Vejledning om Boringskontrol på Vandværker (C19976018960) | DK

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 1 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 1

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 1 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 1

Beskrivelse af de enkelte punktkilder

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 1 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 1

Beskrivelse af de enkelte punktkilder

1.1. Indledning

I det følgende beskrives de enkelte punktforureningskilder og den forurening, de kan medføre i grundvandet. Afsnittet er inddelt efter forekomst ved

beboelsesområder

erhvervsområder

landbrugsområder

andre områder

Inden for hver områdetype er kilderne forsøgt opført efter, hvor hyppigt de forekommer. Den relativt nye viden om transport af grundvand i ret snævre kanaler gør undersøgelser af nedsivet regnvand indeholdende stoffer fra forureningskilder vanskelig, medmindre man er tæt på forureningskilden, eller man har usædvanlig god viden om strømningsretningen.

Fund af forureninger, især pesticider, i det dybe grundvand under lerområder har vist, at tætheden i lerlag ikke er så stor. Der vil være sandfyldte sprækker i ler mange steder, og forureninger ikke alene fra fladekilder, men også fra punktkilder, vil derfor kunne finde vej til dybereliggende grundvand og forurene det grundvand med et eller flere af de stoffer, forureningskilden indeholder. Lerlag har dog generelt en stor tilbageholdelsesevne over for visse forureningstyper, og der kan derfor gå meget lang tid, før en forurening vil vise sig i det dybereliggende grundvand. Det er de færreste forureninger, der kan påvises i så lave indhold som pesticider (ned til 0,01 µg/1).

1.2. Punktkilder i beboelsesområder og deres forurening i grundvandet

Fyringsolietanke

Den mest almindelige punktkilde i beboelsesområder er utætte olietanke. Afhængigt af, hvor omhyggeligt de enkelte olietanke er udført og nedlagt, kan der være større eller mindre risiko for, at fyringsolien kan finde vej til grundvandet. Valget af olietanktype kan have en indflydelse. Nogle godkendte typer har ikke haft den forventede levetid, før en lækage opstod i tanken. Ofte vil en lækage i en olietank først opdages ved for stort olieforbrug, men opdagelse af utætheder er selvfølgelig afhængig af ejerens omhyggelighed med sit olieforbrug og lækagens størrelse. Store lækager vil altid opdages, men der kan have været en længere periode forud med en mindre olieudsivning.

Også de olieledninger, der fører fra tank til oliefyr, har i flere tilfælde vist sig at blive tærede og utætte. Det er oftest mindre mængder, der kan slippe ud ad denne vej igennem mange år, og det vil sandsynligvis kun opdages, hvis ejendommens drikkevand pludselig får en smag af olie. Ved større bebyggelser, hvor olien pumpes mellem tank og oliefyr, kan utætte olieledninger give anledning til betragtelige spild.

Selv om der burde være en bedre mulighed for at opdage et olieudslip ved de olietanke, der er placeret oven på jorden, viser de praktiske erfaringer, at der sker mange uheld og udslip fra denne type olietanke som følge af tæringer i tanken og utætte bundhaner.

Ligger der en landsby eller et parcelhusområde i indvindingsoplandet, vil der være en risiko for et mindre olieindhold i grundvandet. Der er imidlertid mulighed for mikrobiologisk nedbrydning og adsorption til jorden af olien, og det er normalt kun ved store udslip, at olien vil udgøre et forureningsproblem i grundvandet i større afstande fra udslipstedet.

Forurening fra olietanke vil være den anvendte fyringsolie og kan spores ved analyser for indhold af mineralolie eller aromater.

Benzinstationer

Det er ved de talrige undersøgelser, der er foretaget på nedlagte benzinstationer, konstateret, at der er sivet olieprodukter ud i jorden. Olien stammer fra utætte tanke og/eller rørledninger eller fra udsivning fra olieudskiller eller spildevandsledninger, men kan også stamme fra spild i forbindelse med påfyldning af tankene. Selv om der sker en oprydning på grundene med de gamle anlæg, som kan reducere yderligere udsivning, er der allerede sket en olieudsivning til grundvandet, som kun kan fjernes ved oppumpning eller nedbrydning.

Nogle mindre anlæg vil som følge af tidligere ejeres manglende kontrol af olieforbruget være store kilder til forurening af grundvandet. Men også meget store benzinstationer med stort salg kan på trods af udmærket kontrol med forbruget alligevel have udslip af en vis størrelse, uden at det opdages ved kontrollen.

Ud over olieforurening kan der være en risiko for forurening med MTBE (methyltertiærbutylether), der fra midten af 80'erne blev tilsat benzin primært som erstatning for bly til at hæve oktantallet. Brugen af MTBE er dog faldende, og i dag bruges MTBE hovedsageligt i blyfri 98 oktan, hvor der typisk tilsættes 5-6 %. Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende og nedbrydes kun meget langsomt i jorden, samtidigt med at det i høj grad er vandopløseligt og dermed kan forurene det unge grundvand.

Selv om der i de senere år er sket store fremskridt i retning af en bedre sikring mod utætheder i tanke og ledninger, vil en række af de eksisterende benzinstationer være mulige kilder til olieforureninger. Tilstedeværelse af nedlagte eller eksisterende benzinstationer i et område bør derfor altid betragtes som en mulig grundvandsforureningskilde. Den oprydning, som foretages på nedlagte benzin- og servicestationer, vil nedsætte risikoen betydeligt for grundvandsforurening, men kan kun i nogle tilfælde fjerne den fuldstændigt.

Forurening fra benzinstationer kan medføre tilstedeværelse af følgende stoffer i grundvandet: mineralolier, aromater, PAH, detergenter, MTBE og ethylenglycol. Opløsningsmidler som triklorethylen ses lejlighedsvist.

Nedsivningsanlæg

I det åbne land uden kloakering er spildevandsbortskaffelse ofte foregået via nedsivningsanlæg til jorden og grundvandet. Det spildevand, der er nedsivet, stammer fra toilet, badefaciliteter, køkken og vaskemaskiner.

Tidligere var kemikalieanvendelsen i husholdningerne sparsom, men med den øgede anvendelse af vaskemidler, shampooer, rengøringskemikalier, desinfektionsmidler, vandblandbare malinger m.v., vil husholdningsspildevand i dag ud over mikroorganismer, kvælstofforbindelser osv. indeholde en mængde forskellige miljøfremmede stoffer.

Ved en uhensigtsmæssig placering af nedsivningsanlæg og i kort afstand til grundvandet (anaerobe forhold) vil forurening af grundvandet med følgende stoffer kunne forekomme: mikrobiologisk forurening, især coliforme bakterier og andre bakterier, der vokser ved 37 ?C, ammonium, nitrat, fosforforbindelser, borforbindelser, organisk stof, detergenter af mange arter, herunder nonylfenoler, EDTA, frostsikringsmidler som glycoller (især anvendt i toiletter i sommerhusområder) og alle de øvrige stoffer, der indgår i husholdningskemikalier.

Parker, fodboldbaner, kirkegårde

I byområder vil der også være en række friarealer, som er anvendt til mindre, grønne områder som haveanlæg, parker og fodboldbaner. I disse områder vil man gerne fjerne eventuelt ukrudt og anvender derfor sprøjtemidler. Gårdspladser og andre arealer omkring boligerne samt kirkegårde ønskes friholdt for ukrudt, så de fremstår med et meget velholdt udseende. Der foretages derfor regelmæssig sprøjtning. De nødvendige doser til formålet er ofte små, men der er tendens til, at der sker en overdosering på sådanne arealer. Risikoen for udvaskning på disse områder forøges yderligere af, at jordoverfladen ofte er humusfattig (grus eller perlesten) for at sikre en hurtig afdræning af vand.

Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse af områderne kan medføre indhold af det anvendte pesticid og dets nedbrydningsprodukter i det underliggende grundvand. En viden, om hvilke stoffer der er anvendt, vil lette kontrolarbejdet. Men de anvendte pesticider er i stor udstrækning de samme, som anvendes i landbruget. Der kan i tilfælde af manglende kendskab til midlet henvises til at undersøge for de forskellige stoffer, der er nævnt i bilag 7 om anvendelsen af pesticider på udyrkede arealer, og til bilag 9 om nedbrydningsprodukterne af pesticiderne.

Jordvarmeanlæg

Anlæg med nedgravede polyethylenslanger indeholdende ethylenglycol eller sprit/isobutylalkohol er udført en række steder. Der skulle være en rimelig sikkerhed for, at lækager på de nedgravede slanger opdages af brugerne, idet anlægget vil gå i stå. Det må anses for særdeles svært at finde og opgrave et eventuelt udslip af ethylenglycol, da glycollen hverken vil kunne ses eller lugtes i jorden. De afstandskrav, der er stillet i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg, har til formål at sikre en tilpas afstand til vandforsyningsanlæg og dermed en rimelig fortynding og nedbrydning af stofferne, inden frostsikringsmidlerne når et indvindingsanlæg. Men man ved i dag, at der kan være en begrænset spredning af forureninger og en koncentreret transport i mindre kanaler i grundvandet. Derfor kan man ikke ved de givne regler helt sikre vandindvindingsanlæggene mod, at udslip med sådanne forureninger kan medføre et højere indhold af frostsikringsmiddel i vandet, hvis forureningsfanen netop når indvindingsboringerne.

Indholdet af frostsikringsmiddel vil give sig til kende i grundvandet ved måling af det anvendte middel, men også ved forhøjet indhold af organisk stof målt som NVOC (ikke flygtigt organisk stof).

Grundvandsvarmeanlæg

Indvindingsanlæg til oppumpning af grundvandet og efterfølgende nedpumpning af det afkølede vand efter passage af en varmeveksler/varmepumpe fik en vis udbredelse i 1980-erne. Grundvandet transporteres i et lukket kredsløb, men vil kunne opløse stoffer fra de rørsystemer, det er i kontakt med, især kobber. Af hensyn til den forekommende nedkøling af grundvandet har man i bekendtgørelse nr. 450 af 21. august 1984 om afkølet vand fra varmeindvindingsanlæg stillet afstandskrav til vandindvindingsanlæg.

I tilfælde af lækage i varmepumpen vil indhold af den anvendte freonforbindelse kunne føres med ned til grundvandet sammen med små oliemængder.

Grundvandsforureningen vil vise sig i form af den anvendte freontype, et muligt forøget kobberindhold samt en forøget temperatur.

1.3. Forurening fra erhverv/industrier

Igangværende industrier

I forbindelse med kapitel 5-godkendelser, hvor der især stilles krav om indgreb for at sikre mod forureningsudslip til luft og spildevand, skal der til fordel for grundvandsbeskyttelsen stilles krav til opbevaring af flydende stoffer i tankanlæg. Der gives en særskilt tilladelse til opbevaring af kemikalier og olieprodukter i tanke efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens § 19. Endvidere skal der stilles krav til f.eks. stedet, hvor tankene fyldes og tømmes, samt til de steder, hvor stofferne anvendes. Det kan alligevel ikke udelukkes, at de eksisterende og godkendte industrier kan medføre en vis grundvandsforurening.

Ved ikke-listevirksomheder er der i nogle tilfælde ikke stillet krav til grundvandsbeskyttelsen, ud over at der gives en særskilt tilladelse til opbevaring af kemikalier og olieprodukter i tanke efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens § 19. I sådanne situationer skal man være særlig opmærksom på opbevaring og håndtering af kemikalie- og olieprodukter, så spild undgås eller reduceres mest muligt.

Der skal i øvrigt henvises til tabel B1, hvor der er angivet de forureningskomponenter, der er/har været karakteristiske for den pågældende produktion.

Nedlagte industrier

Inden for alle de industrityper, der er blevet undersøgt som følge af affaldsdepotloven, har der været fund i grundvandet af de stoffer, der har været brugt i de pågældende industrier. Der skal henvises til tabel B1, hvor der er angivet de forureningskomponenter i grundvandet, der har været særligt karakteristiske for den pågældende produktion.

Andre industrier i det åbne land

Planlægning af erhvervsområder medfører en samtidig udbygning af områdets infrastruktur med vandforsyning og spildevandsafledning. Spredt i det åbne land kan der forekomme småindustrier, som måske ikke er registreret som sådan, men som afleder spildevandet gennem et tidligere etableret nedsivningsanlæg til husspildevand. Derved kan der til grundvandet tilføres kemikalier anvendt i erhvervet nedsivet gennem nedsivningsanlægget. Derudover kan der forekomme spild på jorden af de anvendte kemikalier. Begge forhold vil bidrage til en forurening af grundvandet.

Den produktion, der udføres, vil være helt afgørende for en mulig forekommende forurening. Der skal henvises til tabel B1, hvor der er givet eksempler på en række forskellige produktioner og de mulige grundvandsforureninger, dette vil medføre.

Asfaltanlæg

Det har været udbredt praksis at placere asfaltanlæg i områder i det åbne land uden adgang til kloakering. I forbindelse med, at alle ikke godkendte asfaltanlæg skal indgive ansøgning om godkendelse pr. 1. januar 1995, er der udarbejdet en brancheorientering om sådanne anlæg, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4 1995 "Brancheorientering for asfaltindustrien". Brancheorienteringen har blandt andet til hensigt at udstikke retningslinier, der kan sikre mod forurening af grundvandet i forbindelse med nye miljøgodkendelser for sådanne asfaltanlæg. Der kan dog stadig være en række anlæg med miljøgodkendelser af ældre dato, hvor der ikke er taget højde for en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, ligesom der kan forekomme fare for forurening af grundvandet på pladser, hvor der tidligere har været asfaltanlæg.

Grundvandet er/har især været truet ved placering af (mobile) asfaltanlæg i grusgrave, hvor beskyttelseslaget er/har været afgravet, og der således har været mulighed for uhindret nedsivning til grundvandet.

Asfaltanlæg producerer i dag asfalt ud fra bitumen, stenmatriale og forskellige hjælpestoffer. Tidligere (indtil ca. 1975) har der herudover været anvendt stenkultjære som hjælpestof. Sammen med de stoffer, der anvendes i de til fabrikationen tilknyttede aktiviteter, kan der i forbindelse med nuværende eller tidligere asfaltanlæg være følgende forureninger i grundvandet: detergenter, PAH, bly, fenol og mineralolie/aromater.

Tabel B1 Oversigt over grundvandsforurenende stoffer fra forskellige virksomheder

Virksomheder

Anvendte/dannede stoffer

i virksomheder

Indikatoranalyser til kontrol for forurening

Asfaltfabrikation

Olieprodukter, tjære, fenoler, detergenter

Olie, PAH, fenoler, detergenter

Autoreparationsværksteder

Benzin, spildolie, kølervæske, detergenter, opløsningsmidler

Olie, aromater, TOC, detergenter, klorerede alifater

Bekæmpelsesmiddelvirksomheder

Kemikalievalg helt afhængig af produktion. Især risiko ved brand, ved ubefæstede arealer og uden kloak

Opløsningsmidler, aromater, fenoler, producerede pesticider. Arsen og kviksølv, hvis anvendt

Benzinstationer

Benzin og diesel

Olie, aromater, MTBE

Elektroindustri

Forskellige opløsningsmidler

Klorerede alifater, vandblandbare opløsningsmidler, GC/MS screening

Farve- og lakfabrikker

Opløsningsmidler især terpentin, MIBK, acetine, butyl- og isobutylacetat, æter, klorholdige og vandblandbare opløsningsmidler

GC-MS screening, VOX, klorerede alifater, vandblandbare opløsningsmidler

Galvaniseringsanstalter

Klorholdige opløsningsmidler, cyanider, metaller og syrer

Klorerede alifater, cyanider hvis anvendt

Garverier med farvning

Klorholdige opløsningsmidler, terpentin, petroleum, acetone, toluen, butyl- og isobutylacetat

GC-MS screening, VOX, klorerede alifater

Garverier uden farvning

Formentlig ingen opløsningsmidler

Gasværker

Fenoler, cyanider, ammonium, tjære/PAH

GC-MS screening, fenoler

Glasuld/glasfibre/mineraluldsproduktion

Fenoler, formaldehyd

Fenol

Grafisk industri

Opløsningsmidler af forskellig art

GC-MS screening, klorerede alifater

Industrilakering

Opløsningsmidler af forskellig art

GC-MS screening, klorerede alifater

Jern- og metalstøberier

Fenoler, formaldehyd, isopropanol, olie

GC-MS screening, fenol, formaldehyd

Kabelfabrikker

Klorerede opløsningsmidler, plastblødgørere, klorparafiner

Klorerede alifater, phtalater

Kemisk industri

Afhængig af produktion

Må specificeres efter kendskab til produktion

Korn- og foderstoffirmaer, frøhandel

Pesticider, tjære m.m. Evt. kviksølvbejdsning. Især risiko ved brandslukning

Normalt ikke behov for kontrolanalyser. Ved brand: opbevarede pesticider og andre kemikalier

Limfabrikker

Acetone, toluen, acetater, klorholdige opløsningsmidler

GC-MS screening, klorerede alifater, VOX

Maskinvirksomheder

Køle/smørevæsker, klorholdige opløsningsmidler

GC-MS screening, klorerede alifater

Medicinalfabrikation

Forskellige opløsningsmidler, herunder klorholdige. Andre stoffer helt afhængig af produktion

GC-MS screening, klorerede alifater, VOX, AOX, VOC,

vandblandbare opløsningsmidler

Mineralolieraffinaderier

Olieprodukter af enhver art

GC-MS screening, olie, aromater, PAH

Møbelindustri

Lime, lakker, opløsningsmidler af mange arter, savsmuld

GC-MS screening, fenoler

Papir- og papfabrikker

Organisk stof, organiske klorforbindelser, organisk kviksølv

NVOC, AOX, VOX, kviksølv

Phtalater, GC-MS screening

Plastvareindustri

Hård plast til rør oglign. (PVC og PEH ikke grundvandstruende). Blød plast: blødgørere. Polyester og lign: styren, methylenklorid, acetone bis fend A

Renserier

Klorholdige opløsningsmidler

Klorerede alifater

Servicestationer

Som benzinstationer og autoreparationsværksteder

Skibsværfter og bådebyggerier

Smøreolier, opløsningsmidler, benzin, styren, tjære, organiske tinforbindelser

GC-MS screening, PAH, organiske tinforbindelser

Skrothandler

Som autoreparationsværksteder

Fabrikation af sæbe- og toiletmiddelartikler

Detergenter (anion, kation, nonion typer), acetone, butylacetater

Anionaktive detergenter,

GC-MS screening

Saltoplag

Salt, cyanider

Klorid, total cyanid

Tagpapfabrikker

Fenoler, xylen, olie, tjære

Fenoler, PAH, GC-MS screening

Tekstilfarverier og imprægneringsfabrikker

Detergenter, farvestoffer, organiske klorforbindelser, benzin, terpentin, brandhæmmere

Anioniske detergenter, GC-MS screening, klorerede alifater og aromater, klorfenoler, formaldehyd

Transportvirksomheder

Som Autoreparationsværksteder

Trykkerier

Som Grafisk industri

Træimprægneringsanstalter

Klorfenoler, nitrofenoler, opløsningsmidler, organiske tinforbindelser, arsen, fluorid

Klor- og nitrofenoler ved GC-MS, organisk tin, arsen, fluorid

Trælasthandler

Uoverdækket opskæring (savsmuld) uoverdækket opbevaring små mængder imprægneringsmiddel

(se imprægneringsanstalter)

Fenoler

Tømrer- og snedkervirksomheder

Opløsningsmidler fra lak og lim

GC-MS screening

1.4. Punktkilder i landbrugsområder

I dette afsnit omtales mulige forureningskilder, som vil forekomme i det åbne land som følge af landbrugsdrift og de virksomheder, der er knyttet til landbrugsdriften, såsom maskinstationer med marksprøjter og traktorer.

Ensilage- og gylletanke

I bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. er der stillet krav om, at gylletanke og ensilagebeholdere skal være udført af bestandige materialer. Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 1993 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. uddyber kravene til materialeanvendelsen og konstruktion af tankene. Der stilles endvidere krav om, at tankene vedligeholdes og beskyttes mod tæring, ligesom tætheden skal kontrolleres hvert 10. år. Der er også krav om, at de fleste gyllebeholdere forsynes med et omfangsdræn omkring tanken. Men der er ikke stillet krav til drænets placering eller krævet, at drænvandet skal afledes fra området og kontrolleres for gylleudslip. Til beholdere etableret før 1. januar 1992 er der alene krav om tæthed, men ingen krav om kontrol med tætheden.

Ensilage og gyllebeholderne medfører risiko i form af udsivning gennem revner og andre utætheder eller i form af spild ved påfyldning/tømning eller ved fejlbetjening. Udsivning af mindre mængder gylle fra nedgravede beholdere vil næppe kunne skelnes fra den almindelige forurening fra landbrug, bortset fra højere bakterietal. Store udslip i åbne nedgravede tanke vil derimod altid opdages. Utætheder i gylletanke, der er placeret oven på jorden, vil let kunne opdages. Det samme er tilfældet ved uheld, der medfører større udslip som følge af defekte eller fejlbetjente spjæld eller pumper. Der er desuden en begrænset risiko for, at beholdere kan kollapse. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at søge beholderne sikret mod fejlbetjening, og man må for anlæg etableret før 1. februar 1986 afgøre, om beholderne stadig er forsvarlige.

Gyllen har et stort indhold af ammonium, organiske kvælstof- og fosforbindelser, salte, især kaliumholdige, og mikroorganismer af forskellige arter. Udslip af gylle vil derfor medføre forurening af grundvandet med ammonium, kalium, organisk stof, nitrat, fosfat og mikroorganismer. Hvis vaskevand fra mælkeanlæg ledes til gyllebeholdere, vil gyllen også kunne indeholde detergenter og andre organiske forureninger.

Sprøjtning af gårdspladser

Fjernelse af ukrudt ved anvendelse af pesticider sker også på gårdspladser, hvor ejendommens drikkevandsforsyning ofte er beliggende. Der er stor sandsynlighed for, at sådanne vandforsyninger er særligt udsatte for pesticidforureninger med det anvendte produkt, enten ved at pesticidet langsomt siver ned til de grundvandsførende lag, eller ved at der kan forekomme overfladisk afstrømning fra gårdspladsen ned til brønd eller boring.

Påfyldning af sprøjter

De landmænd, der ikke har overladt sprøjtningen til en maskinstation, vil de steder, hvor marksprøjter fyldes og renses, kunne forurene jorden med koncentrerede pesticidopløsninger. Der ses lejlighedsvise forureninger af egne boringer og brønde eller af vandforsyningsledninger (ved tilbagesugning) som følge heraf.

Forureningen af grundvandet kan ske med de anvendte bekæmpelsesmidler. Der kan henvises til bilag 5 med oversigt over, hvilke aktivstoffer der er i de forskellige handelsprodukter. Derudover kan der være tale om forurening med detergenter (især anioniske), med olieprodukter samt med opløsningsmidler, hvis sådanne kar været anvendt i pesticidproduktet.

Nedgravet affald

Tidligere blev brugerne af pesticider opfordret til at nedgrave kasserede pesticidrester samt brugt pesticidemballage. Der kan derfor være gamle pesticidholdige affaldspladser rundt omkring på landbrugsejendommene, som kan være kilder til pesticidforurening af grundvandet i nærheden. Men især er gamle vandhuller og mergelgrave brugt som affaldspladser, og de indeholder formentligt også gammelt pesticidaffald. Forureningen af grundvandet kan allerede være sket ved udslip fra de nedgravede pesticidemballager. Men det er også muligt, at f.eks. plastemballage stadig er intakt, således at en forurening først vil finde sted på et senere tidspunkt.

Forurening af grundvandet vil være de nedgravede produkters aktivstoffer samt mulige nedbrydningsprodukter heraf.

Service- og vaskepladser for maskinpart og sprøjter

På gårde og maskinstationer foregår en vedligeholdelse af traktorer og andre landbrugsmaskiner samt af marksprøjter.

Eksisterende afløbsforhold og kemikalieopsamling på pladsen vil være afgørende for en mulig grundvandsforurening herfra. Tæt belægning på pladsen for vedligeholdelse og vask af vogne og ordentlige afledningsforhold til tætte spildevandsledninger til offentligt rensningsanlæg må være forudsætning for at sikre sig mod grundvandsforurening. Anvendelse af eget kloakanlæg med olieudskiller og efterfølgende afledning til septiktank inden eventuel nedsivning til grundvandet kan medføre forurening af grundvandet omkring pladsen med olie, eventuelt anvendte opløsningsmidler og detergenter samt de pesticider, der sprøjtes med. Tilsynsmyndigheden bør kontrollere, at sådant spildevand ikke nedsives.

Forureningen af grundvandet kan ske med de anvendte bekæmpelsesmidler. Der kan henvises til bilag 5 med oversigt over, hvilke aktivstoffer der er i de forskellige handelsprodukter. Derudover kan der være tale om forurening med detergenter (især anioniske), med olieprodukter samt med opløsningsmidler, hvis sådanne har været anvendt i pesticidproduktet.

Brændstoftanke

Landbrug og maskinstationer har opmagasineret brændstof (benzin og diesel) på ejendommen. Der vil for sådanne tanke være risiko for udslip fra tanken og eventuelle rør. Tilsynet med olie- og benzintanke har været ført med meget forskellig indsats. Såfremt kommunen ikke har haft brændstoftanken med i sit tilsynsprogram for olietanke, kan tanken have en alder på over 20 år med en deraf følgende stor risiko for udsivning.

1.5. Punktkilder fra andre anlæg

Lossepladser

I almindelig tale dækker lossepladser over en række forskellige anlægstyper for placering af affald bl.a.

Gamle lossepladser med blandet affald og uden bundbeskyttelse

Gamle lossepladser med kemikalieaffald og uden bundbeskyttelse

Nye lossepladser til udvalgte affaldstyper med bundmembran, dræn og perkolatopsamling

Fyldpladser især beregnet til byggeaffald og uforurenet jord, men hvor andet affald og forurenet jord også er placeret.

På gamle lossepladser kan der være placeret alt muligt affald, også kemikalieaffald. Den kortlægning, der i de forløbne år er foretaget for at lokalisere gamle lossepladser, giver en god oversigt over placeringen af de gamle lossepladser og en vurdering af de mulige forureninger herfra.

Nye lossepladser er anlagt med membran af enten plast eller ler og med over- og underliggende drænlag med drænrør, der leder perkolatet til forskellige opsamlingsbrønde. Yderligere sættes der nedstrøms for lossepladsen en række kontrolboringer for at checke eventuelt perkolatudslip. De lossepladsundersøgelser, der er foretaget, giver imidlertid informationer om, at forureningsfaner bevæger sig i begrænsede kanaler. Spredningen i tværgående retning og i dybden er overraskende ringe. Derfor er det usikkert, om de kontrolboringer, der sættes nedstrøms lossepladsen, anbringes tilstrækkelig tæt til, at man i alle tilfælde vil kunne opdage en lækage i membranen. Den væsentligste kontrol med lossepladsens tæthed foretages derfor bedst i opsamlingsbrønden, der opsamler vand fra drænlaget under membranen.

Typiske forureningsindikatorer fra lossepladser vil være organisk målt som NVOC, VOC (især methan) samt kalium, calcium, ammonium og klorid. Men en hurtig og billig kontrol af vandets ledningsevne kan også bruges som indikation på udslip.

Fyldpladser

Som et led i en billiggørelse af affaldsdeponeringen er der blevet etableret en del fyldpladser, som især var tænkt til deponering af byggeaffald og uforurenet overskudsjord. Deponeringen er sket uden bundmembran, fordi denne type affald skulle være karakteriseret ved, at perkolatet ikke var forureningsbelastet. Men i nogle tilfælde har fyldpladser modtaget andet affald, deriblandt forurenet jord, med den konsekvens, at denne type pladser må anses for at udgøre en trussel mod grundvandet på lige fod med gamle lossepladser.

Typiske forureningsindikatorer fra fyldpladser vil være organisk stof målt som NVOC, VOC (især methan), opløsningsmidler f.eks. klorerede alifater, benzin og olieprodukter samt muligvis kalium, calcium, ammonium og klorid afhængig af typen af affald.

Råstofgrave/grusgrave

Gravning i undergrunden efter grus og andre råstoffer vil medføre, at de jordlag, der giver en beskyttelse af grundvandet mod ovenfra kommende forurening bliver fjernet. Hvis afgravningen af jord standser nogle meter over grundvandsniveauet, vil der stadig være en vis beskyttelse af grundvandet, men afgravningen kan medføre uønskede iltningsprocesser af jorden, især af pyritindholdet i den tilbageblevne jord og i jorden omkring grusgravshullet. Dette kan ændre grundvandskvaliteten drastisk, som det er sket på Bornholm med ekstremt høje sulfat- og jernindhold til følge. Hvor stor beskyttelsen er fra den overliggende jord, vil derfor være afhængig af jordbundens sammensætning.

Især tilbage i tiden har man accepteret grusgravning under grundvandsniveau efterladende et stort åbent vandfyldt hul, der ligner en sø. Nogle steder accepteres dette fortsat. Forskellen fra en naturlig sø vil være, at den naturlige sø vil være afgrænset af vandstandsende lag og oftest have en naturlig afstrømning til et vandløb, mens et grusgravshul vil være i direkte kontakt med de anvendelige grundvandslag. Søen kan ændre sig og vil senere efter omsætninger med vegetation måske kunne blive mere tæt i bund og sider. Søen vil, ud over at være medvirkende til, at grundvandsdannelsen i området mindskes som følge af fordampning, også være en mulig kilde til grundvandsforurening afhængig af søens benyttelse, beskyttelse og renhed samt grundvandets strømningsretning.

Forurening af grusgravssøen kan være mikrobiologisk (som f.eks. salmonellabakterier) i takt med, at søen invaderes af fugle. Men ellers vil forureningen bestå af de stoffer, der er anvendt eller spildt under gravearbejde, og som ikke fordamper fra søoverfladen.

Et andet problem med grusgrave har imidlertid altid været, at et dybt hul indbød til affaldsplacering og tidligere ofte uden beskyttelse af grundvandet mod nedsivet perkolat. Lossepladser (se ovenfor) har derfor en nær tilknytning til tidligere grusgrave.

I forbindelse med retableringen af råstofgrave, som sker af landskabelige hensyn, bliver der tilført jordfyld (returjord), som typisk er overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder. Modtagelsen af returjord er i mange tilfælde tillige af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte ejer af råstofgravene.

Et af kravene til returjorden er, at det skal være rent. Men erfaringen viser, at der ikke sker kontrol af returjordens indhold af miljøfremmede stoffer, når det transporteres og deponeres i råstofgravene.

Forurenet returjord i råstofgrave udgør en særdeles stor forureningsrisiko over for grundvandet. Dette skyldes for det første, at der normalt er tale om store mængder returjord, og for det andet har råstofgravningen jo forårsaget, at den naturlige beskyttelse af grundvandet er gravet bort. Sidstnævnte medfører, at deponeringer sker på den mest sårbare måde over for grundvandet. Hertil kommer, at der i graveområder med f.eks. grus- og sandforekomster er en meget hurtig transport og passage i grundvandsmagasinet. Dette medfører på den ene side, at området er et godt indvindingsområde, og på den anden side at en eventuel forurening spredes meget hurtigt og dermed over et større areal.

Problemet kan forventes at være særligt stort i råstofgrave, der har modtaget returjord fra bymæssige områder, hvor der igennem en række år er etableret boliger, institutions- eller industribyggeri på ældre by- eller industriarealer. Dette skyldes, at der i de sidstnævnte områder oftest kan forekomme jordforurening med en række miljøfremmede stoffer.

Ved bedømmelse af en tidligere (retableret) råstofgrav er følgende af betydning.

størrelse af råstofgraven,

mængden af returjord deponeret i råstofgraven (den maksimale mængde står anført i tilladelsen til råstofindvindingen),

større bymæssig bebyggelse i nærheden der har kunnet levere returjord,

afstanden til indvindingen m.v.

Da returjorden kommer fra mange forskellige steder, og der ikke er overblik over, hvilke miljøfremmede stoffer jorden kan indeholde, må der tages udgangspunkt i de typiske mobile stoffer, som findes i byområder. Der vil derfor være behov for at analysere for mineralolie/aromater, klorerede opløsningsmidler og NVOC.

Flyvepladser, lufthaven

På de danske flyvepladser med oplæg af olieprodukter, hvor grundvandet er undersøgt, er der fundet indhold af olieprodukter i undergrunden, og de mængder, der er udsivet, er af en betragtelig størrelse.

Flybenzin er mere flygtigt end andre olieprodukter og kunne derfor formodes lettere at fordampe gennem jorden til luften ovenover. Til gengæld er flyvepladserne og arealerne omkring tankanlæggene normalt tætte og dækket af beton eller asfalt, og dette vil nedsætte en fjernelse via fordampning omkring tankanlægget. Ud over flybenzin er der på militære flyvepladser anvendt hydrazin som brændstof, men undersøgelser herfor i grundvandet er ikke kendt.

De fleste flyvepladser er også indrettet med værksteder, hvor anvendelse af andre kemikalier som triklorethylen er almindelig

Alle fly vil i vintertiden blive sprøjtet med afisningsmidler af typen ethylenglycol, som afhængig af opsamlings/afledningssystem i større eller mindre grad kan havne i grundvandet.

Afisningsmidler til flybaner skal være af en anden art end salt (natriumklorid) for at undgå, at de aluminiumbeklædte fly og den armerede beton på banerne skal tage skade. Der har længe været anvendt urinstof (urea) til formålet. Urinstof omdannes til nitrat i jorden og vil medføre en nitratforurening af områdets grundvand, hvis det nedsives. Det overvejes at anvende natriumacetat til afløsning af urea som afisningsmiddel. Hvis der ikke som følge af de lave temperaturer sker en omsætning af natriumacetat i de øverste jordlag, vil der kunne påvises et øget indhold af organisk stof i grundvandet.

Brandslukning er heldigvis en sjældent forekommmende begivenhed på danske flyvepladser. Men der vil som følge af jævnlige brandøvelser ske en belastning af området med brandslukningsmidler. De anvendte kemikalier i slukningsmidler har været organiske halogenforbindelser. Tidligere anvendtes tetraklormethan, men i dag især halonmidlerne 1211 og 1301 (bromchlordifluormethan og bromtrifluormethan). Til øvelsesbrug anvendes forskellige detergentholdige skummidler.

Grundvandsforurening ved lufthavne kan bestå af mineralolie/aromater fra benzin, hydrazin (militære lufthavne), klorerede alifater, halonmidler, nitrat (fra urea), organisk stof (fra anvendelsen af glycoller eller natriumacetat) samt detergenter.

Grønne anlæg

Denne betegnelse er dækkende for store parker, golfbaner og lign. Det har hidtil været praksis at sprøjte disse områder med pesticider, især med ukrudtsmidler, for at få området til at fremstå velplejet og frit for uønskede ukrudtsplanter. Der er risiko for overdosering, hvis ikke sprøjtekyndige folk foretager sprøjtningen, fordi de nødvendige mængder ukrudtsmidler er ret små. Krav til uddannelse af personer, der foretager erhvervsmæssig sprøjtning, er først indført i 1993, og effekten heraf vil først kunne aflæses på grundvandskvaliteten på langt sigt. De steder, hvor grundvandet er undersøgt under grønne anlæg, har pesticidindholdene været særligt høje.

Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse af områderne kan medføre indhold af det anvendte pesticid og dets nedbrydningsprodukter i det underliggende grundvand. En viden om, hvilke stoffer der er anvendt, vil lette kontrolarbejdet. Men de anvendte pesticider er i stor udstrækning de samme, som anvendes i landbruget. Der kan i tilfælde af manglende kendskab til midlet henvises til at undersøge for de forskellige stoffer, der er nævnt i bilag 7 om anvendelsen af pesticider til totalfjernelse af ukrudt (på de "bare" områder) eller ukrudtsmidler til fjernelse af mælkebøtter og lignende ukrudt samt til bilag 9 om nedbrydningsprodukterne af pesticiderne.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 2 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 2

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 2 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 2

Liniekilder

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 2 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 2

Liniekilder

Forureningerne ved liniekilder vil komme fra den kemikalieanvendelse, der sker langs liniekilderne, samt fra de udslip, liniekilderne forårsager som følge af deres transport af tog, biler og lign.

Jernbaner

DSB har foretaget en kortlægning af de pesticider, der siden 1960-erne har været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sporene. DSB kan oplyse forbruget af sprøjtemidler på amtsniveau. Listen over aktivstoffer er angivet i nedenstående tabel B2. Der er ikke en tilsvarende samlet liste over pesticider anvendt af privatbanerne. Men det vil ofte være muligt at finde oplysninger herom hos de enkelte selskaber, i hvert fald for de senere år.

Tabel B2. Pesticider anvendt af DSB fra 1960-1993

Gruppe

Aktivt stof

Anvendt i perioden

Ukrudtsmiddel

2,4,5-T

1960-1979

2,4-D

1960-1979

Amitrol

1960-1972

Atrazin

1964-1986

Bromacil

1967-1976

Dalapon

1960-1977

Dicamba

Dichlobenil

1978-

Dichlorprop

1960-

Dichlorprop-P

Diuron

1960-1990

Glyphosat

1980-1993

Hexazinon

1980-1981

MCPA

1961-

Simazin

1958-1961

Ud over pesticidanvendelse på sporene kan der også forekomme ulykker, hvor tog støder sammen og afspores. Skinnearealer er karakteriseret ved at være letgennemtrængelig for vandopløselige kemikalier. Et væltet godstog med kemikalielast kan selvfølgelig medføre udløb af kemikalier, men forureningseffekten er helt afhængig af det mulige oprydningsarbejde (undgå om muligt anvendelse af vand) og af typen og mængden af det spildte kemikalie.

Olieledninger

Gennem Danmark ligger flere olieførende ledninger, som i tilfælde af lækage kan forurene grundvandet. Olierørledningen fra Esbjerg til Fredericia har et meget udbygget beskyttelses-, kontrol- og alarmeringssystem til imødegåelse af udslip, og risikoen for udslip herfra må derfor betegnes som lille. De øvrige olieledninger er af ældre dato og er ikke nedlagt med henblik på stor sikkerhed for udslip. Ledningerne er ikke afmærket på kort, og udslip er især forekommet, fordi entreprenører, uvidende om olieledningens eksistens, har gravet ind i den. Det ville være hensigtsmæssigt, at amtskommuner informerer kommuner og de vandværker, der har sådanne olieledninger i deres indvindingsopland, således at vandværkerne med sådanne ledninger i indvindingsoplandet kunne medtage olieanalyser i deres kontrolprogrammer.

Spildevandsledninger

For at en spildevandsledning skal kunne betragtes som en liniekilde, er det en forudsætning, at den er utæt, og at spildevand siver ud til grundvandet. De fleste spildevandsledninger er ikke tætte, enten fordi de fra starten ikke blev lagt i tætte rør, eller fordi de senere er blevet utætte i samlinger ved almindelig ældning af det anvendte samlemateriale. Det almindelige billede af spildevandsledninger har været, at der kommer meget grundvand ind i ledningerne, mens der kun har været en enkelt, mindre undersøgelse, der har foretaget få målinger af, om der kommer spildevand ud i jorden, når infiltrationsvandet afskæres ved et dræn under og tæt på spildevandsledningen. Målingerne antydede, at der lige efter drænnedlæggelsen kom lidt spildevand i drænledningen, men at der senere ikke kunne måles væsentlige spildevandspåvirkninger.

I tilfælde af spildevandsudslip vil spildevandet give sig til kende i form af forhøjet indhold af bakterier, fækalcoliforme bakterier (især tæt på udslipstedet) og coliforme bakterier og kimtal både 37? C og 21? C. Der vil også kunne findes et forhøjet indhold af organisk stof målt som NVOC eller BI5, ammonium og total fosfor nær ved ledningen og nitrat i lidt større afstand.

Vandløb

Amtskommunerne har i vedligeholdelsesarbejdet med vandløbene anvendt en række pesticider, hvoraf især ét, som anvendes til bekæmpelse af bjørneklo, nok er vanskeligt helt at undvære. Men det bør tilstræbes at anvende pesticider i mindst mulig mængde og på tidspunkter, hvor den optimale effekt kan opnås. De øvrige anvendte pesticider kunne med anvendelse af anden bekæmpelsesteknik i stor udstrækning undværes.

Normalt sker grundvandstilstrømningen til boringerne ikke fra vandløbene. Tværtimod løber grundvandet ud i vandløbene. Men der kan være anbragt boringer tæt på vandløb og søer, som kan trække overfladevandet ind under pumpningen. For disse vandværker kan det være af interesse at medtage pesticider anvendt i forbindelse med vedligeholdelse af vandløbsbredder i boringskontrollen. Amtskommunerne har de fornødne oplysninger om produktanvendelsen.

Veje

Transport af biler medfører i sig selv en mindre tilførsel af benzin, olie og gummi til vejen. Men større uheld kan give anledning til store olieudslip ved væltede tankbiler eller lækkende benzin- og dieseltanke i forulykkede biler. Tab af kemikalielast, især flydende, kan give store forureninger af grundvandet på stedet. Som eksempel kan nævnes fenolforureningen af Simmersted vandværk fra en væltet lastbil med fenol.

En løbende forurening af omgivelserne ved vejen sker ved den årlige tilførsel af salt som led i sikringen af vejen om vinteren. Om denne vinterforanstaltning medfører en grundvandsforurening langs vejen vil afhænge af vejens afløbsforhold. I kloakerede områder vil vejsaltet føres i spildevands- eller regnvandssystemet til vandløb og hav, evt. over et rensningsanlæg. I ukloakerede områder vil saltvandet løbe til tilstødende grøfter og dræne af til undergrunden og/eller til overfladevand.

Der har i en række år i kommuner og amter været anvendt sprøjtning med pesticider for at reducere ukrudtet langs vejene. Der er i flere tilfælde ved undersøgelser fundet pesticider i grundvandet langs disse strækninger. Fokusering på betydningen af sprøjtningen langs vejene har fået en række kommuner og amtskommuner til at reducere eller helt undlade sprøjtning fremover.

Der vil dog i en periode efter ophør af sprøjtning være et pesticidindhold i det nedsivende vand langs vejen. Sprøjtemidler anvendt inden for amter og kommuner dækker over en lang række aktivstoffer omfattende bl.a. fenoxysyrerne mechlorprop, dichlorprop, 2,4-D og MCPA samt dichlobenil, atrazin og simazin. Der henvises i øvrigt til bilag 7 om, hvilke pesticider der anvendes på udyrkede arealer.

Grundvandsforureningen langs vejene vil kunne være salt målt som øget indhold af natrium og klorid i vandet. De restprodukter, der opstår som følge af normal kørsel på vejen og i vejafvandingsvandet, vil normalt være nedbrudt eller adsorberet i tilstødende grøfter og jordlag. Kun i tilfælde af større kemikalie- og olieudslip ved uheld på vejen kan der være tale om en potentiel grundvandsforurening med de pågældende stoffer. Ligger en vandforsyning tæt på en vej, vil det være afgørende, at vandværket inddrages i forbindelse med det stedfundne uheld, så kontrol ske hurtigst muligt i vandværkets boringer.

Pesticider i grundvandet fra vejanvendelse vil være de anvendte midler og deres nedbrydningsprodukter. Der skal henvises til informationen i bilag 5 om aktivstoffer i forskellige handelsprodukter og til bilag 9 med aktivstofferne og deres nedbrydningsprodukter.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 3 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 3

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 3 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 3

Oversigt over forskellige pesticidtyper

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 3 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 3

Bilag 3 indeholder aktivstoffer fordelt efter de forskellige hovedgrupper af pesticider: fungicider (svampemidler), herbicider (ukrudtsmidler), insekticider (insektmidler), jorddesinfektionsmidler og vækstregulatorer.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 3 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 3

Oversigt over forskellige pesticidtyper

Herbicider (ukrudtsmidler) (H)

2,3,6-TBA

fluazifop-butyl

2,4,5-T

fluazifop-P-butyl

2,4-D

fluroxypyr

alachlor

glufosinat-ammonium

alloxydim-natrium

glyphosat

allylalkohol

glyphosat-trimesium

amitrol

haloxyfop-ethoxyethyl

asulam

hexazinon

atrazin

ioxynil

barban

isoproturon

benazolin

isoxaben

bentazon

jordoliedestillat

bromacil

lenacil

bromophenoxim

linuron

bromoxynil

maleinhydrazid

Carbetamid

MCPA

chloridazon/pyrazon

MCPB

chloroxuron

mechlorprop

chlorsulfuron

mechlorprop-P

chlorthiamid

metamitron

clopyralid

methabenzthiazuron

cyanazin

metoxuron

cycloat

metribuzin

dalapon

metsulfuron methyl

desmedipham

monochloracetat

dicamba

monuron

dichlobenil

napropamid

dichlorprop

natriumchlorat

dichlorprop-P

nitrofen

difenoxuron

paraquat-dichlorid

difenzoquat-methylsulfat

pendimethalin

dimetachlor

pentachlor-phenol

dinoseb

phenmedipham

dinoseb-acetat

propachlor

dinoterb

propyzamid

diquat-dibromid

prosulfocarb

diuron

simazin

DNOC

TCA

EPTC

terbuthylazin

ethofumesat

tri-allat

ferrosulfat

tribenuron-methyl

flamprop-M-isopropyl

trifluralin

Insekticider (insektmidler) (I)

acephat

furathiocarb

aldicarb

hydrogencyanid

alpha-cypermethrin

lindan

aluminiumphosphid

malathion

amitraz

mercaptodimethur

azinphos-methyl

metaldehyd

borsyre

methidathion

calciumcyanid

methomyl

carbaryl

methoxychlor

carbofuran

methylisothiocyanat

chlorfenson

mevinphos

chlorfenvinphos

nicotin

chlorphenamidin

oxydemethon-methyl

cyhexatin

parathion

cypermethrin

parathion-methyl

DDT

permethrin

deltamethrin

phosalon

diazinon

phosphamidon

dibrom

phoxim

dichlorvos

pirimicarb

dicofol

pyrethrin I og II

dieldrin

tetradifon

dienochlor

tetrasul

dimethoat

thallium(I)sulfat

endosulfan

thiometon

esfenvalerat

thiourinstof

etrimphos

tjærebeg

fenitrothion

trichlorfon

fenvalerat

trichloronat

formothion

Fungicider (svampemidler)(F)

2,3-dihydro-6-methyl1

mancozeb

2-(thiocyanomethylthio)-benzothiazol

maneb

benomyl

metalaxyl

binapacryl

methoxyethylmercuriacetat

bitertanol

methoxyethylmercurichlorid

bromophos

methoxyethylmercurisilikat

captafol

natriumnitrit

captan

oxycarboxin

carbendazim

prochloraz

chlorothalonil

prochloraz-Mn-Complex

cuprihydroxidchlorid/kobber

propiconazol

dinocap

propineb

dithianon

pyrazophos

ethirimol

quintozen

etridiazol

svovl

fenpropimorph

thiabendazol

ferbam

thiophanat-methyl

folpet

thiram

fuberidazol

tolclofos-methyl

guanoctin

tolylfluanid

guazatin

triadimefon

hymexazol

triadimenol

imazalil

tridemorph

iprodion

vinclozolin

isofenphos

zineb

kviksølv (bejdsemiddel)

ziram

*) 2,3-dihydro-6-methyl-5-phenylcarbamoyl-1,4-oxathiin

Vækstregulatorer (V)

chlormequat-chlorid

dimetas

chlorpropham

ethephon

daminozid

mepiquat-chlorid

Jorddesinfektion (JD)

1,2-dichlorpropan

dazomet

1,3-dichlorpropylen+1,3-dichlorpropen

metam-Na

chlorpicrin

methylbromid

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 4 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 4

Bilag 4-1

Bilag 4-2

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 4 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 4

Liste over de 200 mest solgte pesticidtyper i perioden 1956-93

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 4 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 4

I bilag 4 er der opstillet en alfabetisk liste over 200 aktivstoffer med angivelse af det totale salg af stoffet i perioden 1956-1993, hvornår det første gang er blevet anvendt og i hvor mange år, det har været anvendt. Anvendelsesårrækken kan i nogle tilfælde være længere end angivet, hvilket skyldes, at de statistiske oplysninger for nogle årstal er mangelfulde, men oplysningen kan alligevel bruges til at angive, om stoffet har været anvendt gennem en længere periode.

For at fremhæve de mest solgte pesticider er der i samme bilag angivet de 60 mest solgte aktivstoffer siden 1956.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 4 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 4

Liste over de 200 mest solgte pesticidtyper i perioden 1956-1993

Bilag 4-1

200 af de mest solgte pesticider siden 1956

anført i alfabetisk orden

F = fungicid

H = herbicid

I = insekticid

JD = jorddesinfektion

V = vækstregulatorer

Nr.

Grp

Aktivt stof

Total

Salg

kg vs

Anvendt

1. gang

år

ialt

88

JD

1,2-dichlorpropan

141.230

1957

23

63

JD

1,3-dichlorpropylen+1,3- dichlorpropen

320.710

1966

26

108

H

2,3,6-TBA

91.776

1960

27

156

F

2,3-dihydro-6-methyl-5- phenylcarbamoyl-1,4-oxathiin

23.080

1969

15

107

H

2,4,5-T

93.615

1956

23

7

H

2,4-D

5.684.427

1956

38

190

F

2-(thiocyanomethylthio)

8.665

1975

9

162

I

acephat

20.962

1977

15

98

H

alachlor

116.036

1970

17

152

I

aldicarb

27.748

1972

19

67

H

alloxydim-natrium

278.147

1980

11

52

H

allyalkohol

435.780

1957

33

157

I

alpha-cypermethrin

23.042

1988

6

104

I

aluminiumphosphid

100.732

1974

19

192

I

amitraz

8.071

1975

14

51

H

amitrol

442.937

1958

32

165

H

asulam

19.970

1975

18

25

H

atrazin

1.311.857

1960

34

113

I

azinphos-methyl

77.863

1962

27

151

H

barban

28.738

1962

19

80

H

benazolin

181.103

1969

25

78

F

benomyl

185.700

1970

24

41

H

bentazon

673.197

1974

20

153

F

binapacryl

27.166

1962

19

117

F

bitertanol

73.627

1959

7

49

I

borsyre

452.564

1970

20

187

H

bromacil

10.024

1965

16

36

H

bromophenoxim

806.551

1972

20

174

F

bromophos

15.676

1969

15

66

H

bromoxynil

287.563

1969

25

168

I

calciumcyanid

18.599

1973

14

69

F

captafol

257.871

1965

23

14

F

captan

2.313.575

1956

38

106

I

carbaryl

96.496

1962

32

53

F

carbendazim

412.595

1974

20

100

H

Carbetamid

113.687

1971

23

120

I

carbofuran

70.849

1975

19

189

I

chlorfenson

9.073

1956

25

159

I

chlorfenvinphos

21.910

1969

25

27

H

chloridazon/pyrazon

1.219.291

1964

30

12

V

chlormequat-chlorid

3.826.968

1963

31

94

F

chlorothalonil

127.158

1982

12

148

H

chloroxuron

29.792

1966

24

204

I

chlorphenamidin

4.799

1970

7

81

JD

chlorpicrin

174.173

1956

37

116

V

chlorpropham

75.002

1959

35

194

H

chlorsulfuron

7.509

1984

10

70

H

chlorthiamid

255.170

1965

16

75

H

clopyralid

213.434

1985

13

30

F

cuprihydroxidchlorid/kobber

1.088.024

1969

23

37

H

cyanazin

802.457

1972

21

115

H

cycloat

75.474

1972

18

196

I

cyhexatin

7.114

1975

9

99

I

cypermethrin

115.771

1980

14

35

H

dalapon

832.515

1958

31

133

V

daminozid

42.055

1981

13

92

JD

dazomet

131.580

1976

18

45

I

DDT

529.960

1956

27

186

I

deltamethrin

10.087

1982

12

193

H

desmedipham

7.835

1992

2

122

I

diazinon

69.714

1965

29

195

I

dibrom

7.506

1961

20

60

H

dicamba

333.877

1964

30

44

H

dichlobenil

555.919

1969

25

1

H

dichlorprop

28.842.950

1963

31

68

H

dichlorprop-P

271.230

1989

5

125

I

dichlorvos

56.391

1964

25

141

I

dicofol

35.623

1958

31

154

I

dieldrin

25.015

1956

29

191

I

dienochlor

8.396

1968

19

207

H

difenoxuron

3.994

1981

4

42

H

difenzoquat-methylsulfat

629.434

1975

19

83

H

dimetachlor

160.685

1981

10

173

V

dimetas

16.023

1964

17

31

I

dimethoat

1.074.869

1962

32

118

F

dinocap

73.536

1956

29

19

H

dinoseb

1.970.977

1956

34

182

H

dinoseb-acetat

11.477

1974

7

114

H

dinoterb

75.979

1974

13

29

H

diquat-dibromid

1.197.281

1962

32

143

F

dithianon

34.404

1965

24

59

H

diuron

350.159

1959

35

16

H

DNOC

2.115.794

1956

31

105

I

endosulfan

96.899

1960

30

203

H

EPTC

4.860

1970

21

171

I

esfenvalerat

16.992

1989

5

57

V

ethephon

356.418

1970

23

137

F

ethirimol

40.290

1975

6

47

H

ethofumesat

477.128

1975

19

199

F

etridiazol

5.421

1971

16

206

I

etrimphos

4.325

1986

10

79

I

fenitrothion

184.380

1965

28

15

F

fenpropimorph

2.273.655

1985

9

129

I

fenvalerat

51.403

1980

14

131

F

ferbam

49.550

1956

25

33

H

ferrosulfat

991.250

1970

18

87

H

flamprop-M-isopropyl

155.013

1976

17

54

H

fluazifop-butyl

399.997

1986

8

111

H

fluazifop-P-butyl

81.362

1991

3

146

H

fluroxypyr

31.469

1990

4

103

F

folpet

110.276

1961

25

101

I

formothion

112.545

1965

25

169

F

fuberidazol

18.177

1981

13

170

I

furathiocarb

17.606

1986

8

209

H

glufosinat-ammonium

3.125

1992

2

10

H

glyphosat

5.186.307

1975

19

85

H

glyphosat-trimesium

159.390

1993

1

139

F

guanoctin

36.611

1977

10

144

F

guazatin

33.514

1986

8

197

H

haloxyfop-ethoxyethyl

6.878

1992

2

90

H

hexazinon

134.715

1978

16

164

I

hydrogencyanid

20.630

1956

23

175

F

hymexazol

15.523

1984

10

91

F

imazalil

132.306

1977

17

38

H

ioxynil

765.934

1966

28

145

F

iprodion

33.276

1981

12

109

F

isofenphos

90.386

1976

16

24

H

isoproturon

1.336.274

1976

18

198

H

isoxaben

5.462

1989

5

21

H

jordoliedestillat

1.920.039

1970

24

112

F

kviksølv (bejdsemiddel)

80.741

1956

31

40

H

lenacil

695.077

1966

26

97

I

lindan

119.093

1985

13

77

H

linuron

186.297

1964

30

58

I

malathion

355.010

1956

38

22

H

maleinhydrazid

1.405.796

1959

35

18

F

mancozeb

2.009.918

1964

30

3

F

maneb

11.962.530

1956

38

2

H

MCPA

24.093.908

1956

38

62

H

MCPB

323.474

1956

36

6

H

mechlorprop

8.145.438

1959

35

46

H

mechlorprop-P

485.868

1988

6

74

V

mepiquat-chlorid

219.563

1982

13

128

I

mercaptodimethur

53.526

1971

23

124

F

metalaxyl

56.710

1981

13

177

I

metaldehyd

14.942

1956

33

50

JD

metam-Na

451.626

1959

34

11

H

metamitron

5.111.276

1977

17

55

H

methabenzthiazuron

392.499

1970

23

202

I

methidathion

5.236

1973

8

208

I

methomyl

3.898

1973

13

95

I

methoxychlor

123.448

1956

36

181

F

methoxyethylmercuriacetat

12.247

1969

17

132

F

methoxyethylmercurichlorid

46.227

1963

21

149

F

methoxyethylmercurisilikat

29.634

1963

17

32

JD

methylbromid

1.064.551

1956

38

130

I

methylisothiocyanat

51.254

1961

25

142

H

metoxuron

35.325

1972

15

89

H

metribuzin

138.679

1973

20

201

H

metsulfuron methyl

5.291

1988

6

167

I

mevinphos

18.782

1960

34

82

H

monochloracetat

173.166

1956

25

76

H

monuron

207.448

1956

22

200

N-cyclohexyldiazeniumdioxi- kalium

5.400

1988

1

188

H

napropamid

9.305

1974

18

5

H

natriumchlorat

9.006.522

1956

34

135

F

natriumnitrit

41.944

1966

15

178

I

nicotin

14.466

1956

24

166

H

nitrofen

19.579

1976

3

172

F

oxycarboxin

16.612

1971

18

64

I

oxydemethon-methyl

320.360

1962

32

73

H

paraquat-dichlorid

243.483

1963

29

9

I

parathion

5.272.232

1956

35

126

I

parathion-methyl

54.535

1956

25

48

H

pendimethalin

462.788

1981

13

136

H/F

pentachlor-phenol

40.468

1956

24

123

I

permetrin

66.525

1979

15

20

H

phenmedipham

1.950.412

1968

26

163

I

phosalon

20.942

1967

19

127

I

phosphamidon

54.024

1960

33

161

I

phoxim

21.101

1975

19

43

I

pirimicarb

586.788

1973

21

28

F

prochloraz

1.209.880

1981

13

205

F

prochloraz-Mn-Complex

4.536

1986

8

93

H

propachlor

129.359

1968

25

26

F

propiconazol

1.245.404

1982

12

56

F

propineb

370.314

1972

22

72

H

propyzamid

249.495

1975

19

155

H

prosulfocarb

24.986

1976

1

185

F

pyrazophos

10.136

1973

16

140

I

pyrethrin I og II

36.367

1956

34

13

F

quintozen

2.790.415

1956

29

34

H

simazin

956.597

1957

37

147

sulcofuron-Na

31.369

1972

15

8

F

svovl

5.436.980

1956

38

4

H

TCA

11.338.795

1958

31

86

H

terbuthylazin

157.076

1973

21

184

I

tetradifon

10.796

1956

31

183

I

tetrasul

11.290

1966

20

180

I

thallium(I)

12.302

1962

22

96

F

thiabendazol

121.304

1974

20

110

I

thiometon

84.823

1960

30

121

F

thiophanat-methyl

69.734

1975

19

150

I

thiourinstof

29.256

1958

23

17

F

thiram

2.045.195

1956

38

158

I

tjærebeg

21.912

1985

9

160

F

tolclofos-methyl

21.830

1987

7

102

F

tolylfluanid

111.638

1973

21

119

H

tri-allat

71.479

1964

27

71

F

triadimefon

249.833

1977

17

84

F

triadimenol

159.823

1986

13

179

H

tribenuron-methyl

12.349

1989

5

138

I

trichlorfon

36.733

1956

33

176

I

trichloronat

15.060

1967

21

23

F

tridemorph

1.396.915

1970

23

39

H

trifluralin

741.127

1969

25

134

F

vinclozolin

41.980

1980

14

61

F

zineb

328.571

1956

36

65

F

ziram

300.695

1956

34

SUM

184.011.622

Bilag 4-2

Oversigt over de mest solgte pesticider i perioden 1956-1993

ordnet efter salgsmængder

F = fungicid

H = herbicid

I = insekticid

JD = jorddesinfektion

V = vækstregulatorer

Nr.

Grp

Aktivt stof

Total

Salg

kg vs

1

H

dichlorprop

28.842.950

2

H

MCPA

24.093.908

3

F

maneb

11.962.530

4

H

TCA

11.338.795

5

H

natriumchlorat

9.006.522

6

H

mechlorprop

8.145.438

7

H

2,4-D

5.684.427

8

F

svovl

5.436.980

9

I

parathion

5.272.232

10

H

glyphosat

5.186.307

11

H

metamitron

5.111.276

12

V

chlormequat-chlorid

3.826.968

13

F

quintozen

2.790.415

14

F

captan

2.313.575

15

F

fenpropimorph

2.273.655

16

H

DNOC

2.115.794

17

F

thiram

2.045.195

18

F

mancozeb

2.009.918

19

H

dinosep

1.970.977

20

H

phenmedipham

1.950.412

21

H

jordoliedestillat

1.920.039

22

H

maleinhydrazid

1.405.796

23

F

tridemorph

1.396.915

24

H

isoproturon

1.336.274

25

H

atrazin

1.311.857

26

F

propiconazol

1.245.404

27

H

chloridazon/pyrazon

1.219.291

28

F

prochloraz

1.209.880

29

H

diquat-dibromid

1.197.281

30

F

cuprihydroxidchlorid/kobber

1.088.024

31

I

dimethoat

1.074.869

32

JD

methylbromid

1.064.551

33

H

ferrosulfat

991.250

34

H

simazin

956.597

35

H

dalapon

832.515

36

H

bromophenoxim

806.551

37

H

cyanazin

802.457

38

H

ioxynil

765.934

39

H

trifluralin

741.127

40

H

lenacil

695.077

41

H

bentazon

673.197

42

H

difenzoquat-methylsulfat

629.434

43

I

pirimicarb

586.788

44

H

dichlobenil

555.919

45

I

DDT

529.960

46

H

mechlorprop-P

485.868

47

H

ethofumesat

477.128

48

H

pendimethalin

462.788

49

I

borsyre

452.564

50

JD

metam-Na

451.626

51

H

amitrol

442.937

52

H

allylalkohol

435.780

53

F

carbendazim

412.595

54

H

fluazifop-butyl

399.997

55

H

methabenzthiazuron

392.499

56

F

propineb

370.314

57

V

ethephon

356.418

58

I

malathion

355.010

59

H

diuron

350.159

60

H

dicamba

333.877

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 5 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 5

Bilag 5-1

Bilag 5-2

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 5 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 5

Oversigt over pesticider og handelsnavne

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 5 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 5

En oversigt over pesticiderne, også kaldet aktivstoffer, og de handelsnavne, som aktivstofferne sælges under, er angivet i bilag 5. Endvidere er der angivet koncentrationen af aktivstoffet i produktet, hvor det har været muligt at fremskaffe oplysninger. Bilaget har også handelsnavnet som indgang til at finde frem til, hvilket aktivstof produktet indeholder.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 5 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 5

Oversigt over pesticider og handelsnavne

Bilag 5-1

Oversigt over aktivstofnavn i alfabetisk rækkefølge med tilhørende handelsnavne

Grp

Aktivt stof

Handelsnavne

Koncentration af aktivt stof g pr. kg-l

JD

1,2-dichlorpropan

Di-trapex

JD

1,3-dichlorpropen

Shell D-D 92

Di-trapex

Shell D-D

H

2,4,5-T

Herbatox DT 450

150

Herbatox-T 480

480

Resolut TD 450

150

S/48 brun 2,4-D+2,4,5-T

170

S/48 gul 2,4,5-T

500

Top KH Schering

Tormona 80

766

H

2,4-D

Chlorea

DAG D-acetat

Dicotox-D 80 LP

800

Dicotox-D-500

500

Disol D 800

800

DLG D-acetat 50

500

DLG M-propacid 60

150

Duplosan DP/D

160

Duplosan MP/D

160

Herbamix-DPD

Herbamix-MPD 400

100

Herbatox Combi 3

120

Herbatox DPD 450

300

Herbatox DT 450

Herbatox-D 500

500

Herbatox-D 800

800

KVK Herbatox BV

100

KVK Herbatox-D-3

30

Lindinger combi 3

141

Lindinger Ditat 800

160

Na-Mix DPD

125

Optica DP/D

Plænerenser

125

Prokamix-DPD

150

Propinox-M kombin

130

Prox super F

118

Proxtat 30

100

Resolut extra

125

Resolut TD 50

300

Resolut-D 500

500

Resolut-D 800

800

S/48 brun 2,4-D+2,4,5-T

170

Shell D 50

500

Shell proxtat-30

100

Shell Trioxona DT 45

Shellprox super

Toxan

300

Wee-hormon 50 AD

500

Wee-hormon 80 D

800

H

alachlor

Lasso

I

aldicarb

Temik G

100

H

alloxydim-natrium

Fervin

750

H

allylalkohol

FSA Allyl

980

Fuchs-allyl

NA Allylalkohol

980

Shell Allylalkohol

H

amitrol

Weedazol

Amitrol Na

950

Atrizol

213

KVK Amitrol 95

950

Midol Amitrol 95

950

PLK-Amitrol 95

950

H

atrazin

Lindinger Atrazin 50

500

Agro Atrazin

470

DLG Atrazin 50

500

DLG Atrazin granulat

40

FSagro Atrazin 4 G

36

Gesaprim 500 FW

430

Holtox F

225

Pramitol 5 G

48

Pramitol AT

500

Pramitol AT 50 F

450

Vectal

450

H

benazolin

Benasalox

Herbazolin-M 650

F

benomyl

Benlate

Telusol svampemiddel

H

bentazon

Basagran 480

400

I

borsyre

Borodust

990

H

bromacil

Compo totalukrudtsdræber

Hyvar

Hyvar extra

Noran

H

bromophenoxim

Fanaron WP

500

H

bromoxynil

Actril 4

Briotril

240

Brominal 400

Brominal ME 4

480

Bromolon

108

Certrol 3

Certrol-IB500

Certrol-ox

Dantril

23

Doublet

40

Mectril

60

Oxinol

50

Oxitril

F

captafol

Ortho Difocap

300

Ortho Difolatan

800

Skimmelmiddel

Telusol skimmelmiddel

F

captan

Agro Captan 50

500

Agro Captan 83

830

BB Captan

Brøste Captan 50

Camostan

Capidol

400

Capidol T

Captan emulsion

400

FSA Captan 50

500

FSA Captan 83

830

Fuchs-Captan

Lindinger Captan 50

500

Lindinger Captan 83

830

Ortho Difocap

Orthocid 50

500

Orthocid 83

830

PLK-Captan 83

Shell Captan

Telusol combi F

F

carbendazim

Bavistin

500

Derosal FL.

516

Derosal M bejdsemiddel

150

Hispor

200

H

Carbetamid

Carbetamex

H

chloridazon/pyrazon

Curbetan

360

DLG Pyramin FL.

350

Pyramin

650

Pyramin DF

650

Pyramin FL.

350

Pyrazon Rustica

650

Pyrazon Rustica F

360

V

chlormequat-chlorid

Cycocel 40

375

Cycocel NAB

375

Cycocel extra

460

Stabilan extra

750

Tricorta

460

F

chlorothalonil

Daconil 500F

500

H

chloroxuron

Teneran

JD

chlorpicrin

Chlorpicrin

Klorpikrin

Larvacide

V/H

chlorpropham

Agro CIPC 40

Chlorpropham NA 40

Lindinger CIPC

Shell CIPC

Triherbicide CIPC

H

chlorthiamid

Shell Prefix

H

clopyralid

Ariane S

Benasalox SC

Betasana combi

EK 480

Flux 94

Herbalon 620

Inter-Clopyralid

100

Kamilon D

Matrigon

100

Oxinol

Stellon

20

H

cyanazin

Bladex 500 SC

500

Holtox F

250

Lontranil

200

I

cypermethrin

Cymbush

62,5

DLG Cyper 10

100

Ripcord

100

H

dalapon

Basfapon

740

Dalapon NA

740

DLG Dalapon

740

Dowpon-granulat

74

Gramevin

740

Lindinger Dalapon

740

JD

dazomet

Basamid Granulat

980

I

DDT

BB Detana

C-tox antinobium

30

Egosol

FDB Insekt-pudder-D

Flit-aerosol

Gesarol

Granarol

170

Idosect-pudder

Kaput D

500

Kill-It myredræber

200

MUUS' DDT

Novorol

H

Dicamba

Banvel 45

480

Banvel 45

480

Cambilene

Dicalon

30

Dico Banvel M 75

50

DLG Dicamba

14

Fenox S

50

Herba Banvel M750

14

Probatox 380

480

Probatox triple

23

Sandox

Triban 650

H

dichlobenil

Casoron G

67,5

Prefix 8

Prefix G

67,5

Shell Prefix G

67 5

H

dichlorprop

Actril

300

Astix DP/M

BASF-DP 600

600

Certrol Tripel

Certrol-DPM 590

350

D-propionat NAB

500

DAG-propionat 80

800

Disol DP 50

500

DLG D-prop-mix

300

DLG D-prop-mix 67

534

DLG D-prop-mix-pulver

600

DLG D-propionat 50

500

Duplosan DP/M

285

Fuchs-Propion-D

500

Herbamix DPD 667

Herbamix DPD 750

Herbamix DPD 752

Herbamix DPD-500

Herbamix DPM 667

534

Herbamix DPM 750

600

Herbatox Combi 3

420

Herbatox DP 500

500

Herbatox DP 668

800

Herbatox DP 800

667

Herbatox DPD 450

Hormon-Mix 70

600

Lindinger combi 3

Lindinger combi 465

330

Lindinger combi 750

600

Lindinger Dichlorprop

500

Lindinger Dichlorprop 750

750

Lindinger Ditat 800

NA-Mix DPD

Probatox Triple

Prokamix-DPD

Propimix flydende

600

Propimix pulver

600

Propimix-DPD

Propionox-D 75

750

Prox super F

443

Shell D-propionat 25

500

Shell D-propionat 40 P

750

Shell D-propionat 667

667

Shell proxtat DP

Shellprox-30

400

Toxan

H

dichlorprop-P

Duplosan DP/D

Duplosan Super

OPtica DP/D

355

H

difenzoquat-methylsulfat

Avenge 150

217

H

dimetachlor

Teridox 500 EC

I

dimethoat

Dimethoat B 58

Dimethoat NA 28 EC

280

Dimethoat NA 40 EC

380

DLG Dimethoat 28

280

DLG Roxion 25

250

EVA Roxion 25

FSA Dimethoat

400

Fuchs Dimethoat

400

KVK Dimethoat 400

400

Lindinger Dimethoate

Midol Dimethoat 25

246

Mortalin

Muscatox

Perfekthion EC 20

200

Rentokil-Dimethoat

Shell Dimethoat 28

280

Tana-Dimethoat

H

dinoseb-acetat

Aretit

H

dinoseb

Agro Dinoseb 20

Agro Dinoseb 50

DAG Dinoseb

Dinoseb NA

Dinoseb NA 500

476

DLG Dinoseb 20

DLG Dinoseb500

476

Gebutox

240

Herbasol

Lindinger Dinoseb 20

Lindinger Dinoseb 36

PLK-Dinoseb 50

476

Premilan

Sevtox

Shell Dinoseb 20

Shell Dinoseb 36

Shell Dinoseb 500

467

Ærtox

H

dinoterb

DM 68

135

H

diquat-dibromid

Preeglone granulat

Reglone

374

H

diuron

Karmex DW

800

Noran

500

Ustinex PA

560

H

DNOC

AAdinol-Supra

500

AAnitro

500

Dag DNOC 90

900

Dinamon 80

800

Dinamon flydende

466

DLG DNOC 90

900

DNOC

Esteril 90

900

Extar A flydende

Hedolit 90

900

Herbamit 80

800

Lindinger DNOC 80

800

Lindinger DNOC 90

900

PLK-Trifocid 50

466

Sadolin A

400

Shell DNOC 80

800

Shell DNOC F

466

Stirpan 80

800

Trifocid

800

Trifocid F

466

H

EPTC

Verdasan

720

V

ethephon

Cerone

480

Inter-Ethephon

480

Regufon

480

Terpal

155

H

ethofumesat

Betanal Progress

128

Betaron

100

Kemifam Duo

100

Nortron

SPAR 2

200

I

fenitrothion

AMI rosenpudder

F

fenpropimorph

Corbel

750

Rival

375

Tilt Megaturbo

300

Tilt top

375

F

ferbam

AAfertis

800

Carbajern

800

Fermate

760

KVK Fermasol

740

H

flamprop-M-isopropyl

Barnon plus

H

fluazifop-butyl

Fusilade

250

Fusilade X-TRA

250

H

fluazifop-P-butyl

Fusilade X-TRA

H

glufosinat-ammonium

Basta

H

glyphosat

Folar 460 SC

120

Kvikdown 2000

400

Grassat

330

Roundup

360

Roundup 2000

400

Roundup Dry

420

H

glyphosat-trimesium

Touchdown

480

H

haloxyfop-ethoxyethyl

Gallant

125

H

hexazinon

Velpar

H

ioxynil

Actril 3

70

Actril 4

57

Actril PD

75

Certrol DPM 590

90

Certrol-IB 500

30

Certrol-M 667

167

Certrol-tetra

40

Certrol-tripel

50

Mylone Power

160

Oxitril

200

Totril

250

H

isoproturon

Arelon fl. E

500

Dublet

240

Tolkan L

500

F

kviksølv (bejdsemiddel)

AAmerlind

Agronex-plus

Ceratex K

Evadan

Mergamma 67

Tillandan

H

lenacil

Venzar

800

I

lindan

Lindasect 20

550

Tresex Gamma 80

H

linuron

Afalon

Du Pont Linuron 51

I

malathion

AMI Maladan

AMI rosemiddel

DLG Malathion 45

440

FDB Malation 50

KVK Malathion pudder

Lindinger Malathion 50

LIRO-Malation

Maladan

463

Malation NA

Malatox

Matas Malathion

463

Telusol Malathion

H

maleinhydrazid

Antergon 20

200

Antergon 30

300

PLK Maleinhydrazid 30

300

PLK MH 300

300

Shell MH-300

300

F

mancozeb

Dithane DG

750

Dithane M 45

800

Karathane combi

Kill-it

Ridomil MZ

560

Wolf-rosenspray

F

Maneb

AAmangan

700

AAmasul

270

AAstimasul

50

AAzimag

300

Ami skurv og skimmel sp.

700

middel

DAG Maneb

700

Derosal M

600

Dithane M-22

800

DLG Manebbejdse

700

EK Maneb

700

Manacol

700

Maneb JBK

800

Maneb NA

700

Manzate

700

PLK-Vondocarb

437,5

Shell Maneb 70

700

Shell Maneb combi

500

Trimangol Granulat

750

Triziman

500

H

MCPA

42 M plus

Actril

BASF MCPA 750

750

Cambilene

100

Certrol

DAG M-acetat 25

250

Dico Banvel M 75

700

Dicotox-M 75

750

Disol M

DLG D-prop-mix

DLG M-acetat 75

750

Duplosan Super 10

160

Fuchs M 75

750

Herba-Banvel

500

Herba-Banvel-M 750

700

Herbadon-M 750

733

Herbalon 620

200

Herbamix-DPM 500

Herbatox 750

750

Herbatox Combi 3

100

Herbatox M 750

750

Herbazolin-M 650

400

Hormon-Mix 70

Kresone 75

750

Lindinger combi

MCPA 750

750

MUUS' M-hormon

750

Pesco 18-15

Pescoprop

100

Probatox triple

Propimix

Prox super F

59

Shell M

Shell Pesco 18-15

150

Shell-prox

Wee-hormon M

H

MCPB

Butytox

300

Trifolex

400

H

mechlorprop

Actril PD

Basagran MP

375

Cambilene

DAG M-propionat

500

DLG M-propacid 60

450

DLG M-propionat 50

500

Fuchs-propion-M

576

Herbalon 620

400

Herbamix-MPD 400

300

Herbaprop ES 500

500

Herbatox-MP 500

500

Iso-Cornox

320

Lindinger Mecoprop-25

500

M-propionat

576

Oxinol

333

Pescoprop

Propinox-M-50

500

Proxtat 30

400

Resolut extra

Shell M-propionat NAB

500

Shell Proxtat-30

Stellon

430

Telusol græsrens

Triban 650

77

H

mechlorprop-P

Duplosan MP

600

Duplosan MP/D

360

Duplosan Super

130

V

mepiquat-chlorid

Terpal

305

JD

metam-Na

Metam-Na

327

PLK-Metam 510

510

H

metamitron

Goltix

700

Goltix WG

700

JBC Metamitron

700

H

methabenzthiazuron

Tribunil

700

Ustinex MS

8

F

methoxyethylmercuriacetat

Tillantin 12

F

methoxyethylmercurisili kat

Tillantin-S

F

methoxymercurichlorid

Tillantin

JD

methylbromid

Dowfume MC

1690

KR Methylbromid

Metabrom

1690

Methylbromid

Terabol

1690

I

methylisothiocyanat

Di-trapex

H

monuron

Chlorea

Telvar plus

Telvar W 80 % CMU

H

natriumchlorat

AKI Natriumklorat

1000

Klorex

990

Natriumklorat

1000

I

oxydemethon-methyl

Meta Systox S-O

500

H

paraquat-dichlorid

Gramoxone

Preeglone granulat

I

parathion

AKI Parathion 35

350

BAC Paration 35

350

BB Paration

350

Bladan E

350

Bladan F

350

Brøste Parathion 35

350

DLG Parathion 35

350

EGODAN 35

350

Egodan Parathion 35 EC

350

Parathion 35 SP

350

Ekatox 20

200

FDB Paration 35

350

Fosferno 35

350

FSA Parathion 35

350

Fuchs Paration 35

350

KVK Parathion 35

350

KVK Parathion S

350

Lindinger Paration 35

350

Lirothion

250

MUUS'Paration

350

Parathion sprøjtepulver 35 350

Paration Evan

350

Paration JS 35

350

Sectos 35

350

Shell Paration 35

350

Shell Paration 35 SP

350

VH Paration

350

I

parathion-methyl

Bladan pudder

PLK-Parathion-methyl

H

pendimethalin

Stomp

335

Stomp SC

400

H

phenmedipham

Betadex

94

Betanal

157

Betanal OF

160

Betanal Progress

62

Betanal Progress OF

120

Betaron

80

Betasana

160

Betasana flow

160

Herbasan

160

JBC-Betafam E

167

Kemifam Duo

80

Kemifam Pro FL

75

SPAR 2

320

I

pirimicarb

Pirimor

500

Pirimor G

500

Protex

500

Protex N

500

F

prochloraz

Octave

500

Rival

225

Sportak EW

450

H

propachlor

Ramrod 65

Ramrod flowable

F

propiconazol

Tilt EC

250

Tilt Megaturbo

125

Tilt top

125

F

propineb

Antracol

700

Antracol MN

700

H

propyzamid

Kerb F

500

H

prosulfocarb

Boxer

800

F

quintozen

Brassicol

200

Brassicol 50 % super

500

Brassicol 60

600

Brassicol super conc.

600

DLG Kvintozen 60

600

Kill-it Brassicol

200

Kvintozen 60

600

Kvinzen

200

Telusol Brassicol

200

H

simazin

DLG Simazin

500

FSagro Simazin 50 F

450

Geigy

500

Gesatop 500 FW

500

Lindinger Simazin 50

500

Simadex

20

H

TCA

DAG-TCA

900

DLG TCA

900

Fuchs-TCA

900

Konesta TCA

950

Kvicta

900

KVK TCA

900

Lindinger TCA

900

NaTA

900

Shell TCA

900

TCA NAB

900

Tecane

900

H

terbuthylazin

Faneron combi 500 FW

Gardoprim 500 FW

500

Pramitol M 80

Seltoran 80 WP

Vegoran 500 FW

F

thiabendazol

Fungazil TBZ

Tecto 5P

VIT-bejdse

I

thiometon

Ekatin

F

thiophanat-methyl

Topsin

F

thiram

AApirsul

240

AApricol 80

800

AApricol-Extra

800

AAtiram

500

Agro Svovl-Thiram

240

Capidol-T

200

Dana Gamax E

Danatex 80

Danatex S

800

DLG Thiram 50

500

DLG Thiram 80

800

Fernide

800

FSA-Thiram 80

800

Grammasect

Kryptox

800

Liro-Fungol

240

Lop-Tox

Midol Thiram emulsion

400

Midol-TMTD

800

Pomarlin 75

Pomarsol

200

Pomarsol 80

800

Shell Thiram 80

800

Shell Thiram combi

240

Tetrasan

500

Wolfen Thiuram 85

850

F

tolylfluanid

Euparen-M

F

triadimefon

Bayleton 25 wp

Bayleton 5 wp

Bayleton DF

F

triadimenol

Bayfidan

250

Bayfidan

250

Baytan bejdse IM

Baytan universal

I

trichloronat

Bejsin F

274

F

tridemorph

Calixin

840

H

trifluralin

Devrinol Super T

200

DLG Trifluralin

480

PLK-Trifluralin 48

480

Treflan

480

Trinulan

234

F

zineb

AAphytora

650

Carbaryl

Dithane Z-78

Lirotan

MUUS' Zineb

Zinebtan

650

Zintox

F

ziram

AAzira

800

Cillus Ziram 80

800

Fuclasin Ultra

900

Midol-Ziram

800

Penetrol Ziram 20

200

Zerlate

760

Bilag 5-2

Oversigt over handelsnavne i alfabetisk rækkefølge med tilhørende aktivstoffer

Grp

Handelsnavne

Aktivt stof

H

42 M plus

MCPA

H

AAdinol-Supra

DNOC

F

AAfertis

ferbam

F

AAmangan

Maneb

F

AAmasul

Maneb

F

AAmerlind

kviksølv (bejdsemiddel)

H

AAnitro

DNOC

F

AAphytora

zineb

F

AApirsul

thiram

F

AApricol 80

thiram

F

AApricol-Extra

thiram

F

AAstimasul

Maneb

F

AAtiram

thiram

F

AAzimag

Maneb

F

AAzira

ziram

H

Actril

dichlorprop

H

Actril

MCPA

H

Actril 3

ioxynil

H

Actril 4

ioxynil

H

Actril 4

bromoxynil

H

Actril PD

mechlorprop

H

Actril PD

ioxynil

H

Afalon

linuron

H

Agro Atrazin

atrazin

F

Agro Captan 50

captan

F

Agro Captan 83

captan

V/H

Agro CIPC 40

chlorpropham

H

Agro Dinoseb 20

dinosep

H

Agro Dinoseb 50

dinosep

F

Agro Svovl-Thiram

thiram

F

Agronex-plus

kviksølv (bejdsemiddel)

H

AKI Natriumklorat

natriumchlorat

I

AKI Parathion 35

parathion

I

AMI Maladan

malathion

I

AMI rosemiddel

malathion

I

AMI rosenpudder

fenitrothion

F

AmI skurv og skimmel sp. middel

Maneb

H

Amitrol Na

amitrol

H

Antergon 20

maleinhydrazid

H

Antergon 30

maleinhydrazid

F

Antracol

propineb

F

Antracol MN

propineb

H

Arelon fl. E

isoproturon

H

Aretit

dinoseb-acetat

H

Ariane S

clopyralid

H

Astix DP/M

dichlorprop

H

Atrizol

amitrol

H

Avenge 150

difenzoquat-methylsulfat

I

BAC Paration 35

parathion

H

Banvel 45

Dicamba

H

Banvel 4S

Dicamba

H

Barnon plus

flamprop-M-isopropyl

H

Basagran 480

bentazon

H

Basagran MP

mechlorprop

JD

Basamid Granulat

dazomet

H

BASF MCPA 750

MCPA

H

BASF-DP 600

dichlorprop

H

Basfapon

dalapon

H

Basta

glufosinat-ammonium

F

Bavistin

carbendazim

F

Bayfidan

triadimenol

F

Bayfidan

triadimenol

F

Bayleton 25 wp

triadimefon

F

Bayleton 5 wp

triadimefon

F

Bayleton DF

triadimefon

F

Baytan bejdse IM

triadimenol

F

Baytan universal

triadimenol

I

BB Captan

captan

I

BB Detana

DDT

I

BB Paration

parathion

I

Bejsin F

trichloronat

H

Benasalox

benazolin

H

Benasalox SC

clopyralid

F

Benlate

benomyl

H

Betadex

phenmedipham

H

Betanal

phenmedipham

H

Betanal OF

phenmedipham

H

Betanal Progress

phenmedipham

H

Betanal Progress

ethofumesat

H

Betanal Progress OF

phenmedipham

H

Betaron

phenmedipham

H

Betaron

ethofumesat

H

Betasana

phenmedipham

H

Betasana combi

clopyralid

H

Betasana flow

phenmedipham

I

Bladan E

parathion

I

Bladan F

parathion

I

Bladan pudder

parathion-methyl

H

Bladex 500 SC

cyanazin

I

Borodust

borsyre

H

Boxer

prosulfocarb

F

Brassicol

quintozen

F

Brassicol 50 % super

quintozen

F

Brassicol 60

quintozen

F

Brassicol super conc.

quintozen

H

Briotril

bromoxynil

H

Brominal 400

bromoxynil

H

Brominal ME 4

bromoxynil

H

Bromolon

bromoxynil

F

Brøste Captan 50

captan

I

Brøste Parathion 35

parathion

H

Butytox

MCPB

I

C-tox antinobium

DDT

F

Calixin

tridemorph

H

Cambilene

MCPA

H

Cambilene

mechlorprop

H

Cambilene

Dicamba

F

Camostan

captan

F

Capidol

captan

F

Capidol T

captan

F

Capidol-T

thiram

F

Captan emulsion

captan

F

Carbajern

ferbam

F

Carbaryl

zineb

H

Carbetamex

Carbetamid

H

Casoron G

dichlobenil

F

Ceratex K

kviksølv (bejdsemiddel)

V

Cerone

ethephon

H

Certrol

MCPA

H

Certrol 3

bromoxynil

H

Certrol DPM 590

ioxynil

H

Certrol Tripel

dichlorprop

H

Certrol-DPM 590

dichlorprop

H

Certrol-IB 500

ioxynil

H

Certrol-IB500

bromoxynil

H

Certrol-M 667

ioxynil

H

Certrol-ox

bromoxynil

H

Certrol-tetra

ioxynil

H

Certrol-tripel

ioxynil

H

Chlorea

2,4-D

H

Chlorea

monuron

JD

Chlorpicrin

chlorpicrin

V/H

Chlorpropham NA 40

chlorpropham

F

Cillus Ziram 80

ziram

H

Compo totalukrudtsdræber

bromacil

F

Corbel

fenpropimorph

H

Curbetan

chloridazon/pyrazon

V

Cycocel 40

chlormequat-chlorid

V

Cycocel NAB

hlormequat-chlorid

V

Cycocel extra

chlormequat-chlorid

I

Cymbush

cypermethrin

H

D-propionat NAB

dichlorprop

F

Daconil 500 F

chlorothalonil

H

DAG D-acetat

2,4-D

H

DAG Dinoseb

dinosep

H

Dag DNOC 90

DNOC

H

DAG M-acetat 25

MCPA

H

DAG M-propionat

mechlorprop

F

DAG Maneb

Maneb

H

DAG-propionat 80

dichlorprop

H

DAG-TCA

TCA

H

Dalapon NA

dalapon

F

Dana Gamax E

thiram

F

Danatex 80

thiram

F

Danatex S

thiram

H

Dantril

bromoxynil

F

Derosal FL.

carbendazim

F

Derosal M

Maneb

F

Derosal M bejdsemiddel

carbendazim

H

Devrinol Super T

trifluralin

JD

Di-trapex

1,3-dichlorpropylen

JD

Di-trapex

1,2-dichlorpropan

I

Di-trapex

methylisothiocyanat

H

Dicalon

Dicamba

H

Dico Banvel M 75

MCPA

H

Dico Banvel M 75

Dicamba

H

Dicotox-D 80 LP

2,4-D

H

Dicotox-D-500

2,4-D

H

Dicotox-M 75

MCPA

I

Dimethoat B 58

dimethoat

I

Dimethoat NA 28 EC

dimethoat

I

Dimethoat NA 40 EC

dimethoat

H

Dinamon 80

DNOC

H

Dinamon flydende

DNOC

H

Dinoseb NA

dinosep

H

Dinoseb NA 500

dinosep

H

Disol D 800

2,4-D

H

Disol DP 50

dichlorprop

H

Disol M

MCPA

F

Dithane DG

mancozeb

F

Dithane M 45

mancozeb

F

Dithane M-22

Maneb

F

Dithane Z-78

zineb

H

DLG Atrazin 50

atrazin

H

DLG Atrazin granulat

atrazin

I

DLG Cyper 10

cypermethrin

H

DLG D-acetat 50

2,4-D

H

DLG D-prop-mix

MCPA

H

DLG D-prop-mix

dichlorprop

H

DLG D-prop-mix 67

dichlorprop

H

DLG D-prop-mix-pulver

dichlorprop

H

DLG D-propionat 50

dichlorprop

H

DLG Dalapon

dalapon

H

DLG Dicamba

Dicamba

I

DLG Dimethoat 28

dimethoat

H

DLG Dinoseb 20

dinosep

H

DLG Dinoseb500

dinosep

H

DLG DNOC 90

DNOC

F

DLG Kvintozen 60

quintozen

H

DLG M-acetat 75

MCPA

H

DLG M-propacid 60

mechlorprop

H

DLG M-propacid 60

2,4-D

H

DLG M-propionat 50

mechlorprop

I

DLG Malathion 45

malathion

F

DLG Manebbejdse

Maneb

I

DLG Parathion 35

parathion

H

DLG Pyramin FL.

chloridazon/pyrazon

I

DLG Roxion 25

dimethoat

H

DLG Simazin

simazin

H

DLG TCA

TCA

F

DLG Thiram 50

thiram

F

DLG Thiram 80

thiram

H

DLG Trifluralin

trifluralin

H

DM 68

dinoterb

H

DNOC

H

Doublet

bromoxynil

JD

Dowfume MC

methylbromid

H

Dowpon-granulat

dalapon

H

Du Pont Linuron 51

linuron

H

Dublet

isoproturon

H

Duplosan DP/D

2,4-D

H

Duplosan DP/D

diehlorprop-P

H

Duplosan DP/M

dichlorprop

H

Duplosan MP

mechlorprop-P

H

Duplosan MP/D

2,4-D

H

Duplosan MP/D

mechlorprop-P

H

Duplosan Super

mechlorprop-P

H

Duplosan Super

dichlorprop-P

H

Duplosan Super 10

MCPA

I

EGODAN 35

parathion

I

Egodan Parathion 35 EC

parathion

I

Egodan Parathion 35 SP

parathion

I

Egosol

DDT

H

EK 480

clopyralid

F

EK Maneb

Maneb

I

Ekatin

thiometon

I

Ekatox 20

parathion

H

Esteril 90

DNOC

F

Euparen-M

tolylfluanid

I

EVA Roxion 25

dimethoat

F

Evadan

kviksølv (bejdsemiddel)

H

Extar A flydende

DNOC

H

Fanaron 50 WP

bromophenoxim

H

Faneron combi 500 FW

terbuthylazin

I

FDB Insekt-pudder-D

DDT

I

FDB Malation 50

malathion

I

FDB Paration 35

parathion

H

Fenox S

Dicamba

F

Fermate

ferbam

F

Fernide

thiram

H

Fervin

alloxydim-natrium

I

Flit-aerosol

DDT

H

Flux 94

clopyralid

H

Folar 460 SC

glyphosat

I

Fosferno 35

parathion

H

FSA Allyl

allylalkohol

F

FSA Captan 50

captan

F

FSA Captan 83

captan

I

FSA Dimethoat

dimethoat

I

FSA Parathion 35

parathion

F

FSA-Thiram 80

thiram

H

FSagro Atrazin 4 G

atrazin

H

FSagro Simazin 50 F

simazin

I

Fuchs Dimethoat

dimethoat

H

Fuchs M 75

MCPA

I

Fuchs Paration 35

parathion

H

Fuchs-allyl

allylalkohol

F

Fuchs-Captan

captan

H

Fuchs-Propion-D

dichlorprop

H

Fuchs-propion-M

mechlorprop

H

Fuchs-TCA

TCA

F

Fuclasin Ultra

ziram

F

Fungazil TBZ

thiabendazol

H

Fusilade

fluazifop-butyl

H

Fusilade X-TRA

fluazifop-butyl

H

Fusilade X-TRA

fluazifop-P-butyl

H

Gallant

haloxyfop-ethoxyethyl

H

Gardoprim 500 FW

terbuthylazin

H

Gebutox

dinosep

H

Geigy

simazin

H

Gesaprim 500 FW

atrazin

I

Gesarol

DDT

H

Gesatop 500 FW

simazin

H

Goltix

metamitron

H

Goltix WG

metamitron

H

Gramevin

dalapon

F

Grammasect

thiram

H

Gramoxone

paraquat-dichlorid

I

Granarol

DDT

H

Grassat

glyphosat

H

Hedolit 90

DNOC

H

Herba Banvel M750

Dicamba

H

Herba-Banvel

MCPA

H

Herba-Banvel-M 750

MCPA

H

Herbadon-M 750

MCPA

H

Herbalon 620

MCPA

H

Herbalon 620

mechlorprop

H

Herbalon 620

clopyralid

H

Herbamit 80

DNOC

H

Herbamix DPD 667

dichlorprop

H

Herbamix DPD 750

dichlorprop

H

Herbamix DPD 752

dichlorprop

H

Herbamix DPD-500

dichlorprop

H

Herbamix DPM 667

dichlorprop

H

Herbamix DPM 750

dichlorprop

H

Herbamix-DPD

2,4-D

H

Herbamix-DPM 500

MCPA

H

Herbamix-MPD 400

mechlorprop

H

Herbamix-MPD 400

2,4-D

H

Herbaprop ES 500

mechlorprop

H

Herbasan

phenmedipham

H

Herbasol

dinosep

H

Herbatox 750

MCPA

H

Herbatox Combi 3

dichlorprop

H

Herbatox Combi 3

MCPA

H

Herbatox Combi 3

2,4-D

H

Herbatox DP 500

dichlorprop

H

Herbatox DP 668

dichlorprop

H

Herbatox DP 800

dichlorprop

H

Herbatox DPD 450

dichlorprop

H

Herbatox DPD 450

2,4-D

H

Herbatox DT 450

2,4-D

H

Herbatox DT 450

2,4,5-T

H

Herbatox M 750

MCPA

H

Herbatox-D 500

2,4-D

H

Herbatox-D 800

2,4-D

H

Herbatox-MP 500

mechlorprop

H

Herbatox-T 480

2,4,5-T

H

Herbazolin-M 650

MCPA

H

Herbazolin-M 650

benazolin

F

Hispor

carbendazim

H

Holtox F

atrazin

H

Holtox F

cyanazin

H

Hormon-Mix 70

dichlorprop

H

Hormon-Mix 70

MCPA

H

Hyvar

bromacil

H

Hyvar extra

bromacil

I

Idosect-pudder

DDT

H

Inter-Clopyralid

clopyralid

V

Inter-Ethephon

ethephon

H

Iso-Cornox

mechlorprop

H

JBC Metamitron

metamitron

H

JBC-Betafam E

phenmedipham

H

Kamilon D

clopyralid

I

Kaput D

DDT

F

Karathane combi

mancozeb

H

Karmex DW

diuron

H

Kemifam Duo

phenmedipham

H

Kemifam Duo

ethofumesat

H

Kemifam Pro FL

phenmedipham

H

Kerb F

propyzamid

F

Kill-it

mancozeb

F

Kill-it Brassicol

quintozen

I

Kill-It myredræber

DDT

H

Klorex

natriumchlorat

JD

Klorpikrin

chlorpicrin

H

Konesta TCA

TCA

JD

KR Methylbromid

methylbromid

H

Kresone 75

MCPA

F

Kryptox

thiram

H

Kvicta

TCA

H

Kvikdown 2000

glyphosat

F

Kvintozen 60

quintozen

F

Kvinzén

quintozen

H

KVK Amitrol 95

amitrol

I

KVK Dimethoat 400

dimethoat

F

KVK Fermasol

ferbam

H

KVK Herbatox BV

2,4-D

H

KVK Herbatox-D-3

2,4-D

I

KVK Malathion pudder

malathion

I

KVK Parathion 35

parathion

I

KVK Parathion 35 S

parathion

H

KVK TCA

TCA

JD

Larvacide

chlorpicrin

H

Lasso

alachlor

I

Lindasect 20

lindan

H

Lindinger Atrazin 50

atrazin

F

Lindinger Captan 50

captan

F

Lindinger Captan 83

captan

V/H

Lindinger CIPC

chlorpropham

H

Lindinger combi

MCPA

H

Lindinger combi 3

dichlorprop

H

Lindinger combi 3

2,4-D

H

Lindinger combi 465

dichlorprop

H

Lindinger combi 750

dichlorprop

H

Lindinger Dalapon

dalapon

H

Lindinger Dichlorprop

dichlorprop

H

Lindinger Dichlorprop 750

dichlorprop

I

Lindinger Dimethoate

dimethoat

H

Lindinger Dinoseb 20

dinosep

H

Lindinger Dinoseb 36

dinosep

H

Lindinger Ditat 800

dichlorprop

H

Lindinger Ditat 800

2,4-D

H

Lindinger DNOC 80

DNOC

H

Lindinger DNOC 90

DNOC

I

Lindinger Malathion 50

malathion

H

Lindinger Mecoprop-25

mechlorprop

I

Lindinger Paration 35

parathion

H

Lindinger Simazin 50

simazin

H

Lindinger TCA

TCA

F

Liro-Fungol

thiram

I

LIRO-Malation

malathion

F

Lirotan

zineb

I

Lirothion

parathion

H

Lontranil

cyanazin

F

Lop-Tox

thiram

H

M-propionat

mechlorprop

I

Maladan

malathion

I

Malation NA

malathion

I

Malatox

malathion

F

Manacol

Maneb

F

Maneb JBK

Maneb

F

Maneb NA

Maneb

F

Manzate

Maneb

I

Matas Malathion

malathion

H

Matrigon

clopyralid

H

MCPA 750

MCPA

H

Mectril

bromoxynil

F

Mergamma 67

kviksølv (bejdsemiddel)

I

Meta Systox S-O

oxydemethon-methyl

JD

Metabrom

methylbromid

JD

Metam-Na

metam-Na

JD

Methylbromid

methylbromid

H

Midol Amitrol 95

amitrol

I

Midol Dimethoat 25

dimethoat

F

Midol Thiram emulsion

thiram

F

Midol-TMTD

thiram

F

Midol-Ziram

ziram

I

Mortalin

dimethoat

I

Muscatox

dimethoat

I

MUUS' DDT

DDT

H

MUUS' M-hormon

MCPA

I

MUUS' Paration

parathion

F

MUUS' Zineb

zineb

H

Mylone Power

ioxynil

H

NA Allylalkohol

allylalkohol

H

NA-Mix DPD

dichlorprop

H

Na-Mix DPD

2,4-D

H

NaTA

TCA

H

Natriumklorat

natriumchlorat

H

Noran

diuron

H

Noran

bromacil

H

Nortron

ethofumesat

I

Novorol

DDT

F

Octave

prochloraz

H

OPtica DP/D

dichlorprop-P

H

OPtica DP/D

2,4-D

F

Ortho Difocap

captan

F

Ortho Difocap

captafol

F

Ortho Difolatan

captafol

F

Orthocid 50

captan

F

Orthocid 83

captan

H

Oxinol

mechlorprop

H

Oxinol

bromoxynil

H

Oxinol

clopyralid

H

Oxitril

ioxynil

H

Oxitril

bromoxynil

I

Parathion sprøjtepulver 35

parathion

I

Paration Evan

parathion

I

Paration JS 35

parathion

F

Penetrol Ziram 20

ziram

I

Perfekthion EC 20

dimethoat

H

Pesco 18-15

MCPA

H

Pescoprop

MCPA

H

Pescoprop

mechlorprop

I

Pirimor

pirimicarb

I

Pirimor G

pirimicarb

H

PLK Maleinhydrazid 30

maleinhydrazid

H

PLK MH 300

maleinhydrazid

H

PLK-Amitrol 95

amitrol

F

PLK-Captan 83

captan

H

PLK-Dinoseb 50

dinosep

JD

PLK-Metam 510

metam-Na

I

PLK-Parathion-methyl

parathion-methyl

H

PLK-Trifluralin 48

trifluralin

H

PLK-Trifocid 50

DNOC

F

PLK-Vondocarb

Maneb

H

Plænerenser

2,4-D

F

Pomarlin 75

thiram

F

Pomarsol

thiram

F

Pomarsol 80

thiram

H

Pramitol 5 G

atrazin

H

Pramitol AT

atrazin

H

Pramitol AT 50 F

atrazin

H

Pramitol M 80

terbuthylazin

H

Preeglone granulat

diquat-dibromid

H

Preeglone granulat

paraquat-dichlorid

H

Prefix 8

dichlobenil

H

Prefix G

dichlobenil

H

Premilan

dinosep

H

Probatox 380

Dicamba

H

Probatox Triple

dichlorprop

H

Probatox triple

MCPA

H

Probatox triple

Dicamba

H

Prokamix-DPD

dichlorprop

H

Prokamix-DPD

2,4-D

H

Propimix

MCPA

H

Propimix flydende

dichlorprop

H

Propimix pulver

dichlorprop

H

Propimix-DPD

dichlorprop

H

Propinox-M kombin

2,4-D

H

Propinox-M-50

mechlorprop

H

Propionox-D 75

dichlorprop

I

Protex

pirimicarb

I

Protex N

pirimicarb

H

Prox super F

dichlorprop

H

Prox super F

MCPA

H

Prox super F

2,4-D

H

Proxtat 30

mechlorprop

H

Proxtat 30

2,4-D

H

Pyramin

chloridazon/pyrazon

H

Pyramin DF

chloridazon/pyrazon

H

Pyramin FL.

chloridazon/pyrazon

H

Pyrazon Rustica

chloridazon/pyrazon

H

Pyrazon Rustica F

chloridazon/pyrazon

H

Ramrod 65

propachlor

H

Ramrod flowable

propachlor

H

Reglone

diquat-dibromid

V

Regufon

ethephon

I

Rentokil-Dimethoat

dimethoat

H

Resolut extra

mechlorprop

H

Resolut extra

2,4-D

H

Resolut TD 450

2,4,5-T

H

Resolut TD 50

2,4-D

H

Resolut-D 500

2,4-D

H

Resolut-D 800

2,4-D

F

Ridomil MZ

mancozeb

I

Ripcord

cypermethrin

F

Rival

fenpropimorph

F

Rival

prochloraz

H

Roundup

glyphosat

H

Roundup 2000

glyphosat

H

Roundup Dry

glyphosat

H

S/48 brun 2,4-D+2,4,5-T

2,4,5-T

H

S/48 gul 2,4,5-T

2,4,5-T

H

Sadolin A

DNOC

H

Sandox

Dicamba

I

Sectos 35

parathion

H

Seltoran 80 WP

terbuthylazin

H

Sevtox

dinosep

H

Shell Allylalkohol

allylalkohol

F

Shell Captan

captan

V/H

Shell CIPC

chlorpropham

H

Shell D 50

2,4-D

JD

Shell D-D

1,3-dichlorpropylen

JD

Shell D-D 92

1,3-dichlorpropen

H

Shell D-propionat 25

dichlorprop

H

Shell D-propionat 40 P

dichlorprop

H

Shell D-propionat 667

dichlorprop

I

Shell Dimethoat 28

dimethoat

H

Shell Dinoseb 20

dinosep

H

Shell Dinoseb 36

dinosep

H

Shell Dinoseb 500

dinosep

H

Shell DNOC 80

DNOC

H

Shell DNOC F

DNOC

H

Shell M

MCPA

H

Shell M-propionat NAB

mechlorprop

F

Shell Maneb 70

Maneb

F

Shell Maneb combi

Maneb

H

Shell MH-300

maleinhydrazid

I

Shell Paration 35

parathion

I

Shell Paration 35 SP

parathion

H

Shell Pesco 18-15

MCPA

H

Shell Prefix

chlorthiamid

H

Shell Prefix G

dichlobenil

H

Shell proxtat DP

dichlorprop

H

Shell Proxtat-30

mechlorprop

H

Shell proxtat-30

2,4-D

H

Shell TCA

TCA

F

Shell Thiram 80

thiram

F

Shell Thiram combi

thiram

H

Shell Trioxona DT 45

2,4-D

H

Shell-prox

MCPA

H

Shellprox super

2,4-D

H

Shellprox-30

dichlorprop

H

Simadex

simazin

F

Skimmelmiddel

captafol

H

SPAR 2

phenmedipham

H

SPAR 2

ethofumesat

F

Sportak EW

prochloraz

V

Stabilan extra

chlormequat-chlorid

H

Stellon

mechlorprop

H

Stellon

clopyralid

H

Stirpan 80

DNOC

H

Stomp

pendimethalin

H

Stomp SC

pendimethalin

I

Tana-Dimethoat

dimethoat

H

TCA NAB

TCA

H

Tecane

TCA

F

Tecto 5P

thiabendazol

F

Telusol Brassicol

quintozen

F

Telusol combi F

captan

H

Telusol græsrens

mechlorprop

I

Telusol Malathion

malathion

F

Telusol skimmelmiddel

captafol

F

Telusol svampemiddel

benomyl

H

Telvar plus

monuron

H

Telvar W 80 % CMU

monuron

I

Temik 10 G

aldicarb

H

Teneran

chloroxuron

JD

Terabol

methylbromid

H

Teridox 500 EC

dimetachlor

V

Terpal

ethephon

V

Terpal

mepiquat-chlorid

F

Tetrasan

thiram

F

Tillandan

kviksølv (bejdsemiddel)

F

Tillantin

methoxymercurichlorid

F

Tillantin 12

methoxyethylmercuriacetat

F

Tillantin-S

methoxyethylmercurisilikat

F

Tilt 250 EC

propiconazol

F

Tilt Megaturbo

fenpropimorph

F

Tilt Megaturbo

propiconazol

F

Tilt top

fenpropimorph

F

Tilt top

propiconazol

H

Tolkan L

isoproturon

H

Top KH Schering

2,4,5-T

F

Topsin

thiophanat-methyl

H

Tormona 80

2,4,5-T

H

Totril

ioxynil

H

Touchdown

glyphosat-trimesium

H

Toxan

dichlorprop

H

Toxan

2,4-D

H

Treflan

trifluralin

I

Tresex Gamma 80

lindan

H

Triban 650

mechlorprop

H

Triban 650

Dicamba

H

Tribunil

methabenzthiazuron

V

Tricorta

chlormequat-chlorid

H

Trifocid

DNOC

H

Trifocid F

DNOC

H

Trifolex

MCPB

V/H

Triherbicide CIPC

chlorpropham

F

Trimangol Granulat

Maneb

H

Trinulan

trifluralin

F

Triziman

Maneb

H

Ustinex MS

methabenzthiazuron

H

Ustinex PA

diuron

H

Vectal

atrazin

H

Vegoran 500 FW

terbuthylazin

H

Velpar

hexazinon

H

Venzar

lenacil

H

Verdasan

EPTC

I

VH Paration

arathion

F

VIT-bejdse

thiabendazol

H

Wee-hormon 50 AD

2,4-D

H

Wee-hormon 80 D

2,4-D

H

Wee-hormon M

MCPA

H

Weedazol

amitrol

F

Wolf-rosenspray

mancozeb

F

Wolfen Thiuram 85

thiram

F

Zerlate

ziram

F

Zinebtan

zineb

F

Zintox

zineb

H

Ærtox

dinosep

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 6 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 6

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 6 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 6

Forbrugsfordeling af 92 pesticider på afgrødetyper i perioden 1956-93

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 6 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 6

Bilag 6 indeholder en forbrugsfordeling for 92 pesticider opstillet i alfabetisk rækkefølge. For hvert aktivstof er der angivet de typiske afgrøder. Forbrugsperioden er inddelt i perioderne 1950-1959, 1960-1969, 1970-1979, 1980-1986, 1987-1989, 1990, 1991, 1992 og 1993. Inden for hver periode/år er der anslået en forbrugsfordeling på de nævnte afgrøder i procent af det totale salg i perioden/året for de aktivstoffer, hvor det har været muligt at fremskaffe oplysninger.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 6 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 6

Forbrugsfordeling af 92 pesticider på afgrødetyper i perioden 1956-93

Pesticidernes anslåede fordeling i afgrøder

Grp

Aktivt stof

Afgrøder

Forbrugsfordeling i procent af totalt salg

1950-1959

1960-1969

1970-1979

1980-1986

1987-1989

1990

1991

1992

1993

JD

1,2-dichlorpropan

Væksthuse

JD

1,3-dichlorpropylen

Væksthuse

H

2,4-D

Græs

Korn

Udyrkede arealer

100

4

95

4

95

6

91

2

91

7

5

92

5

93

4

95

1

96

3

H

alachlor

Raps

H

alloxydim-natrium

Roer

Raps

Kartofler

Ærter

Grøntsager

Udyrkede arealer

50

30

10

5

H

allylalkohol

Grøntsager

Planteskoler

Væksthuse

H

amitrol

Plantager

50

H

atrazin

Majs

Juletræer

Planteskoler

Udyrkede arealer

10

90

5

10

85

20

10

70

40

20

40

30

20

40

30

20

40

20

40

100

H

benazolin

Raps/kålroer/vintersæd

H

benomyl

Frugt og bær

Grøntsager

Kartofler

Plantager

Væksthuse

Ærter

75

60

30

10

H

bentazon

Græs

Korn

Ærter

80

20

70

30

60

40

50

H

bromophenoxim

Korn

100

H

bromoxylin

Majs/korn/græsfrø

F

captafol

Plantager

90

F

captan

Løg/rødbeder

Plantager

Planteskoler

Væksthuse

100

90-100

80-100

90-100

F

carbendazim

Korn

Plantager

Grøntsager

Planteskoler

Væksthuse

Raps

<10

10

<10

90

<10

20

<10

80

20

<10

80

18

<10

82

H

Carbetamid

Frugt og bær

Planteskoler

Udyrkede arealer

H

chloridazon/pyrazon

Løg

Roer

Rødbeder

100

95

V

chlormequat-chlorid

Korn

IA

100

F

chlorothalonil

Frugt og bær

Grøntsager

Kartofler

Korn

Planteskoler

Væksthuse

Ærter

JD

chlorpicrin

Væksthuse

H

chlorthiamid

Plantager

Udyrkede arealer

<10

H

clopyralid

Frugt og bær

Frøgræs

Juletræer

Korn

Majs

Planteskoler

Raps

Roer

Udyrkede arealer

F

cuprihydroxid

Plantager

50

30

25

<25

H

cyanazin

Korn

Majs

Raps

Ærter

Udyrkede arealer

70

30

45

5

20

30

10

20

50

10

30

60

10

30

60

10

30

60

10

30

60

I

cypermethrin

Korn/roer/raps/ærter

H

dalapon

Kvik i efteråret

Grøntsager

Udyrkede arealer

100

IA

JD

dazomet

Planteskoler

Væksthuse

I

DDT

Plantager

<10

H

dicamba

Korn

Udyrkede arealer

100

H

dichlobenil

Juletræer

Planteskoler

Udyrkede arealer

90

10

90

10

90

10

90

10

90

10

50

H

dichlorprop

Korn

Udyrkede arealer

100

99

100

H

dichlorprop-P

Korn/græs

Udyrkede arealer

H

difenzoquat-methylsulfat

Korn

100

H

dimetachlor

Raps

I

dimethoat

Græs

Grøntsager

Korn

Planteskoler

Roer

Væksthuse

Ærter

70

20

10

70

20

10

70

20

10

70

20

10

60

20

10

60

20

10

60

20

10

70

10

H

dinoseb

Frøafgrøder

Korn

Ærter

100

5

85

10

70

20

10

50

40

10

50

40

IA

H

diquat-dibromid

Frøafgrøder

Kartoffel

Raps

Planteskoler

Udyrkede arealer

15

80

5

15

80

5

15

80

5

14

85

1

14

85

1

14

85

1

14

85

1

14

85

1

H

diuron

Plantager

Planteskoler

Juletræer

Udyrkede arealer

90

<10

90

<10

90

<10

90

<10

90

<20

80

<20

80

<20

80

H

DNOC

Korn

100

IA

V

ethephon

Frugt og bær

Korn

Planteskoler

Raps

Væksthuse

100

H

ethofumesat

Roer

100

I

fenitrothion

Frugt og bær

Grøntsager

Planteskoler

Roer/raps

Væksthuse

<10

F

fenpropimorph

Korn

Grøntsager

IA

100

H

flamprop-

M-isopropyl

Korn m. flyvehavre

H

fluazifop-butyl

Frøgræs

Grøntsager

Juletræer

Planteskoler

Raps

Roer

Ærter

10

5

20

50

15

12

4

25

40

19

11

5

25

40

19

13

4

25

39

19

H

glyphosat

Græs

Juletræer

Korn

(stub/afgrøde)

Korsblomstrede afgr.

Plantager

Planteskoler

Udyrkede arealer

Ærter

Resten

75

Resten

15

Resten

75

Resten

15

Resten

75

Resten

0

Resten

15

Resten

75

Resten

<10

Resten

15

Resten

75

Resten

<10

Resten

15

Resten

75

Resten

<10

Resten

15

Resten

75

Resten

<10

Resten

15

Resten

75

Resten

<10

Resten

15

Resten

75

Resten

15

Resten

H

glyphosat-trimesium

Korn

Raps

Stub

Ærter

H

hexazinon

Juletræer

Planteskoler

Udyrkede arealer

F

imazalil

Bejdsning af korn

H

ioxynil

Korn

Løg/porre

99

1

>99

<1

H

isoproturon

Korn

100

H

lenacil

Grøntsager

Jordbær

Roer

100

95

5

90

5

90

5

90

5

90

IA

I

lindan

Korsblomstrede frøbejdse/lagre

H

linuron

Kartofler

Majs

Planteskoler

Ærter

I

malathion

Kløver

Korn

Plantager

Planteskoler

Roer

Væksthuse

<10

0

10

30

0

Resten

10

Resten

0

5

10

0

Resten

5

Resten

H

maleinhydrazid

Grøntsager

Kartofler

Kvik

Plantager

Planteskoler

100

>90

<10

10

90

100

F

mancozeb

Kartofler

Korn

Plantager

Planteskoler

Væksthuse

Ærter

60

30

5

60

30

10

60

20

70

10

20

80

20

80

20

80

20

80

20

F

maneb

Grøntsager

Kartofler

Korn

Plantager

Væksthuse

Ærter

5

60

30

5

60

30

<10

5

15

40

<10

5

10

40

10

60

10

20

9

70

5

14

9

71

5

12

8

77

5

10

75

5

10

F

MCPA

Græs

Korn

Ærter

Udyrkede arealer

4

95

4

95

4

95

4

95

0

95

1

95

2

95

2

93

4

96

2

H

MCPB

Kløver til frø

Ærter

H

mechlorprop

Frøgræs

Korn

Udyrkede arealer

0

100

5

95

10

90

10

90

10

90

9

91

11

89

9

91

11

89

H

mechlorprop-P

Frøgræs

Korn

Udyrkede arealer

20

80

20

80

20

80

20

80

20

80

V

mepiquat-chlorid

Korn/frøgræs

Planteskoler

JD

metam-Na

Planteskoler

Væksthuse

H

metamitron

Frugt og bær

Roer

Rødbeder

IA

100

H

methabenzthiazuron

Frøgræs

Korn

Planteskoler

20

80

20

80

20

80

I

methoxychlor

Raps

Planteskoler

H

metribuzin

Kartofler/lucerne

H

monochloracetat

Løg/kløvergræs

H

monuron

Asparges

H

natriumchlorat

Kartofler

100

I

oxydemethonmethyl

Frugt og bær

Grøntsager

Korn

Roer

Ærter

50

25

<10

15

30

50

5

15

30

50

5

H

paraquat-dichlorid

Kartofler

Planteskoler

Juletræer

I

parathion

Græs

Grøntsager

Kartofler

Korn

Plantager

Roer

Væksthuse

Ærter

1

45

50

45

2

5

1

45

30

40

2

5

1

45

<10

40

2

5

1

40

45

8

5

2

1

30

50

11

10

30

40

20

IA

H

pendimethalin

Grøntsager

Korn

Ærter

100

3

57

40

5

60

35

2

63

35

H

phenmedipham

Frugt og bær

Roer

Rødbeder

100

I

pirimicarb

Kartofler

Korn

Raps

Roer

Væksthuse

Ærter

2/2/1

78/52/45

10/35/49

10/10/5

1

57

1

36

5

F

prochloraz

Champignon

Frugt og bær

Frøgræs

Korn

Raps

Væksthuse

98

1

98

1

98

1

H

propachlor

Korsblomstrede afgrøder

F

propiconazol

Frøgræs

Korn

Roer

100

<1

>98

<1

>98

<1

>99

F

propineb

Kartofler

Korn

Plantager

IA

20

80

40

60

20

80

20

80

20

80

20

80

20

H

propyzamid

Frugt og bær

Raps

Grøntsager

Planteskoler

Udyrkede arealer

<10

F

quintozen

Græsplæner/

prydplanter

Kartofler (fremavl)

10

90

10

90

10

90

10

90

IA

H

simazin

Plantager

Planteskoler

Udyrkede arealer

100

20

60

20

60

20

60

20

60

20

60

20

60

100

H

TCA

Uden for vækstsæson (Kvik)

100

IA

H

terbuthylazin

Juletræer

Majs

Plantager

Planteskoler

Udyrkede arealer

<10

F

thiabendazol

Frugt og bær

Grøntsager

Kartoffelbejdse

Væksthuse

25

20

10

0

75

10

2

75

10

3

80

F

thiram

Kartoffelbejdse

Plantager

Planteskoler

Juletræer

Ærtebejdse

100

Resten

90

Resten

75

Resten

75

Resten

75

Resten

40

Resten

40

Resten

40

Resten

90

F

triadimefon

Frugt og bær

<25

F

triadimenol

Korn/græs

F

tridemorph

Korn

100

H

trifluralin

Grøntsager

Korn

Planteskoler

Raps

Ærter

100

5

10

75

10

5

20

65

10

5

20

70

5

2

20

70

5

2

20

71

7

2

40

51

7

2

25

49

24

F

zineb

Grøntsager

Kartofler

Plantager

Ærter

<10

30

50

0

20

30

50

0

20

30

50

0

20

IA

F

ziram

Frugt og bær

90

80

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 7 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 7

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 7 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 7

Oversigt over afgrøders pesticidanvendelse

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 7 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 7

Hvilke pesticider, der typisk har været anvendt eller stadig anvendes til et bestemt formål, fremgår af bilag 7. Her er det muligt ud fra anvendelsesområdet at finde frem til det eller de aktivstoffer, der typisk indgår i behandlingen, og ved herefter at anvende bilag 6 kan det ud fra forbrugsfordelingen anslås, hvor stor en procentdel af aktivstoffet, der har været anvendt til et givet formål.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 7 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 7

Oversigt over forskellige afgrøders pesticidanvendelse

Oversigt over forskellige afgrøders pesticidanvendelse siden 1956

Nogle anvendelser er siden blevet forbudt

Grp

Anvendelse

Aktivstof

I

Mange afgrøder

cypermethrin

I

esfenvalerat

H

Asparges

monuron

F

Bejdsning af korn- og roefrø

2-(thiocyanomethylthio)

F

Bejdsning af korn

guanoctin

F

Bejdsning af korn

guazatin

F

Bejdsning af roefrø

hymexazol

F

Bejdsning af korn

imazalil

F

Bejdsning af korsblomstrede frø

isofenphos

F

Bejdsning af korn

kviksølv (bejdsemiddel)

I

Bejdsning af raps

lindan

I

Bejdsning af korn og frø

phoxim

F

Bejdsning af kartofler

thiabendazol

F

Blomsterløg/korn

methoxyethylmercurisilikat

F

Frugt og bær

benomyl

H

Carbetamid

F

chlorothalonil

H

clopyralid

V

ethephon

I

fenitrothion

H

metamitron

I

oxydemethon-methyl

H

phenmedipham

F

prochloraz

H

propyzamid

F

thiabendazol

F

triadimefon

F

ziram

H

Frø

MCPB

H

Frøafgrøder

dinoseb

H

diquat-dibromid

H

Frøgræs

clopyralid

H

fluazifop-butyl

H

mechlorprop

H

mechlorprop-P

H

methabenzthiazuron

F

prochloraz

F

propiconazol

H

Græs

2,4-D

H

asulam

H

bentazon

H

bromoxynil

H

dichlorprop-P

I

dimethoat

H

fluroxypyr

H

glyphosat

H

MCPA

V

mepiquat-chlorid

I

parathion

F

triadimenol

F

Græsplæner

2,3-dihydro-6-methyl-5- phenylcarbamoyl- 1,4-oxat hiin

F

Græsplæner/prydplanter

quintozen

I

Grøntsager

acephat

H

alloxydim-natrium

H

allylalkohol

F

benomyl

F

carbendazim

I

carbofuran

F

chlorothalonil

H

dalapon

I

diazinon

H

difenoxuron

I

dimethoat

I

fenitrothion

F

fenpropimorph

H

fluazifop-butyl

H

fluazifop-P-butyl

H

lenacil

H

maleinhydrazid

F

maneb

F

metalaxyl

H

monuron

I

oxydemethon-methyl

I

parathion

H

pendimethalin

H

pentachlor-phenol

H

propyzamid

F

thiabendazol

H

trifluralin

F

zineb

I

Gulerødder

chlorfenvinphos

H

(mod kvik)

TCA

H

Juletræer

Asulam

H

atrazin

H

clopyralid

H

dichlobenil

H

diuron

H

fluazifop-butyl

H

glyphosat

H

hexazinon

H

paraquat-dichlorid

H

terbuthylazin

H

thiram

F

Kartoffelbejdse

thiram

JD

Kartofler

1,2-dichlorpropan

H

alloxydim-natrium

F

benomyl

I

carbofuran

F

chlorothalonil

V

chlorpropham

H

diquat-dibromid

H

EPTC

H

linuron

H

maleinhydrazid

F

mancozeb

F

maneb

F

metalaxyl

H

natriumchlorat

H

paraquat-dichlorid

I

parathion

I

pirimicarb

H

propineb

H

prosulfocarb

F

zineb

F

Kartofler (fremavl)

quintozen

H

Kartofler/lucerne

metribuzin

I

Kløver

malathion

H

Korn

2,4-D

H

benazolin

H

bentazon

H

bromophenoxim

H

bromoxynil

F

carbendazim

V

chlormequat-chlorid

F

chlorothalonil

H

chlorsulfuron

H

clopyralid

H

cyanazin

H

dicamba

H

dichlorprop

H

dichlorprop-P

H

difenzoquat-methylsulfat

I

dimethoat

H

dinoseb

H

dinoterb

H

DNOC

V

ethephon

F

fenpropimorph

H

fluroxypyr

H

glyphosat-trimesium

H

ioxynil

H

isoproturon

H

isoxaben

I

malathion

F

mancozeb

F

maneb

H

MCPA

H

mechlorprop

H

mechlorprop-P

V

mepiquat-chlorid

H

methabenzthiazuron

H

metsulfuron methyl

F

oxycarboxin

I

parathion

H

pendimethalin

I

pirimicarb

F

prochloraz

F

propiconazol

F

propineb

H

prosulfocarb

F

thiophanat-methyl

H

tri-allat

F

triadimenol

F

tridemorph

H

trifluralin

H

Korn (stub/afgrøde)

glyphosat

H

Korn m.flyvehavre

flamprop-M-isopropyl

I

Korsblomstrede afgrøder

cypermetrin

H

nitrofen

H

propachlor

H

Korsbl.afgrøder (mod kvik)

TCA

H

Kvik

haloxyfop-ethoxyethyl

H

Kvik

maleinhydrazid

H

Kvik i efteråret

TCA

H

Kvik i efteråret

dalapon

H

Løg

chloridazon/pyrazon

H

Løg/kløvergræs

monochloracetat

H

Løg/porre

difenoxuron

H

Løg/porre

ioxynil

F

Løg/rødbeder

captan

H

majs

atrazin

H

bromoxynil

I

carbofuran

H

clopyralid

H

cyanazin

H

linuron

H

terbuthylazin

I

Plantager

amitraz

H

amitrol

I

azinphos-methyl

F

benomyl

F

binapacryl

F

bitertanol

F

captafol

F

captan

I

carbaryl

F

carbendazim

H

chloroxuron

H

chlorthiamid

F

cuprihydroxid

I

cyhexatin

V

daminozid

I

DDT

H

dichlobenil

I

dicofol

F

dinocap

F

dithianon

H

diuron

I

endosulfan

I

esfenvalerat

I

etrimphos

I

fenitrothion

I

fenvalerat

F

ferbam

F

folpet

I

formothion

H

glufosinat-ammonium

H

glyphosat

F

iprodion

H

isoxaben

I

malathion

H

maleinhydrazid

F

mancozeb

F

maneb

I

methidathion

I

oxydemethon-methyl

I

parathion

I

permethrin

I

phosalon

I

phosphamidon

F

prochloraz-Mn-Complex

F

propineb

H

propyzamid

F

pyrazophos

I

pyrethrin I og II

H

simazin

H

terbuthylazin

I

tetradifon

I

tetrasul

F

thiabendazol

F

thiophanat-methyl

F

thiram

F

tolylfluanid

F

triadimefon

F

vinclozolin

F

zineb

F

ziram

H

Plantager (jordbær)

lenacil

H

Plantager/juletræer

atrazin

I

Plantager/prydplanter

chlorphenamidin

V

Plantager/prydplanter

dimetas

H

Planteskoler

allylalkohol

I

azinphos-methyl

H

carbetamid

H

clopyralid

H

diuron

V

ethephon

H

isoxaben

H

linuron

H

maleinhydrazid

H

methabenzthiazuron

I

oxydemethon-methyl

H

simazm

H

terbuthylazin

I

Prydplanter

dienochlor

I

etrimphos

F

oxycarboxin

V

Prydplanter/træer

daminozid

H

Raps

alachlor

H

alloxydim-natrium

H

benazolin

I

carbaryl

F

carbendazim

H

clopyralid

H

cyanazin

H

dimetachlor

H

diquat-dibromid

I

endosulfan

V

ethephon

I

fenitrothion

H

fluazifop-butyl

H

fluazifop-P-butyl

H

glyphosat

H

glyphosat-trimesium

I

methoxychlor

H

napropamid

I

permethrin

I

phosalon

I

phosphamidon

I

pirimicarb

F

prochloraz

H

trifluralin

I

Roer

aldicarb

H

alloxydim-natrium

H

chloridazon/pyrazon

H

clopyralid

H

desmedipham

I

dimethoat

H

ethofumesat

I

fenitrothion

H

fluazifop-butyl

H

fluazifop-P-butyl

I

formothion

H

lenacil

I

malathion

H

metamitron

I

oxydemethon-methyl

I

parathion

H

phenmedipham

I

pirimicarb

F

propiconazol

H

tri-allat

H

Rødbeder

chloridazon/pyrazon

H

metamitron

H

phenmedipham

H

Sennep

napropamid

I

Skadedyr (snegle)

mercaptodimethur

I

Mulvarpe/mosegrise

aluminiumphosphid

I

Fluelarver

thiourinstof

I

Fluer i stalde

trichlorfon

I

Afskrækningsmiddel mod fugle etc.

tjærebeg

H

Skovbrug/juletræer

asulam

H

paraquat-dichlorid

H

Spinat

asulam

H

Udyrkede arealer

2,4,5-T

H

2,4-D

H

alloxydim-natrium

H

amitrol

H

atrazin

H

bromacil

H

carbetamid

H

chlorthiamid

H

clopyralid

H

cyanazin

H

dalapon

H

dicamba

H

dichlobenil

H

dichlorprop

H

dichlorprop-P

H

diquat-dibromid

H

diuron

H

glyphosat

H

glyphosat-trimesium

H

hexazinon

H

MCPA

H

mechlorprop

H

mechlorprop-P

H

pentachlor-phenol

H

propyzamid

H

simazin

H

terbuthylazin

JD

Væksthuse

1,2-dichlorpropan

JD

1,3-dichlorpropylen inkl.

cis og trans

I

calciumcyanid

JD

chlorpicrin

JD

dazomet

I

nicotin

F

Ærtebejdse

thiram

H

Ærter

alloxydim-natrium

F

benomyl

H

bentazon

F

chlorothalonil

H

cyanazin

I

dimethoat

H

dinoseb

H

fluazifop-butyl

H

fluazifop-P-butyl

H

glyphosat

H

glyphosat-trimesium

H

linuron

F

mancozeb

F

maneb

H

MCPA

H

MCPB

H

napropamid

I

parathion

H

pendimethalin

I

pirimicarb

H

trifluralin

F

zineb

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 8 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 8

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 8 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 8

Skøn over anvendte doseringer af pesticider

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 8 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 8

I bilag 8 er der angivet et skøn over anvendte doseringer for en række af de hyppigst udsprøjtede pesticider primært i landbruget. Det er endvidere vurderet, hvorledes doseringsmængden kan variere.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 8 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 8

Skøn over anvendte doseringer af pesticider

Vejledende doseringer af pesticider

Grp

Aktivt stof

Afgrøder

Dosering

Skøn gns.

kg-1 vs/ha

Dosering

interval

kg-1 vs/ha

H

2,4-D

Korn

1,5

0,5-3

I

acephat

Grøntsager

0,9

H

alachlor

Raps

1,75

I

aldicarb

Roer

0,7

H

alloxydim-natrium

Roer/raps/kartof ler/ærter/grøntsager

0,75

H

allylalkohol

Planteskoler

50

50-100

H

amitrol

Frugttræer/udyrke de arealer

4

3-10

H

atrazin

Mmajs/udyrkede arealer

10

0,7-20

I

azinphos-methyl

Planteskoler

5

5-15

H

benazolin

Raps/kålroer/vintersæd

0,5

0,3-0,5

F

benomyl

Plantager/jordbær/korn/ærter

0,4

0,25-0,6

H

bentazon

Korn/græs

1

H

bromophenoxim

Korn

1,35

1,25-1,5

H

bromoxynil

Majs/korn/græsfrø

1

0,4-1

F

captan

Plantager

2,5

2,5-4

F

carbendazim

Vintersæd/plantag-

0,6

0,3

er

I

carbofuran

Gulerødder/kål/kartofler/majs

1,0

H

chloridazon/pyrazon

Roer/rødbeder

2,5

V

chlormequat-chlorid

Korn

0,85

H

clopyralid

Raps/roer/kål/majs/korn

0,15

0,1-0,2

F

cuprihydroxidchlo rid/kobber

Kartofler/selleri/æbler

3,75

H

cyanazin

Ærter/raps/majs

0,5

0,2-0,75

I

cypermethrin

Korn/roer/raps/ærter

0,02

H

dalapon

Kvik i efteråret

12

10-15

JD

dazomet

Væksthuse/kartofler/løg

300

300-400

I

deltamethrin

Korn/raps/ærter/roer/majs/kartofler

0,008

I

diazinon

Gulerødder/løg/kål/skovbrugskulturer

1

1-4

H

dichlobenil

Plantager/udyrkede arealer

20

4-30

H

dichlorprop

Korn/græs

3,0

2-4

H

dichlorprop-P

Korn/græs

0,6

H

difenoxuron

Løg/porre

2,5

H

difenzoquat-methylsulfat

Korn

1,75

H

dimetachlor

Raps

1,50

I

dimethoat

Korn/roer/ærter

0,3

H

dinoseb

Ærter

0,65

0,75-1,5

H

diquat-dibromid

Kartoffel/frøafgr./raps/lupin

0,75

H

diuron

Plantager/udyrkede

10

6-24

arealer

H

DNOC

Korn

2

I

endosulfan

Raps/plantage

0,5

V

ethephon

Korn/raps/planteskoler

0,5

H

ethofumesat

Roer

1

F

fenpropimorph

Korn

0,75

H

fluazifop-butyl

Roer/raps/ærter/frøgræs/grøntsager

0,5

H

fluroxypyr

Korn/græs

0,135

I

formothion

Roer/æbler

0 25

H

glyphosat

Korn/korsblom./græs/ærter/plantager

1,25

0,8-3,5

H

glyphosat-trimesium

Korn/ærter/raps/stub

1,5

1,2-1,9

F

guazatin

Bejdsning af korn

0,09

H

haloxyfopethoxyethyl

Mod kvik

0,2

0,125-0,25

H

hexazinon

Udyrkede arealer

4

0,5-10

H

ioxynil

Løg/porre

0,6

H

isoproturon

Korn

1,75

H

lenacil

Roer/hestebønne/planteskoler

1,5

I

malathion

Korn/roer/kløver/plantager

0,9

1

H

maleinhydrazid

Kvik/løg/gulerødder/kartofler

9

6-9

F

mancozeb

Kartofler/plantager

1,6

F

maneb

Kartofler/korn

2

H

MCPA

Korn/græs

2,5

1-4

H

MCPB

Ærter/kløver til frø

2

0,5-2,5

H

mechlorprop

Korn/frøgræs

2,5

2-3

H

mechlorprop-P

Korn/frøgræs

1,2

JD

metam-Na

Kartofler

?

H

metamitron

Roer/rødbeder

3

3-4,5

H

methabenzthiazuron

Korn/frøgræs/planteskoler

2

JD/I

methylbromid

Væksthuse/lagerskadedyr

500

H

natriumchlorat

Kartofler/udyrkede arealer

20

I

oxydemethon-methyl

Roer/planteskoler

0,25

I

parathion

Roer/raps/planteskoler

0,5

0,35-0,7

H

pendimethalin

Vintersæd/ærter/grøntsager

2

I

permethrin

Raps/æbler

0,05

H

phenmedipham

Roer/rødbeder

0,75

0,5-1

I

phosalon

Raps/frugttræer

1,0

I

phosphamidon

Roer/æbler

0,25

I

phoxim

Bejdsning af korn og frø

0,06

I

pirimicarb

Korn/ærter/roer/kartofler/væksthuse

0,15

F

prochloraz

Korn/raps

0,5

0,45-0,675

F

prochloraz-Mn-Complex

Plantager

0,225

H

propachlor

Grøntsager/raps

4,0

2-4,5

F

propiconazol

Korn

0,125

F

propineb

Korn/kartofler

1,75

H

propyzamid

Græs/raps/frøafg./plantager

1,0

0,5-4,5

F

pyrazophos

Jordbær og æbler

0,24

I

pyrethrin I og II

Æbler

0,41

F

quintozen

Kartofler (fremavl)

60

H

simazin

Planteskoler/udyrkede arealer

1

0,5-10

F

svovl

Plantager

10

8-12

H

TCA

Kvik

14

9-20

F

thiram

Plantager/frilandsgartneri

6

F

triadimefon

Plantager/korn/frøgræs

0,05

F

tridemorph

Korn

0,375

H

trifluralin

Raps/korn/ærter/grønsager

0,7

F

zineb

Kartofler/plantager/korn/ærter

1,6

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 9 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 9

Bilag 9-1

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 9 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 9

Pesticider med tilhørende metabolitter

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 9 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 9

Bilag 9 omhandler pesticiders nedbrydningsprodukter. I den første del af bilaget er der for 79 aktivstoffer angivet mulige nedbrydningsprodukter baseret på litteraturstudier. Listen kan derfor ikke opfattes som fuldstændig, og da ny viden hele tiden kommer til, vil der være behov for løbende justeringer. I bilagets anden del er indgangsvinklen nedbrydningsproduktet, hvor det tilhørende moderstof er angivet.

5. Vurdering af boringers kvalitet

Det er afgørende for tolkningen af de indsamlede analyseresultater, at der eksisterer en viden om boringernes opbygning, og at placeringen i undergrunden er kendt. Derfor er der i nedenstående afsnit kort beskrevet de forhold om boringers konstruktion og materialeanvendelse, der kan have indflydelse på grundvandskvaliteten eller på de udtagne prøver.

Boringens konstruktion

Almindelige vandindvindingsboringer udføres i dag hovedsageligt som skylleboringer, men det er ikke mange år siden, at tørboringen var den almindeligste boringstype. Skylleboringer foretages under anvendelse af meget vand og forskellige kemikalier, mens der ved udførelse af tørboringer kun anvendes lidt vand. I bilag 10 er de mest almindelige boringstyper og metoder kort beskrevet.

5.1. Forureningspotentiale

Ved tolkning af resultaterne af boringskontrollen er det vigtigt at være opmærksom på forureningsårsager, der kan henføres til boringskonstruktionen, så de ikke bliver forvekslet med forurening fra punktkilder og mere diffuse forureningskilder, som f.eks. gødningsspredning og sprøjtning med pesticider.

Lækage ved borearbejdet

Lækage er et naturligt fænomen, som angiver, at der er hydraulisk kontakt mellem to grundvandsmagasiner. Imidlertid har udførelsen af boringer i mange tilfælde medført lækage mellem grundvandsmagasiner, idet rummet mellem forerør og bjergart er blevet fyldt op med det opborede sandede materiale.

Lækage som følge af ufuldstændig forsegling

Ældre boringer har ofte en ufuldstændig eller manglende forsegling op mod jordoverfladen eller mellem forerør og de jordlag, der adskiller grundvandsmagasinerne. Det kan i uheldige tilfælde medføre, at der er passage fra jordoverfladen til grundvandsmagasinet langs ydersiden af forerøret, og nedsivning af overfladevand langs ydersiden af forerøret kan dermed være årsag til forurening af grundvandsmagasinet og af det vand, der pumpes op.

Lækage ed boring i brønd

Mange ældre boringer til mindre vandforsyninger er blevet etableret i en tidligere brønd af traditionelle og praktiske årsager. Disse brønde og boringer har ofte, på grund af dårlig udførelse eller misligholdelse, været årsag til forurening af det underliggende grundvandsmagasin.

Lækage ved kortslutning mellem flere filtre

Boringer med filtre igennem flere grundvandsmagasiner kan medføre lækage mellem magasinerne, således at grundvand, når pumpen står stille, strømmer fra et magasin til et andet, afhængigt af trykforholdene i de enkelte magasiner. Det kan medføre sammenblanding af oxideret og reduceret grundvand, med udfældning af f.eks. okker til følge. Det kan også medføre forurening af tidligere uforurenede grundvandsmagasiner.

Lækage ved utætte rør eller rørsamlinger

Nogle boringer har utætte forerørssamlinger eller tærede forerør, således at indtrængende vand fra højereliggende grundvandsmagasiner kan føres ned til pumpeindtaget og påvirke grundvands-

kvaliteten.

5.2. Materialernes indflydelse på vandkvaliteten

Hjælpestoffer ved udførelse af boringer

I forbindelse med udførelsen af vandforsyningsboringer bliver der anvendt en del stoffer, som kan påvirke analyseresultaterne, f.eks. olie, fedt, metalholdige smøremidler, detergenter, organisk bore-

mudder, bentonit, syrer, baser og lim.

En særlig forureningskilde kan være de stoffer, der måtte sidde på borerør og forerør, forinden de placeres i boringen. Der kan f.eks. være tale om fedt- og olierester.

De enkelte materialer er nærmere omtalt i bilag 10.

6. Tilrettelæggelse af boringskontrollen

Hensigten med boringskontrollen er at kontrollere, om vandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. For at kunne gøre det må der i de enkelte boringer træffes et valg af, hvilke parametre det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kontrol for, og på hvilke måleniveauer analyserne skal foretages. Parametervalget sker ud fra en generel viden om mulige forureningskomponenter, der med stor sandsynlighed kan være til stede i dansk grundvand kombineret med viden om helt konkrete forureningskilder i indvindingsoplandet, som grundvandet bør kontrolleres for.

Det må herefter afgøres, på hvilken måde boringerne skal udvælges til kontrol, og om den foreskrevne hyppighed er tilstrækkelig til at give et dækkende billede af grundvandskvaliteten.

Endelig skal vandværket vælge et laboratorium, der kan udtage prøverne på en repræsentativ måde og udføre analyserne.

6.1. Valg af parametre til kontrollen

Den nuværende boringskontrol

I bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 er boringskontrollens omfang angivet i bilag 6. Den omfatter

Temperatur

Sulfat

pH

Nitrat

Ledningsevne

Nitrit

Permanganattal

Totalt fosforindhold

Inddampningsrest

Fluorid

Calcium

Ilt

Magnesium

Aggressiv kuldioxid

Natrium

Svovlbrinte

(ved begrundet mistanke)

Kalium

Metan

(ved begrundet mistanke)

Ammonium

Jern

Aluminium (hvis pH er under 6)

Mangan

Nikkel

NVOC

Bicarbonat

Organiske mikroforureninger

Klorid

Organiske mikroforureninger

Parameteren organiske mikroforureninger dækker over alle de forskellige organiske stoffer, som kan tænkes at findes i vandet. Der må her (ligesom i den udvidede kontrol med drikkevandet) ske en udvælgelse af, hvilke stoffer man skal analysere for. Kommunalbestyrelsen, der ifølge bekendtgørelsens § 7, stk. 3, fastlægger undersøgelsesordningen, kan bestemme, hvilke organiske mikroforureninger der skal undersøges for i boringskontrollen. Nedenfor i afsnit 6.1.1 gives Miljøstyrelsens vejledning til, hvilke organiske mikroforureninger der altid bør inkluderes i boringskontrollen. Derudover skal der medtages organiske mikroforureninger, som konkret formodes at kunne være til stede som forureningskilder i indvindingsområdet, jf. kapitel 4 om forureningskilder.

Kontrol af andre stoffer

Kommunalbestyrelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 4, hvis der er grund til det, bestemme, at boringskontrollen skal udvides med analyse for andre parametre end de angivne, og vandværket kan naturligvis altid beslutte at analysere for flere stoffer end krævet. Nedenfor i afsnit 6.1.3 findes Miljøstyrelsens vejledning om, hvilke uorganiske stoffer det altid - på grund af deres udbredelse - bør overvejes at inkludere i boringskontrollen.

Strategi for valg af parametre

Kontrollen af grundvandet skal ideelt tilrettelægges således, at man følger indholdet af de stoffer, man ved er til stede i grundvandet, og de stoffer, man forventer vil kunne optræde i grundvandet, fordi stofferne har været anvendt i indvindingsoplandet til boringerne. Grundvandet har siden 1989 været undersøgt via boringskontrollen og Grundvandsovervågningsprogrammet samt i forbindelse med monitering ved og på forurenede grunde. Resultaterne af disse undersøgelsesprogrammer har givet et foreløbigt overblik over, hvilke stoffer der kan optræde ved forskellige forureningskilder på overfladen. I de følgende afsnit vil der blive omtalt en væsentlig del af disse erfaringer.

Afsnittet kan dog ikke omtale alle de stoffer, der vil kunne optræde i grundvandet i meget specielle situationer. Der er en formodning om, at der i Danmark anvendes og er anvendt ca. 11.000 forskellige kemiske stoffer, som i større eller mindre udstrækning ville kunne ende i grundvandet. Det vil kunne ske, hvis stofferne udledes med spildevandet gennem nedsivningsanlæg, fra utætte kloakledninger, hvis de er anvendt på jorden (især i landbruget) eller i jorden ved borearbejdet samt spildt på jorden (især ved virksomheder). De kan også stamme fra lossepladsnedsivning eller en regnvandsforurening.

Muligheden for stoftransport til grundvandet

Væsentlige faktorer af betydning for, om stofferne kan havne i grundvandet, er,

om stofferne (evt. via sprækker i jorden) hurtigt ledes til dybere lag,

om stofferne tilbageholdes i jorden og

om stofferne nedbrydes mikrobiologisk eller omdannes fysisk/kemisk og i givet fald hvor hurtigt.

Derfor er det også vigtigt at vide, om stofferne bliver udledt oven på jorden eller længere nede, hvor den mikrobiologiske aktivitet i mindre omfang nedbryder de stoffer, der kræver ilt til nedbrydningen.

Det er også vigtigt at vide, om der sker udledning af små mængder eller af større mængder, om stofferne kan omdannes i jorden, og om stoffet selv eller dets omdannelsesprodukt kan binde sig til jorden, eller om det let siver videre til grundvandet. Stoffer, der ellers anses for nedbrydelige, vil ikke blive nedbrudt, hvis mængderne er så store, at stoffet bliver giftigt for mikroorganismerne, der skal nedbryde dem. Først når det nedsivende regnvand har opløst stofferne og spredt dem i jorden, eksisterer muligheden igen, forudsat at indholdet af mikroorganismer er tilstrækkeligt, og mikroorganismerne i øvrigt er i stand til at bruge stofferne som næringskilde.

Stoffer, der ellers anses for nedbrydelige under iltholdige forhold, vil ikke nødvendigvis blive nedbrudt, hvis stoffet kommer under iltfrie forhold, og nedbrydning under iltfrie forhold giver sjældent de samme nedbrydningsprodukter som nedbrydning med iltadgang.

Når alle disse forhold kan have indflydelse på, om stofferne kan transporteres til grundvandet, der indvindes, kan det måske forekomme meget usikkert, om grundvandet kan indeholde den ene eller den anden forurening fra en forureningskilde i oplandet. Der kan dog efterhånden tegnes et billede af de stoffer, der vil have størst mulighed for at optræde i grundvandet, og som kan betegnes som indikatorer for nedsivende forurening. Dette vil fremgå af de næste afsnit.

6.1.1. Parametervalg for organiske mikroforureninger

Grundvandsovervågningsprogrammet har vist, at en række forureningsparametre er til stede i en sådan grad i grundvandet, at det vil være rimeligt at undersøge alle grundvandsboringer for disse stoffer.

Organiske samleparametre

AOX

Til kontrol af grundvandet er der - ud over de allerede nævnte parametre i bekendtgørelsen - valgt at pege på AOX (se nærmere herom i bilag 11, fordi denne parameter medtager mange flere organiske forbindelser end de ofte analyserede klorerede opløsningsmidler, og fordi det er sandsynligt at finde indhold af AOX ikke alene i byområder, men også spredt forskellige steder i landområder.

Anioniske detergenter

Den store anvendelse af overfladeaktive stoffer til vask, opslæmming af uopløselige stoffer i vand oglign. (både i landbrug, industri og i husholdninger) medfører belastning af grundvandet, når de tilføres jorden sammen med pesticider, slam eller spildevand. De overfladeaktive stoffer er en blanding af mange typer "sæbestoffer": fedtsyresæber, anionaktive detergenter af mange slags, nonionaktive detergenter og kationaktive detergenter. Ca. halvdelen af forbruget i Danmark udgøres af anionaktive detergenter, som består af en stor gruppe forskellige typer organiske stoffer med indhold af sulfonsyrer eller organiske sulfater.

Der er gjort mange fund af anioniske detergenter i Grundvandsovervågningsprogrammet. Derfor bør alle boringer screenes herfor (se nærmere herom i bilag 11) og ikke blot boringer tæt på nedsivningsområder.

Forslag til supplerende program

AOX

Anioniske detergenter

Andre samleparametre

Der er ovenfor alene peget på 2 samleparametre, men konkret viden om øvrige forureningskilder kan øge behovet for flere samleparametre (se nærmere herom i bilag 11).

Specifikke organiske stoffer

Blandt de mange tusind organiske kemikalier, der anvendes i Danmark, er det selvfølgelig meget svært at vælge et rimeligt antal stoffer ud, som generelt bør medtages i boringskontrollen. Det er klart, at det må være nogle af de stoffer, der anvendes i store mængder i samfundet, og som kan ende i grundvandet spredt fra mange kilder og ad flere veje.

De organiske kemikalier, der er mest anvendt i de største mængder herhjemme, er benzin- og olieprodukter, bilplejeprodukter (herunder glycoller) samt opløsningsmidler (herunder de klorerede opløsningsmidler). De vandopløselige produkter som vandblandbare malinger, kølervæsker og vandblandbare opløsningsmidler bliver især afledt via spildevand og vil bortset fra den direkte spildevandsudledning ved nedsivning eller udsivning fra utætte kloakker næppe havne i grundvandet.

Aromater/mineralolie

Derimod betinger tilstedeværelsen af og spild fra de mange benzin- og olietanke, at olieprodukter vil være en mulig grundvandsrisiko mange steder. At vælge stofferne aromater, som består af benzen, toluen, xylener, ethylbenzen og naftalen, og som er den mest vandopløselige del af olieprodukterne, er derfor begrundet i de anvendte mængder, men også i at disse stoffer ofte er fundet i grundvandsovervågningen. Alternativt til valget af aromater kan man også vælge at undersøge for samleparameteren Mineralolie (se bilag 11).

Klorerede opløsningsmidler

Kontrol med de klorerede opløsningsmidler i Grundvandsovervågningsprogrammet har hidtil omfattet følgende stoffer: kloroform, tetraklormetan, triklorethylen, tetraklorethylen og 1,1,1-triklorethan. Stofferne har været anvendt og anvendes spredt i mange små og store virksomheder, og der er mange steder tidligere ikke udvist tilstrækkelig omhu med bortskaffelsen. Derfor kan en væsentlig del af de anvendte stoffer være havnet i grundvandet.

Grundvandsovervågningen har vist, at valget af de 5 stoffer generelt har været rimeligt, og det anbefales derfor også til kontrol af vandværkernes boringer. Ved fund af triklorethylen bør der foretages en mere omfattende kontrol og identifikation af de mulige nedbrydningsprodukter bl.a. vinylklorid. Viser AOX-analyserne et højere klorindhold end svarende til de 5 opløsningsmidlers klorindhold, bør der foretages yderligere undersøgelser til identifikation af de mulige forureninger (GC-MS analyser).

Forslag til program

Aromater/mineralolie

Klorerede opløsningsmidler

Kloroform

Tetraklormetan

Triklorethylen

Tetraklorethylen

1,1,1-triklorethan

Pesticider

Udvælgelse efter lokale forhold

En anden stor kilde til grundvandsforurening er pesticiderne, som anvendes spredt over hele landet, i landbrug, i skove, langs veje og jernbaner og i byområder. Med det store antal pesticidprodukter og aktivstoffer er det selvfølgelig vanskeligt at pege på alle de mulige pesticidprodukter, der kan have medført et indhold i grundvandet. Der må foretages et valg i den enkelte situation efter kendskab til, hvilke produkter der er blevet anvendt. I bilag 3-9 findes statistisk materiale om pesticider og pesticidanvendelse, som kan anvendes som støtte ved udvælgelsen. Bilagene er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.

Forslag til generelt program

Imidlertid anbefaler Miljøstyrelsen, at i hvert fald de i tabel 6.1 anførte pesticider og nedbrydningsprodukter indgår i boringskontrollen, medmindre der er konkret viden om, at de ikke har været anvendt i indvindingsoplandet.

Stofferne er udvalgt ud fra, hvilke stoffer der hidtil er fundet i dansk grundvand. For alle de anførte stoffer foreligger flere fund i dybereliggende grundvand.

Programmet kan revideres

Miljøstyrelsen vil løbende vurdere, om tabel 6.1 bør ændres i lyset af den nyeste viden på området. Der kan være tale om, såvel at der kommer flere stoffer med på listen, som at stoffer tages ud. I givet fald vil Miljøstyrelsen informere de berørte myndigheder.

Tabel 6.1. Forslag til generel pesticidkontrol af boringerne

Aktivstoffer

Nedbrydningsprodukter

Ukrudtsmidler

2,4 D

Klorfenoler af forskellig art

Atrazin

Desethylatrazin

Desisopropylatrazin

Hydroxyatrazin

Bentazon

Cyanazin

Dichlobenil*

2,6 Dichlorbenzamid (BAM)

Dichlorprop

Klorfenoler af forskellig art

Dinoseb

DNOC

Hexazinon

Isoproturon

MCPA

Klorfenoler af forskellig art

Mechlorprop

Klorfenoler af forskellig art

Metamitron

Pendimethalin

Simazin

Terbutylazin

Insekt- og skadedyrsmidler

Dimethoat

* dette stof undersøges kun, hvis nedbrydningsproduktet er til stede.

6.1.2. Anvendeligheden af GC-MS eller LC-MS analyser til kontrol af kendte og ukendte organiske forureninger

Selv om der udvælges en række parametre, som kontrolleres i boringerne, vil det være umuligt at udpege og kontrollere alle de mulige organiske stoffer, der kan nå ned til grundvandet. Nogle af disse stoffer lader sig bestemme ved gaskromatografi (GC) med flammeionisationsdetektor (FID), electron capture detektor (ECD) eller med massespektrometrisk detektor (GC-MS). Letflygtige forbindelser, meget vandopløselige komponenter samt varmeustabile og højtkogende komponenter vil ikke blive bestemt ved en GC-MS analyse. Blandt de to sidstnævnte typer af stoffer kan det være en fordel at bestemme dem ved væskekromatografi med UV-detektor, fluorescensdetektor eller med massespektrometrisk detektor (LC-MS).

Screeningsanalyser

Ukendte forureninger kan ved denne GC-MS analyse lade sig bestemme med rimelig sikkerhed både i stof og i mængde oftest ned til omkring 1 µg/l niveau ved de såkaldte screeningsanalyser. Ved anvendelse af denne teknik får man derfor en viden om, hvorvidt der skulle være væsentlige mængder ukendte forureninger i vandprøverne.

Da forskellige typer stoffer kan udtrækkes af vandet under forskellige omstændigheder, er det nødvendigt at foretage forskellige ekstraktioner på vandet, f.eks. under neutrale, sure og basiske omstændigheder, for at være sikker på, at flest mulige stoffer kommer over i det organiske opløsningsmiddel, der anvendes til ekstraktionen. Det er almindeligt, at laboratoriet anvender både en sur/neutral ekstraktion og også en basisk ekstraktion, men det viser sig, at kun få vandværker efterspørger denne type undersøgelser, til trods for at det burde være en god indgang til at vurdere, om der skulle være indhold af organiske mikroforureninger, og hvilke stoffer der er til stede i vandet.

Sikker identifikation af fundne forureninger

Når stoffet er identificeret ved den indledende gas- eller væskekromatografiske screening, kan man gå videre enten direkte på visse udstyr eller ved at gentage analysen med henblik på at opnå en lavere detektionsgrænse og en viden om det konkrete indhold af forureningen. Stoffet identificeres igen med MS.

6.1.3. Parametervalg for uorganiske indhold eller forureninger

Indhold især fra jordlagene

Grundvandsovervågningsprogrammet blev oprindeligt fastlagt med henblik på at få en viden om en meget lang række parametre, som har deres oprindelse i undergrundens sammensætning, men som man ikke ville kræve undersøgt i vandværkskontrollen, medmindre der var en særlig grund til det. Ved en gennemgang af grundvandsovervågningens resultater er der - ud over de stoffer, som indgår i programmet for boringskontrollen efter bekendtgørelse nr. 515 - fundet visse karakteristiske indhold, som er hyppigt forekommende i koncentrationer, som kan have en sundhedsmæssig betydning. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at disse parametre indgår i boringskontrollen, medmindre de udførte undersøgelser viser, at netop denne boring ikke indeholder disse stoffer.

I nedenstående skema er vist en oversigt over disse parametre. Da stofferne ikke er medtaget i boringskontrolprogrammet i bekendtgørelsen, har vandværkerne som udgangspunkt ikke pligt til at medtage dem. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid i medfør af bekendtgørelsens § 9, stk. 4, træffe en konkret beslutning om, at stofferne skal indgå i kontrollen.

Arsen

Bromid

Barium

Cadmium

Bly

Zink

Bor

Arsen

Arsenindholdet i grundvandet varierer meget. I grundvandsovervågningen er der i perioden 1990-1995 målt arsenindhold fra under detektionsgrænsen og op til 129 µg/l. Indholdet kan stamme fra jordbunden på gamle træimprægneringsvirksomheder, fra flyveaske, kunstgødning, spildevandsslam eller arsenimprægneret træværk. Men arsen er også et naturligt forekommende stof i undergrunden, som især øges ved iltning af undergrundens pyritindhold. Der er derfor særlig grund til at følge arsenindholdene i sådanne områder. Det må tilstræbes, at indholdet er under 1 µg/l i boringsvandet.

Barium

Indholdet af barium overstiger i en del boringer den vejledende grænse i drikkevand på 0,1 mg/l, og der er i få boringer målt helt op til 0,7 mg/l. Bariumindholdet i boringerne bør derfor undersøges, men kun kontrolleres løbende i områder med høje indhold. Hovedkilden til barium i grundvand er jordbunden. Boremudder er den eneste kendte forureningskilde til bariumtilførsel til grundvandet.

Bly

Bly anses normalt for meget lidt mobilt i jorden, og fund i nogle tilfælde af forhøjede indhold op til 10 µg/1 kan være forårsaget af jordbunden, men der kan også være tale om materialeafsmitning fra boringens materialer. Bly tilføres grundvand og drikkevand ved opløsning fra materialerne messing, galvaniseret stål og PVC, og indholdet af bly i grundvandet skal derfor være meget lavt (< 1 µg/l), for at det kan sikres, at grænseværdien i drikkevand overholdes ved forbrugernes haner.

Bor

Borindhold i grundvand er overvejende forårsaget af jordbundens indhold, men tilførsel af bor som næringsstof i landbruget og som indhold i slam kan øge det naturlige indhold. Spildevandsnedsivning vil også medføre bortilførsel til grundvandet. Borindholdet er normalt mellem 0,1 og 1 mg/l.

Bromid

Bromid er et naturligt følgestof til klorid og kan udgøre i størrelsesordenen 1 % af kloridindholdet. Højeste naturlige indhold er op til omkring 1 mg/l. I Grundvandsovervågningsprogrammet er der fundet bromidindhold på op til 16 mg/l. Bromid kan også være et nedbrydningsprodukt af pesticidet methylbromid, og fund af høje indhold bør give anledning til kontrol af forurening med methylbromid. Også andre bromidholdige pesticider som f.eks. diquat, bromoxynil, dibromid og bromophenoxim vil kunne medføre øget bromidindhold i grundvandet efter nedbrydning. Der er så vidt vides kun sundhedsmæssige problemer med bromid, hvis grundvandet senere udsættes for en kloring eller en ozonbehandling, hvorved en større eller mindre del af bromidet omsættes til bromat.

Cadmium

Cadmiumindholdet i grundvandet er de fleste steder meget lavt, men tilstedeværelse af nogle forhøjede værdier medfører behov for at kontrollere indholdets størrelse, men også behov for at kunne følge, om indholdet skulle udvise stigninger. Forureningskilder til cadmium kan være handelsgødning, spildevand og spildevandsslam. Yderligere tilførsel af cadmium til drikkevandet kan ske i ledningsnettet fra visse galvaniserede rør, messingfittings og fra vandhaner.

Zink

En del af boringernes zinkindhold overskrider kravene til zinkindhold i drikkevand, der udsendes fra vandværkerne. Kilder til grundvandsforurening med zink kan bl.a. være nedsivning af regnvand fra galvaniserede tage og tagrender. Da øget zinkindhold også ses som en følge af iltning af undergrundens pyritindhold, er der især behov for at følge zinkindholdene i grundvandet i sådanne områder.

6.2. Valg af måleniveau

Før et måleprogram startes, må der tages stilling til, på hvilket måleniveau analyserne skal foretages. For de stoffer, der rutinemæssigt har været målt tidligere, ved man, at indholdet har ligget i et bestemt interval, eller at indholdet har været mindre end det, den anvendte analysemetode har kunnet måle. Når hensigten er at følge grundvandskvaliteten over tiden, er det nødvendigt at bruge analysemetoder, der er i stand til at måle de stoffer, man skal undersøge for, i de koncentrationer, der forventes at kunne være til stede. Så kan man på analyseresultaterne se, om indholdet ændrer sig, om det stiger eller falder.

Vælger man at analysere på et måleniveau, der f.eks. giver resultatet < 1, så kan man ikke vide, om indholdet er < 0,001, < 0,01 eller < 0,1. Man får med andre ord ikke nogen mulighed for at vide, om grundvandet med tiden skulle have ændret sit indhold fra 0,001 til 0,99 i en given måleperiode, hvis alle resultater er < 1. Det er derfor væsentligt at lægge sig på et rimelig lavt niveau, fordi man derved tidligst muligt kan måle en ændring og derved konstatere, at der er en forurening på vej. Ønsket er at kunne opdage starten af en forurening, hvor indholdet kun er ganske lille. Det kan derfor være væsentligt for en tidlig opdagelse af en eventuel forurening at kontrollere grundvand i en eller flere boringer i højereliggende magasiner.

På den anden side er der for en lang række stoffer en nedre grænse for analysemuligheden. For nogle specielle forureninger kan man måle ned til picogram eller 10-12 g pr. l, men her stiger analyseprisen voldsomt, og udgifterne hertil vil derfor sætte en naturlig grænse for foretagelse af undersøgelser af prøver på dette niveau, undtagen i helt specielle tilfælde. Men ofte er prisforskellene ikke så store på forskellige måleniveauer, at dette burde være afgørende. Dette gælder især for de indhold, som grundvandet så at sige er født med, dvs. de stoffer, der kommer fra den omgivende undergrund eller fra de naturlige processer på jordoverfladen i uforurenede områder.

Baggrundsforureningen sætter grænsen for at konstatere små indhold af forureninger

I nogle tilfælde er det nuværende indhold af en række stoffer i grundvandet begrænsende for at kunne måle en lav forureningstilførsel, selv om analyseinstrumenterne er egnede hertil. Årsagen hertil er, at indholdene i grundvandet, bl.a. stammende fra fladeforureningen, er øget. Det er f.eks. vanskeligt i visse områder at opdage en mindre tilførsel af spildevand, fordi indholdet af indikatorstofferne i spildevand (kalium, bor og anioniske detergenter) allerede er høje i grundvandet bl.a. som følge af landbrugsdrift.

6.2.1. Bekendtgørelse om målekvalitet

Måleniveau

Der er i den kommende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger m.v. opsat krav til den målekvalitet, det vil være rimeligt at kræve ved måling af grundvandskvaliteten enten i form af boringskontrol eller Grundvandsovervågning. Kravene til laveste måleværdier er angivet i skemaet for Grundvandsovervågningen, og de samme krav er stillet for boringskontrollen. Det skal imidlertid ikke forstås således, at boringskontrollen altid skal foretages på dette lave niveau, hvis de reelle indhold ligger på et højere niveau. Men kravene er sat for at sikre, at måleresultaterne giver information om en udvikling i grundvandskvaliteten, hvis indholdet ligger på de anførte lave niveauer. Der skal altid vælges fornuftige måleniveauer i forhold til de indhold, der er til stede.

Analysekvalitet

Ud over at stille krav til, hvor lavt et indhold af et stof laboratoriet skal kunne måle, stilles der også i ovennævnte bekendtgørelse bestemte krav til laboratoriernes kvalifikationer for at sikre, at miljøanalyser udføres med tilstrækkelig analysekvalitet. Der er opstillet 3 kvalitetskategorier, som er fastsat således, at indhold på mg-niveau, kategori 1, skal kunne måles med højst 10 % afvigelse fra det rigtige indhold. På mikrogram-niveau, kategori 2, er kravet højst 20 % afvigelse fra det rigtige indhold. For visse særligt vanskelige parametre er kravet op til 30 % afvigelse fra det rigtige indhold, kategori 3. I bekendtgørelsen stilles der derudover krav til, at laboratorierne skal være akkrediterede til at udføre analyserne på det krævede kvalitetsniveau (bilag 12).

Parametre ikke anført i bekendtgørelsen

I bekendtgørelsen om målekvalitet er der endnu kun anført nogle af de oftest forekommende stoffer i grundvandet. Selv om det er planlagt løbende at udvide parametervalget, vil der altid kunne forekomme stoffer, som ikke er anført på listerne som følge af de mange anvendte kemikalier i samfundet. Som hovedregel må der stilles krav om, at det skal være muligt at måle forureninger på mindst 1 µg/l niveau. For visse meget vandopløselige stoffer som alkoholer, glycoller og ketonholdige opløsningsmidler er dette måske ikke muligt. I sådanne tilfælde bør man efter at have undersøgt markedet vælge laboratorier, som kan udføre analyserne på et niveau så tæt på 1 µg/l som muligt.

6.3. Valg af laboratorier

Kontrol af grundvandet skal foretages af et kvalificeret laboratorium, der er i stand til at udføre analyserne på det nødvendige måleniveau og med den ønskede målekvalitet. For de fleste af de anførte parametre i denne vejledning bør laboratoriet kunne analysere resultaterne svarende til analysekategori 2 i ovennævnte bekendtgørelse om målekvalitet. I bekendtgørelsen stilles der derudover krav om, at laboratorierne skal være akkrediterede til at udføre analyserne på det krævede kvalitetsniveau.

6.3.1. Beskrivelse af akkrediteringsordningen

Akkrediteringsordningen

Akkreditering er et nyt europæisk ord for en godkendelses- og kontrolordning for laboratorier. Ordningen er baseret på CEN-standarder i serien EN 45000, som beskriver en række generelle krav, laboratorierne skal opfylde. Det er krævet, at laboratorierne skal kontrolleres af et akkrediteringsorgan. Det danske akkrediteringsorgan hedder Danak og er oprettet under Erhvervsfremmestyrelsen. Akkrediteringsordningen forudsætter, at laboratorierne selv vælger det kvalitetsniveau, de ønsker at lade sig akkreditere til. Derfor er betegnelsen et akkrediteret laboratorium ikke nødvendigvis en garanti for, at et laboratorium kan udføre en bestemt analyseopgave på et bestemt niveau. Hertil er det nødvendigt at få oplyst, hvilket niveau akkrediteringen er gældende for. Dette gælder også, selv om laboratoriet i Danaks katalog over akkrediterede laboratorier er angivet til at være akkrediteret til at udføre drikkevands- eller boringskontrol. Derfor har Danak og Miljøstyrelsen aftalt, at der i Danaks katalog fremover vil være en markering ved de enkelte laboratorier, der samtidig opfylder Miljøministeriets krav til analysekvalitet angivet i den omtalte bekendtgørelse om målekvalitet.

Som situationen er i dag, er det vanskeligt for vandværkerne at finde ud af, om de vælger det rette kvalitetsniveau, når de lader sig betjene af akkrediterede laboratorier. Da bekendtgørelsen endnu ikke indeholder krav til alle de parametre, der vil kunne indgå i boringskontrollen, er der også i bilag 12 skema 5 angivet foreløbige krav, som vandværkerne kan bruge, indtil bekendtgørelsen har alle de nødvendige parametre med.

Analyser på udenlandske laboratorier

Da der er international konkurrence på analyseområdet, er det ikke usædvanligt, at nabolandenes akkrediterede laboratorier tilbyder at udføre miljøanalyser i Danmark. Her må man være særlig omhyggelig med at checke, at laboratoriet har en akkreditering til det rette analyseniveau. Danak kan i sit katalog markere, om de danske laboratorier har en akkreditering til drikkevand og grundvand på de ønskede niveauer. Dette kan ikke udstrækkes til andre landes akkrediteringssystemer. Her må vandværkerne selv tage sig tid til at vurdere laboratoriets egnethed til opgaven ved at sammenligne laboratoriernes metodelister med de krav, Miljøstyrelsen stiller. Det kræver stor kemisk indsigt i analyser for at kunne vurdere, om kravene er opfyldt, og vandværkerne bør i sådanne situationer søge hjælp hos konsulenter.

6.4. Tilrettelæggelse af prøveudtagning i vandværkets boringer

Hyppighed af boringskontrollen

Den krævede hyppighed af boringskontrollen fremgår for vandværker, der indvinder mere end 700.000 m3/år af bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. For de mindre vandforsyningsanlæg er hyppighederne angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1990 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Erfaringerne fra de sidste år viser, at mange vandværker har foretaget prøvetagning til analyse af visse stoffer i grundvandet hyppigere end foreskrevet, for at sikre at det anvendte grundvand ikke har et for stort indhold af f.eks. pesticider. Det er i den forbindelse væsentligt for den bedst mulige forståelse af kvalitetsudviklingen i grundvandet, at også sådanne analyseresultater bliver indberettet til kommunen og videre til amtskommunen.

Samtidighed mellem boringskontrol og drikkevandskontrol

Af hensyn til vandværkets egen mulighed for at sammenligne kvaliteten af grundvandet med kvaliteten af det producerede drikkevand, anbefales prøvetagning til boringskontrol at ske samtidig med prøvetagning til drikkevandskontrol på vandværket. Ligeledes er det af afgørende betydning at vide, hvilke boringer der leverer vand, når der tages prøve til drikkevandskontrol. For små vandværker, der ikke får udført udvidet kontrol hvert år, vil det give mere information at køre boringskontrol og drikkevandskontrol i turnus over f.eks. 2 år.

Tilrettelæggelse af kontrollen på det enkelte vandværk

Hensigten med boringskontrollen er at kontrollere, om vandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres mulige forureninger fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. Når boringskontrollen kun skal udføres hvert 3.-5. år, må udtagningen af prøver sikre, at prøven er repræsentativ for det indvundne vand. Det kan i så fald konstateres, om en målt ændring af vandkvaliteten er virkelig, eller om den blot er et udtryk for forskellig opblanding af forskellige grundvandslag, eller om indvindingens størrelse på prøvetagningstidspunktet influerer på vandkvaliteten.

I det følgende vil forskellige boringstyper og problemer med at opnå sammenlignelige forhold ved hver prøveudtagning blive beskrevet nærmere.

Boringer kan være i samme eller forskellige grundvandsmagasiner

Boringerne på en kildeplads kan være placeret i samme grundvandsmagasin eller kan have filteret placeret i forskellige grundvandsmagasiner. Når der skal føres kontrol med vandkvaliteten fra de enkelte boringer, er det afgørende at have kendskab til, om der i det lag, hvor boringens filter er placeret, er en ensartet vandkvalitet fra top til bund af filteret. Det er også nødvendigt at vide præcist, hvor dyb boringen er, og i hvilken dybde filteret er placeret. For at undersøge om der er forskel i grundvandets samlede indhold af salte, kan der, hvis boringen er egnet hertil, gennemføres ledningsevnelog og flowlog i boringen. Resultaterne sammenlignes med boreprofilerne, der blev udarbejdet ved boringens udførelse og eventuelle senere ændringer, og det kan så konstateres, om vandkvaliteten er forskellig eller ens i de forskellige lag, og dermed om vandet stammer fra ét, to eller flere grundvandsmagasiner.

Det kan vise sig nødvendigt at kontrollere, om den ensartede ledningsevne også dækker over en ensartet naturlig sammensætning af grundvandets hovedkomponenter ved at udtage niveaubestemte vandprøver. Niveaubestemte prøver vil også i forurenede boringer være en hjælp til lokalisering af den mulige forureningskilde.

6.4.1. Boringer med indvinding fra samme grundvandsmagasin

På mange vandværker er vandindvindingsboringer på samme kildeplads placeret således, at der indvindes vand fra samme grundvandsmagasin, og resultaterne fra boringskontrollen kan således normalt umiddelbart sammenlignes fra boring til boring. Der er dog også en del vandværker, der har ældre boringer, der indvinder fra et øvre grundvandsmagasin, mens de nyere boringer indvinder fra dybereliggende grundvandsmagasiner. Det er klart, at analyseresultaterne da må sammenlignes grundvandsmagasin for grundvandsmagasin.

Hvis både den enkelte boring og de boringer, der indgår i en kildeplads, viser en ensartet kvalitet, vil det give en hensigtsmæssig dækning af kildepladsens vandkvalitet hvert år at kontrollere hver 3. boring. En eventuel forurening kan nærme sig kildepladsen fra alle sider, og i det omfang, der skal udføres kontrol af flere boringer samme år, vil det være hensigtsmæssigt at vælge boringer fordelt over hele kildepladsen.

6.4.2. Boringer med indvinding fra forskellige grundvandsmagasiner

Visse steder er der etableret boringer med lange filtre igennem flere grundvandsmagasiner. Der kendes boringer, der er udbygget med op til 100 m filter, og det er klart, at der kan være variation i grundvandets kemiske sammensætning over 100 m. Men andre steder er der flere filtre i forskellige grundvandsmagasiner.

Vanskeligt at vurdere analyseresultater i boringer med lange filtre

Boringer med filtre igennem flere grundvandsmagasiner vil ikke kunne give analyseresultater, der repræsenterer grundvandet i et bestemt grundvandsmagasin, og analyseresultaterne kan være vanskelige at tolke. Små forskelle i indvinding fra de forskellige magasiner kan ændre det målte blandingsvands kvalitet, uden at kvaliteten i de enkelte magasiner er ændret. Det er derfor nødvendigt at kende vandkvaliteten i hele boringens længde, og det er nødvendigt at være særlig opmærksom på forskydninger i indvindingen fra de forskellige dele af boringen. Kvaliteten af en sådan boring har kun interesse for vandværkets planlægning af den fremtidige vandindvindingsstrategi, hvis vandkvaliteten er kortlagt i alle de grundvandsførende niveauer.

Når vandværket ønsker at kende kvaliteten af det vand, der indvindes fra de enkelte grundvandsmagasiner, er det nødvendigt at følge målingerne af grundvandets ledningsevne op med en prøveudtagning af vand i forskellige dybder med et særligt prøvetagningsudstyr f.eks. med pakkere eller separationspumpning.

6.4.3. Årstidsvariation i boringskontrollen

De senere års mange fund af pesticider i grundvandet har klarlagt, at grundvandet har et varierende indhold over året af forurenende stoffer, der stammer fra jordoverfladen.

Varierende udvaskning over året

I perioder med megen nedbør og infiltration til grundvandet sker der en større udvaskning af stoffer fra jordoverfladen, men samtidigt sker der også en større fortynding. I tilfælde, hvor kraftige regnbyger indtræffer kort tid efter marksprøjtning eller gødning, kan der ske en væsentlig nedvaskning af pesticider og gødningsstoffer.

Når det infiltrerede vand når grundvandet, sker der ikke en fuldstændig opblanding, og bl.a. derfor kan analyseresultater variere fra analyse til analyse. Der kendes situationer, hvor grundvand ved én analyse indeholdt en del pesticid og ved næste analyse intet indeholdt, uden at dette kan tilskrives analysefejl eller forhold ved prøveudtagningen.

Flere analyser nødvendige

Derfor er én analyse for forureningskomponenter, der nedsiver i varierende mængder, ikke tilstrækkeligt til at få et fuldstændigt kendskab til vandværkets indvindingsvand. Drejer det sig derimod om de stoffer, der stammer fra undergrunden, er der ikke grund til at forvente større variationer i stofindholdet fra analyse til analyse, medmindre der sker ændringer i grundvandsforholdene som indtrængende/opstigende saltvand eller en stærk varierende eller faldende grundvandsstand, som blandt andet kan være en konsekvens af ændringer i indvindingsforholdene.

6.4.4. Særlige forhold omkring prøveudtagning

Lad laboratoriet tage vandprøverne

Udtagelse af grundvandsprøver kan medføre nogle kvalitetsproblemer, som er anderledes end ved undersøgelse af drikkevand. Det vil derfor være nødvendigt at lade analyselaboratoriet foretage prøvetagningen.

Trykfald

Ved udtagning af grundvandsprøver bliver vandprøverne udsat for et større eller mindre trykfald, som vil medføre afgasning af f.eks. svovlbrinte, methan eller kuldioxid, hvis ikke prøven udtages ved at fylde flasken fra bunden og lade vandet løbe ud over flaskehalsen et stykke tid.

Afgasningen medfører ikke alene et direkte tab af de omtalte luftarter, men har desuden indflydelse på pH-værdien og kan medføre udskillelse af calcium og magnesium, hvis der tabes for meget kuldioxid under prøvetagningen.

Prøvetagning fra boringer med pumpe

Vandprøver fra boringer med pumpe skal udtages fra en taphane, der skal være monteret, før vandet opblandes med vand fra andre boringer.

Af hensyn til troværdigheden af boringskontrollens resultater må det kræves, at en boring, der skal analyseres ved den regelmæssige boringskontrol, skal have kørt jævnligt og i mindst 1/2 døgn før prøvetagning.

Stamkort til hver boring

Miljøstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes et stamkort for hver boring med en detaljeret beskrivelse af prøvetagning og eventuel forbehandling af vandprøverne, således at prøvetagningsproceduren bliver den samme hver gang.

Særlige forholdsregler ved prøvetagning af organiske mikroforureninger

For at sikre det bedst mulige resultat af en prøvetagning og for at undgå forurening i forbindelse med prøvetagningen er der nedenfor anført en række forholdsregler, der skal iagttages. Listen skal ikke opfattes som fyldestgørende

Undgå prøvetagning i blæsevejr med jordfygning.

Undgå tobaksrygning og røg fra skorstene eller anden afbrænding.

Arbejde med opløsningsmidler (maling og lign.) må ikke finde sted i nærheden.

Marksprøjtning med bekæmpelsesmidler må ikke være sket i området inden for det sidste døgn.

Minimér kontakten mellem vandprøve og atmosfæreluft.

Vær opmærksom på, om der er lokale forureningskilder, der kan påvirke prøvetagningen (f.eks. forbrændingsmotorer).

7. Reaktion på måleresultater

Miljøpolitiske målsætninger

Den danske miljøpolitik er baseret på forebyggelse og indsats ved kilden. Dette indebærer, at de danske grundvandsressourcer skal sikres mod yderligere forurening, og at den forebyggende indsats over for grundvandsforureningen skal prioriteres højere end en efterfølgende rensning af forurenet grundvand. En rensning af grundvand bør således være undtagelsen og bør kun anvendes, indtil effekten af de forebyggende foranstaltninger er slået igennem. Etablering af rensning af drikkevand for miljøfremmede stoffer bør umiddelbart følges op af de nødvendige forureningsbegrænsende tiltag i det pågældende indvindingsopland.

Det er i forlængelse heraf en målsætning, at vandforsyningen i Danmark skal baseres på uforurenet grundvand, og at fortynding af grundvand forurenet med miljøfremmede stoffer med henblik på at overholde drikkevandskravene undgås.

Desuden er det den principielle holdning, at drikkevand ikke må indeholde stoffer i koncentrationer, der kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker.

Hvornår skal der overvejes en reaktion?

Hvis det verificerede resultat af boringskontrollen enten viser et indhold af et eller flere stoffer, som ikke tidligere er konstateret i den pågældende boring, eller viser et højere indhold af et eller flere stoffer i forhold til tidligere undersøgelser, må der tages stilling til, om der skal træffes forholdsregler i den anledning og i givet fald hvilke.

Kapitlets opbygning

I afsnit 7.4 "Forholdsregler på anlægget" vil Miljøstyrelsens anbefalinger vedrørende foranstaltninger med hensyn til selve indvindingsanlægget blive beskrevet. Inden da vil Miljøstyrelsens forslag til andre foranstaltninger blive angivet i afsnittene 7.2 til 7.3. Under alle omstændigheder skal der foretages en vurdering af resultaterne, hvilket vil blive omtalt nærmere i afsnit 7.5 om konsekvenser for den fremtidige kontrol. Nedenfor er vist en skematisk oversigt over de forskellige tiltag, der skal overvejes.

Opfølgningsarbejdet

Organi-

sation

Yderligere analyser

Resultatet bekræftes

6

Opsporing

af og indsats mod forureningskilder

i området

Information af offentligheden

7

9

8

Resultat af borings-

kontrollen modtages

6

Der konstateres indhold af stof/stoffer, der ikke tidligere er konstateret, eller konstateres et højere indhold

end tidligere

6

Verifikation af måleresultatet

8

9

Oplysning om syge-

lighed

i området

Resultatet ikke bekræftet

9

Forholdsregler

på anlægget

7

Resultatet som forventet

6

Ingen umiddelbar reaktion

6

Reaktion på kort sigt

Reaktion på længere sigt

Konsekvenser for den fremtidige kontrol

7.1. Lovgivningsmæssige krav

Miljøstyrelsens anbefalinger

De emner, der behandles i dette afsnit, er ikke fuldt ud reguleret i vandforsyningsloven. Det, der anføres herom i denne vejledning, er således udelukkende Miljøstyrelsens anbefalinger.

Ingen krav til kvaliteten af vandet fra boringerne

Der er ikke, når der er tale om grundvand, fastsat regler for kvaliteten af det vand, der bruges til fremstilling af drikkevand, men kun for kvaliteten af det færdige drikkevand. I vidt omfang er det derfor op til vandværket, hvordan der skal reageres, når der konstateres et problem med kvaliteten af vandet fra en boring. Anbefalingerne i dette kapitel er således rettet mod vandværkerne og de myndigheder, der skal rådgive vandværkerne.

Påbud efter vandforsyningslovens § 62

Kommunalbestyrelsen har i medfør af vandforsyningslovens § 62 hjemmel til at give påbud, hvis drikkevandet ikke opfylder kvalitetskravene, eller hvis der er nærliggende fare for, at det kan blive sundhedsfarligt. Selv i tilfælde, hvor der gives påbud efter § 62, vil det dog som udgangspunkt - medmindre anlægget kræves helt lukket - være op til vandværket at beslutte sig for, hvordan en tilfredsstillende vandkvalitet skal tilvejebringes.

Tilladelse til at ændre anlægget efter vandforsyningslovens § 21

Hvis vandværket ønsker at etablere nye boringer eller yderligere anlæg til rensning af vandet, vil dette imidlertid normalt kræve tilladelse fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter vandforsyningslovens § 21. Ved bedømmelsen af, om de påtænkte foranstaltninger er hensigtsmæssige, kan myndighederne inddrage de overvejelser, der fremgår nedenfor. Ud over at bedømme, om de påtænkte foranstaltninger er hensigtsmæssige til at løse det konstaterede problem, har myndighederne også mulighed for f.eks. at forhindre, at der laves store investeringer på et vandværk, som ifølge vandforsyningsplanen skal nedlægges i en nærmere fremtid.

Vandforsyningslovens § 29

Amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan endvidere, hvis betingelserne herfor er opfyldt, anvende vandforsyningslovens § 29 til at opnå en tilfredsstillende vandforsyningsstruktur.

Vejledning nr. 3 1990

Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1990.

7.2. Verifikation af måleresultater

Hvis boringskontrollen har givet et resultat, som vurderes at kunne give anledning til en reaktion, skal resultatet som det første verificeres.

Omprøve og prøve af rentvand

Verifikationen skal ske ved, at der fra den pågældende boring tages en ny prøve, som analyseres for det eller de fundne stoffer. Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, bør prøven analyseres på det samme laboratorium, som blev benyttet ved den første prøve. Samtidig bør der tages en prøve af rentvandet for at konstatere, om stoffet findes her. Såfremt vandværket modtager vand fra flere boringer, er det vigtigt i forbindelse med prøveudtagningen fra rentvandet, at der igennem nogen tid er pumpet fra den boring, hvori stoffet er konstateret.

Afhængigt af stoftype og koncentration kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at træffe foranstaltninger, før resultatet af verifikationen foreligger. Men i de fleste tilfælde vil laboratoriet dog være i stand til at foretage analyserne på så kort tid, at man bør afvente resultatet, før yderligere handling iværksættes.

Reaktion ved manglende fund i omprøve af grundvandet

I tilfælde af at stoffet ikke genfindes ved den fornyede prøve, må det overvejes, hvad der kan være årsagen dertil. Hvis der ikke er forhold i omgivelserne eller ved prøveudtagningen og analysearbejdet, som kan forklare de forskellige resultater, bør der tages en tredje prøve.

Reaktion ved manglende fund i rentvandsprøve

Hvis den fornyede prøve også viser et forureningsindhold, mens rentvandet ikke viser et indhold af stoffet, kan reaktionen blot være en øget overvågning fremover. En lang række flygtige stoffer som klorerede opløsningsmidler, aromater m.m. reduceres ved at gennemgå den traditionelle vandbehandling. Behandlingen kan også reducere indholdet af fenoler og af visse pesticider. Det skal dog samtidig vurderes, om det er sandsynligt, at stoffet rent faktisk omsættes under vandværksprocessen og ikke blot fortyndes så meget, at det ikke længere kan spores. I det sidste tilfælde bør beslutningsproceduren, som er angivet i de følgende afsnit, gennemgås.

Det følgende tager sigte på den situation, at stoffet passerer mere eller mindre uomdannet gennem vandværksprocessen. Selv i de tilfælde, hvor det må antages, at stoffet omsættes under vandværksprocessen, kan der være behov for opsporing og indsats mod kilden samt yderligere analyser (jf. 7.3.2 og 7.3.4).

7.3. Opfølgningsarbejde

Nedenfor i afsnit 7.3.1 til 7.3.6 beskrives de forskellige led i opfølgningsarbejdet, når det verificerede resultat af boringskontrollen viser et indhold af et eller flere stoffer, som ikke tidligere er konstateret eller viser et højere indhold af et eller flere stoffer i forhold til tidligere. De foranstaltninger, der skal overvejes foretaget på selve anlægget, beskrives dog for sig i afsnit 7.4.

Rækkefølgen af afsnittene er ikke udtryk for en prioritering eller tidsfølge, ligesom det må afhænge af problemets art og omfang, hvor meget vægt der skal lægges på de enkelte dele af opfølgningen.

7.3.1. Organisation af opfølgningsarbejdet

Samarbejde mellem de implicerede

Når der skal træffes beslutning om opfølgning på resultaterne, er det nødvendigt, at det sker i et samarbejde mellem alle de implicerede parter, dvs. vandværk, kommune, embedslæge, amtskommune og det udførende laboratorium. I mange tilfælde kan der med fordel på et tidligt tidspunkt i handlingsforløbet nedsættes en gruppe, der samler alle de implicerede.

7.3.2. Yderligere analyser

Kortlægning af forureningens omfang og type

Det bør på et tidligt tidspunkt i forløbet overvejes, om boringen skal undersøges for yderligere stoffer, herunder om der skal foretages screeningsanalyser. Også undersøgelser af andre boringer i nærheden kan være relevante. Det er vigtigt at have et så dækkende billede som muligt af forureningens omfang og type, før der træffes beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. I kapitel 4 med bilag er beskrevet en række anlæg og aktiviteter samt den forurening, som disse kan forårsage af grundvandet. Afhængig af, hvad årsagen kan være til den konstaterede forurening, bør der undersøges for de andre stoffer, som denne type forureningskilde kan give anledning til, herunder også for eventuelle nedbrydningsprodukter.

7.3.3. Vurdering af kildeplads og vandværk

Oplysninger om vandværket

En vigtig del af beslutningsgrundlaget i det videre forløb er de vandforsyningsmæssige forhold. Der bør derfor - afhængigt af problemets karakter - skaffes oplysninger om vandværkets boringer, produktion, opbygning, indvindingsopland, ledningsnet, afstand til andre kildepladser og forsyningssystemer (mulighed for at etablere eller lukke op for forbindelser) og antal forbrugere, herunder særligt følsomme forsyningsenheder (plejehjem, sygehuse, daginstitutioner m.v.).

Vurdering

På baggrund heraf skal der ske en vurdering af vandværket, herunder mulighederne for at udtage boringer og etablere nye samt eventuel nedlæggelse af vandværket og tilslutning til anden vandforsyning. I vurderingen heraf må også de planlægningsmæssige forhold herunder regionplan og vandforsyningsplan indgå.

7.3.4. Opsporing af og indsats mod forureningskilder i området

Kildeopsporing

Når der er konstateret et stof, der ikke tidligere er fundet i boringen eller et højere indhold i forhold til tidligere, er det væsentligt at fastlægge, om forureningen skyldes menneskelig aktivitet, eller om den er naturbetinget, eventuelt udløst af overudnyttelse af boringen.

Hvis det må antages at dreje sig om en menneskeskabt forurening, bør der sættes ind med en opsporing af kilden ved at sammenholde de hydrogeologiske forhold med de potentielle forureningskilder, bl.a. fastlagt gennem en kortlægning af de tidligere og nuværende aktiviteter i området.

I kapitel 4 med bilag er der beskrevet en række punkt-, linie- og fladekilder med angivelse af, hvilke typer forureninger der er knyttet til den enkelte kilde.

Indsats mod forureningen

Hvis forureningen er menneskeskabt, må myndighederne i samarbejde med vandværket vurdere, om det teknisk og økonomisk er muligt at fjerne forureningskilden eller på anden måde begrænse forureningen. Hvis forureningen skyldes overudnyttelse af vandressourcen, bør foranstaltninger til imødegåelse heraf overvejes. De relevante planer som regionplan, vandressourceplan og vandforsyningsplan bør indgå i overvejelserne.

7.3.5. Oplysning om sygelighed i området

Afhængig af den givne situation, det konstaterede stof, dets koncentration i forhold til den højst tilladelige grænseværdi og tilgængelig toksikologisk viden om stoffet bør Embedslægeinstitutionen klarlægge, om der er tegn på øget sygelighed i området.

7.3.6. Information

Det er vigtigt på et tidligt tidspunkt i processen at planlægge, hvordan informationsindsatsen skal tilrettelægges.

Tidspunktet for information

Behov og niveau for information er afhængigt af forureningens omfang og type. Åbenhed er nødvendig for at undgå misforståelser og unødig frygt hos forbrugerne. På den anden side bør man være varsom med at komme med udmeldinger, før der foreligger en egentlig dokumentation for, at der er et problem i drikkevandet, og før det ved omprøver er bekræftet, at det første resultat var korrekt.

Informationens omfang

Informationen skal omfatte eventuelle begrænsninger i drikkevandets anvendelse, herunder i hvilket omfang det kan anvendes til drikkebrug, madlavning, personlig hygiejne, opvask og tøjvask. Samtidig skal der tages stilling til, hvilken information der skal gives til særlige risikogrupper, herunder ammende kvinder og andre, der giver mad og drikke til spædbørn, gravide samt allergikere. Embedslægeinstitutionen bør tage stilling til, i hvilket omfang læger, jordemødre, sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere og eventuelt sygehuse skal informeres.

Borgermøde

I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at afholde et egentligt borgermøde for at sikre en direkte kontakt til og dialog med forbrugerne.

7.4. Forholdsregler på anlægget

I sammenhæng med de under afsnit 7.3.2 til 7.3.6 nævnte aktiviteter skal der tages stilling til, hvilke konsekvenser resultaterne af kontrollen skal have på anlægget. Der skal tages stilling til, om anlægget kan fortsætte som hidtil, eller om boringen skal tages ud af produktion (nye boringer etableres, eller kildepladsen/vandværket lukkes). Under visse betingelser vil ændring af blandingsforholdet mellem flere boringer eller indførelse af yderligere vandbehandling være en mulighed. Der skal også tages stilling til, om en udtaget boring skal fortsætte som afværgeboring.

7.4.1. Grænseværdier

Hvor findes grænseværdier?

Når der skal tages stilling til reaktion, er det vigtigt at kende den højst tilladelige grænseværdi i drikkevand (og en eventuel vejledende værdi), selv om den ikke er gældende for grundvand til drikkevandsfremstilling. Hvis den fremgår af bekendtgørelsen, er det blot at tage udgangspunkt i den anførte værdi med de modifikationer, der fremgår af bilag 14. Miljøstyrelsen har allerede taget stilling til en række øvrige stoffer (se bilag 14, gruppe 1.3 og 2.3). Ved fund af stoffer, som Miljøstyrelsen ikke har taget stilling til, bør der rettes henvendelse til styrelsen med henblik på en afklaring af spørgsmålet. Når der i det følgende henvises til højst tilladelige grænseværdier, menes der (medmindre andet er anført) både værdier, der fremgår af bekendtgørelsen, og værdier, som Miljøstyrelsen har meldt ud.

Flere stoffer samtidig

Grænseværdien gælder som hovedregel kun for et enkelt stof. Hvis der forekommer flere stoffer med beslægtede effekter, dvs. stoffer, der har de samme effekter, bør der tages hensyn til dette ved at benytte en additionsmodel, som forudsiger en administrerbar og rimelig sandsynlig toksicitet for blandinger af flere stoffer. Det er ved anvendelse af denne model forudsat, at de stoffer, der er tale om, ikke viser synergistiske effekter, dvs. en effekt, når to stoffer forekommer samtidigt, som er større end summen af de to stoffers effekter hver for sig, eller en antagonistisk effekt, hvor effekten ved to stoffers samtidige forekomst er mindre end summen. Såfremt man har kendskab til en sådan effekts størrelse, bør denne selvfølgelig indgå i risikovurderingen.

Additionsmodellen, som kan benyttes

B = C1/GV1 + C2/GV2 + ... + Cn/GVn

hvor Cn er koncentrationen af stoffet n i drikkevand, GVn er den højst tilladelige grænseværdi for stoffet n, og B er brøksummen, som skal være mindre end 1.

Hvis brøksummen B er over 1, bør det sidestilles med, at den højst tilladelige grænseværdi er overskredet.

Endvidere skal man være opmærksom på, at et højt samlet indhold af organisk stof kan give gode vækstbetingelser for mikroorganismer.

Vejledning nr. 1 1992

For yderligere detaljer henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1992 om sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand.

7.4.2. Typer af foranstaltninger

Ved et konstateret indhold af et eller flere stoffer, som ikke tidligere er konstateret i boringen eller ikke er konstateret i så høj koncentration, kan der være tale om forskellige foranstaltninger, der kan indføres på vandværket

udtagning af boringen af produktion

opblanding

behandling og endelig

at fortsætte som hidtil.

I det følgende beskrives disse foranstaltninger, men der tages ikke stilling til, i hvilke tilfælde de bør anvendes. Se herom nedenfor i afsnit 7.4.3 og 7.4.4.

Voring udtages af produktion

Den pågældende boring, hvor der er konstateret et uønsket indhold af et stof, kan helt udtages af produktion. Det er naturligvis kun aktuelt, hvis der kan skaffes en tilsvarende mængde vand af en bedre kvalitet fra øvrige eksisterende boringer, ved køb af vand fra eller tilslutning til et andet vandværk, eller hvis der kan anlægges nye boringer.

Det må herefter vurderes, hvad der skal ske med den udtagne boring. Afhængigt af det konstaterede stofindhold må det vurderes, hvilken pumpestrategi der vil være hensigtsmæssig for at mindske risikoen for, at forureningen breder sig. Boringen bør kun sløjfes, hvis dette ikke vurderes at medføre en forøget risiko for forureningsspredning.

Der må tages stilling til, hvad der skal ske med det oppumpede, forurenede vand. Der kan, hvis der gives tilladelse, ske udpumpning til recipient eller udledning til kloak, eventuelt efter en rensning, eller vandet kan finde anvendelse til forskellige industriformål såsom køling. I Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 2 1995 om udnyttelse og rensning af forurenet grundvand er der gennemgået en lang række muligheder for anvendelse af vand, der ikke er egnet til drikkevandsformål.

Opblanding

En anden mulig afhjælpende foranstaltning er opblanding med vand af en bedre kvalitet. Med denne metode kan den resulterende koncentration i drikkevandet sænkes til det ønskede niveau under grænseværdien. Under alle omstændigheder bør pumpestrategien tilrettelægges efter at opnå den totalt set bedst mulige kvalitet af drikkevandet.

Vandbehandling

Stofferne ammonium, jern, mangan, aggressiv kuldioxid, svolvbrinte og methan er naturligt forekommende i grundvandet. De kan dog også forekomme i forbindelse med forskellige forureningskilder som lossepladser. De kan ved moderate indhold heraf fjernes ved en simpel vandbehandling, som normalt ikke vil give anledning til problemer, medmindre anlægget er dimensioneret forkert, eller driften er uhensigtsmæssig.

For stoffer der ikke fjernes i den simple vandbehandling, er en sidste mulighed - såfremt egnet grundvand ikke kan fremskaffes - at indføre egnet, videregående vandbehandling. Denne foranstaltning bør kun indføres for en begrænset årrække, indtil effekten af den forebyggende indsats har slået igennem, idet det altid bør være målsætningen, at vandforsyningen på et senere tidspunkt igen kan baseres på uforurenet grundvand.

Samtidig skal man være opmærksom på, at indførelse af en egnet, videregående vandbehandling løser et bestemt problem, men kan give anledning til problemer af anden karakter. Eksempelvis ændrer indførelse af ionbytning og omvendt osmose på vandets saltindhold. Det nødvendiggør tilsætninger af kemikalier til at regulere saltindholdet, bl.a. af hensyn til vandets aggressivitet. Som et andet eksempel kan indførelse af aktivt kul medføre bakterievækst. Disse må fjernes ved at indføre en eller anden form for desinfektion, f.eks. UV-belysning, som sidste led i vandbehandlingsprocessen.

Alle disse processer kræver øget overvågning udført af uddannet personale og øget kontrol med drikkevandskvaliteten.

Krav om tilladelse

Både udførelse af en ny boring, forøget indvinding fra en eksisterende boring og indførelse af egnet, videregående vandbehandling kræver tilladelse, normalt fra amtskommunen, jf. vandforsyningslovens §§ 19-21. Amtskommunen bør derfor inddrages i beslutningsprocessen på et tidligt tidspunkt.

Fortsætte som hidtil

Der kan under visse omstændigheder være mulighed for at fortsætte som hidtil, eventuelt kombineret med passende begrænsninger i anvendelsen af vandet.

Øget overvågning

Hvis det besluttes at vælge opblanding, vandbehandling eller at fortsætte som hidtil, er det vigtigt samtidigt at iværksætte hyppigere overvågning af vandet fra boringerne og vandværket samt inddrage flere parametre i overvågningen, jf. afsnit 7.5.

7.4.3. Reaktion på kort sigt

I perioden indtil mere permanente foranstaltninger, jf. afsnit 7.4.4, kan iværksættes, må der tages stilling til, om det stof, der er fundet i boringen, giver anledning til iværksættelse af umiddelbare, midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. standsning af anlægget eller anvendelsesbegrænsninger for særlige grupper.

Koncentrationen i drikkevandet under grænseværdien

Hvis den målte koncentration af det pågældende stof i drikkevandet er under den tilhørende højst tilladelige grænseværdi, er umiddelbare foranstaltninger ikke nødvendige.

Koncentrationen i drikkevandet over grænseværdien

Hvis der er konstateret koncentrationer i drikkevandet over den højst tilladelige grænseværdi, og stoffet er medtaget i bekendtgørelsen, skal der så vidt muligt straks foretages forbedringer af vandkvaliteten. Der bør ligeledes så vidt muligt straks foretages forbedringer af kvaliteten, hvis der er konstateret koncentrationer i drikkevandet over en grænseværdi, som Miljøstyrelsen har udmeldt (eller udmelder i forbindelse med den konkrete sag.)

Midlertidig accept af mindre overskridelser

Hvis det ikke er muligt straks at forbedre vandkvaliteten, og der er tale om en mindre overskridelse, kan vandet - efter samråd med embedslægeinstitutionen - accepteres anvendt til drikkevand i en kortere periode, indtil der kan indføres mere permanente afhjælpende foranstaltninger. For stofferne i gruppe 1.2, 1.3 og 2.2 i bilag 14 vil en overskridelse på op til maksimalt 10 gange den højst tilladelige grænseværdi være at betragte som en mindre overskridelse, som kan accepteres i en kortere periode. For de stoffer, der er opført under gruppe 2.1, 2.3 og 3 i bilag 14, må stofferne vurderes individuelt. Embedslægeinstitutionen bør inddrages ved vurderingen af, hvor stor en overskridelse der er acceptabel og for hvor lang en periode. Perioden, hvor overskridelsen accepteres, bør under alle omstændigheder ikke være længere end nødvendigt til gennemførelse af de afhjælpende foranstaltninger. Ved højere overskridelser må vandet ikke - selv i en kort periode - anvendes til drikkevand.

For yderligere oplysninger henvises der til Miljøstyrelsens to vejledninger om henholdsvis sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand (nr. 1 1992) og om kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet (nr. 2 1984).

Nødvandforsyning

Hvis det besluttes i en periode at nedlægge forbud mod anvendelse af vandet fra anlægget som drikkevand, må nødvandforsyning etableres. Der kan enten skaffes vand fra et andet anlæg, som sendes ud i ledningsnettet, eller forbrugerne kan få leveret drikkevand på anden måde end via ledningsnettet, mens vandet fra ledningsnettet fortsat anvendes til toiletskyl m.v. I det sidste tilfælde må det overvejes, hvorledes særligt følsomme forbrugergrupper eller forsyningsenheder (plejehjem, sygehuse, daginstitutioner etc.) skal klare sig under det midlertidige stop for at bruge vandet til drikkevand. Det skal pointeres, at etablering af nødvandforsyning ikke er sundhedsmæssigt uproblematisk, og dette bør inddrages i overvejelserne, før det besluttes at nedlægge forbud mod anvendelse af vandet fra anlægget. I bilag 13 er de forskellige muligheder for nødvandforsyning kort beskrevet sammen med en angivelse af tekniske og sundhedsmæssige problemer forbundet hermed. Med fordel kan der på forhånd udarbejdes en lokal beredskabsplan for nødvandforsyning som omtalt i Danske Vandværkers Forenings vejledning nr. 7 1993.

7.4.4. Reaktion på længere sigt

Dette afsnit indeholder Miljøstyrelsens anbefalinger med hensyn til valg af afhjælpende foranstaltninger i tilfælde, hvor der er konstateret et indhold af et stof, der ikke tidligere er fundet i en boring eller et højere indhold i forhold til tidligere. I vidt omfang er det op til vandværket, hvordan der skal reageres, når der findes uønskede stoffer i en boring, idet der ikke er fastsat lovgivningsmæssige krav til kvaliteten af det vand, der anvendes til drikkevandsproduktion, men kun til det færdige drikkevand, jf. nærmere ovenfor i afsnit 7.1.

I afsnit 7.4.4.1 inddeles stofferne i tre grupper, som bør behandles på hver sin måde, og i afsnit 7.4.4.2 beskrives for hver gruppe, hvilket reaktionsmønster der anbefales.

7.4.4.1. Inddeling i stofgrupper

For at nuancere beslutningstagningen er det hensigtsmæssigt at opdele stofferne i tre grupper. Eksempler på stoffer i de 3 grupper er givet i bilag 14.

Gruppe 1

Gruppe 1 omfatter stoffer, der antages at udgøre en særlig risiko for sundheden, f.eks. fordi de er kræftfremkaldende.

Ved placeringen af stoffer i gruppe 1 er der taget hensyn til forsigtighedsprincippet, dvs. at f.eks. også stoffer, hvor der foreligger en mistanke - men ikke et bevis - for en alvorlig effekt, f.eks. kræftfremkaldende effekt, er medtaget.

Gruppe 2

Gruppe 2 omfatter stoffer, som er uønskede i drikkevand, og/eller hvis tilstedeværelse normalt skyldes menneskelig aktivitet, men som ikke antages at have så alvorlige effekter, at de bør placeres i gruppe 1.

Gruppe 3

Gruppe 3 omfatter de (naturligt forekommende) stoffer, som ikke placeres i gruppe 1 eller 2.

Forskel mellem gruppe 2 og 3

Forskellen mellem gruppe 2 og gruppe 3 beror til dels på kilden. "Naturlige forureninger" (gruppe 3) kan ikke fjernes fra grundvandsmagasinet. For stoffer, der skyldes menneskelig aktivitet, kan det - i hvert fald på længere sigt - lade sig gøre at fjerne kilden. Dersom et stofs forekomst skyldes en menneskeskabt forurening, er der desuden nærliggende risiko for, at der også er andre typer af forureninger, som blot endnu ikke er konstateret. Brugen af vandet bliver dermed mere risikabel, og der skal derfor udvises større forsigtighed. Endvidere kan det ikke forudses, om koncentrationen vil stige væsentligt i fremtiden, hvorimod der ved de naturskabte forekomster kan forventes et relativt mindre udsving i koncentrationerne.

Liste i bilag 14

De mest relevante stoffer i gruppe 1, 2 og 3 er oplistet i bilag 14. Da der hele tiden kommer ny viden, både om kemiske stoffers forekomst i grundvandet og om stoffernes farlige egenskaber, vil Miljøstyrelsen løbende vurdere, om der bør ske ændringer i bilaget, og i givet fald udsende meddelelse herom til de berørte myndigheder.

Visse af stofferne i bilaget kan i nogle tilfælde skyldes menneskelig aktivitet, mens forekomsten i andre tilfælde er naturbetinget. Disse stoffer er - medmindre de hører til gruppe 1 - placeret i gruppe 2 eller 3 ud fra Miljøstyrelsens vurdering af, hvorvidt målsætningen, om at de ikke bør forekomme i drikkevand, bør gælde for dem eller ej.

Nitrat er medtaget i gruppe 2, idet forekomst af nitrat i koncentrationer, der udgør et problem i drikkevandssammenhæng, skyldes menneskelig aktivitet.

7.4.4.2. Valg af afhjælpende foranstaltninger

Overordnede målsætninger

I redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 4 1994 om Danmarks grundvand og drikkevand er det anført, at den danske miljøpolitik er baseret på forebyggelse og indsats ved kilden. Dette indebærer, at de danske grundvandsressourcer skal sikres mod yderligere forurening, og at den forebyggende indsats over for grundvandsforureningen skal prioriteres højere end en efterfølgende rensning af forurenet grundvand.

Det er i forlængelse heraf en målsætning, at vandforsyningen i Danmark skal baseres på uforurenet grundvand, og at fortynding af grundvand forurenet med miljøfremmede stoffer med henblik på at overholde drikkevandskravene undgås.

Bedst mulig drikkevandskvalitet skal tilstræbes

Vandbehandling og opblanding kun permanente løsninger for gruppe 3-stoffer

Med denne overordnede strategi for øje skal der naturligvis altid stræbes efter at opnå den bedst mulige drikkevandskvalitet i det konkrete tilfælde. For andre stoffer end gruppe 3-stofferne betyder det, at valg af vandbehandling eller opblanding som afhjælpende foranstaltning ikke bør anses for permanente løsninger. De skal dække perioden, indtil grundvandskvaliteten er blevet så god, at disse foranstaltninger ikke længere er nødvendige, eller der er opstået mulighed for at skaffe bedre vand andetsteds fra. For stoffer placeret i gruppe 3, som omfatter de naturligt forekommende stoffer, hvor kilden ikke kan fjernes, kan man ikke anlægge ovenstående betragtninger.

Prioritering af tilgængelige vandressourcer

Generelt bør vand, der udelukkende indeholder stoffer placeret i gruppe 3, foretrækkes. Hvis det er nødvendigt at anvende vand, der - ud over stoffer i gruppe 3 - også indeholder stoffer i gruppe 2 eller 1, bør vand, der ikke indeholder stoffer i gruppe 1, foretrækkes. Det er dog altid nødvendigt at foretage en konkret vurdering af, hvordan den bedste drikkevandskvalitet opnås i det enkelte tilfælde.

Bemærkninger til de enkelte grupper

I det følgende gives der for hver af stofgrupperne mere specifikke bemærkninger vedrørende de momenter, der bør indgå i overvejelserne vedrørende valg af afhjælpende foranstaltninger. Da vand udelukkende med indhold af gruppe 3-stoffer er at foretrække, og herefter vand udelukkende med gruppe 2 (og 3)-stoffer, vil bemærkningerne vedrørende gruppe 3 blive anført først, herefter gruppe 2 og sidst gruppe 1.

I gennemgangen forudsættes det, at det pågældende vandforsyningsanlæg skal bevares. Ved alvorlige problemer, som kræver iværksættelse af udgiftskrævende foranstaltninger, bør det dog altid overvejes, om en bedre løsning ville være tilslutning til et andet vandværk.

Gruppe 3

For stoffer placeret i gruppe 3 er der ikke grund til at overveje afhjælpende foranstaltninger, medmindre den højst tilladelige grænseværdi (eller en eventuel vejledende værdi) ikke kan overholdes i drikkevandet, eller indholdet viser en stigende tendens, således at der er fare for, at ovennævnte værdier vil blive overskredet. En stigning i indholdet af f.eks. klorid, sulfat og ammoniak kan også indikere en forurening og bør følges ved kontrol af flere parametre i gruppe 3 og andre relevante stoffer.

Det er ikke muligt for gruppe 3-stofferne at anvise en generel strategi for valg af afhjælpende foranstaltning i de tilfælde, hvor en sådan er påkrævet. For flere af stofferne er der tradition for at vælge en bestemt vandbehandling, men det endelige valg må afhænge af de konkrete omstændigheder.

Gruppe 2

Udtagning af boringen

Hvis der er fundet indhold af et stof fra gruppe 2.2 og 2.3, bør det overvejes, om det umiddelbart er muligt helt eller delvist at udtage den pågældende boring af produktion f.eks. ved at øge indvindingen fra andre boringer på kildepladsen. Det samme gælder, hvis der er fundet stoffer i gruppe 2.1 i koncentrationer, der væsentligt overstiger de niveauer, der må forventes i uforurenet grundvand (disse niveauer er anført i bilag 14).

Hvis der ikke umiddelbart er mulighed for at erstatte vandet med indhold af stoffer i gruppe 2 med vand, der kun indeholder gruppe 3-stoffer (og gruppe 2.1-stoffer i naturlige niveauer), behøver andre tiltag kun overvejes, hvis koncentrationen i vandet fra boringen viser en stigende tendens eller overskrider den højst tilladelige grænseværdi for drikkevand.

Det bør i så fald undersøges, om der kan skaffes egnet erstatningsvand, f.eks. ved en ny boring. Hvis dette er tilfældet, bør den forurenede boring udtages af produktion eller kun i mindre omfang anvendes til drikkevandsproduktion. Det bør i så fald altid overvejes, om der bør foretages afværgepumpning, jf. ovenfor afsnit 7.4.2. Ved egnet erstatningsvand forstås primært vand udelukkende med indhold af gruppe 3-stoffer, men eventuelt kan også vand med indhold af gruppe 2-stoffer komme på tale, hvis det samlet set kan medføre en forbedret drikkevandskvalitet.

Fortsætte som hidtil

Hvis det ikke er muligt at skaffe egnet erstatningsvand, afhænger reaktionen af, om den højst tilladelige grænseværdi for stoffet er overskredet i drikkevandet. Er dette ikke tilfældet, kan der fortsættes som hidtil.

Opblanding foretrækkes frem for speciel vandbehandling

Kun hvis den højst tilladelige grænseværdi er overskredet i drikkevandet, og der ikke kan skaffes tilstrækkeligt egnet vand til, at en opblanding kan reducere koncentrationen i drikkevandet til under grænseværdien, bør egnet, speciel vandbehandling overvejes, indtil resultaterne af den forebyggende indsats er slået igennem.

Nitrat

For nitrat gør særlige forhold sig gældende. Hvis der i boringen påvises nitrat over den vejledende grænseværdi på 25 mg/l, eller der konstateres en stigende tendens, og det ikke er muligt at sætte effektivt ind over for forureningskilderne, bør det overvejes, om det er muligt at udtage den pågældende boring af produktion. Hvis det ikke er muligt, bør det tilstræbes, f.eks. gennem opblanding, at koncentrationen i drikkevandet overholder den vejledende værdi eller overskrider denne mindst muligt.

Hvis den højst tilladelige grænseværdi på 50 mg/l ikke - ej heller ved opblanding - kan overholdes i drikkevandet, bør der etableres en ny boring. Som en sidste mulighed kan man overveje egnet speciel vandbehandling, men det skal bemærkes, at fjernelse af nitrat medfører en dybtgående ændring af vandkvaliteten med hensyn til indhold af andre salte og derfor vil nødvendiggøre en efterfølgende justering af vandkvaliteten.

Gruppe 1

Udtagning af boringen

Stofferne i gruppe 1 er af en sådan karakter, at de i princippet ikke bør findes i drikkevand. Hvis der konstateres et gruppe 1-stof i en boring, bør det derfor under alle omstændigheder undersøges, om boringen kan udtages af produktion, enten ved at øge indvindingen fra eksisterende boringer eller ved at etablere en ny, hvor der kan forventes en bedre kvalitet.

Det skal dog bemærkes, at de højst tilladelige grænseværdier for stofferne i gruppe 1 er fastsat således, at risikoen ved at drikke vand med et indhold under disse værdier anses for at være meget lille, også når det indtages over en livstidsperiode, selv om risikoen selvfølgelig øges, jo længere tid man udsættes for det pågældende stof.

Grænseværdien overskredet

Hvis grænseværdien overskrides i drikkevandet, og der ikke er nogen mulighed for at erstatte vandet med vand af bedre kvalitet, må der etableres egnet speciel vandbehandling, indtil resultaterne af den forebyggende indsats er slået igennem.

Grænseværdien ikke overskredet

Hvis grænseværdien er overholdt i drikkevandet, og der ikke kan findes egnet erstatningsvand, vil Miljøstyrelsen derimod ikke generelt anbefale at etablere speciel vandbehandling, idet fordelene ved behandlingen ofte ikke vil overstige ulemperne i disse tilfælde. En speciel vandbehandling medfører, at en række tiltag af kontrolmæssig, teknisk og personalemæssig art til stadighed skal være opfyldt, for at man kan have en tilstrækkelig sikkerhed for, at behandlingen virker efter hensigten. Under alle omstændigheder bør alle fordele og ulemper indgå i overvejelserne af, om speciel vandbehandling bør indføres.

Tilstedeværelsen af stoffet i drikkevandet kan i de tilfælde, hvor der ikke etableres behandling, accepteres, indtil indsatsen mod forureningskilden (-kilderne) har medført, at vandet i boringen atter er rent, eller at der kan skaffes bedre vand andetsteds fra.

Anvendelse af så lidt vand fra boringen som muligt

Hvis det besluttes fortsat at anvende vand med indhold af et gruppe 1-stof uden at indføre egnet speciel vandbehandling, bør der under alle omstændigheder anvendes så lidt vand som muligt til drikkevandsproduktion fra den forurenede boring, dvs. at i det omfang, der er egnede erstatningsmuligheder, bør disse anvendes. Det er vigtigt at foretage en analyse af pumpestrategien for at sikre en minimal spredning af forureningen. Det bør desuden med jævne mellemrum vurderes, om der nu er mulighed for at skaffe bedre vand, således at boringen kan udtages.

7.5. Konsekvenser for den fremtidige kontrol

Kontrol af det fundne stof

Fund af et stof, som ikke tidligere er konstateret i en boring, eller fund af uventet høje koncentrationer bør føre til intensivering af kontrollen for det pågældende stof i boringen og i drikkevandet. Det kan desuden give anledning til undersøgelser for andre stoffer i den samme boring, herunder f.eks. nedbrydningsprodukter af det fundne stof, eller få betydning for kontrollen med andre boringer i nærheden jf. også afsnit 7.3.2.

Kontrol med andre stoffer

I kapitel 4 med bilag er der for en lang række kilder angivet, hvilke stoffer der kan give anledning til en grundvandsforurening. Disse oplysninger kan indgå i vurderingen af årsagen til forureningen, og dermed om der er behov for at inddrage yderligere parametre i analyserne. Det er ikke muligt generelt at fastlægge, med hvilken hyppighed de udvidede analyser bør foretages, da det afhænger af forureningstyper og koncentrationer.

Vurdering af udviklingstendenser

Hvis analyseresultaterne ikke giver anledning til umiddelbar reaktion, er det af stor vigtighed, at resultaterne ikke blot arkiveres, men indgår i en vurdering af eventuelle udviklingstendenser i grundvandskvaliteten. Der kan f.eks. foretages en grafisk afbildning af de målte koncentrationer f.eks. i form af tidsserier.

7.5.1. Nedsættelse af hyppigheden

Naturligt forekommende stoffer i grundvandet

Når 3 på hinanden følgende prøver af grundvand med års mellemrum har vist, at indholdene af et stof, der er naturligt forekommende i grundvandet, er væsentlig lavere end kravene til grundvandskvaliteten eller er konstante og lavere end kravene, kan kontrollen med dette stof nedsættes. Hvor sjældent kontrollen kan foretages uden samtidigt at blive betydningsløs vil bl.a. afhænge af, om vandindvindingen i området har nået en steady state situation og alene udviser de naturlige årsvariationer. Hvis grundvandspotentialerne i området følges ved løbende pejlinger, og målingerne udviser konstante niveauer, vil det være rimeligt at reducere hyppigheden for de naturligt forekommende stoffer fra 1/3 til 1/2 af den normale kontrolhyppighed eller hvert 6. til 10. år.

Hvis indholdene er i nærheden af kravværdierne og ikke udviser stigende tendens, fortsættes kontrollen hvert 3. år.

Forureninger i grundvandet

Er årsagen til forureningsindholdet i grundvandet en enkelt kilde, som er fjernet, må det først sikres, at effekten heraf også har vist sig i de kontrolanalyser, der foretages. Den tid, der kan gå, inden det nedsivende grundvand under og omkring den fjernede forureningskilde er blevet nedbrudt og/eller udskiftet med rent grundvand, kan være meget vanskelig at forudse. I heldigste tilfælde kan der gå nogle få år, men der kan også gå 20-60 år eller mere, hvis hele jorden mellem kilden og grundvandet er blevet forurenet med et ikke nedbrydeligt stof. Større spild kan, selv om de fjernes hurtigt, efterlade varierende lommer med f.eks opløsningsmidler, som kan afgives til grundvandet med megen ujævn fordeling og indhold. Undertiden kan der optræde meget høje indhold af forureningen efterfulgt af perioder med lave indhold selv lang tid efter spildet. Det er derfor i sådanne situationer nødvendigt at fortsætte prøveudtagning og måling i flere år. Men hvis indholdet i grundvandet er væsentligt under de gældende krav, vil det være rimeligt at starte med at halvere frekvensen af prøveudtagningen. Efter nogle år kan frekvensen igen nedsættes.

I de fleste tilfælde er årsagen til, at et stof er medtaget i boringskontrollen, ikke tilstedeværelsen af en enkelt konkret forureningskilde i oplandet. Her bør manglende fund af stoffet normalt ikke medføre, at frekvensen nedsættes, eller at stoffet udgår af boringskontrollen, medmindre der tillige fremkommer andre oplysninger, der sandsynliggør, at der ikke er risiko for forurening af boringen med det pågældende stof.

8. Referencer

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985 af lov om vandforsyning som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987, lov nr. 192 af 29. marts 1989, lov nr. 358 af 6. juni 1991, lov nr. 388 af 20. maj 1992 og lov nr. 402 af 14. juni 1995.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 1984. Kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1990. Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1992. Sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 1995. Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser.

Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 4 1994. Danmarks grundvand og drikkevand.

Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 2 1995. Udnyttelse og rensning af forurenet grundvand.

Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 6 1995. Klassificering af grundvandsressourcen.

Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 8 1995. Metoder til udpegning af indvindingsoplande.

Danske Vandværkers Forening, vejledning nr. 7 1993. Beredskabsplaner - ved pludselige forureningsbetingede kildepladslukninger.

Lærebog om Vandforsyning. Teknisk Forlag. Forventes trykt sommeren 1997.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 9 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 9

Pesticider med tilhørende metabolitter

Bilag 9-1

Pesticider med tilhørende metabolitter

Grp

Aktivt stof

Metabolitter

H

2,4,5-T

2,4,5-trichlorphenol

2,4-dichlorresorcinol

2,5-dichlorpenol

2-chlorresorcinol

3,5-dichlorcatechol

4-chlorcatechol

Chlorbutenolide

Chlorsuccinat

Dichlormuconat

Succinat syre

H

2,4-D

2,4-dichloranisol

2,4-dichlorphenol

2-hydroxy-4-chlorphenoxyeddike syre

3-hydroxy-2,4-dichlorphenoxyeddikesyre

4-hydroxy-2,3-dichlorphenoxyeddikesyre

4-hydroxy-2,5-dichlorphenoxyeddikesyre

4-hydroxy-2-chlorphenoxyeddike syre

5-hydroxy-2,4-dichlorphenoxyeddikesyre

6-hydroxy-2,4-dichlorphenoxyeddikesyre

H

alachlor

2,6-diethylanilin

I

aldicarb

Aldicarb alcohol sulfone

Aldicarb amine sulfone

Aldicarb sulfone

Aldicarb sulfone oxime

Aldicarb svovloxid nitril

Aldicarb svovloxid oxime

Aldicarb svovloxid

H

asulam

p-aminobenzosvovlsyre

H

atrazin

2-chlor-4-amino-6-isopropylamino-s-triazin

2-chlor-4-ethylamino-6-amino-1,3,5-triazin

Desethylatrazin

Desisopropylatrazhin

Diaminochlortriazin

Hydroxyatrazin

I

azinphos-methyl

Anthranilat syre

Azinphos-methyl oxygen analog

Benzazimid

Bis-(benzazimid-N-methyl) sulfid

Desmethyl azinphos-methyl

Hydroxymethyl benzazimid

Mercaptomethyl benzazimid

Mercaptomethyl benzazimid sulfid

Methyl benzazimid svovl syre

Methylsulfinyl-methyl-benzazimid

F

benomyl

2-aminobenzimidazol

Benzonitril

Butyl isocyanat

Carbendazim

Methoxycarbonylurea

Methyl-2-benzimidazol carbamat

H

bentazon

6-(3-isopropyl-2,1,1,3 benzot-hiadiazin-4-one-2,2-dioxid)

O-B-glucopyranosid

Hydroxybentazon

H

bromophenoxim

3,5-dibromo-4-hydroxybenzoat syre

F

captan

4-cyclohexene-1,2-dicarboximid

Hydrochlorat syre

Kuldioxid

Svovl

Tetrahydrophthalimid

Thiophosgene

Trithiocarbamat

I

carbaryl

Kuldioxid

Naphtol

F

carbendazim

2-aminobenzimidazol

H

carbetamid

Anilin

I

carbofuran

3-hydroxycarbamat

H

chloridazon/pyrazon

5-amino-4-chlorpyridazin-3(2H)-one

a-hydroxy-cis-muconat syre

Acetaldehyd

Pyridazinone

Pyrone-2-carboxyl syre

Pyruvat syre

V

chlormequat-chlorid

Cholin chlorid

I

chlorphenamidin

4-chlor-o-toluidin

Des methylchlorphenamidin

N-formyl-4-chlor-o-toluidin

H

chlorsulfuron

2,4-dihydroxy-6-methyl-

1,3,5-triazin

2-amino-4-methoxy-6-methyl-1,3,5-triazin

2-chlorbenzensulfonamid

2-chlorphenylsulfonylurea

H

chlorthiamid

Dichlobenil

Dichlorbenzamid

JD

dazomet

Formaldehyd

Hydrogensulfid

Methyl(methylaminoethyl) dithiocarbamat

syre

Methylamine

Methylisothiocyanid

I

DDT

DDA

DDD

DDE

Dicofol

I

diazinon

2-isopropyl-6-methyl-4-pyrimidinon

H

dicamba

3,6-dichlorphenol

Dichlorphenole carbon syre

H

dichlobenil

2,6-dichlorbenzamid

2,6-dichlorbenzoat syre

H

dichlorprop

2,4-dichlorphenol

3,5-dichlorcatechol

I

dichlorvos

Dichloreddike syre

Dichlorethanol

Ethyl dichloracetat

I

dieldrin

Aldrin dicarboxysyre

Aldrin diol

Photodieldrin diol

Photodieldrin keton

I

dimethoat

O,O-dimethyl-phosphat

O,O-dimethyl-phosphordithioat

O,O-dimethyl-phosphorthioat

Phosphorthioat

H

dinoseb

Aromatic amine

Nitroaromate

H

dinoterb

Aromatic amine

Nitroaromater

H

diuron

3,4-dichloranilin

4-chlorbenzonitril

Anilins

Benzonitril

Chlorbenzen

H

DNOC

2-methyl-4,6-diaminophenol

Aromatic amine

Nitroaromater

I

endosulfan

Chlorinated cyclenes

Chlorbenzen

Endosulfan ether

Hexachlorcyclopentadiene

V

ethephon

Chlor ioner

Ethylen

Phosphor syre

H

ethofumesat

2-hydroxy og 2-oxo derivater

Methansvovl syre

I

fenvalerat

3-(4-chlorphenyl)-isovalerat syre

3-phenoxy-benzoat syre

C02

Thiocyanat

H

fluazifop-butyl

Fluazifop

fluazifop-P-butyl m

H

glyphosat

Aminomethylphosphor syre

Formaldehyd

Glysine

Methylphosphor syre

Sarcosin

H

ioxynil

Hydroxybenzoat syre

H

isoproturon

4-isopropylanilin

p-isopropylanilin

I

lindan

Chlorid cyclohexenes

Chlorphenoles

H

linuron

3,4-dichloranilin

3-(3,4-dichlorphenyl)methylurea

I

malathion

Malaoxon

Diethylfumerat

Diethyl thiomalat

O,O-dimethylphosphordithioat syre

Malathiondisyre

Malathionmonosyre

H

maleinhydrazid

Fumar syre

Malein syre

Succinat syre

F

mancozeb

Ethylenthiouram disulfid

Ethylenthiouram monosulfid

Ethylenthiourea

F

maneb

Ethylenediamine

Ethylenethiuram disulfid

Ethylenethiuram monosulfid

Ethylenthiourea

Oxal syre

H

MCPA

2-hydroxymethyl-4-chlorphenoxyeddike syre

4-(4-chlor-2-methylphenoxy) butan syre

4-chlor-2-methylphenol

4-chlor-o-cresol

5-chlorsalicyl syre

o-cresol

p-chlorphenol

H

mechlorprop

2,4-dichlorphenol

2,4-dichlorprop

2-hydroxymethyl-4-chlorphenoxypropion

syre

4-chlor-2-methylphenol

H

mechlorprop-P

4-chlor-2-methylphenol

F

metalaxyl

2,6-dimethylanilin

JD

metam-Na

Methylisothiocyanid

H

metamitron

3-methyl-6-phenyl-1,2,4-triazin-5

(4H)-one

Desamino-metamitron

H

methabenzthiazuron

1-hydroxymethyl-3-methyl-3-(benzothiazol-2-yl)urea

3-methyl-3-(benzothiazol-2-yl)urea

I

methomyl

Eddike syre

Dichlormethylamine

Methansvovl syre

Methomyl oxime

I

methoxychlor

4,4-Dichlorbenzophenone

H

metoxuron

1-chlor-p-aminophenole

3-chlor-4-methyl-methoxyanilin

H

monuron

2-benzoxazolinon

Carbanilide

Fenuron

N,N-diphenylurea

H

monuron

p-chloranilin

H

natriumchlorat

NaCl

Natriumhypoklorit

Natriumklorit

F

oxycarboxin

2-(2-hydroxyethylsulfonyl)eddike syre

2-(vinylsulfonyl)acetanilide

Aminophenol

Ammoniak

Nitrat

Nitrit

I

parathion

4-nitrophenol

Aminoparathion

Diethyl phosphat

p-nitrophenol

Paraoxon

H

pendimethalin

Aromatic amine

Nitroaromate

H

phenmedipham

M-aminophenol

Methyl N-(3-hydroxyphenyl)carbamat

I

pirimicarb

2-amino-5,6-dimethyl-4-hydroxypyrimidin

2-dimethylamino-5,6-dimethyl-4-

hydroxypyrimidin

2-dimethylamino-6-hydroxymethyl-5-

methyl-4-hydroxypyrimidin

2-methylamino-5,6-dimethyl-4-

dimethyl-4-hydroxypyrimidin

F

prochloraz

Trichlorphenol

H

propachlor

Anilin

N-isopropylanilin

F

propiconazol

1,2,4-triazol

F

quintozen

Bis-methyltetrachlorbenzen

Methylthiopentachlorbenzen

Pentachloranilin

Pentachlorbenzen

Pentachlorphenyl

H

simazin

2-chlor-4-ethylamino-6-amino-

1,3,5-triazin

Hydroxysimazin

H

TCA

Chloroform

CO

CO2

Hydroclorat syre

H

terbuthylazin

2-chlor-4-ethylamino-6-amino-

1,3,5-triazin

Desethylterbuthylazin

Hydroxyterbuthylazin

F

thiram

Dimethylamine salt

Dimethyldithiocarbamat syre

Tetramethylthiourea

Tetramethylthiuram disulfid

Tetramethylthiuram monosulfid

H

tri-allat

Acetaldehyd

Acetone

Acryl syre

Dialkylamine

Diallat

Svovloxid

F

triadimefon

Triadimenol

F

triadimenol

Triadimefon

I

trichlorfon

Desmethyltrichlorfon

Dichlorvos

H

trifluralin

Aromatic amine

Dealkyltrifluralin

Nitroaromate

F

zineb

Ethylenthiourea

Bilag 9-2

Metabolitter fra pesticider

Metabolitter

Aktivt stof

1,2,4-triazol

propiconazol

1-chlor-p-aminophenol

metoxuron

1-hydroxymethyl-3-methyl-3-(benzothiazol-2-yl)urea

methabenzthiazuron

2,4,5-trichlorphenol

2,4,5-T

2,4-dichloranisol

2,4-D

2,4-dichlorresorcinol

2,4,5-T

2,4-dichlorphenol

2,4-D

dichlorprop

mechlorprop

2,4-dichlorprop

mechlorprop

2,4-dihydroxy-6-methyl-1,3,5-triazin

chlorsulfuron

2,5-dichlorphenol

2,4,5-T

2,6-dichlorbenzamid

dichlobenil

2,6-dichlorbenzoat syre

dichlobenil

2,6-diethylanilin

alachlor

metalaxyl

2-(2-hydroxyethylsulfonyl)eddikesyre

oxycarboxin

2-(vinylsulfonyl) acetanilide

oxycarboxin

2-amino-4-melhoxy-6-methyl-l,3,5-triazin

chlorsulfuron

2-amino-5,6-dimethyl-4-hydroxypyrimidin

pirimicarb

2-aminobenzimidazol

benomyl

carbendazim

2-benzoxazolinon

monuron

2-chlor-4-ethylamino-6-amino-1,3,5-triazin

atrazin

simazin

terbuthylazin

2-chlor-4-amino-6-isopropylamino-s-triazin

atrazin

2-chlorbenzensulfonamid

chlorsulfuron

2-chlorphenylsulfonylurea

chlorsulfuron

2-chlorresorcinol

2,4,5-T

2-dimethylamino-5,6-dimethyl-4-hydroxypyrimidin

pirimicarb

2-dimethylamino-6-hydroxymethyl-5-methyl-4-hydroxypyrimidin

pirimicarb

2-hydroxy og 2-oxo derivater

ethofumesat

2-hydroxy-4-chlorphenoxyeddike syre

2,4-D

2-hydroxymethyl-4-chlorphenoxyeddike syre

MCPA

2-hydroxymethyl-4-chlorphenoxypropion syre

mechlorprop

2-isopropyl-6-methyl-4-pyrimidinon

diazinon

2-methyl-4,6-diaminophenol

DNOC

2-methylamino-5,6-dimethyl-4-dimethyl-4-hydroxypyrimidin 3,4-dichloranilin

pirimicarb

diuron

linuron

3,5-dibromo-4-hydroxybenzoat syre

bromophenoxim

3,5-dichlorcatechol

dichlorprop

3,6-dichlorphenol

2,4,5-T

dicamba

3-(3,4-dichlorphenyl)methylurea

linuron

3-(4-chlorphenyl)-isovaleoat syre

fenvalerat

3-chlor-4-methyl-methoxyanilin

metoxuron

3-hydroxy-2,4-dichlorphenoxyeddike syre

2,4-D

3-hydroxycarbamat

cabofuran

3-methyl-3-(benzothiazol-2-yl)urea

methabenzthiazuron

3-methyl-6-phenyl-l,2,4-triazin-5(4H)-one

metamitron

3-phenoxy-benzoat syre

fenvalerat

4,4-Dichlorbenzophenon

methoxychlor

4-(4-chlor-2-methylphenoxy) butan syre

MCPA

4-chlor-2-methylphenol

MCPA

mechlorprop

4-chlor-2-methylphenol

mechlorpro-P

4-chlor-o-cresol

MCPA

4-chlor-o-toluidin

chlorphenamidin

4-chlorbenzonitril

diuron

4-chlorcatechol

2,4,5-T

4-cyclohexen-1,2-dicarboximid

captan

4-hydroxy-2,3-dichlorphenoxyeddike syre

2,4-D

4-hydroxy-2,5-dichlorphenoxyeddike syre

2,4-D

4-hydroxy-2-chlorphenoxyeddike syre

2,4-D

4-isopropylanilin

isoproturon

4-nitrophenol

parathion

5-amino-4-chlorpyridazin-3(2H)-one

chloridazon/pyrazon

5-chlorsalicyl syre

MCPA

5-hydroxy-2,4-dichlorphenoxyeddike syre

2,4-D

6-(3-isopropyl 2,1,1,3-benzothiadiaz-4-one-2,2-dioxide)-O-B-gulcopyranoside

bentazon

6-hydroxy-2,4-dichlorphenoxyeddike syre

2,4-D

a-hydroxy-cis-muconat syre

chloridazon/pyrazon

Acetaldehyd

chloridazon/pyrazon

tri-allat

eddike syre

methomyl

Acetone

tri-allat

Acryl syre

tri-allat

Aldicarb alcohol sulfon

aldicarb

Aldicarb amin sulfon

aldicarb

Aldicarb sulfon

aldicarb

Aldicarb sulfon oxime

aldicarb

Aldicarb svovloxid nitril

aldicarb

Aldicarb svovloxid oxime

aldicarb

Aldicarb svovloxid

aldicarb

Aldrin dicarboxyl syre

dieldrin

Aldrin diol

dieldrin

Aminomethylphosphor syre

glyphosat

Aminoparathion

parathion

Aminophenol

oxycarboxin

Ammoniak

oxycarboxin

anilin

Carbetamid

propachlor

diuron

Anthranilic syre

azinphos-methyl

Aromatic amin

dinoseb

dinoterb

DNOC

pendimethalin

trifluralin

Azinphos-methyl oxygen analog

azinphos-methyl

Benzazimid

azinphos-methyl

Benzonitrile

benomyl

diuron

Bis-(benzazimid-N-methyl) sulfid

azinphos-methyl

Bis-methyltetrachlorbenzen

quintozen

Butyl isocyanat

benomyl

Carbanilides

monuron

Carbendazim

benomyl

Chlorerede cyclohexener

lindan

Chlorid ioner

ethephon

Chlorerede cyclener

endosulfan

Chlorbenzener

diuron

endosulfan

Chlorbutenolide

2,4,5-T

Chloroform

TCA

Chlorphenoles

lindan

Chlorsuccinat

2,4,5-T

Cholin chlorid

chlormequat-chlorid

CO

TCA

DDA

DDT

DDD

DDT

DDE

DDT

Dealkyltrifluralin

trifluralin

Des methylchlorphenamidin

chlorphenamidin

Desamino-metamitron

metamitron

Desethylatrazin

atrazin

Desethylterbuthylazin

terbuthylazin

Desisopropylatrazin

atrazin

Desmethyl azinphos-methyl

azinphos-methyl

Desmethyltrichlorfon

trichlorfon

Dialkylamin

tri-allat

Diallat

tri-allat

Diaminochlortriazin

atrazin

Dichlorbenil

chlorthiamid

Dichlorbenzamid

chlorthiamid

Dichloreddike syre

dichlorvos

Dichlorethanol

dichlorvos

Dichlormethylamin

methomyl

Dichlormuconat

2,4,5-T

Dichlorphenole carbon syre

dicamba

Dichlorvos

trichlorfon

Dicofol

DDT

Diethyl phosphat

parathion

Diethyl thiomalat

malathion

Diethylfumerat

malathion

Dimethylamin salt

thiram

Dimethyldithiocarbamid syre

thiram

Endosulfan ether

endosulfan

Ethyl dichloracetat

dichlorvos

Ethylen

ethephon

Ethylendiamin

maneb

Ethylenthiuram disulfid

maneb

Ethylenthiuram monosulfid

maneb

Ethylenthiouram disulfid

mancozeb

Ethylenthiouram monosulfid

mancozeb

Ethylenthiourea (ETU)

mancozeb

maneb

zineb

Fenuron

monuron

Fluazifop

fluazifop-butyl

fluazifop-P-butyl m

fluazifop-butyl

Formaldehyd

dazomet

glyphosat

fumar syre

maleinhydrazid

Glysin

glyphosat

Hexachlorcyclopentadien

endosulfan

Hydrochlorid syre

captan

TCA

Hydrogensulfid

dazomet

Hydroxyatrazin

atrazin

Hydroxybentazon

bentazon

Hydroxybenzoat syre

ioxynil

Hydroxymethyl benzazimid

azinphos-methyl

Hydroxysimazin

simazin

Hydroxyterbuthylazin

terbuthylazin

Kuldioxid

captan

carbaryl

M-aminophenol

phenmedipham

Malaoxon

malathion

Malathiondisyre

malathion

Malathionmonosyre

malathion

Malein syre

maleinhydrazid

Mercaptomethyl benzazimid

azinphos-methyl

Mercaptomethyl benzazimid sulfid

azinphos-methyl

Methansvovl syre

ethofumesat

Methansvovl syre

methomyl

Methomyl oxime

methomyl

Methoxycarbonylurea

benomyl

Methyl benzazimid svovl syre

azinphos-methyl

Methyl N-(3 hydroxyphenyl)carbamat

phenmedipham

Methyl(methylaminoethyl)dithiocarbamat syre

dazomet

Methyl-2-benzimidazol carbamat

benomyl

Methylamin

dazomet

Methylisothiocyanid

dazomet

metam-Na

Methylphosphor syre

glyphosat

Methylsulfinyl-methyl-benzazimid

azinphos-methyl

Methylthiopentachlorbenzen

quintozen

N,N-diphenylureas

monuron

N-formyl-4-chlor-o-toluidin

chlorphenamidin

N-isopropylanilin

propachlor

NaCl

natriumchlorat

Naphtol

carbaryl

Natriumhypoklorit

natriumchlorat

Natriumklorit

natriumchlorat

Nitrat

oxycarboxin

Nitrit

oxycarboxin

Nitroaromate

dinoseb

dinoterb

DNOC

pendimethalin

trifluralin

O,O-dimethyl-phosphat

dimethoat

O,O-dimethyl-phosphordithioat

dimethoat

O,O-dimethyl-phosphorthioat

dimethoat

O,O-dimethylphosphordithioat syre

malathion

o-cresol

MCPA

Oxal syre

maneb

p-aminobenzosvovl syre

asulam

p-chloranilin

monuron

p-chlorphenol

MCPA

p-isopropylanilin

isoproturon

p-nitrophenol

parathion

Paraoxon

parathion

Pentachloranilin

quintozen

Pentachlorbenzen

quintozen

Pentachlorphenyl

quintozen

Phosphor syre

ethephon

Phosphorthioat

dimethoat

Photodieldrin diol

dieldrin

Photodieldrin keton

dieldrin

Pyridazinon

chloridazon/pyrazon

Pyron-2-carboxyl syre

chloridazon/pyrazon

Pyruvat syre

chloridazon/pyrazon

Sarcosin

glyphosat

Succinat syre

2,4,5-T

maleinhydrazid

Svovl

cantan

Svovloxid

tri-allat

Tetrahydrophthalimid

captan

Tetramethylthiourea

thiram

Tetramethylthiuram disulfid

thiram

Tetramethylthiuram monosulfid

thiram

Thiocyanat

fenvalerat

Thiophosgen

captan

Triadimefon

triadimenol

Triadimenol

triadimefon

Trichlorphenol

prochloraz

Trithiocarbamat

captan

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 10 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 10

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 10 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 10

Boringers indretning

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 10 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 10

Boringers indretning

10.1. Boringens konstruktion

Almindelige vandindvindingsboringer udføres i dag hovedsageligt som skylleboringer, men det er ikke mange år siden, at tørboringen var den almindeligste boringstype.

Indirekte skylleboring

Ved den almindeligste skylleboremetode til vandforsyning, den indirekte eller omvendte skylleboring, anvendes hule roterende stænger med et boreværktøj for enden, der løsner eller knuser materialet i boringens bund. Med boremudder (eller vand) bæres det løsnede materiale op gennem borestængerne og sedimenteres i et bassin på jordoverfladen. Ved mindre boringer pumpes boremudderet op, mens det i større boringer bæres op med luft ("lufthæveboringer"), der pumpes ned gennem rør på siden af borerøret og frigives i borerøret og lige over boreværktøjet.

Direkte skylleboring

Ved den til vandforsyningsboringer mindre anvendte direkte skylleboring pumpes boremudderet ned gennem de hule borestænger til borekronen og bærer herfra det løsnede materiale op til overfladen uden om borestammen. Metoden er mindre egnet til store vandforsyningsboringer.

Boremudderet skal stabilisere borehullet, kunne bære det løsnede materiale op til jordoverfladen og skal samtidigt kunne danne en lavpermeabel kage på indersiden af borehullet, således at boremudderet ikke tabes eller fortyndes med grundvand.

Trykluftboring

En særlig form for skylleboring er trykluftboring, down-the-hole-hammer, der anvender luft som bæremiddel og i øvrigt fungerer som en stor tryklufthammer. Boremetoden anvendes især i hårde bjergarter som kalksten, sandsten og granit, men kan også anvendes i løse materialer.

Tørboring (slagboring)

Tørboremetoden, også kaldet slagboremetoden, har været meget anvendt til vandforsyningsboringer frem til engang i 1970'erne. Ved tørboring drives et borerør af stål ned i jorden, mens bjergarten inden i borerøret fjernes med en såkaldt sandspand. Under borearbejdet anvendes forskellige værktøjer, mejsler, til at løsne eller knuse sten, kalk, hårdt ler etc.

Hulsneglboring

Boringer med hule borestænger med udvendigt sneglegevind anvendes kun lidt til etablering af vandforsyningsboringer.

Boringsudbygning med stål

En typisk ældre tørboring blev normalt udbygget med et filter af slidset jernrør med kobbernet uden om, af slidset udboret egetræ eller senere af rustfrit stål, placeret for enden af et forerør af stål eller eventuelt af eternit. Uden om filteret og forerøret blev der kastet filtergrus i boringen, og det lejrede sig omkring filteret. Ofte, men lang fra altid, blev der kastet lerkugler og/eller bentonit ned i boringen over filtergruset for at forsegle filteret fra de overliggende jordlag. Herefter blev boringen uden om forerøret fyldt op med det tidligere opborede materiale. I nyere boringer er de øverste dele fyldt op med lerkugler, betonit eller beton, for at forhindre direkte nedsivning langs borerøret.

Boringsudbygning med PVC

Fra omkring 1960 er der sket et markant skifte i boringsudbygningen. Brøndborerne gik over til at anvende forerør af PVC, der kunne limes sammen, og hurtigt begyndte brøndborerne selv at slidse filtrene.

I dag udbygges næsten alle boringer med filter- og forerør af PVC. Der anvendes dog stadig filtre af rustfrit stål i stærkt vandførende magasiner, og hvor der ønskes en høj ydelse.

Filtergrus bringes normalt til det ønskede niveau gennem slanger, således at der ikke sker opblanding med andet materiale, og filterkonstruktionen afsluttes med betonit og cement, der også bringes ned til den ønskede dybde gennem slanger. I nyere boringer forsegles borehullet ikke kun over filteret, men også mellem grundvandsmagasiner og ved jordoverfladen.

Boringr uden filter eller kun med slidserør

Boringer i hårde bjergarter som granit, gnejs eller kalksten udbygges normalt ikke med filtre, men etableres normalt med forerør fra den faste bjergart og op. I visse tilfælde, især i nyere boringer, placeres dog et slidserør eller filter i kalken, for at forhindre sammenfald af boringen.

Renpumpning

For at forbedre en ny borings ydelse og i øvrigt sikre, at boringen producerer vand uden suspenderet materiale og rester fra borearbejdet, renpumpes en ny boring.

Pumpetyper

Vandværksboringer udstyres normalt med en dykpumpe af rustfrit stål, der normalt er placeret i en rimelig dybde under grundvandsspejlet eller umiddelbart over filtret. En række ældre boringer er udstyret med hævertledninger eller borerørspumper.

Prøvepumpning

Når boringen er færdig, gennemføres en prøvepumpning, der demonstrerer boringens ydeevne. Prøvepumpningen kan vare fra under ét døgn til flere måneder. I prøvepumpningsperioden bør der ske en løbende kontrol af kvaliteten af det oppumpede vand.

10.2. Materialernes indflydelse på vandkvaliteten

I forbindelse med udførelsen af vandforsyningsboringer bliver der anvendt en del miljøfremmede stoffer, som kan påvirke analyseresultaterne. Nedenfor uddybes, hvilke materialer og hvilke kemikalier der anvendes og har været anvendt i boringer, og hvilke effekter stofferne kan have på grundvandskvaliteten.

10.2.1. Materialer anvendt ved ældre boringer

Olie- og fedtrester og snavset vand

Ældre vandforsyningsboringer blev næsten udelukkende udført som tørboringer og udbygget med jernrør. Forurening i forbindelse med denne type boringer er begrænset til olie- og fedtrester fra borerørsgevind, maskine og stålwire, forurening fra det anvendte vand samt forurening fra eventuelt anvendte sprængstoffer.

10.2.2. Materialer anvendt ved nyere boringer

Smøremidler

I dag bliver de fleste vandforsyningsboringer udført som skylleboringer, og det boreudstyr, der anvendes, smøres med olie og fedt, der uundgåeligt vil havne i boringerne. Det må imidlertid forventes, at langt det meste af disse smøremidler bliver bragt med op under selve borearbejdet og ved den senere renpumpning.

Boremudder

Boremudder består af vand med en række tilsætningsstoffer med forskellige virkninger. Tilsætningsstofferne består især af bariumsulfat, bentonit, organiske polymerer og natriumchlorid (køkkensalt).

Bariumsulfat

Bariumsulfat forøger vægtfylden og sikrer dermed at borehullet bliver stabiliseret og at boremudderet kan bære det løsnede materiale. Bariumsulfat anses normalt for tungtopløseligt, men der vil dog kunne opløses flere hundrede :g barium pr. liter i dansk grundvand.

Betonit

Bentonit er en særlig lertype, der gør boremudderet mere tyktflydende. Bentonit anvendes dels til at bære det løsnede bjergartsmateriale, dels til at lukke for vandtransport fra borehul til omgivende bjergarter.

Bentonit anvendes endvidere til forsegling af boringer, dels over filter, dels mellem grundvandsmagasiner.

Bentonit er en kraftig ionbytter og kan derfor ændre boringsvandets kemiske sammensætning. Denne effekt aftager, når bentonitten er mættet med calciumioner, og for almindelige vandværksboringer må effekten anses for at være uden betydning, men i overvågningsboringer og andre boringer, der ikke pumpes kontinuert eller jævnligt, kan ionbytningen have betydning for vandets kemiske sammensætning.

Organiske polymerer

Organiske polymerer, der gør boremudderet tyktflydende, er en substitut for eller et supplement til bentonit. De hyppigst anvendte polymerer er CMC-polymerer (natrium carboxymethyl cellulose).

De organiske polymerer har flere fordele frem for bentonit. Således bliver filterkagen på borehullets yderside tyndere og tillader derfor en større transport af boremudder mellem borestænger og omgivende bjergarter. De organiske polymerer er vandopløselige og bliver derfor fjernet ved den efterfølgende renpumpning af boringen.

Det afhænger helt af valget af organiske polymere stoffer, om det organiske stof er nedbrydeligt for mikroorganismer, og om det derfor kan tjene som vækstmiddel for bakterier i perioden, indtil stoffet er udskyllet af boringen.

Natriumhydroxid og detergenter

Natriumhydroxid (kaustisk soda) anvendes for at kontrollere pH-værdien i boremudderet. Natriumhydroxid kan, ligesom detergenter, modvirke gener fra fedt, plastisk ler eller smeltevandsler under borearbejde.

Brandslukningsskum

Ved anvendelse af trykluftsboreudstyr tilsættes brandslukningsskum ved boring med stor diameter. Det giver en kraftig forøgelse af bæreevnen.

Løsning af lerpartikler

Boringer, der er udført som skylleboring med bentonit i skyllevandet, boringer der er filtersat i lerholdigt sand, og ældre boringer med forringet ydeevne bliver ofte tilsat en blanding af natriumhypochlorit og natriumhexametafosfat for at forbedre boringens kapacitet. Stofferne løsner lerpartiklerne, som herefter kan pumpes væk ved renpumpning.

Syring

Under drift af vandindvindingsboringer bliver der langsomt afsat belægninger af kalk, okker og mangan i filterslidser og filtergrus. Især kalk og dolomit fjernes normalt ved syring med teknisk saltsyre, der imidlertid kan indeholde visse tungmetaller som forurening, og disse udvaskes kun langsomt af bjergarten. Hvis syring anvendes i filtre af metal, kan det medføre korrosion og opløsning af forskellige metalioner. Syring anvendes i øvrigt i boringer i kalk for at forbedre sprækkernes vandføring.

Desinfektion

Nye og i visse tilfælde også ældre boringer desinficeres normalt med natriumhypochlorit for at fjerne bakteriekim, der måtte være tilført under borearbejdet eller i anden sammenhæng.

10.2.3. Materialer anvendt i boringerne

Borerør

Borerør består hovedsagelig af stål, men i nyere boreudstyr kendes også boreudstyr af aluminiumslegeringer.

Forerør

Forerør består normalt af PVC eller stål. En mindre del af nyere forerør er udført af PEH (high density polyethylene), mens en mindre mængde ældre forerør er udført af eternit.

Filtre

Filtre består normalt af et opslidset rør af PVC. Filtre af rustfrit stål er opbygget af en kantet tråd, der er viklet omkring et antal langsgående stålstave. Tidligere, før rustfrit stål og PVC blev almindeligt anvendt, blev filtre udført af egetræ, af kobberrør eller af fortinnet kobbervæv.

Stigrør

Stigrør, hvorigennem grundvandet transporteres op fra pumpen, er oftest flexible rør af PEL (low density polyethylene) og PEM (medium density polyethylene) eller af rustfrit stål, der sikrer, at dykpumpen let kan tages op. Tidligere er der også anvendt stigrør af galvaniseret jern.

Når grundvandsprøverne udtages, sker det igennem en prøvehane på afgangen fra pumperøret. Materialerne kan være messing, forkromet messing eller plast.

10.2.4. Beskrivelse af de anvendte materialer

Jernrør

Jernrør vil kunne afgive mindre mængder jern i områder med iltholdigt grundvand, samtidigt med at røret tærer. Galvaniserede rør afgiver løbende sin galvanisering med indhold af zink, bly og cadmium, og i iltholdigt vand vil galvaniseringen være opløst i løbet af et par år eller hurtigere afhængigt af vandets pH. De indhold af bly og cadmium, der kan afgives, afhænger af galvaniseringens indhold af bly og cadmium samt den tid, vandet er i kontakt med materialet.

Kobber

Kobberfiltre vil kunne afgive mindre mængder kobber til grundvandet, især til grundvand med lav pH-værdi, dvs. under 6,5 og grundvand med hårdhed over 15?dH.

Egetræ

Egetræ nedbrydes i iltholdigt grundvand, men det har formentlig kun varig betydning for vandets kvalitet.

Eternit

Eternit anses for at være stabilt som forerør uden væsentlig afgivelse af stoffer til grundvandet, såfremt grundvandet ikke er kalkaggressivt. Eternit er kun anvendt i få boringer.

PVC

PVC-rør er meget stabile og afgiver kun ubetydelige mængder organiske stof i begyndelsen, hvis der er installeret DS-godkendte rør. Da PVC er stabiliseret med op til 2 % blyforbindelser, vil der kunne afgives bly til vandet. Blyafgivelsen sker især fra nye rør. Afgivelsen aftager betydeligt i løbet af den første måned for derefter at være nede på under 1 µg/l i vand, der har været i flere døgns kontakt.

PEH

PEH-rør, der opfylder kravene til at opnå DS-godkendelse, afgiver meget lidt organisk stof til drikkevandet og må anses for at være det materiale, der giver den mindste effekt på grundvandets kvalitet. PEH er endnu kun lidt anvendt.

PEL og PEM

Også PEL- og PEM-rør, der opfylder kravene til at opnå DS-godkendelse, afgiver små mængder organisk stof til drikkevandet, generelt en smule mere end PEH-rør, men effekten på vandets kvalitet er minimal.

Lim

Lim anvendes til sammenlimning af PVC-forerør og i præfabrikerede filtre med pålimet grus. Lim til PVC-rør kan indeholde opløsningsmidler, f.eks. toluen, der kan blive udvasket i grundvandet.

Rustfrit stål

Selv om rustfrit stål anses for meget korrosionsbestandigt og kun bidrager meget lidt til metalafgivelse i grundvandet, kan visse typer rustfrit stål dog afgive små mængder nikkel. Der har hidtil ikke været stillet krav til maksimal nikkelafgivelse fra pumper i drikkevandsforsyningen, og der foreligger derfor ikke information om mulig afgivelse af nikkel fra pumperne. Ved anvendelse af rustfrit stål har grundvandets indhold af klorid stor effekt på holdbarheden og dermed også på metalafgivelsen. Kloridindhold over 150 mg/l i grundvandet kan nødvendiggøre anvendelsen af særlige legeringer af rustfrit stål.

Frostsikringsmidler i pumpemotorer

Dykpumperne i kontakt med grundvandet er vandsmurte og fri for olie. Nye pumpemotorer tilsættes frostsikringsmidlet propylenglycol samt korrosionsinhibitorer. Denne væske vil efterhånden afgives til det oppumpede grundvand og i starten give et mindre tilskud til vandets indhold af letomsætteligt organisk stof. Det er ikke undersøgt, om dette organiske stof kan påvirke grundvandets kimtal.

10.3. Vandværksboringernes egnethed til at indgå i den landsdækkende grundvandsovervågning

Ikke alle boringer er egnede

For at kunne gennemføre en detaljeret beskrivelse af de grundvandskemiske forhold i landet skal der udpeges et forholdsvis stort antal vandindvindingsboringer, der kan indgå i den landsdækkende overvågning af grundvandets kvalitet. Det er imidlertid langt fra alle vandindvindingsboringer, der er egnede til at indgå i den landsdækkende overvågning, idet der må stilles en række krav til de boringer, der skal danne grundlag for en forståelse af de grundvandskemiske forhold.

Minimumskrav til boringerne

For de boringer, der skal indgå i den landsdækkende grundvandsovervågning, kræves som minimum

at filterets placering er kendt,

at der kun er sat filter i ét grundvandsmagasin,

at der ikke er påvist lækage fra terræn,

at der ikke er påvist afsmitning fra materialer i boringen,

at der er installeret aftapningsmulighed for prøvetagning.

Ideelle boringer

De boringer, der vil være ideelle til at indgå i den landsdækkende grundvandsovervågning, er boringer, om hvilke det yderligere gælder

at der findes oplysning om jordlag, helst geologisk beskrevne,

at boringens udbygning

at der ikke sker sammenblanding af to vandtyper,

at boringen har et DGU-nummer.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 11 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 11

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 11 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 11

Anvendeligheden af samleparametre til forureningsanalyser

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 11 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 11

Anvendeligheden af samleparametre til forurenings-

analyser

Anvendeligheden af samleparametre ved kendte og ukendte forureninger

I kontrollen af vandkvaliteten på vandværkerne indgår en blanding af samleparametre og specifikke stoffer. De anvendte samleparametre kan være

VOC og NVOC

VOX og AOX

Detergenter

Mineralolier

I det nedenstående afsnit gives der en nærmere omtale af, hvornår disse samleparametre med fordel kan anvendes.

VOC og NVOC

VOC og NVOC måler det samlede indhold af flygtige (VOC) og ikke flygtige (NVOC) organiske stoffer som indhold af kulstof. Tilstedeværelse af VOC vil kunne indikere tilstedeværelse af flygtige opløsningsmidler som acetone, metanol og æter, men også klorerede opløsningsmidler og disses nedbrydningsprodukter. Også naturligt forekommende metanindhold i grundvandet vil kunne indgå i VOC-målingen. Målingen kan derfor kun sige noget om tilstedeværelse af mulige kemikalieforureninger, hvis man på forhånd har kontrolleret, at vandet ikke indeholder metan. Når VOC indgår i den løbende kontrol med boringsvandet, bør man være opmærksom på en mulig grundvandsforurening, hvis indholdet stiger 0,2 mg/l, og man i øvrigt er sikker på, at laboratoriets målemetode og målekvalitet er uændret fra gang til gang.

NVOC-indholdene i grundvandet vil stamme fra den omgivende jord og fra punkt-, linie- og fladekilder. Grundvandet indeholder fra de naturlige processer i jorden og fra jordlagene en vis mængde ikke flygtigt organisk stof NVOC. Normale indhold i grundvandet er 1-3 mg C/l, og mange grundvandsområder har indhold på 1-2 mg C/l. Med dette baggrundsindhold er det kun muligt at skelne forureninger med organisk stof på et forholdsvist højt forureningsniveau af størrelsesorden 0,5 mg/l, når grundvandets naturlige indhold allerede er kendt. Metoden for NVOC er derfor især egnet til at få et groft skøn over mulig tilgang af større mængder forureninger og til at følge den naturlige udvikling i grundvandets kvalitet.

VOX og AOX

VOX og AOX måler de flygtige (VOX) og de på kul adsorberbare (AOX) organiske halogenforbindelser. Under målingen omdannes de organiske halogenforbindelser sig til klorid, bromid og jodid. Det er derfor vigtigt, at laboratoriet, der udfører analysen, sikrer, at grundvandets eget indhold af bromid og især af klorid er fjernet, således at der ikke opstår falske positive resultater af denne årsag.

VOX vil måle det samlede indhold af flygtige, organiske klorforbindelser såsom vinylklorid og andre nedbrydningsprodukter af klorerede opløsningsmidler samt en større eller mindre del af de øvrige flygtige, klorerede opløsningsmidler: dichlormethan, chloroform, tetrachlorkulstof, trichlor- og tetrachlorethylen, klorbenzener, freonforbindelser o.a. Indhold på 1-2 µg/l kan bestemmes.

AOX måler en væsentlig del af de flygtige, organiske klorerede opløsningsmidler samt den del af de ikke flygtige, organiske klorforbindelser, der kan adsorberes på kullene. Dette indebærer, at der af vinylklorid og andre nedbrydningsprodukter af de ovenfor nævnte klorerede opløsningsmidler medbestemmes 50-90 % af indholdet. Af de mindre flygtige klorforbindelser som klorfenoler, klorholdige pesticider og PCB medbestemmes 80-100 %. Metoden kan bestemme 1-3 µg/1.

I forhold til kravværdierne for de enkelte organiske klorforbindelser som klorholdige pesticider, vinylklorid og klorerede opløsningsmidler har AOX og VOX ikke tilstrækkelig lav detektionsgrænse. Men parametrene har sin styrke ved at summere de organiske halogenforbindelser og kan derved både sikre bestemmelse af ikke gaskromatograferbare stoffer og andre ukendte stoffer, som ikke indgår i det generelle måleprogram for klorerede opløsningsmidler.

Detergenter

Overfladeaktive stoffer, der indeholder organiske sulfonsyrer eller sulfater, og som reagerer med methylenblåt, betegnes anionaktive detergenter.

Der har været diskussion, om metoden er helt specifik for disse stoffer, og om at grundvandets indhold af humus kan give falske positive resultater. Der eksisterer imidlertid en række resultater fra grundvandsovervågningen, hvor indholdet af detergenter ikke er måleligt, selv om der er et væsentligt indhold af organisk stof målt som NVOC. Ligeledes er der ingen sammenhæng mellem de målte indhold af organisk stof og indholdet af detergenter. Derfor er der en stor sandsynlighed for, at metoden kunne være tilstrækkelig specifik til formålet: at følge indholdet af detergenter i grundvandet. Men det har ved den senest foretagne interkalibrering vist sig, at laboratorierne opnår meget forskellige resultater og har vanskeligheder med at finde de korrekte indhold på niveauer mellem 3 og 10 µg/l. Der er behov for et metodeudviklingsarbejde for detergenter på lavt niveau, og analyser for detergenter bør derfor indtil videre anvendes som screeningsanalyser for at kontrollere, om indholdet af anionaktive detergenter er højere end 10 µg/l.

Mineralolier

Når mineralolier har været karakteriseret som en samleparameter, har det været, fordi mineralolierne har en opbygning af kulstof og brint, som medfører, at en bestemt analyseteknik, infrarød spektrometri, har kunnet summere indholdet af kulbrinter og ved en sammenligning med bestemte olieblandinger har kunnet give et samlet indhold af mineralolier. Ingen anden teknik har kunnet bestemme olieindholdet i så lave koncentrationer, ned til 1 µg/l, som denne metode, der praktiseres på nogle danske laboratorier. Metoden medtager også de ikke gaskromatograferbare olier, især smøreolier. Metoden synes derfor særlig egnet til kontrol af begyndende olieforureninger, som netop boringskontrollen skulle registrere. Hvis der er konstateret indhold af aromater, vil det være rimeligt at supplere kontrollen med mineralolier for at konstatere, om der er en større mængde kulbrinter til stede end de allerede påviste aromater.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 12 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 12

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 12 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 12

Oversigt over krav til analysekvaliteten i boringskontrol

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 12 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 12

Oversigt over krav til analysekvaliteten i boringskontrol

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 12 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 12

Skema 1

Boringskontrol på vandværker

Parameter*

Normal forekommende værdi*

Maximal total standardafvigelse*

ST max

i måleområdet (3-15) x ST max

Analysekvalitet* kvalitetsklasse

Analysemetode*

Ledningsevne (mS/m)

10-200

1,5

1

Tørstof

(mg/l)

50-1500

10

2

DS 204:1980

Parameter*

mg/l

Normal forekommende værdi*

Maximal total standardafvigelse*

ST max

i måleområdet (3-15) x ST max

Analysekvalitet* kvalitetsklasse

Analysemetode*

Svovlbrinte

(S--)

< 0,05-10

0,015

2

DS 278:1976

Ilt (O2)

< 0,1-5

0,03

2

DS 2205:1990

Aggressiv kuldioxid (CO2)

< 5-50

2

DS 236:1977

Iltforbrug med kaliumpermanganat (KMnO4)

4-20

1

3

DS 275:1984

Ikke flygtigt organisk kulstof, NVOC (C)

1-5

0,15

2

SM 5310 C prEN 1484**

* Definitioner er givet i bilag 12 skema 5.

** CEN standardforslaget er tæt på færdiggørelse. Den færdige standard udsendes som en DS-standard med det angivne EN-nummer.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 12 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 12

Skema 2

Boringskontrol på vandværker

Parameter*

mg/l

Normal forekommende værdi*

Maximal total standardafvigelse*

ST max

i måleområdet (3-15) x ST max

Analysekvalitet* kvalitetsklasse

Analysemetode*

Hydrogencarbonat (HCO3)

20-450

2

1

DS 253:1977

Klorid (Cl)

15-400

1,5

1

Sulfat (SO4)

< 1-500

1,5

1

Fluorid (F)

0,1-3

0,03

2

Calcium (Ca)

5-200

1

Magnesium (Mg)

2-30

0,3

2

Natrium (Na)

10-250

0,3

1

Kalium (K)

1-30

0,06

1

Parameter*

mg/l

Normal forekommende værdi*

Maximal total standardafvigelse*

ST max

i måleområdet (3-15) x ST max

Analysekvalitet* kvalitetsklasse

Analysemetode*

Ammonium (NH4)

0,05-5

0,003

2

Nitrit (NO2)

< 0,01-0,2

0,003

2

Nitrat (NO3)

1-100

0,3

1

Ortho fosfatfosfor (P)

0,01-0,5

0,003

2

**

Total fosfor (P)

0,01-0,8

0,003

2

DS 292:1985**

* Definitioner er givet i bilag 12 skema 5.

** For at opnå tilstrækkelig sikre resultater på det lave niveau skal de retningslinier, som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder, følges.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 12 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 12

Skema 3

Boringskontrol på vandværker

Parameter*

µg/l

Normal forekommende værdi*

Maximal total standardafvigelse*

ST max

i måleområdet (3-15) x ST max

Analysekvalitet* kvalitetsklasse

Analysemetode*

Aluminium

< 1-10.000

0,03

2

Arsen

< 0,1-30

0,015

2

Barium

10-750

0,3

2

Bly

< 0,1-30

0,015

2

Bor

10-1000

3

2

Bromid

10-500

3

2

Cadmium

< 0,005-1

0,0015

2

Chrom

< 0,04-10

0,01

2

Jern, total

20-20.000

3

2

Kobber

< 0,1-50

0,015

2

Kviksølv

< 0,005-0,1

0,00015

2

Mangan

20-1000

1,5

2

Molybdæn

0,2-20

0,05

2

Nikkel

< 0,1-100

0,015

2

Selen

< 0,1-1

0,03

2

Vanadium

< 0,3-1,2

0,15

2

Zink

< 0,5-500

0,15

2

* Definitioner er givet i bilag 12 skema 5.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 12 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 12

Skema 4

Boringskontrol på vandværker

Parameter*

µg/l

Normal forekommende værdi*

Maximal total standardafvigelse*

ST max

i måleområdet (3-15) x ST max

Analysekvalitet* kvalitetsklasse

Analysemetode*

Pesticider

< 0,01-0,1

0,003

2

Klorerede opløsningsmidler

< 0,1-3

0,03

2

Vinylchlorid

< 0,03

0,01

2

Benzen

< 0,1-2

0,03

2

Aromater generelt

< 0,1-3

0,03

2

Total mineralolie

< 1

0,3

2

DS 209 mod.

Klorfenoler

< 0,01-0,05

0,003

2

Fenoler

< 0,05-0,1

0,015

2

AOX

< 3-5

1

2

* Definitioner er givet i bilag 12 skema 5.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 12 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 12

Skema 5

Definitioner

Parameter

Angiver et stof eller en egenskab i det medium (vand, jord, slam og lign), der ønskes målt.

Normal forekommende værdi

Variationsområde for den angive parameter i det pågældende medie i Danmark.

Maximal total standardafvigelse ST max

Den højst tilladte totale standardafvigelse i måleområdet (3-15) x ST max for kontrolprøver i den interne kvalitetskontrol. Den totale standardafvigelse beregnes som angivet nedenfor.

Total standardafvigelse ST

Estimatet for et laboratoriums totale standardafvigelse ST bestemmes i den interne kvalitetskontrol ud fra resultaterne af et antal kontrolprøvepar. Estimatet for ST bestemmes på følgende måde

ST2 = SW2 + Sb2

SW er estimatet for standardafvigelsen inden for serien og bestemmes ved

SW2 = (d12 + d22 + d32 + ..d102 ... + dn2)/2 x n

hvor d1, d2 ...d10 ..dn er differensen mellem de enkelte prøvepars resultater af i alt n kontrolprøvepar (i alt 2 n enkeltprøver)

Sb er estimatet for standardafvigelsen svarende til variationen mellem serierne og bestemmes ved

Sb2 = ((m1-mv)2 + (m2-mv)2 + (m3-mv)2 + ..(m10-mv)2 + ..(-mn-m v)2)/(n-1)-1/2 sw2

hvor m1, m2, m3 ..m10 ..mn er middelværdierne af de enkelte prøvepar og hvor mv er middelværdien af i alt 2n analyseresultater

Den tilsvarende relative totale standardafvigelse CT bestemmes som

CT = ST X 100/mv

I beregningen af estimatet for ST indgår analyseresultater foretaget af samtlige laboranter, der udfører sådanne målinger udført på samtlige apparater, der anvendes ved målingen. Almindeligvis beregnes estimatet for ST for hver 20 kontrolprøvepar og estimatet sammenlignes med den angivne værdi for ST max i måleområdet (3-15) x ST max eller med kravene til den relative totale standardafvigelse for kontrolprøver med indhold større end 15 x ST max. Indtil der er indsamlet tilstrækkeligt datamateriale, kan estimatet for ST beregnes for 10 kontrolprøvepar, og dette estimat sammenlignes med de i parentes angivne kravværdier for den relative totale standardafvigelse for kontrolprøver med indhold over 15 x ST max.

Kontrolprøver

Som kontrolprøver kan anvendes naturlige prøver med kendt/certificeret indhold (referencematerialer). Kontrolprøver kan også fremstilles som homogene vandige opløsninger af analyserene kemikalier med veldefineret sammensætning i vand af tilstrækkelig renhed tilsat stoffer, som er i de naturlige vandprøver og som vides at influere på resultatet. Kontrolprøverne skal være prøver med et sporbart indhold med lang holdbarhed og skal så vidt muligt være de samme prøver fra gang til gang over et længere tidsrum. Blindprøver kan i visse tilfælde anvendes til kontrol af ST max, men det må for hver parameter kontrolleres, om der opnås de samme resultater med blindprøver som med prøver, der indeholder (3-15) x ST max. Hvis der ikke opnås overensstemmende resultater, må der ud over blindprøven analyseres en kontrolprøve med indhold på (3-15) x ST max.

Kontrolprøvernes middelværdi mv bestemmes for hver 20 undersøgte kontrolprøvepar. Indtil der er tilstrækkeligt datamateriale, kan middelværdien af 10 kontrolprøvepar anvendes.

Analysekvalitet

Intern kvalittskontrol

Kravene til analysekvaliteten indebærer, at der i enhver prøveserie skal indgå en eller flere kontrolprøver. Kontrolprøverne skal vælges på rimelige niveauer i forhold til de vandprøver, der analyseres, og omfatte koncentrationsniveauer på (3-15) x ST max samt koncentrationer omkring de niveauer, laboratorierne ofte måler i miljøprøverne. Kontrolprøverne analyseres som ægte dobbeltprøver og kan i det laveste område evt. være en dobbeltblind prøve (se ovenfor).

Værdierne af de analyserede kontrolprøver indtastes løbende i et kvalitetskontrolprogram med X/R kort og med mulighed for at beregne kontrolprøvernes middelværdi og totale standardafvigelse.

Kvalitetsklasser

Kravene til analysekvalitet er forskellig alt efter, hvilke formål resultaterne af miljøkontrollen skal anvendes til og afhængig af de muligheder, laboratorierne har til rådighed i form af egnede metoder og analyseudstyr. Kravene er inddelt i 3 kvalitetsklasser defineret ved krav til den totale standardafvigelse og ved krav til middelværdiens (mv) afvigelse fra den fastlagte kontrolværdi i den interne kvalitetskontrol. I præstationsprøvningen er der alene stillet krav til afvigelsen mellem laboratoriernes analyseresultat og den fastlagte værdi for den enkelte prøve (ofte betegnet nominel værdi). Der er for hvert af kravene anført to værdier, heraf den ene i parentes. Værdierne uden parentes er krav, der skal kunne opfyldes senest 3 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Indtil da accepteres værdierne i parentes.

Kvalitetsklasse 1

Intern kvalitetskontrol

Den totale standardafvigelse for prøver med indhold > 15 x ST max ved 20 (evt. 10) kontrolprøvepar udgør maximalt 3 % (5 %) af kontrolværdien eller for indhold < 15 x ST max den angivne værdi for ST max i bilag 12. For prøver med indhold omkring 15 x ST max anvendes den største af de to beregnede værdier for ST.

Middelværdier af kontrolprøverne skal kunne genfindes inden for +/- 2 % af kontrolmaterialets korrekte indhold.

Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 10 % (15 %) fra nominel værdi eller 3 x ST max. Den største værdi af de to krav anvendes.

Kvalitetsklasse 2

Intern kvalitetskontrol

Den totale standardafvigelse for prøver med indhold > 15 x ST max ved 20 (evt. 10) kontrolprøvepar udgør maximalt 5 % (7 %) af kontrolværdien eller for indhold < 15 x ST max den angivne værdi for ST max i bilag 12. For prøver med indhold omkring 15 x ST max anvendes den største af de to beregnede værdier for ST.

Middelværdier af kontrolprøverne skal kunne genfindes inden for +/- 2 % (+/- 5 %) af kontrolmaterialets korrekte indhold.

Ekstern kvalitetskontrol

Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 20 % (25 %) fra nominel værdi eller 4 x ST max. Den største værdi af de to krav anvendes.

Kvalitetsklasse 3

Intern kvalitetskontrol

Den totale standardafvigelse for prøver med indhold > 15 x ST max ved 20 (evt. 10) kontrolprøvepar udgør maximalt 7 % (10 %) af kontrolværdien eller for indhold < 15 x ST max den angivne værdi for ST max i bilag 12. For prøver med indhold omkring 15 x ST max anvendes den største af de to beregnede værdier for ST.

Middelværdier af kontrolprøverne skal kunne genfindes inden for +/- 5 % af kontrolmaterialets korrekte indhold.

Ekstern kvalitetskontrol

Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 30 % fra nominel værdi eller 5 x STmax. Den største værdi af de to krav anvendes.

Analysemetoder

En række parametre, der måles i miljøet, udtrykker bestemte egenskaber, som er bestemt af den valgte metode. Sådanne parametre skal måles ved den i skema 1-4 i bilag 12 angivne metode. For øvrige parametre kan der anvendes en egnet metode, der opfylder kvalitetskravene i de enkelte kategoriklasser.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 13 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 13

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 13 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 13

Nødvandforsyning

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 13 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 13

Nødvandforsyning

Nødvandforsyning, jf. afsnit 7.3.4, reaktion på kort sigt

Mulighederne for hurtigt at fremskaffe rent erstatningsvand i akutte situationer kan resuméres således

Forbindelse til andet vandværk (vandforsyningsområder) ved åbning af eksisterende ventiler. Kommuner vælger i stadigt højere grad at indlægge ventiler (shunts) mellem forskellige vandværkers ledningssystemer - netop for at have muligheden for erstatningsvand i baghånden.

Mulige problemer/bemærkninger

1) Åbne ventiler mellem to forsyningsområder indebærer mulighed for spredning af såvel kemisk som mikrobiel forurening. Sådanne ventiler bør normalt holdes lukkede.

Åbning af ventiler kan medføre pludselige trykstød og i værste fald medføre ledningsbrud. Ventilerne må derfor være udformet, så der kan ske glidende åbning.

2. Forbindelse af to vandværker ved udlægning af midlertidige rørledninger, evt. med bistand fra det kommunale eller det regionale beredskab. Midlertidige ledningssystemer etableres som regel fra rør, der er opmagasineret hos offentlige myndigheder eller hos private firmaer.

Mulige problemer/bemærkninger

1) Opmagasinerede rør er ofte overfladebehandlet med forskellige antikorrosive midler, herunder fedtstoffer tilsat forskellige kemiske stoffer. Kemiske stoffer af denne type vil ofte slå ud ved screeningsanalyse af drikkevandet. Selv om sådanne stoffer generelt ikke er ønskelige i drikkevandet, kan det være nødvendigt at se bort fra dem efter en samlet afvejning i den konkrete situation.

2) Udlægning af ledningssystemer på jordoverfladen vides at kunne give anledning til voldsom mikrobiel vækst som følge af (en ofte hurtig og betydelig) opvarmning efter direkte påvirkning af sollys (er set ved større lejrarrangementer), men især fordi de udlagte ledninger er af materialer (gummi), der kan afgive uacceptabelt store mængder organisk stof til drikkevandet.

3) Rør og fittings kan fryse (frostsprænges), hvis temperaturen kommer under frysepunktet på den kolde årstid.

4) Pludselige trykændringer i ledningssystemer kan medføre ledningsbrud.

3. Udkørsel af vand i vandvogne.

Mulige problemer/bemærkninger

1) Vandvogne skal være ordentligt rengjorte og desinficerede før anvendelse.

2) På den kolde årstid kan det være umuligt at køre vand ud, fordi det fryser i beholdere og slanger m.v.

Anvendes vandvogne over flere dage, bør der fra starten være fastlagt en desinfektionsrutine efter aftale med det lokale tilsyn fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen eller Embedslægeinstitutionen.

4. Ved Nabohjælp i situationer, hvor der er tale om forurening af ganske små vandforsyningsanlæg med få forbrugere.

Mulige problemer/bemærkninger

1) Kvaliteten af erstatningsvandet vil i landområder hyppigt ikke leve op til kravene.

2) Rådgivning vedrørende

(a) beholdere til opbevaring af drikkevand,

(b) desinfektion og

(c) daglige øserutiner

fås hos Miljø- og Levnedsmiddelcentrene og hos embedslægerne.

Endelig kan der også være mulighed for at inddrage eksisterende nødvandforsyningsanlæg på skoler eller andre institutioner.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 14 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 14

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 14 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 14

Gruppeinddeling af stoffer

1. Indledning - Oversigt

Denne vejledning handler om vandværkernes boringskontrol, dvs. kontrollen med kvaliteten af vandet i hver enkelt af vandværkets boringer. Vejledningen retter sig primært til kommuner og vandværker.

Hensigten med boringskontrollen er at kontrollere, om vandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. Af hensyn til drikkevandskvaliteten er det vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt at kunne konstatere en grundvandsforurening og sidenhen at kunne følge, om iværksatte tiltag har en effekt på kvaliteten af vandet i boringerne.

Lovgivningen

I kapitel 2 beskrives de lovgivningsmæssige forhold, herunder forholdet til andre vejledninger fra Miljøstyrelsen.

Indvindingsopland og forureningskilder

Boringskontrollens omfang skal - særligt for så vidt angår organiske mikroforureninger, herunder pesticider - fastlægges efter, hvad der skønnes relevant ud fra de mulige forureningskilder, der kan være i vandværkets indvindingsopland. Det er således nødvendigt at kende vandværkets indvindingsopland og de mulige forureningskilder inden for dette.

I kapitel 3 behandles kort forskellige metoder til at fastlægge indvindingsoplande. I kapitel 4 gives en generel beskrivelse af en række forskellige anlæg og aktiviteter og den forurening af grundvandet, som de kan give anledning til.

Boringen

I kapitel 5 behandles selve boringen og de forhold, man skal være opmærksom på i den forbindelse.

Prøveudtagningsstrategi

I kapitel 6 gives Miljøstyrelsens vejledning vedrørende kontrol- og prøveudtagningsstrategi, herunder både valg af parametre og måleniveau, valg af laboratorium og forholdene omkring selve prøveudtagningen og analyserne.

Reaktion på måleresultater

I kapitel 7 behandles spørgsmål vedrørende opfølgningen på resultaterne af boringskontrollen.

Oversigt

Nedenfor gives en skematisk oversigt over beslutningerne vedrørende boringskontrol med henvisning til vejledningens kapitler.

Forureningskortlægning

Fastlæggelse af indvindings-

opland (kap. 3)

9

Kortlægning af forureningskilder

i indvindingsoplandet (kap. 4)

Forhold vedr. boringen (kap. 5)

9

Tilrettelæggelse og udførelse af boringskontrollen (kap. 6)

Fastlæggelse af parametre

og måleniveau (6.1 og 6.2)

Prøveudtagning og analyse,

valg af laboratorium (6.3 og 6.4)

9

Bedømmelse af og valg af reaktion på måleresultaterne (kap. 7)

2. Lovgivningsmæssige forhold

2.1. Lovgivningen på området

Hjemmel for boringskontrollen

Boringskontrollen er en del af den regelmæssige kontrol med vandkvaliteten i vandforsyningsanlæg efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Reglerne om den regelmæssige kontrol har hjemmel i lov om vandforsyning (vandforsyningsloven) § 60. Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed.

Boringskontrollens omfang

Ifølge bekendtgørelsens § 8 skal boringskontrollen anvendes til kontrol af vandet i de enkelte boringer. Omfanget af boringskontrollen fremgår af bekendtgørelsens bilag 6. Det er ikke fastlagt, hvilke organiske mikroforureninger der skal undersøges for. Det præcise omfang af undersøgelsen kan kommunalbestyrelsen bestemme, så vidt muligt efter indstilling fra vandforsyningsanlægget, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Boringskontrollens hyppighed

Ifølge bekendtgørelsens bilag 7-8 skal boringskontrollen for vandforsyningsanlæg, der producerer eller distribuerer 700.000 m3 pr. år eller derover, udføres i turnus på de enkelte boringer med 1/3 hvert år, således at alle boringer undersøges hvert 3. år. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at boringskontrollen skal foretages oftere, hvis udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets særlige udsættelse for forurening eller andre forhold findes at tale for det, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Vedrørende hyppigheden for mindre anlæg henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1990 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Valg af laboratorium og betaling

Det er vandforsyningsanlægget, der vælger, hvilket laboratorium der skal undersøge prøverne, men laboratoriet skal selvfølgelig opfylde de gældende kvalitetskrav, jf. bekendtgørelsens § 15.

Betaling for prøveudtagning og analyser påhviler normalt ejeren af vandforsyningsanlægget, jf. bekendtgørelsens § 16.

Krav til vandets kvalitet

I bekendtgørelsen er der fastlagt krav til kvaliteten af det vand, der leveres fra vandforsyningsanlæg, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug m.v. Der er derimod ikke, når der er tale om grundvand, fastsat krav til kvaliteten af det vand, der bruges til produktionen af vandværksvand, jf. nærmere afsnit 7.1.

2.2. Forholdet til andre vejledninger

Vejledning nr. 3 1990

I vejledning nr. 3 1990 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg gives vejledning vedrørende hele området for bekendtgørelse nr. 515. Nærværende vejledning omfatter alene boringskontrollen og opfølgning på resultaterne af denne. Den erstatter bilag 5 "Kontrol af organiske mikroforureninger i indvindingsoplandet" i vejledning nr. 3 1990 og supplerer i øvrigt denne, særligt kapitel 5 "Undersøgelser af vandkvaliteten" og kapitel 6 "Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet på almene vandværker". Vejledning nr. 3 1990 vil således stadig skulle anvendes med undtagelse af dennes bilag 5.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1992 om sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand vil også fortsat skulle anvendes. Nærværende vejledning (særligt kapitel 7) supplerer visse dele af denne vejledning, men erstatter den ikke.

3. Indvindingsoplande

For at kunne sikre og kontrollere at et vandværk kan levere godt drikkevand, er det af væsentlig betydning at have kendskab til vandværkets indvindingsopland. Det hydrologiske indvindingsopland afgrænser det område og de magasiner, hvor grundvandet til et vandværk dannes. Viden om, hvor grundvandet dannes, gør det muligt at målrette boringskontrollen mod de forureningskilder - menneskeskabte og naturgivne - der kendes inden for indvindingsoplandet.

3.1. Metoder til udpegning af indvindingsoplande

Ved kortlægning af et indvindingsopland er det nødvendigt med et kendskab til grundvands-

magasinernes beliggenhed og udstrækning, grundvandets strømningsretning, nedbørs- og fordampningsforhold samt indvindingsmængderne i oplandet.

Tre metoder

I det følgende gennemgås ganske kort de tre modeller, der typisk anvendes ved beregning og udtegning af indvindingsområder, men der findes også andre metoder som f.eks. omtalt i Lærebog om Vandforsyning fra Teknisk Forlag. De tre metoder, der vil blive nævnt, er meget følsomme over for usikkerheder på de indgående parametre, hvorfor en usikkerhed på bestemmelsen af oplandets areal på 50-100 % ikke er ualmindelig. For en mere detaljeret gennemgang henvises til projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 8 1995 Metoder til udpegning af indvindingsoplande.

Oplysninger hos amtskommunen

Kommuner og vandværker vil hos amtskommunen kunne få de oplysninger og beregninger vedrørende indvindingsoplande, som amtskommunen har indhentet/udarbejdet i forbindelse med indvindingstilladelsen og/eller i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, jf. nedenfor.

3.1.1. Metoden med parabelformet indvindingsopland

Metoden med parabelformet indvindingsopland er den mest anvendelige og simple metode til at fastlægge indvindingsoplandet for et vandværk, der indvinder fra et grundvandsmagasin med hældning på grundvandsspejlet. Metoden kræver kendskab til indvindingsmængde, grundvandsmagasinets transmissivitet og hældningen på grundvandsspejlet i området. Der må desuden gøres en række forudsætninger vedrørende de hydrogeologiske forhold, for at metoden kan anvendes. For en nærmere beskrivelse heraf se ovennævnte projekt nr. 8 1995.

3.1.2. Metoden med sænkningstragt

Ved næsten horisontalt grundvandsspejl kan man anvende metoden med sænkningstragt, der resulterer i et cirkulært indvindingsopland. Metoden forudsætter kendskab til grundvandsmagasinets transmissivitet, magasintal og pumpetid samt eventuel lækage.

3.1.3. Metoden med nettonedbør

Den mest simple beregningsmetode er en beregning af arealet af indvindingsoplandet på baggrund af nettonedbør og indvindingsmængder. Indvindingsoplandet indtegnes ofte som et cirkulært opland. Metoden angiver kun den størrelse af indvindingsoplandet, der er nødvendig for at danne den mængde grundvand, der oppumpes.

3.2. Områder med særlige drikkevandsinteresser

Danmarks fremtidige vandforsyning skal sikres blandt andet ved udpegning af strategiske indvindingsområder, de såkaldte "områder med særlige drikkevandsinteresser", jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 1995 Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser.

Klassificering af grundvandsressourcen

Med henblik på udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser og for at sikre grund-

vandsbeskyttelsen også uden for disse områder skal amtskommunerne gennemføre en klassificering af grundvandsressourcen over hele landet (Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 6 1995).

Regionplan 97

Områderne skal udpeges af amtskommunerne som en del af regionplanlægning 1997. Her skal amtskommunerne dele arealet op i

områder med særlige drikkevandsinteresser,

områder med drikkevandsinteresser og

områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser indebærer ikke, at grundvandet i de øvrige områder afskrives.

Beskyttelse af områderne

I forlængelse af udpegningen skal fastlægges, hvilke fremtidige aktiviteter der kan foregå inden for de udpegede områder, således at aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, fremmes. Følgende elementer, som er beskrevet i ovennævnte vejledning nr. 4 1995, indgår i beskyttelsesstrategien: arealanvendelse, depotoprydning, zonering og overvågning.

Med udgangspunkt i ovennævnte elementer kan der udarbejdes lokale handlingsplaner for grundvandsbeskyttelse i indvindingsoplande til eksisterende og fremtidige vandindvindingsanlæg.

Sikring af ressourcer til dækning af det fremtidige behov

Områder med særlige drikkevandsinteresser skal, med en rimelig sikkerhedsmargen, sikre en tilstrækkelig, uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Denne vandressource vil være indeholdt dels i allerede udnyttede indvindingsområder dels i endnu ikke udnyttede indvindingsområder. I nødvendigt omfang skal den udpegede ressource kunne erstatte ødelagte eller overbelastede indvindingsområder.

4. Kilder til forurening af grundvandet

Kilderne til grundvandsforurening kan inddeles afhængigt af oprindelsen. Der skelnes mellem

punktkilder

liniekilder

fladekilder

Forureningen fra de forskellige kilder kan spores indtil en vis afstand fra kilden, hvor forureningen - på grund af nedbrydning/adsorption, fortyndingen i grundvandet eller analysemetodernes begrænsning - ikke længere kan spores. F.eks. kan forureningen af organiske opløsningsmidler i løbet af en kortere årrække nå adskillige kilometre, når udbredelsen på tværs af strømningsretningen og nedbrydningen i grundvandet ikke er særlig stor. Men udbredelsen kan også være meget lille, selv set i forhold til tidsrum på 10-100 år, f.eks. for blyforbindelser, der i visse jorde adsorberes kraftigt til jorden og derfor transporteres med ringe hastighed.

4.1. Punktkilder

Ved punktkilder forstås en forureningskilde, som er knyttet til et bestemt begrænset område, hvorfra forureningen med årene kan brede sig. De enkelte punktforureningskilder og den forurening, de kan medføre i grundvandet, beskrives nærmere i bilag 1 ud fra deres forekomst ved

beboelsesområder

erhvervsområder

landbrugsområder

andre områder

I nedenstående tabel gives en oversigt over de omtalte punktkilder opdelt efter de nævnte områdetyper.

For hver forureningstype gives i bilag 1 eksempler på de typiske komponenter, der vil kunne optræde i grundvandet som følge af områdernes anvendelse eller som følge af utilsigtede udslip. Nogle forureningskilder optræder i flere områder, men er kun omtalt i det område, der nævnes først.

Områder

Forureningskilder

Beboelsesområder

Fyringsolietanke

Benzinstationer

Nedsivningsanlæg

Grønne arealer

Jordvarmeanlæg

Grundvandsvarmeanlæg

Erhvervsområder

Igangværende industrier

Nedlagte industrier

Småindustri

Asfaltsanlæg

Benzinstationer

Andre brændstof- og kemikalietanke

Landbrugsområder

Nedsivningsanlæg

Ajle-, ensilage- og gylletanke

Påfyldnings- og vaskepladser for marksprøjter

Nedgravet affald

Rensning og vedligeholdelse af maskinpark

Brændstoftanke

Lossepladser

Andre områder

Råstofgrave

Asfaltanlæg

Flyvepladser

Golfbaner og lign.

4.2. Liniekilder

Forureningen er karakteriseret ved at være til stede langs linier, dvs. jernbaner, veje, spildevandsledninger, olieledninger og vandløb. I bilag 2 beskrives de forureningskilder, der typisk vil kunne forekomme ved de enkelte liniekilder, og de stoffer, der vil kunne tilføres grundvandet som følge af anvendelsen eller som følge af utilsigtede udslip.

4.3. Fladekilder

Landbrug, skovbrug, gartneri

Grundvandsforurening fra arealanvendelsen i det åbne land, dvs. større områder som landbrug, gartnerier og skovbrug, vil være et meget stort problem, fordi disse arealer dækker ca. 90 % af Danmarks areal. Forureningen herfra skyldes hovedsageligt gødningsstoffer i form af kunstgødning, ajle, gylle, spildevand og slam samt mange forskellige typer pesticider.

Gødningsstoffer

Kontrol af grundvandet for restmængder fra de anvendte gødningsstoffer især nitrat, total fosfor og kalium er foregået igennem mange år. I de løbende afrapporteringer fra Vandmiljøplanens overvågning følges frigivelsen af gødningsstoffer fra landbrugsjorden. Resultater af grundvandsundersøgelser i landbrugsområder viser, at vandet under rodzonen i lerjordsområder indeholder nitrat i koncentrationer på 50-100 mg NO3/l, mens koncentrationerne i sandjordsområder er 100-200 mg NO3/l. Der er målt væsentligt forøgede cadmiumindhold i det øverste grundvand under landbrugsområder. Gødningsstofferne indeholder bl.a. cadmium. Derudover gives borforbindelser som mikronæringsstof til visse afgrøder. Indledende undersøgelser af slam og gylle for miljøfremmede stoffer viser, at både slam og gylle kan indeholde miljøfremmede stoffer som detergenter, nonylfenoler og lign. Årsagen til gyllens indhold heraf er endnu ikke kortlagt.

Pesticider

Med hensyn til pesticider er det en vanskelig opgave at kortlægge, hvilke pesticider der er blevet anvendt på arealet, i hvor store mængder og over hvor lang tid. Vejledningen indeholder derfor en række bilag med forskellige indgangsvinkler til pesticidforbruget for at kunne supplere det lokale kortlægningsarbejde bedst muligt. Det drejer sig om bilagene 3-9, hvor oplysninger om pesticider er samlet i en række oversigtstabeller. Bilagene omfatter pesticider, der anvendes til landbrugsformål, skovbrug, gartnerier og lign., men ikke de pesticider, der udelukkende indgår f.eks. i visse typer af maling, da de ikke anses for relevante i grundvandsmæssig sammenhæng. Ud over pesticider er der i de produkter, der udsprøjtes på markerne, også forskellige detergenter især anion- og nonionaktive detergenter. Der er ikke stillet krav til detergenternes nedbrydelighed ved sådanne anvendelser på samme måde som i vaskemidler. Det er konstateret, at landbruget anvender meget betydelige mængder i forbindelse med de anvendte pesticidprodukter, herunder også andre detergenttyper end dem, som er tilladt til vaskemidler. Det vides, at detergenter har en midlertidig stor adsorption til jorden, men at detergenterne efterfølgende udvaskes af regnvandet, hvis de ikke er blevet nedbrudt forinden. Det må derfor forventes, at der er en større mængde detergenter på vej ned til de grundvandslag, hvori vandværksboringerne er placeret. Den landsdækkende grundvandsovervågning har vist et mindre indhold af anionaktive detergenter i en lang række boringer.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag 14 Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag 14

Gruppeinddeling af stoffer

Kemiske stoffers placering i gruppe 1, 2 og 3 jf. kapitel 7

Nedenfor er angivet en række kemiske stoffer fordelt på grupperne 1, 2 og 3, jf. beskrivelsen af disse stofgrupper i afsnit 7.4.4.1. Listen skal ikke opfattes som udtømmende, ligesom stoffer på listen ikke alle vil kunne forekomme i boringer til produktion af drikkevand.

Ud for de enkelte stoffer er angivet den højst tilladelige grænseværdi, der skal anvendes ved vurdering af drikkevand.

Gruppe 1 Stoffer, som udgør en særlig risiko for sundheden

Gruppe 1.1 Stoffer i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Stof

Grænseværdi

Arsen*

50 µg/1

Phenoler, som kan reagere med chlor

0,5 µg/1

PAH-referencestoffer

0,2 µg/1

* Grænseværdien er under revision, og der er fra EU-Kommissionen foreslået en væsentlig nedsættelse. Naturligt baggrundsniveau bør ikke overstige 1 µg/l.

Gruppe 1.2 Pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider

Grænseværdien er 0,1 µg/l for hvert enkelt pesticid og 0,5 µg/l for den samlede mængde af pesticider og nedbrydningsprodukter (herunder også stoffer, der ikke er placeret i gruppe 1).

Stoffer

4-chlor-2-methylphenol

2,4-D

2,6-dichlorbenzamid (BAM)

2,4-dichlorphenol

Atrazin

Benazolin-ethyl

Bromoxynil

Cyanazin

Desethylatrazin

Desisopropylatrazin

Dichlobenil

Dichlorprop

Dinoseb

Diuron

DNOC

DDT

Ethylenthiourinstof (ETU)

Hydroxyatrazin

Ioxynil

Isoproturon

Linuron

MCPA

Mechlorprop

Pirimicarb

Prochloraz

Propyzamid

Simazin

Gruppe 1.3 Andre stoffer vurderet af Miljøstyrelsen

Stof

Grænseværdi

Benzen

1 µg/l

Pentachlorphenol

-1

Øvrige chlorphenoler (Sum)

0,1 µg/l

DEHP (di(2-ethylhexyl)phthalat)

2 µg/l

1,1-dichlorethylen

1 µg/l

1,2-dichlorethylener

1 µg/l

Dichlormethan

1 µg/l

Styren

1 µg/l

Tetrachlorethylen

1 µg/l

Tetrachlormethan

1 µg/l

Trichlorethylen

1 µg/l

Vinylchlorid

0,3 µg/l

1 Stoffet må ikke kunne detekteres med den bedst egnede metode, som mindst kan bestemme 0,05 µg/l.

Gruppe 2 Stoffer, som er uønskede i drikkevand og/eller normalt skyldes menneskelig aktivitet, og som ikke er placeret i gruppe 1

Gruppe 2.1 Stoffer i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Stof

Grænseværdi

Kulbrinter (opløste og emulgerede)

10 µg/l (Sumværdi hvori medregnes benzen, som er

undtagen stoffer placeret i gruppe 1

placeret i gruppe 1)

Anioniske detergenter

100 µg/l

Stof

Grænseværdi

Naturligt baggrundsniveau*

Antimon

10 µg/l1,2

-7

Bly

50 µg/l1,3

< 0,5 µg/l

Bor

1 mg/l

< 0,3 µg/l

Cadmium

5 µg/l1,4

< 0,1 µg/l

Chrom, total

50 µg/l

< 0,3 µg/l

Cyanid

50 µg/l

< 5 µg/l

Kobber

0,1 mg/l5

< 0,002 mg/l

Kviksølv

1 µg/l

< 0,005 µg/l

Nikkel

20 µg/l5,6

< 2 µg/l

Nitrat

50 mg/l

< 1 mg/l

Nitrit

0,1 mg/l

< 0,01 mg/l5

Selen

10 µg/l

< 0,7 µg/l

Sølv

10 µg/l

-7

Zink

0,1 mg/l5

< 0,03 mg/l

* Disse niveauer er fastlagt på baggrund af målinger fra Grundvandsovervågningsprogrammet fra filtre uden påvirkning af en forureningskilde.

1 Grænseværdien er under revision, og der er fra EU-Kommissionen foreslået en væsentlig nedsættelse.

2 Indholdet i grundvandet bør ikke være højere end 3 µg/l, for at kravet kan overholdes ved forbrugernes taphaner.

3 Indholdet i grundvandet bør ikke være højere end 1 µg/l, for at kravet kan overholdes ved forbrugernes taphaner.

4 Indholdet i grundvandet skal ikke være højere end 0,5 µg/l, for at kravet kan overholdes ved forbrugernes taphaner.

5 Grænseværdierne gælder ved udløb fra vandværk.

6 Indholdet i vandværksvandet bør ikke være højere end 10 µg/l, for at kravet kan overholdes ved forbrugernes taphaner.

7 Der foreligger ikke målinger på nuværende tidspunkt, der kan fastlægge et naturligt baggrundsniveau.

Gruppe 2.2 Pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider

Grænseværdien er 0,1 µg/l for hvert enkelt pesticid og 0,5 µg/l for den samlede mængde af pesticider og nedbrydningsprodukter (herunder også stoffer, der ikke er placeret i gruppe 2).

Stoffer

Bentazon

Carbofuran

Chloridazon

Dicamba

Dimethoat

Flamprop-m-isopropyl

Hexazinon

Hymexazol

Maleinhydrazid

Metamitron

Methabenzthiazuron

Metribuzin

Pendimethalin

Phenmedipham

Terbuthylazin

Gruppe 2.3 Andre stoffer vurderet af Miljøstyrelsen1

Stof

Grænseværdi

n-butylacetat og isobutylacetat

10 µg/l

Diethylether2

40 µg/l

Isopropanol2

300 µg/l

Methylisobutylketon2

100 µg/l

Molybdæn

20 µg/l

Phthalater, andre end DEHP2

20 µg/l

1,1,1-trichlorethan

1 µg/l

1 Værdierne er fastsat ud fra toxikologiske vurderinger baseret på dyreforsøg.

2 De anførte værdier sikrer ikke mod, at mikroorganismer kan vokse i vandet. Skal vækst undgås, bør indholdet ikke overstige 10 µg/l.

Gruppe 3 Naturligt forekommende stoffer, der ikke er placeret i gruppe 1 eller 2

Stof

Grænseværdi i drikkevand

Ammonium

0,5 mg/l1

Aluminium

0,2 mg/l

Barium

100 mg/l2

Klorid

300 mg/l3

Fluorid

1,5 mg/l

Jern

0,2 mg/l1

Kalium

10 mg/l

Magnesium

50 mg/l

Mangan

0,05 mg/l1

Methan

0,01 mg/l1

Natrium

175 mg/l

Fosforforbindelser, total

0,15 mg/l

Sulfat

250 mg/l

Svovlbrinte

0,05 mg/l1

1 Indhold på 5-20 gange denne værdi er almindelige i grundvandet og vil blive fjernet ved den normale vandværksbehandling.

2 Vejledende værdi.

3 Tidligere havde man den opfattelse, at kravet både tilgodeså smagsproblemer og acceptable korrosionsskader. Nye undersøgelser viser imidlertid, at vand med klorindhold over 150 mg/l ikke kan bruges til installation af almindelig rustfrit stål.

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag

Vejledning 1997 60189 Valid

Bilag Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Bilag

Vejledning 1997 60189 Valid

Den fulde tekst Vejledning om Boringskontrol på Vandværker Open official source

Vejledning om Boringskontrol på Vandværker

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning Oversigt

2.

Lovgivningsmæssige forhold

2.1.

Lovgivningen på området

2.2.

Forholdet til andre vejledninger

3.

Indvindingsoplande

3.1.

Metoder til udpegning af indvindingsoplande

3.1.1.

Metoden med parabelformet indvindingsopland

3.1.2.

Metoden med sænkningstragt

3.1.3.

Metoden med nettonedbør

3.2.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

4.

Kilder til forurening af grundvandet

4.1.

Punktkilder

4.2.

Liniekilder

4.3.

Fladekilder

5.

Vurdering af boringers kvalitet

5.1.

Forureningspotentiale

5.2.

Materialernes indflydelse på vandkvaliteten

6.

Tilrettelæggelse af boringskontrollen

6.1.

Valg af parametre til kontrollen

6.1.1.

Parametervalg for organiske mikroforureninger

6.1.2.

Anvendeligheden af GC-MS eller LC-MS analyser til kontrol af kendte og ukendte organiske forureninger

6.1.3.

Parametervalg for uorganiske indhold eller forureninger

6.2.

Valg af måleniveau

6.2.1.

Bekendtgørelse om målekvalitet

6.3.

Valg af laboratorier

6.3.1.

Beskrivelse af akkrediteringsordningen

6.4.

Tilrettelæggelse af prøveudtagning i vandværkets boringer

6.4.1.

Boringer med indvinding fra samme grundvandsmagasin

6.4.2.

Boringer med indvinding fra forskellige grundvandsmagasiner

6.4.3.

Årstidsvariation i boringskontrollen

6.4.4.

Særlige forhold omkring prøveudtagning

7.

Reaktion på måleresultater

7.1.

Lovgivningsmæssige krav

7.2.

Verifikation af måleresultater

7.3.

Opfølgningsarbejde

7.3.1.

Organisation af opfølgningsarbejdet

7.3.2.

Yderligere analyser

7.3.3.

Vurdering af kildeplads og vandværk

7.3.4.

Opsporing af og indsats mod forureningskilder i området

7.3.5.

Oplysning om sygelighed i området

7.3.6.

Information

7.4.

Forholdsregler på anlægget

7.4.1.

Grænseværdier

7.4.2.

Typer af foranstaltninger

7.4.3.

Reaktion på kort sigt

7.4.4.

Reaktion på længere sigt

7.4.4.1.

Inddeling i stofgrupper

7.4.4.2.

Valg af afhjælpende foranstaltninger

7.5.

Konsekvenser for den fremtidige kontrol

7.5.1.

Nedsættelse af hyppigheden

8.

Referencer

Vejledning om Boringskontrol på Vandværker

Table of Provisions (58)

Statutory Text (58 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?