Cirkulære om forskellige pensionsbestemmelser m.m.
Table of Provisions (31)
Statutory Text (31 Articles)
Bilag 1
Lov om tjenestemandspension
§ 1. Ved enhver ansættelse i en stilling omfattet af TPL eller CAL har den ansættende myndighed pligt til at undersøge, om der er mulighed for i den ansattes pensionsalder at medregne eventuelle tidligere ansættelsesperioder.
Stk. 2. Medregning af tidligere ansættelsesperioder i pensionsalderen vil kunne ske, hvis den pågældende har været ansat som tjenestemand/civilarbejder, jf. TPL § 4, stk. 1 og CAL § 2, stk. 1 og 2.
Stk. 3. I visse tilfælde skal tidligere udbetalt pensionsbidrag eller fratrædelsesgodtgørelse dog tilbageføres (TPL § 25, stk. 3).
Stk. 4. Pensionsalder kan forhøjes ved forudgående ansættelse med tjenestemandspensionsrettigheder i bl.a. (amts)kommuner (TPL § 4, stk. 2), og hvor den pågældende tidligere har været offentlig overenskomstansat (TPL § 4a).
Stk. 5. Sager om tilbageførsel af udbetalte pensionsbidrag og fratrædelsesgodtgørelser og alle sager om forhøjelse af pensionsalder forelægges for Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet, der er tillagt kompetence til at fastsætte pensionsalder. Eventuel forelæggelse for Finansministeriet sker ved Regnskabssekretariatets foranstaltning.
Bilag 2
Lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret
Kapitel III
Efterindtægt
Kapitel II
Tjenestefrihed
Kapitel IV
Fradrag i egenpension ved afsked på grund af alder i 60-66 års
alderen
Kapitel I
Ansættelse
Kapitel VII
Kapitel VI
Gruppeliv
Kapitel V
Særregler for civilarbejdere
§ 2. Ved ansættelse af tjenestemænd eller civilarbejdere skal der tages pensionsforbehold efter reglerne i Finansministeriets cirkulære APD nr. 11/92 af 7. februar 1992 om helbredsbedømmelse af tjenestemænd mfl. (bilag 3).
Bilag 3
Cirkulære om helbredsbedømmelse af tjenestemænd m.fl.
§ 3. Medregning af beskæftigelse i perioder med tjenestefrihed i pensionsalderen er som udgangspunkt betinget af, at der betales pensionsbidrag til staten på 15 % af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden/civilarbejderen ville have fået udbetalt, hvis den pågældende ikke havde haft tjenestefrihed.
Stk. 2. I forbindelse med behandling af en ansøgning om tjenestefrihed skal der, forinden der meddeles tjenestefrihed, tages stilling til spørgsmålet om optjening af pensionsalder og indbetaling af pensionsbidrag. Sager herom forelægges Regnskabssekretariatet så tidligt som muligt med relevante oplysninger.
§ 4. Når en tjenestegørende tjenestemand/civilarbejder afgår ved døden, ydes der i 3 måneder efterindtægt efter TPL § 20, jf. CAL § 2, stk. 1, til
- ægtefællen eller, hvis ægtefælle ikke efterlades,
- børnepensionsberettigede børn eller, hvis disse ikke efterlades,
- dødsboet.
Stk. 2. Afgår en tjenestemand/civilarbejder ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelse af tjenesten, og begrunder dødsfaldet krav på erstatning for tab af forsørger mv. i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, ydes der 12 måneders efterindtægt til ægtefællen eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, til de pensionsberettigede børn.
Stk. 3. Efterindtægt efter stk. 1 ydes af den myndighed, hvor den afdøde var i lønning. Efterindtægt efter stk. 2 vil kun kunne ydes efter indstilling til Forsvarsministeriet. Indstillingen skal bilægges kopi af anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen af arbejdsulykken samt kopi af dødsattest.
§ 5. Når personer, der ikke er omfattet af TPL eller CAL, afgår ved døden, ydes der til ægtefælle eller til børn under 18 år, overfor hvem den pågældende havde forsørgerpligt, efterindtægt i 1, 2 eller 3 måneder, når den pågældende ved dødsfaldet havde forrettet tjeneste i henholdsvis mindst 1, 2 eller 3 år.
Stk. 2. Er den pågældende afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelse af tjenesten, og begrunder dødsfaldet krav på erstatning for tab af forsørger mv. i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, ydes efterindtægt i 6 måneder.
Stk. 3. Efterindtægt efter stk. 1 ydes af den myndighed, hvor den afdøde var i lønning. Efterindtægt efter stk. 2 vil kun kunne ydes efter indstilling til Forsvarsministeriet. Indstillingen skal bilægges kopi af anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen af arbejdsulykken samt kopi af dødsattest.
§ 6. For månedslønnet personel ydes der løn i dødsmåneden, og efterindtægt ydes fra den 1. i den følgende måned.
For øvrigt personel ydes efterindtægt fra den efter dødsfaldet følgende dato.
Stk. 2. Efterindtægt efter
- en månedslønnet udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte månedsløn,
- en timelønnet lærer beregnes som 1/12 pr. måned svarende til den sidst oppebårne årlige indtægt,
- en bonusberettiget person udgør et beløb pr. måned svarende til den sidst udbetalte løn samt bonus,
- en person, der er medlem af en pensionskasse eller kapitalpensionsordning, udgør et beløb pr. måned svarende til den sidst udbetalte løn uden fradrag for pensionsbidrag. Et eventuelt af staten ydet bidrag til pensionsordningen medregnes ikke i efterindtægten.
§ 7. Finansministeriet har ved cirkulære af 28. februar 1979 og 19. januar 1981 om førtidspensionering fastsat, at tjenestemænd/civilarbejdere, der begærer sig afskediget efter det fyldte 60. år men inden det 67. år, kan få fradraget i egenpensionen nedsat til 1/2 % for hvert af de år, herunder dele af år, der står tilbage. Det er dog et vilkår for førtidsfradragets beregning efter denne regel, at tjenestemanden/civilarbejderen samtidig udtræder af arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Blanket til brug ved førtidig udbetaling af pension rekvireres ved Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet. Den underskrevne erklæring indsendes sammen med pensionsskema til Regnskabssekretariatet.
Stk. 3. For tjenestemænd/civilarbejdere, der ikke udtræder af arbejdsmarkedet, gælder bestemmelsen i Lønnings- og klassificeringsloven § 29
»Såfremt en tjenestemand i henhold til § 3 i Lov om Tjenestemandspension begærer sig afskediget efter sit fyldte 60. år, men inden han fylder 67 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken han senest skulle have været afskediget, nedsættes egenpensionen med følgende procent for hvert af de år, herunder dele af et år, der står tilbage
l Ved en pensionsalder på 35 år og derover: 1% pr. år.
l Ved en pensionsalder på 30-35 år: 2 % pr. år.
l Ved en pensionsalder under 30 år: 3 % pr. år.
§ 8. Myndigheder, der beskæftiger civilarbejdere, skal for hver ansat foretage notering af den pensionsgivende tid.
Stk. 2. Ved afsked udleveres en afgangsseddel, hvoraf fremgår navn, personnummer, den pensionsgivende tid under ansættelsen samt afgangsårsagen.
§ 9. For ansatte, som ikke aflønnes med en løn, der svarer til den for en tjenestemandsstilling fastsatte, foretages der i overensstemmelse med forudsætningerne for CAL's vedtagelse lønafkortning.
Stk. 2. Lønafkortning finder sted fra det tidspunkt, hvor de pågældende har opnået ret til opsat pension.
Stk. 3. Ved (gen)ansættelse af en civilarbejder, der tidligere har været ansat i en stilling omfattet af TPL/CAL, lønafkortes fra det tidspunkt, hvor den pågældende opnår ret til opsat pension. Har civilarbejderen tidligere opnået ret til opsat pension, lønafkortes fra ansættelsestidspunktet.
Stk. 4. Oplysning om størrelse af lønafkortning samt fastsatte pensionslønrammer fremgår af Kundgørelse for Forsvaret A.
Stk. 5. For en deltidsansat civilarbejder finder eventuel lønafkortning sted med et i forhold til beskæftigelsesgraden nedsat beløb.
§ 10. Civilarbejdere, der omplaceres eller forflyttes til lavere lønnet stilling som følge af arbejdsmangel, kan efter Finansministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde henføres til hidtidig pensionslønramme mod fortsat lønafkortning svarende til denne.
Stk. 2. Ansøgning sendes via tjenestestedet til Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet.
§ 11. I Finansministeriets cirkulære af 15. maj 1995 Fmst. nr. 16/95 om gruppelivsordning for tjenestemænd mfl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. er beskrevet indholdet af gruppelivsordningen for henholdsvis tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med tjenestemandspensionsret og visse overenskomstansatte i det statslige område. Ordningerne er indholdsmæssigt forskellige, jf. cirkulæret.
§ 12. Kundgørelse for Forsvaret B.5-3 af 20. marts 1992, B.5-6, B.5-9, B.5-15 og B.9-4, alle af 1. juli 1989, og B.5-11 af 12. september 1990 udgår.
P.M.V.
E.B.
H. Lange
Kapitel I Ansættelse
Kapitel II Tjenestefrihed
Kapitel III Efterindtægt
Kapitel IV Fradrag i egenpension ved afsked på grund af alder i 60-66 års
Kapitel V Særregler for civilarbejdere
Kapitel VI Gruppeliv
Kapitel VII
Cirkulære om forskellige pensionsbestemmelser m.m.
I det følgende henvises til lov om tjenestemandspension (TPL), jf.
lovbekendtgørelse nr. 724 af 9. september 1993 med ændringer som
følge af lov nr. 316 af 14. maj 1997 indarbejdet (bilag 1), og lov
nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel mv. i
forsvaret, som ændret ved lov nr. 138 af 26. april 1972
(»civilarbejderloven«, CAL, bilag 2).
Udtrykket »civilarbejder« benyttes som betegnelse for ansatte, der er omfattet af CAL.
Ingen