Cirkulære om overenskomst for Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

Bilag

OVERENSKOMST FOR JOURNALISTER ANSAT SOM LÆRERE VED DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE

Kapitel 1

Overenskomstens område

§ 1. Journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole, aflønnes i overensstemmelse med de i denne overenskomst indeholdte regler.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

staten, folkeskolen, folkekirken,

kommuner,

Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

statsfinansierede virksomheder,

tilskudsområder,

koncessionerede virksomheder,

aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

Bilag

PROTOKOLLAT

Kapitel 2

Ansættelse

§ 2. Ved ansættelsen iagttages, at journalisten opfylder betingelserne for at blive medlem af sin faglige organisation.

Stk. 2. Der antages fortrinsvis arbejdsløshedsforsikrede journalister.

Kapitel 3

Løn

§ 3. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb (niveau pr. 1. oktober 1997)

Anciennitet

trin

Grundbeløb niveau 1.10.1997

kr. årligt

Grundbeløb niveau 1.10.1984

kr. årligt

(procentreguleringen pr. 1. april 1997 er medregnet i nedenstående beløb)

1.- 3.

-

-

4.

224.262

167.441

5.

227.340

169.740

6.

230.412

172.033

7.

233.461

174.309

8.

236.495

176.574

9.

239.521

178.834

10.

242.523

181.075

11.

245.505

183.302

12.

248.475

185.519

13.

251.776

187.984

14.

254.723

190.184

15.

257.651

192.370

16.

260.560

194.542

17.

263.441

196.693

18.

266.299

198.827

19.

269.144

200.951

20.

272.443

203.414

21.

275.691

205.840

22.

278.537

207.964

23.

281.335

210.054

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til §§ 3 og 9 udtrykt i grundbeløb pr. 1. oktober 1984 forhøjes pr. 1. april 1997 med 32,6745 pct. Fra 1. april 1998 forhøjes procentreguleringen til 0,8871 pct. Procentreguleringen forhøjes yderligere pr. 1. oktober 1998 med 1,4785 procentpoint.

Stk. 2. Pr. 1. april 1997 og pr. 1. april 1998 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.

Kapitel 5

Lønanciennitet

§ 5. Ved ansættelse på Danmarks Journalisthøjskole tages der ved indplaceringen i ovenstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Stk. 3. Ved ansættelse af journalister, der i medfør af reglerne i stk. 1 indplaceres på anciennitetstrin 1-3, fastsættes lønnen efter forhandling mellem overenskomstens parter.

Kapitel 6

Lønberegning, lønfradrag

§ 6. Journalister er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029/85).

Kapitel 7

Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler Danmarks Journalisthøjskole såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

Kapitel 8

Pension

§ 8. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler Danmarks Journalisthøjskole 10 pct. af de i § 3 nævnte lønninger. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele.

Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales af Danmarks Journalisthøjskole til Provinspressens Pensionsfond eller en under Forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, som giver adgang til, at de indbetalte pensionsbidrag kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Organisationen anviser efter godkendelse af Finansministeriet i hvert enkelt tilfælde, hvilken pensionskasse eller hvilket selskab pensionsbidragene skal indbetales til. Policer, der oprettes i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse.

Kapitel 9

Tillæg

§ 9. Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige tillæg til de journalistiske lærere (niveau pr. 1. oktober 1997)

Anciennitet

år

Grundbeløb niveau 1.10.1997

kr. årligt

Grundbeløb niveau 1.10.1984

kr. årligt

(procentreguleringen pr. 1. april 1997 er medregnet i nedenstående beløb)

- 6.

36.100

27.200

7. - 11.

44.800

33.800

12. - 14.

52.000

39.200

15. & flg.

60.900

45.900

Kapitel 10

Arbejdstid

§ 10. Til journalistiske lærere, kan der af hertil afsat pulje ydes tillæg til personlige lønforbedringer og funktionsmæssige lønforbedringer.

Tillæg kan ydes som engangsvederlag eller som midlertidige eller varige tillæg.

Kapitel 11

Ferie

§ 11. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn.

Kapitel 12

Sygdom

§ 12. Journalister er omfattet af ferieloven.

Kapitel 13

Barsel, adoption og omsorgsdage

§ 13. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

den ansattes egetbidrag til ATP og

den ansattes arbejdsmarkedsbidrag

og fradrag af

udbetalt særlig feriegodtgørelse,

løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt

feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.

Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct.

Kapitel 14

Procentregulering

Kapitel 14

Tjenestefrihed

§ 14. Journalistiske lærere får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977.

