Legislator Case Law & Legislation
C19971923554 DK

Skrivelse om orientering om ændring af bekendtgørelse om social pension (Til samtlige kommuner og statsamter m.fl.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1997 19235 Historic

Skrivelse om orientering om ændring af bekendtgørelse om social pension

(Til samtlige kommuner og statsamter m.fl.)

-Udbetaling af social pension til personer, der har ophold på § 96-institutioner og

- Udbetaling af social pension til personer med bopæl i lande inden for De Europæiske Fællesskaber eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som har fået tilkendt pension efter overens-komster mellem Danmark og et eller flere af de øvrige lande

Udbetaling på § 96-institutioner

Ved lov nr. 1132 af 22. december 1993 blev reglerne om inddragelse af pension i institutioner efter bistandslovens §§ 79, 105 og 112 ophævet. Pensionister skal således have udbetalt pension under ophold i de pågældende institutioner. Beboere i de omtalte institutioner mv. betaler for de ydelser, som de modtager som led i opholdet i institutionen (bolig-betaling, el, varme, kost, mv.).

For så vidt angår institutioner efter bistandslovens § 96 har det hidtil været gældende, at pensionen udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter optagelsesmåneden, når en person får ophold på en sådan institution, jf. bekendtgørelse om social pension § 13.

Ved udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1997 blev det aftalt, at også personer, der har ophold på § 96-institutioner, skal have udbetalt pension under opholdet, så de i økonomisk henseende behandles ens med beboere på beslægtede institutioner.

Som en konsekvens heraf ophæves § 13 i bekendtgørelse om social pension.

Endvidere foretages en konsekvensændring i § 14 i bekendtgørelsen.

Der vil før den 1. juli 1997 blive udsendt

- bekendtgørelse om betaling for døgnophold efter bistandslovens § 68 a, stk. 1 og 2,

- bekendtgørelse om kontanthjælp til personer på døgnophold efter bistandslovens § 68 a, stk. 1 og 2 samt

- vejledning om opholdsbetalingen for disse grupper.

Udbetaling af social pension til personer med bopæl i lande inden for De Europæiske Fællesskaber eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som har fået tilkendt pension efter overenskomster mellem Danmark og et eller flere af de øvrige lande.

Social pension tilkendt efter reglerne i overenskomster mellem Danmark og andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan efter overenskomsterne kun udbetales til personer med bopæl i Danmark. Dette er imidlertid ikke foreneligt med principperne i EF- forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det præciseres derfor i § 39, stk. 2, i bekendtgørelsen, at pensionen fortsat udbetales, selv om pensionisten opholder sig i, eller flytter til et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 1997. Bestemmelsen i § 39, stk. 2, har virkning for pensioner, der er tilkendt forud for bekendtgørelsens ikrafttræden.

Der vedlægges bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension i korrektur. (* 1)

Med venlig hilsen

Leif Sondrup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →