Legislator Case Law & Legislation
C19972504509 DK

Cirkulære vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer, der er af fælles interesse for NATO-landene, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse iøvrigt

66 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (66)

§ 1. Statsministeriet har ved cirkulære af 1. september 1997 fastsat retningslinier for sikkerhedsbeskyttelse af informationer, der er af fælles inter § 1. For informationer mærket med betegnelsen COSMIC finder de i dokument C-M(55) 15 (Final) med senere ændringer givne bestemmelser direkte anvendels § 2. Cirkulæret finder anvendelse over alt i forsvaret, idet det samtidig bestemmes, at reglerne i cirkulærets kapitel A, afsnit II-XI finder anvendel § 2. Alle informationer mærket med betegnelsen NATO samt nationale informationer af fælles interesse for NATO-landene skal i det omfang, hvori de kræv § 3. Forpligtelse til at sikkerhedsbeskytte klassificerede informationer består i forhold til Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), til den § 3. Ansvaret for, at informationer, som kræver sikkerhedsbeskyttelse, klassificeres, som foran foreskrevet, påhviler udstederen. § 4. Cirkulæret erstatter Statsministeriets cirkulære af 1. november 1986 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger, der er af fælles interesse § 4. Klassifikationsgraden bestemmes under hensyntagen såvel til informationernes indhold som til den kilde, hvorfra de hidrører. Bedømmelsen af, hvil § 5. Enkelte dele af informationerne kan kræve individuel klassifikation. Det bør særligt for så vidt angår mødereferater overvejes, hvorvidt det mått § 6. Ved klassifikation af informationer anvendes den laveste klassifikationsgrad, der er forenelig med de sikkerhedsmæssige krav. § 7. Et følgebrev klassificeres mindst lige så højt som den højst klassificerede vedlagte information, men bør bære en påtegning om, at det nedklassif § 8. Udstederen kan ved påtegning på informationen eller ved instruks bestemme, at denne efter et nærmere angivet tidspunkt skal nedklassificeres elle § 9. Modtageren af klassificerede informationer må ikke uden udstederens samtykke nedklassificere eller afklassificere disse. § 10. Magnetiske og optiske lagermedier skal klassificeres og beskyttes efter de indeholdte informationers klassifikation. Disse medier skal derfor mæ § 11. Systemprogrammel, applikations-programmer og dokumentation, der specifikt retter sig mod sikkerhedsforhold, skal, efter det er taget i brug, hav § 12. Klassificerede magnetiske og optiske lagermedier må ikke nedklassificeres og skal destrueres i overensstemmelse med godkendte procedurer. § 13. Enhver, som har klassificerede informationer til behandling, har pligt til at udvise den største omhu for at sikre, at uvedkommende ikke bliver § 14. Indsigt i klassificerede informationer må kun gives personer, for hvem sådan indsigt er tjenstlig nødvendig. (»need to know«). § 15. Alle personer med adgang til klassificerede elektroniske informationssystemer, der behandler informationer klassificeret højere end TIL TJENESTE § 16. Klassificerede informationer må ikke udlånes eller udleveres nogen tjenestemand eller nogen anden person, der ikke af vedkommende styrelseschef § 17. Antallet af personer, der godkendes til behandling af informationer af klassifikationsgraderne YDERST HEMMELIGT og HEMMELIGT, skal begrænses mes § 18. Når det anses for nødvendigt, at personer, som ikke omfattes af reglerne i dette cirkulære, (f.eks. erhvervssammenslutninger, private virksomhed § 19. Udarbejdelsen m.v. af klassificerede informationer må kun betros personer, der af vedkommende styrelseschef er godkendt til at behandle informat § 20. Informationerne skal foreligge i et så begrænset antal som muligt. § 21. Klassifikationsgraden påføres i relation til klassificerede informationer i dokumentform som tydelig mærkning på dokumentets første side samt fo § 22. Afskrift, udskrivning, kopiering og oversættelse af klassificerede informationer må kun foretages i absolut nødvendigt omfang. § 23. Kladder, koncepter, stenogrammer, notater og maskinlæsbare informationsbærende medier, fx magnetbånd, disketter m.v., der danner grundlaget for § 24. Diktat af informationer, der kræver sikkerhedsbeskyttelse, og samtale om deres indhold må ikke finde sted under sådanne forhold, at diktatet ell § 25. Klassificerede informationer skal i almindelighed journaliseres straks ved modtagelsen. Journalisering og aktering må kun foretages af personer, § 26. Elektronisk behandling af information klassificeret YDERST HEMMELIGT kræver i hvert enkelt tilfælde en særskilt tilladelse fra den nationale sik § 27. Alle former for elektroniske informationssystemer og netværk beregnet til frembringelse, bearbejdning, kommunikation og lagring af informationer § 28. Kommunikationssystemer (f.eks. telefax, videokonference og telefon/modem) beregnet til informationer klassificeret TIL TJENESTEBRUG eller højere § 29. En sikkerhedsgodkendelse skal sikre, at informationssystemet eller netværket opfylder gældende sikkerhedskrav inden ibrugtagning. Den nationale § 30. Som led i sikkerhedsgodkendelsen