Stk. 2. En ansat, der har været syg i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende

Ansættelsestid

Varsel

Under 6 år

1 måned

6 år og derover

3 måneder

9 år og derover

4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned. For timelønnede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

Stk. 4. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Stk. 5. Fravær på grund af arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær på grund af sygdom efter pkt. 3. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i pkt. 3-4, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage.

Kapitel 15

Afskedigelse

§ 15. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage.

Kapitel 16

Afskedigelsesprocedure

§ 16. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

* det er barnets første sygedag,

* hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

* forholdene på tjenestestedet tillader det,

* barnet er under 18 år og

* barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Kapitel 17

Udgiftsdækkende ydelser mv.

§ 17. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 18

Tillidsrepræsentanter

§ 18. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser.

Kapitel 19

Arbejdsstandsning mv.

§ 19. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og organisationen, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af organisationen begæres forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og organisationen, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

Kapitel 20

Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

§ 20. De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.

Kapitel 21

Ikrafttræden og opsigelse

§ 21. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon.

§ 22. Journalistgruppen ved Danmarks Journalisthøjskole har adgang til at vælge en formand som tillidsmand for gruppen. Tillidsmanden vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsmand har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt Danmarks Journalisthøjskole.

Stk. 2. For tillidsmanden vælges samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsmanden, jf. stk. 1. Under tillidsmandens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsmanden.

Stk. 3. Tillidsmanden er berettiget til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen. Det er i øvrigt tillidsmændenes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelsen og de ansatte.

Stk. 4. En tillidsmand kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grunde taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved de i § 19 nævnte regler.

Har tvingende grund for afskedigelsen ikke foreligget, kan den afskedigede tilkendes en erstatning.

§ 23. Inden for det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.

Stk. 3. Voldgiftsretten træder sammen snarest efter, at en af parterne har krævet den indkaldt.

§ 24. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 2. juni 1997 om job på særlige vilkår.

§ 25. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1997 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1999.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.

Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne ‑ forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne ‑ iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 10. december 1997

Dansk Journalistforbund

Lars Poulsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Lene Vennits

PROTOKOLLAT

Mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund er der i forbindelse med overenskomsten af 10. december 1997 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole opnået enighed om følgende

1. Fordeling af tillægspuljer afsat i henhold til overenskomstens § 10, sker efter de i denne paragraf fastsatte retningslinier, ved opnået enighed herom mellem ledelsen af Danmarks Journalisthøjskole og den lokale tillidsrepræsentant.

Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest 6 uger efter, at et forslag er modtaget af højskolen eller tillidsrepræsentanten.

Ved fordelingen skal følgende iagttages

at de anvendte puljebeløb er ledige på anvendelsestidspunktet,

at der hver 1. oktober gives Undervisningsministeriet, Universitetsafdelingen meddelelse om, hvilke lærere der oppebærer tillæg og af hvilken størrelse.

2. De ansatte er omfattet af aftale af 18. juni 1997 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger.

3. De ansatte er omfattet af gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

København, den 10. december 1997

Dansk Journalistforbund

Lars Poulsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Lene Vennits

Cirkulære om omoverenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

1. Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overenskomst af 10. december 1997, der træder i stedet for overenskomsten af 15. december 1995.

Generelle bemærkninger

2. Det er aftalt, at de (gamle) grundbeløb (niveau 1. oktober 1984) omregnes til nye grundbeløb pr. 1. oktober 1997 , og procentreguleringen nulstilles pr. samme dato. Der er alene tale om en teknisk omlægning.

Omregningen sker med virkning fra 1. april 1998.

Tillæggene i overenskomsten mv. er anført i det nye grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Det gamle grundbeløb pr. 1. oktober 1984 er anført umiddelbart efter i parantes og kursiv.

3. Opmærksomheden skal henledes på, at de i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser mv. fastsatte regler også er gældende for de overenskomstansatte journalister.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1. Overenskomstens område

4. Overenskomsten omfatter ifølge § 1 alene journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.

Til kapitel 9. Tillæg

5. Det er med Dansk Journalistforbund aftalt, at der afsættes 100.000 kr. til § 10 tillæg.

Til kapitel 10. Arbejdstid

6. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler imod.

Tjenestetidsnedsættelsen gives fortrinsvis som nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode.

Til kapitel 16. Afskedigelsesprocedure

7. Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til Dansk Journalistforbund efter § 19, stk. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Finansministeriet, den 10. december 1997

P.M.V.

E.B.

Lene Vennits

OVERENSKOMST FOR JOURNALISTER ANSAT SOM LÆRERE VED DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE