Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten ( AC ) (ac)

Bilag 1

OVERENSKOMSTENS OMRÅDE

I. Organisationer

1. Ansatte Arkitekters Råd

Arkitekter

2. Bibliotekarforbundet

Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole

Cand.scient.bibl.'er

3. Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger

Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner

4. Den danske Landinspektørforening

Landinspektører

5. Den danske Præsteforening

Midlertidige hjælpepræster, der ansættes af Kirkeministeriet til hjælp for en fast præst eller ved betjening af en menighed.

6. Dansk Farmaceutforening

Farmaceuter

7. Jordbrugsakademikernes Forbund

Agronomer

Hortonomer

Landskabsarkitekter

Forstkandidater

8. Danmarks Jurist- og Økonomforbund

Juridiske kandidater

Universitetsøkonomer

Ved universitetsøkonomer forstås følgende uddannelser

cand.adm.pol .

cand.merc.dat .

cand.merc.aud .

cand.merc.int .

cand.merc.jur .

cand.negot .

cand.merc.mat .

cand.polit .

cand.oecon .

cand.samf .

cand.rer.soc .

cand.scient.oecon .

cand.scient.adm .

cand.techn.soc .

cand.scient.pol .

Cand.act.'er i andre stillinger end underviser- og forskerstillinger

Cand.comm.'er med samfundsvidenskabeligt overbygningsfag , der ikke er gymnasielærerfag

Cand.scient.soc. og mag.scient.soc . - b - bortset fra cand.scient.soc., hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi.

Kandidater, der har bestået den erhvervsøkonomiske kandidateksamen i henhold til kgl. anordning af 15. april 1969 eller senere eksamensordning

c) Handelsjurister

d) Den administrative eksamen ved Roskilde Universitetscenter (AAE) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986 og

e) Den administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter (AAD) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987.

9. Dansk Magisterforening og Dansk Psykolog Forening

a) Magistre (bortset fra gymnasiemagistre) og psykologer

Ved magistre og psykologer forstås

cand.art .

cand.psych .

cand.mag .

cand.scient .

cand.pæd.

docent v/musikkonservatorierne

cand.scient . i humanbiologi

dr.scient .

cand.stat .

lic.scient .

dr.phil .

mag.scient .

lic.phil .

mag.art.

Cand.act.'er og cand.ling.merc.er i undervisnings- og forskerstillinger.

Cand.comm.'er fra Roskilde Universitetscenters kommunikationsuddannelse med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsvidenskabelige overbygningsfag , der er gymnasiefag eller internationale udviklingsstudier som overbygningsfag .

Cand.scient.soc. eller mag.scient.soc .

· hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi,

· for så vidt angår kombinationsuddannelse fra AUC, hvor en cand.phil.-uddannelse i samfundsfag er overbygget med "kvindestudieår".

Cand.theol.'er beskæftiget ved universiteterne, de højere læreanstalter, seminarierne og de videnskabelige biblioteker mv.

Lektorer ved Kunstakademiets billedkunstskoler.

Konservatorer, der har afsluttet konservatorskolens 5-årige uddannelse, såfremt de pågældende ansættes i stillinger, der kræver denne uddannelse.

Musikterapeuter uddannet ved Aalborg Universitetscenter i henhold til bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om forsøgsuddannelse i musikterapi.

b) Cand.mag.'er i sprog og internationale forhold ved Ålborg Universitetscenter i stillinger som underviser og forsker.

c) Cand.phil .

d) Cand.inter.pret.'er i stillinger som underviser og forsker

10. Dansk Mejeriingeniør Forening

Mejeriingeniører

11. Dansk Tandlægeforening

a) Heltidsansatte og deltidsansatte tandlæger ved tandlægeskolerne

b) Tandlæger i Sundhedsstyrelsen

c) Tandlæger i videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i ortodonti

d) Militærtandlæger i forsvaret

12. Erhvervssprogligt Forbund

a) Cand.ling.merc.'er og cand.inter.pret.'er i andre stillinger end underviser og forsker

b) Cand.mag.'er i sprog og internationale forhold ved Ålborg Universitetscenter i andre stillinger end underviser og forsker

13. Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og -kandidater

a) Bromatologer

b) Dyrlæger

c) Faste dyrlæger ved eksportslagterierne

d) Dyrlæger og bromatologer i Veterinærdirektoratet og ved grænsekontrollen

e) Levnedsmiddelingeniører, levnedsmiddelkandidater (cand. tech.al.'er ) og kandidater i human ernæring og kødteknologi med afgangseksamen fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

14. Foreningen af Danske Civiløkonomer

Civiløkonomer ( HA'ere og HD'ere ) uden for Udenrigsministeriet

Kandidater med erhvervssproglig/erhvervsøkonomisk afgangseksamen (ESA)

Civiløkonomer i Udenrigsministeriet

15. Gymnasieskolernes Lærerforening

Magistre, der ansættes på erhvervsskoleområdet

Cand.phil.'er , der ansættes på erhvervsskoleområdet

16. Ingeniørforbundet i Danmark

Akademiingeniører

Civilingeniører

Cand.scient.'er i datateknik fra Odense Universitet

Diplomingeniører

Teknikumingeniører

Levnedsmiddelingeniører, levnedsmiddelkandidater ( cand.tech.al.'er ) og kandidater i human ernæring og kødteknologi med afgangseksamen fra Danmarks Tekniske Universitet

17. Dansk Kiropraktor-Forening

Kandidater i klinisk biomekanik (kiropraktor).

II. Andre

Bachelorer

Bachelorer, som i henhold til §§ 1 og 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 15. september 1988 efter 3 års studier af en kandidatuddannelse eller en ved en højere uddannelsesinstitution særligt tilrettelagt uddannelse har erhvervet BA eller BS.

§ 1. Overenskomstens område

§ 1. Arbejdsministeriet

§ 1. Løn

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter akademikere i staten med de uddannelser, der er nævnt i bilag 1, og som ansættes i stillinger, der forudsætter anvendelse af en af de uddannelser, der er nævnt i dette bilag.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

staten, folkeskolen, folkekirken,

kommuner,

Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner

statsfinansierede virksomheder,

tilskudsområder,

koncessionerede virksomheder,

aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3. Overenskomstens parter kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse.

§ 1. Arbejdsministeriet

1. Rådighedstillæg til kredschefer og souschefer i Arbejdstilsynet, der ansættes 1. april 1985 eller senere, udgør 36.800 kr. (27.500 kr.) .

2. Til jurister, der gør tjeneste i kredsene under Direktoratet for Arbejdstilsynet, ydes der et tillæg på 21.800 kr. (16.300 kr.) årligt, når de pågældende har

2 års erfaring som dommer-, politi- eller advokatfuldmægtig, eller

har mindst 2 års lønanciennitet i stat, amter eller kommuner.

§ 1. Løn

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 3.

Bilag 2

OVERSIGT OVER PENSIONSKASSER

Organisation

Pensionskasse

1. Ansatte Arkitekters Råd

Arkitekternes Pensionskasse

2. Bibliotekarforbundet

Bibliotekarernes Pensionsordning i

Kommunernes Pensionsforsikring (KP)

3. Den alm. danske Lægeforening

Lægernes Pensionskasse

4. Den danske Landinspektørforening

Den af Den danske Landinspektør

forening etablerede pensionsordning

5. Den danske Præsteforening

DANICA

6. Dansk Farmaceutforening

Apotekervæsenets Pensionsordning

Dansk Farmaceutforenings Pensionsordning i PFA

7. Jordbrugsakademikernes Forbund

Pensionskassen for Jordbrugs-akademikere og Dyrlæger (PJD)

8. Danmarks Jurist- og Økonom-forbund

Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

9. Dansk Tandlægeforening

DANICA

10. Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening samt Gymnasium-skolernes Lærerforening

Magistrenes Pensionskasse

11. Dansk Mejeriingeniør Forening

AP-Pension

12. Erhvervssprogligt Forbund

PFA-pension

13. Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og -kandidater

AP-Pension

14. Foreningen af Danske Civiløkonomer

AP-Pension

15. Den danske Dyrlægeforening

Pensionskassen for Jordbrugs akademikere og Dyrlæger (PJD)

16. Ingeniørforbundet i Danmark

Ingeniørforbundets Pensionskasse

IngeniørPension

For teknikum-, levnedsmiddel- og diplomingeniører

Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP)

For akademi- og civilingeniører cand.scient.'er i datateknik, levnedsmiddelkandidater ( cand.tech.al.'er ) og kandidater i human ernæring og kødteknologi

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)

De pr. 1. april 1983 ansatte docenter kan opretholde deres hidtidige pensionsordning uændret.

17. Dansk Kiropraktor-Forening

Codan Pension

PROTOKOLLAT I MINISTERIEPROTOKOLLAT

Protokollatet giver ikke en udtømmende oplistning af de særaftaler, der gælder for det enkelte ministerium.

A. Samtlige ministerier

1. Hidtidige personlige ordninger om bevarelse af løntillæg mv. er som hovedregel opretholdt, medmindre andet er aftalt eller forudsat. Dette gælder bl.a. tillæg i henhold til AC-fællesprotokollat af 18. december 1990.

2. Specielt arbejdstøj til landinspektører, der efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, herunder ved opmåling, tilsyn i marker mv., stilles efter styrelsens skøn til rådighed.

3. Til overenskomstansatte akademikere, der ansættes i statens tjeneste på Færøerne fra 1. januar 1998 eller senere, ydes et ikke pensionsgivende tillæg på 16.200 kr. (12.100 kr.) årligt.

Overenskomstansatte akademikere i statens tjeneste på Færøerne ansat før 1. januar 1998 bevarer den hidtidige tillægsordning.

4. For så hvidt angår psykologer, der efter aftale beskæftiges ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller Direktoratet for Kriminalforsorgen i enkelte timer med henblik på ydelse af psykologisk bistand til løsning af en eller flere konkrete sager - uden i forvejen at være ansat ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller under Kriminalforsorgen -henvises til aftale af 12. november 1997 mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.

Aftalen træder i kraft den 1. oktober 1997.

B. De enkelte ministerier

§ 2. Ansættelsesform

§ 2. Boligministeriet

§ 2. Basisløn

§ 2. Ansættelsesform

Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands- eller overenskomstansættelse) følges retningslinierne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 35 af 26. februar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet.

Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinier kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter.

§ 2. Boligministeriet

Til videnskabelige medarbejdere ved Kort- og Matrikelstyrelsen, som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 om løn- og ansættelsesvilkår for videnskabelige stillinger ved Kort- og Matrikelstyrelsen (Fmst.nr. 18/97).

§ 2. Basisløn

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse (jf. stk. 2) og i forhold til sin anciennitet, jf. § 5.

Basisløntrin

Basisløn kr. årlig

1

195.413 kr.

2

199.968 kr.

3

207.333 kr.

4

222.268 kr.

5

237.202 kr.

6

249.549 kr.

7

261.896 kr.

8

272.914 kr.

Samtlige beløb er angivet i grundbeløb 1. oktober 1997 .

Basislønnen er angivet som pensionsgivende løn, dvs. inkl. eget pensionsbidrag på 5 pct.

Stk. 2. Akademikere indplaceres i basislønforløbet 3-8 med de undtagelser, der fremgår af nedenstående

* Bachelorer samt AAE'ere , AAD'ere indplaceres i basislønforløbet 1-5.

* Levnedsmiddelingeniører indplaceres i basislønforløbet 1-6.

* Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole indplaceres i basislønforløbet 1-6.

* Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand.negot.'er med 4 års uddannelse og handelsjurister indplaceres i basislønforløbet 1-7.

* Cand.phil.'er , cand.interpret.'er og musikterapeuter indplaceres i basislønforløbet 2-8.

Stk. 3. Basislønnen til specialkonsulenter og chefkonsulenter udgør følgende årlige beløb

· specialkonsulenter 354.263 kr.

· chefkonsulenter 378.947 kr.

Beløbene er angivet i grundbeløb 1. oktober 1997.

Basislønnen er angivet som pensionsgivende løn, dvs. inkl. eget pensionsbidrag på 5 pct.

§ 3. Løn

§ 3. Erhvervsministeriet

§ 3. Tillæg

§ 3. Løn

Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet, jf. § 5.

Trin

niveau 1.10.1997

kr. årligt

Grundløn

niveau 1.10.1984

kr. årligt

Grundløn

1

195.411

(145.900)

2

199.965

(149.300)

3

207.331

(154.800)

4

214.832

(160.400)

5

222.064

(165.800)

6

229.163

(171.100)

7

237.199

(177.100)

8

244.163

(182.300)

9

251.664

(187.900)

10

258.360

(192.900)

11

265.861

(198.500)

12

271.084

(202.400)

13

278.585

(208.000)

14

285.817

(213.400)

15

293.987

(219.500)

16

304.702

(227.500)

17

311.265

(232.400)

Stk. 2. Akademikere indplaceres i løntrinsforløbet 3-16, medmindre andet fremgår af nedenstående

* BA'er og BS'er (bachelorer), AAE-'ere , AAD-'ere og levnedsmiddel-ingeniører indplaceres i løntrinsforløbet 1-7. Der kan ske personlig oprykning til trin 8.

* Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand.negot.'er med 4-årig uddannelse og handelsjurister indplaceres i løntrinsforløbet 1-14.

* Cand.phil.'er , cand.inter.pret.'er og musikterapeuter indplaceres i løntrinsforløbet 1-16.

* Civilingeniører, farmaceuter og landinspektører indplaceres i løntrinsforløbet 4-17.

* Cand.scient.bibl.'er indplaceres i løntrinsforløbet 3-14.

* Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole indplaceres i løntrinsforløbet 1-12, hvoraf trin 1-4 er to-årige og trin 5-12 et-årige .

Stk. 3. Til ansatte i lønramme 35/chefløngruppe 1 og derover, der ansættes i henhold til denne overenskomst, udbetales løn svarende til lønnen i den pågældende lønramme/chefløngruppe.

Stk. 4. Til farmaceuter, for hvem der betales pensionsbidrag i henhold til § 6, ydes ud over lønnen i stk. 1 følgende pensionsgivende tillæg

Anciennitet

Grundbeløb

1.10.1997

Grundbeløb

1.10.1984

1

år

2.300 kr.

(1.700 kr.)

2. - 3.

år

3.100 kr

(2.300 kr.)

4. - 5.

år

3.800 kr.

(2.800 kr.)

6. - 7.

år

4.600 kr.

(3.400 kr.)

8. - 9.

år

5.200 kr.

(3.900 kr.)

10. - 11.

år

5.900 kr.

(4.400 kr.)

12. - 13.

år

6.700 kr.

(5.000 kr.)

14. og flg.

år

7.400 kr.

(5.500 kr.)

Stk. 5. Til HD'ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes et pensionsgivende tillæg på 4.700 kr. (3.500 kr.) årligt.

Stk. 6. De enkelte ministerier og styrelser vil efter samme regler som hidtil kunne tillade, at overenskomstansatte juridiske kandidater og universitetsøkonomer i et tidsrum af indtil 7 år, som hovedregel inden for en anciennitet af under 8 år, har stillinger som juridiske medhjælpere på advokatkontorer eller anden ansættelse uden for stat eller kommune som led i et uddannelsesforløb for de pågældende.

I disse tilfælde sker aflønningen med 92 pct. af lønnen på trin 3-16.

Denne adgang til dispensation fra kontortiden i forbindelse med stilling som juridisk medhjælper på advokatkontor kan i særlige tilfælde udstrækkes ud over det 8. anciennitetsår, dog længst til det 12. anciennitetsår, og da kun for en samlet periode på indtil 5 år. Tilsvarende gælder for universitetsøkonomer, der har fået dispensation fra kontortiden i forbindelse med arbejde i uddannelsesstillinger.

§ 3. Erhvervsministeriet

1. Aftale af 5. august 1982 om beregning af rejsetid under tjenesterejser til udlandet for tjenestemandsansatte skibsinspektører under Søfartsstyrelsen finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte skibsinspektører.

2. Til lærere ved maskinmesterskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre skemalagt undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor

· transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km., og

· transporten foretages i perioder, hvor underviseren ikke er skemalagt.

Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget udgør 107,48 kr. (80,25 kr.) pr. undervisningsdag.

3. Til lærere ved maskinmesterskoler, der underviser på niveau svarende til det gymnasiale niveau, videregående teknikeruddannelser eller højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 13.900 kr. (10.400 kr.)

4. Til lærere ved navigationsskoler, der underviser på niveau svarende til det gymnasiale niveau, videregående teknikeruddannelser eller højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 10.800 kr. (8.100 kr.)

5. Den mellem Finansministeriet og CO II indgåede aftale af 7. december 1993 om ulempeydelse til lærere og ledere ved erhvervsskoler og maskinmesterskoler finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår akademiske lærere.

6. Eksaminatorer og censorer, der forestår eksamination, reeksamination og eksamination af privatister på maskinmesterskolernes område, vederlægges efter de for tjenestemandslignende ansatte undervisere gældende regler, jf. aftale af 18. september 1985 vedrørende betaling til eksaminator og censor ved sygeeksamen ved handelsskolerne.

7. Til lærere, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg på 19.700 kr. (14.700 kr.) årligt, jf. aftale af 27. november 1991 med senere ændringer om arbejdstid mv. på maskinmesterskoler.

8. Til fuldmægtige i Forbrugerstyrelsen, der udpeges og forpligter sig til at føre retssager ved Sø- og Handelsretten og byretterne efter beskikkelse i henhold til retsplejelovens § 105, stk. 3, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 23.000 kr. (17.200 kr.). Tillægget bortfalder, såfremt de pågældende ikke længere er forpligtede til at påtage sig disse retssager.

§ 3. Tillæg

Der kan mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper.

Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af medarbejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf.

Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.

Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.

Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.

Nuværende § 4 (procentregulering) erstattes af følgende

§ 4. Procentregulering

§ 4. Forskningsministeriet

§ 4. Lønregulering

§ 4. Procentregulering

Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1997 med 33,9349 pct.

Stk. 2. Skalaløn og tillæg i henhold til denne overenskomst, inkl. procentregulering efter stk. 1, omregnes pr. 1. april 1998 til nye grundbeløb (niveau oktober 1997), og procentreguleringen nulstilles.

Stk. 3. For ansatte, der er omfattet af protokollat II (nyt lønsystem), sker omregningen dog med virkning fra 1. januar 1998.

Stk. 4. Pr. 1. april 1998 forhøjes procentreguleringen til 0,8871 pct. Procentreguleringen forhøjes yderligere pr. 1. oktober 1998 med 1,4785 procentpoint.

Stk. 5. Pr. 1. april 1998 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for ansatte i staten.

§ 4. Forskningsministeriet

Der ydes betaling i henhold til aftale af 28. maj 1996 mellem Forskningscenter Risø og Ingeniørforbundet om etablering og betaling af rådighedsvagt ved Forsøgsanlæg Risøs portvagt- og brandslukningsledelse.

