 5, kan Arbejdsskadestyrelsen ikke træffe afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet, medmindre ganske særlige omstændigheder taler derfor. Disse kan eksempelvis være helbredsmæssige eller økonomiske forhold. Det forudsættes dog, at Arbejdsskadestyrelsen forhandler med forsikringsselskabet, inden undtagelsesbestemmelsen anvendes.

Forsikringsselskabets anke af erstatningsfastsættelsen bevirker, at selskabet kan stille udbetalingen af ydelser i bero, indtil Ankestyrelsen har truffet sin afgørelse.

I de tilfælde, hvor selskabet er enigt med Arbejdsskadestyrelsen i, at der skal udbetales erstatning, men mener, at erhvervsevnetabet eller mengraden er sat for højt, kan selskabet udbetale den del af ydelsen, som selskabet skønner rimelig.

Skadelidtes anke af erstatningsfastsættelsen har ikke opsættende virkning.

17. Om sagens behandling hos den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse

a. Om forlængelse af klagefristen i forbindelse med aktindsigt

Hvis klageren inden klagefristens udløb anmoder om aktindsigt, kan myndigheden bestemme, at klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal samtidig gives til andre klageberettigede, der har fået skriftlig meddelelse om selve afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 17. Endvidere skal klageinstansen underrettes ved oversendelsen af klagen.

b. Indgangsstempling af klagen

Myndigheden skal indgangsstemple klagen den dag, hvor klagen modtages.

c. Om pligten til at genvurdere sagen

c1. Generelt for de sociale love

Kommunen, amtskommunen, det sociale nævn og Den Sociale Sikringsstyrelse skal genvurdere en afgørelse, som der klages over. Derfor skal en klage først indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 66, stk. 1, og Socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bestemmelsen om genvurdering i § 66, stk. 1, omfatter ikke de afgørelser, der træffes af børn og unge-udvalget nedsat i henhold til retssikkerhedslovens § 18.

I bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område er der fastsat nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med genvurderingen. Det følgende er i et vist omfang en gengivelse af disse regler.

Når klagen er modtaget, bør klageren hurtigst muligt underrettes om, at klagen er modtaget.

Hvis en klage ikke er indgivet inden for ankefristen, skal myndigheden straks sende klagen til ankeinstansen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.

Forvaltningslovens regler, herunder reglerne om partshøring, gælder også ved sagens genvurdering. Der henvises til forvaltningslovens kapitel 5 om partshøring.

Hvis der er grundlag for fuldt ud at give klageren medhold i klagen, sendes en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren have besked herom inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren får samtidig en frist på 4 uger til at meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen.

Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger på grund af, at der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger o.lign., skal klageren have besked herom, og om hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse sammen med alle relevante sagsakter til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, fx på grund af alvorlig sygdom, skal myndigheden straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til ankeinstansen.

Hvis klagen handler om, hvorvidt et aktiveringstilbud eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik er rimeligt, skal myndigheden straks genvurdere afgørelsen og sende den med begrundelse for afgørelsen til formanden for nævnet, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis en afgørelse, der er truffet uden forelæggelse i et møde, antages til behandling af Ankestyrelsen, skal sagen forelægges i et møde i nævnet, der kan fastholde den afgørelse, der er tidligere er truffet eller træffe en ny afgørelse.

En myndighed kan normalt kun ændre sin egen afgørelse til ugunst for klageren, hvis afgørelsen har været åbenbart ulovlig.

c2. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade indeholder ikke nogen bestemmelse om genvurdering af sagen (remonstration). På dette lovområde vil der altid være 2 parter. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen ikke kan ændre sin afgørelse, selv om det ved modtagelsen af en klage viser sig, at afgørelsen er forkert. I den situation bør Arbejdsskadestyrelsen dog ved sagens oversendelse til Ankestyrelsen gøre Ankestyrelsen opmærksom på den ændrede vurdering af sagen.