påhviler det de enkelte styrelser at udarbejde systemspecifikke sikkerhedskrav og en sikkerhedsinstruks, der go § 31. Inden for samme bygning kan klassificerede informationer kun overdrages fra hånd til hånd mellem de til indsigt i sådanne informationer godkendt § 32. Ved forsendelsen af klassificerede informationer af de tre højeste klassifikationsgrader skal disse anbringes i to kuverter af svært papir. § 33. Forsendelse af YDERST HEMMELIGE og HEMMELIGE informationer må kun ske ved kurer, der er sikkerhedsgodkendt til den transporterede klassifikation § 34. Kommunikation af information klassificeret TIL TJENESTEBRUG og højere via offentlige telelinier må kun finde sted under anvendelse af NATO godke § 35. Ved kommunikation af information klassificeret TIL TJENESTEBRUG kan kryptering undlades, hvis meddelelsen er yderst hastende og kryptoudstyr ikk § 36. Post, der indeholder klassificerede informationer, må kun adresseres til og åbnes af personer, der er berettiget til indsigt i informationer af § 37. Ved forsendelse af YDERST HEMMELIGE og HEMMELIGE informationer skal der altid på særskilt blanket kvitteres for informationens modtagelse. For s § 38. Bude og kurerer skal i en særlig bog sikre sig kvittering for forsendelsens aflevering, idet det på den ydre kuvert anførte forsendelsesnummer b § 39. Forsendelse af magnetiske og optiske medier, og udstyr indeholdende sådanne, skal sidestilles med forsendelse af andre klassificerede informatio § 40. Kontorer og lokaler, hvor der opbevares klassificerede informationer og elektronisk informationsudstyr, herunder kabler og krydsfelter, skal vær § 41. Tilkobling af eksterne netværk, herunder ubeskyttede offentlige telenet, til interne netværk (med modem, telefax el.lign.) må ikke finde sted, m § 42. Udstyr, herunder kabler, krydsfelter, printere, m.v., der behandler information klassificeret FORTROLIGT og højere, skal være installeret på en § 43. FORTROLIGE informationer skal opbevares i penge- eller stålskabe med dirkefrie nøglelåse eller kombinationslåse. § 44. Nøgler til penge- eller stålskabe, hvori klassificerede informationer opbevares, skal, når bygningen forlades, anbringes i et nøgleskab, forsyne § 45. Klassificerede informationer, der medtages fra tjenestestedet, må ikke fremtages på offentlige steder og må ikke efterlades i flyvemaskiner, tog § 46. Hvis klassificerede informationer bortkommer, eller der næres mistanke om, at uvedkommende kan have fået kendskab til indholdet, skal dette meld § 47. Opstår der ved krigshandlinger eller under en kritisk situation af anden art fare for, at klassificerede informationer kan komme uvedkommende i § 48. Med henblik på at undgå unødig ophobning bør klassificerede informationer destrueres, så snart de er sat ud af kraft eller i øvrigt må anses for § 49. Ligeledes med henblik på at undgå unødig ophobning kan klassificerede informationer mikrofotograferes, hvorefter originaludgaven af informatione § 50. Bærbart edb-udstyr (laptops, elektroniske notesbøger m.v.) med fast lagermedie (eksempelvis harddisk), hvorpå der opbevares klassificeret inform § 51. Privatejet, leaset, lånt eller lejet elektronisk informationsudstyr må ikke benyttes til frembringelse, behandling, kommunikation og lagring af § 52. Alle udefra kommende lagermedier skal kontrolleres for virus inden indlæsning af data m.v. § 53. De i dette cirkulære indeholdte bestemmelser skal være kendt af alle, der behandler eller har adgang til klassificerede informationer, herunder § 54. Styrelsen skal etablere kontrol med integriteten af sikkerhedskopier af hele systempakken og sikre, at de opbevares og beskyttes efter de samme § 55. Nye versioner af programmel til anvendelse i sikkerhedsgodkendte informationssystemer skal sikkerhedsgodkendes af den nationale sikkerhedsmyndig § 56. Det påhviler vedkommende styrelseschef at træffe foranstaltninger til sikring af, at dette cirkulæres bestemmelser overholdes. Styrelseschefen s § 57. Den nationale sikkerhedsmyndighed yder bistand ved gennemførelsen af de i cirkulæret fastsatte regler samt de af de enkelte styrelser selv udarb § 58. Den nationale sikkerhedsmyndighed fører tilsyn med overholdelsen af de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som Danmark er forpligtet til at genn § 59. Enhver offentlig myndighed kan bestemme, at reglerne i kapitel A, afsnit II-XI, inden for rammerne af gældende lovgivning, skal finde anvendelse § 60. Cirkulæret træder i kraft den 1. september 1997. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (66 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 1. Statsministeriet har ved cirkulære af 1. september 1997 fastsat retningslinier for sikkerhedsbeskyttelse af informationer, der er af fælles interesse for NATO-landene, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse iøvrigt. Cirkulæret vedlægges.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 1. For informationer mærket med betegnelsen COSMIC finder de i dokument C-M(55) 15 (Final) med senere ændringer givne bestemmelser direkte anvendelse. Sådanne informationer må kun behandles af særligt dertil bemyndigede personer.

II. Klassificering

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 2. Cirkulæret finder anvendelse over alt i forsvaret, idet det samtidig bestemmes, at reglerne i cirkulærets kapitel A, afsnit II-XI finder anvendelse på andre informationer af sikkerhedsmæssig betydning, som den pågældende myndighed ligger inde med, jf. cirkulærets § 59.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 2. Alle informationer mærket med betegnelsen NATO samt nationale informationer af fælles interesse for NATO-landene skal i det omfang, hvori de kræver sikkerhedsbeskytttelse, klassificeres efter nedenstående regler.

1) YDERST HEMMELIGT (»COSMIC TOP SECRET«)

Denne klassifikationsgrad skal anvendes vedrørende informationer, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Danmark eller dets allierede overordentlig alvorlig skade.

2) HEMMELIGT (»NATO SECRET«)

Denne klassifikationsgrad skal anvendes vedrørende informationer, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Danmark eller dets allierede alvorlig skade.

3) FORTROLIGT (»NATO CONFIDENTIAL«)

Denne klassifikationsgrad skal anvendes vedrørende informationer, hvis videregivelse uden dertil indhentet bemyndigelse ville kunne forvolde Danmark eller dets allieredes skade.

4) TIL TJENESTEBRUG (»NATO RESTRICTED«)

Denne klassifikationsgrad anvendes vedrørende informationer, der ikke må offentliggøres eller komme til uvedkommendes kendskab.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 3. Forpligtelse til at sikkerhedsbeskytte klassificerede informationer består i forhold til Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), til den Vesteuropæiske Union (WEU) samt i forhold til andre internationale traktater og national lovgivning. Danmark er forpligtet til

- at overholde disse organisationers regelsæt for sikkerhedsbeskyttelse af fælles, klassificerede informationer,

- at udpege en National Sikkerhedsmyndighed mv. For forsvarets vedkommende varetages funktionen af Forsvarets Efterretningstjeneste på vegne af Forsvarschefen.

Den nationale sikkerhedsmyndighed har desuden en generel koordinerende funktion, bl.a. i forbindelse med indgåelse af internationale aftaler og fastsættelse af national lovgivning om sikkerhedsbeskyttelse af følsomme informationer.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 4. Cirkulæret erstatter Statsministeriets cirkulære af 1. november 1986 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger, der er af fælles interesse for NATO-landene.

P.M.V.

E.B.

P. Ludvigsen

Bilag til kundgørelse B.0-10

Statsministeriets cirkulære af 1. september 1997

Cirkulære vedrørende sikkerhedsbeskytttelse af

informationer, der er af fælles interesse for NATO-landene,

andre klassificerede informationer samt informationer af

sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse iøvrigt

Forpligtelse til at sikkerhedsbeskytte klassificerede informationer består i forhold til Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), til Den Vesteuropæiske Union (WEU) samt i forhold til andre andre internationale traktater og national lovgivning.

I henhold til aftaler indgået mellem Danmark og internationale organisationer er Danmark forpligtet til

* at overholde disse organisationers regelsæt for sikkerhedsbeskyttelse af fælles, klassificerede informationer,

* at udpege en National Sikkerhedsmyndighed (National Security Authority), der er pålagt at udøve den til regelsættene hørende kontrolfunktion i Danmark på disse organisationers vegne. Denne funktion er tillagt Politiets Efterretningstjeneste. For forsvarets vedkommende varetages funktionen af Forsvarets Efterretningstjeneste på Forsvarschefens vegne.

Den nationale sikkerhedsmyndighed har desuden en generel koordinerende funktion, bl.a. i forbindelse med indgåelse af internationale aftaler og fastsættelse af national lovgivning om sikkerhedsbeskyttelse af følsomme informationer.

Sikkerhedsbeskyttelsesreglerne er gældende uanset informationens form og det medium, hvori den tilvejebringes, nedfældes, transporteres, kommunikeres, arkiveres og lagres.

Beskyttelsen af informationer udgøres af en række personelmæssige, fysiske og proceduremæssige foranstaltninger, der tilsigter at informationerne

* beskyttes mod uautoriseret indsigt - (»Loss af Confidentiality«)

* beskyttes mod uautoriseret ændring - (»Loss of Integrity«)

* er til rådighed for autoriserede brugere, når de skal anvendes. - (»Loss of Availability«).

Omfanget af anvendte sikkerhedsforanstaltninger udtrykkes i et klassificeringssystem.

A. Informationer, der er af fælles interesse for NATO-landene.

I. Cosmic-dokumenter

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 4. Klassifikationsgraden bestemmes under hensyntagen såvel til informationernes indhold som til den kilde, hvorfra de hidrører. Bedømmelsen af, hvilken klasssifikationsgrad informationens indhold nødvendiggør, foretages uafhængigt af klassifikationen af de delinformationer, på grundlag af hvilke slutproduktet måtte være udfærdiget.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 5. Enkelte dele af informationerne kan kræve individuel klassifikation. Det bør særligt for så vidt angår mødereferater overvejes, hvorvidt det måtte være muligt at klassificere de enkelte punkter individuelt med henblik på en lettere adgang til at rundsende ekstraktafskrifter af mødereferater til en videre kreds.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 6. Ved klassifikation af informationer anvendes den laveste klassifikationsgrad, der er forenelig med de sikkerhedsmæssige krav.

Stk. 2. En information, der indeholder underbilag el.lign., må ikke klassificeres lavere end de højst klassificerede underbilag. Aktpakker (charteques) vil være at klassificere til samme grad som den højest klassificerede information i aktpakken (charteque'et).

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 7. Et følgebrev klassificeres mindst lige så højt som den højst klassificerede vedlagte information, men bør bære en påtegning om, at det nedklassificeres eller afklassificeres, når den eller de klassificerede vedlagte informationer fjernes.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 8. Udstederen kan ved påtegning på informationen eller ved instruks bestemme, at denne efter et nærmere angivet tidspunkt skal nedklassificeres eller afklassificeres.

Stk. 2. Udstederen bør jævnligt gennemgå de tidligere udfærdigede klassificerede informationer med henblik på ved meddelelse til modtagerne at nedklassificere eller afklassificere disse, for så vidt de hensyn, der betingede klassifikationen, ikke længere er til stede.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 9. Modtageren af klassificerede informationer må ikke uden udstederens samtykke nedklassificere eller afklassificere disse.

Stk. 2. Er informationerne åbenbart for lavt klassificerede af udstederen, kan modtageren klassificere dem til en højere grad. Udstederen skal da straks underrettes om den foretagne opklassificering.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 10. Magnetiske og optiske lagermedier skal klassificeres og beskyttes efter de indeholdte informationers klassifikation. Disse medier skal derfor mærkes med den højest forekommende klassifikation af den information, som er eller har været lagret på mediet. Udskrifter af klassificeret information skal behandles som klassificerede informationer i dokumentform. Der skal herunder tages hensyn til det forhold, at større mængder information med en given klassifikation samlet kan nødvendiggøre en højere klassifikation.

Stk. 2. Magnetiske og optiske lagermedier, der indeholder oplysninger klassificeret højere end TIL TJENESTEBRUG, skal registreres efter samme regler som tilsvarende dokumenter.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 11. Systemprogrammel, applikations-programmer og dokumentation, der specifikt retter sig mod sikkerhedsforhold, skal, efter det er taget i brug, have samme klassifikation og beskyttes i overensstemmelse med den information, der frembringes, behandles, kommunikeres og lagres i det pågældende system.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 12. Klassificerede magnetiske og optiske lagermedier må ikke nedklassificeres og skal destrueres i overensstemmelse med godkendte procedurer.

Stk. 2. Dette gælder, selvom de klassificerede filer er slettet.

III. Indsigt i klassificerede informationer.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 14. Indsigt i klassificerede informationer må kun gives personer, for hvem sådan indsigt er tjenstlig nødvendig. (»need to know«).

Stk. 2. Ingen er berettiget til at gøre sig bekendt med klassificerede informationer, der ikke af rette vedkommende er forelagt den pågældende til behandling eller gennemsyn.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 15. Alle personer med adgang til klassificerede elektroniske informationssystemer, der behandler informationer klassificeret højere end TIL TJENESTEBRUG, skal være sikkerhedsgodkendt til den højeste klassifikation, som deres rettighed kan give adgang til.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 16. Klassificerede informationer må ikke udlånes eller udleveres nogen tjenestemand eller nogen anden person, der ikke af vedkommende styrelseschef er godkendt til at behandle informationer af den pågældende klassifikationsgrad.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 17. Antallet af personer, der godkendes til behandling af informationer af klassifikationsgraderne YDERST HEMMELIGT og HEMMELIGT, skal begrænses mest muligt.

Stk. 2. Hos styrelseschefen eller den ifølge § 56 udpegede medarbejder skal stedse bero en til enhver tid ajourført liste over de medarbejdere, der er berettiget til at modtage YDERST HEMMELIGE og HEMMELIGE dokumenter.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 18. Når det anses for nødvendigt, at personer, som ikke omfattes af reglerne i dette cirkulære, (f.eks. erhvervssammenslutninger, private virksomheder eller lignende) får overladt klassificerede informationer, skal styrelsen ved meddelelse af den i § 16 omhandlede godkendelse i særlig grad være opmærksom på, om den eller de personer, som informationerne agtes overladt til, er pålidelige og egnede til at behandle og opbevare informationer af den klassifikationsgrad, herunder om de har mulighed for at yde den fysiske beskyttelse af informationerne, som er foreskrevet (boks, pengeskab m.v.). Endvidere skal styrelsen være opmærksom på, om det er nødvendigt at videregive informationerne i deres helhed, eller om det må anses for tilstrækkeligt at videregive et uddrag, der kun indeholder en del af de beskyttede informationer, og som eventuelt kan klassificeres i en lavere grad end de originale informationer.

Stk. 2. Inden klassificerede informationer overlades personer, som ikke omfattes af reglerne i dette cirkulære, skal den styrelse, der videregiver informationerne, gøre sådanne personer bekendt med de i nærværende cirkulære fastsatte sikkerhedsbestemmelser samt gøre de pågældende opmærksom på deres ansvar i henhold til straffeloven.

IV. Udfærdigelse af klassificerede informationer.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 21. Klassifikationsgraden påføres i relation til klassificerede informationer i dokumentform som tydelig mærkning på dokumentets første side samt foroven og forneden på hvert af dokumentets øvrige ark, jfr. vedlagte bilag. Ved klassifikationsgraderne YDERST HEMMELIGT og HEMMELIGT kan benyttes rød skrift og ved klassifikationsgraderne FORTROLIGT og TIL TJENESTEBRUG kan benyttes blå skrift.

Stk. 2. Består dokumentet af flere ark, skal arkene være forsvarligt sammenhæftede, og siderne skal pagineres.

Stk. 3. Dokumenter, der er klassificeret YDERST HEMMELIGT og HEMMELIGT, skal på første side være forsynet med angivelse af sideantallet. Såfremt dokumentet fremstilles i mere end et eksemplar, skal hvert eksemplar nummereres.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 22. Afskrift, udskrivning, kopiering og oversættelse af klassificerede informationer må kun foretages i absolut nødvendigt omfang.

Stk. 2. Informationer klassificeret YDERST HEMMELIGT eller HEMMELIGT må i almindelighed ikke af modtageren helt eller delvis afskrives, oversættes eller på anden måde gengives uden forud indhentet bemyndigelse fra udstederen. Såfremt modtageren ikke uden væsentlig ulempe kan afvente udstederens bemyndigelse, og det anses for absolut påkrævet at afskrive, udskrive, oversætte eller på anden måde gengive informationerne yderligere, må dette kun ske efter bemyndigelse af vedkommende styrelseschef i hvert enkelt tilfælde, og gengivelsen skal

1) være forsynet med originalinformationens journal- og eksemplarnummer tillige med angivelse af udstederen,

2) være forsynet med et særligt eksemplarnummer, som den, der besørger afskriften, oversættelsen eller gengivelsen, giver dokumentet,

3) udfærdiges af personer, der er godkendt til at behandle YDERST HEMMELIGE eller HEMMELIGE informationer,

4) indberettes til udstederen, der skal underrettes om antallet af afskrifter, udskrifter, oversættelser eller gengivelser.

Foreligger gengivelsen af informationerne i dokumentform skal den endvidere

5) være forsynet med påtegningen YDERST HEMMELIGT eller HEMMELIGT på første side og foroven og forneden på hvert af de øvrige ark.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 23. Kladder, koncepter, stenogrammer, notater og maskinlæsbare informationsbærende medier, fx magnetbånd, disketter m.v., der danner grundlaget for udfærdigelsen af klassificerede informationer, samt carbonpapir skal efter brugen enten straks effektivt tilintetgøres eller opbevares og behandles på samme måde som de klassificerede informationer. Det samme gælder farvebånd og trækpapir, såfremt der heraf kan udledes oplysninger om informationernes indhold.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 24. Diktat af informationer, der kræver sikkerhedsbeskyttelse, og samtale om deres indhold må ikke finde sted under sådanne forhold, at diktatet eller samtalen kan aflyttes. Indholdet af informationer af de tre højeste klassifikationsgrader må ikke drøftes over telekredsløb, der ikke er beskyttet med godkendt kryptoudstyr.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 25. Klassificerede informationer skal i almindelighed journaliseres straks ved modtagelsen. Journalisering og aktering må kun foretages af personer, der er særligt godkendt dertil.

Stk. 2. Journaler, der indeholder klassificerede informationer, skal opbevares på samme måde som de i journalen indførte højest klassificerede sager.

V. Sikkerhedsgodkendelse af elektroniske informationssystemer.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 27. Alle former for elektroniske informationssystemer og netværk beregnet til frembringelse, bearbejdning, kommunikation og lagring af informationer klassificeret FORTROLIGT eller HEMMELIGT skal sikkerhedsgodkendes af den nationale sikkerhedsmyndighed.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 29. En sikkerhedsgodkendelse skal sikre, at informationssystemet eller netværket opfylder gældende sikkerhedskrav inden ibrugtagning. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør derfor inddrages på det tidligst mulige tidspunkt i forbindelse med planlægning af anskaffelse af elektroniske informationssystemer eller netværk, eller ved ændringer af godkendte elektroniske informationssystemer eller netværk.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 30. Som led i sikkerhedsgodkendelsen påhviler det de enkelte styrelser at udarbejde systemspecifikke sikkerhedskrav og en sikkerhedsinstruks, der godkendes af den nationale sikkerhedsmyndighed.

Stk. 2. Udarbejdelse af systemspecifikke sikkerhedskrav skal påbegyndes på et så tidligt tidspunkt i projektet som muligt for derefter at blive revideret og uddybet i takt med projektets udvikling.

Stk. 2. Systemspecifikke sikkerhedskrav er en fuldstændig og nøjagtig beskrivelse af hvilke sikkerhedsprincipper og -krav, der skal opfyldes. De udgør en integreret del af systemdokumentationen.

VI. Forsendelse m.v.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 31. Inden for samme bygning kan klassificerede informationer kun overdrages fra hånd til hånd mellem de til indsigt i sådanne informationer godkendte tjenestemænd eller befordres i lukket kuvert af et dertil særligt udpeget bud. Såfremt informationerne ikke befordres i lukket kuvert, skal de bæres således, at deres indhold er utilgængeligt for uvedkommende.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 32. Ved forsendelsen af klassificerede informationer af de tre højeste klassifikationsgrader skal disse anbringes i to kuverter af svært papir.

Stk. 2. Den indre kuvert forsynes med samme klassifikationspåtegning som de i kuverten indeholdte informationer, og denne kuvert forsegles.

Stk. 3. Klassifikationspåtegning må ikke påføres den yderste kuvert: Denne skal kun forsynes med et forsendelsesnummer med henblik på kvittering for modtagelsen.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 33. Forsendelse af YDERST HEMMELIGE og HEMMELIGE informationer må kun ske ved kurer, der er sikkerhedsgodkendt til den transporterede klassifikationsgrad.

Stk. 2. Forsendelse af FORTROLIGE informationer bør kun ske ved kurer, der er godkendt mindst til denne klassifikationsgrad. Forsendelse ved andet bud kan dog ske, såfremt det efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde skønnes forsvarligt.

Stk. 3. Inden for Danmark må FORTROLIGE informationer tillige sendes med rekommanderet post.

Stk. 4. Forsendelse pr. post af FORTROLIGE informationer til Grønland og Færøerne bør dog kun ske, såfremt det efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde skønnes forsvarligt.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 34. Kommunikation af information klassificeret TIL TJENESTEBRUG og højere via offentlige telelinier må kun finde sted under anvendelse af NATO godkendt kryptoudstyr.

Stk. 2. Vejledning og bistand i forbindelse med anskaffelse og anvendelse af kryptosystemer kan indhentes hos Forsvarets Efterretningstjeneste.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 37. Ved forsendelse af YDERST HEMMELIGE og HEMMELIGE informationer skal der altid på særskilt blanket kvitteres for informationens modtagelse. For så vidt angår andre klassificerede informationer er sådan kvittering ikke nødvendig, medmindre udstederen har stillet krav derom. Den særlige blanket, der nedlægges i den indre kuvert, underskrives straks af modtageren og tilbagesendes afsenderen. Kvitteringen, som ikke kræver nogen klassifikation, må kun indeholde oplysning om informationernes journal- og eksemplarnummer og ikke om dets titel. Modtager informationernes afsender ikke kvittering, eller modtages den med forsinkelse, skal en undersøgelse af årsagen hertil straks iværksættes.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 39. Forsendelse af magnetiske og optiske medier, og udstyr indeholdende sådanne, skal sidestilles med forsendelse af andre klassificerede informationer.

VII. Opbevaring, fysisk sikkerhed og installationssikkerhed m.v.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 40. Kontorer og lokaler, hvor der opbevares klassificerede informationer og elektronisk informationsudstyr, herunder kabler og krydsfelter, skal være således sikret, at uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang hertil.

Stk. 2. Kontorer og lokaler, hvor der er mulighed for indblik i klassificerede informationer, skal til stadighed være under opsyn af en medarbejder, der er berettiget til indsigt i de pågældende informationer.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 41. Tilkobling af eksterne netværk, herunder ubeskyttede offentlige telenet, til interne netværk (med modem, telefax el.lign.) må ikke finde sted, medmindre der foreligger en installation, der er godkendt af den nationale sikkerhedsmyndighed.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 42. Udstyr, herunder kabler, krydsfelter, printere, m.v., der behandler information klassificeret FORTROLIGT og højere, skal være installeret på en sådan måde, at informationen ikke kompromitteres via direkte elektromagnetisk udstråling eller bortledning. Den nationale sikkerhedsmyndighed kan vejlede de enkelte styrelser vedrørende specifikke forholdsregler.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 43. FORTROLIGE informationer skal opbevares i penge- eller stålskabe med dirkefrie nøglelåse eller kombinationslåse.

Stk. 2. YDERST HEMMELIGE og HEMMELIGE informationer skal opbevares i et penge- eller stålskab, der er godkendt af den nationale sikkerhedsmyndighed.

Stk. 3. Penge- og stålskabe, hvori der opbevares YDERST HEMMELIGE og HEMMELIGE informationer, skal uden for særligt sikrede områder være forsynet med boksalarmanlæg af anerkendt fabrikat med sabotagesikret signaloverførsel til døgnbemandet alarmcentral.

Stk. 4. De foreskrevne låseanordninger og boksalarmanlæg skal regelmæssigt efterses.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 44. Nøgler til penge- eller stålskabe, hvori klassificerede informationer opbevares, skal, når bygningen forlades, anbringes i et nøgleskab, forsynet med kombinationslås. Nøgler må aldrig medbringes uden for bygningen.

Stk. 2. Tab af nøgle til penge- eller stålskabe, hvori opbevares klassificerede informationer, skal straks meldes til styrelseschefen eller den ifølge § 56 udpegede medarbejder, der træffer foranstaltning til, at låsen udskiftes.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 45. Klassificerede informationer, der medtages fra tjenestestedet, må ikke fremtages på offentlige steder og må ikke efterlades i flyvemaskiner, togkupeer, motorkøretøjer, hotelværelser, garderober eller andre ubeskyttede steder.

Stk. 2. YDERST HEMMELIGE og HEMMELIGE informationer, der medtages fra tjenestestedet, skal transporteres i en dirkefri metaltransportkassette.

Stk. 3. Forinden dokumenter af klassifikationsgraden FORTROLIGT og derover medtages fra tjenestestedet, skal der udfærdiges en fortegnelse i to eksemplarer over de medbragte informationer. Det ene eksemplar opbevares på tjenestestedet, og det andet medtages til brug ved eventuel mønstring.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 46. Hvis klassificerede informationer bortkommer, eller der næres mistanke om, at uvedkommende kan have fået kendskab til indholdet, skal dette meldes til styrelseschefen eller den ifølge § 56 udpegede medarbejder, der underretter styrelseschefen og foranlediger, at der iværksættes en undersøgelse, at informationens udsteder underrettes, og at der træffes nødvendige forholdsregler for at begrænse følgerne af, at uvedkommende er eller kan befrygtes at være blevet bekendt med informationernes indhold.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 47. Opstår der ved krigshandlinger eller under en kritisk situation af anden art fare for, at klassificerede informationer kan komme uvedkommende i hænde, skal den, der er ansvarlig for dokumenterne, straks iværksætte foranstaltninger for at få dem bragt i sikkerhed eller - hvis dette ikke er muligt - tilintetgjort.

Stk. 2. Den enkelte styrelse udarbejder en kriseplan med henblik på opnåelse af den i pkt. 1 foreskrevne sikring eller tilintetgørelse.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 48. Med henblik på at undgå unødig ophobning bør klassificerede informationer destrueres, så snart de er sat ud af kraft eller i øvrigt må anses for overflødige.

Stk. 2. Den medarbejder, der i medfør af § 56 er udpeget til at kontrollere sikkerhedsbestemmelsernes overholdelse, træffer foranstaltning til destruktionens foretagelse.

Stk. 3. Destruktionen foretages under kontrol ved brænding, formaling, strimmelskæring eller på anden af den nationale sikkerhedsmyndighed godkendt måde, der sikrer mod rekonstruktion.

Stk. 4. Om destruktionen af »YDERST HEMMELIGE« og »HEMMELIGE« informationer udfærdiges en attest, der underskrives af to personer, der har overværet destruktionen. Attesten skal angive sagens j.nr., informationens betegnelse, eksemplarnummer (-numre) og tilintetgørelsesmetoden.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 49. Ligeledes med henblik på at undgå unødig ophobning kan klassificerede informationer mikrofotograferes, hvorefter originaludgaven af informationen tilintetgøres i overensstemmelse med bestemmelsen i § 48. Mikrofotografering må kun foretages af personer, der er bemyndiget til indsigt i klassificerede informationer, og der skal gives mikrofilmene samme sikkerhedsmæssige beskyttelse som originalinformationen.

VIII. Bærbart edb-udstyr.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 50. Bærbart edb-udstyr (laptops, elektroniske notesbøger m.v.) med fast lagermedie (eksempelvis harddisk), hvorpå der opbevares klassificeret information, skal opfylde tilsvarende krav, som gælder for mærkning, registrering, opbevaring og transport af klassificerede dokumenter.

IX. Privatejet, leaset, lånt eller lejet elektronisk informationsudstyr.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 52. Alle udefra kommende lagermedier skal kontrolleres for virus inden indlæsning af data m.v.

Stk. 2. Viruskontrollen skal udføres med et antivirusprogram, der til stadighed holdes opdateret.

Stk. 3. Såfremt der under brugen af arbejdspladsen opstår unormale forhold, skal den sikkerhedsansvarlige straks underrettes.

XI. Udførelse og tilsyn.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 53. De i dette cirkulære indeholdte bestemmelser skal være kendt af alle, der behandler eller har adgang til klassificerede informationer, herunder også systemudviklere og andre med autoriseret adgang til elektroniske informationssystemer, der indeholder klassificeret information.

Stk. 2. De enkelte styrelser skal udarbejde supplerende forskrifter som vejledning til cirkulæret. Såfremt det i de enkelte styrelser må anses for nødvendigt, at der gennemføres yderligere sikkerhedsforanstaltninger (fx sikring af kontorer, oprettelse af alarmanlæg, og lign.), udarbejdes detailplaner herom af vedkommende styrelse i samråd med den nationale sikkerhedsmyndighed.

Stk. 3. Sikkerhedsinstruksen for et elektronisk informationssystem skal bl.a. beskrive

1) den fysiske sikkerhed omkring klassificerede elektroniske informationssystemer,

2) beskrivelse af den lokale sikkerhedsorganisation,

3) brug af kendeord,

4) nødprocedurer,

5) forholdene omkring installationsændringer,

6) personelsikkerhed.

samt eventuelt

7) antivirus strategi,

8) backup procedure.

Stk. 4. Relevante dele af sikkerhedsinstruksen bør ligge ved den enkelte arbejdsplads.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 54. Styrelsen skal etablere kontrol med integriteten af sikkerhedskopier af hele systempakken og sikre, at de opbevares og beskyttes efter de samme retningslinier, som de klassificerede informationer systemet behandler.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 56. Det påhviler vedkommende styrelseschef at træffe foranstaltninger til sikring af, at dette cirkulæres bestemmelser overholdes. Styrelseschefen skal udpege en medarbejder (sikkerhedsofficer) til at bistå ved bestemmelsernes gennemførelse og den fortsatte kontrol med, at de overholdes. Det i styrelsen ansatte personale kan rette henvendelse direkte til denne angående sikkerhedsanliggender.

Stk. 2. I relation til elektroniske informationssystemer, der behandler information klassificeret FORTROLIGT eller HEMMELIGT, bør der udpeges en edb-kyndig assistent. Denne assistent skal støtte den udpegede medarbejder (sikkerhedsofficeren) i forbindelse med overvågning, udvikling, implementering og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne i informationssystemer, herunder udfærdigelse af sikkerhedsinstruks.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 58. Den nationale sikkerhedsmyndighed fører tilsyn med overholdelsen af de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som Danmark er forpligtet til at gennemføre og foretager periodiske inspektioner. For NATO dokumenters vedkommende eventuelt bistået af NATO-eksperter.

B. Andre informationer af sikkerhedsmæssig betydning.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 59. Enhver offentlig myndighed kan bestemme, at reglerne i kapitel A, afsnit II-XI, inden for rammerne af gældende lovgivning, skal finde anvendelse på andre informationer af sikkerhedsmæssig betydning, som den pågældende myndighed ligger inde med.

Stk. 2. Med henblik på opnåelse af tilstrækkelig sikring af disse informationer mod uautoriseret anvendelse, modifikation eller ødelæggelse kan enhver offentlig myndighed, der ligger inde med sådanne informationer, indhente den nødvendige vejledning og bistand hos Politiets Efterretningstjeneste.

Stk. 3. Efter aftale med den ansvarlige offentlige myndighed kan Politiets Efterretningstjeneste tillige yde vejledning og bistand til private eller andre, der af en offentlig myndighed modtager andre informationer af sikkerhedsmæssig betydning.

C. Ikrafttræden m.v.

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

§ 60. Cirkulæret træder i kraft den 1. september 1997.

Stk. 2. Statsministeriets cirkulære af 1. november 1986 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger, der er af fælles interesse for NATOlandene, ophæves.

Statsministeriet, den 1. september 1997

NILS BERNSTEIN

/ Thorkild Fogde

Cirkulære (2 sp) 1997 25045 Historic

Cirkulære vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer, der er af fælles interesse for NATO-landene, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse iøvrigt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →