Skrivelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser (Til kommunerne)

Skrivelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser

(Til kommunerne)

Regeringen har vedtaget en handlingsplan om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og sort økonomi. Et led i denne plan er også at sikre, at sociale ydelser altid udbetales på et korrekt grundlag. Det er vigtigt, at vi får en væsentlig garanti for, at de, der får hjælp, også er berettiget til hjælpen. Det er vigtigt af hensyn til den almindelige accept af vores sociale system.

I det følgende peges på nogle tiltag og forhold, der kan styrke kontrollen, herunder den forebyggende indsats mod uberettiget udnyttelse af det sociale system, samt samarbejdet med andre myndigheder.

1. I de sociale love er der fastsat bestemmelser om, at den borger, der søger eller får ydelser, har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre om eller hvilken hjælp, den pågældende er berettiget til.

Når en borger første gang retter henvendelse til socialforvaltningen om hjælp, kan forvaltningen indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen, fra andre myndigheder fx en tidligere opholdskommune, Udlændingestyrelsen, sygehuse eller fra private fx læger og arbejdsgivere.

I behandlingen af en sag kan kommunen i særlige tilfælde have brug for oplysninger, den kun kan fremskaffe, hvis borgeren giver samtykke hertil.

Hvis borgeren ikke vil give det nødvendige samtykke til at indhente disse oplysninger, skal socialforvaltningen gøre pågældende opmærksom på, at dette indebærer, at sagen må afgøres på det foreliggende grundlag, og det vil ofte betyde, at ansøgningen om hjælp ikke imødekommes eller undtagelsesvis kun imødekommes i begrænset omfang, fx for en ganske kort periode eller med et mindre beløb, end der er søgt om.

Hvis en borger ikke vil give samtykke til at indhente oplysninger, og der fx opstår tvivl om, den pågældende har fået hjælp i en anden kommune, kan tvivlen selvsagt ikke komme den pågældende til gode.

2. Det oplyses undertiden fra andre myndigheder, at de sender oplysninger om misbrug til kommunernes socialforvaltninger, som forvaltningen ikke følger op på.

Socialministeriet skal understrege, at socialforvaltningerne har pligt til at følge op i de tilfælde, hvor forvaltningen på baggrund af oplysninger fra andre myndigheder eller private får begrundet mistanke om, at en borger med urette modtager hjælp.

Det skal også understreges, at socialforvaltningen, hvis man bliver opmærksom på forhold, som tyder på misbrug eller unddragelse af reglerne på andre myndigheders område, har pligt til at informere de relevante myndigheder, fx skattevæsenet, arbejdsløshedskasser, udlændingemyndighederne og i særlige tilfælde politiet.

Endelig skal det understreges, at socialforvaltningen er forpligtet til ved henvendelse fra andre myndigheder at videregive oplysninger, herunder i elektronisk form, svarende til andre myndigheders forpligtelse til at meddele socialforvaltningen oplysninger.

3. Det ses stadig i ganske mange tilfælde, at kommunernes revisorer i de kommunale revisionsberetninger bemærker, at kommunerne ikke har kontrolleret eller undersøgt klienternes formue og formueindtægter, før der er udbetalt kontanthjælp eller aktiveringsydelse.

På denne baggrund er der i Finanslovsforslaget for 1998 indbudgetteret en besparelse ved en mere grundig kontrol. Det skal præciseres, at der ved en sags start skal ske en mere omhyggelig kontrol af formue og formueindtægter. Det skal ske ved, at kommunerne (socialforvaltningen) bedre udnytter de elektroniske muligheder, der er for at trække på skattevæsenets oplysninger.

Det foreslås endvidere i Finanslovsforslaget, at der foretages en årlig efterfølgende kontrol af indtægts- og formueforhold. Det skal ligeledes ske ved at udnytte de elektroniske muligheder. Der skal ske en sammenkøring af forskellige registre (indtægts- og formueregistre med register for udbetalt kontanthjælp og aktiveringsydelse).

Socialministeriet forventer under forudsætning af, at Finanslovforslaget vedtages, at kommunerne skaber de nødvendige forudsætninger for at udnytte de elektroniske muligheder. Forslaget vil i givet fald træde i kraft 1. januar 1998, og det forventes, at efterkontrollen for 1997 kan foretages først på sommeren 1998.

4. Afslutningsvis skal det oplyses, at Socialministeriet vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse i samtlige kommuner. Undersøgelsen skal bl.a. afdække, hvor mange sager om uberettiget modtagelse af kontanthjælp, aktiveringsydelse eller sygedagpenge, kommunerne har rejst i perioden 1. januar - 30. juni 1998. Samtidig vil man bede kommunerne oplyse om eventuelle gode ideer til, hvad der kan ændres for at forbedre og rationalisere indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser.

Med venlig hilsen

Karen Jespersen

/Jens Nygaard Hansen

Ingen