Skrivelse om rejseudgifter m.v. efter § 22, stk. 2, 3 og 4, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Nye regler om betaling af måltider og time- og dagpenge. Takster gældende fra 1.januar 1998. (Til de godkendte forsikringsselskaber m.fl.)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om rejseudgifter m.v. efter § 22, stk. 2, 3 og 4, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Nye regler om betaling af måltider og time- og dagpenge. Takster gældende fra 1.januar 1998.
(Til de godkendte forsikringsselskaber m.fl.)
Skadelidtes rejseudgifter i forbindelse med lægeundersøgelse m.v. refunderes af forsikringsselskabet/Arbejdsskadestyrelsen, når der er tale om skadelidtes opfyldelse af sin forpligtelse til at medvirke til sagens oplysning, og undersøgelsen er ønsket af Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse.
Forsikringsselskaberne er bemyndiget til selv at tage stilling til, om betingelserne for refusion efter § 22, stk. 2 og stk. 3 foreligger.
I tilfælde af uenighed med skadelidte, eller hvis forsikringsselskaberne ikke mener at kunne tage stilling, kan Arbejdsskadestyrelsen anmodes om en afgørelse herom.
Befordring
Rejseudgifter er først og fremmest udgifter til befordring. Skadelidte kan benytte offentlige befordringsmidler (tog på 2. klasse eller bus) eller egen bil. Hvis skadelidte på grund af helbredet ikke kan benytte offentlige befordringsmidler eller egen bil, kan pågældende benytte hyrevogn (taxa).
Hvis skadelidte bruger egen bil, ydes betaling pr. kilometer efter statens regler. Betalingen udgør fra 1. januar 1998 1,34 kr. pr. kilometer.
Refusion uden overnatning
Hvis skadelidte skal være borte fra sin bopæl på grund af undersøgelsen m.v. i mere end 5 timer, refunderes rimelige udgifter til måltider og lign. mod dokumentation.
Refusion ved overnatning
Hvis det er nødvendigt, at skadelidte overnatter uden for hjemmet, ydes der time- og dagpenge samt tilskud til overnatning på hotel. Ved beregning heraf anvendes reglerne for refusion af rejseudgifter til statens tjenestemænd.
Taksterne er: Timepenge 11,00 kr. Dagpenge 263,45 kr. Overnatning i hovedstadsområdet 700,00 kr. Overnatning i øvrige del af landet 585,00 kr.
Time- og dagpenge ydes også under indlæggelse til observation på sygehus eller lignende institutioner, men ikke under sygeophold i øvrigt.
Tabt arbejdsfortjeneste
Herudover har skadelidte ret til at få refunderet dokumenteret tab af arbejdsfortjeneste på grund af fravær fra arbejde i mindst 2 timer.
Dokumentation for indtægtstabet fremskaffes normalt ved erklæring fra skadelidtes arbejdsgiver. Der er dog sat den begrænsning for refusion, at der højst må refunderes med en timeløn svarende til den maximale årsløn efter § 41, stk. 3, divideret med det normale antal arbejdstimer. Fra 1. januar 1998 er dette beløb max 165,87 kr. pr. mistet timeindtægt.
-----------
I øvrigt kan Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen efter § 22, stk. 4 imødekomme anmodning om refusion efter ovennævnte retningslinier, selvom der ikke er tale om en lægeundersøgelsse m.v. iværksat efter ønske fra Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen. I så fald skal pågældende styrelse skønne, om lægeundersøgelsen m.v. har været nødvendig for behandling af sagen, d.v.s. når der er tale om oplysninger, som styrelsen alligevel selv ville have indhentet for at få belyst arbejdsskaden.
Beregning af refusion efter § 22 sker efter taksterne på undersøgelsestidspunktet (ikke efter taksterne på skadedatoen).
Venlig hilsen
Margit Jespersen
Ingen