§ 4. Lønregulering

Basislønnen, funktions- og kvalifikationstillæg, efter § 3, stk. 1-3 samt eventuelle tillæg efter § 9, stk. 4, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 4, medmindre andet aftales.

Nuværende § 5 (lønanciennitet) erstattes af følgende

§ 5. Lønanciennitet

§ 5. Forsvarsministeriet

§ 5. Lønanciennitet

§ 5. Lønanciennitet

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens 1. trin, medmindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller 3.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Såfremt en lønmodtager genansættes ved samme ansættelsesmyndighed inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved vedkommende ansættelsesmyndighed, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.

5. Der kan i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter."

Stk. 2. Såfremt en ansat har mere end én deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 3. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

§ 5. Forsvarsministeriet

1. Psykologiske konsulenter, der - uden i forvejen at være fast ansat under Forsvarsministeriet - efter aftale beskæftiges ved Forsvarets Center for Lederskab i enkelte timer, honoreres i henhold til aftale af 21. marts 1994 mellem Forsvarsministeriet og Dansk Psykolog Forening.

Med virkning fra 1. oktober 1997 afløses aftalen af den i afsnit A, pkt. 4 nævnte aftale.

2. Militærtandlæger i forsvaret ansættes og aflønnes i henhold til de mellem Forsvarsministeriet og Dansk Tandlægeforening indgåede protokollater.

§ 5. Lønanciennitet

Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse, jf. § 2, stk. 2.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen afsluttes. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.

Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 4. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder.

Nuværende § 6 (pension) erstattes af følgende

§ 6. Pension

§ 6. Indenrigsministeriet

§ 6. Pension

§ 6. Pension

Styrelsens pensionsbidrag udgør 10 pct. af lønnen efter §§ 3 og 4 . Den ansattes pensionsbidrag udgør 5 pct. af de samme løndele. Der indbetales dog ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år.

Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag ( eget- og arbejdsgiverbidrag) af følgende tillæg

individuelle tillæg under 57.600 kr. (43.000 kr.)

b) tillæg på 57.600 kr. (43.000 kr.) og derover

turnustillæg.

Stk. 3. Eget- og arbejdsgiverbidrag af tillæg, der er pensionsgivende i henhold til stk. 2, udgør de i skemaet anførte procenter.

Inden beregning af pensionsbidrag forhøjes tillæggene med den i skemaet anførte brøk.

Indtil 1. oktober 1997

Tillæg

Egetbidrag

Arbejdsgiverbidrag

Opregning*)

Individuelle tillæg

under

57.600 kr.**

(stk. 2, pkt. a)

5

10

100/95

Tillæg over

57.600 kr.**

(stk. 2, pkt. b)

3

6

100/97

Turnustillæg

(stk. 2, pkt.c )

3

6

100/97

Efter 1. oktober 1997

Tillæg

Egetbidrag

Arbejdsgiverbidrag

Opregning*)

Individuelle tillæg

under 57.600kr.**

(stk. 2, pkt. a)

5

10

100/95

Tillæg over

57.600 kr.**

(stk. 2, pkt. b)

5

10

100/95

Turnustillæg

(stk. 2, pkt.c )

5

10

100/95

*) Tillæggene afrundes efter opregning til nærmeste 100 kr.

) 43.000 kr. i gammelt grundbeløb pr. 1.10.1984.

Stk. 4. For ansatte i lønramme 35/chefløngruppe 1 og derover indbetaler styrelsen et pensionsbidrag, der udgør 15 pct., fordelt med 5 pct. i egetbidrag og 10 pct. i arbejdsgiverbidrag. Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn opregnet med 100/95 for en tjenestemand, der er klassificeret i samme lønramme/chefløngruppe.

Stk. 5. Styrelsen indbetaler pensionsbidragene til de pensionsordninger, der er nævnt i bilag 2. Vedtægter/regulativer for pensionsordningerne og ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.

Stk. 6. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der er indbetalt efter 1. april 1995. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.

Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst.

Stk. 7. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 5.

Stk. 8. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.

§ 6. Indenrigsministeriet

1. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt vedrørende Barsebäck-beredskabet i henhold til aftale af 21. oktober 1988 mellem Indenrigsministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

2. Der ydes betaling i henhold til aftale af 1. marts 1990 mellem Finansministeriet og Dansk Farmaceutforening, Dansk Magisterforening, Ingeniørforbundet og Ingeniør-Sammenslutningen om en døgnbemandet rådgiver-ordning under Beredskabsstyrelsen samt under Statens Brandinspektion og Civilforsvarsstyrelsen i henhold til Justitsministeriets betænkning nr. 1128 (1988), (kemikalieberedskabet).

3. Vagtbetaling til jurister i Udlændingestyrelsen, jf. aftale af 4. oktober 1984 og Finansministeriets brev af 17. april 1985, udgør i alt 2.100 kr. (1.600 kr.) for weekend-vagter og i alt 1.100 kr. (800 kr.) for øvrige vagter.

4. Til jurister i Indenrigsministeriets departement og Udlændingestyrelsen, der pålægges at deltage i weekend- og søgnehelligdagsvagter på en lokalitet for behandling af asylsager, ydes en betaling på i alt 2.100 kr. (1.600 kr.) pr. vagtdag. Der gives 1 afspadseringsdag pr. vagtdag.

§ 6. Pension

Ansættelsesmyndighedens pensionsbidrag udgør 10 % og den ansattes pensionsbidrag 5 % af

* basislønnen, jf. § 2

* centralt aftalte tillæg, jf. § 3, stk. 1, i det omfang det fremgår af bilag A

* funktions- og kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende

* varige tillæg efter § 3, stk. 3 og stk. 4.

* midlertidige tillæg efter § 3, stk. 3 og stk. 4, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til de pensionsordninger, der er nævnt i bilag 2 til overenskomsten. Vedtægter og regulativer for pensionsordningerne samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der er indbetalt efter 1. april 1995. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.

Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst.

Stk. 3. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 2.

Nuværende § 23 (Flyttegodtgørelse) erstattes af følgende

§ 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.

§ 7. Justitsministeriet

§ 7. Flyttegodtgørelse

§ 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.

2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd), dog således at de i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) nævnte beregningsfaktorer nu udgør henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag

For timelønnede beregnes lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn. Samme beregningsmetode anvendes

· i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag

· i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage."

Stk. 2. Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

§ 7. Justitsministeriet

1. Til fuldmægtige i Justitsministeriets departement, der tillige gør tjeneste som deltidskonstituerede ved retterne eller som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr. (30.400 kr.) årligt.

2. Til jurister i Justitsministeriets departement, der pålægges delt tjeneste, ydes for denne tjeneste og det hermed forbundne merarbejde et vederlag på 25.600 kr. (19.100 kr.) årligt.

3. Til ansatte hos rigsadvokaten og rigspolitichefen, der forretter tjeneste som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr. (30.400 kr.) årligt.

4. Til ansatte hos statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, der forretter tjeneste som medhjælpere hos en af de øvrige statsadvokater, ydes et tillæg på 40.700 kr. (30.400 kr.) årligt.

5. Til dommer- og politifuldmægtige, som det pålægges at have fast tjenestested i flere politi- eller retskredse, ydes et tillæg på 25.600 kr. (19.100 kr.) årligt.

6. Politifuldmægtige, som det pålægges at deltage i weekendvagt, ydes et tillæg på i alt 20.100 kr. (15.000 kr.) årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover. Hvis det årlige antal vagter er under 10, udgør tillægget i alt 10.000 kr. (7.500 kr.) årligt. I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

For politikredsene 1-8 gælder dog, at der ydes i alt 4.700 kr. (3.500 kr.) pr. vagtweekend. I dette beløb er inkluderet betaling for alt arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

7. Dommerfuldmægtige, som pålægges at deltage i vagtweekend, ydes et tillæg på i alt 16.700 kr. (12.500 kr.) årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover. Hvis det årlige antal vagter er under 10, udgør tillægget i alt 8.300 kr. (6.200 kr.) årligt.

I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

8. Til politifuldmægtige og politiassessorer, der forretter tjeneste som statsadvokatfuldmægtige, ydes et tillæg på 21.200 kr (15.800 kr.) årligt.

9. Til dommerfuldmægtige med fast konstitution til 50 retsdage eller derover pr. år ydes et tillæg på 23.200 kr. (17.300 kr.) årligt.

10. Til dommerfuldmægtige, der har opnået turnustillæg, og som er indstationeret i enten Østre eller Vestre Landsret, Højesteret eller Sø- og Handelsretten, samt til politifuldmægtige, der har opnået turnustillæg, og som har været indstationeret i en fuld turnusperiode ved en statsadvokatur, Rigsadvokaturen eller Rigspolitichefen ydes et tillæg på 21.200 kr. (15.800 kr.) årligt.

§ 7. Flyttegodtgørelse

Hvis en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

Stk. 2. Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i forhold til den ansattes lønmæssige indplacering efter satserne for tjenestemænd i nedenstående lønrammer

Basisløntrin

Lønramme

1

1-16

2-6

17-24

7-8

25-34

Special- og chefkonsulenter samt ansatte i lønramme 35/ cheflønsgruppe 1 og derover følger satserne i lønramme 35-42/chefløngruppe 1-8.

§ 8. Tillæg

§ 8. Kirkeministeriet

§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

§ 8. Tillæg

Kvalifikationstillæg

Der kan mellem Finansministeriet og vedkommende organisation - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest ½ år efter ansættelsen.

Stk. 2. Lokal- og chefløn

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokalløn og chefløn.

Stk. 3. Rådighedstillæg

Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende beløb

Anciennitet

Grundbeløb

1.10.1997

Grundbeløb

1.10.1984

1

år

22.400 kr.

(16.700 kr. )

2. - 4.

år

26.100 kr.

(19.500 kr.)

5. - 7.

år

30.300 kr.

(22.600 kr.)

8. - 9.

år

32.000 kr.

(23.900 kr.)

10. - 11.

år

34.000 kr.

(25.400 kr.)

12. - 13.

år

37.000 kr.

(27.600 kr.)

14. og flg.

år

43.500 kr.

(32.500 kr.)

Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en ansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.

Såfremt en ansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtelsen og tillæggets størrelse.

Stk. 4. Turnustillæg

Til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, samt politi- og retsassessorer med rådighedstillæg efter stk. 3 ydes et turnustillæg på 15.400 kr. (11.500 kr.) , hvis den ansatte

* har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2-4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.,

* har skiftet institution, dvs. departement/styrelse/direktorat eller lign., ved overgangen mellem to turnusperioder og

* har 6 års lønanciennitet eller mere.

Stk. 5. Ministersekretærtillæg

Til ministersekretærer ydes et tillæg på 75.300 kr. (56.200 kr.) årlig.

Stk. 6. Sektorforskningstillæg

Til videnskabeligt personale ved de sektorforskningsinstitutioner, der er omfattet af Forskningsministeriets notat af 14. januar 1997 om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 15/97).

§ 8. Kirkeministeriet

1. Ansættelse af hjælpepræster er normalt begrænset til en bestemt ansættelsesperiode. Ansættelsen kan forlænges for en ny begrænset ansættelsesperiode.

Biskoppen fastsætter et regulativ for hjælpepræstens tjeneste i overensstemmelse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat for stillingen.

2. Der kan ydes heltidsbeskæftigede hjælpepræster et rådighedstillæg med et årligt beløb på 32.800 kr. (24.500 kr.) , såfremt de forpligter sig til at varetage opgaver såvel inden for som uden for det pastorat, de gør tjeneste i, efter de bestemmelser, som indeholdes i Kirkeministeriets cirkulære af 14. oktober 1971.

Er hjælpepræster kvotalønnede, udbetales en tilsvarende procentdel af rådighedstillægget.

Der er mellem parterne enighed om, at der ved fastlæggelsen af rådighedsforpligtelsen for kvotalønnede hjælpepræster tages hensyn til beskæftigelsesgraden. Parterne er endvidere enige om, at der ved konstitution af en kvotalønnet hjælpepræst i en højere kvoteret stilling ydes løn efter beskæftigelsesgraden i den højere kvoterede stilling.

Hjælpepræster, der oppebærer fuldt rådighedstillæg, må ikke uden ministeriets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig.

For en hjælpepræst, der er ansat til hjælp for en fast præst, der forflyttes, afskediges eller dør, ophører ansættelsesforholdet, såfremt dette ikke er tidsbegrænset, uden varsel efter udløbet af følgende tidsrum

1) 1 måned, til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen.

2) 3 måneder, til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Tidsrummet efter 2) forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Tidsrummet regnes fra den faste præsts forflyttelse, afskedigelse eller død.

3. Hjælpepræster, der ikke oppebærer rådighedstillæg, og som efter biskoppens anmodning i undtagelsestilfælde påtager sig en enkeltstående gudstjeneste uden for deres pligtige stillingsindhold, vederlægges herfor med det honorar, som betales pastores emeriti for afholdelse af enkeltstående gudstjenester.

4. Hjælpepræster har pligt til at bære den for folkekirkens præster foreskrevne tjenestedragt, men kan fritages for denne pligt under de betingelser, som til enhver tid gælder herom. Tjenestedragt stilles til rådighed for lønnede hjælpepræster efter tilsvarende regler, som er gældende for folkekirkens faste præster.

5. Der er mellem parterne enighed om, at det er Kirkeministeriet, der tager stilling til, om der er behov for ansættelse af hjælpepræst Kirkeministeriet fastsætter beskæftigelsesgraden.

Der er endvidere enighed om, at hjælpepræstens stillingsindhold fastsættes af Kirkeministeriet eller af vedkommende biskop efter bemyndigelse af Kirkeministeriet i forhold til den for stillingen fastsatte beskæftigelsesgrad ‑ i særlige tilfælde på grundlag af en timemæssig opgørelse af de funktioner, der indgår i stillingsindholdet.

Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt stillingsindholdet er i overensstemmelse med beskæftigelsesgraden, afgøres spørgsmålet af Kirkeministeriet efter forhandling med Præsteforeningen.

Desuden er der mellem parterne enighed om, at indgåelsen af overenskomsten ikke er til hinder for, at Kirkeministeriet efter forudgående forhandling med Præsteforeningen ansætter hjælpepræster til ulønnet tjeneste i en bestemt menighed.

§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

For så vidt angår forhandlingsystemet , herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag D.

§ 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

§ 9. Kulturministeriet

§ 9. Overgangsordning for allerede ansatte

§ 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får ud over den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn (inkl. generelt og særligt tillæg), hun/han ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den skalaløn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten (inkl. eventuelle tillæg), men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.

Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Stk. 4. En overenskomstansat, der

1) konstitueres i en chefstilling i lønramme 36/chefløngruppe 2 eller derover

og

2) er konstitueret i stillingen i 15 dage i sammenhæng,

får for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes på samme måde som efter stk. 1.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

§ 9. Kulturministeriet

1. Til docenter ved musikkonservatorierne ydes et tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) årligt.

2. Til adjunkter/lektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole og Danmarks Biblioteksskole ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen - 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse - 33.500 kr. (25.000 kr.)

3. Overenskomstansatte kandidatstipendiater, seniorstipendiater, adjunkter og lektorer ved arkitektskolerne ydes tillæg og omfattes i øvrigt af reglerne i Finansministeriets cirkulære af 9. april 1991 (APD nr. 22/91) om stillingsstruktur ved arkitektskolerne.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Grundbeløb

1.10.97

Grundbeløb

1.10.84

Kandidatstipendiat

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Seniorstipendiat

37.600 kr.

(28.100 kr.)

Adjunkt

37.600 kr.

(28.100 kr.)

Lektor

62.100 kr.

(46.400 kr.)

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. august 1988, er omfattet af ovennævnte tillæg.

4. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der varetager hvervet som valgte rektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 6. januar 1992 (APD nr. 1/92).

5. Til videnskabelige medarbejdere ved Byggeriets Studiearkiv ved Det Kgl. Danske Kunstakademis skoler, som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 20/97).

6. Til videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv., der er omfattet af Kulturministeriets notat af 11. februar 1997 om stillingsstruktur ved disse institutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 19/97).

§ 9. Overgangsordning for allerede ansatte

Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998.

Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes fortsat efter det hidtidige lønsystem.

Aflønning efter det hidtidige lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for overenskomstens område.

Stk. 3. Ansatte, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 3, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmest højere løntrin i basislønskalaen.

Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 3, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 3, stk. 3 og 4.

Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 3, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Der indbetales pensionsbidrag af tillægget.

For farmaceuter, der er medlemmer af Apotekervæsenets pensionsordning, indbetales kun pensionsbidrag for den del af udligningstillægget, der overstiger den anciennitetsbestemte grundløn, de ville få efter det gamle lønsystem, jf. overenskomstens § 3.

Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift . Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse opretholdes udligningstillægget dog.

Stk. 5. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønsskalaen , hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.

Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønsskalaen , som ligger nærmest over det løntrin på det tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen.

Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.

Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret.

§ 10. Arbejdstid

§ 10. Miljø- og Energiministeriet

§ 10. Overgang til det nye lønsystem

BILAG TIL PROTOKOLLAT II. NYT LØNSYSTEM

Bilag A. Protokollat om tillæg mv., der forhandles og aftales centralt.

Bilag B. Oversigt over tillæg mv., der forhandles decentralt mellem ministeriet og den forhandlingsberettigede organisation

Bilag C. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling

Bilag D. Forhandlingssystemet

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet har med en række AC-organisationer indgået vedlagte overenskomst af 23. december 1997 for akademikere i staten.

Overenskomsten afløser overenskomst af 20. juni 1995 for akademikere i staten (Fmst.nr. 40/95). Ændringer er markeret med streger i margenen.

Overenskomsten dækker alle akademikergrupper i staten, bortset fra adjunkter og lektorer ved gymnasieskolerne og læger. For disse grupper vil der blive udsendt særskilte overenskomster. Dog gælder den fælles akademiker-overenskomst for læger, der er ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår af bilag 1 til overenskomsten, hvilke uddannelser og hvilke AC-organisationer overenskomsten omfatter.

Det fremgår af bilag 2 til overenskomsten, til hvilke pensionskasser pensionsbidrag skal indbetales.

Til overenskomsten er knyttet to protokollater

Protokollat I indeholder de særlige regler, som er aftalt centralt for akademikere i hvert ministerium.

Protokollat II indeholder reglerne om det nye lønsystem pr. 1. januar 1998.

Til protokollat II er knyttet 4 bilag (A-D).

Bestemmelserne i protokollat II med tilhørende bilag erstatter pr. 1. januar 1998 en række bestemmelser i overenskomsten for akademikere samt protokollat I i forbindelse med implementering af det nye lønsystem.

Protokollatet omfatter

* Nyansatte, der ansættes i henhold til akademikeroverenskomsten fra og med den 1. januar 1998. Dog ikke medarbejdere, der rekrutteres fra anden statslig ansættelse inden for akademikeroverenskomstens område, og som ønsker at blive på det "gamle" lønsystem.

