Legislator Case Law & Legislation
C19972507009 DK

Cirkulære om organisationsaftale for økonomaer, økonomaassistenter, køkkenledere og køkkenassistenter

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

Bilag

Organisationsaftale for økonomaer, økonomaassistenter, køkkenledere og køkkenassistenter

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

Bilag 1

Protokollat nr. 1 vedrørende bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

Bilag 1

Protokollat nr. 1 vedrørende bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I medfør af § 4a i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er det aftalt, at det af overenskomsten omfattede økonomapersonale ikke berøres af den efter førnævnte lovs § 19, stk. 3, gennemførte forhøjelse af bidragssatserne, men at disse fortsat omfattes af de pr. 1. januar 1982 gældende satser.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 1.

Organisationsaftalens område mv.

Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer, der ansættes enten som

1)

økonoma eller

økonomaassistent,

og som har gennemgået enten

· den i Økonomaforeningens vedtægter fastsatte uddannelse eller

· den uddannelse, der er godkendt af Indenrigsministeriet,

eller som

2)

køkkenleder eller

køkkenassistent,

der enten har gennemgået

· køkkenassistentuddannelsen i henhold til Lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser med senere ændringer,

· EFG-køkkenassistentuddannelsen,

· den af Undervisningsministeriet godkendte køkkenlederuddannelse,

· den af Fællesudvalget for Huslig Uddannelse godkendte køkkenlederuddannelse (forinden denne blev godkendt af Undervisningsministeriet), eller

· er personer, som ikke har gennemgået en af ovennævnte uddannelser, men som af en ansættelsesmyndighed på baggrund af gennemgang af anden relevant uddannelse anses som kvalificeret til ansættelse som køkkenassistent/køkkenleder.

Stk. 2. Organisationsaftalen gælder ved handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler under Undervisningsministeriet samt kaserner ved Forsvaret.

Parterne er endvidere enige om, at de i protokollat af 9. oktober 1989 mellem Finansministeriet og Økonomaforeningen nævnte specialarbejderskoler/AMU-centre er omfattet af organisationsaftalens dækningsområde.

Månedslønnede.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

Bilag 2

Protokollat nr. 2 vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

Bilag 2

Protokollat nr. 2 vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at de hidtil gældende bestemmelser vedrørende ovennævnte dage opretholdes.

Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.

Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 2. Løn

Stk. 1. Ansatte aflønnes efter følgende lønrammer

1) Økonomaer ved institutioner med

7.500 - 15.000 kostdage årlig

Skalatrinene 19-24. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 20-25.

15.000 - 25.000 kostdage årlig

Skalatrinene 22-26. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 23-26.

25.000 - 40.000 kostdage årlig

Skalatrinene 25-29. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 26-30.

40.000 - 70.000 kostdage årlig

Skalatrinene 29, 31, 33, 35. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 30, 32, 34, 35.

70.000 - 100.000 kostdage årlig

Skalatrinene 29, 31, 33, 35. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 32, 34, 36, 38.

100.000 - 120.000 kostdage årlig

Skalatrinene 32, 34, 36, 38

120.000 - 200.000 kostdage årlig

Skalatrinene 32, 34, 36, 38. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 34, 36, 38, 40.

200.000 - 300.000 kostdage årlig

Skalatrinene 37, 39, 41, 43. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 42, 44.

300.000 - 450.000 kostdage årlig

Skalatrin 47

450.000 - kostdage årlig

Skalatrin 47. Fra 1. oktober 1995 skalatrin 48.

2) Økonomaassistenter

Skalatrinene 16 - 18, 19 (1-årigt), 20, 22. Fra 1. oktober 1995

skalatrinene 17 (4-årigt), 18, 19 (1-årigt), 20, 22, 24

3) Køkkenledere ved institutioner med

4.000 - 7.500 kostdage årlig

Skalatrinene 15-21. Fra 1. oktober1995 skalatrinene 16 - 22.

7.500 - 15.000 kostdage årlig

Skalatrinene 17-22. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 18-23.

15.000 - 25.000 kostdage årlig

Skalatrinene 21-25. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 22-25.

25.000 - 40.000 kostdage årlig

Skalatrinene 24-28. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 25-29.

4) Køkkenassistenter

Skalatrinene 12 (1-årigt), 13-19. Fra 1. oktober 1995 skalatrinene 13 (3-årigt), 14-19.

Oprykning til nyt løntrin sker - hvor intet andet er anført - efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.

Stk. 2. Indtil udgangen af september måned 1995 ydes der til økonomaassistenter, jf. stk. 1, nr. 2, der i 2 år eller mere har været aflønnet efter skalatrin 22, et særligt tillæg på 1.200 kr. årligt (1. oktober 1984-niveau).

Stk. 3. Omnormering af en økonoma- eller køkkenlederstilling finder sted, når antallet af kostdage i 2 på hinanden følgende år går op over eller ned under grænserne for den lønramme, hvortil stillingen hidtil har været henført.

Stk. 4. For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

Bilag 3

Protokollat nr. 3 vedrørende ansættelse efter endt elev-/praktiktid for økonomaelever, køkkenassistentelever og køkkelederelever .

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

Bilag 3

Protokollat nr. 3 vedrørende ansættelse efter endt elev-/praktiktid for økonomaelever, køkkenassistentelever og køkkelederelever .

Der er enighed mellem Finansministeriet og Økonomaforeningen om, at ansættelse efter endt elev-/praktiktid for økonomaelever og køkkenassistent-elever samt køkkenlederelever, der senest 1 måned efter elevtidens afslutning ansættes i en stilling, den pågældende har uddannet sig til, får ferie med løn i den nye stilling. Feriegodtgørelse fra uddannelsestederne modregnes i lønnen, når ferien afholdes.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 3. Pension

Stk. 1.

For økonomapersonale oprettes en pensionsordning med virkning fra ansættelsestidpunktet.

For køkkenledere og køkkenassistenter, der

er fyldt 25 år,

har mindst 4 års offentlig beskæftigelse, samt

er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge, oprettes

en pensionsordning med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingelserne er opfyldt i hele måneden. Timelønnet ansættelse medregnes ikke ved opgørelse af karensperioden på 4 år.

Pensionsordningen oprettes i Pensionskassen for Økonomaer mv. Pension ydes i henhold til kassens vedtægter.

Stk. 2. For økonomapersonalet udgør den ansattes egetbidrag til pensionsordningen 4 % af de pensionsgivende løndele. For køkkenledere og køkkenassistenter udgør egetbidraget til pensionsordningen 2,4 % (pr. 1. oktober 1995 3,2 %) af de pensionsgivende løndele.

Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen.

Arbejdsgiverbidraget beregnes for økonomapersonalet som 8 % og for køkkenledere og køkkenassistenter som 4,8 % (pr. 1. oktober 1995 6,4 %) af de pensionsgivende løndele.

Stk. 3. De pensionsgivende løndele udgør for økonomapersonalet 100/96 og for køkkenledere og køkkenassistenter 100/97,6 (pr. 1. oktober 1995 100/96,8) af den pensionsgivende løn for en tjenestemand på vedkommende skalatrin.

Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden indbetaler egetbidraget og arbejdsgiver-bidraget til pensionsordningen.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 4. Midlertidig tjeneste i højere stilling

Under midlertidig tjeneste i højere stilling finder de for statens tjenestemænd gældende regler anvendelse.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 5. Arbejdstid

Stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Den daglige normaltjeneste kan udgøre mellem 6 og 9 timer.

Normaltjenesten kan udgøre mindre i tilslutning til fridøgn og anden frihed, såfremt tjenesten fortrinsvis anvendes til afspadsering.

Deltidsansatte er ikke omfattet af bestemmelsen om den daglige tjenestes mindsteværdi.

Tjeneste ud over den daglige arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

Pause af mindre end ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke.

Stk. 2. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.

Stk. 3. For hver 37 timers normaltjeneste, der udføres i aften- og natperioden, ydes der 2 timers frihed. Ved tjeneste i aften- og natperioden forstås tjeneste begyndt kl. 14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17.00. Normaltjeneste i aften- og natperioden kan i stedet tilrettelægges ud fra, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 35 timer.

Stk. 4. Den ansatte (bortset fra afløsningspersonale) skal være bekendt med tjenestens og fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Ændringer i tjenestens beliggenhed kan ske efter drøftelse med den ansatte og kun i ganske særlige tilfælde.

Stk. 5. Orientering om afspadsering og om ændringer i tjenestens beliggenhed skal foregå i arbejdstiden og med et varsel på 4 døgn. Afspadsering, som afvikles for at overholde hviletidsforhold i henhold til arbejdsmiljøloven mv., er ikke omfattet af bestemmelsen.

Hvis 4-døgns-varslet ved tjenesteændring ikke overholdes, betales der for omlagte timer et tillæg på kr. 17,47 (fra 1. oktober 1995 kr. 27,59 og fra 1. april 1996 kr. 27,86) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Aflyses afspadsering i 4-døgnsperioden, nedskrives afspadseringskontoen, som om afspadsering havde fundet sted. Den pålagte tjeneste honoreres efter bestemmelserne vedrørende overarbejde eller opkald.

Stk. 6. Overarbejde opgøres i påbegyndte halve og hele timer pr. dag.

Overarbejde godtgøres med frihed med tillæg af 50%.

Overarbejde skal så vidt muligt undgås.

Stk. 7. Deltidsansatte, som udfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres med tilsvarende frihed. Merarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.

Der foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.

Stk. 8. Ansatte, der pålægges at udføre overarbejde/merarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.

For manglende varsel af overarbejde/merarbejde ud over en time ydes et tillæg på kr. 19,06 (fra 1. oktober 1995 kr. 25,19 og fra 1. april 1996 kr. 25,48).

Stk. 9. Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af 55 til 64 timers samlet varighed.

Opdeles fridøgnsperioden, skal hver periode udgøre mindst 35 timer.

Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.

Når der forekommer en søgnehelligdag, fritages den ansatte fra en tjeneste. Herved forøges antallet af korte frihedsperioder tilsvarende. Dette gælder dog ikke

· for ansatte, der altid har fri på disse ugedage

· for deltidsansatte, når disse dage falder uden for de aftalte arbejds-/fridøgnsperioder, og

· for deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.

Inddrages en af ovennævnte frihedsperioder - herunder for fuldtidsansatte også andre frihedsperioder på 24 timer eller mere - med et kortere varsel end 4 uger, afvikles tjenesten efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste. Herudover betales der til ansatte (bortset fra afløsningspersonale) for fridøgnsperioder, der inddrages med et kortere varsel end 14 døgn, et tillæg på 200 kr. (fra 1. oktober 1995 kr. 267,32 og fra 1. april 1996 kr. 270,44) pr. gang.

Overarbejde i forlængelse af normaltjeneste honoreres dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, medmindre længden for fridøgnenes/søgne-helligdagsdøgnenes frihedsperioder ikke overholdes.

Stk. 10. For opkald til tjeneste i frihedsperioder, der ikke er omfattet af stk. 9, betales der som for overarbejde, dog mindst for 3 timer. For flere opkald inden for 3 timer betales kun for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer betales der pr. påbegyndt time.

Stk. 11. For effektiv tjeneste på søndage og søgnehelligdage ydes der en halv times frihed for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Stk. 12. For effektiv tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 12 til kl. 24 betales et tillæg på kr. 19,67 (fra 1. oktober 1995 kr. 20,07 og fra 1. april 1996 kr. 20,38) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Tillægget kan ikke ydes samtidig med søgnehelligdagsgodtgørelse.

Stk. 13. For effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 6 betales et tillæg på kr. 15,73 (fra 1. oktober 1995 kr. 15,84 og fra 1. april 1996 kr. 16,09) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time. For hver fulde 7,2 points udsving i nettoprisindekset ud over 269,9 (januar 1975 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 18 øre. Regulering sker på baggrund af nettoprisindekset for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Stk. 14. Afspadsering - bortset fra afspadsering for tjeneste i aften- og natperioden - skal afvikles inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret. I modsat fald forfalder ydelsen til betaling.

Tilsvarende gælder for erstatningsfrihed for søgnehelligdage.

Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage.

Afspadsering for tjeneste i aften- og natperioden afvikles time for time i form af hele arbejdsfri dage inden udgangen af det pågældende ferieår. Ikke afviklede timer betales som for overarbejde.

Stk. 15. Ikke afviklet afspadsering, jf. § 5, stk. 14, udbetales på følgende måde

Normaltjeneste i aften- og natperioden og overarbejde afregnes i hele og halve timer med et beløb svarende til 1/(1924/1,5) af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget, jf. §2 stk. 1.

Deltidsbeskæftigedes merarbejde afregnes med et beløb svarende til 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget, jf. §2, stk. 1.

Søndags-/søgnehelligdagstjeneste afregnes med et beløb svarende til 1/3848 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget, jf. §2, stk. 1.

Stk. 16. Mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/Økonomaforeningen kan der indgås aftale om,

· at den daglige normaltjeneste, jf. stk. 1, udvides og/eller nedsættes med indtil 1 time,

· at fravige bestemmelserne om ugentlige fridøgn, jf. stk. 9, for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre forhold måtte give grundlag herfor,

· at afspadsering mv. jf. stk. 14, finder sted på et senere tidspunkt, eller at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt, end omtalt i de enkelte bestemmelser.

Stk. 17. Ansatte, hvis normaltjeneste unddrager sig kontrol, eller aflønnes efter skalatrin 36 eller højere, er ikke omfattet af de anførte regler om arbejdstid eller overarbejde. De ansatte godtgøres i stedet efter de for tjenestemænd gældende regler om merarbejde.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 6. Konvertering af ikke-afviklet over/-merarbejde til omsorgsdage

Stk. 1. Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for den i § 5, stk. 14, angivne frist, kan den ansatte i stedet for over-/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for frihed, der er optjent som kompensation for udført tjeneste i aften- og natperioden, jf. § 5, stk. 3, og som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb.

Stk. 3. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale af 26. juni 1995 om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling.

Stk. 5. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maximum pr. medarbejder for antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maximum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.

Afsnit II

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 7. Timelønnede økonomaassistenter og køkkenassistenter

Stk. 1. Økonomaassistenter og køkkenassistenter, der ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder, aflønnes med timeløn. Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/1924 og i aften- og natperioden som 1/1820 af den til den pågældendes lønancienneitet svarende nettoårsløn for månedslønnede.

Stk. 2. Med hensyn til arbejdstid ydes der godtgørelse for overarbejde ved tjeneste på mere end 7 timer og 24 minutter pr. dag. De ansatte er i øvrigt omfattet af organisationsaftalens regler om arbejdsbestemte tillæg.

Stk. 3. Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til så vidt muligt ugentlig afregning. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstiden, kan medarbejderen efter anmodning få beløbet tilsendt.

Stk. 4. For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves uden forudgående varsel. Ved sygdom betragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet.

Stk. 5. Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Afsnit III

Fælles bestemmelser.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 9. Overgangsbestemmelser

Stk. 1. Medarbejdere ansat pr. 1.april 1995 indplaceres i de i § 2 anførte lønrammer på grundlag af deres lønanciennitet i henhold til 1993-overenskomsten.

Stk. 2. Medarbejdere ansat pr. 1. oktober 1995 indplaceres i de i § 2, stk. 1, ændrede lønrammer på grundlag af deres lønanciennitet.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 10. Ikrafttræden

Organisationsaftalen træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1995.

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

§ 11. Opsigelse af organisationsaftalen

Organisationsaftalen kan såvel af Finansministeriet som af Økonoma-foreningen opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1997.

København, den 30. april 1997

Økonomaforeningen

Irene Kofoed-Nielsen

Bjarne Ellefsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

John J. Johnson

Cirkulære (2 sp) 1997 25070 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for økonomaer, økonomaassistenter, køkkenledere og køkkenassistenter i staten

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Økonomaforeningen har indgået vedlagte organisationsaftale af 30. april 1997 for økonomaer, økonomaassistenter, køkkenledere og køkkenassistenter.

Organisationsaftalen udgør sammen med fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II det samlede overenskomstgrundlag.

Ud over at organisationsaftalen er udvidet til at omfatte økonomaer, er organisationsaftalen endvidere en sammenskrivning af og træder i stedet for

Overenskomst af 15. september 1993 for økonomaassistenter i staten og

Overenskomst af 29. september 1993 for køkkenassistenter og køkkenledere i staten.

Finansministeriets cirkulære af 2. februar 1994 om overenskomst for økonomaassistenter i staten (APD. Nr. 12/94) og cirkulære af 24. januar 1994 om overenskomst for køkkenassistenter og køkkenledere i staten (APD. Nr.9/94) ophæves hermed.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1. Overenskomstens område.

Overenskomsten er afgrænset dels ved krav om uddannelse som enten økonoma, økonomaassistent, køkkenleder, EFG-køkkenassistent eller køkkenassistent i henhold til lov nr. 221 af 5. april 1989 om erhvervs-uddannelser med senere ændringer, dels ved at ansættelse skal ske i en stilling som enten økonoma, økonomaassistent, køkkenleder eller køkkenassistent.

I en stilling som køkkenassistent forudsættes det, at stillingsindehaveren helt eller delvist selvstændigt udfører de praktiske funktioner med tilberedning og anretning af varme og kolde retter i et institutionskøkken samt tilhørende afrydning og rengøring.

I en stilling som køkkenleder forudsættes det, at stillingsindehaveren forestår ledelsen af et køkken.

I et tilfælde, hvor ledelsen af et køkkenområde er en del af en husholdningsleders ledelses- og ansvarsområde, vil der ikke til institutionen kunne knyttes en stilling som køkkenleder.

Det bemærkes, at stillingsbetegnelserne køkkenassistent og køkkenleder relaterer sig til stillingens indhold, og ikke til om stillingsindehaveren har gennemgået enten køkkenlederuddannelsen eller uddannelsen som køkkenassistent.

Opmærksomheden henledes på, at personer med køkkenlederuddannelse kan ansættes såvel i køkkenlederstillinger som i køkkenassistenstillinger.

Til § 2. Løn

Til stk. 1

I beregningsgrundlaget for kostdageantallet medregnes kostdage for gæster, og der tages hensyn til måltider, som leveres ud af institutionen, således at morgenmad indregnes med 1/5 kostdag og frokost eller middag indregnes med 2/5 kostdage.

Kostdageantallet i kantiner beregnes som kantinens omsætning i kr. divideret med den samlede pris for en døgnkost (morgenmad, frokost og middag).

Fastsættelsen af klassificering af køkkenlederstillinger ved institutioner med over 40.000 kostdage pr. år skal ske efter forhandling mellem organisationsaftalens parter i hvert enkelt tilfælde.

Til stk. 4

Deltidsbeskæftigede med under gennemsnitlig 15 timer pr. uge kan aflønnes med timeløn uanset bestemmelserne i § 7 vedrørende timelønnet ansættelse.

Til § 5. Arbejdstid

Bestemmelserne vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovs-, juleaften- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 2.

Til § 7. Løn. (Timelønnede)

Opmærksomheden henledes på, at der kun er mulighed for timeløns-ansættelse af personale, der ikke er beskæftiget i fulde kalendermåneder.

Personale, som er beskæftiget i fulde kalendermåneder, aflønnes på månedsløn, jf. dog bemærkningerne til § 2, stk. 4.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1995.

Finansministeriet, Økonomistyrelsen, den 24. juni 1997

P.M.V.

E.B.

John J. Johnson

Organisationsaftale for økonomaer, økonomaassistenter, køkkenledere og køkkenassistenter

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →