Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 2 Sygehjælp Sygesikring og sygehusbehandling m.v. Sundhedsministeriet

BILAG1

Blanketvejledning

Indledning

Dette bilag indeholder en gennemgang af de blanketter, der anvendes i forbindelse med opnåelse af sygehjælp efter bestemmelserne i EF-forordning 1408/71 inden for hele EØS- området.

Vejledningen til de enkelte blanketter er bygget op således, at det først kort beskrives, i hvilke tilfælde blanketten anvendes, og hvad blanketten dokumenterer. Herefter oplyses, hvorledes blanketten behandles i praksis, og hvordan blanketten skal udfyldes.

De Europæiske Fællesskabers Tidende, nr. L 244 af 19.9.1994 indeholder en del af de E-blanketter, som anvendes i forbindelse med opnåelse af sygehjælp i henhold til forordningen.

E-blanketterne har en fuldstændig ensartet, trykt tekst i hver af EØS-landenes sprog. Når en blanket modtages på et fremmed sprog, kan teksten altid læses ved hjælp af den blanket, som er udformet på modtagerens eget sprog.

Den fælleseuropæiske blanketsamling og blanketterne kan købes hos J. H. Schultz Information A/S, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, telf. 43 63 23 00.

E 104 - Attest om sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder

Skal anvendes ved flytning til Island (dog ikke for udsendte arbejdstagere). Kan anvendes mellem de øvrige nordiske lande.

Blanket E 104 bruges normalt, når en person flytter fra en EØS- stat til en anden EØS-stat, eventuelt i forbindelse med jobskifte, og derfor skal optages i den ny bopælsstats sociale sikring.

Blanketten kan også udstedes i de særlige tilfælde, hvor en dansk sikret person får arbejde i en anden EØS-stat og derfor skal optages i denne stats sociale sikringssystem, men hvor den pågældende ifølge dansk lov fortsat anses for bosat og dermed sygesikret i Danmark.

Blanketten dokumenterer i hvilken periode, en person har været tilknyttet en stats sikringsordning. Denne periode skal fratrækkes i en eventuel ventetid ved optagelse i tilflytningsstatens sikringsordning. Om en person kan optages i den ny bopælsstats offentlige sikringsordning, afhænger af om den pågældende opfylder de betingelser, der er fastsat herom i bopælsstatens lovgivning.

Udfyldelse af blanketten

Når en person forlader Danmark, skal fraflytningskommunen udfylde side 2, afsnit B, pkt. 5, 6, 7, 8 og 9. Selv om pkt. 7 ikke er relevant for Danmark, tilrådes det, at pkt. 7 og 8 udfyldes ens, da nogle stater beregner sikringsperioder på forsikring og/eller beskæftigelse.

Der udfyldes en blanket E 104 for hver person.

Såfremt en E 104 ikke er medbragt til en anden stat, sender tilflytningsstaten en E 104 til den tidligere danske bopælskommune. I så fald er side 1 udfyldt ved modtagelsen. Den danske kommune returnerer blanketten med en udfyldt side 2, afsnit B.

Når en EØS-borger flytter til Danmark, skal pågældende medbringe en E 104 fra sit hjemland for at kunne undgå de 6 ugers ventetid, der ellers normalt gælder for optagelse af tilflyttere i den danske sygesikring. Tilflyttere fra andre EØS-stater, der er omfattet af forordningen, har derfor normalt ikke ventetid ved optagelse i den danske sygesikring.

Tilflyttere fra de øvrige nordiske lande skal ikke medbringe en blanket E 104. Tilflytterne medbringer et internordisk flyttebevis, som dokumenterer, at de hidtil har haft bopæl i et andet nordisk land og dermed har været sygesikret der. Disse tilflyttere har således heller ikke 6 ugers ventetid ved optagelse i sygesikringen.

E 106 - Attest for ret til naturalydelser ved sygdom og moderskab, for personer bosat i et andet land end det kompetente land.

Anvendes ikke mellem de nordiske lande.

Blanket E 106 bruges hovedsageligt ved

1) udstationering fra et firma i 1 år eller derover

2) ved udsendelse fra en offentlig myndighed i et år eller derover

3) til lokalt ansat personale ved ambassader

4) til EU-hjælpepersonale

5) til grænsearbejdere

6) til søfolk samt

7) til familiemedlemmer til en arbejdsløs der bor i en anden medlemsstat end den arbejdsløse.

E 106 dokumenterer, at en person har ret til at modtage sygehjælp på lige fod med borgerne i den stat, hvor den pågældende er bosat, selvom den pågældende er omfattet af en anden stats lovgivning.

Samtidig med udstedelse af blanket E 106 udsteder bopælskommunen et særligt legitimationsbevis (OS 01.301) for ret til sygesikringslovens ydelser. Samtidig haves ret til ydelser efter sygehusloven samt efter loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp under ophold her i landet.

1) Ved udstationering fra et firma i Danmark i 1 år eller derover, skal en blanket E 101 fra Den Sociale Sikringsstyrelse vises, forinden den danske kommune kan udstede en E 106. Blanket E 106 udskrives for en periode, der svarer til udstationeringsperioden, som fremgår af blanket E 101.

2) Ved udsendelse fra en offentlig myndighed i 1 år eller derover forevises et brev fra den danske arbejdsgiver, som bekræfter en udsendelse, inden en E 106 kan udstedes. Blanket E 101 anvendes ikke ved offentlig udsendelse. E 106 udstedes for den forventede udsendelsesperiode.

3) Lokalt ansat personale ved ambassader (chauffører o.lign.) samt privat ansatte hos udsendte embedsmænd (hushjælp o.lign), kan vælge at være socialt sikret i den stat, som ambassaden repræsenterer. Det er dog en betingelse, at de pågældende er statsborgere i den stat, ambassaden repræsenterer.

Hvis arbejdstageren vælger at være omfattet af dansk lovgivning udfyldes en blanket E 103, som attesteres af arbejdsgiveren. Arbejdstageren sender blanketten til Den Sociale Sikringsstyrelse til godkendelse. Ved forevisning af E 103 og på baggrund af blanket E 104 fra den pågældendes seneste sikringsstat (* 5) udstedes en blanket E 106.

4) EU-hjælpepersonale (lokalt ansat korrespondent o.l.). På baggrund af en blanket E 104 (* 6) fra pågældendes seneste sikringsstat udstedes en E 106 efter forevisning af en blanket E 103. I disse tilfælde skal blanket E 103 underskrives af arbejdsgiveren før fremsendelse til styrelsen.

5) Grænsearbejdere, der tager arbejde i Danmark, men bor i en anden EØS-stat, er omfattet af dansk lovgivning. Efter forevisning af dokumentation for ansættelse i Danmark samt på baggrund af en blanket E 104 (* 7) fra pågældendes seneste sikringsstat, udstedes en blanket E 106.

6) Søfolk, der er forhyret på et skib, der sejler under dansk flag, er omfattet af dansk lovgivning, selv om de er bosat i en anden EØS-stat. Efter forevisning af dokumentation for ansættelse samt på baggrund af en blanket E 104 (* 8) fra pågældendes seneste sikringsstat, udskrives blanket E 106 af den kommune, hvor rederiet har sit hjemsted.

7) Familiemedlemmer til en dansk sikret arbejdsløs, der ikke bor sammen med den arbejdsløse, er omfattet af dansk lovgivning. Blanket E 106 udskrives af den arbejdsløses bopælsstat.

Udfyldelse af blanketten

Hvor en dansk kommune skal udstede en blanket E 106, udfyldes afsnit A. Pkt. 3 udfyldes kun, hvor familiemedlemmer til en arbejdsløs bor i en anden EØS-stat end den arbejdsløse. Det bemærkes, at blankettens fodnote 4) til punkt 3 er forkert(* 9)

Den sikrede skal aflevere 2 eksemplarer af E 106 til sikringsmyndighederne i den nye bopælsstat. Disse registrerer herefter den pågældende og påfører eventuelle familiemedlemmer under pkt. 10. Et eksemplar af blanketten returneres til den danske kommune som bekræftelse på, at registrering er foretaget.

Hvor en dansk kommune modtager en blanket E 106 fra en anden stats sikringsmyndigheder, skal bopæls-kommunen påtegne blankettens afsnit B som bekræftelse på, at den pågældende er registreret med bopæl og således sygesikret i Danmark. Et eksemplar af blanketten returneres til afsenderinstitutionen. Under pkt. 10 anføres eventuelle medflyttende familiemedlemmer.

E 107 - Anmodning om attest for ret til naturalydelser

Anvendes mellem de nordiske lande.

Blanket E 107 benyttes til at rekvirere en manglende E-blanket.

Blanketten identificerer den person, der ønskes oplysning om, samt hvilken blanket der ønskes.

Udfyldelse af blanketten

En dansk kommune kan rekvirere en manglende blanket ved at fremsende en blanket E 107 til den kompetente institution. Her skal Danmark udfylde afsnit A.

Når en dansk kommune modtager en blanket E 107 fra en anden EØS- stat, har institutionen i denne stat udfyldt afsnit A. Hvis den person, der spørges om, er omfattet af forordningen og opfylder betingelserne for at modtage sygehjælp, udsteder kommunen den efterspurgte blanket, hvis vedkommende har (har haft) bopæl i kommunen, eller på andet grundlag er berettiget til at få udstedt den ønskede blanket fra kommunen.

Hvis den efterspurgte blanket ikke kan udstedes, fordi betingelserne herfor ikke er opfyldt, udfyldes afsnit B og det ene eksemplar af blanket E 107 sendes tilbage til forespørgeren. Rubrik 10.2 afkrydses, og begrundelsen for afslag angives.

E 108 - Meddelelse om suspension eller bortfald af ret til naturalydelser ved sygdom og moderskab

Anvendes ikke mellem de nordiske lande.

Blanket E 108 udstedes for at ophæve en persons ret til sygehjælp i bopælsstaten for den kompetente stats regning.

Udfyldelse af blanketten

Når en kommune underrettes om, at en dansk sikret, der er bosat i en anden EØS-stat, har ændret arbejds- eller bopælsforhold, der fører til en ændring af den pågældendes sikringsforhold, fremsender kommunen en blanket E 108 i 2 eksemplarer til bopælsstedets institution. Ved fremsendelsen skal afsnit A udfyldes. Bopælsstedets institution udfylder herefter afsnit B, og returnerer det ene eksemplar af blanketten til Danmark, som bekræftelse på ændringen.

Når en kommune modtager en blanket E 108 fra en anden EØS-stat, udfylder kommunen afsnit B og returnerer det ene eksemplar af blanketten til afsenderen som bekræftelse på registrering af ændringen.

E 109 - Attest med henblik på registrering af arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer samt førelse af fortegnelser.

Anvendes ikke mellem de nordiske lande.

Blanket E 109 bruges til familiemedlemmer, der har/tager bopæl i en anden EØS-stat, end den, hvor arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er bosat.

Blanketten dokumenterer, at familiemedlemmerne har ret til sygehjælpsydelser på lige fod med borgere i den stat, hvor familiemedlemmerne er bosat, selvom den person hvorfra de afleder deres sygesikring er omfattet af en anden stats lovgivning.

Når familiemedlemmerne skal på ophold uden for deres bopælsstat, skal de medbringe en blanket E 111 udstedt af sygesikringen i deres bopælsstat, jf. pkt. 58 og 107.

Udfyldelse af blanketten

Blanket E 109 udstedes af den kommune, som den, blanketten udstedes til, flytter fra.

Når en dansk kommune skal udstede en blanket E 109 udfyldes afsnit A. Pkt. 2 udfyldes med oplysninger om den person, hvorfra familiemedlemmmet afleder rettigheder, dvs. ægtefællen eller en forældres navn og adresse. Under pkt. 3 anføres navn og den nye adresse for den, blanketten udstedes til. Pkt. 4 udfyldes kun, såfremt den pågældende flytter til Irland, Italien, Portugal eller Storbritannien. Under pkt. 5 skrives datoen for flytningen. Under pkt. 6 kan der afkrydses under pkt. 6.1, 6.3 eller 6.4.

Straks ved ankomsten bør sikrede aflevere 2 eksemplarer af blanketten til sikringsmyndighederne i den nye bopælsstat. Disse registrerer herefter den pågældende. Et eksemplar af blanketten returneres til den danske kommune som bekræftelse på, at registrering er foretaget.

Hvor en dansk kommune modtager en blanket E 109 fra en institution i en anden EØS-stat, sender bopæls-kommunen det ene eksemplar af blanketten tilbage til institutionen som bekræftelse på, at et familiemedlem er registreret med bopæl i Danmark. I det tilfælde skal afsnit B udfyldes.

Under pkt. 9 anføres medflyttende familiemedlemmer.

E 110 - Attest for arbejdstagere beskæftiget ved international transport

Anvendes ikke mellem de nordiske lande.

Blanket E 110 bruges til internationale transportarbejdere, d.v.s. eksportchauffører, personer ansat i luftfartsselskaber, togpersonel o.l., der udøver beskæftigelse i to eller flere EØS- stater.

Blanketten giver en formodning om ret til sygehjælp. Det betyder, at transportarbejderen umiddelbart har ret til at modtage sygehjælp i opholdsstaten. Men blanketten kan ikke benyttes alene. Hvis transportarbejderen får behov for sygehjælp, skal institutionen på opholdsstedet rekvirere en blanket E 111 fra den kompetente institution, som bekræftelse på, at den pågældende er berettiget til sygehjælp. E 111 kan eventuelt rekvireres ved brug af en blanket E 107.

Udfyldelse af blanketten

Blanket E 110 udfyldes af arbejdsgiveren, som derefter udleverer den til arbejdstageren. Blanketten er gyldig indtil udløbet af den anden kalendermåned efter den måned, hvori den er udstedt. Afsnit B på blanketten giver arbejdsgiveren mulighed for at forny blanketten indtil flere gange.

E 111 - Attest for ret til naturalydelser under ophold i en medlemsstat

Anvendes ikke mellem de nordiske lande og heller ikke mellem Danmark og Storbritannien.

Blanket E 111 bruges til

1) personer, der tager på midlertidigt ophold uden for den kompetente stat, f.eks. ferie, orlov, studie- eller au pair- ophold,

2) arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledsagende familiemedlemmer, der midlertidigt (normalt i højst 1 år) udsendes fra en privat virksomhed i en EØS-stat for at arbejde i en anden EØS-stat,

3) internationale transportarbejdere,

4) tjenestemænd og dermed ligestillede ansat i en stats offentlige administration, som udsendes til at arbejde i en anden stat i indtil 1 år,

5) sociale pensionister, der tager på ferie uden for deres bopælsstat.

I de under 1) anførte situationer, har den sikrede ved blanket E 111 ret til akut sygehjælp i opholdsstaten.

I de under 2), 3), 4) og 5) anførte situationer, giver blanket E 111 ret til den sygehjælp, der måtte opstå behov for under et ophold.

For familiemedlemmer, som bor uden for Danmark og afleder ret til sygesikring i deres bopælsstat fra en dansk sikret arbejdstager m.v. (E 109-situation), har familiemedlemmerne under ophold i Danmark ret til sygehjælp som bosatte i Danmark ved forevisning af en E 111 udstedt fra bopælsstaten.

Ad 1) og 5): Når en person, der er omfattet af dansk lovgivning, tager på et ferieophold o.l., udskrives en blanket E 111 normalt kun, når ferieopholdet forventes at strække sig over 1 måned, idet rejsesygesikringen dækker den første måned. Rejsesygesikringen dækker også den første måned af et selvfinancieret studieophold.

Ad 2): Når en arbejdstager, der er omfattet af dansk lovgivning, udsendes af et firma til midlertidigt at arbejde i en anden EØS- stat (også ved kortere forretningsrejser o.l.), udstedes blanket E 111 på grundlag af en blanket E 101 fra Den Sociale Sikringsstyrelse. E 111 udstedes for en periode, der dækker den forventede periode i opholdsstaten, dog højst for 1 år. E 111 kan forlænges/en ny E 111 udstedes ved forevisning af en blanket E 102 udstedt af Den Sociale Sikringsstyrelse.

Ad 3): Blanket E 111 udstedes til internationale transportarbejdere ved forevisning af dokumentation for ansættelse ved en vognmand i Danmark (blanket E 101 skal ikke forevises, med mindre der er tale om en selvstændig, der udøver international transport).

Ad 4): Blanket E 111 udstedes til personer, der udsendes fra den offentlige administration ved forevisning af brev fra arbejdsgiveren, hvori udsendelsen bekræftes (blanket E 101 anvendes ikke ved offentlig udsendelse).

Såfremt en person frameldes folkeregistret og sygesikringsbeviset inddrages, udsteder bopælskommunen samtidig et særligt legitimationsbevis (OS 01.301), som dokumentation for ret til sygesikringslovens ydelser. Samtidig haves ret til ydelser efter sygehusloven samt efter loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp under ophold her i landet.

Udfyldelse af blanketten

Til personer, som er sikrede i Danmark, udstedes en blanket E 111 af bopælskommunen. Hvis længden af opholdet på forhånd kendes, skrives datoerne herfor under pkt. 3.1. Såfremt der bliver behov for forlængelse, kan dette ske på bagsiden af blanketten under pkt. 4.6 og 4.10. Den samlede gyldighedsperiode for en blanket kan normalt ikke overstige 1 år.

E 112 - Attest om fortsat modtagelse af ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen

Kan anvendes mellem de nordiske lande.

Blanket E 112 bruges

1) når en person ønsker tilladelse til at få behandling af en eksisterende sygdom eller graviditet, i sin tidligere bopæls stat eller en anden stat, end den kompetente stat,

2) ved henvisning af en patient til højt specialiseret sygebehandling i udlandet,

3) i særlige tilfælde, typisk til studerende, der midlertidigt skal til en EØS-stat i studieøjemed, og som på grund af eksisterende sygdom eller graviditet har et »forventet behov« for behandling under studieopholdet.

Blanketten dokumenterer, at en person af sin sygesikring har fået tilladelse til at modtage behandling af en eksisterende sygdom under ophold i udlandet.

Blanketten udstedes af Sundhedsministeriet i de under 1) og 3) nævnte tilfælde, men af Sundhedsstyrelsen i det under 2) nævnte tilfælde.

E 113 - Hospitalsbehandling, meddelelse om indlæggelse og udskrivning

Anvendes ikke mellem de nordiske lande.

Blanket E 113 bruges af opholds- eller bopælsstedets myndigheder til at underrette den kompetente institution om en indlæggelse/udskrivning fra et hospital.

Blanketten benyttes ikke, hvor Danmark er den kompetente stat. Blanketten anvendes i øvrigt ikke mellem stater, der har indgået en aftale om afkald på refusion af sygehjælpsudgifter.

Udfyldelse af blanketten

For italienske, liechtensteinske, tyske og østrigske sikrede, som har været hospitalsindlagt under et ophold i Danmark, udfylder sygehuset både side 1 og side 2 på en blanket E 113. Under afsnit A anføres indlæggelsesdato og sygehusets navn, og i pkt. 5.3 anføres årsagen til indlæggelsen. I afsnit B - der oftest udfyldes samtidig med afsnit A - skrives datoen for udskrivelsen. Blanketten sendes sammen med regningen til amtskommunen, til brug for opkrævning af udgifterne fra de sikredes sygekasser.

E 114 - Tilståelse af proteser, større bandager etc.

Anvendes ikke mellem de nordiske lande og heller ikke i de tilfælde, hvor der er afkald på refusion.

Blanket E 114 bruges af bopæls- eller opholdsstedets institution, når en person får behov for en større sygehjælp - f.eks. proteser, bandager o.l. Med blanketten underrettes den kompetente institution om, hvilken ydelse der er tale om. I visse situationer kan den kompetente institution gøre indsigelser mod bevilling af den større sygehjælp.

Udfyldelse af blanketten

Skulle der opstå en situation, hvor der er behov for ydelse af en større sygehjælp til en italiensk, liech-tensteinsk, tysk eller østrigsk sikret under et midlertidigt ophold i Danmark, udfylder opholdskommunen blankettens afsnit A. Såfremt ydelsen allerede er afholdt, afkrydses der i rubrik 5.1. og 7.1. Herefter sendes 1 eksemplar af blanketten til den sikredes sygekasse til underretning.

Såfremt en ydelse endnu ikke er afholdt, udfyldes afsnit A og der afkrydses i rubrik 7.2., hvorefter kommunen fremsender blanketten i 2 eksemplarer til den italienske, liechtensteinske, tyske eller østrigske sygekasse. Sygekassen har herefter mulighed for at gøre indsigelse inden 15 dage fra afsendelsesdatoen. Såfremt ydelsen ikke kan godkendes, udfylder den sikredes sygekasse afsnit B, pkt. 9. Her oplyses årsagen til indsigelsen, og blanketten returneres til den danske opholdskommune.

Hvor Danmark er kompetent stat og modtager en blanket E 114 fra en italiensk, liechtensteinsk, tysk eller østrigsk sygekasse, hvor rubrik 7.2 i afsnit A er afkrydset, skal den danske kommune fremsende eventuel indsigelse inden 15 dage fra afsendelsesdatoen (rubrik 8.4). I sådanne tilfælde udfyldes afsnit B, rubrik 9, og blanketten returneres til den sikredes sygekasse. Hvor rubrik 7.1 i afsnit A er afkrydset og ydelsen dermed allerede er givet, kan blanketten blot henlægges. Forespørgsel skal kun foretages for danske sikrede under ophold i ovennævnte stater.

Fremkommer der - fejlagtigt - en blanket E 114 fra f.eks. Tyskland vedrørende en dansk sikret person, der er bosat i Tyskland og optaget i den tyske sygesikring ved en E 106/E 109 udstedt af en dansk kommune, skal E 114 ikke besvares af kommunen, men sendes til Sundhedsministeriet. Ministeriet vil herefter meddele den tyske sygekasse, at den sikrede har ret til behandling i Tyskland på samme vilkår som tyske sygesikrede, hvorfor der ikke skal indhentes accept fra Danmark, da vi har afkald på refusion.

E 119 - Attest om arbejdsløses og deres familiemedlemmers ret til ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen

Anvendes mellem de nordiske lande.

Blanket E 119 bruges til en arbejdsløs, der søger job i en anden EØS-stat end den, hvori han er arbejdsløshedsforsikret.

Blanketten dokumenterer, at den arbejdsløse har ret til sygehjælpsydelser og til kontantydelser (dagpenge), hvis pågældende bliver syg under jobsøgningen.

For en person, der modtager arbejdsløshedsydelser fra Danmark, udstedes en blanket E 119 på grundlag af en blanket E 303/3 fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Hvis direktoratet har sendt hele blanketsættet E 303 til modtagerlandet, vil den ar-bejdssøgende oftest få udleveret en kopi af E 303/1.

Blanket E 119 kan højst udstedes for 3 måneder. Hvis den arbejdsløse ikke har fået arbejde inden de 3 måneders udløb, bortfalder retten til sygehjælps- og kontantydelser i henhold til blanket E 119. Hvis opholdet varer ud over de 3 måneder, kan den arbejdsløse få en blanket E 111, såfremt vedkommende skal opholde sig i udlandet i indtil 1 år.

Hvis den arbejdsløse får arbejde indenfor 3-måneders perioden, skal pågældende tilmelde sig den nye beskæftigelsesstats sygesikring, og blanket E 119 kan ikke længere anvendes.

Familiemedlemmer, der ledsager den arbejdsløse under jobsøgningen, kan få sygesikringsydelser for samme periode som den arbejdsløse.

Udfyldelse af blanketten

For en arbejdsløs, som modtager arbejdsløshedsydelser fra Danmark, udfyldes blanket E 119 af den arbejdsløses bopælskommune.

Pkt. 1 skal kun udfyldes, når institutionen på den arbejdsløses opholdssted rekvirerer blanketten.

Under pkt. 4 skal der afkrydses for naturalydelser for den arbejdsløse og for eventuelle ledsagende familiemedlemmer.

Under pkt. 5 afkrydses pkt. 5.1.

Pkt. 6, 7, 8 og 9 drejer sig om kontantydelser og skal afkrydses af det kontor i kommunen, der har med kontantydelser at gøre. Pkt. 8 og 9 udfyldes kun, såfremt der er afkrydset i pkt. 7.2, sådan at opholdsstedet skal udbetale dagpenge for dansk regning.

E 120 - Attest om ret til naturalydelser for pensions- eller renteansøgere og deres familiemedlemmer

Anvendes ikke mellem de nordiske lande.

Blanket E 120 anvendes til at afbøde eventuelle vanskeligheder ved udredelse af sygehjælp til personer, der har søgt, men endnu ikke fået bevilget en social pension. Den bruges i det tidsrum, hvor pensionsansøgeren venter på afgørelse om pensionens bevilling. Det betyder, at pensionsansøgeren og dennes familiemedlemmer kan sikres sygehjælp i bopælsstaten i venteperioden.

Udfyldelse af blanketten

For en person der har søgt pension fra Danmark og som flytter til udlandet, udsteder bopælskommunen blanketten i 2 eksemplarer, og afsnit A udfyldes. Pkt. 3, 4, 5 og 6 udfyldes af den institution, som behandler ansøgningen om pension, dvs. bopælskommunen. Såfremt pensionsansøgeren på ansøgningstidspunktet er bosat uden for Danmark, er det Den Sociale Sikringsstyrelse, der udsteder blanketten.

Pensionsansøgeren afleverer blanketten til sikringsmyndighederne i bopælsstaten. Disse registrerer herefter den pågældende og påfører eventuelle familiemedlemmer under pkt. 8 og 9. Et eksemplar af blanketten returneres til den danske kommune/Den Sociale Sikringsstyrelse som bekræftelse på, at registrering er foretaget.

Hvor en dansk kommune modtager en blanket E 120 fra en anden stats sikringsmyndigheder, skal bopæls-kommunen påtegne blankettens afsnit B som bekræftelse på, at pensionsansøgeren er registreret med bopæl og således sygesikret i Danmark. Under pkt. 8 og 9 anføres eventuelle medflyttende familiemedlemmer. Et eksemplar af blanketten returneres til afsenderinstitutionen.

E 121 - Attest for registrering af pensions- eller rentemodtagere samt førelse af fortegnelser

Anvendes ikke mellem de nordiske lande.

Blanket E 121 anvendes til sociale pensionister, der tager bopæl i en anden EØS-stat end den kompetente stat, f.eks. pensionister, der udvandrer fra Danmark til Spanien.

Blanketten dokumenterer, at pensionisten har ret til sygehjælp på lige fod med borgerne i den stat, hvor den pågældende er bosat, men for den pensionsudbetalende stats regning.

Udfyldelse af blanketten

Hvor en person, som modtager pension fra Danmark, flytter til udlandet, udsteder pensionistens bopælskommune en blanket E 121. For pensionist-ægtepar udstedes en blanket E 121 for hver pensionist. Pkt. 3, 4, 5 og 6 udfyldes af det kontor i kommunen, som er ansvarlig for pensionsudbetalingen.

Såfremt en pensionist er bosat uden for Danmark eller pensionisten modtager pension fra flere EØS-stater, herunder også fra Danmark, udstedes blanketten af Den Sociale Sikringsstyrelse.

Ved modtagelsen af E 121 skal pensionisten aflevere 2 eksemplarer af blanketten til sikringsmyndighederne i den nye bopælsstat. Disse registrerer herefter den pågældende og påfører eventuelle familiemedlemmer under pkt. 8. Et eksemplar af blanketten returneres til den danske kommune/Den Sociale Sikringsstyrelse som bekræftelse på, at registrering er foretaget.

Når kommunen modtager blanket E 121 retur fra bopælsstaten, skal blanketten sendes til Den Sociale Sikringsstyrelse, således at styrelsen altid er bekendt med, hvilke danske pensionister der er sygesikret i en anden EØS-stat for dansk regning.

Hvor en dansk kommune modtager en blanket E 121 fra en anden stats sikringsmyndigheder, skal bopæls-kommunen påtegne blankettens afsnit B som bekræftelse på, at pensionisten er registreret med bopæl og således sygesikret i Danmark. Et eksemplar af blanketten returneres til afsenderinstitutionen. Under pkt. 8 anføres eventuelle medflyttende familiemedlemmer.

E 122 - Attest med henblik på tilståelse af natu-ralydelser til pensions- eller rentemodtageres familiemedlemmer

Anvendes ikke mellem de nordiske lande.

Blanket E 122 bruges, hvor en pensionist og dennes familiemedlemmer ikke er bosat i samme stat, og hvor familiemedlemmerne ikke har selvstændig ret til sygehjælp i bopælsstaten.

Blanketten dokumenterer, at familiemedlemmerne har ret til at modtage sygehjælp på lige fod med borgerne i den EØS-stat, hvor de er bosat, til udgift for pensionistens bopælsstat.

Udfyldelse af blanketten

Når en social pensionist er bosat i Danmark, er Danmark den kompetente stat for udstedelse af en blanket E 122. (* 10) Det betyder, at pensionistens bopælskommune skal udstede en blanket E 122 til familiemedlemmer, som bor i en anden EØS-stat end Danmark.

Familiemedlemmerne skal aflevere 2 eksemplarer af blanketten, med afsnit A udfyldt, til sikringsmyndighederne i deres bopælsstat. Det bemærkes, at blankettens fodnote 4) under punkt 3 er forkert (* 11). Sikringsmyndighederne i bopælsstaten registrerer familiemedlemmerne under pkt. 8 og 9. Et eksemplar af blanketten returneres til den danske kommune som bekræftelse på, at registrering er foretaget.

Hvis pensionisten ikke bor i Danmark, men familiemedlemmerne tager bopæl her, modtager familiemedlemmernes bopælskommune en blanket E 122 fra den kompetente institution i pensionistens bopælsstat. Kommunen skal under pkt. 9 registrere medflyttende familiemedlemmer. Hvis familiemedlemmerne er arbejdstagere i Danmark, skal pkt. 9 ikke udfyldes. Istedet afkrydses pkt. 7, og grunden til afvisningen angives.

E 124 - Begæring om begravelseshjælp

Kan anvendes mellem de nordiske lande.

Blanket E 124 bruges til ansøgning om begravelseshjælp fra den kompetente stat. Efterladte kan søge om begravelseshjælp, selvom dødsfaldet er indtruffet i en anden EØS-stat end den kompetente stat, og selv om de efterladte ikke bor i den kompetente stat.

Udfyldelse af blanketten

Hvor begravelseshjælp skal ydes af Danmark, udfyldes en blanket E 124 af ansøgeren, og blanketten indsendes til Sundhedsministeriet sammen med dødsattesten. Sundhedsministeriet sender herefter ansøgeren en vejledning om betingelserne for at modtage begravelseshjælp fra Danmark. Beregning og udbetaling af begravelseshjælp foretages af Sundhedsministeriet.

Hvis begravelseshjælp skal søges fra en anden EØS-stat, kan en blanket E 124 rekvireres i Sundhedsministeriet. På blankettens bagside er der for hver EØS-stat oplyst, hvilke attester der skal følge med blanketten, når den sendes til den kompetente institution. Er denne ikke bekendt, kan Sundhedsministeriet forestå videresendelsen til den kompetente institution.

E 125 - Individuel opgørelse over de faktiske udgifter

Kan anvendes mellem de nordiske lande.

Blanket E 125 bruges til refusion af sygehjælpsudgifter mellem EØS-staterne. Refusion kommer dog kun på tale i det omfang, der ikke er indgået aftaler om, at der gives afkald på refusion.

Blanketten udfyldes også ved refusion af udgifter ved behandling af patienter her i landet foretaget efter henvisning (E 112) fra visse andre medlemsstater, se nærmere bilag 6.

Udfyldelse af blanketten

Hvor Danmark skal have refunderet sygehjælpsudgifter for italienske, liechtensteinske, tyske eller østrigske sikrede, som har modtaget behandling under ophold her i landet, udfyldes en blanket E 125 af amtskommunen.

På blankettens første side anføres i øverste højre hjørne amtskommunekoden.

Pkt. 1: Her afkrydses, hvilken periode udgiften vedrører.

Pkt. 2: Her anføres den pågældendes forsikringsinstitution i hjemstaten samt forsikringsinstitutionens nummer.

Pkt. 3: Udfyldes med navn og fødselsdato samt forsikringsnummer på den forsikrede.

Pkt. 4: Er sygehjælpen ydet til et familiemedlem, anføres familiemedlemmets data her.

Pkt. 5/

5.1: Afkrydses afhængig af den konkrete situation.

Pkt. 5.2: Her anføres blanketnummer, dato samt gyldighedsperiode for den E-blanket, som den sikrede har medbragt fra hjemstaten.

Pkt. 6: Her anføres sygehjælpsudgifterne. Såfremt den sikrede har været hospitalsindlagt i Danmark, anføres indlæggelses- og ud- skrivningsdatoen.

Pkt. 6.6. Her anføres sygehusets navn.

Pkt. 7: Skal ikke udfyldes.

To gange årligt sender amtskommunen de opsamlede E 125-blanketter til Sundhedsministeriet, hvorefter ministeriet afkræver sikringsstaten det samlede refusionsbeløb.

E 126 - Fastsættelse af refusionstakster for naturalydelser

Kan anvendes mellem de nordiske lande.

Blanket E 126 bruges til at indhente oplysning om størrelsen af et refusionsbeløb, som skal udbetales til en person, der har betalt for sygehjælp under et ophold uden for den kompetente stat, og hvor refusionen først søges, efter at den pågældende er vendt tilbage til hjemstaten.

Gennemførelsen af refusionen afhænger af, hvilken refusionsafkaldsaftale der er indgået med opholdslandet.

Udfyldelse af blanketten

A. Udenlandsk sikret, behandlet under ophold i Danmark.

1. Afregning i Italien, Liechtenstein, Portugal, Spanien, Tyskland eller Østrig.

En udenlandsk sikret person, som f.eks. ikke har medbragt en blanket E 111 til Danmark, og derfor er blevet afkrævet betaling for en sygebehandling, kan søge refusion via sin hjemlige sygekasse.

Fra den sikredes sygekasse modtager Sundhedsministeriet blanket E 126, hvor afsnit A er udfyldt. Blanketten sendes til amtskommunen, som beregner refusionsbeløbet ud fra, hvad en dansk sikret i sygesikringsgruppe 1 ville have fået refunderet. Beløbet noteres under pkt. 9, og et eksemplar af blanketten returneres til den udenlandske sygekasse, som herefter udbetaler beløbet til den sikrede.

2. Afregning i øvrige EØS-stater.

Refusionen gennemføres, som ovenfor under pkt. A, 1. anført, dog skal amtskommunen foruden at oplyse refusionsbeløbet til den udenlandske sygekasse, tillige fremsende beløbet.

For belgiske og hollandske sikrede skal amtskommunen alene oplyse refusionsbeløbet og returnere blanket E 126 til sikringsmyndighederne, der herefter udbetaler beløbet direkte til den sikrede. Ved årets slutning skal amtskommunen anvise det samlede beløb til den belgiske/hollandske sikringskasse.

B. Dansk sikret, behandlet under ophold i udlandet.

1. Ophold i Italien, Liechtenstein, Portugal, Spanien, Tyskland eller Østrig.

En dansk sikret, som ikke har modtaget refusion under opholdet i de ovennævnte lande, kan få hjælp hertil af de danske myndigheder. Den pågældende skal rette henvendelse til sin bopælskommune, som - såfremt der har været tale om behandling i Tyskland - skal udfylde 2 eksemplarer af blanket E 126, afsnit A og fremsende disse bilagt de originale regninger og kvitteringer til Deutsche Verbindungsstelle, jf. bilag 7. Hvis E 126 returneres til kommunen, skal den med originalregninger sendes videre til Sundhedsministeriet til anvisning.

Såfremt der har været tale om behandling i Italien, Liechtenstein, Portugal, Spanien eller Østrig sendes de udfyldte blanketter E 126 incl. bilagsmaterialet til Sundhedsministeriet, der herefter sender materialet til den kompetente udenlandske myndighed. Når E 126 modtages retur, er refusionsbeløbet oplyst under pkt. 9. Sundhedsministeriet omregner dette til danske kroner og sender beløbet direkte til den sikrede.

Hvis det under pkt. 9 er anført, at der ikke er refusion, vil dette være begrundet under pkt. 10. Sundhedsministeriet orienterer herefter den pågældende om afslaget.

2. Ophold i andre EØS-stater.

Hvor en dansk sikret har haft udgifter til sygehjælp under ophold i en stat, med hvilken Danmark har refusionsafkald, kan den danske bopælskommune hjælpe med at søge refusion. Kommunen udfylder to eksemplarer af blanket E 126, afsnit A, der sammen med de kvitterede originale regninger sendes til Sundhedsministeriet. Ministeriet fremsender herefter blanketterne samt bilagene til opholdsstaten.

Fra opholdsstaten modtager Sundhedsministeriet blanketten retur, og under pkt. 9 er refusionsbeløbet anført. Refusionsbeløbet sendes dog først til den sikrede, når Sundhedsministeriet har modtaget dette fra opholdsstaten, med mindre der er truffet andre aftaler. Hvis det under pkt. 9 er anført, at der ikke er refusion, vil dette være begrundet under pkt. 10. Sundhedsministeriet orienterer herefter den pågældende om afslaget.

E 127 - Individuel opgørelse over de månedlige fikserede beløb

Anvendes ikke mellem de nordiske lande, og bruges heller ikke af amter og kommuner.

Blanketten modtages i Sundhedsministeriet, og er en regning på de gennemsnitsudgifter, som Danmark skal betale for dansk sikrede sociale pensionister, der har bopæl uden for Danmark, dvs. pensionister, der har fået udstedt en blanket E 121 fra en dansk kommune eller fra Den Sociale Sikringsstyrelse. På blanketten er oplyst det antal måneder, pensionisten har været tilmeldt et udenlandsk sygesikringssystem, for hvilke Danmark skal betale sygehjælpsudgifter.

Danmark modtager blanket E 127 fra Frankrig, Grækenland, Italien, Liechtenstein og Spanien, idet der ikke er aftalt refusionsafkald vedrørende pensionister med disse stater.

BILAG 2

Skematisk blanketoversigt EØS undtagen Norden

HVILKEN SITUATION

A. Optagelse i en anden stats sikringssystem, normalt ved udvandring

B. Udvandring, personer med dansk social pension.

C. Arbejdsløse, der rejser til en anden EØS-stat for at søge arbejde

D. Midlertidigt ophold i en anden EØS-stat (ferie, studie, au pair m.v.)

E. Midlertidigt ophold i en anden EØS-stat i erhvervsmæssigt øjemed

1) udsendt af privat firma 2) udsendt af off. myndighed 3) internationale transportarbejdere

F. Bopæl i anden EØS-stat, omfattet af dansk lovgivning

1) udsendt af privat firma i mere end 1 år 2) udsendt af off. myndighed i mere end 1 år

G. Lokal dansk ansat ved ambassade, privat ansat hos udsendte

H. EU-hjælpepersonale

I. Grænsearbejdere (arbejder i DK,bor i anden EØS-stat)

HVILKEN BKANKET

ad A. E 104 ad B. E 121 ad C. E 119 (E 303) ad D. E 111 ad E. E 111 (E 101) ad F. E 106 (E 101) ad G. E 106 (E 103) ad H. E 106 (E 103) ad I. E 106

HVAD GIVER BLANKETTEN RET TIL

ad A. Hvis betingelserne for at blive optaget i tilflytnings- statens sikringssystem er opfyldt, så optagelse uden ventetid

ad B. Optagelse i den ny bopælsstats offentlige sygesikring, dermed sygesikring på lige fod med bopælsstatens borgere

ad C. Sygehjælp på lige fod med opholdsstatens borgere

ad D. Akut sygehjælp i opholdsstaten på lige fod med opholdsstatens borgere (sociale pensionister, dog ret til sygehjælp i det omfang, der opstår behov for det under opholdet)

ad E. Ret til sygehjælp i det omfang der opstår behov for det under opholdet.

ad F. Optagelse i bopælsstatens sygesikring, dermed sygehjælp på lige fod med bopælsstatens borgere.

ad G. Optagelse i bopælsstatens sygesikring, dermed sygehjælp på lige fod med bopælsstatens borgere

ad H. Optagelse i bopælsstatens sygesikring, dermed sygehjælp på lige fod med bopælsstatens borgere

ad I. Optagelse i bopælsstatens sygesikring, dermed sygehjælp på lige fod med bopælsstatens borgere

EVENTUELLE BEGRÆNSNINGER

ad C. Gyldighed i højst 3 mdr.

ad D. Gyldighed i højst 1 år

ad E. Gyldighed i indtil 1 år (kan forlænges ved forevisning af E 102)

ad F. Gyldighed i udsendelsesperioden.

ad G. Gyldig indtil ophør af beskæftigelse eller andet lovvalg meddeles

ad H. Gyldig indtil ophør af beskæftigelse

ad I. Gyldig indtil ophør af beskæftigelse

BEMÆRKNINGER

ad A. Frameldes normalt folkeregistret og sygesikringsbeviset inddrages

ad B. Frameldes folkeregistret og sygesikringsbeviset inddrages (OS 01.301 udstedes ikke)

ad C. E 119 udstedes på grundlag af E 303 udstedt af Dirk. for Arbejdsløshedsforsikringen

ad D. Hvis sygesikringsbeviset inddrages, så udstedes OS 01.301

ad E. E 111 udstedes på grundlag af: 1) E 101/ E 102 udstedt af Sikringsstyrelsen 2) dokumentation for udsendelse fra off. myndighed 3) dokumentation for ansættelse ved dansk vognmand mv. Hvis sygesikringsbeviset inddrages, så udstedes OS 01.301

ad F. E 106 udstedes på grundlag af: 1) E 101 udstedt af Sikringsstyrelsen* 2) ved dokumentation for udsendelse fra dansk off. myndighed OS 01.301 udstedes

ad G. E 106 udstedes på grundlag af E 103 udstedt af Sikringsstyrelsen*. OS 01.301 udstedes

ad H. E 106 udstedes på grundlag af E 103 udstedt af Sikringsstyrelsen*. OS 01.301 udstedes

ad I. E 106 udstedes ved forevisning af dokumentation for ansættelse i DK og E 104 fra den tidl. sygesikring. OS 01.301 udstedes*.

--------------------

*Hvis E 104 fra den tidligere sygesikring ikke forevises, udstedes E 106 først 6 uger efter valg af dansk lovgivning/ansættelsen i Danmark.

BILAG 3

Skematisk dokumentationsoversigt - Norden

HVILKEN SITUATION

a. Optagelse i et andet lands sikringssystem, normalt ved udvandring

b. Udvandring, personer med dansk social pension

c. Arbejdsløse, der rejser til et andet nordisk land for at søge arbejde. Omfatter kun EØS-statsborgere.

d. Midlertidigt ophold i et andet nordisk land (ferie, studie m.v.)

e. Midlertidigt ophold i et andet nordisk land i erhvervsmæssigt øjemed

1) udsendt af privat firma 2) udsendt af off. myndighed 3) internationale transportarbejdere

f. Bopæl i et andet nordisk land, omfattet af dansk lovgivning

1) udsendt af privat firma 2) udsendt af off. myndighed 3) lokal dansk ansat ved ambassade, privat ansat hos udsendte

g. Grænsearbejdere (arbejder f.eks. i DK, bor i Sverige)

HVILKEN DOKUMENTATION

ad a. Internordisk flyttebevis (N/E 104)

ad b. Internordisk flyttebevis

ad c. E 119

ad d. Medbring dansk sygesikringsbevis

ad e. Medbring dansk sygesikringsbevis + dokumentation for erhvervsmæssigt ophold, f.eks. N/E 101

ad f. Internordisk flyttebevis

HVILKE RETTIGHEDER

ad a. Til Island medbringes N/E 104 og et flyttebevis. Til andre nordiske lande alene et flyttebevis. Optages i sygesikringen, når den pågældende registreres med bopæl i tilflytningslandet

ad b. Optages i sygesikringen, når den pågældende registreres med bopæl i tilflytningslandet. Herefter sygesikring på lige fod med bopælslandets borgere

ad c. Sygehjælp på lige fod med opholdslandets borgere Dækning af merudgifter ved lægeordineret hjemtransport

ad d. Akut sygehjælp i opholdslandet på lige fod med opholdslandets borgere (sociale pensionister, dog ret til sygehjælp i det omfang der opstår behov for det under opholdet) Dækning af merudgifter ved lægeordineret hjemtransport

ad e. Ret til sygehjælp i det omfang der opstår behov for det under opholdet Dækning af merudgifter ved lægeordineret hjemtransport til bopælslandet

ad f. Optages i sygesikringen, når den pågældende er bopælsregistreret. Herefter sygesikring på lige fod med bopælslandets borgere

ad g. Optages i bopælslandets sygesikring, når den pågældende er bopælsregistreret. Omfattet af sygesikringen i Danmark (beskæftigelseslandet)

EVENTUELLE BEGRÆNSNINGER

ad c. Gyldighed i højst 3 mdr.

ad d. Alm.vis ophold i indtil 6 mdr.

ad e. Muligt i indtil 1 år (kan forlænges ved forevisning af N/E 102)

BEMÆRKNINGER

ad a. Frameldes folkeregistret, når underretning om flytning til andet nordisk land er modtaget. Sygesikringsbevis inddrages

ad b. Frameldes folkeregistret, når underretning om flytning til andet nordisk land er modtaget. Sygesikringsbevis inddrages

ad c. E 119 udstedes på grundlag af E 303 udstedt af Dir. for Arbejdsløshedsforsikringen

ad e.

