Information til kommunernes sagsbehandlere om arbejdsskader

Information til kommunernes sagsbehandlere om arbejdsskader

Indholdsfortegnelse

Hvem er vi, og hvad vil vi?........................ 6

Hvad er arbejdsskadeforsikring?.................... 6

Hvem er dækket af loven?........................... 7

Hvad er en arbejdsskade?........................... 7

Hvem anmelder en arbejdsskade?..................... 8

Hvad sker der, når vi har modtaget anmeldelsen?.... 9

Hvad er godtgørelse for varigt men?.............. 10

Hvad er erstatning for tab af erhvervsevne?....... 10

Hvad kan skadelidte ellers få? ....................11

Hvad kan skadelidte ikke få?.......................12

Hvilke ydelser kan efterladte få?..................13

Hvordan klager man?................................13

Hvornår kan skadelidte få genoptaget sin sag?......14

Hvilke oplysninger har vi brug for fra jer? .......15

Hvilke oplysninger kan I få fra os ? ..............16

Hvis I vil vide mere? .............................17

Andet materiale....................................18

Til dine notater.................................. 20

Hvem er vi, og hvad vil vi?

Arbejdsskadestyrelsen er en offentlig institution, der hører under Socialministeriet. Vi behandler sager om arbejdsskader.

Socialministeriet udsendte i 1993 en vejledning om retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. (Vejledning nr. 36 af 25. marts 1993 om samarbejde mellem Arbejdsskadestyrelsen og kommuner).

Sagsbehandlerne i Arbejdsskadestyrelsen vil gerne følge op på vejledningen og informere sagsbehandlerne i kommunerne om arbejdsskadeforsikringsordningen. Det vil gavne de arbejdsskadede, at sagsbehandlerne i kommunerne får mere viden om denne forsikringsordning. Det vil også gavne de arbejdsskadede, at samarbejdet mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen bliver bedre.

I det følgende beskriver vi i oversigtsform de væsentligste bestemmelser i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Beskrivelsen giver også et indtryk af vores sagsbehandling, og hvordan vi forestiller os det praktiske samarbejde.

I pjecen vil vi bruge betegnelsen »skadelidte« om de personer, som har fået anmeldt en arbejdsskade.

Hvad er arbejdsskadeforsikring?

Alle arbejdsgivere skal forsikre deres medarbejdere mod følgerne af en arbejdsskade. Arbejdsgiverne forsikrer deres medarbejdere ved at tegne en arbejdsskadeforsikring i et forsikringsselskab.

Kommunerne og staten skal ikke tegne forsikring. De kan i stedet vælge at være selvforsikret. Det betyder, at kommunerne og staten selv virker som »forsikringsselskab«. Mange kommuner har til trods for det tegnet forsikring i et forsikringsselskab.

Vi beslutter, om en skade eller sygdom kan anerkendes efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Hvis den kan anerkendes, er det arbejdsgiverens forsikringsselskab, der udbetaler erstatning.

Hvis det er staten, der er arbejdsgiver, udbetaler vi erstatningen.

Hvis det er en selvforsikret kommune, der er arbejdsgiver, udbetaler kommunen erstatningen.

Hvem er dækket af loven?

Alle personer, som en arbejdsgiver ansætter til at udføre arbejde i sin virksomhed, er dækket af loven.

Der gælder særlige regler for personer, som en arbejdsgiver udsender til at arbejde i udlandet.

Selvstændige erhvervsdrivende og studerende er som udgangspunkt ikke omfattet af loven.