* Allerede ansatte, der vælger at overgå til det nye lønsystem, eller som overgår i forbindelse med, at der aftales tillæg.

For så vidt angår special- og chefkonsulenter henvises til pkt. 32.

Øvrige ansatte omfattes fortsat af de hidtidige regler i overenskomsten.

Ansatte, der er omfattet af det nye lønsystem, er ikke omfattet af protokollat I (ministerieprotokollat), men er omfattet af bilag A - D.

Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har i fællesskab udarbejdet en vejledning om det nye lønsystem. Denne indgår som kapitel 3 i Finansministeriets og Centralorganisationernes Fællesudvalgs "Vejledning om nye lønsystemer i staten". Vejledningen kan erhverves ved henvendelse til: Schultz Information a/s, tlf.: 43 63 23 00.

2. Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole har fra 1. april 1995 været omfattet af overenskomsten.

Efter 1. april 1995 sker ansættelse af bibliotekarer efter de retningslinier om ansættelsesform, der er fastsat i pkt. 9 i nærværende cirkulære.

De før 1. april 1995 tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte bibliotekarer har mulighed for at overgå til overenskomstansættelse.

Såfremt overgang til overenskomstansættelse ikke ønskes, bevares den hidtidige ansættelsesform som en personlig ordning.

Tilsvarende gælder ved stillingsskift inden for det statslige område.

Søndagstjeneste kan for hver enkelt bibliotekar ikke tilrettelægges mere end hver 4. weekend, medmindre der lokalt indgås aftale herom.

3. Det er aftalt, at de (gamle) grundbeløb (niveau 1. oktober 1984) omregnes til nye grundbeløb pr. 1. oktober 1997, og procentreguleringen nulstilles. Der er alene tale om en teknisk omlægning.

Omregningen er sket ved, at de hidtidige grundbeløb er sammenlagt med procentreguleringen pr. 1. april 1997. Ved omregningen til nyt grundbeløb er beløbene afrundet til

* nærmeste hele krone for den årlige skalaløn/basisløn

* nærmeste hele 100 kr. for tillæg, som inkl. procentreguleringen pr. 1. april 1997 udgør 1.000 kr. og derover.

Tillæg, der er fastsat pr. ydelse eller pr. tidsenhed , eller tillæg, som inkl. procentreguleringen pr. 1. april 1997 udgør mindre end 1.000 kr., afrundes ikke.

Omregningen træder i kraft med virkning fra

* 1. januar 1998 for basisløn og tillæg efter det nye lønsystem (protokollat II (nyt lønsystem) samt bilag A og B).

* 1. april 1998 for grundløn og tillæg efter det gamle lønsystem (overenskomsten samt protokollat I, ministerieprotokollat).

For ansatte, der forbliver på det gamle lønsystem, skal lokalt aftalte tillæg, der er fastsat i grundbeløb pr. 1 oktober 1984, således omregnes efter ovenstående principper pr. 1. april 1998, jf. Finansministeriets cirkulære om nyt grundbeløbsniveau.

Tillæggene i overenskomsten, protokollaterne og bilagene er anført i det nye grundbeløb pr. 1. oktober 1997 medmindre andet er nævnt. Grundbeløbet pr. 1. oktober 1984 er anført umiddelbart efter i parentes og kursiv.

Til og med 31. marts 1998 skal de gamle grundbeløb anvendes for ansatte, der følger det gamle lønsystem (jf. ovenfor), mens de nye grundbeløb skal anvendes straks ved det nye lønsystems ikrafttræden pr. 1. januar 1998 for de ansatte, der er omfattet af dette.

4. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV). Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

5. Styrelserne har pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet . Der Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 28. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (APD.nr. 42/93).

Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation og til den pågældendes pensionsinstitut.

6. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

7. Der kan indgås aftale om kombinationsbeskæftigelse i henhold til eksisterende rammeaftaler herom.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1. Overenskomstens område

8. Sager om ansættelse af akademiske medarbejdere med udenlandske kandidateksaminer forelægges ikke længere for Finansministeriet, men direkte af de enkelte styrelser for Rektorkollegiets Sekretariat, hvis adresse er

Rektorkollegiets Sekretariat

H.C. Andersens Boulevard 45

1553 København K

Rektorkollegiets Sekretariat vurderer konkret, hvilke udenlandske kandidat-uddannelser, der niveaumæssigt er sammenlignelige med (ækvivalerer) uddannelserne i bilag 1 i AC-overenskomsten.

Såfremt Rektorkollegiets Sekretariat finder, at der er den fornødne ækvivalens, vil ansættelse kunne ske efter AC-overenskomsten.

Rektorkollegiets sekretariat har udtalt, at kiropraktoruddannelser fra de udenlandske uddannelsessteder, der er nævnt i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 792 af 5. december 1991 om godkendte kiropraktoruddannelser, er på samme niveau som den danske kiropraktoruddannelse.

Til § 2. Ansættelsesform

9. Retningslinierne, der gælder for alle, der er omfattet af overenskomsten, er følgende

I stillinger i lønramme 35/chefløngruppe 1 og derunder sker ansættelse på overenskomstvilkår, medmindre den ansatte allerede er tjenestemand.

Dog anvendes tjenestemandsansættelse i lønramme 35/chefløngruppe 1 for jurister ved politiet, domstolene og anklagemyndigheden.

For stillinger over lønramme 35/chefløngruppe 1 sker ansættelsen principielt på tjenestemandsvilkår. I overensstemmelse med hidtidig praksis er der dog mulighed for, at ansættelse kan ske på aftalte overenskomstvilkår.

Der er mellem Finansministeriet og akademikerorganisationerne enighed om, at adgangen til at besætte tjenestemandsstillinger på overenskomstvilkår udvides til også at gælde tjenestemandsstillinger i lønramme 36/chefløngruppe 2, såfremt der er tale om stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse. Hvor stillingen er klassificeret efter aftale med en anden centralorganisation end Akademikernes Centralorganisation, kan der dog kun foretages overenskomstansættelse efter hidtidig praksis.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at professorstillinger besættes på overenskomstvilkår.

Til § 3. Løn

10. Lønskalaen omfatter alle, der ansættes i henhold til overenskomsten, med det lønforløb efter uddannelse, der er angivet i stk. 2, og i forhold til anciennitet efter § 5, jf. tabel 1.

Lønskalaen blev indført ved sammenlægningen af akademikeroverenskomsterne pr. 1. april 1991. Med hensyn til overgangsregler for kandidater fra før 1. april 1991 henvises til tabel 2 i overenskomsten af 1. oktober 1993 (APD.nr. 85/93).

Bibliotekarer indplaceres i løntrinsforløbet 1-12, hvoraf trin 1-5 er to-årige og trin 6-12 et-årige . Med virkning fra 1. april 1997 er trin 1-4 to-årige og trin 5-12 et-årige . Ved Ved overgang fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse sker indplacering på nærmeste højere løntrin (netto) med oprykning til næste trin efter overenskomstens bestemmelser.

Til ansatte i lønramme 35/chefløngruppe 1 og derover , der ansættes i henhold til denne overenskomst (jf. § 3, stk. 3) beregnes ikke længere udligningstillæg, men der udbetales løn svarende til lønnen i den pågældende lønramme/chefløngruppe. Med hensyn til pensionsbidrag henvises til § 6, stk. 4.

Med hensyn til det nye lønsystem fra 1. januar 1998 henvises til protokollat II, § 2, jf. tabel 2, (side 19)

TABEL 1. VARIGT LØNFORLØB PÅ DEN FÆLLES LØNSKALA

Lønanc .

AC-ere

generelt

Civiling .

Landinsp .

Farmaceuter

Civiløkonom

( ¸ UM)

Cand.negot

Handelsjur .

Cand.phil .

Cand.inter .

pret .

Musiktera- peut

Cand.scient . bibl.

Bibliotekarer

Bachelorer

Levneds-

middel-

ingeniører

0

3

4

1

1

3

1

1

1

4

5

2

2

4

1

2

2

5

6

3

3

5

2

3

3

6

7

4

4

6

2

4

4

7

8

5

5

7

3

5

5

8

9

6

6

8

3

6

6

9

10

7

7

9

4

7

7

10

11

8

8

10

4

8

11

12

9

9

11

5

9

12

13

10

10

12

6

10

13

14

11

11

13

7

11

14

15

12

12

14

8

12

15

16

13

13

9

13

16

17

14

14

10

14

15

11

15

16

12

Til § 4. Procentregulering

11. Med hensyn til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 henvises til protokollat II, § 4.

Til § 5. Lønanciennitet

12. Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. For allerede ansatte kan der således ikke foretages omberegning af lønanciennitet i henhold til aftalen.

Såfremt en bibliotekar overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse, betragtes dette ikke som en nyansættelse.

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den indplacering, den pågældende måtte have fået i henhold til pkt. 2 eller 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.

En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.

Med virkning fra 1. april 1995 optjenes ved en beskæftigelse under 15 timer pr. uge halv lønanciennitet.

For kandidater, der har opnået ph.d.-graden ved fuldførelse af det 3-årige ph.d.-forløb, medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelse efter akademikeroverenskomsten. Der kan højst medregnes 3 år. Ved evt. forlængelse af ansættelsesperioden som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller militærtjeneste tillægges der dog yderligere anciennitet svarende til denne forlængelse. For ph.d.-studerende, der ikke gennemfører uddannelsesforløbet, medregnes kun den periode, der af institutionen er godkendt i forbindelse med studieforløbet.

Med hensyn til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 henvises til protokollat II, § 5.

Til § 6. Pension

13. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Det henstilles til styrelserne, at de løbende indberetter ændringer i den enkelte ansattes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut.

Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg.

I løbet af 1997 vil det blive muligt at indarbejde oplysninger om pensionsbidrag i SCL-systemet, således at disse fremgår af lønsedler og årsopgørelser.

Med hensyn til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 henvises til protokollat II, § 6.

Til § 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.

14. Der kan alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til § 8, stk.1. Kvalifikationstillæg

15. Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til - inden for visse nærmere fastsatte rammer - at indgå aftaler om individuelle løntillæg til overenskomstansatte akademikere.

Bemyndigelsen omfatter både tillæg af pulje og tillæg uden for pulje.

Tillæg af pulje ydes af lokal- og cheflønspulje.

Uden for pulje kan aftales individuelle kvalifikationstillæg under 57.600 kr. (43.000 kr.) til ansatte, der ikke er omfattet af automatiske tillægsordninger. Ansatte, som er omfattet af automatiske tillægsordninger - f.eks. fuldmægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer m.fl. - kan kun få individuelle tillæg herudover, såfremt tillægget puljefinansieres.

Tillæg uden for pulje kan aftales ved nyansættelse eller ved væsentlig stillingsændring.

Tillæg, der begrundes med "væsentlig stillingsændring", kan alene ydes såfremt

– der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag),

eller

– stillingen ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling.

Såfremt en bibliotekar overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemandslignende ansættelse, betragtes dette ikke som en nyansættelse eller væsentlig stillingsændring i relation til § 8, stk. 1.

Med hensyn til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 henvises til protokollat II, § 3.

Til § 8, stk. 2. Lokal- og chefløn

16. Med virkning fra den 1. januar 1998 er overenskomstansatte akademikere, der ikke er overgået til det nye lønsystem, kun omfattet af lokallønsordningen for så vidt angår ydelse af engangsvederlag.

Dvs. at fra denne dato kan der kun ydes lokallønstillæg i form af engangsvederlag til disse medarbejdere. Hidtil ydede varige og midlertidige tillæg fortsætter som en personlig ordning for de pågældende medarbejdere. Midlertidige tillæg kan ikke forlænges, ligesom der ikke kan aftales nye varige eller midlertidige tillæg.

Til § 8, stk. 3. Rådighedstillæg

17. Rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl.

Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og merarbejde for fuldmægtige m.fl. i staten.

Honoreringen af merarbejde for fuldmægtige med rådighedstillæg er betinget af, at merarbejdet udgør væsentligt mere end 35 timer i kvartalet.

Evt. flekstidsordninger, der omfatter fuldmægtige, skal tage højde for den merarbejdsforpligtelse, der er forudsat honoreret gennem rådighedstillægget.

Muligheden for decentralt eller lokalt at aftale ændringer i rådighedstillægget forstås således, at der kan indgås aftale om en samtidig regulering af rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen i op- eller nedadgående retning efter en konkret vurdering af behovet.

Rådighedstillæg til bibliotekarer

Størrelsen af eventuelt rådighedstillæg til bibliotekarer forelægges konkret.

Til § 8, stk. 4. Turnustillæg

18. Begreberne "turnusperiode" og "institution" har samme betydning som i aftalen af 7. maj 1985 med tilhørende retningslinier. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 ( LP.nr . 13/85).

Med hensyn til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 henvises til bemærkningerne til protokollat II, § 3 (pkt. 33).

Til § 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

19. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35/chefløngruppe 1- niveau eller derover, afgøres i det enkelte tilfælde efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation af vedkommende ministerium/styrelse i overensstemmelse med hidtidig praksis på området.

Der er med ovenstående tænkt på funktion i ikke-klassificerede stillinger. Siden 1991 har stillinger på lr. 35/chefløngruppe 1- niveau og derover skulle klassificeres senest ved ledighed. Imidlertid er der endnu en række uklassificerede stillinger.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at der ikke er tilsigtet ændringer i hidtidige praksis om spørgsmålet om, hvorvidt det efter konkret forelæggelse for Finansministeriet vil kunne aftales, at konstitutionsvederlag under visse betingelser kan gøres pensionsgivende.

Til § 10. Arbejdstid

20 . Der er ikke med formuleringen af § 10, stk. 1 tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.

§ 10, stk. 2 og 3 afløser den hidtidige bestemmelse om rejsetid i udlandet.

Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

* at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

* at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

* at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 11. Merarbejde

21 . Merarbejde bør så vidt muligt undgås.

Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at dette kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.

Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. § 11, stk. 4) er til stede, og som fastsætter merarbejdets omfang.

I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, vil der lokalt være mulighed for at indgå aftale om konvertering til et fast tillæg, jf. cirkulære af 26. januar 1996 om konvertering af over-/merarbejde, arbejdsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt.

Til § 12. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgs-dage

22. Som led i overenskomstforhandlingerne i 1995 blev der i barselsaftalen indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der blev forældre efter 1. april 1995.

I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført merarbejde.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om merarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.

Ansættelsesmyndigheden kan vælge at begrænse adgangen til at konvertere merarbejdstimer til omsorgsdage.

Ansættelsesmyndigheden kan således bestemme, at der pr. kalenderår maksimalt kan konverteres timer i et omfang svarende til 10 omsorgsdage, ligesom der kan fastsættes et loft for det samlede antal dage, der til enhver tid kan henstå på den enkelte medarbejders "omsorgsdagskonto". Dette loft kan ikke fastsættes lavere end 10 dage.

De ændrede retningslinier gælder for konvertering af merarbejdstimer, der finder sted efter overenskomstens udsendelse, men således at en eventuel begrænsning af den årlige optjening har virkning for kalenderåret 1997.

Til § 13. Deltidsbeskæftigelse

23. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge, nærtstående slægtninge.

Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

Til § 15. Sygdom

24. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde skønne, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke.

Det er også ansættelsesmyndighedens afgørelse, om opsigelse skal ske med forkortet varsel eller almindeligt varsel. Opsigelse med forkortet varsel bør normalt undlades, hvis den ansatte er opført på venteliste til eller er under sygehusbehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne gøre den pågældende arbejdsdygtig igen, eller hvis den ansatte i øvrigt har udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet.

Omvendt er der mulighed for opsigelse med almindeligt varsel i tilfælde af hyppigt og omfattende sygefravær, selv om der ikke er tale om 120 dages sygdom inden for 12 måneder.

Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Ved afgrænsning af ulykkestilfælde i forhold til andre arbejdsskader (erhvervssygdomme mv.) kan der henvises til arbejdsskadeforsikringsloven.

I overensstemmelse med praksis kan ulykkestilfælde defineres som en udefrakommende begivenhed, som er uafhængig af den pågældende persons vilje, og som har skadelig indvirkning på vedkommendes helbredstilstand. Der skal foreligge en pludselig indtrådt begivenhed som f.eks. stød, slag, forvridning eller snitsår.

Til § 16. Barsel, adoption og omsorgsdage

25. Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyndighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer.

Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 23. maj 1997 om barselsfonden.

Til § 17. Tjenestefrihed

26. De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkeskolen ansatte personale.

De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende.

De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge.

Med virkning fra 1. oktober 1995 medregnes sådan tjenestefrihed i lønacienniteten , og ansættelsesmyndigheden indbetaler løbende pensionsbidrag (arbejdsgiver- og eget bidrag) i tjenestefrihedsperioden til den respektive pensionsordning.

Vedrørende optjening af ferie under tjenestefrihed henvises til ferieaftalens § 4.

Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Ved lov af 30. juni 1993 om psykologer er der åbnet mulighed for, at psykolognævnet kan meddele psykologer autorisation.

I tilknytning hertil har psykolognævnet udsendt særlige retningslinier for praktisk uddannelse som grundlag for autorisation.

Det fremgår af retningslinierne, at psykologen for at opnå autorisation skal have gennemgået en praktisk uddannelse af mindst to års varighed, som skal have bredde inden for det psykologiske arbejdsområde. Endvidere skal der modtages faglig vejledning/supervision på 160 timer i løbet af de to år.

Opmærksomheden henledes på, at hvis en styrelse ansætter en psykolog, og autorisationen er en forudsætning for varetagelse af stillingen, bør arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at der er mulighed for at gennemføre den i loven forudsatte efteruddannelse.

Til § 20. Opsigelse

27. Det henstilles til styrelserne, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationalisering, omlægning eller udflytning.

Opmærksomheden henledes på, at timelønnede undervisere, der er omfattet af timelønscirkulæret, og eksterne lektorer, der er omfattet af aftalerne om eksterne lektorer, ikke er omfattet af ovenstående.

Såfremt en styrelse påtænker at indføre en generel pligtig afgangsalder under 67 år for akademikere, har Finansministeriet givet tilsagn om efter anmodning fra Akademikernes Centralorganisation forinden at optage drøftelse med Akademikernes Centralorganisation om spørgsmålet.

Til § 21. Afskedigelsesprodecure

28. Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til organisationen efter pkt. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Til § 23. Flyttegodtgørelse

29. De anførte satser reguleres én gang årligt og vil fremgå af cirkulære om regulering af satserne for supplerende flyttegodtgørelse.

Størrelsen af eventuel supplerende flyttegodtgørelse til bibliotekarer forelægges konkret.

Den i 1995 aftalte forsøgsordning om udvidet adgang til flyttegodtgørelse er med virkning fra 1. april 1997 gjort permanent. Reglerne vil blive indarbejdet i cirkulæret om flyttegodtgørelse.

Med hensyn til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 henvises til protokollat II, § 7.

Til § 33. Videre- og efteruddannelse

30. Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under statslig uddannelsesorlov med løn henvises til Finansministeriets cirkulære af 23. maj 1997 om videre- og efteruddannelsesfonden.

Bemærkninger til bilag 1 og 2

31. Med hensyn til levnedsmiddelingeniører, levnedsmiddelkandidater ( cand.tech.al.'er ) og kandidater i human ernæring og kødteknologi er forhandlingsretten delt mellem Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og -kandidater og Ingeniørforbundet i Danmark alt efter om afgangseksamen er taget fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (FDL) eller Danmarks Tekniske Universitet (IDA).

På de områder, hvor der er en delt forhandlingsret, indestår de berørte organisationer for, at arbejdsgiveren har opfyldt sin forhandlings- og orienteringspligt ved henvendelse til en af de respektive organisationer. Det påhviler organisationerne selv at informere og koordinere indbyrdes, således at uklarheder omkring placering af forhandlingsretten ikke kommer til at ligge arbejdsgiveren til last.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollat II. Nyt lønsystem

Til § 2 om løn

32. Basislønforløbet for de forskellige uddannelser, der er omfattet af overenskomsten, er gengivet i tabel 2.

Stillinger som specialkonsulent og chefkonsulent skulle tidligere oprettes og klassificeres som stillinger i lr. 35 og 36.

Med iværksættelsen af det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 er stillinger som special- og chefkonsulent, der forudsætter akademisk uddannelse, fremover omfattet af akademikeroverenskomsten. Dette indebærer, at stillingerne ikke længere skal klassificeres, men lokalt kan oprettes med den anførte basisløn.

Indplaceringen på basisløn - dvs. om stillingen skal aflønnes som special- eller chefkonsulent - aftales mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten (efter bemyndigelse). Ved afgørelsen af om der er tale om en special- eller chefkonsulentstilling, lægges det faglige indhold mv. til grund.

Nye stillinger kan ikke slås op, før der er enighed om, hvorvidt der er tale om en special- eller chefkonsulentstilling.

Hvis de lokale parter ikke kan blive enige herom, kan forhandlingerne, hvis en af parterne kræver det, videreføres af repræsentanter fra henholdsvis ministeriet (departementet) og den pågældende organisation.

Ansættelse efter akademikeroverenskomsten forudsætter som altid, at overenskomstens uddannelsesmæssige forudsætninger er opfyldt.

Tillæg

Der kan ydes specialkonsulenter og chefkonsulenter individuelle tillæg efter § 3, stk. 3 og 4.

Special- og chefkonsulenter er ikke omfattet af centrale og decentrale tillæg efter § 3, stk. 1 og 2, medmindre det specifikt mellem aftalens parter er aftalt, at tillægget også ydes til special- og chefkonsulenter.

TABEL 2. BASISLØNFORLØBET PR. 1. JANUAR 1998 (JF. § 2 I PROTOKOLLAT II)

Lønanc .

AC-ere

generelt

Bachelorer

AAE'ere

AAD'ere

Levnedsmiddel-

ingeniører

Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteks-

skole

Civiløkonomer uden for Udenrigsmin . cand.negot.'er med 4 års uddannelse og handelsjurister

Cand.phil.'er , cand.interpret.'er og musiktera-

peuter

0

3

1

1

1

1

2

1

4

2

2

1

2

3

2

5

3

3

2

3

4

3

6

4

4

2

4

5

4

7

5

5

3

5

6

5

8

6

3

6

7

6

4

7

8

7

5

8

6

Merarbejde

Special- og chefkonsulenter er ikke omfattet af overenskomstens merarbejdsregler, men følger chefmerarbejdsreglerne.

Overgang til det nye lønsystem for allerede ansatte

Special- og chefkonsulenter, der hidtil har været ansat efter akademiker-overenskomsten i lr. 35- eller 36-stillinger, overgår til det nye lønsystem efter nedenstående principper

· konsulenter i lønramme 35 og 36, der er ansat før 1. januar 1998, og som er omfattet af chefmerarbejdsreglerne, overgår til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998. Eventuelle faste løndele, der ligger ud over den hidtidige lønrammeløn , videreføres som individuelle funktions- eller kvalifikationstillæg. Dette gælder også for medarbejdere, der er omklassificeret via lokalløns- eller cheflønspulje til konsulent i lr. 35 eller lr. 36.

· konsulenter i lønramme 35 og 36, der er ansat før 1. april 1993 og som ikke er omfattet af de for chefer gældende merarbejdsregler, kan vælge at overgå til det nye lønsystem efter ovenstående principper. I den forbindelse overgår de pågældende til chefmerarbejdsreglerne, idet der samtidig hermed ydes et individuelt ikke-pensionsgivende tillæg på 16.100 kr. (12.000 kr.).

Midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg efter overgangen til det nye lønsystem.

I det omfang der er indbetalt pension af hidtidige personlige tillæg, videreføres tillæggene som pensionsgivende tillæg.

Konsulenter ansat før 1. april 1993, der ikke ønsker at overgå til det nye lønsystem, er fortsat omfattet af cheflønspuljens muligheder for tillæg.

Til § 3 om tillæg

33. Tillæggene i det nye lønsystem består af

· Centralt aftalte tillæg, stk. 1

Disse tillæg fremgår af bilag A. Der er tale om en række tillæg, som er aftalt mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.

· Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, stk. 2

Disse tillæg fremgår af bilag B. De fleste af disse tillæg træder i stedet for tidligere centralt aftalte tillæg.

Nye tillæg, der aftales for grupper af ansatte i henhold til § 3, stk. 2, samt justering af sådanne tillæg forudsætter, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er afsat de fornødne puljemidler hertil. Aftaler om nye decentrale tillæg eller ændringen af bestående tillæg skal forelægges for Finansministeriet, inden de kan træde i kraft. Forelæggelsen skal indeholde en angivelse af antallet af medarbejdere, der potentielt omfattes af tillægget.

· Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3-4

Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funktioner eller den enkelte persons kvalifikationer.

Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg.

Også ansatte, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. adjunkter/lektorer og fuldmægtige) kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser.

Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg.

I forbindelse med ophævelsen af det generelle turnustillæg i det nye lønsystem fra 1. januar 1998 forudsættes det, at mobilitet fortsat vil være en af de faktorer, der kan tillægges betydning i forbindelse med ydelse af tillæg i henhold til § 3, stk. 4 i det nye lønsystem, herunder eventuelt i form af forhåndsaftaler, hvor kriterierne og de hertil knyttede tillæg er fastlagt.

For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg henvises til bilag C.

* Resultatløn, stk. 6

Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de lønsumsbevillinger, som måtte være fastsat.

I de tilfælde, hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.

Til § 6 om pension

34. Eksisterende tillæg efter § 3, stk. 1 og 2 kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokal aftale.

Nye tillæg efter § 3, stk. 2, dvs. tillæg, der aftales efter 1. januar 1998, er pensionsgivende. Det forudsættes, at de fornødne puljemidler er afsat hertil.

Der skal som hidtil ved ydelse af pensionsgivende tillæg foretages en opregning med 100/95. Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning.

Til § 8 om forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

35. Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.

Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang, med henblik på at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.

Tilsvarende forudsætter Akademikernes Centralorganisation, at organisationerne i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.

Der henvises til bilag D om forhandlingssystemet, som tillige indeholder retningslinier vedrørende rets- og interessetvister.

Til § 9 om overgangsordning for allerede ansatte

36. Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for overenskomstens område inden for en periode af højst to måneder.

I forbindelse med stillingsskift inden for overenskomstens område afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Udligningstillægget efter stk. 4 videreføres ikke. Hvis stillingsskiftet skyldes en ressortomlægning eller uansøgt forflyttelse i øvrigt, bevares udligningstillægget dog.

Der er tale om stillingsskift i følgende situationer

· når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde

· når en medarbejder ansættes i en ny stillings kategori inden for ansættelsesområdet.

For så vidt angår overgangsreglerne for special- og chefkonsulenter henvises der til bemærkningerne til § 2, pkt. 32.

37. Dette cirkulære ophæver Finansministeriets cirkulære af 20. juni 1995 om overenskomst for akademikere i staten (Fmst.nr. 40/95).

Med virkning fra 1. januar 1998 ophæves aftale af 22. januar 1985 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om særligt tillæg til visse overenskomstansatte akademikere på Færøerne og aftale af 21. februar 1985 mellem Finansministeriet og Ingeniørforbundet om særligt tillæg til overenskomstansatte akademi- og civilingeniører på Færøerne.

Finansministeriet, den 23. december 1997

P.M.V.

E.B.

Torben Møller

OVERENSKOMST FOR AKADEMIKERE I STATEN

§ 10. Arbejdstid

Lønnen i § 3, henholdsvis § 1 i protokollat II forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 3. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.

Stk. 4. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 5. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 10. Miljø- og Energiministeriet

1. Til forstfuldmægtige i Miljø- og Energiministeriet ydes følgende tillæg

Anciennitet

Grundbeløb

1.10.97

Grundbeløb

1.10.84

1. år

22.400 kr.

16.700 kr.

2.-4. år

26.100 kr.

19.500 kr.

5.-7. år

30.300 kr.

22.600 kr.

8.-9. år

32.000 kr.

23.900 kr.

10.-11. år

34.000 kr.

25.400 kr.

12.-13. år

37.000 kr.

27.600 kr.

14. og flg. år

43.500 kr.

32.500 kr.

Til forstfuldmægtige, der har mindst 6 års anciennitet, og som har gennemført tjeneste i to geografisk adskilte tjenestesteder, heraf ét i den centrale styrelse, eller har haft anden ekstern ansættelse, hver af normalt 2-4 års varighed, ydes et tillæg på 15.400 kr. (11.500 kr.).

Med virkning fra 1. oktober 1997 forhøjes tillægget til 21.200 kr. (15.800 kr.).

Forstfuldmægtige, der er ansat før 1. april 1993, følger den hidtidige ordning, idet forstfuldmægtige med mindst 6 års lønanciennitet kan vælge at overgå til den nye tillægsordning.

Der kan ikke oppebæres kvalifikationstillæg uden for pulje samtidig med ydelse af ovennævnte tillæg på 15.400 kr. (11.500 kr.) (Fra 1. oktober 1997 21.200 kr. (15.800 kr.) ).

2. Regler om rådighedsvagt for ansatte i Energistyrelsen findes i aftale af 1. oktober 1990.

§ 10. Overgang til det nye lønsystem

Allerede ansatte kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 og følgende år.

Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 3, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen.

København, den 23. december 1997

Akademikernes

Centralorganisation

Svend M. Christensen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

Bilag A

Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 3, stk. 1 forhandles og aftales centralt mellem Finansministeriet og AC.

Farmaceuter

1. Til farmaceuter ydes ud over den i § 2, stk. 1 fastsatte basisløn et pensionsgivende tillæg på 7.400 kr. (5.500 kr.) årligt.

HD’ere uden for Udenrigsministeriet

2. Til HD’ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes et pensionsgivende tillæg på 4.700 kr. (3.500 kr.) årligt.

Rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl.

3. Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtigelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende beløb

Anciennitet

Grundbeløb

1.10.1997

Grundbeløb

1.10.1984

1.

år

22.400 kr.

(16.700 kr.)

2. - 4.

år

26.100 kr.

(19.500 kr.)

5. - 7.

år

30.300 kr.

(22.600 kr.)

8. - 9.

år

32.000 kr.

(23.900 kr.)

10.- 11.

år

34.000 kr.

(25.400 kr.)

12. - 13.

år

37.000 kr.

(27.600 kr.)

14. og flg.

år

43.500 kr.

(32.500 kr.)

Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en overenskomstansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.

Såfremt en overenskomstansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtigelsen og tillæggets størrelse.

Ministersekretærer

4 . Til ministersekretærer ydes et tillæg på 75.300 kr. (56.200 kr.) årligt.

Videnskabeligt personale ved sektorforskningsinstitutioner

5 . Til videnskabeligt personale ved de sektorforskningsinstitutioner, der er omfattet af Forskningsministeriets notat af 14. januar 1997 om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 15/97).

Færøtillæg

6 . Til overenskomstansatte akademikere der er ansat i statens tjeneste på Færøerne, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 16.200 kr. (12.100 kr.) årligt.

Landinspektører

7 . Specielt arbejdstøj til landinspektører, der efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, herunder ved opmåling, tilsyn i marker mv., stilles efter styrelsens skøn til rådighed.

8. Psykologiske Konsulenter

For så vidt angår psykologer, der efter aftale beskæftiges ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller Direktoratet for Kriminalforsorgen i enkelte timer med henblik på ydelse af psykologisk bistand til løsning af en eller flere konkrete sager - uden i forvejen at være ansat ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller under Direktoratet for Kriminalforsorgen –henvises til aftale af 12. november 1997 mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.

Erhvervsministeriet

Søfartsstyrelsen

1 . Aftale af 5. august 1982 om beregning af rejsetid under tjenesterejser til udlandet for tjenestemandsansatte skibsinspektører under Søfartsstyrelsen finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte skibsinspektører

Maskinmesterskoler

2 . Til lærere ved maskinmesterskoler, der underviser på niveau svarende til det gymnasiale niveau, videregående teknikeruddannelser eller højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 13.900 kr. (10.400 kr.).

Navigationsskoler

3 . Til lærere ved navigationsskoler, der underviser på niveau svarende til det gymnasiale niveau, videregående teknikeruddannelser eller højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 10.800 kr. (8.100 kr.).

Kulturministeriet

Arkitektskolerne

1 . Ove Overenskomstansatte kandidatstipendiater, seniorstipendiater, adjunkter og lektorer ved arkitektskolerne ydes tillæg og omfattes i øvrigt af reglerne i Finansministeriets cirkulære af 9. april 1991 (APD.nr. 22/91) om stillingsstruktur ved arkitektskolerne.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Kandidatstipendiat

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Seniorstipendiat

37.600 kr.

(28.100 kr.)

Adjunkt

37.600 kr.

(28.100 kr.)

Lektor

62.100 kr.

(46.400 kr.)

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. august 1988, er omfattet af ovennævnte tillæg.

Arkiver, biblioteker, museer

2 . Til videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv., der er omfattet af Kulturministeriets notat af 11. februar 1997 om stillingsstruktur ved disse institutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst. nr. 19/97).

Udenrigsministeriet

1 . Til overenskomstansatte i Udenrigsministeriet, der er sideordnet med tjenestemænd i lønramme 16/31, ydes der hjemflytningstillæg efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

2 . Til overenskomstansatte med forflyttelsespligt i Udenrigsministeriet ydes der hjemmetillæg i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for tjenestemandsansatte jurister, jf. Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens brev af 2. april 1970 samt lønnings- og klassificeringslovens § 31, stk. 9.

Undervisningsministeriet

Generelle bestemmelser

1 . Akademikere, der ansættes til undervisning ved seminarier, erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler og andre tilskudsberettigede institutioner i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, ansættes i henhold til overenskomsten.

Civiløkonomer, ansat til undervisning ved ovennævnte uddannelses-institutioner, kan ikke ansættes efter denne overenskomst, men ansættes på tjenestemandslignende vilkår.

De højere uddannelsesinstitutioner

2 . Ove Overenskomstansatte akademikere, der er omfattet af bestemmelserne i Undervisningsministeriets notat af 22. juni 1993 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved de højere uddannelsesinstitutioner, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 44/93 af 22. juni 1993 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Adjunkter og forskningsadjunkter

37.600 kr.

(28.100 kr.)

Lektorer, gæstelektorer og forsknings-lektorer

62.100 kr.

(46.400 kr.)

Kandidatstipendiater

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Forskningsstipendiater

37.600 kr.

(28.100 kr.)

Forskningsassistenter

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Adjunkter uden forskningspligt,

- ved ansættelsen

26.000 kr.

(19.400 kr.)

- efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

(25.000 kr.)

Lektorer uden forskningspligt

49.800 kr.

(37.200 kr.)

Amanuenser

36.800 kr.

(27.500 kr.)

3 . Ove Overenskomstansatte akademikere, der varetager hverv som rektor, dekan, institutleder eller studieleder, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 29/97 af 15. maj 1997 om valgte ledere ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

4 . For overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier, der er ansat 1. maj 1994 eller senere, gælder følgende

a) Der ydes følgende særlige tillæg

Adjunkter

Ved ansættelsen 26.000 kr. årligt (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. årligt (25.000 kr.)

Lektorer 49.800 kr. årligt (37.200 kr.)

b) Senest 6 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår skal der ske bedømmelse af adjunktens kvalifikationer. Undervisningsministeriet fastsætter retningslinier for bedømmelsen. Adjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår.

c) Er bedømmelsen ikke positiv, kan adjunkten ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet bedømmelse efter reglerne i pkt. b. Er heller ikke denne bedømmelse positiv, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

d) I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel, kan ansættelsesperioden efter pkt. b og c forlænges med indtil i alt 1 år.

e) Er bedømmelsen positiv, overgår adjunkten ved udløbet af ansættelsesperioden til ansættelse som lektor.

f) Hvis en ansøger til en adjunkt-/lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til umiddelbart at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end 6 år og lektorbedømmelsen ske på et tidligere tidspunkt end normalt. Den pågældende skal dog som hovedregel have haft ansættelse som adjunkt i mindst 1 år, forinden ansættelse som lektor kan finde sted.

g) Direkte ansættelse som lektor kan kun ske, når der forinden ansættelsen har fundet en bedømmelse sted med positivt udfald i overensstemmelse med det under pkt. b nævnte, og forudsætter normalt 6 års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

Diplom- og eksportingeniøruddannelsen

5 . Ove Overenskomstansatte lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen, der er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 6. november 1996 om stillingsstruktur for lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære af 20. januar 1997 om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Adjunkter 33.500 kr. (25.000 kr.)

Lektorer og gæstelektorer 58.900 kr (44.000 kr.)

Amanuenser 26.000 kr. (19.400 kr.)

Ingeniørdocenter og gæsteingeniørdocenter aflønnes svarende til lønnen til en statstjenestemand i lønramme 37/chefløngruppe 3.

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. april 1987 eller som overgår til stillingsstrukturen efter reglerne i Finansministeriets cirkulære, er omfattet af ovennævnte tillæg.

Lærerseminarier samt ernærings- og husholdningsøkonomseminarierne

6 . Ove Overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved lærerseminarier samt ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarierne, der er ansat pr. 1. august 1992 eller derefter ydes tillæg efter: Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier (APD.nr. 32/92) og Finansministeriets cirkulære om ændring heraf (APD.nr. 62/93) henholdsvis Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur mv. ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier (APD.nr. 80/92) og Finansministeriets cirkulære om ændring heraf (APD.nr. 58/93).

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Adjunkter, ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Adjunkter efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Lektorer 58.900 kr. (44.000 kr.)

Erhvervsskoler

7 . Ove Overenskomstansatte akademikere er omfattet af aftale af 25. april 1991 med senere ændringer om arbejdstid mv. ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler).

8. Ansættelse i en fuldtidsstilling er betinget af, at arbejdet, som det fremgår af stillingsbeskrivelsen, forudsætter den pågældendes uddannelse, jf. overenskomstens § 1. Undervisningen skal derfor primært være placeret ved uddannelser i gruppe III-VI og kan kun i begrænset omfang være placeret ved uddannelser i gruppe I eller II.

Ansatte i fuldtidsstillinger afskediges, hvis mindre end halvdelen af arbejdet er betinget af den pågældende uddannelse, og såfremt der ikke er mulighed for deltidsansættelse.

Ansatte, der er ansat før 1. august 1991 ved tekniske skolers uddannelser i gruppe I og II, er dog undtaget fra bestemmelsen, så længe dette ansættelsesforhold består.

9. Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler), opnår efter 15 års ansættelse stillingsbetegnelsen lektor.

10. Til overenskomstansatte lærere ydes følgende årlige undervisningstillæg mv.

Handelsskoler

a) Til lærere ved handelsskolerne ydes et undervisningstillæg med følgende årlige beløb

Ved ansættelsen 24.200 kr. (18.200 kr.)

Efter 3 års ansættelse 29.700 kr. (22.200 kr.)

Med virkning fra 1. april 1998 forhøjes tillægget efter 3 års ansættelse til 31.100 kr. (23.200 kr.) .

I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg i henhold til pkt. c, d og e.

b) Til lærere med mere end 21 års lønanciennitet ydes der herudover et tillæg på 11.500 kr. (8.600 kr.).

c) Til lærere ved datanom- og datamatikeruddannelserne ydes et tillæg på 46.900 kr. (35.000 kr.) .

Herudover ydes der lærere ved datamatikeruddannelsen et tillæg på 26.500 kr. (19.800 kr.) .

d) Til lærere ved handelsakademier (KVU) ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Der ydes herudover et tillæg på 6.400 kr. (4.800 kr.) årligt til lærere, der underviser ved handelsakademier.

e) Til lærere ved markedsøkonomuddannelsen ydes der et årligt tillæg på 33.500 kr. (25.000 kr.) Tillægget kan efter 6 års ansættelse og efter den enkelte skoles indstilling forhøjes til 46.500 kr. (34.700 kr.).

Der ydes herudover et tillæg på 6.400 kr. (4.800 kr.) årligt til lærere, der underviser i markedsøkonomuddannelsen. Tillægget ydes i forhold til beskæftigelsesgraden ved uddannelsen.

Tekniske skoler

f) Til lærere ved tekniske skoler, der underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående teknikeruddannelser eller tilsvarende højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 20.400 kr. (15.200 kr.) Med virkning fra 1. april 1998 forhøjes tillægget til 21.700 kr. (16.200 kr.) .

Til lærere med mere end 21 års anciennitet ydes med virkning fra 1. april 1998 herudover et tillæg på 7.500 kr. (5.600 kr.) .

I stedet for det under punkt f nævnte undervisningstillæg ydes tillæg i henhold til pkt. g og h.

g) Til farmaceuter ydes et undervisningstillæg på 24.400 kr. (18.200 kr.) .

h) Bygningskonstruktøruddannelsen

I. Til fuldtidsansatte lærere ved erhvervsskoler, der underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen, og hvor de samlede opgaver i tilknytning til undervisningen ved uddannelsen udgør over halvdelen af arbejdstiden, ydes et tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) årligt .

Når en ansat har undervist ved uddannelsen i 3 år på over halv tid, udgør tillægget 33.500 kr. (25.000 kr.) årligt.

Tillæggene bortfalder i perioder, hvor opgaverne ved bygningskonstruktøruddannelsen, udgør halvdelen af arbejdstiden eller derunder.

Til deltidsansatte lærere, der underviser over halvdelen af deres arbejdstid ved bygningskonstruktøruddannelsen, ydes tillæggene forholdsmæssigt.

II. Lærere, der pr. 1. april 1995 oppebærer et højere tillæg bevarer dette som en personlig ordning.

Landbrugsskoler

i) Til fuldtidsansatte lærere, ansat i henhold til overenskomst for akademikere i staten, ydes et landbrugsskoletillæg på 13.000 kr. (9.700 kr.).

j) Til fuldtidsansatte lærere, ansat i henhold til overenskomst for akademikere i staten, som fortrinsvis underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, ydes i stedet for landbrugsskoletillægget et undervisningstillæg på 21.700 kr. (16.200 kr.).

k) Deltidsbeskæftigede lærere oppebærer de i pkt. i og j nævnte tillæg forholdsmæssigt.

Gymnasiemagistre ansat ved erhvervsskolerne

11 . Der er enighed mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og Finansministeriet om, at afsked efter 120-dages reglen i det enkelte tilfælde ikke nødvendigvis skal finde sted. Såfremt magisteren er skemalagt med mere end 80 årlige overtimer, gælder følgende særlige regler ved afsked begrundet med sygdom

Såfremt lægeattesten giver håb om helbredelse, kan der hengå indtil 1 år, inden afskedigelsen finder sted. Under hensyn til tidligere sygeperioder, vedkommendes alder o.lign. vil dog nævnte tid kunne afkortes. Når lægeattesten ikke giver håb om helbredelse, bør der i almindelighed snarest foretages skridt til afskedigelse. Det i funktionærloven fastsatte varsel bør gives så betids, at ovennævnte frist ikke forlænges som følge af varslet.

Ovennævnte særlige regler finder kun anvendelse, såfremt magisteren ikke herved stilles ringere end efter funktionærlovens bestemmelser.

Uanset den i opsigelsen anførte begrundelse er ansættelsesmyndigheden berettiget til senere at fremføre yderligere begrundelser for afskedigelsen.

Bilag B

Oversigt over tillæg mv., der i henhold til § 3, stk. 2, forhandles decentralt mellem pågældende ministerium og den forhandlingsberettigede organisation

Arbejdsministeriet

1. Rådighedstillæg til kredschefer og souschefer i Arbejdstilsynet udgør 36.800 kr. (27.500 kr.) årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Ingeniørforbundet i Danmark.

2. Til jurister, der gør tjeneste i kredsene under Direktoratet for Arbejdstilsynet, ydes der et tillæg på 21.800 kr. (16.300 kr.) årligt, når de pågældende har

2 års erfaring som dommer-, politi- eller advokatfuldmægtig, eller

mindst 2 års lønanciennitet i stat, amter eller kommuner.

Der henvises til aftale af 14. februar 1997 mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Erhvervsministeriet

1. Til fuldmægtige i Forbrugerstyrelsen, der udpeges og forpligter sig til at føre retssager ved Sø- og Handelsretten og Byretterne efter beskikkelse i henhold til retsplejelovens § 105, stk. 3, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 23.000 kr. (17.200 kr.) Tillægget bortfalder, såfremt de pågældende ikke længere er forpligtede til at påtage sig disse retssager.

Der henvises til aftale af 13. februar 1997 mellem Erhvervsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

2#. Til lærere ved maskinmesterskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre skemalagt undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor

– transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km., og

– transporten foretages i perioder, hvor underviseren ikke er skemalagt.

Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget udgør 107,48 kr. (80,25 kr.) pr. undervisningsdag.

3#. Den mellem Finansministeriet og CO II indgåede aftale af 7. december 1993 om ulempeydelse til lærere og ledere ved erhvervsskoler og maskinmesterskoler finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår akademiske lærere.

4#. Eksaminatorer og censorer, der forestår eksamination, reeksamination og eksamination af privatister på maskinmesterskolernes område, vederlægges efter de for tjenestemandslignenede ansatte undervisere gældende regler, jf. aftale af 18. september 1985 vedrørende betaling til eksaminator og censor ved sygeeksamen ved handelsskolerne.

5#. Til lærere der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg på 19.700 kr. (14.700 kr.) årligt, jf. aftale af 27. november 1991 med senere ændringer om arbejdstid mv. på maskinmesterskoler.

6#. Lærere, der udfører udviklingsarbejde ved maskinmesterskoler, samt lærere, der udfører indtægtsdækket virksomhed ved maskinmesterskoler, omfattes af aftale af 27. november 1991 mellem Søfartsstyrelsen, Dansk Teknisk Lærerforening og Akademikernes Centralorganisation, henholdsvis aftale af 19. juni 1992 mellem samme parter.

De med # mærkede punkter skal forhandles mellem de decentrale parter inden 1. januar 1998.

Forskningsministeriet

1. Der ydes betaling i henhold til aftale af 28. maj 1996 mellem Forskningscenter Risø og Ingeniørforbundet om etablering og betaling af rådighedsvagt ved Forsøgsanlæg Risøs portvagt- og brandslukningsledelse.

2. Ansatte med en helsefysisk faglig baggrund der pålægges at deltage i den ved Forskningscenter Risø etablerede helsefysiske rådighedsvagt, følger de i aftale af 5. juli 1993 mellem Risø og en række AC-organisationer fastsatte bestemmelser.

3. Ingeniører på DR 3 følger de i aftale af 19. april 1993 mellem Risø og Ingeniørforbundet og Teknikumingeniørforbundet fastsatte bestemmelser.

Forsvarsministeriet

1. Der ydes civile, fastansatte adjunkter/lektorer ved forsvarets skoler følgende tillæg

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Efter 10 års ansættelse 46.500 kr. (34.700 kr.)

Der henvises til aftale af 26. marts 1991 mellem Forsvarsministeriet og Dansk Magisterforening.

2. Til militære, juridiske rådgivere i Forsvaret ydes et tillæg på 24.400 kr. (18.200 kr.) , jf. aftale af 14. november 1996 mellem Forsvarsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

3. Der ydes tillæg til militærtandlæger i henhold til de mellem Forsvarsministeriet og Dansk Tandlægeforening indgåede protokollater.

Indenrigsministeriet

1 . Der ydes betaling i henhold til aftale af 1. marts 1990 mellem Finansministeriet og Dansk Farmaceutforening, Dansk Magisterforening, Ingeniørforbundet og Ingeniør-Sammenslutningen om en døgnbemandet rådgiverordning under Beredskabsstyrelsen samt under Statens Brandinspektion og Civilforsvarsstyrelsen i henhold til Justitsministeriets betænkning nr. 1128 (1988), (kemikalieberedskabet), jf. aftale af 12. februar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark.

2 . Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt vedrørende Barsebäck beredskabet i henhold til aftale af 21. oktober 1988 mellem Indenrigsministeriet og Akademikernes Centralorganisation, jf. aftale af 12. februar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark.

3 . Vagtbetaling til jurister i Udlændingestyrelsen, jf. aftale af 4. oktober 1984 og Finansministeriets brev af 17. april 1985, udgør i alt 2.100 kr. (1.600 kr.) for weekend-vagter og i alt 1.100 kr. (800 kr.) for øvrige vagter, jf. aftale af 17. februar 1997 mellem Indenrigsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

4 . Til jurister i Indenrigsministeriets departement og Udlændingestyrelsen, der pålægges at deltage i weekend - og søgnehelligdagsvagter på en lokalitet for behandling af asylsager, ydes en betaling på i alt 2.100 kr. (1.600 kr.) pr. vagtdag. Der gives 1 afspadseringsdag pr. vagtdag, jf. aftale af 17. februar 1997 mellem Indenrigsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomiforbund.

Justitsministeriet

1 . Til fuldmægtige i Justitsministeriets departement, der tillige gør tjeneste som deltidskonstituerede ved retterne eller som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr. (30.400 kr.) årligt.

2 . Til jurister i Justitsministeriets departement, der pålægges delt tjeneste, ydes for denne tjeneste og det hermed forbundne merarbejde et vederlag på 25.600 kr (19.100 kr.) årligt.

3 . Til ansatte hos rigsadvokaten og rigspolitichefen, der forretter tjeneste som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr. (30.400 kr.) årligt.

4 . Til ansatte hos statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, der forretter tjeneste som medhjælpere hos én af de øvrige statsadvokater, ydes et tillæg på 40.700 kr. (30.400 kr.) årligt.

5 . Til dommer- og politifuldmægtige, som det pålægges at have fast tjenestested i flere politi- eller retskredse, ydes et tillæg på 25.600 kr. (19.100 kr.) årligt.

6 . Politifuldmægtige, som det pålægges at deltage i weekendvagt, ydes et tillæg på i alt 20.100 kr. (15.000 kr.) årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover. Hvis det årlige antal vagter er under 10, udgør tillægget i alt 10.000 kr. (7.500 kr.) årligt. I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

For politikredsene 1-8 gælder dog, at der ydes i alt 4.700 kr. (3.500 kr.) pr. vagtweekend. I dette beløb er inkluderet betaling for alt arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

7 . Dom Dommerfuldmægtige, som pålægges at deltage i vagtweekend, ydes et tillæg på i alt 16.700 kr. (12.500 kr.) årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover. Hvis det årlige antal vagter er under 10, udgør tillægget i alt 8.300 kr. (6.200 kr.) årligt.

I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.

8 . Til politifuldmægtige og politiassessorer, der forretter tjeneste som statsadvokatfuldmægtige, ydes et tillæg på 21.200 kr. (15.800 kr.) årligt.

9 . Til dommerfuldmægtige med fast konstitution til 50 retsdage eller derover pr. år ydes et tillæg på 23.200 kr. (17.300 kr.) årligt.

10 . Til dommerfuldmægtige, som har gennemført en fuld turnusperiode i Landsretten, ydes et tillæg på 21.200 kr. (15.800 kr.) årligt.

11 . Til politifuldmægtige, der gør tjeneste i en statsadvokatur, i Rigsadvokaturen eller ved Rigspolitichefembedet, ydes et tillæg på 21.200 kr. (15.800 kr.) årligt.

12 . Til jurister i Justitsministeriets departement, der har gjort tjeneste på fuld tid uden for departementet som dommerfuldmægtige, politifuldmægtige, advokatfuldmægtige eller anden lignende beskæftigelse, ydes et tillæg på 21.200 kr. (15.800 kr.) årligt.

Det er en forudsætning, at de pågældende har opnået 6 års anciennitet eller mere og har gjort tjeneste ved to forskellige tjenestesteder eller har haft ekstern ansættelse, hver af normalt 2 - 4 års varighed.

13. Til dommerfuldmægtige, der er indstationeret i enten Østre eller Vestre Landsret, Højesteret eller Sø- og Handelsretten, samt til politifuldmægtige, der har været indstationeret i en fuld turnusperiode ved en statsadvokatur, Rigsadvokaturen eller Rigspolitichefen ydes et tillæg på 21.200 kr. (15.800 kr) årligt.

Det er en forudsætning, at de pågældende har opnået 6 års anciennitet eller mere og har gjort tjeneste ved to forskellige tjenestesteder eller har haft ekstern ansættelse, hver af normalt 2 - 4 års varighed.

Kirkeministeriet

1 . Ansættelse af hjælpepræster er normalt begrænset til en bestemt ansættelsesperiode. Ansættelsen kan forlænges for en ny begrænset ansættelsesperiode.

Biskoppen fastsætter et regulativ for hjælpepræstens tjeneste i overensstemmelse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat for stillingen.

2 . Der kan ydes heltidsbeskæftigede hjælpepræster et rådighedstillæg med et årligt beløb på 32.800 kr. (24.500 kr.) , såfremt de forpligter sig til at varetage opgaver såvel inden for som uden for det pastorat, de gør tjeneste i, efter de bestemmelser, som indeholdes i Kirkeministeriets cirkulære af 14. oktober 1971.

Er hjælpepræster kvotalønnede, udbetales en tilsvarende procentdel af rådighedstillægget.

Der er mellem parterne enighed om, at der ved fastlæggelsen af rådighedsforpligtelsen for kvotalønnede hjælpepræster tages hensyn til beskæftigelsesgraden. Parterne er endvidere enige om, at der ved konstitution af en kvotalønnet hjælpepræst i en højere grad kvoteret stilling ydes løn efter beskæftigelsesgraden i den højere kvoterede stilling.

Hjælpepræster, der oppebærer fuldt rådighedstillæg, må ikke uden ministeriets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig.

For en hjælpepræst, der er ansat til hjælp for en fast præst, der forflyttes, afskediges eller dør, ophører ansættelsesforholdet, såfremt dette ikke er tidsbegrænset, uden varsel efter udløbet af følgende tidsrum

1) 1 måned, til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen.

2) 3 måneder, til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Tidsrummet efter 2) forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Tidsrummet regnes fra den faste præsts forflyttelse, afskedigelse eller død.

3 . Hjælpepræster, der ikke oppebærer rådighedstillæg, og som efter biskoppens anmodning i undtagelsestilfælde påtager sig en enkeltstående gudstjeneste uden for deres pligtige stillingsindhold, vederlægges herfor med det honorar, som betales pastores emeriti for afholdelse af enkeltstående gudstjenester.

4 . Hjæ Hjælpepræster har pligt til at bære den for folkekirkens præster foreskrevne tjenestedragt, men kan fritages for denne pligt under de betingelser, som til enhver tid gælder herom. Tjenestedragt stilles til rådighed for lønnede hjælpepræster efter tilsvarende regler, som er gældende for folkekirkens faste præster.

5 . Der er mellem parterne enighed om, at det er Kirkeministeriet, der tager stilling til, om der er behov for ansættelse af hjælpepræster. Kirkeministeriet fastsætter beskæftigelsesgraden.

Der er endvidere enighed om, at hjælpepræstens stillingsindhold fastsættes af Kirkeministeriet eller af vedkommende biskop efter bemyndigelse af Kirkeministeriet i forhold til den for stillingen fastsatte beskæftigelsesgrad - i særlige tilfælde på grundlag af en timemæssig opgørelse af de funktioner, der indgår i stillingsindholdet.

Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt stillingsindholdet er i overensstemmelse med beskæftigelsesgraden, afgøres spørgsmålet af Kirkeministeriet efter forhandling med Præsteforeningen.

Desuden er der mellem parterne enighed om, at indgåelsen af overenskomsten ikke er til hinder for, at Kirkeministeriet efter forudgående forhandling med Præsteforeningen ansætter hjælpepræster til ulønnet tjeneste i en bestemt menighed.

Kulturministeriet

1. Til docenter ved musikkonservatorierne ydes et tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) årligt.

2. Til adjunkter/lektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole og Danmarks Biblioteksskole ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

3. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der varetager hvervet som valgte rektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 6. januar 1992 (APD.nr. 1/92).

Miljø- og Energiministeriet

1. Til forstfuldmægtige i Miljø- og Energiministeriet ydes der følgende tillæg

Anciennitet

1.

år

22.400 kr.

(16.700 kr.)

2. - 4.

år

26.100 kr.

(19.500 kr.)

5. - 7.

år

30.300 kr.

(22.600 kr.)

8. - 9.

år

32.000 kr.

(23.900 kr.)

10.- 11.

år

34.000 kr.

(25.400 kr.)

12. - 13.

år

37.000 kr.

(27.600 kr.)

14. og flg.

år

43.500 kr.

(32.500 kr.)

2. Til forstfuldmægtige, der har mindst 6 års anciennitet, og som har gennemført tjeneste i to geografisk adskilte tjenestesteder, heraf ét i den centrale styrelse, eller har haft anden ekstern ansættelse, hver af normalt 2-4 års varighed, ydes et tillæg på 21.200 kr. (15.800 kr.).

Forstfuldmægtige, der er ansat før 1. april 1993, følger den hidtidige ordning, idet forstfuldmægtige med mindst 6 års lønanciennitet kan vælge at overgå til den nye tillægsordning.

3. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt for ansatte i Energistyrelsen i henhold til aftale af 1. oktober 1990, jf. aftale af 18. februar 1997 mellem Energistyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark.

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

1. For al rådighedstjeneste og tilsynsarbejde ydes der til dyrlæger ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens veterinære Institut for Virusforskning følgende årlige tillæg

Dyrlæger med under 5 års anciennitet 28.800 kr. (21.500 kr.)

Øvrige dyrlæger 35.400 kr. (26.400 kr.)

2. Dyrlæger, ansat ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens veterinære Institut for Virusforskning, er pligtige at deltage i forefaldende laboratoriearbejder af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter, dog således at der gives den ansatte adgang til selvstændig forskning i rimeligt omfang.

3. Til dyrlæger og ingeniører ved Statens Veterinære Institut for Virusforskning ydes et tillæg (Lindholmtillæg) på 24.500 kr. (18.300 kr.) årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Statens Veterinære Institut for Virusforskning og Ingeniørforbundet, henholdsvis Den Danske Dyrlæge-forening.

4. I Veterinær- og fødevaredirektoratet ydes for rådighedstjeneste og merarbejde m.m. følgende årlige tillæg til dyrlæger og bromatologer

med under 5 års anciennitet 41.300 kr. (30.800 kr.)

med over 5 års anciennitet 50.600 kr. (37.800 kr.)

Tillægget på 50.600 kr. (37.800 kr.) kan af Veterinær- og Fødevaredirektoratet forhøjes med 11.100 kr. (8.300 kr.) årligt til særligt kvalificerede dyrlæger og bromatologer i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, der udfører særligt kvalificeret arbejde.

Der henvises til aftale af 19. februar 1997 mellem Veterinærdirektoratet og Den Danske Dyrlægeforening.

Det kan lokalt aftales, at der til mejeriingeniører i Veterinær- og Fødevaredirektoratet ydes et tillæg for rådighedstjeneste og merarbejde m.m.

svarende til dyrlægernes og bromatologernes, når de udfører de samme arbejdsopgaver på lige fod med disse. Tillægget kan ikke ydes sammen med andre tillæg for rådighedsforpligtelse.

Veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen er fra 1. juli 1997 sammenlagt til Veterinær- og fødevaredirektoratet.

Det er i denne forbindelse aftalt, at der til dyrlæger og bromatologer, der ansættes i Veterinær- og fødevaredirektoratet fra 1. juli 1997 eller senere ydes samme tillæg for rådighedstjeneste- og merarbejde m.m., som hidtil er ydet i Veterinærdirektoratet.

Dyrlæger og bromatologer ansat i Levnedsmiddelstyrelsen før 1. juli 1997 bevarer de hidtidige kvalifikationstillæg, medmindre det lokalt aftales, at de overgår til tillæg for rådighedsforpligtelse og merarbejde mm., jf. pkt. 1, side 73.

5. Med hensyn til dyrlæger ved eksportslagterierne henvises til særskilt aftale.

Sundhedsministeriet

1. Tillægget til magistre ved Statens Seruminstitut for tilsynsarbejde og rådighedstjeneste uden for normal arbejdstid udgør til kandidater med under 5 års anciennitet 28.900 kr. (21.600 kr.) årligt og til kandidater med over 5 års anciennitet 35.500 kr. (26.500 kr.) årligt.

2. Betaling for rådighedsvagt ved Statens Institut for Strålehygiejne fastsættes til 31.500 kr. (23.500 kr.) årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Sundhedsministeriet og Ingeniørforbundet i Danmark.

Trafikministeriet

1. Betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts edb-afdeling ydes efter de i aftale af 10. december 1984 og tillægsaftale af 19. juni 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening fastsatte regler samt aftale af 17. juni 1983 og tillægsaftale af 3. marts 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Ingeniørforening.

Der henvises til aftale af 18. februar 1997 mellem Dansk Magisterforening/ -Ingeniørforbundet i Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut.

2. Der ydes betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts vejrtjeneste, jf. ovenstående aftale af 18. februar 1997.

3. Til ansatte, som pålægges rådighedsvagter i forbindelse med stormflodsberedskabene i Sønderjyllands og Ringkøbing amter, ydes der et rådighedstillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Kystinspektoratet og Ingeniørforbundet i Danmark.

4 . Der ydes betaling i henhold til aftale af 17. juli 1989 mellem Finansministeriet, Ingeniørforbundet og Ingeniør-Sammenslutningen om tillægsordning for bilinspektører under Trafikministeriet. Den konkrete anvendelse af de forskellige tillægsstørrelser i Statens Bilinspektions ændrede organisation sker efter forhandling mellem Ingeniørforbundet og Statens Bilinspektion.

Tillæggene er pensionsgivende, jf. aftale af 18. februar 1997 mellem Trafikministeriet og Ingeniørforbundet.

Undervisningsministeriet

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

1 . Vagtarbejde ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole honoreres efter protokollat af 8. juli 1993 mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Den Danske Dyrlægeforening om honorering af vagtordning ved Klinisk Institut, KVL.

Klinikveterinærer ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ansættes efter protokollat af 8. juli 1993 mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Den Danske Dyrlægeforening.

Heltidsansatte tandlæger

2 . Til heltidsansatte i stillinger som ledende tandlæge på skolen for klinikassistenter og tandplejere ydes et tillæg på 57.600 kr. (43.000 kr.) årligt.

3 . Lektorer ved tandlægeuddannelsen ved Københavns Universitet, der varetager vagtberedskab på Rigshospitalets afdeling for tand-, mund- og kæbesygdomme, ydes et tillæg på 35.500 kr. (26.500 kr.) årligt.

4 . Hel Heltidsansatte tandlæger er forpligtet til at holde institutionen underrettet om eventuel beskæftigelse, de har eller påtænker at overtage uden for tandlægeskolen.

Institutionen kan opsige tandlægen med det i overenskomstens § 20, stk. 1 angivne varsel, såfremt tandlægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

5 . Tandlæger, der i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 8. november 1991 om specialtandlæger ansættes i en videreuddannelses-stilling til specialtandlæge i ortodonti ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet, ansættes og aflønnes i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner

6 . Der ydes løn under sygdom til læger efter tilsvarende regler som fastsat i den til enhver tid gældende overenskomst for læger i staten.

Institutionen kan opsige lægen med det i overenskomsten § 20, stk. 1 angivne varsel, såfremt lægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

I tilfælde, hvor en læge føder inden for 6 måneder før og indtil 3 måneder efter ansættelsens ophør, ydes løn, således at lægen samlet oppebærer løn i samme omfang som angivet i overenskomsten § 16, såfremt lægen inden for de sidste 6 måneder før ansættelsens ophør har haft ansættelser med mindre end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.

Ved beregning af efterløn i forbindelse med dødsfald betragtes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse og staten i øvrigt som én ansættelse.

Danmarks Højskole for legemsøvelser

7 . Adj Adjunkter/lektorer ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Ingeniørhøjskolerne

8 . Ove Overenskomstansatte akademikere, der varetager hverv som rektor, prorektor og fagrådsformænd ved ingeniørhøjskolerne, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 9. april 1991 om valgte ledere ved ingeniørhøjskolerne, De danske Teknika.

Seminarier

9 . Adjunkter og lektorer ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier samt ved lærerseminarier, der er ansat før 1. august 1992 ydes følgende tillæg

Adjunkter/lektorer, ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Adjunkter/lektorer efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Adjunkter/lektorer efter 6 års ansættelse 47.700 kr. (35.600 kr.)

10 . For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv i henhold til aftale af 30. juni 1993 på lærerseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget udgør 34.400 kr. (25.700 kr.) årligt.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv ved lærerseminarier.

11 . For varetagelsen af funktionen som inspektor ved lærerseminariers HF-kursus ydes et årligt tillæg på 18.300 kr. (13.700 kr.) .

Hvis opgaven med lægning af skema for HF-uddannelsen varetages uden for arbejdstiden, ydes et tillæg for skemalægningen på 7.500 kr. (5.600 kr.) pr. undervisningsår.

Der henvises til aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Danske Magisterforening.

12 . Til HF-inspektør ved lærerseminarier med tilknyttet HF-kursus ydes et personligt tillæg på 9.800 kr. (7.300 kr.) , jf. aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.

13 . Hvis opgaven med lægning af skema for lederuddannelsen ved folkeskolelærerseminarier varetages uden for arbejdstiden vederlægges skemalægning med 17.400 kr. (13.000 kr.) pr. undervisningsår.

Ved Blaagaard Statsseminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium udgør tillægget 33.200 kr. (24.800 kr.) pr. undervisningsår.

Der henvises til aftale af 18. marts 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.

14 . Der ydes ansatte ved lærerseminarier, ernærings- og husholdnings-økonomseminarier samt Socialpædagogisk Højskole, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som for tjenestemandsansatte undervisere ved lærerseminarier.

15 . Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et lærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærer- og HF-studerende på aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.

16 . Til lærere ved Den frie Lærerskole i Ollerup ydes følgende tillæg

Adjunkter, ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Adjunkter, efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Lektorer 44.200 kr. (33.000 kr.)

17 . Ove Overenskomstansatte lærere ved pædagogseminarier omfattes af Finansministeriets cirkulære om tillæg til overenskomstansatte lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger (APD.nr. 63/93).

Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, et årligt tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) .

18 . For varetagelse i henhold til aftale af 2. juli 1992 af pædagogisk/administrative funktioner ved pædagogseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget for den pædagogisk/administrative funktion udgør 34.300 kr. (25.600 kr.) årligt.

Tillægget for hverv udgør 5.400 kr. (4.000 kr.) årligt. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om funktionen/hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv/funktioner ved pædagog-seminarier.

19. Til overenskomstansatte lærere ved håndarbejdsseminarier ydes et årligt tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.)

For varetagelse af særlige hverv ydes et tillæg efter de for tjenestemands-lignende ansatte gældende regler.

Tillægget udgør 5.400 kr. (4.000 kr.) årligt. Der kan tillægges lærer et eller flere tillæg.

Danmarks Journalisthøjskole

20 . Adj Adjunkter/lektorer ved Danmarks Journalisthøjskole ydes følgende årlige tillæg

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Socialpædagogisk Højskole og Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

21 . Ansatte ved Socialpædagogisk Højskole samt Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der er beskæftiget med under-visningsarbejde, ydes følgende tillæg

Mindre end 18 års lønanciennitet 26.000 kr. (19.400 kr.)

18 års lønanciennitet eller mere 34.000 kr. (25.400 kr.)

De Sociale højskoler, hospitalslaborantskolerne mv.

22 . Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde ved de sociale højskoler, hospitalslaborantskolerne og specialkursus i husholdning under Århus Universitet, ydes et årligt tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.)

Erhvervskoler

23 . Til lærere, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg på 19.700 kr. (14.700 kr.) årligt, jf. aftale af 25. april 1991 med senere ændringer om arbejdstid mv. ved erhvervsskolerne.

24 . Til lærere på landbrugsskoler, der udfører udviklingsarbejde rekvireret af Undervisningsministeriet og i henhold til beskikkelse, ydes ud over den normale løn et vederlag beregnet ud fra et grundbeløb årligt på 41.000 kr. (30.600 kr.) Vederlaget ydes for hver times arbejde med 1/1680.

25 . Til lærere på landbrugsskoler ydes natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

26 . Følgende aftaler finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte akademikere

– Aftale af 23. september 1991 mellem Undervisningsministeriet og Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforening og Akademikernes Centralorganisation om løn- og arbejdsvilkår for lærere m.fl. med undervisning i henhold til lov om åben uddannelse ved erhvervsskoler med supplerende aftale af 31. juli 1992 (om udførelse af rettearbejde ved revisoruddannelsen).

– Aftale af 25. april 1991 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om beskæftigelse som fagkonsulent ved erhvervsskoler.

– Aftale af 29. november 1991 mellem Undervisningsministeriet, Akademikernes Centralorganisation og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om tid for udførelse af rettearbejde ved erhvervsuddannelserne inden for handel og kontor, uddannelsen til højere handelseksamen og 2. år af det 2-årige kursus samt det 1-årige kursus til højere handelseksamen.

– Aftale af 29. november 1991 mellem Undervisningsministeriet, Akademikernes Centralorganisation og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om tid til udførelse af rettearbejde ved erhvervsuddannelserne inden for tekniske uddannelser, tekniske eksamensfag, uddannelsen til højere teknisk eksamen og videregående teknikeruddannelser.

– Aftale af 25. juni 1991 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforening om tid og vederlag til lærere ved de tekniske skoler, der udfører udviklingsarbejde, samt protokollat af 24. september 1996 mellem Undervisningsministeriet, Dansk Teknisk Lærerforening og Akademikernes Centralorganisation.

– Aftale af 7. december 1993 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om ulempeydelser til lærere og ledere ansat ved erhvervsskoler ( excl . landbrugsskoler) og maskinmesterskoler, idet aftalen kun finder anvendelse for lærere.

27 . Til lærere ved erhvervsskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre skemalagt undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor

- transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km.,

og

- transporten foretages i perioder, hvor underviseren ikke er skemalagt.

Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget udgør 107,48 kr. (80,25 kr.) pr. undervisningsdag.

28 . For vejledning af lærerkandidater i praktisk undervisningsfærdighed ved erhvervsskoler ydes pr. kandidat et tillæg på 8.800 kr. (6.600 kr.) årligt ved merkantile uddannelser og 7.400 kr. (5.500 kr.) ved tekniske uddannelser (fuldt kursus).

29 . Eksaminatorer og censorer, der forestår eksamination ved sygeeksamen, reeksamination og eksamination af privatister på erhvervsskoleområdet, vederlægges efter de for tjenestemandslignende ansatte undervisere gældende regler, jf. aftale af 18. september 1985 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) vedrørende betaling til eksaminator og censor ved sygeeksamen ved handelsskoler.

30 . Til lærere ved tekniske skoler, der udfører undervisning som indtægtsdækket virksomhed efter kl. 17.00 på ugens fem første hverdage, ydes betaling pr. time med 1/1924 af lærerens årlige løn ( excl . feriegodtgørelse) med tillæg af 50%. Til lærere, der varetager udviklingsarbejde i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed, ydes et vederlag på 41.000 kr. (30.600 kr.) Vederlaget ydes med 1/1680 pr. arbejdstime.

De med # markerede punkter skal forhandles mellem de decentrale parter inden 1. januar 1998.

Bilag C

Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling

Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.

Kompetenceudvikling

Kvalifikationer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges.

Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis.

Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte institutions personalepolitik.

Som led i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale udarbejdes en udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling på længere og kortere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.

Kvalifikationstillæg til grupper

Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en institution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) gruppe(r) af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lignende.

Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner

Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager.

Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg.

Tillægsformer

Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.

Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.

Bilag D

Forhandlingssystemet

Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.

Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.

I. Forhandlingsniveauer

1. Centralt niveau

Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. bilag A, indgås mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.

2. Decentralt niveau

A. Aftaler om decentrale funktions- og kvalifikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og den pågældende organisation eller organisationsrepræsentant, som bemyndiges hertil.

De forhandlingsberettigede organisationer kan med ministeriet/styrelsen/institutionen aftale, at forhandlingerne føres samlet med en flerhed af organisationer/tillidsrepræsentanter.

B. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organisationen).

Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultatbaserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner , hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.

II. Rammerne for de decentrale forhandlinger

Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for

* den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsforhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)

* sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik

* indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.

Hvis parterne er enige herom, kan der - såvel på ministerie- som styrelses-/institutionsniveau - nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for de berørte organisationer med henblik på at fastlægge disse rammer.

III. Rets- og interessetvister

A. Retstvister

Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler, jf. hovedaftalen.

B. Interessetvister

Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.

Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og vedkommende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.

I de tilfælde, hvor uenigheden vedrører tillægsfastsættelse i forbindelse med nyansættelser eller væsentlige stillingsændringer, dvs. hvor der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller hvor ændringen har et sådant omfang, at den kan sidestilles med ansættelse i en ny stilling, opretholdes dog den hidtil gældende praksis.

IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg

A. Aftaler om tillæg, der er indgået mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere, der er indgået mellem de enkelte ministerier/styrelser/institutioner og de respektive organisationer eller disses repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst, jf. hovedaftalens § 4. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

D. Tillæg , der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger .

Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.

Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet , f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.

Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.

§ 11. Merarbejde

§ 11. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

§ 11. Merarbejde

Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6).

Reglerne omfatter ikke

* ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter

* ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutters virksomhed. Personalet er dog omfattet, hvis merarbejde er pålagt (jf. stk. 2), og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt

* ansatte, der er beskæftiget i stillinger, der i henhold til cirkulæret om ansættelsesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, samt specialkonsulenter på lr. 35/chefløngruppe 1- niveau og konsulenter på lr. 36/chefløngruppe 2- niveau, som er ansat 1. april 1993 eller senere. Disse følger chefmerarbejdsreglerne.

* specialkonsulenter på lr. 35/chefløngruppe 1- niveau og konsulenter på lr. 36/chefløngruppe 2- niveau, der er ansat før 1. april 1993, hvis ansættelsesmyndigheden har ladet de pågældende overgå til de for chefer gældende merarbejdsregler mod ydelse af et årligt tillæg på 16.100 kr. (12.000 kr.).

Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde

* som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og

* som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal følgende formelle krav iagttages

a) Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.

b) Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.

Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal.

Til ansatte, der oppebærer tillæg (herunder rådighedstillæg) som godtgørelse for overarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50%.

Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.

I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.

Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50%.

§ 11. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Dyrlæger ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning

1. For al rådighedstjeneste og tilsynsarbejde ydes der til dyrlæger ved Statens veterinære Serumlaboratorium og Statens veterinære Institut for Virusforskning følgende årlige tillæg

Dyrlæger med under 5 års anciennitet 28.800 kr. (21.500 kr.)

Øvrige dyrlæger 35.400 kr. (26.400 kr.)

2. Dyrlæger, ansat ved Statens veterinære Serumlaboratorium og Statens veterinære Institut for Virusforskning, er pligtige at deltage i forefaldende laboratoriearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter, dog således at der gives den ansatte adgang til selvstændig forskning i rimeligt omfang.

Dyrlæger og bromatologer i Veterinærdirektoratet

1. I Veterinærdirektoratet ydes for rådighedstjeneste og merarbejde m.m. følgende årlige tillæg til dyrlæger og bromatologer

under 5 års anciennitet 41.300 kr. (30.800 kr.)

over 5 års anciennitet 50.600 kr. (37.800 kr.)

Tillægget på 50.600 kr. (37.800 kr.) kan af Veterinærdirektoratet forhøjes med 11.100 kr. (8.300 kr.) årligt til særligt kvalificerede dyrlæger og bromatologer i Veterinærdirektoratet, der udfører særligt kvalificeret arbejde.

Det kan lokalt aftales, at der til mejeriingeniører i Veterinærdirektoratet ydes et tillæg for rådighedstjeneste og merarbejde m.m. svarende til dyrlægernes og bromatologernes, når de udfører de samme arbejdsopgaver på lige fod med disse. Tillægget kan ikke ydes sammen med andre tillæg for rådighedsforpligtelse.

Veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen er fra 1. juli 1997 sammenlagt til Veterinær- og fødevaredirektoratet.

Der er i denne forbindelse aftalt, at der til dyrlæger og bromatologer, der ansættes i Veterinær- og fødevaredirektoratet fra 1. juli 1997 eller senere ydes samme tillæg for rådighedstjeneste- og merarbejde m.m., som hidtil er ydet i Veterinærdirektoratet.

Dyrlæger og bromatologer ansat i Levnedsmiddelstyrelsen før 1. juli 1997 bevarer de hidtidige kvalifikationstillæg.

Det kan lokalt aftales, at dyrlæger og bromatologer ansat i Levnedsmiddelstyrelsen før 1. juli 1997 med virkning fra 1. januar 1998 eller senere overgår til samme tillæg for rådighedstjeneste og merarbejde mm., som hidtil er ydet i Veterinærdirektoratet, mod at det hidtidig ydede kvalifikationstillæg bortfalder. Lokal aftale herom skal være indgået inden 1. juli 1998.

Dyrlæger ved eksportslagterierne

1. Med hensyn til dyrlæger ved eksportslagterierne henvises til særskilt aftale.

§ 12. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage

§ 12. Sundhedsministeriet

§ 12. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage

Hvis merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 11, stk. 5 angivne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede afspadsering godskrevet som omsorgsdage/-timer.

Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med merarbejdsbetaling.

Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage, men således at ansættelsesmyndigheden samtidig kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan ikke fastsættes lavere end 10 dage.

§ 12. Sundhedsministeriet

1. Tillægget til magistre ved Statens Seruminstitut for tilsynsarbejde og rådighedstjeneste uden for normal arbejdstid udgør til kandidater med under 5 års anciennitet 28.900 kr. (21.600 kr.) årligt og til kandidater med over 5 års anciennitet 35.500 kr. (26.500 kr.) årligt.

2. Betaling for rådighedsvagt ved Statens Institut for Strålehygiejne fastsættes til 31.500 kr. (23.500 kr.) årligt.

§ 13. Deltidsbeskæftigelse

§ 13. Trafikministeriet

§ 13. Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisationen.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

§ 13. Trafikministeriet

1. Betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts edb-afdeling ydes efter de i aftale af 10. december 1984 og tillægsaftale af 19. juni 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening fastsatte regler samt aftale af 17. juni 1983 og tillægsaftale af 3. marts 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Ingeniørforening.

2. Der ydes betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts vejrtjeneste.

3. Til ansatte, som pålægges rådighedsvagter i forbindelse med stormflodsberedskabene i Sønderjyllands og Ringkøbing amter, ydes der et rådighedstillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Kystinspektoratet og Ingeniørforbundet i Danmark.

4. For teknikumingeniører, der er ansat som bilinspektører under Trafikministeriet, sker beregning af løn og anciennitet efter de for civilingeniører gældende regler.

5. Der ydes tillæg til akademiingeniører, der udligner skalalønsforskellen mellem akademi- og civilingeniører på institutioner, hvor der i forvejen ydes udligningstillæg til teknikumingeniører.

6. Der ydes betaling i henhold til aftale af 17. juli 1987 mellem Finansministeriet, Ingeniørforbundet og Ingeniør-Sammenslutningen om tillægsordning for bilinspektører under Trafikministeriet.

§.14. Udenrigsministeriet

1. Til overenskomstansatte i Udenrigsministeriet, der er sideordnet med tjenestemænd i lønramme 16/31, ydes der hjemflytningstillæg efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

2. Til overenskomstansatte med forflyttelsespligt i Udenrigsministeriet ydes der hjemmetillæg i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for tjenestemandsansatte jurister, jf. Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens brev af 2. april 1970 samt lønnings- og klassificeringslovens § 31, stk. 9.

§ 14. Ferie

§ 14. Udenrigsministeriet

§ 14. Ferie

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie.

§ 15. Sygdom

§ 15. Undervisningsministeriet

PROTOKOLLAT II. NYT LØNSYSTEM

§ 15. Sygdom

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder i sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten reglerne i dagpengeloven.

3. En ansat, der har været syg i alt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende

Ansættelsestid

Varsel

Under 6 år

1 måned

6 år og derover

3 måneder

9 år og derover

4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned. For timelønnede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.

4. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

5. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

6. Fravær på grund af arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær på grund af sygdom efter pkt. 4. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i pkt. 3-5, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage."

§ 15. Undervisningsministeriet

A. Generelle bestemmelser

1. Akademikere, der ansættes til undervisning ved seminarier, erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler og andre tilskudsberettigede institutioner i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, ansættes i henhold til overenskomsten.

Civiløkonomer, ansat til undervisning ved ovennævnte uddannelsesinstitutioner, kan ikke ansættes efter denne overenskomst, men ansættes på tjenestemandslignende vilkår.

B. De højere og videregående uddannelsesinstitutioner

1. Overenskomstansatte akademikere, der er omfattet af bestemmelserne i Undervisningsministeriets notat af 22. juni 1993 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved de højere uddannelsesinstitutioner, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 44/93 af 22. juni 1993 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Grundbeløb

1.10.97

Grundbeløb

1.10.84

Adjunkter og forskningsadjunkter

37.600 kr.

(28.100 kr.)

Lektorer, gæstelektorer og forskningslektorer

62.100 kr.

(46.400 kr.)

Kandidatstipendiater

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Forskningsstipendiater

37.600 kr.

(28.100 kr.)

Forskningsassistenter

26.000 kr.

(19.400 kr.)

Adjunkter uden forskningspligt, ved ansættelsen

26.000 kr.

(19.400 kr.)

efter 3 års ansættelse

33.500 kr.

(25.000 kr.)

Lektorer uden forskningspligt

49.800 kr. *

(37.200 kr.)

Amanuenser

36.800 kr.

(27.500 kr.)

*) Tillægget kan kun ydes til lektorer ansat efter eller overgået til ny ordning (efter 1. juli 1993).

2. Overenskomstansatte akademikere, der varetager hverv som rektor, dekan, institutleder eller studieleder, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 29/97 af 15. maj 1997 om valgte ledere ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

3. Adjunkter/lektorer ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen - 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse - 33.500 kr. (25.000 kr.)

Hidtidige tillæg ydet af tillægspuljen til ansatte ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser bortfalder ved ledighed.

4. Vagtarbejde ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole honoreres efter protokollat af 8. juli 1993 mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Den danske Dyrlægeforening om honorering af vagtordning ved Klinisk Institut, KVL.

Klinikveterinærer ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ansættes efter protokollat af 8. juli 1993 mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Den danske Dyrlægeforening.

5. Til videnskabelige medarbejdere ved forskningsbiblioteker ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst.nr. 17/97).

C. Særligt om læger ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner

1. Der ydes løn under sygdom til læger efter tilsvarende regler som fastsat i den til enhver tid gældende overenskomst for læger i staten.

2. Institutionen kan opsige lægen med det i overenskomstens § 20, stk. 1 angivne varsel, såfremt lægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

3. I tilfælde, hvor en læge føder inden for 6 måneder før og indtil 3 måneder efter ansættelsens ophør, ydes løn, således at lægen samlet oppebærer løn i samme omfang som angivet i overenskomstens § 16, såfremt lægen inden for de sidste 6 måneder før ansættelsens ophør har haft ansættelser med mindre end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.

4. Ved beregning af efterløn i forbindelse med dødsfald betragtes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse og staten i øvrigt som én ansættelse.

D. Særligt om tandlæger ansat ved tandlægeuddannelserne mv.

Heltidsansatte tandlæger

1. Heltidsansatte tandlæger er forpligtet til at holde institutionen underrettet om eventuel beskæftigelse, de har eller påtænker at overtage uden for tandlægeskolen.

Institutionen kan opsige tandlægen med det i overenskomstens § 20, stk. 1 angivne varsel, såfremt tandlægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.

2. Til heltidsansatte i stillinger som ledende tandlæge på skolen for klinik-assistenter og tandplejere ydes et tillæg på 57.600 kr. (43.000 kr.) årligt.

3. Lektorer ved tandlægeuddannelsen ved Københavns Universitet, der varetager vagtberedskab på Rigshospitalets afdeling for tand-, mund- og kæbesygdomme, ydes et tillæg på 35.500 kr. (26.500 kr.) årligt.

4. Tandlæger, der i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 8. november 1991 om specialtandlæger ansættes i en videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i ortodonti ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet, ansættes og aflønnes i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Deltidsansatte tandlæger

5. Ansættelse af tandlæger i deltidsstillinger sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, finder videre ansættelse sted uden tidsbegrænsning, dog længst indtil det fyldte 70. år.

Ansættelse i deltidsstilling som afdelingstandlæge sker dog for en periode af 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode finder videre ansættelse i deltidsstilling som afdelingstandlæge sted uden tidsbegrænsning, dog længst indtil det fyldte 70. år.

Senest 3 måneder før udløbet af ovennævnte ansættelsesperioder giver tandlægeskolen tandlægen skriftlig meddelelse om, hvorvidt ansættelsen kan forlænges eller ønskes bragt til ophør ved periodens udløb.

6. Deltidsansættelse omfatter beskæftigelse på alle i ansættelsesbrevet anførte ugedage uden for skolens ferier i normalt 20 timer om ugen samt eventuelt tillige beskæftigelse i tilsvarende omfang inden for skolens ferier.

Omfanget af beskæftigelsen inden for skolens ferier aftales med den enkelte tandlæge mindst 1 måned forud for feriens begyndelse. Sådant feriearbejde kan ikke pålægges kliniske lærere og kan, med det angivne varsel, kun pålægges afdelingstandlæger inden for den sidste halve måned af skolens sommerferie.

Den daglige arbejdstid lægges samlet, således at eventuelle pauser mellem den daglige arbejdstids påbegyndelse og ophør medregnes i arbejdstiden.

Deltidsansatte tandlæger kan med bibeholdelse af løn, efter aftale med vedkommende skole, få adgang til at følge forelæsningsrækker og klinikker i vedkommende fag samt deltage i kursus.

Det påhviler ikke de deltidsansatte at holde egentlige forelæsninger.

7. Den pensionsgivende grundløn for deltidsansatte tandlæger på normal kontrakt udgør følgende årlige beløb

Afdelingstandlæger 235.600 kr. (175.900 kr.)

Kliniske lærere 186.700 kr. (139.400 kr.)

For hver dags ferietjeneste af 4 timer betales 1/192 af ovenstående normalløn.

Tandlæger, som ansættes med et timetal på mindre end 20 timer ugentlig, aflønnes med en i forhold til det ugentlige timetal fastsat del af ovennævnte årsløn.

Ved fratræden efter mindre end 2 års ansættelse foretages en omregning fra årsløn til dagløn. Ved fratræden efter mere end 2 års ansættelse foretages omregning af lønnen for tiden fra sidste årsdag for ansættelsen til fratrædelsesdagen. Løndifferencen reguleres ved udbetaling til eller tilbagebetaling fra tandlægen.

8. For deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne udgør styrelsens pensionstilskud med virkning fra 1. april 1995 10 pct. af lønnen og den ansattes pensionsbidrag 5 pct. af lønnen.

9. Vagttjeneste i ferierne søges i så god tid som muligt og inden feriens begyndelse tilrettelagt på frivillig basis med et forud fastsat timetal pr. dag.

Såfremt det fornødne antal deltidsbeskæftigede tandlæger ikke melder sig til vagttjenesten, kan tandlægeskolen med 3 måneders varsel pålægge den enkelte tandlæge vagttjeneste i op til 6 hverdage om året, maksimalt med det timetal pr. dag, deltidsansættelsen gennemsnitligt omfatter, alt under forudsætning af, at vedkommende tandlæge ikke forud frivilligt har udført vagttjeneste i det nævnte omfang.

Vagttjeneste honoreres med en kvotadel af vedkommende tandlæges løn, jf. pkt. 7, med tillæg af 50 pct. for den første time pr. dag.

E. Handelshøjskoleafdelingerne

1. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier, der er ansat 1. maj 1994 eller efter denne dato, gælder følgende

a) Der ydes følgende særlige tillæg

Adjunkter

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Lektorer 49.800 kr. (37.200 kr.)

b) Senest 6 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår skal der ske bedømmelse af adjunktens kvalifikationer. Undervisningsministeriet fastsætter retningslinier for bedømmelsen. Adjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår.

c) Er bedømmelsen ikke positiv, kan adjunkten ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet bedømmelse efter reglerne i pkt. b. Er heller ikke denne bedømmelse positiv, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

d) I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel, kan ansættelsesperioden efter pkt. b og c forlænges med indtil i alt 1 år.

e) Er bedømmelsen positiv, overgår adjunkten ved udløbet af ansættelsesperioden til ansættelse som lektor.

f) Hvis en ansøger til en adjunkt-/lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til umiddelbart at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end 6 år og lektorbedømmelsen ske på et tidligere tidspunkt end normalt. Den pågældende skal dog som hovedregel have haft ansættelse som adjunkt i mindst 1 år, forinden ansættelse som lektor kan finde sted.

g) Direkte ansættelse som lektor kan kun ske, når der forinden ansættelsen har fundet en bedømmelse sted med positivt udfald i overensstemmelse med det under pkt. b nævnte, og forudsætter normalt 6 års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

2. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier, der er ansat før 1. maj 1994, gælder følgende

a) Der ydes følgende særlige tillæg

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Ansatte, der pr. 1. maj 1994 oppebar højere tillæg, bevarer som en personlig ordning dette. Tillægget bortfalder, når den pågældende fratræder.

b) Ansatte med op til 6 års ansættelse kan vælge at overgå til ansættelse efter pkt. 1.

F. Diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen

1. Overenskomstansatte lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksport-ingeniøruddannelsen, der er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 6. november 1996 om stillingsstruktur for lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære af 20. januar 1997 om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Adjunkter 33.500 kr. (25.000 kr.)

Lektorer og gæstelektorer 58.900 kr. (44.000 kr.)

Amanuenser 26.000 kr. (19.400 kr.)

Ingeniørdocenter og gæsteingeniørdocenter

– Løn svarende til lønnen til en statstjenestemand i lønramme 37/chefløngruppe 3

Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. april 1987, er omfattet af ovennævnte tillæg.

2. Til lærere ved diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelsen, som er ansat før 1. april 1987, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 4. august 1997 (Fmst.nr. 48/97).

3. Overenskomstansatte akademikere, der varetager hverv som rektor, prorektor og fagrådsformænd ved ingeniørhøjskolerne, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 21 af 9. april 1991 om valgte ledere ved ingeniørhøjskolerne, De danske Teknika.

4. For teknikumingeniører og akademiingeniører, der underviser ved ingeniørhøjskolerne, sker beregningen af løn og anciennitet efter de for civilingeniører gældende regler. Teknikumingeniører og akademiingeniører, der underviser ved ingeniørhøjskolerne, indplaceres således i løntrinsforløbet 4-17.

Til teknikumingeniører, der var ansat som underviser ved ingeniørhøjskolerne før 1. april 1981, ydes et pensionsgivende tillæg på 1.500 kr. (1.100 kr.) årligt.

Til akademi- og civilingeniører, der var ansat ved ingeniørhøjskolerne før 1. april 1981, ydes der et ikke-pensionsgivende tillæg på 1.500 kr. (1.100 kr.) årligt.

G. Lærerseminarier

1. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved lærerseminarier omfattes af Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier (APD.nr. 32/92) og af Finansministeriets cirkulære om ændring af stillingsstruktur mv. ved folkeskolelærerseminarier (APD.nr. 62/93).

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Ansat efter 1. august 1992

Adjunkter, ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Adjunkter efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Lektorer 58.900 kr. (44.000 kr.)

Ansat før 1. august 1992

Adjunkter/lektorer, ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Adjunkter/lektorer efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Adjunkter/lektorer efter 6 års ansættelse 47.700 kr. (35.600 kr.)

2. For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv i henhold til aftale af 30. juni 1993 ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget udgør 34.400 kr. (25.700 kr.) årligt.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv ved lærerseminarier.

3. Til en overenskomstansat lærer, der varetager hvervet som central kursusadministrator, ydes et tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) årligt.

4. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som for tjenestemandsansatte undervisere ved lærerseminarier.

5. Til overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et lærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærer-

og HF-studerende på aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.

H. Pædagogseminarier

1. Overenskomstansatte lærere ved pædagogseminarierer omfattet af Finansministeriets cirkulære af 3. august 1993 (APD 63/93) om tillæg til overenskomstansatte lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger, jf. Finansministeriets cirkulære.

Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, et tillæg på 26.000 kr (19.400 kr.) årligt.

2. For varetagelse af pædagogisk/administrative funktioner og hverv ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Tillægget for den pædagogisk/administrative funktion udgør 34.300 kr. (25.600 kr.) årligt.

Tillægget for hverv udgør 5.400 kr. (4.000 kr.) årligt. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.

Ved ledighed tager seminariet stilling til, om funktionen/hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv/funktioner ved pædagogseminarier.

I. Ernærings- og husholdningsøkonomseminarier

1. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier omfattes af Finansministeriets cirkulære om stillingsstruktur mv. ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier (APD.nr. 80/92) samt af Finansministeriets cirkulære om ændring af cirkulære om stillingsstruktur mv. ved ernærings- og husholdningsøkonom- seminarier (APD.nr. 58/93).

Tillæggene udgør følgende årlige beløb

Ansat efter 1. august 1992

Adjunkter, ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Adjunkter efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Lektorer 58.900 kr. (44.000 kr.)

Ansat før 1. august 1992

Adjunkter/lektorer, ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Adjunkter/lektorer efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Adjunkter/lektorer efter 6 års ansættelse 47.700 kr. (35.600 kr.)

2. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som gælder for tjenestemandsansatte undervisere ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier.

J. Håndarbejdsseminarier

1. Overenskomstansatte lærere ved håndarbejdsseminarier omfattes af Finansministeriets cirkulære af 8. juli 1992 (APD 81/92) om arbejdstid for lærere ved håndarbejdsseminarier.

Til overenskomstansatte lærere ved håndarbejdsseminarier ydes et tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) årligt.

2. For varetagelse af særlige hverv ydes et tillæg efter de for tjenestemandslignende ansatte gældende regler.

Tillægget udgør 5.400 kr. (4.000 kr.) årligt. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.

K. Danmarks Journalisthøjskole

1. Adjunkter/lektorer ved Danmarks Journalisthøjskole ydes følgende årlige tillæg

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Ansatte, der ved ordningens ikrafttræden 1. april 1989 oppebar et højere tillæg, bevarer dette tillæg.

L. Socialpædagogisk Højskole

1. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, ydes følgende tillæg

Mindre end 18 års lønanciennitet 26.000 kr. (19.400 kr.)

18 års lønanciennitet eller mere 34.000 kr. (25.400 kr.)

Hidtidige tillæg ydet af tillægspuljen til ansatte ved Socialpædagogisk Højskole bortfalder ved ledighed.

2. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemandsansatte undervisere ved Socialpædagogisk Højskole.

M. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

1. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, ydes følgende årlige tillæg

Mindre end 18 års lønanciennitet 26.000 kr. (19.400 kr.)

18 års lønanciennitet eller mere 34.000 kr. (25.400 kr.)

N. De sociale højskoler, hospitalslaborantskolerne og specialkursus i husholdning

1. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde ved de sociale højskoler, hospitalslaborantskolerne og specialkursus i husholdning under Århus Universitet, ydes et årligt tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.).

Hidtidige tillæg ydet af tillægspuljen til ansatte ved hospitalslaborantskolerne bortfalder ved ledighed.

O. Erhvervsskoler

1. Overenskomstansatte akademikere er omfattet af aftale af 25. april 1991 med senere ændringer om arbejdstid mv. ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler).

2. Ansættelse i en fuldtidsstilling er betinget af, at arbejdet, som det fremgår af stillingsbeskrivelsen, forudsætter den pågældendes uddannelse, jf. overenskomstens § 1. Undervisningen skal derfor primært være placeret ved uddannelser i gruppe III-VI og kan kun i begrænset omfang være placeret ved uddannelser i gruppe I eller II.

Ansatte i fuldtidsstillinger afskediges, hvis mindre end halvdelen af arbejdet er betinget af den pågældendes uddannelse, og såfremt der ikke er mulighed for deltidsansættelse.

Ansatte, der er ansat før 1. august 1991 ved tekniske skolers uddannelser i gruppe I og II, er dog undtaget fra bestemmelsen, så længe dette ansættelsesforhold består.

3. Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler), opnår efter 15 års ansættelse stillingsbetegnelsen lektor.

4. Til overenskomstansatte lærere ydes følgende årlige undervisningstillæg mv.

Handelsskoler

a) Til lærere ved handelsskolerne ydes et undervisningstillæg med følgende årlige beløb

Ved ansættelsen 24.400 kr. (18.200 kr.)

Efter 3 års ansættelse28.400 kr. (21.200 kr.)

Med virkning fra 1. oktober 1997 forhøjes tillægget efter 3 års ansættelse til 29.700 kr. (22.200 kr.) og fra 1. april 1998 til 31.100 kr. (23.200 kr.).

I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg i henhold til pkt. c, d og e.

b) Til lærere med mere end 21 års lønanciennitet ydes der herudover et tillæg på 11.500 kr. (8.600 kr.).

c) Til lærere ved datanom- og datamatikeruddannelserne ydes et tillæg på 46.900 kr. (35.000 kr.).

Herudover ydes der lærere ved datamatikeruddannelsen et tillæg på 26.500 kr. (19.800 kr.).

d) Til lærere ved handelsakademier (KVU) ydes følgende tillæg

Ved ansættelsen 26.000 kr. (19.400 kr.)

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr. (25.000 kr.)

Der ydes herudover et tillæg på 6.400 kr. (4.800 kr.) årligt til lærere, der underviser ved handelsakademier.

e) Til lærere ved markedsøkonomuddannelsen ydes der et årligt tillæg på 33.500 kr. (25.000 kr.). Tillægget kan efter 6 års ansættelse og efter den enkelte skoles indstilling forhøjes til 46.500 kr. (34.700 kr.).

Der ydes herudover et tillæg på 4.000 kr. (3.000 kr.) årligt til lærere, der underviser i markedsøkonomuddannelsen. Med virkning fra 1. oktober 1997 forhøjes tillægget til 6.400 kr. (4.800 kr.). Tillægget ydes i forhold til beskæftigelsesgraden ved uddannelsen.

Tekniske skoler

f) Til lærere ved tekniske skoler, der underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående teknikeruddannelser eller tilsvarende højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 19.000 kr. (14.200 kr.).

Med virkning fra 1. oktober 1997 forhøjes tillægget til 20.400 kr (15.200 kr.) og fra 1. april 1998 til 21.700 kr. (16.200 kr.).

Til lærere med mere end 21 års anciennitet ydes med virkning fra 1. april 1998 herudover et tillæg på 7.500 kr. (5.600 kr.).

I stedet for det under punkt f nævnte undervisningstillæg ydes tillæg i henhold til pkt. g og h.

g) Til farmaceuter ydes et undervisningstillæg på 24.400 kr. (18.200 kr.)

h) Bygningskonstruktøruddannelsen

I. Til fuldtidsansatte lærere ved erhvervsskoler, der underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen, og hvor de samlede opgaver i tilknytning til undervisningen ved uddannelsen udgør over halvdelen af arbejdstiden, ydes et tillæg på 26.000 kr. (19.400 kr.) årligt.

Når en ansat har undervist ved uddannelsen i 3 år på over halv tid, udgør tillægget 33.500 kr. (25.000 kr.) årligt.

Tillæggene bortfalder i perioder, hvor opgaverne ved bygningskonstruktøruddannelsen udgør halvdelen af arbejdstiden eller derunder.

Til deltidsansatte lærere, der underviser over halvdelen af deres arbejdstid ved bygningskonstruktøruddannelsen, ydes tillæggene forholdsmæssigt.

II. Lærere, der pr. 1. april 1995 oppebar et højere tillæg, bevarer dette som en personlig ordning.

i) Til lærere, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg på 19.700 kr. (14.700 kr.) årligt, jf. den i pkt. 1 nævnte aftale.

Landbrugsskoler

j) Til fuldtidsansatte lærere, ansat i henhold til overenskomst for akademikere i staten, ydes et landbrugsskoletillæg på 13.000 kr. (9.700 kr.).

k) Til fuldtidsansatte lærere, ansat i henhold til overenskomst for akademikere i staten, som fortrinsvis underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående teknikeruddannelser eller tilsvarende og højere niveauer, ydes i stedet for landbrugsskoletillægget et undervisningstillæg på 19.000 kr. (14.200 kr.).

Med virkning fra 1. oktober 1997 forhøjes tillægget til 21.700 kr. (16.200 kr.).

l) Deltidsbeskæftigede lærere oppebærer de i pkt. j og k nævnte tillæg forholdsmæssigt.

m) Natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

n) Til lærere, der udfører udviklingsarbejde rekvireret af Undervisningsministeriet og i henhold til beskikkelse, ydes ud over den normale løn et vederlag beregnet ud fra et grundbeløb årligt på 41.000 kr. (30.600 kr.) Vederlaget ydes for hver times arbejde med 1/1680.

5. Til lærere ved tekniske skoler og landbrugsskoler, der udfører undervisnings som indtægtsdækket virksomhed efter kl. 17.00 på ugens fem første hverdage, ydes pr. time betaling med 1/1924 af lærerens årlige løn ( excl . fer feriegodtgørelse) med tillæg af 50%.

6. Følgende aftaler finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte akademikere

– Aftale af 23. september 1991 mellem Undervisningsministeriet og Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforening og Akademikernes Centralorganisation om løn- og arbejdsvilkår for lærere m.fl. med undervisning i henhold til lov om åben uddannelse ved erhvervsskoler med supplerende aftale af 31. juli 1992 (om udførelse af rettearbejde ved revisoruddannelsen).

– Aftale af 25. april 1991 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om beskæftigelse som fagkonsulent ved erhvervsskoler.

– Aftale af 29. november 1991 mellem Undervisningsministeriet, Akademikernes Centralorganisation og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om tid for udførelse af rettearbejde ved erhvervsuddannelserne inden for handel og kontor, uddannelsen til højere handelseksamen og 2. år af det 2-årige kursus samt det 1-årige kursus til højere handelseksamen.

– Aftale af 29. november 1991 mellem Undervisningsministeriet, Akademikernes Centralorganisation og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om tid til udførelse af rettearbejde ved erhvervsuddannelserne inden for tekniske uddannelser, tekniske eksamensfag, uddannelsen til højere teknisk eksamen og videregående teknikeruddannelser.

– Aftale af 25. juni 1991 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforening om tid og vederlag til lærere ved de tekniske skoler, der udfører udviklingsarbejde.

– Aftale af 7. december 1993 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om ulempeydelser til lærere og ledere ansat ved erhvervsskoler ( excl . landbrugsskoler) og maskinmesterskoler, idet aftalen kun finder anvendelse for lærere.

7. Til lærere ved erhvervsskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre skemalagt undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor

– transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km., og

– transporten foretages i perioder, hvor underviseren ikke er skemalagt.

Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget udgør 107,48 kr. (80,25 kr.) pr. undervisningsdag.

8. For vejledning af lærerkandidater i praktisk undervisningsfærdighed ved erhvervsskoler ydes der pr. kandidat et tillæg på 8.800 kr. (6.600 kr.) årligt ved merkantile uddannelser og 7.400 kr. (5.500 kr.) ved tekniske uddannelser (fuldt kursus).

9. Eksaminatorer og censorer, der forestår eksamination ved sygeeksamen, reeksamination og eksamination af privatister på erhvervsskoleområdet, vederlægges efter de for tjenestemandslignende ansatte undervisere gældende regler, jf. aftale af 18. september 1985 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) vedrørende betaling til eksaminator og censor ved sygeeksamen ved handelsskoler.

P. Særligt om gymnasiemagistre ansat ved erhvervsskolerne

1. Der vil af lokallønspulje kunne ydes tillæg ("0-34-tillæg") på 22.100 kr. årligt (1/10 84-niveau), motiveret med, at de pågældende bestrider et arbejde, som forudsætter en betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt eller andre tilsvarende kvalifikationer .

2. Der er enighed mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og Finans-ministeriet om, at afsked efter 120-dages reglen i det enkelte tilfælde ikke nødvendigvis skal finde sted. Såfremt magisteren er skemalagt med mere end 80 årlige overtimer, gælder følgende særlige regler ved afsked begrundet med sygdom

Såfremt lægeattesten giver håb om helbredelse, kan der hengå indtil 1 år, inden afskedigelse finder sted. Under hensyn til tidligere sygeperioder, vedkommendes alder o.lign. vil dog nævnte tid kunne afkortes. Når lægeattesten ikke giver håb om helbredelse, bør der i almindelighed snarest foretages skridt til afskedigelse. Det i funktionærloven fastsatte varsel bør gives så betids, at ovennævnte frist ikke forlænges som følge af varslet.

Ovennævnte særlige regler finder kun anvendelse, såfremt magisteren ikke herved stilles ringere end efter funktionærlovens bestemmelser.

Uanset den i opsigelse anførte begrundelse er ansættelsesmyndigheden berettiget til senere at fremføre yderligere begrundelser for afskedigelsen.

København, den 23. december 1997

Akademikernes

Centralorganisation

Svend M. Christensen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

PROTOKOLLAT II NYT LØNSYSTEM

Med virkning fra den 1. januar 1998 foretages følgende ændringer i overenskomsten

Nuværende § 3 (løn), § 8, stk. 1-2 og 4-6 (tillæg) samt § 28 (effektivisering og udvikling) erstattes i det nye lønsystem af følgende

§ 16. Barsel, adoption og omsorgsdage

§ 16. Barsel, adoption og omsorgsdage

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage.

§ 17. Tjenestefrihed

§ 17. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.

2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

3. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

* det er barnets første sygedag,

* hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

* forholdene på tjenestestedet tillader det,

* barnet er under 18 år og

* barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug."

Stk. 2. De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 3. juni 1991 16. november 1995 om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge. Med virkning fra 1. oktober 1995 medregnes ved sådan tjenestefrihed lønanciennitet, og ansættelsesmyndigheden indbetaler løbende pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) i tjenestefrihedsperioden til den respektive pensionsordning.

§ 18. Militærtjeneste

§ 18. Militærtjeneste

Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.

§ 19. Efterløn

§ 19. Efterløn

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterløn.

Efterlønnen er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterlønnen.

§ 20. Opsigelse

§ 20. Opsigelse

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler

Ansættelsestid

Fra arbejdsgiver

Fra den ansatte

Efter 3 mdr.

3 dage

3 dage

Efter 6 mdr.

1 uge

3 dage

Efter 1 år

3 uger

1 uge

Efter 3 år

2 måneder

1 måned

Efter 5 år

3 måneder

1 måned

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel."

§ 21. Afskedigelsesprocedure

§ 21. Afskedigelsesprocedure

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

"1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

7. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet mellem overenskomstens parter.

9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse."

§ 22. Dækning af udgifter

§ 22. Dækning af udgifter

De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.

§ 23. Flyttegodtgørelse

§ 23. Flyttegodtgørelse

Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

Stk. 2. Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i forhold til den ansattes anciennitet efter de tilsvarende satser for tjenestemænd i nedenstående lønrammer

Anciennitetsår

Tjenestemænd i lønramme

1.

1-16

2. - 9.

17-24

10. - og følgende

25-34

Stk. 3. For ansatte i lønramme 35/chefløngruppe 1 eller derover anvendes satserne for tjenestemænd i lønramme 35-42/chefløngruppe 1-8

§ 24. Funktionærbolig

§ 24. Funktionærbolig

Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen. Lejevilkårene fastsættes efter de regler, der gælder for statstjenestemænds tjenesteboliger.

§ 25. Tillidsrepræsentanter

§ 25. Tillidsrepræsentanter

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om tillidsrepræsentanter i staten mv.

§ 26. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

§ 26. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokale aftaler om job på særlige vilkår.

§ 27. Praktikantordning

§ 27. Praktikantordning

Løn- og ansættelsesvilkår for praktikanter fastsættes i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om akademiske praktikanter.

§ 28. Effektivisering og udvikling

§ 28. Effektivisering og udvikling

De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om effektivisering og udvikling.

§ 29. Telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon

§ 29. Telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon.

§ 30. Konvertering af ydelser til faste tillæg

§ 30. Konvertering af ydelser til faste tillæg

De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

§ 31. Udviklings- og omstillingsfonden

§ 31. Udviklings- og omstillingsfonden

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om udvikling og omstilling mv. i statens virksomheder og institutioner - udviklings- og omstillingsfonden.

§ 32. Senior- og fratrædelsesordninger

§ 32. Senior- og fratrædelsesordninger

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger.

§ 33. Videre- og efteruddannelse

§ 33. Videre- og efteruddannelse

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om en styrket videre- og efteruddannelsesindsats i staten.

§ 34. Implementering af forældreorlovsdirektivet

§ 34. Implementering af forældreorlovsdirektivet

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om implementering af forældreorlovsdirektivet.

§ 35. Hovedaftale

§ 35. Hovedaftale

For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansministeriet og AC-organisationerne.

§ 36. Opsigelse af overenskomsten

BILAG TIL OVERENSKOMSTEN

Bilag 1. Overenskomstens område

Bilag 2. Oversigt over pensionskasser

PROTOKOLLAT I. MINISTERIEPROTOKOLLAT

§ 36. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten og protokollat I har virkning fra 1. april 1997, protokollat

II fra 1. januar 1998, og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1999.

København, den 23. december 1997

Ansatte Arkitekters Råd

Axel Bendtsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Bibliotekarforbundet

Anja Rasmussen

Marianne Brinch-Fischer

Jordbrugsakademikernes Forbund

Dansk Agronomforening

Lisbeth Arboe Jakobsen

Dansk Hortonomforening

Lisbeth Arboe Jakobsen

Danske Forstkandidaters Forening

Lisbeth Arboe Jakobsen

Landskabsarkitekternes Fagforening

Lisbeth Arboe Jakobsen

Danmarks Jurist- og Økonomforbund

William Rentzmann /Mogens Kring Rasmussen

Den alm. danske Lægeforening

Foreningen af Speciallæger

Jan Søltoft /Jørgen Iversen

Foreningen af Yngre Læger

Lene Esbensen

Den danske Landinspektørforening

Pia Åbo Østergård

Den danske Præsteforening

Hans Chr. Andersen

Dansk Farmaceutforening

Gerd Askaa /Søren Vang Rasmussen

Dansk Kiropraktor-Forening

Henrik Laugesen

Dansk Magisterforening

Per Clausen/J. Skaadstrup Jørgensen

Dansk Psykolog Forening

Johanne Bratbo

Dansk Mejeriingeniør Forening

Flemming Aamann

Dansk Tandlægeforening

Erik Schmølker /Karsten Thuen

Erhvervssprogligt Forbund

Jeanette Ørsted/Jan Ankler

Forbundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og -kandidater

Den danske Dyrlægeforening

Lars Holsaae

Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og –kandidater

Lars Holsaae

Foreningen af Danske Civiløkonomer

Michael Hansen

Gymnasieskolernes Lærerforening

Per Skafsgaard

Ingeniørforbundet i Danmark

Britt Vorgod Pedersen /Thomas Møller Thomsen

Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten

INDHOLD

CIRKULÆRE

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i overenskomsten

Til § 1. Overenskomstens område

Til § 2. Ansættelsesform

Til § 3. Løn

Til § 4. Procentregulering

Til § 5. Lønanciennitet

Til § 6. Pension

Til § 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.

Til § 8. Tillæg

Til § 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

Til § 10. Arbejdstid

Til § 11. Merarbejde

Til § 12. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage

Til § 13. Deltidsbeskæftigelse

Til § 15. Sygdom

Til § 16. Barsel, adoption og omsorgsdage

Til § 17. Tjenestefrihed

Til § 20. Opsigelse

Til § 21. Afskedigelsesprocedure

Til § 23. Flyttegodtgørelse

Til § 33. Videre- og efteruddannelse

Bemærkninger til bilag 1 og 2 til overenskomsten

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollat II.

Nyt lønsystem

OVERENSKOMST

I forbindelse med indførelsen af de nye lønsystemer er der i overenskomsten fastsat en særlig basisløn for stillinger som specialkonsulent og chefkonsulent på lr. 35/chefløngruppe 1-, henholdsvis lr. 36/chefløngruppe 2- niveau, der forudsætter akademisk uddannelse, jf. pkt. 32.

Samtlige trin er et-årige, undtagen trin 1-4 for bibliotekarer, der er to-årige.

Der kan ske personlig oprykning til trin 8.