Klagen sendes så vidt muligt inden 14 dage til Ankestyrelsen sammen med sagens akter.

d. Forhold, der kræver særlig underretning i forbindelse med sagens fremsendelse til klageinstansen

Hvis en afgørelse er sendt med B-post, skal ankeinstansen altid underrettes om dette ved sagens fremsendelse.

Ankeinstansen skal også underrettes, hvis myndigheden i medfør af forvaltningslovens § 17 har besluttet, at klagefristen skal afbrydes, fordi en klageberettiget part har anmodet om aktindsigt - se ovenfor.

18. Klageinstansens behandling af sagen

a. Inden afgørelsen træffes

Når en klagemyndighed har modtaget en klage, skal det straks afgøres, om klagemyndigheden er kompetent til at behandle klagen.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal klageren underrettes herom, og klagen skal så vidt muligt sendes videre til den rigtige myndighed.

Hvis klageren sender sin klage direkte til klageinstansen, sendes klagen straks videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen, med anmodning om genvurdering (i arbejdsskadesager med anmodning om sagens akter), medmindre klagen er for sent indgivet, og der ikke er grundlag for at se bort fra klagefristens overskridelse.

Når klageinstansen har modtaget sagen fra den myndighed, der har truffet afgørelsen, skal klageren og eventuelle andre parter underrettes.

Brevet bør indeholde angivelse af sagens journalnummer, eventuelt også navnet på sagsbehandleren, samt eventuelt opfordring til snarest at fremkomme med eventuelle yderligere oplysninger. Endvidere bør den, som sagen vedrører, underrettes om, at der eventuelt kan blive behov for at indhente nærmere beskrevne typer af oplysninger, og i ansøgningssager sættes en frist for eventuel indsigelse. Endelig bør brevet indeholde oplysning om, hvor lang tid, der ventes at gå med sagens behandling.

Hvis den oplyste sagsbehandlingstid senere overskrides, bør sagens parter underrettes om grunden hertil og om et nyt tidspunkt, hvor sagen kan forventes afgjort. Se nærmere i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt. 205- 208. Endvidere henvises til § 3, stk. 2, i retssikkerhedsloven.

Hvis der er tale om en ansøgningssag, og ansøgeren gør indsigelse imod, at der indhentes yderligere oplysninger, skal pågældende gøres opmærksom på, at sagen vil blive afgjort på det foreliggende grundlag, og at dette kan være til skade for pågældende.

b. Klageinstansens afgørelser

Ankestyrelsens og nævnenes afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over, jf. retssikkerhedslovens § 68, stk. 2.

Afgørelsen vil kunne ændres til skade for klageren, da klagemyndigheden ikke er bundet af parternes påstande, jf. retssikkerhedslovens § 68, stk. 1.

Hvis en afgørelse ændres til skade for klageren, træffer ankeinstansen samtidig beslutning om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal ske, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 2.

Der kan ikke kræves tilbagebetaling af hjælp for perioder forud for den ændrede afgørelse, medmindre de almindelige betingelser for tilbagebetaling i lovgivningen er opfyldt.

Ankestyrelsen kan ved afgørelser om støtte til køb af bil, jf. § 99, stk. 1 og 2, i lov om social service, samtidig træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v., jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 3.

c. Foreløbige afgørelser

Formanden for det sociale nævn kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor det skønnes, at der er tale om en pludseligt opstået trangssituation, hvor der kan ske en væsentlig skade for klageren, hvis sagen skal afvente mødebehandlingen, jf. § 16, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Klage over afgørelser om rimeligheden af aktiveringstilbud eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik behandles efter reglen i bekendtgørelsens § 16, stk. 1, jf. stk. 2.

Formandens afgørelser efter § 16, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal hurtigst muligt behandles i et møde i nævnet, så vidt muligt inden 14 dage.

d. Specielt om efterprøvelse af skønsmæssige afgørelser

Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan kun, når der foreligger særlige omstændigheder, efterprøve det skøn, der indgår i en afgørelse truffet af kommunen eller amtskommunen, jf. retssikkerhedslovens § 69.

Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 69 afløser bestemmelsen i bistandslovens § 15, stk. 5, hvorefter de sociale ankenævn og Ankestyrelsen kun kunne tilsidesætte en kommunal skønsmæssig afgørelse efter bistandsloven, hvis skønnet var ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Begrænsningen i klageinstansernes adgang til at tilsidesætte skønsmæssige afgørelser gælder således nu på hele det lovområde, der er omfattet af retssikkerhedsloven, og begrænsningen omfatter både kommunale og amtskommunale afgørelser.

I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at bestemmelsen i § 69 er formuleret således, at den gældende ret videreføres, således som denne er fastlagt af domstolenes og Ombudsmandens praksis.

Bestemmelsen indskrænker ikke klageinstanserne adgang til at tilsidesætte en afgørelse på grund af fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. En skønsmæssig afgørelse vil således kunne tilsidesættes, hvis fx forvaltningslovens regler om partshøring ikke har været overholdt, eller hvis der har foreligget inhabilitet.

Klageinstanserne kan også efterprøve, om underinstansen har udøvet skønnet lovligt. Heri indgår navnlig, om sagens faktiske omstændigheder er rigtige, om der eventuelt er taget hensyn til ulovlige kriterier, om underinstansen har foretaget en konkret individuel afvejning af sagens omstændigheder, og om lighedsgrundsætningen er fulgt.

Fra Ankestyrelsens praksis kan nævnes SM O-44-93, hvor Ankestyrelsen fastslog, at nævnet uanset prøvelsesbegrænsningen i bistandslovens § 15, stk. 5, havde haft kompetence til at efterprøve beslutningsgrundlaget for afgørelsen, herunder om de af kommunen valgte kriterier var lovlige, og om alle relevante kriterier var inddraget i vurderingen.

Endvidere henvises bl.a. til SM O-72-95 og SM O-73-95 om afgørelser, der var truffet efter interne retningslinier uden en individuel vurdering.

Klageinstanserne har også - i et vist omfang - adgang til at tilsidesætte en afgørelse efter en rimelighedsvurdering.

Denne adgang var efter den tidligere bestemmelse i bistandslovens § 15, stk. 5, begrænset til afgørelser, hvor det udøvede skøn måtte betragtes som åbenbart urimeligt. Ankestyrelsen har i SM O-45-93 tilsidesat en skønsmæssig afgørelse med den begrundelse, at det udøvede skøn fandtes åbenbart urimeligt. Der henvises endvidere til SM O-123-95, SM O-18-95 (sag nr. 2) og SM O-39-96.

Ankestyrelsen og de sociale nævn foretager desuden en selvstændig vurdering af sagkyndige skøn - fx ved behandlingen af lægelige sager en selvstændig efterprøvelse af det lægelige skøn.

Efter lovforslagets bemærkninger til retssikkerhedslovens § 69 er der ikke tilsigtet en ændring i denne praksis.

19. Tilsynsmyndighederne

Efter § 47 og § 61 i lov om kommunernes styrelse fører de kommunale tilsynsmyndigheder -dvs. Indenrigsministeriet og de for hvert amt nedsatte tilsynsråd - tilsyn med, at amtskommunerne og primærkommunerne overholder lovgivningen.

Tilsynet med amtskommunerne og med Frederiksberg og Københavns kommuner varetages af Indenrigsministeriet, jf. § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Tilsynet med de øvrige primærkommuner varetages af de for hvert amt nedsatte tilsynsråd, jf. § 47, stk. 2.

Tilsynsmyndighederne kan kun gribe ind, når lovgivningen - herunder offentligretlige retsgrundsætninger - er tilsidesat.

Tilsynsmyndighedernes kompetence viger i det omfang, der er tale om en afgørelse, som kan påklages til de almindelige klageinstanser.

Tilsynsmyndighederne kan ikke tage stilling til, om kommunens eller amtskommunens sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, og de kan heller ikke tage stilling til et udøvet skøn, hvis skønnet er udøvet inden for de rammer, som er fastlagt i lovgivningen.

Ingen