Legislator Case Law & Legislation
C19972502009 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om Forsvarets Forskningsudvalg

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

§ 1. Forsvarets Forskningsudvalg er rådgivende for forsvarsministeren på det videnskabelige og forskningsmæssige område.

Stk. 2. Dette omfatter rådgivning om

1) Forsvarsministeriets sektorforskning, herunder dens kvalitet samt dens erhvervs- og samfundsmæssige relevans.

2) Forsvarsministeriets øvrige deltagelse i og finansiering af forskning.

3) Forsvarsministeriets deltagelse i internationalt forskningsarbejde.

4) Forsvarsministeriets strategiske forskningsplanlægning.

Stk. 3. Som led i rådgivningen følger udvalget udviklingen inden for dansk og international forskning og inddrager herunder evalueringsresultater.

Stk. 4. Forsvarets Forskningsudvalg rådgiver efter anmodning Danmarks Forskningsråd om anliggender i relation til Danmarks Forskningsråds opgaver.

Stk. 5. Forsvarets Forskningsudvalg kan udforme og gennemføre forskningsprogrammer i samarbejde med forskningsrådene.

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

§ 2. Forsvarets Forskningsudvalg skal tillige virke til fremme af samarbejdet mellem den militære og den civile forskning og herunder formidle støtte fra civile forskningsorganer til forsvarets forskningsvirksomhed.

Stk. 2. Udvalget skal have indseende med den forskningsmæssige virksomhed i forsvaret og i tilslutning hertil støtte og vejlede Forsvarets Forskningstjeneste med henblik på udnyttelse af øvrig forskningsvirksomhed.

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

§ 3. Udvalget kan til støtte for sin virksomhed søge bistand hos civile og militære myndigheder.

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

§ 4. Emner af forskningsmæssig karakter kan forelægges udvalget til udtalelse, ligesom udvalget selv kan tage initiativ på forskningsmæssige områder, der skønnes af betydning for forsvaret.

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

§ 5. Forsvarets Forskningstjenestes forslag til årsprogram, forskningsplan, strategiplan m.v. forelægges udvalget specielt med henblik på en faglig vurdering af forskningsvirksomheden. Endvidere fremsendes tjenestens årsberetning til forsvarsministeren med Forsvarets Forskningsudvalgs bemærkninger hertil.

Organisation

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

§ 6. Forsvarets Forskningsudvalg henhører under forsvarsministeren og sammensættes af repræsentanter for videnskabelige områder af særlig betydning for forsvaret samt af repræsentanter for forsvaret.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og 9 medlemmer.

Stk. 3. Udvalgets formand og medlemmer beskikkes af forsvarsministeren efter indstilling fra udvalget, for militære medlemmers vedkommende dog efter indstilling fra Forsvarskommandoen. De medlemmer, der udpeges i deres videnskabelige egenskab, beskikkes efter forudgående drøftelser med forskningsministeren. Udvalgets formand og medlemmer beskikkes for en periode af 4 år med mulighed for genbeskikkelse i 2 år. I særlige tilfælde kan forsvarsministeren forlænge den maksimale periode.

Stk. 4. Mindst et medlem af udvalget skal normalt vælges fra kredsen af de til enhver tid siddende medlemmer af forskningsrådene.

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

§ 7. Udvalget udarbejder forslag til sin forretningsorden, som skal godkendes af forsvarsministeren.

Stk. 2. Chefen for Forsvarets Forskningstjeneste deltager normalt i rådets møder.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til udvalget henlægges til Forsvarets Forskningstjeneste.

Stk. 4. Udvalget er underkastet de for forsvaret gældende sikkerhedsbestemmelser.

Ikrafttrædelse mv.

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

§ 8. Kundgørelsen træder i kraft den 1. juli 1997. Samtidig ophæves Kundgørelse for Forsvaret B.2-2 af 1. juli 1989.

P.M.V.

E.B.

E. T. Pedersen

Cirkulære (1 sp) 1997 25020 Valid

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om Forsvarets Forskningsudvalg

I medfør af lov om Danmarks Forskningsråd og offentlige

forskningsudvalg og ændring af lov om Forskningspolitisk Råd og

forskningsråd, lov nr. 120 af 4. marts 1996, nedsættes Forsvarets

Forskningsudvalg.

Formål og opgaver

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →