Cirkulære om Arbejdstid mv. for tjenestemandsansatte sygeplejersker i staten (tjenestedragt)

Bilag

AFTALE OM ARBEJDSTID MV. FOR TJENESTEMANDSANSATTE SYGEPLEJERSKER I STATEN

§ 1. Tjenestedragt

§ 1. Tjenestedragt

Der ydes fri tjenestedragt. Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, eller hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges de ansatte at benytte eget tøj, ydes en kontant erstatning herfor på 2.304 kr. årlig eller, hvis der ydes fri vask 1.092 kr. årlig.

Bilag

§ 2. Bolig

§ 2. Bolig

De ansatte har ikke ret til bolig ved institutionens foranstaltning og har ej heller - bortset fra de i stk. 9 nævnte tilfælde - pligt til at bebo en bolig, som institutionen måtte stille til rådighed. Ansatte har ej heller ret til kosten på institutionen eller pligt til at deltage i kostforplejningen. En ansat, der har taget bopæl i en bolig, der stilles til rådighed af institutionen, kan dog kun fraflytte denne bolig efter opsigelse af boligforholdet med 3 måneders varsel (medmindre pågældende opsiger sin stilling).

Stk. 2. Såfremt der ydes bolig, er betalingen og vilkårene herfor følgende

For lejligheder beliggende i

1 værelse

pr. måned

kr.

1½ værelse

pr. måned

kr.

Stedtillægsområde II

375,69

500,91

Stedtillægsområde III

404,91

542,66

Stedtillægsområde IV

434,13

584,40

Stedtillægsområde V

467,52

626,14

Stedtillægsområde VI

500,91

667,88

Huslejen kan dog ikke overstige den leje, som institutionen betaler for den pågældende lejlighed.

Stk. 3. Medarbejdere med selvstændig lejlighed skal selv betale for varme, teknisk strøm, lys og gas samt skal selv sørge for rengøring, vask, møblering og sengelinned.

Stk. 4. Såfremt en ansat selv ønsker at bebo en lejlighed med to eller flere værelser, der har et bruttoareal på over 55 kvm., betaler pågældende - foruden lejen for 1½ værelses lejlighed efter stk. 2 - en tillægsleje, der beregnes efter pågældende ejendoms kvm.pris for hver kvm., som lejligheden indeholder over 55 kvm.

Stk. 5. Såfremt det er institutionen, der ønsker, at en ansat skal bebo en lejlighed af den i stk. 4 nævnte art, skal pågældende dog kun betale en tillægsleje til prisen for 1½ værelses lejlighed beregnet pr. kvm., dog højst indtil 70 kvm.

For lejligheder beliggende i

kr.

Stedtillægsområde II

4,78 pr. måned

Stedtillægsområde III

5,16 pr. måned

Stedtillægsområde IV

5,56 pr. måned

Stedtillægsområde V

5,97 pr. måned

Stedtillægsområde VI

6,37 pr. måned

Stk. 6. Såfremt en ansat bebor en lejlighed eller et eller flere værelser uden selvstændigt køkken og toilet med bad, betales herfor i overensstemmelse med statens regler om betaling for værelser med lys og varme samt vask.

Stk. 7. De i stk. 2 og 5 anførte huslejebeløb reguleres hver 1. april, således at beløbene forhøjes eller nedsættes med den i "Nyt fra Danmarks Statistik" offentliggjorte procentvise ændring for det sidste år for hovedgruppen "bolig" i nettoprisindekset for januar (januar 1975 = 100).

Stk. 8. For lejligheder, der efter 1. oktober 1970 første gang udlejes af institutionen, fastsættes huslejen efter forhandling mellem aftalens parter.

Stk. 9. Såfremt det pålægges medarbejderen at bebo en tjenestebolig (hvorved forstås en selvstændig lejlighed), sker fradraget i overensstemmelse med statens regler for tjenesteboliger. Pligt til at bebo en tjenestebolig kan kun pålægges i tilfælde, hvor aftalens parter er enige om, at dette er nødvendigt.

Stk. 10. Såfremt det pålægges en medarbejder at gøre midlertidig tjeneste ved en anden institution end den institution, hvor pågældende er ansat - hvorved det forudsættes, at medarbejderen har udgifter ved opretholdelse af sin faste bolig - stilles der gratis logi til rådighed på det midlertidige tjenestested.

Bilag

AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN FOR TJENESTEMANDSANSATTE SYGEPLEJERSKER I STATEN

§ 3. Arbejdstid

§ 3. Arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Den daglige normaltjeneste kan udgøre mellem 6 og 9 timer.

Normaltjenesten kan udgøre mindre i tilslutning til fridøgn og anden frihed, såfremt tjenesten fortrinsvis anvendes til afspadsering.

Deltidsansatte er ikke omfattet af bestemmelsen om den daglige tjenestes mindsteværdi.

Tjeneste ud over den daglige arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

Pause af mindre end 1/2 times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke.

Stk. 2. For hver 37 timers normaltjeneste, der udføres i aften- og natperioden, ydes der 2 timers frihed. Ved tjeneste i aften- og natperioden forstås tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17. Normaltjeneste i aften- og natperioden kan i stedet tilrettelægges ud fra, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 35 timer.

Stk. 3. Endvidere betales der for den i stk. 2 omtalte tjeneste et tillæg pr. time svarende til 1/80502 af den til pågældendes anciennitet svarende nettoårsløn inkl. særligt tillæg. Tillægsbetalingen beregnes i forhold til den faktisk udførte tjeneste.

Stk. 4. Den ansatte (bortset fra afløsningspersonale) skal være bekendt med tjenestens og fridøgnenes placering mindst 4 uger forud.

Ændringer i tjenestens beliggenhed kan ske efter drøftelse med den ansatte og kun i ganske særlige tilfælde.

Stk. 5. Orientering om afspadsering og om ændringer i tjenestens beliggenhed skal foregå i arbejdstiden og med et varsel på 4 døgn. Afspadsering, som afvikles for at overholde hviletidsforhold i henhold til arbejdsmiljøloven mv., er ikke omfattet af bestemmelsen.

Hvis 4-døgns-varslet ved tjenesteændring ikke overholdes, betales der for omlagte timer et tillæg på 17,47 kr. (fra 1. oktober 1995 27,59 kr. og fra 1. april 1996 27,86 kr. ) pr. time beregnet pr. påbegyndt halve time.

Aflyses afspadsering i 4-døgnsperioden, nedskrives afspadseringskontoen, som om afspadsering havde fundet sted. Den pålagte tjeneste honoreres efter bestemmelserne vedrørende overarbejde eller opkald.

Stk. 6. Pålægges ansatte i et kalenderhalvår (januar-juni, juli-december) at udføre tjeneste på mere end 11 søndage og/eller i mere end 58 tjenester i aften- og natperioden, betales der for de overskydende tjenester en godtgørelse på 50% af søndagsgodtgørelsen/tillæg for tjeneste mellem kl. 17 og 6. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for ansatte, der udelukkende er ansat til nævnte tjenester.

Stk. 7. Overarbejde opgøres i påbegyndte halve og hele timer pr. dag.

Overarbejde opgøres med frihed med tillæg af 50%.

Overarbejde skal så vidt muligt undgås.

Stk. 8. Deltidsansatte, som udfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres med tilsvarende frihed. Merarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.

Der foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.

Stk. 9. Ansatte, der pålægges at udføre overarbejde/merarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.

For manglende varsel af overarbejde/merarbejde ud over en time ydes et tillæg på 19,06 kr. ( fra 1. oktober 1995 25,19 kr. og fra 1. april 1996 25,48 kr. ).

Stk. 10. Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed.

Opdeles fridøgnsperioden, skal hver periode udgøre mindst 35 timer. Disse kan hver nedsættes med indtil 3 timer, såfremt der er tale om nedsættelse af hviletiden.

Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.

Når der forekommer en søgnehelligdag, fritages den ansatte fra en tjeneste. Herved forøges antallet af korte frihedsperioder tilsvarende. Dette gælder dog ikke

· for ansatte, der altid har fri på disse ugedage

· for deltidsansatte, når disse dage falder uden for de aftalte arbejds-/fridøgnsperioder og

· for deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.

Inddrages en af ovennævnte frihedsperioder - herunder for fuldtidsansatte også andre frihedsperioder på 24 timer eller mere med et kortere varsel end 4 uger, afvikles tjenesten efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste.

Herudover betales der til ansatte (bortset fra afløsningspersonale) for fridøgnsperioder, der inddrages med kortere varsel end 14 døgn, et tillæg på 200 kr. ( fra 1. oktober 1995 267,32 kr. og fra 1. april 1996 270,44 kr.) pr. gang.

Overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste honoreres dog efter almindelige bestemmelser for overarbejde, medmindre længden for fridøgnenes/søgnehelligdagsdøgnenes frihedsperioder ikke overholdes.

Stk. 11. For opkald til tjeneste i frihedsperioder, der ikke er omfattet af stk. 10, betales der som for overarbejde, dog mindst for 3 timer. For flere opkald inden for 3 timer betales kun for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer betales der pr. påbegyndt time.

Stk. 12. For effektiv tjeneste på søndage og søgnehelligdage ydes der en halv times frihed for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Stk. 13. For effektiv tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 12 til kl. 24 og på mandage fra kl. 0 til kl. 4 betales et tillæg på 19,67 kr. ( fra 1. oktober 1995 20,07 kr. og fra. 1. april 1996 20,38 kr. .) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.

For normaltjeneste på mandage mellem kl. 4 og 6 betales tillægget, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 0 eller tidligere.

Tillægget kan ikke ydes samtidig med søgnehelligdagsgodtgørelse.

Stk. 14. For effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 6 betales et tillæg på 15,73 kr. ( fra 1. oktober 1995 15,84 kr. og fra 1. april 1996 16,09 kr. ) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time. For hver fulde 7,2 points udsving i nettoprisindekset ud over 269,9 (januar 1975 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 18 øre. Regulering sker på baggrund af nettoprisindekset for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Stk. 15. Afspadsering - bortset fra afspadsering for tjeneste i aften- og natperioden - skal afvikles inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret. I modsat fald forfalder ydelsen til betaling.

Tilsvarende gælder for erstatningsfrihed for søgnehelligdage.

Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage.

Afspadsering for tjeneste i aften- og natperioden afvikles time for time i form af hele arbejdsfri dage inden udgangen af det pågældende ferieår. Ikke afviklede timer betales som for overarbejde.

Stk. 16. Ikke afviklet afspadsering, jf. stk. 15, udbetales på følgende måde

Normaltjeneste i aften- og natperioden og overarbejde 1 afregnes i hele og halve timer med beløb svarende til 1/(1924/1,5) af den for fuldtidsansatte fastsatte nettoårsløn ekskl. eventuelt særligt tillæg.

Deltidsbeskæftigedes merarbejde afregnes med et beløb svarende til 1/1924 af den for fuldtidsansatte fastsatte nettoårsløn inkl. eventuelt særligt tillæg.

Søndags-/søgnehelligdagstjeneste afregnes med et beløb svarende til 1/3848 af den for fuldtidsansatte fastsatte nettoårsløn ekskl. eventuelt særligt tillæg.

Stk. 17. Mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/Dansk Sygeplejeråd kan der indgås aftale om,

· at den daglige normaltjeneste, jf. stk. 1, udvides og/eller nedsættes med indtil 1 time,

· at fravige bestemmelserne om ugentlige fridøgn, jf. stk. 10, for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre forhold måtte give grundlag herfor,

· at afspadsering mv., jf. stk. 15, finder sted på et senere tidspunkt, eller at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt, end omtalt i de enkelte bestemmelser.

Stk. 18. Reglerne i stk. 1-5 og 7 gælder ikke for følgende ansatte, jf. dog § 4, stk. 1, afsnit 2

Ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol

Ansatte i lønrammen bestående af skalatrinene 30, 32, 34 og 36 eller højere lønramme.

§ 4. Rådighedstjeneste (vagt)

§ 4. Rådighedstjeneste (vagt)

I forlængelse af normaltjeneste, jf. § 3, stk. 1, kan ansatte pålægges rådighedstjeneste af følgende arter

· Rådighedstjeneste fra bopæl.

· Rådighedstjeneste fra vagtværelse.

På mindre enheder kan sygeplejersker, der er omfattet af § 3, stk. 18, under respekt for de ledelsesmæssige opgaver deltage i rådighedstjeneste i begrænset omfang. I sådanne situationer omfattes disse ikke af bestemmelserne i § 3, stk. 18.

Rådighedstjeneste indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier

1) Rådighedstjeneste fra bopæl - 1 time = 1/3 time.

2) Rådighedstjeneste fra vagtværelse - 1 time = 3/4 time.

Ubelastet rådighedstjeneste fra bopæl - svarende til en tjenesteværdi på gennemsnitlig 6 timers normaltjeneste ugentlig/pr. ansat - kan efter aftale mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/Dansk Sygeplejeråd afvikles med betaling. Betalingen udgør den omregnede værdi til normaltjeneste. For timer, der ligger ud over den samlede tjenesteværdi for en fuldtidsansat i normperioden, tillægges der 50%.

Stk. 2. Endvidere kan ansatte pålægges rådighedstjeneste i et fuldt døgn (døgnvagt) på dage, hvor der ikke er fuld normaltjeneste. Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier

1) Rådighedstjeneste fra bopæl: - 1 døgn = 14 timer.

2) Rådighedstjeneste fra vagtværelse: - 1 døgn = 20 timer.

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.

Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et søndags-/søgnehelligdagsdøgn, ydes den i § 3, stk. 12, omtalte frihed for mindst 8 timers normaltjeneste.

Stk. 3. Ansatte har pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse.

Stk. 4. Orientering om ændringer i rådighedstjenestens placering skal foregå i tjenestetiden og med et varsel på 4 døgn. Overholdes varslet ikke, betales der et tillæg på 8,74 kr. (fra 1. oktober 1995 13,80 kr og fra. april 1996 13,93 kr.) pr. ændret rådighedstime.

Stk. 5. Pålægges en ansat ekstra rådighedstjeneste, omregnes denne til normaltjeneste og afvikles som overarbejde, jf. § 3, stk. 7, under iagttagelse af bestemmelserne i § 3, stk. 10.

Stk. 6. Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedstjeneste (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 7) afvikles som overarbejde, jf. § 3, stk. 7, reduceret med de i stk. 1, afsnit 3, omtalte værdier. Ved tilkald i forbindelse med ekstra rådighedstjeneste, jf. stk. 5, forhøjes reduktionerne med 50%.

Hvert tilkald tæller som mindst 1 times tjeneste og honoreres pr. påbegyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere.

Stk. 7. Tilkald til effektiv tjeneste under døgnvagt afvikles som overarbejde, bortset fra de første 8 timers tilkald. Den effektive tjeneste opgøres som omtalt i stk. 6, afsnit 2.

Stk. 8. Det skal tilstræbes, at de ansatte ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste eller døgnvagt.

Pålægges de ansatte alligevel normaltjeneste eller døgnvagt, uden at de pågældende har haft en hviletid, der har udgjort mindst halvdelen af rådighedstimerne (for døgnvagter dog 11 timer), hvoraf mindst 4 timer skal falde i tidsrummet mellem kl. 23 og den efterfølgende tjenestes påbegyndelse, skal næste normaltjeneste eller døgnvagt først tiltrædes, når der er opnået 8 timers sammenhængende hvile efter afslutningen af arbejde i sidste tilkald under rådighedstjenesten.

Perioden, hvori ansatte skulle have udført tjeneste, betragtes som afspadsering. For døgnvagter beregnes afspadseringen med de værdier pr. time, som omtales i stk. 1, afsnit 3.

Hviletiden, der omtales i afsnit 1, udgør antallet af rådighedstimer med fradrag af opkald, beregnet som omtalt i stk. 6, afsnit 2.

§ 5. Konvertering til årligt ulempetillæg

§ 5. Konvertering til årligt ulempetillæg

For ansatte omfattet af nærværende aftale gælder § 4 om konvertering til årligt ulempetillæg i aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for sygeplejersker m.fl. i staten af 20. februar 1996.

§ 6. Undervisning

§ 6. Undervisning

Sygeplejersker, som ikke er ansat ved sygeplejeskoler, er berettiget til særlig betaling for undervisning og for forberedelse af sådan undervisning efter følgende regler

Når både undervisning og forberedelse foregår inden for den almindelige arbejdstid, ydes ingen betaling.

Når undervisning foregår uden for arbejdstiden, ydes der betaling for det antal timer, undervisningen varer.

Når undervisning foregår inden for arbejdstiden, men forberedelse finder sted uden for arbejdstiden, ydes der halv betaling for det antal timer, undervisningen varer.

Stk. 2. Betalingen ydes som timeløn med 143,99 kr. (1. oktober 1984-niveau). Betalingen reguleres i henhold til tilsvarende regulering af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.

Stk. 3. Stileretning honoreres således, at retning af 6 stile betales som 1 undervisningstime.

§ 7. Manuel ventilation, udrykning mv.

§ 7. Manuel ventilation, udrykning mv.

Ved medvirken ved manuel ventilation af åndedrætshæmmede patienter samt i tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkølingsbehandling eller varmebestråling medfører ulemper for personalet, beregnes hver times tjeneste som 1 1/4 time.

Stk. 2. Ved deltagelse i udrykning (med ambulance eller helikopter) ydes en godtgørelse på 75,13 kr. (1. oktober 1984-niveau).

Godtgørelsen reguleres i henhold til tilsvarende regulering af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.

Godtgørelsen ydes også i forbindelse med patientledsagelse, hvor transporten finder sted med helikopter.

§ 8. Tjenestemandslignende ansatte

§ 8. Tjenestemandslignende ansatte

Foranstående bestemmelser og de til aftalen knyttede protokollater finder tillige anvendelse for sygeplejersker, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i stillinger som afdelingssygeplejerske eller højere placerede stillinger.

Stk. 2. For så vidt angår pension, lønudbetaling, midlertidig tjeneste i højere stilling, ferie, ansættelsesbrev, sygdom, fravær fra tjenesten under graviditet, barsel, omsorgsdage og adoption, værnepligt, efterløn, tjenestefrihed og opsigelse vil overordnede ikke-tjenestemandsansatte sygeplejersker være omfattet af de herom indeholdte bestemmelser i den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejerske- og radiografuddannet personale, samt bestemmelserne i det hertil knyttede cirkulære.

§ 9. Opsigelse af aftalen

§ 9. Opsigelse af aftalen

Aftalen har virkning fra 1. april 1995 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1997.

København, den 11. november 1996

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Tommy Agerskov Thomsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Grethe Falkenberg

1 Inddrages frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn for ansatte på skalatrin 36 eller højere skalatrin, beregnes godtgørelsen på grundlag af den for ansatte på skalatrin 35 fastsatte sats.

PROTOKOLLAT NR. 1

vedrørende patientledsagelse

De ansatte er omfattet af protokollat nr. 1 vedrørende patientledsagelse i aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for sygeplejersker m.fl. i staten af 20. februar 1996.

PROTOKOLLAT NR. 2

vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag

De ansatte er omfattet af protokollat nr. 2 vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag i aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for sygeplejersker m.fl. i staten af 20. februar 1996.

PROTOKOLLAT NR. 3

vedrørende bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

I medfør af § 4a i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er det aftalt, at de af aftalen omfattede sygeplejersker ikke berøres af den efter førnævnte lovs § 19, stk. 3, gennemførte forhøjelse af bidragssatserne, men at disse fortsat omfattes af de pr. 1. januar 1982 gældende satser.

PROTOKOLLAT NR. 4

vedrørende radiografer

Der er mellem parterne enighed om, at tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte radiografer er omfattet af foranstående aftale med tilhørende bemærkninger og protokollater.

AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN FOR TJENESTEMANDSANSATTE SYGEPLEJERSKER I STATEN

Med henblik på fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehusområdet mv. er der i henhold til kap. 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn mellem på den ene side

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

og på den anden side

Finansministeriet

for så vidt angår tjenestemandsansatte sygeplejersker i staten aftalt følgende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentlig fridøgn til de i arbejdsmiljølovens kap. 9 og ovennævnte bekendtgørelses kap. 3 omtalte regler

Rådighedstjeneste på arbejdsstedet (vagt fra vagtværelse) betragtes som hviletid

Reglerne i ovennævnte bekendtgørelses § 5, stk. 3, hvorefter nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden højst kan ske i 10 døgn i hver kalendermåned og i højst 45 døgn i et kalenderår, finder ikke anvendelse.

Som regel for arbejdstilrettelæggelse gælder, at personalet ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt. Hvor dette skaber utilsigtede forhold, skal arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem den enkelte institution og den pågældende personalegruppes tillidsrepræsentant.

Herefter finder arbejdstilrettelæggelse sted i overensstemmelse med følgende regler

Ved mindre belastende rådighedstjenester anses hviletiden for afholdt, når den samlede hviletid under tjenesten har udgjort 11 timer eller mindst halvdelen af rådighedstjenesteperioden, hvoraf mindst 4 timer skal falde i perioden mellem kl. 23 og dagtjenestens påbegyndelse. Såfremt der ikke er opnået hviletid som anført, udskydes hviletiden eller dele heraf til det efterfølgende døgn.

Ved mindre belastende rådighedstjenester forstås rådighedstjenester, hvor det effektive arbejde - opgjort som et gennemsnit over et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) efter principperne, som anvendes ved opgørelse af opkald - har udgjort mindre end halvdelen af rådighedstimerne (ved døgnvagter dog mindre end 13 timer); i perioden mellem kl. 23 og dagtjenestens påbegyndelse skal dog mindst 4 timer være opkaldsfri.

I tilslutning til rådighedstjeneste, som ikke henhører under kategorien mindre belastende rådighedstjeneste, kan der ikke pålægges de ansatte normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.

Under rådighedstjeneste bevirker telefonopkald, der ikke medfører aktivitet, ingen afbrydelse af hviletiden, dog således at der i tidsrummet kl. 23 - 7 kun kan indgå indtil 3 opkald (uden aktivitet), før hviletiden afbrydes.

Ved skriftlig aftale mellem den enkelte institution og en personalegruppes tillidsrepræsentant kan det fastsættes, at nedsættelse af hviletiden mellem to døgns hovedarbejder til 8 timer kan finde sted.

Ved skriftlig aftale mellem den enkelte institution og en personalegruppes tillidsrepræsentant kan det fastsættes, at der kan tilrettelægges tjeneste således, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Hvor det ikke umiddelbart er muligt at foretage arbejdstilrettelæggelse i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, skal der træffes aftale mellem overenskomsternes/aftalernes parter om særlige løsninger, der skal tilstræbe overholdelse af foranstående bestemmelser og arbejdsmiljølovens og bekendtgørelsens bestemmelser i videst muligt omfang.

København, den 23. november 1981

For Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Hans Strunge

For Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Oluf Emborg

BILAG

Protokollat nr. 1 - vedrørende patientledsagelse

Protokollat nr. 2 - vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag

Protokollat nr. 3 - vedrørende bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Protokollat nr. 4 - vedrørende radiografer

Aftale om hviletid og fridøgn

Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte aftale af 11. november 1996, der træder i stedet for aftale af 21. december 1993.

Almindelige bemærkninger

Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 12. juni 1995 om lokalløn og chefløn (Fmst.nr. 26/95) med tilhørende vejledning.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2. Bolig

Stk. 1 Bestemmelsen pålægger alene de ansatte, der ønsker at fraflytte en bolig, der stilles til rådighed af institutionen, en pligt til at opsige boligforholdet med 3 måneders varsel, men Finansministeriet vil finde det naturligt, at også institutioner, der ønsker boligforholdet opsagt, giver et tilsvarende varsel.

Stk. 3. Betaling for varme forudsættes fastsat efter måler. Hvor måler ikke findes eller kan opsættes, beregnes betalingen efter bestemmelsen i Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, afsnit B.

Stk. 6. Betaling for enkeltværelser omfatter lys, varme samt vask; for privat tøjs vedkommende dog alene tøj, der kan koges.

Til § 3. Arbejdstid og § 4 Rådighedstjeneste (vagt)

Tilrettelæggelsen af arbejdstidsforholdene for de ansatte skal ske under iagttagelse af reglerne i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø §§ 50-58, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, den med personaleorganisationen i henhold til nævnte bekendtgørelses kap. 4 indgåede aftale af 23. november 1981 (vedhæftet som bilag) om supplerende bestemmelser til nævnte lov og bekendtgørelse og endelig ved en kombination af de i nærværende aftales § 3 om arbejdstid og § 4 om rådighedstjeneste fastsatte bestemmelser.

Lovens bestemmelser om en samlet hviletid på 11 timer inden for arbejdsdøgnet og om et ugentligt fridøgn inden for hver periode på 7 dage, som selvsagt i videst muligt omfang skal tilstræbes overholdt, er på en række punkter modereret gennem bekendtgørelsen og den med personaleorganisationen indgåede arbejdsmiljøaftale

A. Normaltjeneste

1. Hviletid

Hviletid i tilslutning til normaltjeneste vil lokalt kunne aftales nedsat til 8 timer, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 6.

2. Fridøgn

Det ugentlige fridøgn vil lokalt kunne aftales omlagt dog således, at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 7.

B. Rådighedstjeneste

1. Hviletid

Den daglige hvileperiode kan ligge i rådighedstjenestetiden Dette gælder såvel for rådighedstjeneste 1, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, som for rådighedstjeneste 2, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 1.

Hviletiden under rådighedstjenesten (begge typer) kan nedsættes eller udskydes, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3, sammenholdt med arbejdsmiljøaftalens pkt. 2.

Hviletiden under mindre belastende rådighedstjenester (såvel type 1 som 2) kan yderligere nedsættes, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt 3.

Den opstillede sondring imellem rådighedstjenester af mere eller mindre belastende karakter indebærer pligt for institutionerne til kvartalsvis opgørelse af opkald under rådighedstjeneste med henblik på afgørelse af rådighedstjenestens karakter, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 3.

I tilslutning til rådighedstjeneste af mere belastende karakter kan der ikke for de ansatte planlægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 4.

2.Fridøgn

Det ugentlige fridøgn vil kunne omlægges dog således, at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. bekendtgørelsens § 6.

Til § 3. Arbejdstid

Stk. 3. Tillæg, der ydes for tjeneste på lukkede, sikrede afdelinger, indgår ikke i beregningen.

Stk. 16. , nr. 1. 2 og 3 Tillæg, der ydes for tjeneste på lukkede sikrede afdelinger, indgår ikke i beregningen.

Til § 4. Rådighedstjeneste (vagt)

Stk. 1. I forbindelse med rådighedstjeneste fra bopæl vurderer institutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse. Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, taxi e.l.). Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet.

Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav

– Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads samt skabsplads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtværelset være forsynet med telefon. Vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt og der skal gives lettest mulig adgang til bad på institutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab.

I forbindelse med projektering af nye vagtværelser forudsættes det, at disse vagtværelsers standard er ensartet for personalegrupper, som pålægges rådighedstjeneste fra vagtværelse på samme institution.

Bestemmelser vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 2.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1995.

Finansministeriet, den 6. februar 1997

P.M.V.

E.B.

Grethe Falkenberg

AFTALE OM ARBEJDSTID MV. FOR TJENESTEMANDSANSATTE SYGEPLEJERSKER I STATEN

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten og folkekirken (tjenestemandsloven) aftales følgende

Cirkulære om aftale vedrørende arbejdstid mv. for tjenestemandsansatte sygeplejersker i staten

INDHOLD

CIRKULÆRE

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

AFTALE