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade er

- en ulykke, det vil sige en pludselig, uventet, skadevoldende hændelse, der er sket i forbindelse med arbejdet,

- en kortvarig, skadelig påvirkning, det vil sige en skade, der er opstået efter mere end ca. 3-4 timers og mindre end 5 dages uvant og særligt belastende arbejde, og

- en pludselig løfteskade, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, der iøvrigt har belastende løftearbejde, og

- en erhvervssygdom, det vil sige en sygdom, der findes på en særlig liste over erhvervssygdomme, som vi ved kan have sammenhæng med arbejdet. Du kan få listen ved at henvende dig til os. Andre sygdomme kan også anerkendes som erhvervssygdomme efter forelæggelse for et særligt udvalg (Erhvervssygdomsudvalget)

Pludselige løfteskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Hvem anmelder en arbejdsskade?

Alle kan anmelde en arbejdsskade. For arbejdsgivere, læger og tandlæger gælder der særlige regler.

Arbejdsgiveren skal anmelde skader, der kan give skadelidte ret til ydelser efter loven. Skader, der medfører, at skadelidte 5 uger efter skaden endnu ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde, skal også anmeldes.

Arbejdsgiveren skal anmelde skaden snarest muligt og inden 9 dage efter, skaden er sket. For erhvervssygdomme gælder anmeldefristen fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren får kendskab til, at sygdommen kan skyldes arbejdet.

Arbejdsgiveren skal anmelde skaden til sit forsikringsselskab. Hvis arbejdsgiveren er selvforsikret eller ikke har tegnet forsikring, skal skaden anmeldes til os.

Læger og tandlæger skal anmelde erhvervssygdomme.

De skal også anmelde sygdomme, som de kun har mistanke om skyldes arbejdet. Læger og tandlæger skal anmelde til os.

Hvad sker der, når vi har modtaget anmeldelsen?

Når vi har modtaget anmeldelsen, indhenter vi blandt andet oplysninger fra skadelidte, arbejdsgiveren og den anmeldelsen læge, der har behandlet skadelidte. I mange tilfælde vil vi bede en eller eventuelt flere speciallæger om at undersøge skadelidte.

Vi beslutter, om skaden skal anerkendes eller afvises som en arbejdsskade. Det skal vi gøre inden 3 måneder, hvis der er tale om en ulykke, og inden 9 måneder, hvis der er tale om en sygdom, der er optaget på listen over erhvervssygdomme. For sygdomme, der ikke er optaget på listen, gælder der ingen frist.

Hvis vi ikke kan anerkende skaden som en arbejdsskade, er der ikke mulighed for at få erstatning eller andre ydelser.

Hvis vi kan anerkende skaden som en arbejdsskade, har skadelidte mulighed for at få

- godtgørelse for varigt men,

- erstatning for tab af erhvervsevne og

- betaling af behandlingsudgifter mv.

Hvad er godtgørelse for varigt men?

Godtgørelse for varigt men er en kompensation for de gener og begrænsninger, som skadelidte får i sin dagligdag som følge af skaden.

Vi vurderer menets størrelse på grundlag af lægeerklæringer fra de læger eller det hospital, hvor skadelidte har været undersøgt eller behandlet.

Nogle gange må vi udsætte afgørelsen om menets størrelse, indtil vi er sikre på, at følgerne efter skaden er varige.

Menet skal være på mindst 5 procent, for at der ydes godtgørelse. Godtgørelsen bliver udbetalt som et engangsbeløb, og der skal ikke betales skat af beløbet.

Vi har udarbejdet en mentabel. Mentabellen indeholder de vejledende menprocenter for forskellige former for skader. Tabellen koster 60 kr. og kan købes hos os.

Hvad er erstatning for tab af erhvervsevne?

Erstatning for tab af erhvervsevne er en kompensation for den fremtidige indtægtsnedgang, skadelidte får som følge af skaden. Vi vurderer, om skadelidte er berettiget til erstatning på baggrund af oplysninger om indtægt før og efter skaden.

Vi lægger vægt på

- om skadelidte har genoptaget arbejdet helt eller delvist,

- om skadelidte på grund af skaden har skiftet til andet arbejde med lavere løn,

- om skadelidte får sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, bistandshjælp, revalideringsydelse, overgangsydelse eller efterløn, eller

- om skadelidte har forladt arbejdsmarkedet og får førtids pension eller folkepension.

Indtægtsnedgangen skal være på mindst 15 procent, for at der ydes erstatning.

Erstatninger på under 50 procent udbetales som et engangsbeløb, der ikke skal betales skat af.

Skadelidte kan være berettiget til en midlertidig erstatning, for eksempel hvis der er iværksat revalidering/omskoling på grund af skaden. Midlertidig erstatning bliver udbetalt som en løbende ydelse med månedlige udbetalinger. Der skal betales skat af en løbende ydelse.

Erstatninger på 50 procent og derover udbetales også som løbende ydelser. Den del af erstatningen, der svarer til tab af erhvervsevne på 50 procent, kan efter skadelidtes ønske udbetales som et engangsbeløb.

Hvad kan skadelidte ellers få?

Skadelidte kan få betalt udgifter til sygebehandling, optræning, proteser, briller og lignende hjælpemidler af forsikringsselskabet, når visse betingelser er opfyldt.

Det er en betingelse, at skaden er anerkendt eller vil kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Forsikringsselskabet skal betale nødvendige behandlingsudgifter, som ikke betales efter sygesikringsloven eller som led i behandling på offentligt sygehus. Forsikringsselskabet skal også betale udgifterne til transport mellem skadelidtes bopæl og behandlingsstedet.

Hvis vi har bedt om, at skadelidte undersøges af en læge, eller undersøgelsen har været nødvendig for at få belyst arbejdsskaden, kan der blive tale om, at forsikringsselskabet skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og time-dagpenge efter statens regler.

Udgifterne skal som hovedregel kun betales, mens sagen er under behandling hos os. Det vil sige fra vi har modtaget anmeldelsen, og indtil vi har truffet afgørelse om godtgørelse for varigt men og erstatning for erhvervsevnetab.

Forsikringsselskabet skal betale nødvendige hjælpemidler, selvom skadelidte kan få betalt hjælpemidlet efter den øvrige sociallovgivning.

Hvad kan skadelidte ikke få?

Skadelidte kan ikke få godtgørelse for svie og smerte eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Skadelidte kan heller ikke få erstatning for skade på ting, for eksempel tøj eller ure, som er blevet ødelagt ved en arbejdsulykke.

Disse former for erstatning kan skadelidte få, hvis skaden er omfattet af lov om erstatningsansvar, eller hvis skadelidte selv har en forsikring, der dækker disse områder.

En arbejdsskade kan godt være omfattet af både lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatnlngsansvar.

Hvilke ydelser kan efterladte få?

Hvis skadelidte dør på grund af en arbejdsskade, kan den efterladte ægtefælle eller samlever få udbetalt et overgangsbeløb. Overgangsbeløbet er et engangsbeløb, der for tiden (1997) er på 96.000 kr. Det skal dække uforudsete udgifter i forbindelse med dødsfaldet.

Vi tager også stilling til, om den efterladte kan få erstatning for tab af forsørger. Det er en betingelse, at skadelidte forsørgede den efterladte. Vi lægger vægt på den efterladtes mulighed for at forsørge sig selv udfra alder, helbred og uddannelse. Erstatningen er på 30 procent af skadelidtes årsløn og bliver udbetalt som en løbende månedlig ydelse. Der skal betales skat af en løbende ydelse.

Børn under 18 år har krav på erstatning. Hvis barnet er under uddannelse, kan erstatningen forlænges til uddannelsens afslutning, eller indtil barnet fylder 21 år. Erstatningen er på 10 procent af skadelidtes årsløn og bliver udbetalt som en løbende månedlig ydelse. Der skal betales skat af en løbende ydelse.

Hvordan klager man?

Hvis en part er utilfreds med afgørelsen, kan der klages til Den Sociale Ankestyrelse.

Parterne i en arbejdsskadesag er skadelidte og forsikringsselskabet, der har tegnet arbejdsskadeforsikring. Herudover kan arbejdsgiveren klage over anerkendelsen eller afvisningen af en arbejdsskade.

Der stilles ikke specielle krav til udformningen af klagen. Den skal sendes til os senest 4 uger efter, at skadelidte har modtaget afgørelsen, således at vi kan se på, om vi skal ændre vores afgørelse på grund af de nye oplysninger.

Hvis de nye oplysninger ikke ændrer vores afgørelse, sender vi klagen og sagens akter til Den Sociale Ankestyrelse.

Når Ankestyrelsen har modtaget sagen, får sagens parter brev om, hvor lang tid, der vil gå, før en afgørelse foreligger. Hvis der er behov for nye oplysninger, indhenter Ankestyrelsen dem, medmindre parten har noget imod det.

Ankestyrelsen træffer derefter afgørelse i sagen. Det sker på et møde, hvor der deltager en ankechef og 2 beskikkede medlemmer (lægmænd). Desuden deltager der i lægelige sager en rådgivende lægekonsulent. Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande eller konklusioner i lægeerklæringer eller andet materiale.

Ankestyrelsen kan ændre eller tiltræde vores afgørelser. Det kan også forekomme, at sagen sendes tilbage til ny behandling hos os. Når Ankestyrelsen har behandlet sagen, får parterne brev om afgørelsen. Der er ikke flere klagemuligheder.

Ankestyrelsen er den øverste administrative klageinstans. Afgørelser, der kan have principiel eller generel betydning for fremtidig praksis, offentliggøres i anonym form som SM (Sociale Meddelelser), som blandt andet sendes til kommunerne. For at skabe overblik udsender Ankestyrelsen hvert år en praksisoversigt over de gældende Sociale Meddelelser om arbejdsskadeforsikring.

Hvornår kan skadelidte få genoptaget sin sag?

Skadelidte kan få sagen genoptaget inden for en frist på 5 år fra vores første afgørelse. Vi kan se bort fra fristen i særlige tilfælde.

Skadelidte skal skrive til os. Det skal fremgå af brevet, hvorfor skadelidte gerne vil have sagen genoptaget.

Vi lægger vægt på, om skadelidtes helbredsmæssige og sociale situation har ændret sig væsentligt på grund af arbejdsskaden. Det kan være, at skadelidte er blevet sygemeldt igen, er holdt op med at arbejde, eller er blevet tilkendt social pension.

I nogle tilfælde genoptager vi selv sagen.

Hvilke oplysninger har vi brug for fra jer?

Når vi skal beslutte, om skadelidte har fået varigt men, har vi brug for oplysninger om skadelidtes helbred. Vi er derfor interesserede i at få de oplysninger, I har indhentet. Hvis vi hurtigt får relevante oplysninger fra jer, kan det spare tid.

Når vi skal beslutte, om skadelidte har ret til erstatning for tab af erhvervsevne, skal vi bruge oplysninger om skadelidtes sociale situation. Vi vil derfor gerne have oplysninger fra jer om

- sygedagpenge/sygedagpengeophør,

- forrevalidering/revalidering,

- kontanthjælp eller

- førtidspension.

Når vi skal beregne erstatningen for tab af erhvervsevne, beregner vi den ud fra skadelidtes indtægt før arbejdsskaden. Det er derfor vigtigt, at vi også får oplysninger fra jeres skatteafdeling om skadelidtes indtægtsforhold.

Vi beslutter ofte, at skadelidte skal have erstatning fra et tidspunkt før afgørelsen. Hvis I har udbetalt penge til den skadelidte i det samme tidsrum, har I muligvis krav på at få et beløb tilbage (refusionskrav). Det er derfor vigtigt, at I oplyser os eller forsikringsselskabet om, hvor stort jeres refusionskrav er. Jo hurtigere vi får oplysningerne, jo hurtigere kan den skadelidte få sit tilgodehavende, og I kan få jeres.

Hvilke oplysninger kan I få fra os?

I de situationer, hvor klienten modtager

- sygedagpenge,

- bruttorevalideringsydelse eller

- førtidspension,

kan det være vigtigt for jer at vide, om der er anmeldt en arbejdsskade.

Hvis klienten modtager sygedagpenge, kan udbetalingen forlænges ud over 1 år, når det er arbejdsskaden, der er årsag til sygemeldingen. Forlængelse kan ske, indtil arbejdsskadesagen er afvist, eller der er truffet afgørelse om tab af erhvervsevne.

Når I udbetaler bruttorevalideringsydelse, skal den i mange tilfælde reguleres, hvis klienten også får udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne.

Når I udbetaler førtidspension, skal den også i mange tilfælde reguleres, hvis klienten får udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne.

Ofte kan I også bruge de oplysninger, som vi har indhentet om skadelidtes helbredsmæssige forhold, når I skal vurdere skadelidtes situation.

Jo hurtigere vi udveksler oplysninger med jer, jo mere gavner det skadelidte.

Hvis I vil vide mere?

Sagsbehandlerne i Arbejdsskadestyrelsen er kontaktpersoner for de enkelte kommuner, fordi vi ønsker at styrke samarbejdet med kommunerne. Kontaktpersonen kan hjælpe jer i jeres arbejde, hvis I skal rådgive en klient, der har en arbejdsskade.

Hvis du vil vide, hvem der er din kontaktperson, kan du ringe til Ina Berth Jelved på telefon 39 17 76 69 eller Bente Nielsen på telefon 39 17 76 74.

Skal du derimod vide noget om en bestemt arbejdsskadesag, kan du få forbindelse med den sagsbehandler, der behandler sagen, ved at ringe på telefon 39 17 77 00 og oplyse skadelidtes personnummer, og om der er tale om et ulykkestilfælde eller en erhvervssygdom.

Hvilke vejledninger har vi udarbejdet?

- Vejledning om arbejdsbetingede tandskader

- Vejledning om vibrationslidelser

- Vejledning om opløsningsmiddelforgiftninger

- Vejledning om støjbetingede høreskader

- Vejledning om fradrag i erstatning for tab af erhvervsevne (tjenestemænd)

- Vejledning om erstatningsordninger for skoleog uddannelses søgende

- Vejledning om fastsættelse af årsløn

- Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

- Vejledning om forskellene mellem lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og erstatningsansvarsloven

- Vejledning om betaling for sygebehandling, optræning og hjælpemidler ved arbejdsskader

- Vejledning om erstatning ved dødsfald

- Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Information fra Erhvervssygdomsudvalget

- Lænderyglidelser

- Karpaltunnel syndromet

Andet materiale

- »Når skaden er sket«, en video med skuespilleren Waage Sandø om behandling af arbejdsskader

- »Nyt om arbejdsskader«, Arbejdsskadestyrelsens nyhedsbrev, som udsendes hver måned

- Arbejdsskadestyrelsens årsberetning

- Folder »Når skaden er sket«

- Folder »Om sagsgange og erstatninger«

- Folder »Godtgørelse for varigt men«

- Folder »Anke og Genoptagelse«

- Folder »Hvad kan De få«

- Folder »Erstatninger«

- Folder »Hvad kan de forvente af os« (servicedeklaration)

- Folder »Hvad betyder det«

- Erstatninger en gang for alle eller løbende. . .

- Mentabel

Du kan købe vejledningerne mv. ved at ringe til vores ServiCenter på telefon 39 17 77 00. Foldere og årsberetningen er gratis.

- Socialministeriets vejledning nr. 36 af 8. marts 1993 om retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltninger for de arbejdsskadede jf. § 19, stk. 1, i lov om forsikring mod følger af arbejds skade.

Du kan købe denne vejledning ved at ringe til Socialministeriet, SIKON, på telefon 33 37 92 28.

Ingen