Cirkulære om overenskomst for Journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten

Bilag

OVERENSKOMST FOR JOURNALISTER I STATENS TJENESTE

Bilag 1

PRESSENS UDDANNELSESFOND

Bilag 1

PRESSENS UDDANNELSESFOND

Pressens Uddannelsesfond (PU) blev etableret i 1975 af Dansk Dagblades Udgiverforening (nu Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation) og Dansk Journalistforbund.

Fondens formål er at yde økonomisk bistand til uddannelse og efteruddannelse m.v. af medarbejdere ved virksomheder, der yder bidrag til fonden. Når institutionen er tilsluttet Pressens Uddannelsesfond kan medarbejderne deltage i efteruddannelse til en reduceret pris.

Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag fra samtlige dagblade, Danmarks Radio, magasin ugebladene, kommuner, amter og staten. Bidraget fastsættes gennem overenskomstaftaler.

Pressens Uddannelsesfond har en bestyrelse bestående af tre fra DDFF, en fra Danmarks Radio og fire udpeget af Dansk Journalistforbund.

Fonden yder bidrag til efter- og videreuddannelse ved primært følgende organisationer, der således kan tilbyde billigere kurser til ansatte på virksomheder omfattet af ordningen

Den journalistiske Efteruddannelse (DJE)

Danmarks Journalisthøjskole (DJH)

Center for Journalistisk efteruddannelse

Nordisk Journalistcenter (NJC)

Kapitel 1

Overenskomstens område

Kapitel 1

Antagelse

§ 1. Overenskomsten omfatter journalistuddannede medarbejdere, der ansættes i statens tjeneste til udførelse af journalistisk virksomhed.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

staten, folkeskolen, folkekirken,

kommuner,

Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

statsfinansierede virksomheder,

tilskudsområder,

koncessionerede virksomheder,

aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

§ 1. Løn og tillæg

Anciennitet

Basisløn kr. årligt

Nettoløn kr. årligt

1. år

201.388

191.318,60

2. år

212.040

201.438,00

3. år

219.142

208.184,90

4. år

227.766

216.377,70

5. år

234.361

222.642,95

6. år

243.491

231.316,45

7. år

252.622

239.990,90

Samtlige beløb er angivet pr. 1. oktober 1997

Basislønnen er angivet som pensionsgivende løn, dvs. inkl. eget pensionsbidrag på 5 pct. Nettolønnen er angivet uden eget pensionsbidrag.

Stk. 2. Der kan lokalt (mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte) aftales individuelle tillæg.

Stk. 3. Tillæg kan ydes som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangs-vederlag.

Stk. 4. Der kan aftales resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode (normalt et år) i det omfang på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.

§ 1. Praktikanter ansættes som led i deres uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i en periode svarende til de i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om journalistuddannelsen til enhver tid fastsatte regler.

Bilag 2

EKSEMPLER PÅ INDPLACERING I DET NYE LØN-SYSTEM

Bilag 2

EKSEMPLER PÅ INDPLACERING I DET NYE LØN-SYSTEM

Eksempel 1

En journalist på 5 anciennitets trin i det gamle lønsystem med 4 kvalifikations-tillæg

Løndele før overgang

- efter overgang

Skalaløn

215.973,00

Basisløn

239.990,90

Kvalifikationstillæg

42.200,00

Udligningstillæg

18.182,10

Samlet løn

258.173,00

Samlet løn

258.173,00

Eksempel 2

En journalist på 15 anciennitets trin i det gamle lønsystem med 1 ansvarstillæg og 6 kvalifikationstillæg

Løndele før overgang

- efter overgang

Skalaløn

244.768,45

Basisløn

239.990,90

Ansvarstillæg

19.800,00

Kvalifikationstillæg

62.000,00

Udligningstillæg

86.577,55

Samlet løn

326.568,45

Samlet løn

326.568,45

Pension (efter overgang): Der ydes pension af basislønnen samt den del af udligningstillægget, der kompenserer for nedgang i den pensionsgivende skalaløn - i eksempel 2 svarende til 4.777,55 (244.768,45 - 239.990,90).

PROTOKOLLAT TIL OVERENSKOMST FOR JOURNALISTER I STATENS TJENESTE

Med virkning fra 1.januar 1998 foretages følgende ændringer i overenskomsten

Nuværende § 3 (løn), § 6, stk. 1 (pension), § 8 (tillæg) samt § 9 (arbejdstid mv.) erstattes i det nye lønsystem af følgende

Kapitel 2

Ansættelse

Kapitel 2

Arbejdstid

§ 2. Ved ansættelsen iagttages, at journalisten opfylder betingelserne for at blive medlem af sin faglige organisation.

Stk. 2. Der ansættes fortrinsvis arbejdsløshedsforsikrede journalister.

§ 2. Pension

Som bidrag til den ansattes pensionering betaler vedkommende styrelse 10 pct. af basislønnen samt varige individuelle tillæg og af evt. særlig procent-regulering heraf. Der indbetales endvidere 10 pct. i pension af midlertidige tillæg i det omfang, det er aftalt, at det midlertidige tillæg er pensionsgivende. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de pensionsgivende løndele.

§ 2. Praktikanters arbejdstid lægges efter samme retningslinier, og praktikanters arbejde på ubekvemme tidspunkter godtgøres efter samme regler som for uddannede medarbejdere, jf. overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund af 10. december 1997 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat i statens tjeneste. Praktikanter må ikke deltage i overarbejde.

Kapitel 3

Løn

Kapitel 3

Løn

§ 3. Grundlønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb (niveau pr. 1. oktober 1997) 1

Anciennitet

trin

Grundløn

(incl. eget pensions- bidrag på 5 pct.)

niveau 1.10.1997

Nettoløn

(fratrukket eget pensionsbidrag)

niveau 1.10.1997

(procentreguleringen pr. 1. april 1997 er indregnet i nedenstående beløb)

(procentreguleringen pr. 1. april 1997 er indregnet i nedenstående beløb)

1.

201.343

191.275,85

2.

210.264

199.750,80

3.

218.006

207.105,70

4.

224.262

213.048,90

5.

227.340

215.973,00

6.

230.412

218.891,40

7.

233.461

221.787,95

8.

236.495

224.670,25

9.

239.521

227.544,95

10.

242.523

230.396,85

11.

245.505

233.229,75

12.

248.475

236.051,25

13.

251.776

239.187,20

14.

254.723

241.986,85

15.

257.651

244.768,45

16.

260.560

247.532,00

17.

263.441

250.268,95

18.

266.299

252.984,05

19.

269.144

255.686,80

20.

272.443

258.820,85

21.

275.691

261.906,45

22.

278.537

264.610,15

23. og flg.

281.335

267.268,25

§ 3. Arbejdstid mv.

Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentligt opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct.

Stk. 4. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis.

Stk. 5. Personer, der ansættes i stillinger som konsulent (special- eller chefkonsulent), omfattes af Finansministeriets cirkulære af 15. august 1993 om merarbejdsgodtgørelse til tjenestemænd i staten uden højeste tjenestetid (merarbejdsaftalen).

Stk. 6. Den ansatte er omfattet af rammeaftalen af 26. januar 1996 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 3. Praktikanter aflønnes fra 1. april 1997 med 127.800 kr. årlig (10.650 kr. månedligt) og pr. 1. april 1998 med 129.900 kr. årligt (10.825 kr. månedligt).

Bilag

PROTOKOLLAT TIL OVERENSKOMST FOR JOURNALISTER I STATENS TJENESTE

Kapitel 4

Procentregulering

Kapitel 4

Ferie

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til §§ 3 og 8 forhøjes pr. 1. april 1998 til 0,8871 pct. Procentreguleringen forhøjes yderligere pr. 1. oktober 1998 med 1,4785 procentpoint.

Stk. 2. Pr. 1. april 1998 foretages desuden eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for ansatte i staten.

§ 4. Overgangsordning for allerede ansatte

Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998.

Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes fortsat efter det hidtidige lønsystem. Der kan dog ikke efter 1. januar 1998 ydes tillæg som følge af ”væsentlig stillingsændring”.

Aflønning efter det hidtidige lønsystem kan opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område, således at der i disse situationer kan aftales ansvars- og kvalifikationstillæg (efter de hidtidige regler i § 8) uden overgang til det nye lønsystem.

Stk. 3. Ansatte der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen, jf. bilag 2.

Den ansatte oppebærer herudover eventuelle nye tillæg, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem.

Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelt varige tillæg efter § 8, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Der ydes pension af tillægget, i det omfang det træder i stedet for hidtil pensionsgivende løndele.

Stk. 5. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil tillægges yderligere anciennitet, som er optjent i den mellemliggende periode.

Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetestrin i basislønsystemet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.

§ 4. Under henvisning til Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for ferielovens §8, jf. §6.

Praktikanterne holder i løbet af praktikperioden på i alt 18 måneder ferie med løn i i alt 45 dage, svarende til 2 ½ dag pr. beskæftiget måned. Af feriedagene skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i en ferieperiode (2. maj til 30. september).

De øvrige 27 dage kan efter aftale mellem praktikanten og ledelsen gives samlet eller delt i hele uger.

Den feriegodtgørelse, som en praktikant måtte have optjent inden praktik-periodens start, kommer til fuld udbetaling, og der kan ikke modregnes i lønnen under ferien for evt. tidligere optjent feriegodtgørelse.

Der ydes ikke feriegodtgørelse ved praktikperiodens udløb. Det i ferielovens § 14, stk. 1, nævnte ferietillæg på 1 procent af en ferieberettigende løn udbetales samlet ved praktikperiodens udløb.

Bilag

AFTALE FOR JOURNALISTPRAKTIKANTER, DER UNDER DERES UDDANNELSE TIL JOURNALIST ANSÆTTES I STATEN

Kapitel 5

Lønanciennitet

Kapitel 5

Udgiftsdækkende ydelser mv.

§ 5. Ved ansættelsen tages der ved indplaceringen i omstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.

Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

§ 5. Overgang til det nye lønsystem

Allerede ansatte kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. 1. januar og følgende år.

Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 1, stk. 2 samt i forbindelse med ansættelse i en ny stilling.

Stk. 3. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen.

København, den 10. december 1997

Dansk Journalistforbund

Lars Poulsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Lene Vennits

AFTALE FOR JOURNALISTPRAKTIKANTER, DER UNDER DERES UDDANNELSE TIL JOURNALIST ANSÆTTES I STATEN

§ 5. Under tjenesterejser tilkommer der de efter aftalen ansatte praktikanter befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 6

Pension

Kapitel 6

Faglig strid

§ 6. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler vedkommende styrelse 10. pct. af den i § 3, stk. 1, nævnte grundløn. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme lønningsdele.

Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse.

§ 6. Praktikanter kan ikke deltage i eventuelle arbejdskonflikter.

Kapitel 7

Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

Kapitel 7

Ikrafttræden og opsigelse

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

§ 7. Aftalen har virkning fra 1. april 1997 og kan af parterne opsiges skrifteligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1999.

Stk. 2. Selv om aftalen er opsagt og udløbet er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er tilvejebragt.

København, den 10. december 1997

Dansk Journalistforbund

Lars Poulsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Lene Vennits

Kapitel 8

Tillæg

§ 8 i forbindelse med nyansættelse, kan aftales lokalt. Aftalen indgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund, eller den hver af parterne bemyndiger hertil, jf. § 8, stk. 3.

9. Lokallønspuljen er anvendt til forhøjelse af 1. kvalifikationstillæg og er derfor bortfaldet.

Til kap. 9. Arbejdstid mv.

10. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler imod.

Tjenestetidsnedsættelsen gives fortrinsvis som nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode.

11. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

Til kapitel 15. Afskedigelsesprocedure

12. Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til Dansk Journalistforbund efter § 16, stk. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollatet om det nye lønsystem.

Til § 1 Løn og tillæg

Der kan lokalt aftales tillæg til journalister. Disse tillæg knytter sig til den enkelte persons særlige funktioner eller kvalifikationer. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.

Muligheden for at tillægge forhøjet anciennitet er erstattet af den øgede adgang til at yde individuelle tillæg.

Forhandlings- og aftaleretten er delegeret til den enkelte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i forhandlingerne.

Resultatløn skal som alle andre løndele afholdes inden for (løn)bevillingen. I de tilfælde, hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid, i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom, kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.

Til § 2 Pension

Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen og af alle lokalt aftalte varige funktions- og kvalifikationstillæg.

Der indbetales endvidere pensionsbidrag af midlertidige tillæg, i det omfang tillægget er aftalt som et pensionsgivende tillæg.

Der ydes pension af udligningstillægget, i det omfang det træder i stedet for hidtil pensionsgivende løndele.

Finansministeriet, den 10. december 1997

P.M.V.

E.B.

Lene Vennits

OVERENSKOMST FOR JOURNALISTER I STATENS TJENESTE

§ 8. Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der på grundlag af særlige kvalifikationer eller arbejdsmæssige forhold tillægges en journalist et eller flere kvalifikationstillæg

Grundbeløb

niveau 1.10.1997

kr. årligt

Grundbeløb

niveau 1.10.1984

kr. årligt

1. tillæg

12.500 kr. årligt

9.300 kr. årligt

2. og følgende tillæg

9.900 kr. årligt

7.400 kr. årligt

Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte tillæg kan der efter forhandling mellem overenskomstens parter til journalister, der tilrettelægger eller redigerer andres arbejde, ydes et ansvarstillæg. Ansvarstillægget udgør 19.800 kr. årligt (14.800 kr. årligt).

Stk. 3. Tillæg i henhold til § 8, stk. 1 og 2 kan aftales lokalt. Aftalen indgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund. Det er forudsat, at både ministeriet og forbundet kan uddelegere forhandlingsretten.

Der kan alene ydes tillæg i forbindelse med nyansættelse.

Der kan indgås lokale aftaler om ydelse af indtil 8 kvalifikationstillæg eller 1 ansvarstillæg og 6 kvalifikationstillæg. Tillæg herudover i forbindelse med nyansættelse forudsætter aftale mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund.

Medlemsskab af en organisation er ikke en forudsætning for tildeling af tillæg.

Stk. 4. Den aftale, der blev indgået i forbindelse med fornyelsen af overenskomsten af 13. marts 1970 - hvorefter antallet af kvalifikationstillæg i henhold til daværende overenskomsts § 2, stk. 3, nedsættes med virkning fra 1. april 1971 med 1 for hver enkelt journalist - er fortsat gældende.

Stk. 5. Hjemmetillæg, der ydes til journalister i udenrigstjenesten, udbetales og reguleres i perioden svarende til det hjemmetillæg, der ydes til AC-medarbejdere.

Stk. 6. Den ansatte er omfattet af rammeaftalen af 26. januar 1996 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Kapitel 9

Arbejdstid mv.

§ 9. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct.

Stk. 4. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis.

Stk. 5. For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i princippet besættes på tjenestemandsvilkår (chef- og konsulentstillinger), henvises til Finansministeriets cirkulære af 15. august 1993 om merarbejdsgodtgørelse til tjenestemænd i staten uden højeste tjenestetid (merarbejdsaftalen).

Stk. 6. For beordret arbejde på søn- og helligdage, lørdage efter kl. 14 mv. samt for aften/natarbejde mellem kl. 17 og kl. 06 ydes godtgørelse efter tilsvarende regler og med tilsvarende satser, som til enhver tid gælder for statens tjenestemænd.

Stk. 7. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 10

Ferie

§ 10. Journalister er omfattet af ferieloven.

Kapitel 11

Sygdom

§ 11. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

den ansattes egetbidrag til ATP og

den ansattes arbejdsmarkedsbidrag

og fradrag af

udbetalt særlig feriegodtgørelse

løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt

feriegodtgørelse (12,5 %) af løn for sådant merarbejde.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.

Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct.

Kapitel 12

Barsel, adoption og omsorgsdage

§ 12. Journalister får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977.

Stk. 2. En ansat, der har været syg i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende

Ansættelsestid

Varsel

Under 6 år

1 måned

6 år og derover

3 måneder

9 år og derover

4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned. For timelønnede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

Stk. 4. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Stk. 5. Fravær på grund af arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær på grund af sygdom efter stk. 3. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i stk. 2-4, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage.

Kapitel 13

Tjenestefrihed

§ 13. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage.

Kapitel 14

Afskedigelse

§ 14. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

*det er barnets første sygedag,

*hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

*forholdene på tjenestestedet tillader det,

*barnet er under 18 år og

*barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Kapitel 15

Afskedigelsesprocedure

§ 15. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser.

Kapitel 16

Udgiftsdækkende ydelser mv.

§ 16. Ved afskedigelse af en journalist må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til Dansk Journalistforbund.

Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem Dansk Journalistforbund og ansættelmyndigheden, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 19, stk. 2.

Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af Dansk Journalistforbund begæres forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 19, stk. 2.

Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Kapitel 17

Tillidsrepræsentanter

§ 17. De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.

Stk. 2. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon.

Kapitel 18

Faglig strid

§ 18. Hvor der i et ministerium/styrelse er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant og en stedfortræder for denne. Hvor der i et ministerium/styrelse er ansat 4 journalister eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsmændene vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsmænd har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende ministerium/styrelse.

Stk. 2. Tillidsmændene er berettiget til med vedkommende ministerium/styrelse at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter denne overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at forebringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt tillidsmændenes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelse og de ansatte.

Stk. 3. En tillidsmand kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grund taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 16 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget kan den afskedigede tilkendes en erstatning.

Kapitel 19

Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

§ 19. Indenfor det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.

Kapitel 20

Senior- og fratrædelsesordninger

§ 20. Den ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 2 juni 1997 om job på særlige vilkår.

Kapitel 21

Underretningspligt

§ 21. Den ansatte er omfattet af aftale af 18. juni 1997 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger.

Kapitel 22

Efteruddannelse

§ 22. Den ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Kapitel 23

Ikrafttræden og opsigelse

§ 23. Styrelsens bidrag til Pressens Uddannelsesfond, jf. bilag 1, udgør 2.300,00 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget journalist, beløbet forhøjes til 2.400 kr. årligt i 1998.

Stk. 2. Bidraget reduceres ved deltidsbeskæftigelse.

§ 24. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1997 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1999.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.

Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 10. december 1997

Dansk Journalistforbund

Lars Poulsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Lene Vennits

1 Den samlede faste løn i henhold til §§ 3 og 8 udtrykt i grundbeløb pr. 1. oktober 1984 forhøjes pr. 1. april 1997 med 32,6745 pct

Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten

1. Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overenskomst og aftale af 10. december 1997.

Overenskomsten og aftalen afløser overenskomsten og aftalen af 21. august 1995.

Der er knyttet et protokollat til overenskomsten

Protokollatet indeholder reglerne om det nye lønsystem, der træder i kraft 1. januar 1998. Bestemmelserne i protokollatet erstatter pr. 1. januar 1998 en række bestemmelser i overenskomsten for journalister i forbindelse med implementering af det nye lønsystem. Bestemmelserne gælder for alle, der ansættes pr. 1. januar 1998 eller senere, samt ansatte, der overgår til det nye lønsystem. Øvrige ansatte omfattes af de hidtidige regler i overenskomsten.

Generelle bemærkninger

2. Det er aftalt, at de (gamle) grundbeløb (niveau 1. oktober 1984) omregnes til nye grundbeløb pr. 1. oktober 1997 , og procentreguleringen nulstilles pr. samme dato. Der er alene tale om en teknisk omlægning.

Omregningen sker med virkning fra

· 1. januar 1998 for basisløn og tillæg efter det nye lønsystem (protokollatet)

· 1. april 1998 for grundløn og tillæg efter det gamle lønsystem.

Tillæggene i overenskomsten mv. er anført i det nye grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Det gamle grundbeløb pr. 1. oktober 1984 er anført umiddelbart efter i parentes og kursiv.

3. Reglerne om tillæg i forbindelse med væsentlig stillingsændring er bortfaldet.

4. De regler, der er fastsat i ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser mv., gælder også for overenskomstansatte journalister.

5. Opmærksomheden henledes på anvendelsen af Personaleadministrativ Vejledning (PAV) i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel. 1. Overenskomstens område

6. Overenskomsten omfatter ifølge § 1 alene journalistuddannede medarbejdere.

I henhold til Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse af 20. august 1992 består journalistuddannelserne af en uddannelse i almen journalistik (journalistlinien) og en uddannelse i billedjournalistik (billedjournalistlinien).

Efter forudgående drøftelse mellem overenskomstens parter, kan Finansministeriet godkende, at der til overenskomsten henføres medarbejdere, der ikke er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, men som ansættes til arbejde som af Dansk Journalistforbund anerkendes som journalistisk virksomhed.

Til kap. 4. Procentregulering

Med hensyn til de nye lønsystemer henvises til protokollatet.

Til kap. 5. Lønanciennitet

7. Finansministeriet bemyndiger de enkelte ministerier til at forhøje lønancienniteten svarende til de mellem Finansministeriet og centralorganisationerne aftalte regler.

For så vidt angår det nye lønsystem (protokollatet) henledes opmærksomheden på, at muligheden for at tillægge forhøjet anciennitet er bortfaldet.

Til kap. 8. Tillæg

8. Det er med Dansk Journalistforbund aftalt, at tillæg, der ydes i henhold til