1) N/E 101 eller 102 skal udstedes af Dir. for Sikringsstyrelsen 2) Dokumentation for udsendelse fra off. myndighed medbringes 3) Dokumentation for ansættelse ved dansk vognmand m.v. medbringes Såfremt et ophold er af en sådan varighed, at den pågældende skifter bopælsland (afgøres af tilflytningslandet) inddrages sygesikringsbeviset. OS 01.301 udstedes ved forevisning af ovennævnte dokumentation ad f. 1) N/E 101 skal udstedes af Sikringsstyrelsen 2) Dokumentation for udsendelse fra off. myndighed medbringes. 3) E 103 skal udstedes af Sikringsstyrelsen OS 01.301 udstedes ved forevisning af ovennævnte dokument ad g. OS 01.301 udstedes ved forevisning af dokumentation for beskæftigelse i DK

BILAG 4

Sundhedsministeriets vejledning nr. 230 af 23. december 1993

Vejledning om særligt legitimationsbevis for ret til sygesikringslovens ydelser (OS 325) (* 12)

Efter § 5 i bekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986 af lov om offentlig sygesikring med senere ændringer forsynes personer, der opholder sig her i landet og har ret til ydelser efter sygesikringsloven, med et bevis herfor.

I § 13 i bekendtgørelse nr. 276 af 23. april 1992, om valgfri indplacering i sygesikringsgrupper, udstedelse af sygesikringsbeviser m.v. er fastsat, at personer, der er berettiget til lovens ydelser uden at have fast ophold her i landet, hvert år skal forsynes med en særlig legitimation herfor.

Det særlige legitimationsbevis (OS 325) dokumenterer, at personer uden fast ophold - d.v.s. personer, som ikke er tilmeldt folkeregistret, enten fordi de ikke har bopæl i Danmark, eller fordi de uanset bopæl i landet ikke er tilmeldt folkeregistret, da de er fritaget for den almindelige registreringspligt - har ret til sygesikringslovens ydelser.

Disse personer har som følge af internationale aftaler tillige ret til ydelser efter sygehusloven, samt efter loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp under ophold her i landet.

Denne vejledning udsendes, fordi kredsen af personer, som har ret til det særlige legitimationsbevis, udvides i forbindelse med ikrafttrædelsen af EØS-aftalen og Nordisk Konvention om Social Sikring.

Det særlige legitimationsbevis kan efter anmodning udstedes til følgende personer

Personkreds

I. Bosat i et andet EØS-land, omfattet af EØS-aftalen

Følgende personer, der er bosat i et andet EØS-land, og som efter EØS-aftalen (reglerne i EF-forordning 1408/71) har ret til sygesikringsydelser i Danmark

1) grænsearbejdere, der har bopæl i et andet EØS-land og arbejder i Danmark,

2) arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, som er beskæftiget i Danmark, men udsendes til at udføre et arbejde i et andet EØS-land,

3) tjenestemænd og dermed ligestillede (f.eks. overenskomstansatte akademikere), som udsendes fra Danmark til tjeneste i et andet EØS-land,

4) lokalt ansat personale ved danske diplomatiske repræsentationer eller konsulater i andre EØS-lande eller personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd tilknyttet disse diplomatiske re-præsentationer eller konsulater. Det er dog en forudsætning, at de pågældende er danske statsborgere og har valgt at være omfattet af dansk lovgivning,

5) hjælpepersonale, der er ansat ved Den Europæiske Unions institutioner, og som har valgt at være omfattet af dansk lovgivning,

6) personer, der er bosat i et andet EØS-land, og som er beskæftiget om bord på et skib, der fører dansk flag,

7) familiemedlemmer til personer, der er nævnt under 2)-6), og som er bosat i et andet EØS-land, medmindre de pågældende er erhvervsmæssigt beskæftiget i bopælslandet.

Derudover kan visse personer, der under ophold i et andet EU- land, Østrig eller Liechtenstein ikke bliver optaget i opholdslandets forsikringssystem, have ret til at få et særligt legitimationsbevis. Det gælder f.eks. au pair-ansatte og uddannelsessøgende, såfremt de er omfattet af EU-reglerne.

II. Bosat i et andet nordisk land, omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring

Følgende personer, der er bosat i et andet nordisk land, og som efter Nordisk Konvention om Social Sikring (reglerne i EF- forordning 1408/71) har ret til sygesikringsydelser i Danmark

1) grænsearbejdere, der har bopæl i et andet nordisk land og arbejder i Danmark,

2) arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivede, som er beskæftiget i Danmark, men udsendes til at udføre et arbejde i et andet nordisk land,

3) personer, ligestillet med tjenestemænd (f.eks. overenskomstansatte akademikere), som er ud-sendt fra Danmark til tjeneste i et andet nordisk land,

4) familiemedlemmer til personer, der er nævnt under 2)-3), og som er bosat i et andet nordisk land, medmindre de pågældende er erhvervsmæssigt beskæftiget i bopælslandet.

III. Bosat i lande uden for EØS-landene

Udsendte arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af dansk lovgivning i henhold til bestemmelser i de konventioner om social sikring, som Danmark har indgået med lande uden for EØS-landene, har ligeledes ret til et særligt legitimationsbevis. Det gælder for tiden følgende lande: Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan, Schweiz, Quebec og Marokko.

I disse sager vil den pågældende kommune modtage meddelelse fra Direktoratet for Social Sikring og Bistand (* 13) om den udsendtes rettigheder.

IV. Bosat i Danmark

Følgende personer, der har ret til sygesikringsydelser her i landet efter EØS-aftalen (reglerne i EF-forordning 1408/71), uanset at de ikke er tilmeldt folkeregistret, kan få et særligt legitimationsbevis

a) personale ved andre EØS-landes repræsentationer her i landet, der enten som udsendte tjenestemænd eller dermed ligestillede er omfattet af det pågældende lands lovgivning, eller andet personale ved sådanne repræsentationer m.fl., der har valgt at være omfattet af hjemlandets lovgivning. Hertil kommer det nævnte personales herboende familiemedlemmer,

b) statsborgere i EØS-lande, der gør tjeneste ved NATO, WHO eller andre internationale organisationer her i landet, og deres familiemedlemmer.

På tilsvarende måde kan følgende personer, uanset at de ikke er tilmeldt folkeregistret, forsynes med et særligt legitimationsbevis, jf. Nordisk Konvention om Social Sikring

c) ikke-EØS-statsborgere ved andre nordiske landes repræsentationer her i landet, der som udsendte tjenestemænd eller dermed ligestillede er omfattet af det pågældende nordiske lands lovgivning, samt deres familiemedlemmer,

d) ikke-EØS-statsborgere, der er omfattet af et nordisk lands lovgivning, og som gør tjeneste ved NATO, WHO eller andre internationale organisationer her i landet, samt deres familiemedlemmer.

Legitimationsbeviset

(anvendelse, udstedelse, gyldighed)

Det særlige legitimationsbevis anvendes som dokumentation for ret til sygesikringsydelser her i landet.

Personer, som er bosat uden for Danmark, jf. I, II og III, kan anvende beviset som rejsesygesikringsbevis i rejsesygesikringsordningens område, bortset fra i det land, hvor de pågældende er bosat.

Diplomater m.fl., jf. IV.a) og IV.c) kan alene anvende det særlige legitimationsbevis som dokumentation for ret til sygesikringsydelser her i landet, og de har ikke ret til rejsesygesikring (side 3 i beviset skal derfor annulleres).

Personer, der gør tjeneste ved NATO m.v., jf. IV.b) og IV.d) kan kun anvende beviset som dokumentation for ret til sygesikringsydelser her i landet og ikke som rejsesygesikring, såfremt de pågældende gør tjeneste ved de internationale organisationer som udsendte tjenestemænd eller dermed ligestillede fra deres hjemland.

Beviset udstedes med 1 års gyldighed.

Indplacering i sygesikringsgruppe 1 eller 2 sker efter den pågældendes valg af sikringsgruppe. Den pågældende kan hvert år inden udgangen af august vælge, hvilken sikringsgruppe vedkommende ønsker at tilhøre. Valget har virkning fra den efterfølgende 1. oktober.

Det særlige legitimationsbevis udstedes som hovedregel af seneste eller nuværende bopælskommune. Hvis den pågældende ikke har haft bopæl i Danmark, udstedes beviset af den danske kommune, hvor den pågældendes arbejdsgiver har sit hjemsted, eller hvorfra et selvstændigt erhverv udøves.

Denne vejledning anvendes, når EØS-aftalen og Nordisk Konvention om Social Sikring træder i kraft. Vejledningen afløser Sikringsstyrelsens vejledning af 31. marts 1989.

BILAG 5

Afgørelse nr. 163 af 31/05/1996 (96/555/EF) truffet af Den

administrative Kommission, om fortolkning af art. 22, stk. 1,

litra a) i RFO nr. 1408/71 (* 14)

BILAG 6

De danske aftaler om afkald på refusion

Danmark har indgået aftaler med alle EØS-staterne undtagen Liechtenstein om helt eller delvist gensidigt afkald på refusion af udgifter til sygehjælp, jf. art. 36, stk. 3 og art. 63, stk. 3 i forordning 1408/71. Endvidere forhandles for tiden om en ny aftale med Italien. Samlet betyder dette, at der skal opkræves betaling for behandling ydet her i landet efter forevisning af

E 111 for sikrede fra Italien, Liechtenstein, Tyskland og Østrig

E 112 for sikrede fra Grækenland, Holland, Italien, Liechtenstein, Portugal, Spanien, Tyskland, Østrig samt de øvrige nordiske lande

Indholdet af aftalerne med de enkelte stater er følgende

Irland, Luxembourg, Storbritannien og Nordirland

Aftalerne med disse tre stater omfatter et fuldstændigt afkald på refusion af udgifter til sygehjælp. Dette indebærer, at udgifterne til sygehjælp afholdes endeligt af den stat, hvori en sygehjælpsydelse er givet.

Finland, Island, Norge og Sverige

Aftalerne med disse fire stater omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog

Udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra en anden stat (E 112), jf. forordningens art. 22, stk. 1,c), samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1,c).

Belgien

Aftalen med Belgien omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog

Udgifter til sygehjælp i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. forordningens afsnit III, kapitel 4.

I forbindelse med den praktiske gennemførelse af refusion via blanket E 126 er det aftalt, at amtskommunerne i løbet af året alene oplyser refusionsbeløbenes størrelse, mens pengeoverførslen sker samlet ved årets udgang.

Frankrig

Aftalen med Frankrig omfatter afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog

Sygehjælp til sociale pensionister og deres familiemedlemmer, som modtager pension fra den ene stat, men er bosat i den anden stat, jf. forordningens art. 28 og 28 a.

Grækenland

Aftalen med Grækenland omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog

1) Udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. forordningens art. 22, stk. 1, c) samt stk. 3, og sygehjælp ved arbejds-ulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, c), samt

2) udgifter til sygehjælp til sociale pensionister og deres familiemedlemmer, som modtager pension fra den ene stat, men er bosat i den anden stat, jf. forordningens art. 28 og 28 a.

Holland

Aftalen med Holland omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog

Udgifter til sygehjælp efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. forordningens art. 22, stk. 1, c) og sygehjælp ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, c).

I forbindelse med den praktiske gennemførelse af refusion via blanket E 126 er det aftalt, at amtskommunerne i løbet af året alene oplyser refusionsbeløbenes størrelse, mens pengeoverførslen sker samlet ved årets udgang.

Endvidere er fastsat den særlige undtagelse, at sygehjælp, som er ydet en person i tidsrummet, efter at en persons rettigheder ifølge forordningen er ophørt, og indtil meddelelse herom er modtaget i det andet land, skal betales af den stat, hvis lovgivning den pågældende hidtil har været omfattet af. For personer omfattet af dansk lovgivning, som bor eller opholder sig i Holland, skal kommunerne derfor så hurtigt som muligt underrette den kompetente hollandske institution, når den pågældendes rettigheder ifølge forordningen ophører.

Endelig indeholder den dansk-hollandske aftale den særordning, at 60% af rejsesygesikringens udgifter til sygehjælp, der er ydet dansk sikrede under ophold i Holland, tilbagebetales til Danmark fra Holland.

Italien

Der forhandles for tiden om en aftale mellem Danmark og Italien.

Liechtenstein

Der er endnu ikke indgået aftale mellem Danmark og Liechtenstein.

Portugal

Den dansk-portugisiske refusionsafkaldsaftale er endnu ikke formelt godkendt i de to stater. I praksis har der imidlertid gennem nogen tid været administreret i henhold til et forslag til en aftale, som indebærer, at der gives afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog

Udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. forordningens art. 22, stk. 1, c) samt stk. 3, og sygehjælp ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, c).

Derudover indeholder den dansk-portugisiske aftale den særregel, at såfremt formalia - i forbindelse med ydelse af en sygebehandling til en sikret, fra den anden stat - ikke har været i orden, f.eks. at en blanket ikke har været medbragt, og den sikrede derfor er blevet afkrævet betaling i opholdsstaten, så udbetales refusionsbeløbet endeligt af den sikredes bopælsstat efter hjemkomsten til denne.

Spanien

I aftalen med Spanien er indeholdt en række undtagelser fra refusionsafkaldet. Aftalen omfatter ikke afkald ved

1) Udgifter til sygehjælp, der er ydet, efter at en sikret har fået tilladelse til at tage tilbage til sin tidligere bopælsstat eller til at flytte til en anden stat og få behandling af en eksisterende sygdom eller graviditet (E 112), jf. forordningens art. 22, stk. 1, b) og ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, b),

2) udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. forordningens art. 22 stk. 1, c) og sygehjælp ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1, c),

3) udgifter til sygehjælp til sociale pensionister og deres familiemedlemmer, som modtager pension fra den ene stat, men er bosat i den anden stat, jf. forordningens art. 28 og 28 a.

Den dansk-spanske aftale indeholder også en særregel om betaling af refusion, hvor formalia - i forbindelse med ydelse af en sygebehandling til en sikret fra den anden stat - ikke har været i orden, jf. hvad der er anført herom under den dansk- portugisiske aftale.

Tyskland

Aftalen med Tyskland omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog

1) Udgifter til sygehjælp til en sikret ydet under et ophold i den anden stat, jf. forordningens art. 22, stk. 1, a) og stk. 3 samt art. 31 (E 111),

2) udgifter til sygehjælp, der er ydet, efter at en sikret har fået tilladelse til at tage tilbage til sin tidligere bopælsstat eller til at flytte til en anden stat og få behandling af en eksisterende sygdom eller graviditet (E 112), jf. forordningens art. 22, stk. 1, b) og stk. 3 samt art. 55, stk. 1,

3) udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. forordningens art. 22, stk. 1, c) og stk. 3 samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1.

Østrig

Aftalen med Østrig omfatter et afkald på alle udgifter til sygehjælp. Undtaget er dog

1) Udgifter til sygehjælp til en sikret ydet under et ophold i den anden stat (E 111), jf. forordningens art. 22, stk. 1, a) og stk. 3, samt art. 31

2) udgifter til sygehjælp, der er ydet, efter at en sikret har fået tilladelse til at tage tilbage til sin tidligere bopælsstat eller til at flytte til en anden stat og få behandling af en eksisterende sygdom eller graviditet (E 112), jf. forordningens art. 22, stk. 1, b) og stk. 3 samt ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, art. 55, stk. 1

3) udgifter til sygehjælp ydet efter henvisning fra den anden stat (E 112), jf. forordningens art. 22, stk.1, c) samt stk. 3.

Bilag 7

Die Unternehmen der privaten Krankenversicherung

ALBINGIA KRANKEN-

VERSICHERUNGS-

AKTIENGESELLSCHAFT,

20079 Hamburg,

Telefon: 0 40/30 22-0

ALTE OLDENBURGER

Landvolk-Krankenversicherung V. V. a. G.,

Postfach 13 63

49362 Vechta,

Telefon: 0 44 41/8 77-0

APK Krankenversicherungs- Aktiengesellschaft fur den

øffentlichen Dienst,

65178 Wiesbaden,

Telefon: 06 11/3 63-0

ARAG Krankenversicherungs-AG, Postfach 86 01 29,

81628 Munchen,

Telefon: 0 89/41 24-02

Barmenia

Krankenversicherung a.G.,

42094 Wuppertal,

Telefon: 02/4 38-0

Bayerische

Beamtenkrankenkasse,

80530 Munchen,

Telefon: 0 89/21 60-0

BBV-Krankenversicherung AG,

81732 Munchen,

Telefon: 0 89/67 87-0

BERLIN-KØLNISCHE Krankenversicherung auf Gegenseitigkeit,

Postfach 10 04 43,

50444 Køln,

Telefon: 02 21/20 43-0

CENTRAL KRANKEN-

VERSICHERUNG

AKTIENGESELLSCHAFT,

50593 Køln,

Telefon: 02 21/16 36-0

COLONIA Krankenversicherung

Aktiengesellschaft,

50592 Køln,

Telefon: 02 21/1 48-125

CONCORDIA Krankenver-

sicherungs Aktiengesellschaft,

30621 Hannover,

Telefon: 05 11/57 01-0

Continentale

Krankenversicherung a.G.,

44118 Dortmund,

Telefon: 02 31/9 19-0

COSMOS Krankenversicherung

Aktiengesellschaft,

66101 Saarbrucken,

Telefon: 06 81/9 66-66

Debeka Krankenversicherungs-

verein auf Gegenseitigkeit,

56058 Koblenz,

Telefon: 02 61/4 98-0

Deutsche Krankenversicherung

Aktiengesellschaft,

50448 Køln,

Telefon: 02 21/5 78-0

DEUTSCHER RING

Krankenversicherungsverein a.G.,

20449 Hamburg,

Telefon: 0 40/35 99-0

EUROPA Krankenversicherung

Aktiengesellschaft,

50595 Køln,

Telefon: 02 21/57 37 0

Familienfursorge

Krankenversicherung a.G.,

40570 Dusseldorf,

Telefon: 02 11/99 63-0

FREIE ARTZ- UND

MEDIZINKASSE der Angehø-

rigen der Berufsfeuerwehr

und der Polizei VVaG,

Postfach 11 07 52,

60042 Frankfurt,

Telefon: 0 69/75 30 02-0

Generali

Krankenversicherung AG,

Postfach 40 07 06,

80707 Munchen,

Telefon: 0 89/3 81 05-0

GLOBALE Kranken-

versicherungs-AG

Postfach 10 15 52,

50455 Køln,

Telefon: 02 21/1 44-46 72

Gothaer Krankenversicherung

Aktiengesellschaft,

37069 Gøttingen,

Telefon: 05 51/7 01-0

Hallesche-Nationale

Krankenversicherung a.G.,

Postfach 10 60 17,

70049 Stuttgart,

Telefon: 07 11/66 03-0

Hanse-Merkur

Krankenversicherung a.G.,

20352 Hamburg,

Telefon: 0 40/41 19-0

INTER Krankenversicherung a.G.

Postfach 10 16 62,

68016 Mannheim,

Telefon: 06 21/4 27-0

Krankenfursorgekasse fur die

Beamten der Landes-

versicherungsanstalt Hannover,

Lange Weihe 2,

30880 Laatzen,

Telefon: 05 11/8 29-1

Krankenkasse der Bediensteten der Stadtverwaltung

Gelsenkirchen V.a.G.,

45826 Gelsenkirchen,

Telefon: 02 09/1 69 22 80

Kranken- und Sterbekasse »Mathilde« Hainstadt V.a.G.,

Postfach 45 00,

63509 Hainburg,

Telefon: 0 61 82/47 29

Krankenunterstutzungskasse der

Berufsfeuerwehr Hannover (KUK)

Karl-Wiechert-Allee 60 b,

30625 Hannover,

Telefon: 05 11/9 12-16 oder 13 15

Krankenversicherungs-Aktien-

gesellschaft der HUK-Coburg

(HUK-Coburg-

Krankenversicherung),

Postfach 18 02,

96408 Coburg,

Telefon: 0 95 61/96-0.

Landeskrankenhilfe V.V.a.G.,

21332 Luneburg,

Telefon: 0 41 31/7 25-0

LIGA Krankenversicherung

katolischer Priester V.V.a.G.,

93042 Regensburg,

Telefon: 09 41/40 95-0

LVM Krankenversicherungs-AG,

48126 Munster,

Telefon: 02 51/7 02-0

Mannheimer Kranken-

versicherung AG,

68127 Mannheim,

Telefon: 06 21/4 57-0

MUNCHENER VEREIN

Krankenversicherung a.G.,

80283 Munchen,

Telefon: 0 89/51 52-0

NOVA Krankenversicherung a.G.

20351 Hamburg,

Telefon: 0 40/41 24-0

NURNBERGER KRANKEN-

VERSICHERUNG AG

90334 Nurnberg,

Telefon: 09 11/5 31-0

OHRA Krankenversicherung,

Direktion fur Deutschland,

Postfach 14 44,

49363 Vechta,

Telefon: 0 44 41/8 77-180

Partner-Gruppe Kranken-

versicherung Aktiengesellschaft,

Postfach 10 14 64,

63014 Offenbach,

Telefon: 0 69/9 82 48-0

Pax-Krankenkasse katholischer Priester Deutschlands

Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit, Køln,

Blumenstrasse 12,

50670 Køln,

Telefon: 02 21/1 60 49-0

Quelle Krankenversicherung

Aktiengesellschaft,

Nurnbergerstrasse 91-95,

90758 Furth,

Telefon: 09 11/1 48-01

R+V Krankenversicherung AG,

65181 Wiesbaden,

Telefon: 06 11/5 33-0

ST. MARTINUS Priesterverein der Diøzese Rottenburg-Stuttgart Kranken - und Sterbekasse

(KSK) V.V.a.G.,

Hohenzollernstrasse 23,

70178 Stuttgart,

Telefon: 07 11/60 07 38

SAVAG Saarbrucker Krankenversicherungs-Aktiengesellschaft,

Postfach 37 70 00,

66104 Saarbrucken,

Telefon: 06 81/30 05-0

SIGNAL Krankenversicherung a.G.,

44121 Dortmund,

Telefon: 02 31/1 35-0

SONO Krankenversicherung a.G.,

Hans-Bøckler-Strasse 51,

46236 Bottrop,

Telefon: 0 20 41/2 68 11

Suddeutsche Krankenver-

sicherung a.G.,

Postfach 19 23,

70709 Fellbach,

Telefon: 07 11/57 78-0

UNION KRANKEN-

VERSICHERUNG

AKTIENGESELLSCHAFT,

Postfach 10 31 52,

66031 Saarbrucken,

Telefon: 06 81/68 72-0

UNIVERSA

Krankenversicherung a.G.,

90333 Nurnberg,

Telefon: 09 11/53 07-0

Vereinte Krankenversicherung

Aktiengesellschaft,

80291 Munchen,

Telefon: 0 89/67 85-0

VICTORIA

Krankenversicherung AG,

40198 Dusseldorf,

Telefon: 02 11/4 77-0

Volksfursorge Kranken-

versicherung Aktiengesellschaft,

20084 Hamburg,

Telefon: 0 40/28 65-0

»WIKING« Kranken- und

Reederfursorge-Versicherung

fur Kustenschiffer a.G.,

Groáe Elbestraáe 36,

22767 Hamburg,

Telefon: 0 40/31 05 03

oder 3 19 31 52

Stand: April 1995.

Die Besucheranschrift sowie die anschriften und Telefonnummern der ørtlichen und regionalen Geschaftsstellen erfragen Sie bitte bei den Unternehmen.

Die privaten Krankenversicherungen. Verband der privaten Krankenversicherung.

Geschaftsfuhrung,

Abteilung Øffentlichkeitsarbeit,

Postfach 51 10 40,

50946 Køln,

Telefon 02 21/3 76 62-0

BILAG 8

Adresseoversigt, kontaktorganer

Danmark

Amtsrådsforeningen

Dampfærgevej 22

Postboks 2593

2100 København Ø

Telefon: 35 29 81 00

Arbejdsskadestyrelsen

Æbeløgade 1

Postboks 3000

2100 København Ø

Telefon: 39 17 77 00

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen

Finsensvej 78

2000 Frederiksberg

Telefon: 31 10 60 11

Den Sociale Sikringsstyrelse

Landemærket 11

1119 København K

Telefon: 33 95 50 00

Europæiske Rejseforsikring A/S

Vesterbrogade 84

1790 København V

Telefon: 33 25 25 25

J. H. Schultz Information A/S

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Statens Information

Nørre Farimagsgade 65

Postboks 1103

1009 København K

Telefon: 33 37 92 00

Belgien

Institut National d'Assurance Maladie-Invalidite

Service Generaux

Avenue de Tervuren 211

B-1150 Bruxelles

England

Department of Social Security

Pensions and Overseas Benefits Directorate

Tyneview Park

Whitley Road

Newcastle Upon Tyne

GB-NE98 Iba

Finland

Kansanelakelaitos/Folkpensionsanstalten

PB 78

FIN-000381 Helsingfors

Frankrig

Centre de Securite Sociale des Travailleurs Migrants

11, rue de la Tour des Dames

F-75436 Paris Cedex 09

Gibraltar

Department of Labour and Social Security

23, John Machintosch Square

Gibraltar

Grækenland

Idryma Koinonikon Asfaliseon (IKA)

Odos Agiou Konstantinou 9

GR-102 41 Athen

Holland

ZiekenfondsRaad

Prof. J. H. Bavincklaan 2

Postbus 396

NL-1180 BD Amstelveen

Irland

Department of Health

Hawkins House

Baile Atha Cliath 2

IRL-Dublin 2

Island

The State Social Security Institute

Langavegur 114

IS-150 Reykjavik

Italien

Ministero della Sanita

Via della Sierra Nevada, 60

I-00164 Rom

Liechtenstein

Amt fur Volkswirtschaft

Fl-9490 Vaduz

Luxembourg

Caisse Nationale d'Assurance Maladie des Ouvriers

10, rue de Strasbourg

L-2973 Luxembourg

Nordirland

Department of Health and Social Services

Overseas Branch

Castle Buildings

Stormont Belfast

Northern Ireland

Norge

Rikstrygdeverket

Division of International Affairs

N-0241 Oslo

Portugal

Departamento De Relacoes Internacionais E Convencoes De Seguranca Social

Rua da Junqueira 112

Apartado 3972

P-1302 Lissabon Codex

Spanien

Ministerio de Trabajo y Seguridad Social

Secretaria General Para la Seguridad Social

Subdirection Nacional General de Gestion

Padre Damian 4

E-Madrid 16

Sverige

Riksførsakringsverket

Internationalt Sekretariat

S-10351 Stockholm

Tyskland

Deutsche Verbindungsstelle

Krankenversicherung-Ausland

Postfach 20 03 44

D-53170 Bonn

Østrig

Main Association of Austrian Social Insurance Institutions

(Hauptverband der Østerreichischen Sozialversicherungstrager)

Postfach 600

Kundmanngasse 21

A-1031 Wien

Stikordsregister

A

Adresseoversigt, kontaktorganer bilag 8

Afkald på refusion bilag 6

Akut sygehjælp 16, 34, 63, 65, 80, 83-84, 87 ff., 225-226

Akut sygehusbehandling 34, 188

Ambulancetransport 186

Arbejdsløse 19, 124 ff.

Artikel 17 45, 67, 112

Au pair-ansatte 108 ff.

B

Begravelseshjælp 154 ff., 219

Blanketoversigt, skematisk bilag 2 og 3

Blanketvejledning bilag 1

Britiske statsborgere 72

D

Dialysebehandling 85-86, bilag 5

Diplomatiske missioner 45 ff.

Dødsfald 2, 11, 154 ff.

E

Efterladte 19, 135, 154, 156

Egenbetaling 10,101

Erhvervsmæssigt ophold 65 ff.

EU-hjælpepersonale 45, 54

EØS-aftalen 18, 210

EØS-medlemsstaterne 15

F

Familiemedlemmer, definition 29, 30, 31

Ferie 5, 8, 80, 98, 224

Færøerne 16, 211

Fødsler 65,87

G

Grænsearbejdere 28, 38, 45, 54 ff.

Grønland 16, 211

H

Hjemtransport 5, 11, 18, 101, 106, 227 ff.

Højt specialiseret sygebehandling i udlandet 118 ff.

I

Ikke-erhvervsmæssige ophold 80 ff., 224

Iltbehandling 85, 86, bilag 5

Internationale transportarbejdere 45, 54, 67, 77-78

K

Kompetente stat, definition 23-25, 144

Kompetente institution, definition 26

Kontaktorganer, adresseoversigt bilag 8

Kroniske lidelser 84, 102

L

Ligebehandlingsprincip, definition 20-21, 32

Lovvalgsreglerne 22, 32, 215

Lægebehandling 27, 66, 69-70, 88-89, 101, 178 ff.

M

Manglende blanketter 160

Medicin 27, 66, 184

N

Naturalydelser, definition 27

Nordisk Konvention om Social Sikring 18, 210 ff.

O

Opholdsbegrebet 220-221

Ophør af rettigheder 162

Overenskomst om folkeregistrering 220-221

OS 01.301, se særligt legitimationsbevis

Oxygenbehandling se iltbehandling

P

Pension, privat 132

Pension, tjenestemænd 132

pensionister, sociale 19, 25, 13 0 ff.

Pensionsansøgere 135

Personkredsen 19, 212-213

Private tyske forsikringsselskaber 187, bilag 7

Praktikanter 67, 111-112

R

Rejsesygesikring 5 ff., 98

S

Samlever/ægtefælle 31, 48

Sammenlægningsprincippet 33 ff.

Speciallæge 70, 90, 178, 189

Studerende 99 ff., 225-226

Større sygehjælp 166 ff.

Sygehjælp, definition 27

Sygehusbehandling 34, 69, 89, 186, 188

Særligt

legitimationsbevis 56, 57, 76, 95, 100, 113, bilag 4

Sømænd 22, 54, 77, 215

T

Tandlægebehandling 27, 69-70, 89-90, 184, 189

Tilladelse til sygebehandling

i udlandet 102, 114 ff., 152, 205

Tjenestemænd og ligestillede 22, 45, 54, 67, 77

Tjenestemandspension 132

U

Udstationerede 78

Underretningsregler 162

V

Ventetid 34-35, 46, 52, 103, 134, 240

Æ

Ægtefælle/samlever 31, 48

Blanketter (se også bilag 1)

E 101 54, 73, 75, 112-113, 237 E 102 68, 77-78, 237 E 103 54, 237, 240 E 104 36 ff., 52, 103, 111, 134, 237 E 106 47, 50 ff., 161 E 107 160, 237 E 108 49, 163 E 109 50 ff., 105, 161, 163 E 110 bilag 1 E 111 9, 60, 69 ff., 91 ff., 107, 113, 153, 178 ff. E 112 102, 115, 120-121, 152, 205-206, 237 E 113 164-165, 169 E 114 166-167, 169 E 119 127 ff., 237, 240 E 120 136, 161 E 121 141 ff., 161 E 122 148, 161 E 124 157, 159 E 125 180 ff., 198, 206 E 126 191 ff., 237 E 127 209 E 303/3 128-129, 240

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 2 Sygehjælp Sygesikring og sygehusbehandling m.v. Sundhedsministeriet

Forord

I juli 1993 udsendte Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) »Vejledning om EF-regler om social sikring, Hæfte 1-7«.

EF-reglerne og dansk lovgivning er siden ændret, hvorfor der nu udsendes en revideret vejledning. Målgruppen for denne vejledning er ikke blot de (amts)kommunale forvaltninger, men alle personer som yder rådgivning om borgeres sociale sikringsrettigheder inden for EØS-området.

Aftalen mellem EF og EFTA-landene Norge, Sverige, Finland, Island og Østrig om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, den såkaldte EØS-aftale, trådte i kraft den 1. januar 1994. Aftalen gælder fra 1. maj 1995 desuden for Liechtenstein. Herefter skal de EF-regler, som koordinerer anvendelsen af lovgivningen om social sikring i de forskellige lande, anvendes inden for hele EØS-området.

Kendskab til EF-reglerne er af betydning ved administrationen af dansk lovgivning, når der opstår spørgsmål om rettigheder for arbejdstagere, selv-stændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der har bopæl eller beskæftigelse i EØS.

EF-reglerne findes i forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Regler om den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 findes i forordning (EØF) 574/72.

Vejledningen består fortsat af syv hæfter, der er udarbejdet af Den Sociale Sikringsstyrelse, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Ar- bejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

April 1997

Indholdsfortegnelse

Præsentation af hæfte 2

AFSNIT I Indledning

Punkt

1 - 3 Hæftets indhold

4 Omfattet dansk lovgivning

5 - 10 Den offentlige rejsesygesikring

11 Hjemtransport

AFSNIT II Generelt om 1408/71 og 574/72

Punkt

12 Hvad er en forordning

13 - 14 Forordningernes anvendelsesområde

15 - 17 Den geografiske afgrænsning

18 Ny Nordisk Konvention om Social Sikring

19 Personkredsen

20 - 21 Ligebehandlingsprincippet

22 Lovvalgsreglerne

23 - 25 Den kompetente stat

26 Den kompetente institution

27 Naturalydelser

28 Grænsearbejdere

29 - 31 Familiemedlemmer

32 Yderligere oplysninger, hæfte 1

AFSNIT III Opnåelse af ret til sygehjælp

Punkt

33 - 38 Sammenlægningsprincippet

AFSNIT IV Sygehjælpsrettigheder for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende m.fl. og deres familiemedlemmer

Punkt

39 - 40 Bopæl i den kompetente stat

41 - 45 Bopæl i en anden stat end den kompetente stat

46 - 50 a) bopæl i Danmark, en anden stat er den kompetente stat

51 - 57 b) bopæl i en anden stat, Danmark er den kompetente stat

58 - 62 Ophold i eller flytning til den kompetente stat

63 - 64 Grænsearbejdere og deres familiemedlemmer

65 - 68 Erhvervsmæssigt ophold uden for

den kompetente stat

69 - 73 a) erhvervsmæssigt ophold i Danmark, en anden stat er den kompetente stat

74 - 79 b) erhvervsmæssigt ophold i en anden stat, Danmark er den kompetente stat

80 - 88 Ikke erhvervsmæssige ophold, f.eks. ferie uden for den kompetente stat

89 - 93 a) ophold i Danmark

94 - 98 b) ophold uden for Danmark

99 - 107 Studerende

108 - 110 Au pair-ansatte

111 - 113 Praktikanter

114 - 115 Tilbagevenden/flytning til en anden EØS-stat under sygdom eller graviditet

116 - 123 Tilladelse til sygebehandling i udlandet

AFSNIT V Sygehjælpsrettigheder for arbejdsløse og deres familiemedlemmer

Punkt

124 - 129 Arbejdsløse, der søger arbejde i udlandet

AFSNIT VI Sygehjælpsrettigheder for pensionister og deres familiemedlemmer

Punkt

130 - 133 Hvem er pensionist

134 - 138 Pensionsansøgere

139 - 141 Pensionister med ret til pension

fra en eller flere EØS-stater

142 - 143 a) pension kun fra Danmark

144 - 145 b) pension fra flere EØS-stater, herunder også Danmark

146 c) pension fra flere EØS-stater, herunder også fra bopælsstaten

147 - 149 Familiemedlemmer bosat i en anden EØS-stat end pensionisten, flytning til pensionistens bopælsstat

150 - 153 Pensionister/familiemedlemmer, der opholder sig uden for bopælsstaten

AFSNIT VII Ydelser ved dødsfald

Punkt

154 - 159 Begravelseshjælp

AFSNIT VIII Manglende dokumentation, registrering i bopælsstaten og underretningsregler

Punkt

160 Rekvirering af manglende blanketter

161 Registrering i bopælsstaten

162 - 163 Ophør af rettigheder

164 - 167 Underretningspligter

168 - 169 Danske myndigheders underretningsforpligtelser

AFSNIT IX Refusion af sygehjælpsudgifter

Punkt

170 - 173 Forordningens refusionsprincipper

174 - 175 Aftaler om afkald på refusion

176 - 177 Refusion mellem Danmark og udlandet

178 - 194 a) udenlandsk sygesikret, behandlet under ophold i Danmark

195 - 204 b) dansk sygesikret, behandlet under ophold i udlandet

205 - 206 c) tilladelse til sygebehandling i udlandet

207 - 209 d) sygehjælp til pensionister

AFSNIT X Nordisk Konvention om Social Sikring

Punkt

210 Konventionens anvendelsesområde

211 Den geografiske afgrænsning

212 - 214 Personkredsen

215 - 216 Lovvalgsreglerne

217 - 219 Sygehjælpsrettigheder

220 - 226 Begrebet »ophold« i de nordiske lande

227 - 235 Merudgifter ved hjemtransport

AFSNIT XI Anvendelse af blanketter mellem de nordiske lande

Punkt

236 Begrænset blanketanvendelse

237 A. Blanketter for personer omfattet af den nordiske konvention

238 - 239 B. Blanketter for personer omfattet af forordningen

240 - 241 C. Kommentarer til blanketterne

BILAG 1. Blanketvejledning

2. Skematisk blanketoversigt EØS undtagen Norden

3. Skematisk dokumentationsoversigt - Norden

4. Vejledning nr. 230 om særligt legitimationsbevis for ret til sygesikringslovens ydelser (OS 325)

5. Afgørelse nr. 163 om dialyse- og oxygenbehandling

6. De danske aftaler om afkald på refusion

7. Private tyske forsikringsselskaber

8. Kontaktorganer i Danmark og andre EØS-stater

Præsentation af hæfte 2

Denne anden udgave af hæfte 2 indeholder reviderede vejledende bemærkninger til reglerne i forordningerne 1408/71 og 574/72 om sygehjælp til arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende m.fl., samt nogle kortfattede vejledende bemærkninger om reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992.

Hæftet er udarbejdet primært til brug for ansatte i kommuner og amtskommuner, som i det daglige er beskæftiget med rådgivning om sygesikring ved rejser inden for EØS-området, jf. pkt. 15.

I hæftet gives efter indledningen en kortfattet beskrivelse af forordningernes anvendelsesområde, personkredsen samt reglerne for, hvilken stats lovgivning en person er omfattet af. En uddybende beskrivelse heraf findes i hæfte 1.

Herefter følger en omtale af forordningens regler om sygehjælp og samtidig beskrives, hvilke blanketter der skal anvendes. I bilag 1 er omtalt, hvorledes de enkelte blanketter skal udfyldes.

Endelig omtales reglerne i den nordiske konvention, samt anvendelsen af blanketter mellem de nordiske lande, både for de personer, som er omfattet af forordningen, og de personer, der er omfattet af den nordiske konvention.

Ændringerne - i forhold til vejledningen fra juli 1993 - vedrører særlig konsekvenserne af EØS-aftalen, samt fortolkningen af pensionisters behandlingsrettigheder, når de er på rejse uden for deres bopælsstat. Endvidere er indarbejdet ændringerne i forordningen fra den 1. januar 1996

om at enhver EØS-statsborger, der er socialt sikret i en medlemsstat, har ret til akut sygehjælp under ophold i en anden medlemsstat (svarer til hidtidig dansk praksis),

om mere gunstige sygehjælpsrettigheder for personer, der i erhvervsmæssigt øjemed midlertidigt opholder sig uden for deres sikringsstat,

om en ny regel for gennemførelse af familiemedlemmers ret til behandling, når de opholder sig i den kompetente stat.

Desuden er omtalt en afgørelse fra Den Administrative Kommission om mulighed for at få udleveret bærbar ilt under ophold i udlandet. Afgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 1996.

I vejledningen er optaget de ændringer, som ministeriet har udsendt til vejledningen fra juli 1993.

Når det i vejledningen er anført, at en administrativ funktion varetages af amtskommunen eller kommunen, så udtrykker dette alene den mest almindeligt forekommende funktionsdeling mellem amter og kommuner. Sundhedsministeriet er bekendt med, at den lokale administration kan være tilrettelagt anderledes end anført. Det er ikke hensigten med vejledningen at gribe ind over for den lokale fordeling af de administrative funktioner.

De amtskommunale funktioner varetages også af Hovedstadens Sygehusfællesskab (for så vidt angår sygehusopgaver) og af København og Frederiksberg kommune. En henvisning til amtskommunen, betyder derfor amtskommunen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns og Frederiksberg kommuner.

Sundhedsministeriet, der i øvrigt gerne bistår med yderligere såvel mundtlig som skriftlig rådgivning, kan kontaktes på adressen Holbergsgade 6, 1057 København K eller på telefon nr. 33 92 33 60.

AFSNIT I

Indledning

Hæftets indhold

1. Hæfte 2 indeholder vejledende bemærkninger om de behandlingsrettigheder ved sygdom, svangerskab og fødsel, som er omtalt i forordningens afsnit III, kapitel 1 om sygdom og moderskab, og gennemførelsesforordningens afsnit IV, kapitel 1 og 2. Reglerne om kontantydelser ved sygdom m.v. er beskrevet i hæfte 3.

2. Derudover indeholder hæftet nogle kortfattede bemærkninger om ydelser ved dødsfald, dvs. begravelseshjælp, som er omtalt i forordningens afsnit III, kapitel 5, og gennemførelsesforordningens afsnit IV, kapitel 5.

3. Endelig er der i afsnit X en kortfattet beskrivelse af sygehjælpsreglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring, samt af anvendelsen af E-blanketter og N-blanketter mellem de nordiske lande.

Omfattet dansk lovgivning

4. Forordningens afsnit III, kapitel 1 og 5, omfatter en persons rettigheder efter følgende danske love

Lov om offentlig sygesikring

Lov om sygehusvæsenet

Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp

Den offentlige rejsesygesikring

5. I tilfælde af sygdom under ferierejse i EØS-stater (undtagen de nordiske lande og Storbritannien) anvendes den offentlige rejsesygesikring, der administreres af Europæiske Rejseforsikring A/S. Dels fordi rejsesygesikringen giver en bedre sikring end sikringen via EF-reglerne (rejsesygesikringen omfatter f.eks. lægeordineret hjemtransport, hvilket ikke er dækket af EF- reglerne). Dels fordi det ved aftalerne med de øvrige EØS-stater om afkald på refusion af sygehjælpsudgifter er forudsat, at udgifter til sygehjælp til danske sikrede primært dækkes af Danmark via rejsesygesikringen.

6. Rejsesygesikringen dækker personer, som er omfattet af den danske sygesikring og er i besiddelse af et gult sygesikringsbevis, et særligt legitimationsbevis eller et særligt rejsesygesikringsbevis.

7. Rejsesygesikringen giver ret til lægehjælp, lægeordineret medicin og sygehusbehandling på almindelig sygehusklasse m.m., når der opstår behov herfor under rejser i blandt andet EØS- staterne.

8. Rejsesygesikringen, der er begrænset til sygdomstilfælde m.v., der opstår inden for den første måneds ophold i udlandet, gælder alene for ferierejser og studierejser for egen regning. Rejser, hvori der på nogen måde indgår erhverv, er ikke omfattet af rejsesygesikringen. Nærmere oplysning om rejsesygesikringens dækningsområde m.v. kan findes i pjecen »Rejsesygesikringen« udgivet af Sygesikringens Forhandlingsudvalg m.fl.

9. Hvor et sygdomstilfælde ikke kan dækkes af rejsesygesikringen, kan dækning via EF-reglerne komme på tale.

10. Ved rejser i de øvrige nordiske lande, samt Storbritannien, skal et sygdomstilfælde i første omgang dækkes efter de internationale regler. I tilfælde hvor hjælp efter disse regler ikke er så omfattende som efter rejsesygesikringen, kan der ydes supplerende hjælp efter rejsesygesikringen. Eksempelvis kan en eventuel egenbetaling, der påhviler en person i kraft af de internationale regler, søges dækket af rejsesygesikringen.

Hjemtransport

11. Som omtalt under pkt. 5 dækker den offentlige rejsesygesikring udgifter ved lægeordineret hjemtransport, herunder også lægeordineret rejseledsager og hjemtransport ved dødsfald. Efter arbejdsskade-loven kan der under visse betingelser ydes hjemtransport i forbindelse med en arbejdsulykke i udlandet. Ved sygdom under ophold i et andet nordisk land kan endvidere dækkes merudgifter ved hjemtransport som følge af sygdommen, jf. pkt. 227.

Herudover er der ikke i anden dansk lovgivning eller ved andre internationale aftaler, fastsat regler om dækning af udgifter til hjemtransport i forbindelse med sygdom. Personer, der tager ophold i udlandet, men forbliver sygesikret i Danmark, bør - i det omfang det er muligt - informeres herom, således at de kan overveje at tegne en forsikring, der dækker transport til Danmark i forbindelse med alvorlig sygdom.

AFSNIT II

Generelt om 1408/71 og 574/72

Hvad er en forordning

12. En forordning er ifølge EF-retten et almengyldigt regelsæt, ifølge hvilket borgerne i medlemsstaterne kan pålægges pligter, men også påberåbe sig rettigheder, som er indeholdt i forordningen. En forordning kan derfor sammenlignes med en lov eller en bekendtgørelse.

Forordningernes anvendelsesområde

13. EF-forordning 1408/71 indeholder regler om anvendelse af de enkelte staters sociale sikringslovgivning på personer, som vandrer mellem medlemsstaterne.

14. Til forordningen er knyttet gennemførelsesforordning 574/72, som beskriver de praktiske regler og procedurer, der skal følges, når forordningens regler anvendes.

Den geografiske afgrænsning

15. Forordning 1408/71 og 574/72 gælder i EØS-medlemsstaterne, dvs. alle EU-staterne, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien og Nordirland (samt Gibraltar), Sverige, Tyskland, Østrig, samt EFTA-staterne, Island, Liechtenstein og Norge.

Færøerne og Grønland

16. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af EU. Danske statsborgere, der har fast bopæl på disse områder, er således ikke omfattet af forordningen. Dog har danske statsborgere med bopæl i Grønland ret til akut sygehjælp under midlertidigt ophold i andre EØS-stater end Danmark, ligesom statsborgere fra andre EØS-stater end Danmark har ret til akut sygehjælp under midlertidigt ophold i Grønland, jf. forordning 1661/85.

17. Sygesikringsrettigheder for personer, der flytter i Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, er ikke reguleret af internationale regler. Der henvises til hver af landområdernes sundhedslovgivning.

Nordisk Konvention om Social Sikring

18. Ved ikrafttræden af aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) den 1. januar 1994, trådte samtidig en ny Nordisk Konvention om Social Sikring i kraft. Denne konvention anvendes kun på personer, som ikke er omfattet af forordningen. Konventionen omfatter således en meget be- grænset personkreds, nemlig statsborgere fra tredjelande, som er bosat i de nordiske lande, samt det fåtal af nordiske statsborgere, som ikke er omfattet af forordningens personkreds. Den nordiske regel om dækning af merudgifter ved hjemtransport i forbindelse med sygdom er gentaget i den ny konvention, og denne regel gælder fortsat for alle personer, som har bopæl i et nordisk land og er sygesikret der. Om den nordiske konvention, samt anvendelse af blanketter mellem de nordiske lande, se afsnit X og XI.

Personkredsen

19. Forordningen anvendes på arbejdstagere, selv-stændige erhvervsdrivende, arbejdsløse og sociale pensionister, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en EØS-stat, og som er statsborgere i en EØS-stat, eller er statsløse eller flygtninge bosat på en EØS-stats område. Forordningen anvendes endvidere på familiemedlemmer og efterladte, og dette uanset hvilken nationalitet de måtte have.

Ligebehandlingsprincippet

20. Forordningen bygger på et ligebehandlingsprincip hvilket betyder, at en person, som er omfattet af en stats lovgivning, har - når han flytter eller tager ophold i en anden stat - de samme pligter og rettigheder som borgerne i denne anden stat, medmindre andet følger af særlige regler i forordningen.

21. På sygehjælpsområdet fører ligebehandlingsprincippet til, at den sygehjælp der ydes i en EØS-stat til borgere fra en anden stat, skal gives på tilsvarende vilkår som for statens egne borgere.

Lovvalgsreglerne

22. Hovedreglerne for, hvilken stats lovgivning en person er omfattet af, er

1) at en arbejdstager er omfattet af beskæftigelsesstatens lovgivning,

2) at en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen i den stat, hvori den selvstændige beskæftigelse udøves,

3) at en sømand er omfattet af flagstatens lovgivning,

4) at tjenestemænd og ligestillede er omfattet af lovgivningen i den stat, i hvis administration de er beskæftiget.

Om centrale begreber i forordningen skal bemærkes følgende

Den kompetente stat

23. Betegnelsen den kompetente stat udtrykker, hvilken stats lovgivning en person er omfattet af. Den kompetente stat for arbejdstagere er således som hovedregel den stat, hvori en lønnet beskæftigelse faktisk udføres.

24. Arbejdstagere m.fl., der udsendes fra en EØS-stat til at udføre et arbejde i en anden EØS-stat, kan dog fortsat være omfattet af lovgivningen i den stat, hvorfra den pågældende udsendes. En arbejdstager, der f.eks. udsendes fra Danmark til at arbejde i Tyskland, kan således, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, være omfattet af dansk lovgivning, selv om han i en periode rent fysisk arbejder i Tyskland. I dette tilfælde er Danmark altså fortsat den kompetente stat.

25. For pensionister, der modtager en social pension fra en EØS- stat, men som flytter til en anden EØSstat, er den pensionsudbetalende stat som hovedregel den kompetente stat.

Den kompetente institution

26. Ved den kompetente institution forstås oftest den myndighed/institution, som en sikret person er tilsluttet, og som skal betale for ydelser efter forordningens regler. De kompetente institutioner for så vidt angår sygehjælp i Danmark er amtskommunerne/kommunerne.

Naturalydelser

27. Forordningen betegner en persons ret til sygehjælp ved begrebet naturalydelser. Begrebet er ikke nærmere defineret, men skal forstås som retten til at modtage sygehjælp, herunder læge- /tandlægebehandling, fødselshjælp, medicin, proteser og andet, enten gratis, mod en vis betaling eller mod refusion.

I denne vejledning betegnes retten til naturalydelser ved ordet sygehjælp.

Grænsearbejder

28. Som grænsearbejder betragtes en person, som er beskæftiget på en EØS-stats område, men bosat på en anden EØS-stats område, og som normalt kommer hjem til sin bopæl hver dag eller mindst en gang om ugen.

Familiemedlem

29. Udtrykket et familiemedlem skal forstås som enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden ifølge den nationale lovgivning, hvorefter ydelser udredes. En person kan kun opnå rettigheder som familiemedlem, såfremt den pågældende ikke er selvstændig sikret, dvs. er arbejdstager eller lignende, da reglerne for arbejdstagers rettigheder i så fald skal anvendes.

30. I forbindelse med sygehjælp afgøres spørgsmålet om, hvem der kan betragtes som familiemedlem efter lovgivningen i bopælsstaten.

31. I et bilag til forordningen er det fastlagt, at ret til ydelser efter dansk sundhedslovgivning som »familiemedlem« tilkommer en ægtefælle/samlever, samt børn og unge under 18 år.

Yderligere oplysninger

32. Yderligere oplysninger om forordningens anvendelsesområde, den geografiske afgrænsning, lovvalgsreglerne samt ligebehandlingsprincippet findes i hæfte 1.

AFSNIT III

Opnåelse af ret til sygehjælp

Sammenlægningsprincippet

1408, art. 18

574, art. 15 og 16

33. Hvis en stats lovgivning indeholder bestemmelser om, at en vis forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælstid skal være optjent for at opnå ret til en ydelse i staten, skal der ved optagelse i statens sikringssystem medregnes forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, som er optjent i en anden EØS-stat.

34. Bestemmelser om sammenlægning af perioder for at opnå en ydelse kendes inden for såvel sygesikrings- som sygehusloven, hvor der er en ventetid på 6 uger fra tilflytningen til Danmark, før en person opnår ret til gratis sygehjælp. Undtaget er dog akut sygehusbehandling, der gives til enhver person, som får behov for det under ophold i Danmark.

35. Sammenlægningsprincippet fører til, at der ved flytninger mellem EØS-staterne normalt ikke bliver tale om ventetid i den stat, man flytter til. (* 1)

Blanketter

E 104

36. Dokumentation for sikringsperioder, der er optjent i en anden EØS-stat, gives ved, at myndighederne i den stat, hvis sikring en person senest har været omfattet af, udsteder en blanket E 104. Blanketten afleveres til myndighederne i tilflytningsstaten. Dette er i Danmark den kommune, man flytter til.

37. Blanket E 104 udstedes i Danmark af den kommune, som den pågældende senest har været sikret i, dvs. fraflytningskommunen.

38. Blanket E 104 kan også udstedes i de tilfælde, hvor en dansk sikret person får arbejde i en anden EØS-stat og derfor skal optages i denne stats sociale sikringsordning, men hvor den pågældende ifølge dansk lovgivning fortsat anses for at have bopæl og dermed være sygesikret i Danmark. Dette kan f.eks. omfatte en grænsearbejder, som får arbejde i Tyskland og bevarer bopælen i Danmark.

E 104 anvendes i begrænset omfang mellem de nordiske lande, se afsnit XI.

AFSNIT IV

Sygehjælpsrettigheder for arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer

Bopæl i den kompetente stat

39. Det er forordningens hovedprincip, at en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen i den stat, hvor pågældende er beskæftiget eller udøver selvstændigt erhverv. Den pågældende er således socialt sikret og har ret til sygehjælp i denne stat.

40. En person vil normalt være omfattet af lovgivningen i den stat, hvor den pågældende er bosat. Hvor en person er omfattet af en EØS-stats lovgivning, men er bosat eller midlertidigt opholder sig i en anden EØS-stat, skal de efterfølgende regler anvendes.

Bopæl i en anden stat end den kompetente stat

1408, art. 19

574, art. 17

41. En arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som bor i en stat A, men som er omfattet af lovgivningen i en anden stat B, og som opfylder betingelserne for ret til sygehjælp i stat B, har ret til sygehjælp såvel i stat A, hvor han bor, som i stat B, hvor han er sikret.

42. Sygehjælp i bopælsstaten A gives efter den lovgivning, som gælder i denne stat, som om den pågældende var sikret der.

43. En arbejdstager, der hidtil har arbejdet og boet i Danmark, og derfor har opfyldt betingelserne for ret til sygehjælp i Danmark, og som udsendes af sin danske arbejdsgiver til at arbejde i Tyskland i f.eks. 18 måneder, har således ret til sygehjælp i Tyskland, hvor han nu tager bopæl. Da Danmark fortsat er den kompetente stat, har han også ret til sygehjælp i Danmark.

44. Ret til at modtage sygehjælp i bopælsstaten tilkommer også arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlemmer, som er bosat i en anden stat end den kompetente stat. Dette gælder også, selvom arbejdstageren ikke bor i samme stat som familien.

1408, afs. II

45. Personer, som bor i en stat, men er omfattet af en anden stats lovgivning, vil normalt være følgende

a) arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, som er beskæftiget i en stat, men udsendes til at udføre et arbejde i en anden stat i mere end et år, eller

b) grænsearbejdere eller

c) tjenestemænd og dermed ligestillede (f.eks. overenskomstansatte akademikere), der er ansat i en stats administration og udsendes til at arbejde i en anden stat i mere end 1 år, eller

d) lokalt ansat personale ved diplomatiske missioner, eller personer, der er i privat tjeneste hos embedsmænd tilknyttet diplomatiske missioner (hushjælp, gartnere o.l.), såfremt disse er statsborgere i den stat, missionen repræsenterer, og har valgt at være omfattet af missionsstatens lovgivning, eller

e) EU-hjælpepersonale (f.eks. en lokalt ansat korrespondent), der kan vælge at være omfattet af beskæftigelsesstatens lovgivning, lovgivningen i den stat i hvilken den pågældende senest har været socialt sikret, eller lovgivningen i den stat hvor den pågældende er statsborger, eller

f) sømænd, der er bosat på en EØS-stats område, og som er beskæftiget om bord på et skib, der fører en anden EØS-stats flag, er omfattet af flagstatens lovgivning, eller

g) internationale transportarbejdere, der er bosat i en EØS-stat og som udøver international transport f.eks. for en vognmand, som har hjemsted i en anden EØS-stat,

h) andre personer, for hvem der er indgået en særlig aftale i henhold til forordningens artikel 17.

Ovennævnte betyder i praksis følgende

a) bopæl i Danmark, en anden stat er den kompetente stat.

46. I denne situation vil en arbejdstager, en selv-stændig erhvervsdrivende eller disses familiemedlemmer ved flytning til Danmark fra bosættelsen have de samme rettigheder og pligter, som gælder for andre bosatte i Danmark. Sygesikrings- og sygehuslovens krav om 6 ugers ventetid gælder ikke for disse personer, såfremt de viser dokumentation for at være sikret i en anden EØS-stat.

Blanketter

E 106

47. En arbejdstagers eller selvstændig erhvervsdrivendes rettigheder dokumenteres ved, at den pågældende i den danske bopælskommune viser en blanket E 106, som er udstedt af myndighederne i den stat, hvor den pågældende er sikret.

48. Den danske kommune registrerer den pågældende og eventuelle familiemedlemmer, samt orienterer myndighederne i den kompetente stat om registreringen ved at tilbagesende blanketten til disse. Som familiemedlem anerkendes ægtefælle/samlever, samt børn og unge under 18 år.

49. Blanketten er gyldig indtil en eventuel anført ophørsdato, eller indtil kommunen modtager anden meddelelse, f.eks. en blanket E 108.

E 109

50. Såfremt kun familiemedlemmer til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende tager bopæl i Danmark, benyttes blanket E 109 i stedet for E 106. Registrering af familiemedlemmerne samt orientering af den kompetente stats myndigheder foretages som nævnt ovenfor.

b) bopæl i en anden stat, Danmark er den kompetente stat.

51. I den omvendte situation, hvor en arbejdstager er beskæftiget ved en arbejdsgiver i Danmark, eller selvstændigt erhverv udøves her, er det Danmark, der som den kompetente stat skal udstede dokumentation for den pågældendes og dennes familiemedlemmers ret til sygehjælp i bopælsstaten.

Blanketter

E 106 og E 109

52. Ovennævnte blanketter E 106 eller E 109 udstedes af den pågældendes seneste danske bopælskommune. Såfremt den pågældende har bopæl i udlandet, udstedes blanketterne af den kommune, hvor den danske arbejdsgiver har hjemsted, eller den kommune, hvorfra et selvstændigt erhverv udøves. En arbejdstager, som ikke umiddelbart forinden har været sygesikret i Danmark (f.eks. en grænsearbejder der får arbejde i Danmark men har bopæl i Tyskland), skal forevise en blanket E 104 fra den stat, den pågældende senest har været sikret i, før en blanket E 106 kan udskrives (for at undgå 6 ugers ventetid, som i disse tilfælde må regnes fra ansættelsen i Danmark).

53. Blanket E 109 kan udstedes til ethvert familiemedlem, som tager bopæl over 1 år uden for den kompetente stat. Hvem der kan betragtes som fami-liemedlem, afgøres efter lovgivningen i den stat, hvor et familiemedlem tager bopæl. Det er ingen betingelse, at arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende flytter med.

54. Blanket E 106 udstedes på grundlag af

E 106

a) en blanket E 101 attesteret af Den Sociale Sikringsstyrelse, som bekræfter, at arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af dansk lovgivning, eller

b) en blanket E 103 attesteret af Den Sociale Sikringsstyrelse, som bekræfter, at en lokalt ansat ved en diplomatisk mission, eller en person, der er ansat i privat tjeneste hos en embedsmand ved missionen, eller en person ansat som hjælpepersonale ved EU's institutioner, har valgt at være omfattet af dansk lovgivning, eller

c) en skrivelse fra en tjenestemands arbejdsgiver, som bekræfter en udsendelse, eller

d) dokumentation for beskæftigelse ved en virksomhed med hjemsted i Danmark, f.eks. grænsearbejdere, internationale transportarbejdere, sømænd.

E 109

55. Blanket E 109 udstedes på grundlag af

a) dokumentation for familierelation til en person, som er omfattet af dansk lovgivning

Særligt legitimationsbevis for ret til sygesikringslovens ydelser

56. Samtidig med udstedelse af blanketten E 106 udsteder bopælskommunen et særligt legitimationsbevis (0S 01.301) for ret til sygesikringsydelser. Personer, der tildeles dette bevis har også ret til sygehusbehandling og fødselshjælp under ophold i Danmark. Beviset gives også til medflyttende familiemedlemmer.

57. Beviset gives ikke til familiemedlemmer, som tager bopæl i en anden stat end arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende ved udstedelse af E 109, jf. pkt. 60. Beviset gives heller ikke til familiemedlemmer til en grænsearbejder, jf. pkt. 63. Der henvises til Sundhedsministeriets vejledning nr. 230 af 23. december 1993 om særligt legitimationsbevis for ret til sygesikringslovens ydelser, jf. bilag 4.

Ophold i eller flytning til den kompetente stat

1408, art. 21

58. Arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller deres familiemedlemmer, som har bopæl uden for den kompetente stat, har ret til sygehjælp, når de tager ophold i den kompetente stat. Under opholdet i den kompetente stat har den pågældende ret til sygehjælpsydelser i samme omfang, som bosatte i staten, og dette uanset om de allerede har modtaget behandling af et sygdomstilfælde i bopælsstaten.

59. For danske sikrede, der er optaget i en anden stats sygesikring ved en blanket E 106, dokumenteres retten til at modtage sygehjælp under ophold i Danmark ved det særlige legitimationsbevis (OS 01.301).

1408, art. 21

574, art. 19a

60. For familiemedlemmer til danske arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, som er optaget i en anden stats sygesikring ved en blanket E 109, dokumenteres retten til at modtage sygehjælp under ophold i Danmark ved en blanket E 111. Denne blanket udstedes af sygesikringsmyndighederne i familiemedlemmernes bopælsstat. (* 2)

61. For grænsearbejderes familiemedlemmer er retten til sygehjælp under ophold i den kompetente stat begrænset, jf. pkt 63.

62. Ved flytning til den kompetente stat har de pågældende ret til sygehjælp straks fra tilflytningen, som om de hele tiden har været bosat der.

Grænsearbejdere og deres familiemedlemmer

1408, art. 20

574, art. 19

63. Grænsearbejdere og deres familiemedlemmer, der har ret til sygehjælp i bopælsstaten, har også ret til sygehjælp i beskæftigelsesstaten, dvs. den kompetente stat. I beskæftigelsesstaten har familiemedlemmerne dog kun ret til akut sygehjælp, medmindre andet på forhånd godkendes mellem de pågældende staters myndigheder.

64. Lægemidler, bandager, briller eller mindre proteser til grænsearbejdere og deres familiemedlemmer kan som udgangspunkt kun udleveres, og laboratorieundersøgelser kun foretages i den stat hvor de er ordineret.

Erhvervsmæssigt ophold uden for den kompetente stat

1408, art. 22b

65. En arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som er beskæftiget i en EØS-stat, men som i erhvervsmæssigt øjemed opholder sig i en anden EØS-stat, har ret til den sygehjælp, der måtte opstå behov for under opholdet. Dette omfatter - ud over akut sygehjælp - også »forventet behandling«, f.eks. kontrolundersøgelser, herunder svangerskabsundersøgelser samt fødsler, såfremt tidspunktet herfor indtræder under opholdet. Disse behandlingsrettigheder gælder også for ledsagende familiemedlemmer.

66. Behandlingen gives på samme vilkår som til opholdsstatens borgere. Såfremt borgerne i opholdsstaten selv skal betale en andel af udgifterne til lægebehandling, hospitalsindlæggelse, medicin m.v., gælder disse vilkår også for borgere fra andre EØS- stater.

67. Personer, som er beskæftiget i en EØS-stat, men som i erhvervsmæssigt øjemed opholder sig i en anden EØS-stat, vil normalt være følgende

a) arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, som er beskæftiget i en stat, men som midlertidigt (normalt i højst 1 år) udsendes til at udføre et arbejde i en anden stat, eller

b) tjenestemænd eller dermed ligestillede, der er ansat i en stats administration og midlertidigt (i højst 1 år) udsendes til at arbejde i en anden stat, eller

c) internationale transportarbejdere, som er beskæftiget på to eller flere medlemsstaters område, eller

d) personer, for hvem der er indgået en særlig aftale i henhold til forordningens artikel 17, f.eks. praktikanter, der tager til Tyskland.

68. For de under a) nævnte midlertidigt udsendte arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende kan arbejdet i udlandet af uforudsete årsager blive længere end oprindeligt planlagt og komme til at strække sig over et år. Der kan i disse tilfælde inden udløbet af det første år søges om, at den udsendte fortsat er omfattet af beskæftigelsesstatens lovgivning, indtil arbejdet i udlandet er afsluttet. Såfremt myndighederne i den stat, hvortil den pågældende er udsendt, godkender, at den pågældende forbliver omfattet af beskæftigelsesstatens lovgivning, attesteres dette på en blanket E 102, og den pågældende vil herefter fortsat have ret til den sygehjælp, der måtte opstå behov for under opholdet.

Dette betyder i praksis følgende

a) erhvervsmæssigt ophold i Danmark, en anden stat er den kompetente stat

E 111

69. Arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres ledsagende familiemedlemmer har - under midlertidigt ophold her i landet i erhvervsmæssigt øjemed - ret til lægehjælp, sygehusbehandling, tandlægebehandling, medicin m.m., i det omfang der opstår et behov for behandling under opholdet.

70. De pågældende har ret til behandling på samme vilkår som danske gruppe 1-sikrede. De kan således henvende sig til enhver læge, tandlæge m.v., som har overenskomst med den offentlige sygesikring. Behandling ved speciallæge forudsætter henvisning fra en alment praktiserende læge. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, vil der ikke være pligt for sygesikringen til at refundere sygehjælpsudgifterne.

Blanketter

71. Der er for tiden ikke fastsat regler for gennemførsel af ovennævnte bestemmelse. Indtil videre dokumenteres retten til at modtage ydelser uden for den kompetente stat ved forevisning af en blanket

E 111.

72. Blanket E 111 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XI. For britiske statsborgere fra Storbritannien og Nordirland, samt øen Man er forevisning af et United Kingdom-pas tilstrækkeligt som dokumentation for ret til sygehjælp i Danmark. Britisk statsborgerskab i Fællesskabets forstand tilkendegives ved, at indehaveren på passets side 2 er angivet som: British Citizen.

73. Såfremt der måtte være tvivl om, hvorvidt en person er i Danmark i erhvervsmæssigt øjemed, kan den pågældende afkræves dokumentation herfor, f.eks. ved en blanket E 101 eller erklæring fra den udsendende arbejdsgiver.

b) erhvervsmæssigt ophold i en anden stat, Danmark er den kompetente stat

74. For arbejdstagere m.fl., der er beskæftiget i Danmark, jf. de under pkt. 67 nævnte personer, samt for ledsagende familiemedlemmer, skal Danmark som den kompetente stat udstede dokumentationen for ret til sygehjælp under arbejde i udlandet.

75. Foreløbig gives denne dokumentation ved en blanket E 111. Ved behov for behandling i en anden EØS-stat medbringes denne blanket til lægen. Såfremt der er tale om et ikke-akut behandlingstilfælde, kan det tillige anbefales den pågældende at medbringe dokumentation for, at der er tale om et erhvervsmæssigt ophold, f.eks. en blanket E 101 DK.

Blanketter

E 111

76. Blanket E 111 udstedes af den pågældendes bopælskommune. For personer, der har bopæl i udlandet, udstedes blanketten af den kommune, hvor den danske arbejdsgiver har hjemsted, eller den kommune, hvorfra et selvstændigt erhverv udøves. Såfremt den pågældende frameldes folkeregistret og sygesikringsbeviset inddrages, får den pågældende samtidig et særligt legitimationsbevis (OS 01.301).

77. Blanket E 111 udstedes på grundlag af

a) en blanket E 101/E 102 attesteret af Den Sociale Sikringsstyrelse, som bekræfter, at en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af dansk lovgivning, eller

b) en skrivelse fra en tjenestemands arbejdsgiver, som bekræfter en udsendelse, eller

c) dokumentation for beskæftigelse ved en virksomhed med hjemsted her i landet, f.eks. grænsearbejdere, internationale transportarbejdere, sø-mænd.

78. Som ovenfor anført kan blanket E 111 som udgangspunkt kun udstedes med gyldighed i højst 1 år. Såfremt et udstationeringsforhold forlænges ved en blanket E 102, kan blanket E 111 dog forlænges for det tilsvarende tidsrum. For internationale transportarbejdere kan blanketten fornys ved dokumentation for fortsat beskæftigelse i Danmark. For selv- stændige, der udøver international transport, ved forevisning af en blanket E 101.

79. Blanket E 111 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XI. Blanket E 111 anvendes heller ikke ved ophold i Storbritannien eller i Nordirland. Her er det tilstrækkeligt at vise et dansk pas eller et pas fra en anden EØS-stat som dokumentation for ret til sygehjælp (hvilket også gælder for danske statsborgere under ophold på øen Man).

Ikke-erhvervsmæssige ophold, f.eks. ferie uden for den kompetente stat

1408, art. 22 stk. 1, a) 22a

574, art. 21 og 23

80. Enhver EØS-statsborger, der er socialt sikret i en medlemsstat, har ret til akut sygehjælp under ophold i en anden medlemsstat. Denne ret tilkommer også de familiemedlemmer, som bor sammen med den sikrede.

81. Betegnelsen under ophold betyder, at opholdet skal være af midlertidig karakter (højst 1 år), f.eks. ferie, studium el. lign.

82. Bestemmelsen kan ikke anvendes, når en person får beskæftigelse i opholdsstaten, idet den pågældende så skifter kompetent stat og herefter omfattes af den ny beskæftigelsesstats lovgivning.

83. Det er en betingelse, at behovet for sygehjælp er akut og opstår uventet i opholdsstaten. Som tilfælde, der ikke betegnes som akutte, kan nævnes kontrolundersøgelser.

Kroniske lidelser

84. I Danmark betragtes behandling af kroniske lidelser normalt ikke som akut, medmindre der er tale om en uventet pludselig forværring eller opblussen af en i øvrigt kronisk, stationær sygdomstilstand.

Afgørelse om dialyse- eller oxygenbehandling

85. For så vidt angår dialyse- eller oxygenbehandling har medlemsstaterne vedtaget, at dialyse- eller oxygenbehandling kan gives under ophold i en anden stat end den kompetente stat, såfremt behandlingen ydes som et led i en allerede regelmæssig fortløbende behandling, og hensigten med opholdet er andet end at opnå behandling i opholdsstaten. Det er dog en forudsætning, at der forud for opholdet er indgået en aftale med opholdsstatens myndigheder om dialysebehandling eller om udlevering af bærbar ilt under opholdet, jf. bilag 5. (* 3)

86. Ret til at modtage dialysebehandling i en anden EØS-stat gælder alene ved behandling på institutioner, som er omfattet af en aftale med den pågældende stats myndigheder. Dialysebehandling på private klinikker er ikke dækket. Der eksisterer en særlig (ikke formelt godkendt) dialyseblanket E 111 D 1 og D 2, som kræves i visse medlemsstater i forbindelse med aftale af dialysebehandling. Blanketten kan rekvireres i Sundhedsministeriet.

Fødsler

87. Der er ikke mellem medlemsstaterne en fast aftalt praksis for gravides rettigheder, når de føder under ophold i en anden stat end den kompetente stat. Sundhedsministeriet er af den opfattelse, at fødslen ikke dækkes, hvis en gravid, som er omfattet af en anden stats lovgivning, nedkommer på det forventede tidspunkt under et ferieophold i Danmark. Som forventet nedkomsttidspunkt forstås de sidste fjorten dage indtil skønnet fødselstidspunkt.

Sygehjælp ved pludselig uventet fødsel betragtes derimod som en akut sygehjælp, der er dækket.

Denne praksis vedrørende gravides rettigheder anvendes ifølge aftale mellem de nordiske lande.

88. Den akutte sygehjælp gives på samme vilkår, som til opholdsstatens borgere. Såfremt borgerne i opholdsstaten selv skal betale en andel af udgifterne til lægebehandling, hospitalsindlæggelse, medicin m.v., gælder disse vilkår også ved behandling af borgere fra andre EØS-stater.

I praksis betyder ovennævnte følgende

a) ophold i Danmark.

89. Personer, der er socialt sikret i en anden EØS-stat, samt disses familiemedlemmer er under midlertidigt ophold i Danmark berettiget til akut lægehjælp, sygehusbehandling, tandlægebehandling, me-dicin m.m. De pågældende er berettiget til ydelser efter sygesikringsloven m.v., som gruppe 1-sikrede.

90. De pågældende kan henvende sig til læger, tandlæger m.v., som har overenskomst med den offentlige sygesikring. Behandling hos en speciallæge forudsætter henvisning fra en alment praktiserende læge. Er disse betingelser ikke opfyldt, har sygesikringen ikke pligt til at refundere sygehjælpsudgifterne.

Blanketter

E 111

91. Dokumentation for at en person har ret til akut sygehjælp under ophold uden for den kompetente stat gives ved en blanket E 111. Det fremgår af blanketten, hvor længe personen har disse rettigheder.

92. For familiemedlemmer, der ikke bor sammen med den sikrede, men er bosat i en anden medlemsstat, udstedes blanket E 111 af myndighederne i familiemedlemmernes bopælsstat.

93. Blanket E 111 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XI, eller mellem Danmark og Storbritannien, jf. pkt. 72.

b) ophold uden for Danmark

94. For EØS-statsborgere, der er sygesikrede i Danmark og deres familiemedlemmer, som tager ophold uden for landet, skal Danmark som den kompetente stat udstede dokumentation for ret til akut sygehjælp under ophold i udlandet. Danmark er dog ikke kompetent stat for personer, som er socialt sikret i en anden EØS-stat, f.eks. en grænsearbejder, der arbejder i Tyskland men bor i Danmark.

Blanketter

E 111

95. Blanket E 111 udstedes af den sikredes bopælskommune. Såfremt den pågældende frameldes folkeregistret, og sygesikringsbeviset inddrages, skal den pågældende samtidig have et særligt legitimationsbevis (OS 01.301).

96. Blanket E 111 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XI, eller mellem Danmark og Storbritannien, jf. pkt. 79.

97. Blanket E 111 kan højst udstedes for 1 år. Blanketten bør dog kun udstedes for det tidsrum, som pågældende oplyser at ville opholde sig uden for landets grænser. Såfremt varigheden af opholdet i udlandet er uvis, bør blanketten kun udstedes for 6 måneder med mulighed for forlængelse i indtil 1 år.

98. Sygehjælpsdækning i medfør af EF-reglerne kommer i anden række i forhold til rejsesygesikringens regler, dog ikke ved rejser inden for de nordiske lande og til Storbritannien, jf. pkt. 10. For personer, der er sygesikret i Danmark vil udstedelse og anvendelse af blanket E 111 således især komme på tale ved ferierejser over en måneds varighed jf. pkt. 5-10.

1408, art. 22a

Studerende (* 4)

99. Unge, der rejser fra deres sikringsstat for at studere i en anden EØS-stat, har ret til akut sygehjælp undet et midlertidigt ophold i udlandet. Herudover indeholder forordningen imidlertid ikke regler, som fastsætter selvstændige sygesikringsrettigheder for unge, når de flytter til udlandet i studieøjemed.

For unge, der rejser til en anden EØS-stat, gælder derfor følgende: (bemærk andre tidsrammer mellem de nordiske lande, jf. pkt. 220-226)

Studium i en anden EØS-stat i indtil 1 år

100. En EØS-statsborger, som er sygesikret i Danmark, og som midlertidigt skal studere i en anden EØS-stat, kan forsynes med en blanket E 111 fra sin bopælskommune (i Storbritannien og Nordirland er dansk pas tilstrækkeligt). Såfremt den pågældende frameldes folkeregistret og sygesikringsbeviset derfor inddrages, forsynes vedkommmende samtidig med et særligt legitimationsbevis (OS 01.301).

E 111

101. Den studerende bør herefter informeres om,

at den pågældende er sikret ret til akut sygehjælp i studielandet på samme vilkår som landets borgere,

at der i mange EØS-stater er egenbetaling ved lægebehandling, sygehusindlæggelse, medicin m.v., og at den studerende selv skal afholde denne egenbetaling, samt

at EF-reglerne ikke omfatter hjemtransport, hvorfor den studerende bør overveje at tegne forsikring herfor.

E 112

102. Under pkt. 83-87 er foretaget en nærmere af-grænsning af, hvad der forstås ved akut sygehjælp. Studerende, som under studium i en anden EØS-stat har et »forventet behov« for sygebehandling, f.eks. som følge af en kronisk lidelse, kan søge Sundhedsministeriet om tilladelse (E 112) til også at få dette kendte behandlingsbehov dækket under studier i udlandet, jf. pkt. 119-123.

Studium i en anden EØS-stat i mere end 1 år.

1408, art. 18

574, art. 15 og 16

103. Som ovenfor anført indeholder forordningen ingen regler som koordinerer sygesikringsrettigheder for studerende, som skifter sikringsstat under studium i udlandet. Ved studium i en anden EØS-stat i mere end 1 år, skifter den studerende bopælsstat og er derfor normalt ikke længere omfattet af dansk sygesikring.

E 104

Den studerende kan få udleveret en blanket E 104 fra sin seneste danske bopælskommune, som bekræftelse på at den pågældende har været sikret i Danmark. Såfremt den studerende opfylder betingelserne for at blive optaget i den ny bopælsstats sygesikringsordning, kan vedkommende ved forevisning af E 104 optages uden ventetid.

104. De unge bør i disse tilfælde opfordres til - inden afrejsen til en anden medlemsstat - at undersøge, hvorvidt de kan blive optaget i studiestatens sygesikring, og i benægtende fald da henvises til at tegne en privat sygeforsikring.

1408, art. 19, stk. 2.

574, art. 17 E 109

105. Studerende kan i visse tilfælde optages i studiestatens sygesikringsordning efter reglerne om afledet ret til sygesikring, som familiemedlem til en dansk sikret person. Dette omfatter studerende, der skal til Tyskland eller Irland, indtil det 25. år, til Østrig indtil det 27. år, og ved studium i de øvrige EØS-stater studerende indtil det 18. år. Sådanne studerende kan få udleveret en blanket E 109 med gyldighed indtil de anførte aldersgrænser fra deres seneste danske bopælskommune. Blanketten afleveres til de lokale sygesikringsmyndigheder i den ny bopælsstat med henblik på registrering og efterfølgende underretning af den danske fraflytningskommune.

106. Den studerende bør informeres om, at den pågældende herefter er sikret ret til sygehjælp i bopælsstaten på samme vilkår som statens egne borgere, samt at forordningen ikke omfatter hjemtransport, hvorfor den studerende bør overveje at tegne en forsikring herfor.

107. Når disse studerende kommer på besøg i Danmark skal de medbringe en blanket E 111 udstedt af sygesikringen i deres ny bopælsstat. Med denne blanket er de studerende sikret ret til sygehjælp i samme omfang som bosatte i Danmark, jf. pkt. 58. Under rejser i andre EØS-stater er de studerende sikret ret til akut sygehjælp ved forevisning af blanketten E 111.

Au pair-ansatte

108. Au pair-ansattes sygehjælpsrettigheder kan give anledning til vanskeligheder.

Ifølge den europæiske overenskomst af 24. november 1969 om au pair-ansættelse, som er ratificeret af Danmark, Frankrig, Italien, Norge, Luxembourg og Spanien, er værtsfamilien pligtig at tegne og betale en privat forsikring for en au pair-ansat, hvis denne ikke er omfattet af modtagerstatens sociale sikringsordning.

Erfaringen viser imidlertid, at overenskomsten ofte ikke efterleves i praksis.

109. Vanskelighederne med sikring af en au pair-ansat ifølge forordningen skyldes en forskellig opfattelse i medlemsstaterne af, hvorvidt au pair-ansættelse er en beskæftigelse, som giver grundlag for rettigheder ifølge forordningen.

110. Sundhedsministeriet er imidlertid af den opfattelse, at ovennævnte regler for sygesikring af studerende, også kan anvendes af unge, der har fået au pair-ansættelse i en anden EØS- stat.

Praktikanter

1408, art. 18

574, art. 15 og 16

E 104

111. Unge, der som led i en uddannelse får et lønnet praktikophold i en anden EØS-stat, vil som hovedregel blive betragtet som arbejdstager i denne stat, og dermed omfattet af praktikstatens sygesikring. Disse unge kan fra deres danske bopælskommune få udleveret en blanket E 104, jf. pkt. 33-38.

Særaftale vedrørende praktikanter til Tyskland

1408, art. 22b

112. Der er mellem Danmark og Tyskland indgået en artikel 17- aftale om, at elever fra erhvervsskolerne, der som led i en uddannelse skal i erhvervspraktik i Tyskland, under visse betingelser kan forblive sikret under dansk lovgivning under praktikophold af højst 1 års varighed. Ansøgning herom sendes til Den Sociale Sikringsstyrelse. Såfremt en ansøgning imødekommes af de tyske myndigheder, attesteres dette af Sikringsstyrelsen på en blanket E 101. Praktikanterne vil herefter have ret til den sygehjælp, der måtte opstå behov for under opholdet, jf. pkt. 65 ff.

Blanketter

E 111

113. Ved forevisning af en blanket E 101 attesteret af Den Sociale Sikringsstyrelse, forsynes praktikanten med en blanket E 111, der udstedes af den pågældendes bopælskommune. Såfremt praktikanten frameldes folkeregistret og sygesikringsbeviset inddrages, skal praktikanten samtidig have et særligt legitimationsbevis (OS 01.301).

Tilbagevenden/flytning til en anden EØS-stat under sygdom eller graviditet

1408, art. 22, stk. 1, b) 574, art. 22 og 23

114. En arbejdstager, en selvstændig erhvervsdrivende eller dennes familiemedlemmer, som har ret til sygehjælp i den kompetente stat, kan under et sygdomstilfælde eller en graviditet få tilladelse til

- at få behandling i sin tidligere bopælsstat, som den pågældende ønsker at vende tilbage til, eller

- at få behandling i en anden EØS-stat, som den pågældende ønsker at flytte til.

Blanketter

E 112

115. Tilladelse til at modtage behandling af en allerede opstået sygdom eller graviditet i forbindelse med en flytning, gives i Danmark af Sundhedsministeriet ved udstedelse af en blanket E 112. En sådan tilladelse kan dog kun forventes givet i helt særlige undtagelsestilfælde.

Tilladelse til sygebehandling i udlandet

1408, art. 22, stk. 1 c) og art. 22a

116. En EØS-statsborger, der er socialt sikret i en EØS-stat, kan få tilladelse til at rejse fra sikringsstaten til en anden EØS-stat for at blive behandlet.

574, art. 22 og 23

117. Dette gælder også den sikredes familiemedlemmer. Såfremt familiemedlemmerne ikke er bosat i samme stat som den sikrede, gives tilladelsen af myndighederne i familiemedlemmernes bopælsstat.

118. I Danmark anvendes bestemmelsen primært til at give tilladelse til højt specialiseret sygebehandling i udlandet, f.eks. ved operation eller behandling af visse hjerte- og hjernelidelser. Den nærmere fremgangsmåde fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 69 af 17. februar 1983 om adgang til højt specialiseret sygebehandling i udlandet.

119. Bestemmelsen anvendes dog også overfor sikrede, der midlertidigt (i højst 1 år) skal til en anden EØS-stat, typisk i uddannelsesøjemed, og som i forbindelse med en eksisterende sygdom eller graviditet har et »forventet behov« for behandling under udlandsopholdet. Disse sikrede kan søge Sundhedsministeriet om tilladelse til, at en nødvendig sygebehandling ydes under et ophold i udlandet.

Blanketter

E 112

120. Tilladelse til højt specialiseret sygebehandling i udlandet gives i Danmark af Sundhedsstyrelsen ved udstedelse af en blanket E 112.

121. Tilladelse til i særlige undtagelsestilfælde at få dækket »forventede behandlingsbehov« efter reglerne i forordningen, gives af Sundhedsministeriet ved udstedelse af en blanket E 112.

122. I de under pkt. 121 nævnte tilfælde skal ansøgning om tilladelse til behandling i en anden EØS-stat så vidt muligt søges inden afrejsen til udlandet, og altid før en behandling ydes, da tilladelse ikke gives med tilbagevirkende kraft, og derfor kun kan dække kommende behandling.

123. Ansøgningen skal indeholde oplysning om

1) ansøgerens navn, personnummer og adresse i Danmark,

2) anledningen til opholdet i udlandet,

3) hvor længe den pågældende skal opholde sig i udlandet,

4) en erklæring fra den behandlende læge i Danmark, hvori oplyses diagnose, samt hvilken behandling der er behov for under udlandsopholdet,

5) opholdsadresse i udlandet, samt navn og adresse for det udenlandske behandlingssted, der skal være tilknyttet den offentlige sygesikring.

AFSNIT V

Sygehjælpsrettigheder for arbejdsløse og deres familiemedlemmer

Arbejdsløse, der søger arbejde i udlandet

1408, art. 25, stk. 1 og stk. 3

574, art. 26

124. En arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som har ret til sygehjælp i den stat, hvor pågældende er arbejdsløshedsforsikret, og som søger arbejde i en anden EØS-stat, har ret til sygehjælp under jobsøgningen.

125. Denne ret gælder dog højst i 3 måneder regnet fra det tidspunkt, da den pågældende er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den stat, der forlades. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende tilmelder sig arbejdsformidlingen og stiller sig til rådighed i den stat, hvor arbejde søges.

126. Den arbejdsløses familiemedlemmer har også ret til sygehjælp i opholdsstaten.

Blanketter

E 119

127. Ret til sygehjælp dokumenteres såvel for den arbejdsløse som for dennes familiemedlemmer ved en blanket E 119. Såfremt pågældende er arbejdsløshedsforsikret i Danmark, udstedes blanketten af bopælskommunen.

128. Som grundlag for udstedelse af en blanket E 119 forevises en blanket E 303/3, der dokumenterer den pågældendes ret til arbejdsløshedsydelser. Blanket E 303 udstedes i Danmark af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

129. Dokumentation for, at den arbejdssøgende har tilmeldt sig arbejdsformidlingen i den stat, hvor arbejde søges, gives ved, at myndighederne i denne stat attesterer blanket E 303/3, hvorefter denne blanket forevises sammen med blanket E 119 til sygesikringsmyndighederne i den stat, hvor der søges arbejde.

Yderligere oplysninger om ydelser ved arbejdsløshed findes i hæfte 6.

AFSNIT VI

Sygehjælpsrettigheder for pensionister og deres familiemedlemmer

Hvem er pensionist

130. Forordningens regler om sygehjælpsrettigheder for pensionister gælder kun for pensionister, der modtager sociale pensioner. For personer, der modtager pension fra Danmark, gælder reglerne således kun for folke- eller førtidspensionister.

131. Reglerne om pensionister og deres familiemedlemmer gælder kun, såfremt de pågældende ikke er i beskæftigelse. Ellers anvendes reglerne om arbejdstagere m.v.

1408, art. 4, 1408, art. 13, stk. 2 f)

132. Bestemmelserne om sygehjælp til pensionister gælder således ikke for personer, som udelukkende modtager tjenestemandspension eller privat pension. En person, der holder op med at arbejde, uden at den pågældende bliver omfattet af reglerne for arbejdsløse eller pensionister, eller kan aflede rettigheder som familiemedlem til en sikret, er ifølge forordningen omfattet af lovgivningen i den EØS-stat, hvor den pågældende bor.

133. En efterladt til en pensionist, der ikke opfylder betingelserne for at få en pension, er tilsvarende omfattet af lovgivningen i den EØS-stat, hvor den pågældende bor.

134. Det afhænger af bopælsstatens lovgivning, om de under pkt. 132 og 133 nævnte personer kan blive optaget i bopælsstatens offentlige sygesikring. Ved behov udstedes en blanket E 104 fra den stat, hvis lovgivning de senest har været omfattet af, således at de pågældende ikke vil have nogen ventetid, såfremt de i øvrigt kan optages i den offentlige sygesikring. Såfremt en person ikke kan optages i den offentlige sygesikring, er vedkommende henvist til at søge at tegne en privat sygeforsikring.

Pensionsansøgere

1408, art. 26

574, art. 28

135. En arbejdstager eller en selvstændig erhvervs-drivende, deres familiemedlemmer eller efterladte, som i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om social pension mister retten til sygehjælp fra den kompetente stat, har dog alligevel ret til sygehjælp i den stat, hvor de er bosat.

Blanketter

E 120

136. Ret til at modtage sygehjælp i bopælsstaten dokumenteres ved en blanket E 120, der udstedes af den stat, som skal betale for sygehjælpsudgifterne. Blanket E 120 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XI.

137. For personer, som har søgt pension fra Danmark, udstedes blanketten af Den Sociale Sikringsstyrelse.

138. Blanketten afleveres til sygesikringsmyndighederne i bopælsstaten, som registrerer den pågældende og eventuelle familiemedlemmer, samt underretter udstedelsesmyndigheden herom ved at sende blanketten retur.

Pensionister med ret til pension fra en eller flere EØS-stater

1408, art. 28 og 28a

574, art. 29

139. En person, som har ret til pension fra en eller flere EØS- stater, har også ret til sygehjælp i bopælsstaten. Denne ret tilkommer også den pågældendes familiemedlemmer. Det er dog en forudsætning, at pensionisten ville være berettiget til sygehjælp i mindst en af de stater, som yder pension, såfremt han boede der.

1408, art. 33

140. Pensionisten optages i bopælsstatens sygesikring til udgift for den kompetente stat. Pensionisten skal således ikke betale medlemsbidrag til bopælsstatens sygesikringsordning. Medlemsbidrag til sygesikringen betales til den kompetente stat, i det omfang denne stats sygesikring er bidragsfinancieret. Den danske sygesikring er ikke bidragsfinancieret. Danske pensionister, der optages i andre EØS-staters sygesikring for dansk regning, skal således ikke betale bidrag til sygesikringen hverken i Danmark eller i bopælsstaten.

Blanketter

E 121

141. Ovennævnte rettigheder dokumenteres ved en blanket E 121, der udstedes af den kompetente stat, dvs. den pensionsudbetalende stat. Blanketten afleveres til sygesikringsmyndighederne i bopælsstaten, som registrerer den pågældende og eventuelle fami- liemedlemmer, samt underretter udstedelsesmyndighederne herom ved at sende blanketten retur.

Blanket E 121 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XI.

a) pension kun fra Danmark

142. For en person, der ved flytning fra Danmark til en anden EØS-stat modtager en dansk social pen-sion, udstedes blanketten af den pågældendes seneste danske bopælskommune, efter at kommunens pensionskontor har bekræftet, at der udbetales pen-sion fra Danmark. Når kommunen modtager den kvitterede blanket retur fra pensionistens ny bopælsstat, skal kommunen sende blanketten til Den Sociale Sikringsstyrelse. Sikringsstyrelsen vil således altid være bekendt med, hvilke danske pensionister der er sygesikret i en anden EØS-stat for dansk regning.

143. For en person, som er bosat i en anden EØS-stat på det tidspunkt hvor den pågældende bliver berettiget til pension fra Danmark, udstedes blanketten af Den Sociale Sikringsstyrelse.

b) pension fra flere EØS-stater, herunder også fra Danmark.

144. Såfremt en person modtager pension fra flere EØS-stater, er den kompetente stat den stat, hvis lovgivning den pågældende længst har været omfattet af.

145. Såfremt en person, der modtager pension fra flere EØS- stater, herunder også fra Danmark, anmoder om en blanket E 121 i forbindelse med flytning til en anden EØS-stat, er det den pågældendes bopælskommune, der skal tage stilling til om vedkommende er berettiget til blanketten fra Danmark, og i givet fald udstede blanketten. Såfremt en pensionist anmoder om en blanket E 121 efter flytningen fra Danmark, afgøres spørgsmålet af Den SocialeSikringsstyrelse.

c) pension fra flere EØS-stater, herunder også fra bopælsstaten.

146. Såfremt en pensionist har ret til pension fra flere EØS- stater, og har ret til sygesikring i bopælsstaten i kraft af pension fra denne stat, er pensionisten omfattet af bopælsstatens lovgivning, og der skal ikke udstedes en blanket E 121 fra andre pensionsudbetalende stater, og altså heller ikke fra Danmark.

Familiemedlemmer bosat i en anden EØS-stat end pensionisten, flytning til pensionistens bopælsstat

1408, art. 29

574, art. 30

147. En pensionists familiemedlemmer, som er bosat i en anden EØS-stat end pensionisten, har ret til sygehjælp i bopælsstaten. Det er dog en forudsætning, at pensionisten har ret til sygehjælp efter en EØS-stats lovgivning.

Flytter familiemedlemmerne til pensionistens bo-pælsstat, har de ret til sygehjælp i denne.

Blanketter

E 122

148. Ovennævnte ret dokumenteres ved en blanket E 122, der udstedes af myndighederne i pensionis-tens bopælsstat. Blanketten er gyldig indtil videre eller til en anført ophørsdato.

Blanket E 122 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XI.

149. Er pensionisten bosat i Danmark, udstedes blanketten af pensionistens bopælskommune. Blanketten afleveres til sygesikringsmyndighederne i familiemedlemmernes bopælsstat. Disse registrerer familiemedlemmerne, og underretter pensionistens danske bopælskommune om dette ved at sende blanketten retur.

Pensionister/familiemedlemmer, der opholder sig uden for bopælsstaten

1408, art. 31

574, art. 31

150. En pensionist og dennes familiemedlemmer, som er berettiget til sygehjælp i bopælsstaten, har også ret til sygehjælp i en EØS-stat, som de midlertidigt opholder sig i, i det omfang behov for behandling opstår under opholdet.

151. Under midlertidigt ophold i Danmark har en pensionist og dennes familiemedlemmer ret til sygehjælp på samme vilkår som danske gruppe 1-sikrede, i det omfang behovet for behandling opstår under opholdet her i landet. Dette omfatter også kontrolundersøgelser, såfremt tidspunktet for en nødvendig undersøgelse indtræder under opholdet. Undtaget er dog behandling i de særlige tilfælde hvor det kan fastslås, at formålet med pensionistens rejse til Danmark har været at modtage behandling her i landet.

1408, art. 22, stk. 1 c)

574, art. 22 og 23

152. Pensionister og deres familiemedlemmer, som rejser fra deres bopælsstat til en anden EØS-stat med det formål at søge behandling der, skal forudgående have dette godkendt af sygesikringsmyndighederne i bopælsstaten, såfremt behandling i udlandet ønskes med tilskud fra den offentlige sygesikring. Uden forudgående tilladelse kan der ikke ydes tilskud til sygehjælpsudgifterne. Tilladelsen gives på en blanket E 112, jf. pkt. 116 ff.

Blanketter

E 111

153. Pensionisters og deres familiemedlemmers ret til at modtage sygehjælp i opholdsstaten dokumenteres ved hjælp af en blanket E 111. Blanketten udstedes af bopælsstatens myndigheder, dvs. for pensionister bosat i Danmark, af bopælskommunen.

Blanket E 111 anvendes ikke mellem de nordiske lande, jf. afsnit XI, eller mellem Danmark og Storbritannien, jf. pkt. 72 og 79.

AFSNIT VII

Ydelser ved dødsfald

Begravelseshjælp

1408, art. 64-66

574, art. 78 og 79

154. Efterladte efter en arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, pensionist, pensionsansøger eller en af deres familiemedlemmer har ret til begravelseshjælp efter den kompetente stats lovgivning. Dette gælder, selv om dødsfaldet er indtruffet i en anden EØS-stat end den kompetente stat, og selv om de efterladte ikke bor i den kompetente stat.

155. Den kompetente stat for så vidt angår pensionister fastlægges efter de samme kriterier, som gælder for ret til sygehjælp, jf. pkt. 139-146. Dette indebærer eksempelvis, at boet efter en pensionist, der på dødsfaldstidspunktet var bosat i Danmark men som udelukkende modtog pension fra en anden EØS-stat, skal søge begravelseshjælp efter lovgivningen i den pensionsudbetalende stat. Såfremt dødsboet har ret til begravelseshjælp fra denne stat, er boet ikke berettiget til begravelseshjælp efter dansk lovgivning, jf. sygesikringslovens § 20, stk. 2, nr. 4.

156. Omvendt skal efterladte til pensionister, som alene modtog pension fra Danmark men som var bosat i en anden EØS-stat, søge begravelseshjælp efter den danske sygesikringslov.

Blanketter

E 124

157. Anmodning om begravelseshjælp afgives til den kompetente institution eller bopælsstedets myndigheder ved anvendelse af en blanket E 124.

158. Hvor begravelseshjælp skal ydes af Danmark efter afdøde, som var bosat i en anden EØS-stat, skal anmodningen om begravelseshjælp sendes til Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet sender herefter ansøgeren en vejledning om betingelserne for at modtage begravelseshjælp fra Danmark, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 963 af 27. december 1991 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sygesikringsloven. Efter dansk lovgivning er begravelseshjælp formueafhængig. Beregning og udbetaling af begravelseshjælpen foretages af Sundhedsministeriet.

159. Såfremt begravelseshjælp skal søges fra en anden EØS-stat, kan en blanket E 124 rekvireres i Sundhedsministeriet. Blanketten sendes til den kompetente institution. Er denne ikke bekendt, kan Sundhedsministeriet forestå videresendelsen til den kompetente institution.

AFSNIT VIII

Manglende dokumentation, registrering i bopælsstaten og

underretningsregler

Rekvirering af manglende blanketter

574, art. 17, stk. 1

E 107

160. Såfremt en person ikke medbringer en fornøden blanket til bopæls- eller opholdsstedet, skal dette steds myndigheder rekvirere blanketten, ved at sende en blanket E 107 til den kompetente myndighed.

Registrering i bopælsstaten

161. Hvor en person modtager en blanket, som skal anvendes til at dokumentere, at den pågældende og eventuelle familiemedlemmer har ret til sygehjælp i bopælsstaten for den kompetente stats regning, bør den pågældende straks aflevere blanketten til sygesikringsmyndighederne i bopælsstaten for at blive registreret der. Dette gælder for blanketterne E 106, E 109, E 120, E 121 og E 122.

Ophør af rettigheder

574, art. 17, stk.k 2 og 8 m.fl.

162. En person, som har rettigheder ifølge forordningen, har pligt til at underrette den kompetente institution om enhver forandring i den pågældendes forhold, som berører den pågældendes rettigheder, f.eks. opgivelse eller ændring af et beskæftigelsesforhold eller ændring af bopælsstat.

E 108

163. Den kompetente institution er tilsvarende forpligtet til at underrette sygesikringsmyndighederne i en persons bopælsstat om ændringer, som indebærer, at den pågældende ikke længere har ret til sygehjælp fra institutionen. Hertil benyttes blanket E 108. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en spansk sømand har været beskæftiget på et skib, der sejler under dansk flag, og den danske rederikommune derfor har udstedt en blanket E 109 til sygesikring af den pågældendes familie i Spanien. Såfremt den pågældende ophører med at være ansat på et dansk skib, skal kommunen annullere den udstedte blanket E 109 over for de spanske myndigheder, ved hjælp af en blanket E 108.

Underretningspligter

574, art. 17, stk. 6 og 7 m.fl.

164. I tilfælde af hospitalsindlæggelse skal bopæls- eller opholdsstedets myndigheder give den kompetente institution underretning om indlæggelsesdato, forventet varighed af hospitalsopholdet og udskrivningsdato. Meddelelse gives ved udstedelse af en blanket E 113.

E 113

165. Hvor Danmark er den kompetente stat, har man tilkendegivet, at fremsendelse af blanket E 113 til danske kommuner ikke er nødvendig, hvilket fremgår af blanketten.

E 114

166. Bopæls- eller opholdsstedets myndigheder skal endvidere på forhånd give den kompetente institution meddelelse om ydelse af en større sygehjælp, når de forventede eller faktiske omkostninger overstiger et vist beløb. Meddelelse gives ved udstedelse af en blanket E 114.

167. Det er bopælsstedets lovgivning, som er afgørende for, om en større sygehjælp kan ydes, hvilket medfører, at den kompetente institution følgelig ikke kan gøre indsigelse med den begrundelse, at den pågældende større sygehjælp ikke er indeholdt i den kompetente stats lovgivning. Indsigelser mod en større sygehjælp skal fremsættes af den kompetente institution senest 15 dage efter fremsendelsen af underretningsmeddelelsen (E 114) fra bopælsstedets myndigheder.

Danske myndigheders underretningsforpligtelser

168. Underretning om hospitalsindlæggelse eller tilkendelse af større sygehjælp skal ikke foretages, når der er givet afkald på refusion af sygehjælpsudgifter, jf. pkt. 176.

169. Danske myndigheder skal således især udstede en blanket E 113 eller E 114, når der bliver tale om hospitalsindlæggelse eller ydelse af en større sygehjælp til forsikrede fra Italien, Liechtenstein, Tyskland og Østrig under et midlertidigt ophold i Danmark. Modtager kommunen - fejlagtigt - en E 114 fra Tyskland med anmodning om accept af en større naturalydelse til en dansk sikret person, der er bosat i Tyskland, bedes blanketten sendt til Sundhedsministeriet til besvarelse.

AFSNIT IX

Refusion af sygehjælpsudgifter

Forordningens refusionsprincipper

1408, art. 36

574, art. 93-95

170. Det er forordningens hovedprincip, at den kompetente stat skal betale for den sygehjælp, der ydes arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, pensionister samt deres familiemedlemmer. Dette gælder normalt også, selv om de pågældende er bosat eller midlertidigt opholder sig uden for den kompetente stat.

171. Udgifter til sygehjælp til pensionister, der midlertidigt opholder sig uden for bopælsstaten, betales dog af bopælsstaten.

172. Udgifter til sygehjælp til familiemedlemmer, der er bosat i en anden stat end arbejdstageren/den selvstændige erhvervsdrivende, og som tager midlertidigt ophold uden for deres bopælsstat, betales af familiemedlemmernes bopælsstat.

173. Refusion af sygehjælpsudgifter mellem staterne kommer kun på tale i det omfang, der ikke er indgået gensidige aftaler om, at der gives afkald på refusion.

Aftaler om afkald på refusion

174. Danmark har siden 1974 indgået aftaler om afkald på refusion med næsten alle andre EØS-stater, hvilket indebærer, at der i overvejende grad er givet afkald på refusion af udgifter til sygehjælp.

175. De indgåede aftaler er nærmere beskrevet i bilag 6. Konsekvensen af disse aftaler er, at sygehjælpsudgifter, som er omfattet af en afkaldsaftale, ikke skal indberettes til Sundhedsministeriet af amtskommunen.

Refusion mellem Danmark og udlandet

176. Der for tiden ikke indgået aftaler med Italien og Liechtenstein, og aftalerne om afkald på refusion med Tyskland og Østrig omfatter ikke udgifter til sygehjælp, der gives under midlertidigt ophold, og visse aftaler omfatter ikke afkald på alle typer af sygehjælpsudgifter.

177. Også i tilfælde, hvor der er indgået en aftale om refusionsafkald, kan det forekomme, at de formalia, som er beskrevet i forordningen, ikke er overholdt, f.eks. at en blanket ikke er medbragt. I så fald kan der blive opkrævet betaling, selv om der er afkald på refusion.

Refusionen (overfor Italien, Liechtenstein, Tyskland eller Østrig) gennemføres således

a) udenlandsk sygesikret, behandlet under ophold i Danmark

Afregning i Danmark

178. En arbejdstager m.fl., som er omfattet af en anden EØS- stats lovgivning, og som får behov for (akut) sygehjælp under ophold i Danmark, kan henvende sig til enhver alment praktiserende læge, som har overenskomst med sygesikringen. Behandling ved en speciallæge forudsætter henvisning fra en alment praktiserende læge. Når patienten har vist sin blanket E 111, afregner lægen normalt sygehjælpsudgifterne direkte over for amtskommunen på tilsvarende måde som for herboende gruppe 1- sikrede.

Amtskommunen betaler et særligt tillæg for akut behandling af EØS-borgere.

179. Lægen afregner ydelserne på en særlig regningsblanket, der i udfyldt stand sendes til amtskommunen, så vidt muligt bilagt kopi af blanket E 111. Hvis E 111 ikke vedlægges men blot forevises, skal lægen sørge for, at det på regningsblanketten noteres, at E 111 har været forevist. Den udenlandske sygekasses fulde navn og adresse, forsikringsnummeret og datoen for udfærdigelsen af blanket E 111 skal fremgå af regningsblanketten til amtskommunen. Såfremt det er et familiemedlem, der er behandlet, skal lægen sikre sig, at familiemedlemmet er registreret på E 111 blanketten, og familiemedlemmets navn noteres på regningsblanketten til amtskommunen. Disse oplysninger er nødvendige, for at udlandet efterfølgende vil refundere beløbet.

E 125

180. Herefter skal amtskommunerne udfylde en regningsblanket E 125, der sendes til Sundhedsministeriet, hvorefter ministeriet opkræver behandlingsudgifterne i udlandet.

181. Amtskommunerne skal samle regningsblanketterne for det første halvår og sende disse til Sundhedsministeriet inden den 1. oktober i det pågældende år. Regningsblanketterne for andet halvår sendes til Sundhedsministeriet inden den 1. april i det følgende år. For at lette den administrative behandling af regningerne henstilles det, at ovennævnte tidsfrister nøje overholdes.

182. For tiden arbejdes der med etablering af et system til elektronisk overførsel af blanketter E 125 mellem amtskommunerne og Sundhedsministeriet, via Kommunedata I/S. Nærmere oplysning om systemet, samt om mulighed for tilslutning hertil kan søges hos Kommunedata I/S, Århus, telf. 86 78 41 11.

183. Det særlige tillæg for behandling af EØS-borgere, skal ikke medtages ved udskrivningen af blanket E 125.

184. For ydelser hos fysioterapeut (hvortil der kræ-ves en henvisning fra en alment praktiserende læge), tandlæge eller kiropraktor og ydelse af medicintilskud afregnes den del af ydelsen, som patienten ikke selv skal betale, over for amtskommunen, på tilsvarende måde som for herboende gruppe 1- sikrede. Blanket E 111, som forevises af patienten, sendes med til amtskommunen, eventuelt i kopi. Blanket E 111 anvendes ikke mellem de nordiske lande. Såfremt det er fundet nødvendigt at afkræve en patient dokumentation for at være sygesikret i et andet nordisk land, vedlægges om muligt kopi af den foreviste dokumentation.

185. Ved behandling på sygehus vises blanket E 111, hvorefter denne danner grundlag for indberetning til amtskommunen, som ovenfor anført.

186. Udover betaling for sygehusbehandling, der opgøres efter sygehuslovens § 5, stk. 11, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 1996 om amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen, kan der i amtskommunens opgørelse af refusionskravet medtages eventuelle udgifter til ambulancetransport m.v.

Privat forsikrede personer

187. Der skal ikke opgøres refusionskrav for patienter tilknyttet private sygeforsikringsselskaber, da disse ikke er omfattet af forordningen. Refusion kommer kun på tale, hvor en patient er omfattet af en offentlig sygesikring. En oversigt over de private tyske sygeforsikringsselskaber fremgår af bilag 7.

188. For privatforsikrede borgere, som modtager akut sygehusbehandling under ophold i Danmark, kræves der ikke betaling for den akutte behandling, hvilket skyldes sygehuslovens akutforpligtelse, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 16. november 1982 om adgang til ydelser efter lov om sygehusvæsenet m.m. § 5. For anden sygebehandling, f.eks. hos en alment praktiserende læge, afkræves den privat forsikrede patient betaling.

189. Såfremt patienten ikke medbringer en blanket E 111 til den alment praktiserende læge, speciallæge, tandlæge m.v. eller der opstår tvivl om, hvorvidt en person er sygesikret i et andet nordisk land, kan lægen afregne direkte med patienten. Patienten kan herefter - mod forevisning af sin blanket E 111/dokumentation for sygesikring i et andet nordisk land og kvitteret, specificeret regning - fra social- og sundhedsforvaltningen i opholdskommunen søge refusion som en gruppe 1-sikret.

Afregning i hjemstaten

190. I de tilfælde, hvor de forannævnte formaliteter ikke har været opfyldt, blanket E 111 ikke medbragt eller refusion i Danmark ikke har kunnet nås, kan den pågældende søge refusion af de betalte sygehjælpsudgifter gennem myndighederne i hjemlandet.

E 126

191. Refusionen gives efter de satser, som anvendes i Danmark. Oplysning om refusionssatserne indhentes ved hjælp af en blanket E 126, der sendes til Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet videresender herefter blanketten til amtskommunen, der beregner det beløb, som en gruppe 1-sikret ville have fået refunderet, og meddeler forespørgeren dette beløb i blankettens svarrubrik.

192. I de tilfælde, hvor Danmark har refusionsafkald med en patients kompetente stat, men hvor patienten har betalt for sygehjælpen i Danmark, skal Danmark endeligt betale patientens sygehjælpsudgifter, jf. dog aftalerne om afkald på refusion med Portugal og Spanien, bilag 6.

E 126

193. Amtskommunen vil i disse tilfælde gennem Sundhedsministeriet få tilsendt blanket E 126 fra den kompetente stats myndigheder, bilagt kvitteringer for de betalte beløb. Refusionsbeløbet beregnes af amtskommunen således, at den pågældende sidestilles med en gruppe 1-sikret, og som om refusion var udbetalt inden hjemrejsen. Amtskommunen anviser herefter refusionsbeløbet, dog ikke til Belgien og Holland.

194. Til Belgien og Holland oplyses i første omgang alene refusionsbeløbet. Ved årets udgang opgør hvert enkelt amt herefter, hvor meget de gennem året oplyste refusionsbeløb samlet andrager. En liste med navn, fødselsdato, og refusionsbeløb for hver enkelt patient udfærdiges, hvorefter denne liste og det samlede refusionbeløb anvises til Holland/Belgien. For belgisk sygesikrede skal listen tillige omfatte navnet på den sikredes sygekasse.

195. Hvor der har været tale om behandling af en person, der er sikret i et andet nordisk land, kan en anmodning om refusion blive fremsendt direkte til den danske opholds(amts)kommune, der herefter oplyser og anviser et evt. refusionbeløb til forespørgeren.

b) dansk sygesikret, behandlet under ophold i udlandet

Ophold i Italien, Liechtenstein, Tyskland eller Østrig.

196. En arbejdstager m.fl., som er omfattet af dansk lovgivning, og som får behov for (akut) sygehjælp under ophold i ovennævnte stater, skal vise sin blanket E 111 til den behandlende læge. Den pågældende skulle herefter alene blive afkrævet, hvad der svarer til egenbetalingen i staten.

197. Har blanketten ikke været vist til den behandlende læge, og er den pågældende derfor afkrævet fuld betaling, skal man anbefale, at den pågældende retter henvendelse til den lokale sygekasse i opholdsstaten og anmoder om refusion.

E 125

198. Fra de centrale kontaktorganer i ovennævnte stater modtager Sundhedsministeriet herefter en anmodning om refusion af de afholdte sygehjælpsudgifter (E 125). De fremsendte krav kontrolleres af Sundhedsministeriet, hvorefter ministeriet udbetaler refusionsbeløbet.

E 126

199. Såfremt den pågældende ikke har modtaget refusion under opholdet, kan der søges hjælp til at opnå eventuel refusion via de danske myndigheder. Den pågældende skal rette henvendelse til sin bopælskommune, som - såfremt der har været tale om behandling i Tyskland - kan fremsende en blanket

E 126, hvorpå skal være anført den sikredes danske bopælsadresse, bilagt de originale regninger og kvitteringer til Deutsche Verbindungsstelle, Krankenversicherung-Ausland, jf. bilag 7. Såfremt der har været tale om behandling i Italien, Liechtenstein eller Østrig (gælder også for Portugal og Spanien p.g.a. den særlige refusionsafkaldsaftale) sendes den udfyldte blanket E 126 incl. bilagsmaterialet til Sundhedsministeriet, der herefter sender materialet til den kompetente udenlandske myndighed. De lokale sygekasser beregner herefter en eventuel refusion og meddeler beløbet til Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet omregner beløbet til danske kroner og fremsender dette direkte til den sikrede.

200. Såfremt blanketten E 126 returneres direkte fra den tyske sygekasse til kommunen, skal kommunen sende blanketten samt de originale kvitteringer til Sundhedsministeriet, hvorefter ministeriet vil foranledige et eventuelt refusionsbeløb udbetalt direkte til den sikrede.

Ophold i andre EØS-stater

201. Hvor Danmark har refusionsafkald med opholdsstaten, skal sygehjælpsudgifterne endeligt afholdes af opholdsstaten.

202. Er en dansk sikret person i denne situation blevet afkrævet mere end egenbetalingen for sygehjælp under ophold i en anden EØS-stat, skal man anbefale, at den pågældende retter henvendelse til sygeforsikringsmyndighederne i opholdsstaten og anmoder om refusion.

E 126

203. Hvis den sikrede ikke har fået refusion i opholdsstaten, kan den pågældende efter hjemkomsten til Danmark aflevere de kvitterede regninger for sygehjælpsudgifterne til bopælskommunen. Kommunen sender regningerne sammen med en blanket E 126 til Sundhedsministeriet. Ministeriet afkræver herefter myndighederne i opholdsstaten refusionsbeløbet. Når refusionsbeløbet er modtaget i Sundhedsministeriet, sendes dette direkte til den sikrede.

204. Såfremt der har været tale om behandling i et andet nordisk land, kan kommunen fremsende en anmodning om refusion af behandlingsudgifterne (dog ikke en egenandel) direkte til den kompetente nordiske myndighed, i stedet for at sende anmodningen gennem Sundhedsministeriet. Blanket E 126 kan anvendes.

c) tilladelse til sygebehandling i udlandet

205. Danmark har ikke afkald på refusion af udgifter ved behandling af patienter henvist fra de andre nordiske lande, Grækenland, Holland, Italien, Liech-tenstein, Spanien, Tyskland eller Østrig. Såfremt sygebehandling ydes her i landet til patienter, der er henvist med en blanket E 112 fra ovennævnte lande, skal amtskommunerne indberette udgifterne til Sundhedsministeriet ved en blanket E 125, hvorefter ministeriet opkræver udgifterne fra den kompetente stat.

206. Såfremt dansk sikrede patienter modtager behandling i ovennævnte lande efter henvisning (E 112), betales behandlingsudgifterne af Sundhedsministeriet.

d) sygehjælp til pensionister

207. Udgifter til sygehjælp til pensionister betales af den kompetente stat.

208. Danmark har dog en aftale om afkald på refusion i denne situation med samtlige medlemsstater, undtagen Frankrig, Grækenland, Italien, Liechtenstein og Spanien.

209. For pensionister, der alene modtager pension fra Danmark og som er bosat i Frankrig, Grækenland, Italien, Liechtenstein eller Spanien, betaler Sundhedsministeriet en gang årligt et fikseret gennemsnitsbeløb (regningsblanket E 127), som er beregnet til at dække udgifterne til sygebehandling af pensionister og deres familier i bopælsstaten.

Sundhedsministeriet kan indtil videre ikke beregne disse fikserede gennemsnitsbeløb, hvorfor ministeriet ikke opkræver betaling for, f.eks. en pensionist, der er bosat i Danmark og modtager pension fra Spanien.

AFSNIT X

Nordisk Konvention om Social Sikring

Konventionens anvendelsesområde

210. Den 1. januar 1994 trådte Nordisk Konvention om Social Sikring i kraft, samtidig med EØS-aftalen. Konventionen koordinerer anvendelsen af lovgivningen om social sikring mellem de nordiske lande, hvilket på sygehjælpsområdet omfatter den under pkt. 4 nævnte danske sundhedslovgivning.

Den geografiske afgrænsning

211. Konventionen gælder mellem de nordiske lande, dvs. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I modsætning til forordningen har Færøerne og Grønland også tiltrådt konventionen. Det betyder, at konventionen også gælder i forholdet mellem på den ene side Færøerne/Grønland og på den anden side Finland, Island, Norge eller Sverige. Konventionen regulerer derimod ikke forholdet i Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Personkredsen

212. Konventionen anvendes kun på følgende personer, i det omfang de ikke har rettigheder efter forordningen

1) nordiske statsborgere, som ikke er eller har været i arbejde

2) flygtninge eller statsløse, der ikke er eller har været i arbejde

3) andre personer, som er eller har været omfattet af lovgivningen i et nordisk land, dvs. ikke-EØS-statsborgere (typisk indvandrere).

213. Den nordiske konvention anvendes således kun for en meget begrænset personkreds og helt overvejende for indvandrere, som har bopæl og er socialt sikret i et nordisk land.

214. Konventionen bygger på forordningens principper og henviser i vid udstrækning til forordningens regler, således at der sker en ligelig behandling af de personer, der er omfattet af forordningen og de personer, der omfattes af konventionen. Dette indebærer følgende

Lovvalgsregler

a) erhvervsaktive

Art. 6

215. Ikke-EØS-statsborgere, som er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er omfattet af den sociale lovgivning i det nordiske land hvor de arbejder, efter de samme regler som i forordningen, jf. pkt. 22. Ifølge hidtidig praksis anses en sømand3, som er bosat i et nordisk land, men som arbejder på et skib, der sejler under et flag fra et andet nordisk land, som omfattet af flaglandets sociale lovgivning.

3En sømand, der ikke har bopæl i et nordisk land, og som ikke er EØS-statsborger, men som er tjenestgørende på et dansk skib, er omfattet af sygesikringsloven, jf. § 1, stk. 2, samt bekendtgørelse nr. 732 af 21. december 1982 om offentlig sygesikring for søfarende m.fl.

b) ikke-erhvervsaktive

216. Nordiske statsborgere, flygtninge/statsløse og ikke-EØS- statsborgere, som ikke er eller har været i arbejde, er ifølge den nordiske konvention omfattet af den sociale sikring i det nordiske land, hvor de bor.

Sygehjælpsrettigheder

Art. 9

217. Ifølge konventionen anvendes de i forordningen beskrevne sygehjælpsregler for en person og dennes familiemedlemmer,

1) som flytter fra et nordisk land til et andet, eller

2) som har bopæl i et nordisk land og er sikret naturalydelser der og under ophold i et andet nordisk land får behov for sygebehandling, eller

3) som udfører arbejde i et andet nordisk land end det, hvori pågældende har bopæl.

218. For personer, som er omfattet af den nordiske konvention, anvendes derfor i det hele de i denne vejledning beskrevne regler fra forordningen om

afsnit III: sammenlægning af sikringstid med henblik på at undgå ventetid ved flytning mellem landene

afsnit IV: ret til sygehjælp i såvel bopælslandet, som i det kompetente land for f.eks. grænsearbejdere, udsendte arbejdstagere, ret til sygehjælp under midlertidigt ophold uden for det kompetente land, tilladelse til tilbagevenden/flytning/sygebehandling i et andet nordisk land

afsnit VI: ret til sygehjælp til sociale pensionister, samt disses familiemedlemmer, der flytter fra et nordisk land til et andet nordisk land, eller midlertidigt opholder sig uden for bopælslandet

219. Derudover anvendes også de regler, der er omtalt i vejledningens afsnit VIII og IX. Kun de i afsnit V og VII beskrevne regler om sygehjælpsrettigheder for arbejdsløse, samt ydelse af begravelseshjælp er ikke omfattet af den nordiske konvention.

Begrebet »ophold« i de nordiske lande

220. Der er mellem de nordiske lande indgået en aftale om folkeregistrering. Denne aftales regler har betydning for, hvorledes begrebet »midlertidigt ophold«, som anvendes både i forordningen og i konventionen, skal forstås.

Nordisk aftale om folkeregistrering

221. Ifølge aftalen om folkeregistrering betragtes et tidsbegrænset ophold af under 6 måneders varighed normalt ikke som en flytning mellem to nordiske lande, men i øvrigt er det tilflytningslandets lovgivning, der afgør, om en person skal registreres som bosat i landet. En person kan ikke betragtes som fraflyttet et nordisk land, før den pågældende er registreret som tilflyttet et andet nordisk land. Borgerne i de nordiske lande skulle således ikke kunne være registreret med bopæl i mere end et land samtidig.

222. Disse registreringsregler har betydning både for personer, som er omfattet af forordningen og personer, som er omfattet af konventionen, når de bevæger sig mellem de nordiske lande og særlig i følgende tilfælde

223. Ved erhvervsmæssige ophold uden for den kompetente stat fører reglerne til, at arbejdstagere, der midlertidig udsendes for at udføre et arbejde i et andet nordisk land, kan blive anset som bosat i dette land, såfremt opholdets varighed overstiger 6 måneder og den pågældende bliver registreret med bopæl i landet. Herefter er den pågældende fuldt sygesikret i det ny bopælsland. Disse arbejdstagere er dog fortsat omfattet af den sociale lovgivning, herunder også sygesikringen i det land, hvorfra de udsendes.

224. Ved ikke-erhvervsmæssige ophold, f.eks. ferie eller studium uden for det kompetente land, fører registreringsreglerne til, at varigheden af »et ophold« inden for de nordiske lande normalt vil være indtil 6 måneder.

225. Danske studerende, som tager til et andet nordisk land i studieøjemed, vil være omfattet af den danske sygesikring, og have ret til akut sygehjælp i studielandet, sålænge de er registreret som bosat her i landet.

226. Danske studerende, som tager til et andet nordisk land i studieøjemed i mere end 6 måneder og som registreres som bosat i dette land, bliver ved bopælsregistreringen i studielandet optaget i dette lands sygesikring og går samtidig ud af den danske sygesikring. Den studerende vil herefter have ret til akut sygehjælp under ophold i Danmark. Den studerende vil blive optaget i den danske sygesikring igen, når den pågældende på ny registreres med bopæl her i landet.

MERUDGIFTER VED HJEMTRANSPORT

Art. 10

227. I Nordisk Konvention om Social Sikring er fortsat en bestemmelse om dækning af merudgifter ved hjemrejse til bopælslandet for personer, der har fået sygebehandling under ophold i et andet nordisk land. Denne regel gælder også for personer, som er omfattet af forordningen. Bestemmelsen omfatter ikke tilfælde, hvor hensigten med et ophold er at modtage sygebehandling, f.eks. hvor en patient har fået en tilladelse til at rejse til opholdslandet i behandlingsøjemed.

228. Merudgifterne afholdes af opholdslandets myndigheder, der må foretage en afvejning mellem på den ene side udgifterne ved en fortsat behandling i landet, indtil patienten kan rejse hjem på normal måde, mod på den anden side udgifterne ved en dyrere transport af patienten til hjemlandet.

Hvad er »hjemrejse«

229. Med hjemrejse menes både transport af en patient til fortsat behandling på et aftalt sygehus og rejse til bopælen. Tilslutningstransporter, dvs. videretransport til et behandlende sygehus eller til hjemstedet, som finder sted efter ankomsten til bopælslandet, indgår også i hjemrejsebegrebet. Bestemmelsen omfatter hjemrejsesituationer efter behandling såvel på som uden for sygehus.

Udgifter i forbindelse med hjemsendelse af en afdød er ikke omfattet af bestemmelsen.

Hvad er »merudgifter«

230. Som merudgifter betragtes de forskellige udgiftsposter, der følger af den omstændighed, at hjemrejsen af hensyn til patientens helbredstilstand må foretages på en anden, dyrere måde, end hvad der havde været tilfældet, hvis vedkommende ikke var blevet syg før hjemrejsen. Typiske udgifter vil være udgifter til f.eks. ambulance, fly eller til en ledsager, i det omfang det er påkrævet, at patienten modtager behandling under hjemrejsen, eller at patienten skal være ledsaget.

231. Udgifter, der opstår ved, at en person anvender en dyrere rejseform end oprindeligt planlagt på grund af en forsinkelse i rejseprogrammet eller lignende, som følge af sygdomstilfældet, betragtes ikke som merudgifter. Som eksempler herpå kan nævnes tilfælde, hvor en person, som er på bilrejse bliver syg på en måde, der ikke forhindrer, at han rejser hjem med bil, men den pågældende må tage toget, fordi rejsefølget er fortsat videre med bilen. Videre kan nævnes tilfælde, hvor den syge på grund af en forsinkelse i rejseplanen (som følge af sygebehandlingen) er henvist til at tage med et ordinært rutefly i stedet for som planlagt at rejse hjem med charterfly.

Ansvar for og beregning af en merudgift

232. Det er opholdslandet, der skal betale eventuelle merudgifter der opstår »som følge af en sygdom«. Dette indebærer, at der før afrejsen skal foreligge en lægelig udtalelse af hvilken det fremgår, at patientens tilstand fordrer, at der må anvendes en hjemtransportform der er dyrere end den oprindelig planlagte, og at opholdslandets myndigheder før afrejsen normalt træffer beslutning om dækning af merudgifterne.

233. Ved beregningen af merudgifterne lægges de faktiske udgifter til hjemrejsen til grund. Fra disse udgifter trækkes som hovedregel de beregnede udgifter til det billigste rutegående transportmiddel til bestemmelsesstedet, idet patienten selv skal dække den del af udgifterne, som en normal hjemrejse ville koste. Hvis det klart kan påvises i det enkelte tilfælde, at den pågældende ville være rejst hjem til en anden pris, lægges denne til grund. Hvor en hjemrejse kan foretages som oprindelig planlagt, opstår der ingen merudgifter.

Refusion af udgifter

234. Da det som nævnt er opholdslandet, der skal betale eventuelle merudgifter, vil det i praksis ofte være opholdslandets myndigheder, der organiserer hjemtransporten. Opholdslandet skal før hjemrejsen afkræve patienten dennes andel af rejseudgifterne. I visse tilfælde må opholdslandet imidlertid lægge ud for hele rejsen, og patienten kan efterfølgende afkræves andelen af hjemrejseudgifterne. I dette tilfælde er det vigtigt, at patienten bliver informeret om, hvilke udgifter der ifølge konventionens bestemmelse skal dækkes af opholdslandet, og hvilke udgifter patienten selv skal betale. Dette anses for væsentligt, da praksis har vist, at det kan være vanskeligt for opholdslandets myndigheder efterfølgende at få inddrevet patientandelen. Det påhviler i denne sammenhæng de nationale forbindelsesorganer om nødvendigt at bistå med indkrævning af udlagte merudgifter ved hjemrejse.

235. Hvor der ikke har været nogen kontakt mellem patienten og opholdslandets kompetente myndigheder før afrejsen, og patienten derfor selv har betalt merudgifterne ved en hjemrejse, kan opholdslandet undtagelsesvis, på grundlag af en lægelig udtalelse og efter forevisning af regning, refundere patienten den del af merudgifterne, som opholdslandet skal betale.

De nationale organer, der skal afholde merudgifterne ved hjemrejse er

i Danmark: det sygehus, der står for hjemtransporten, eller hvis der er tale om behandling udenfor sygehus, opholdskommunen,

i Finland: Folkepensionsanstaltens lokalkontor el-ler for patienter, der er indlagt på sygehus, vedkommende sygehus,

i Island: Tryggingastofnun rikisins,

i Norge: det lokale trygdekontor og

i Sverige: det sygehus som står for hjemtransporten, eller hvis der er tale om behandling udenfor sygehus, »vårdcentralen« på opholdsstedet.

AFSNIT XI

Anvendelse af blanketter mellem de nordiske lande

236. Det har været et fællesnordisk ønske at be-grænse anvendelsen af blanketter mellem de nordiske lande mest muligt, både for så vidt angår personer, der er omfattet af forordningen, og personer, der er omfattet af den nordiske konvention.

Inden for sygehjælpsområdet skal følgende anvendes

A. Blanketter for personer omfattet af forordningen, dvs. arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløse og sociale pensionister, som er EØS-statsborgere, samt disses familiemedlemmer

237.

- generelle blanketter

E 101 attest om den lovgivning, der skal anvendes

E 102 forlængelse af udstationering eller selvstændig virksomhed

E 103 udøvelse af ret til at vælge

E 104 attest for sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder

- specielt for sygehjælpsrettigheder

E 107 anmodning om attest for ret til naturalydelser

E 112 attest om fortsat modtagelse af ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen

E 119 attest om arbejdsløses og deres familiemedlemmers ret til ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen

E 124 begæring om begravelseshjælp

E 125 individuel opgørelse over de faktiske udgifter

E 126 fastsættelse af refusionstakster for natural-ydelser

B. Blanketter for personer omfattet af den nordiske konvention, dvs. ikke-erhvervsaktive nordiske statsborgere, eller ikke-EØS- statsborgere (indvandrere) med bopæl i et nordisk land

238.

- generelle blanketter

N 101 attest om den lovgivning, der skal anvendes

N 102 forlængelse af udstationering eller selvstændig virksomhed

N 104 attest for sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder

- specielt for sygehjælpsrettigheder

N 107 anmodning om attest for ret til naturalydelser

N 112 attest om fortsat modtagelse af ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen

N 126 fastsættelse af refusionstakster for natural-ydelser

239. N-blanketterne svarer indholdsmæssigt til E-blanketterne, der anvendes efter forordningen. Betegnelsen E kan ikke anvendes vedrørende personer, som ikke har rettigheder efter forordningen. Der er derfor udarbejdet en serie N-blanketter.

C. KOMMENTARER TIL BLANKETTERNE

240.

E(N) 101 og 102, attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse i de tilfælde, hvor Danmark er det kompetente land, typisk i forbindelse med en udstationering.

E 103, attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse, for personer omfattet af forordningen, som har valgt at være omfattet af dansk lovgivning.

E(N) 104 kan anvendes for personer, der flytter mellem de nordiske lande, og skal medbringes ved flytning til Island, dog ikke for personer, der forbliver sikret under dansk lovgivning, f.eks. udsendte arbejdstagere. Personer, der flytter mellem de nordiske lande, medbringer normalt et internordisk flyttebevis (udleveres fra folkeregistret), som godtgør, at de pågældende har boet og været sygesikret i et nordisk land, og derfor ikke har ventetid ved optagelse i tilflytningslandets sygesikringsordning.

E(N) 107 kan anvendes, hvor der undtagelsesvis ønskes indhentet dokumentation for en persons sygehjælpsrettigheder.

E(N) 112 udstedes af Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet for personer, der henvises til sygebehandling i udlandet.

E 119, udstedes af den arbejdsløses bopælskommune på grundlag af en blanket E 303/3. Blanketten kan kun udstedes til personer, der er omfattet af forordningen. Reglerne for arbejdsløses ret til sygehjælp under jobsøgning i udlandet er ikke indeholdt i den nordiske konvention.

E 124 kan anvendes ved ansøgning om begravelseshjælp.

E 125 kan anvendes ved opkrævning af sygehjælp ydet en patient efter henvisning (E 112).

E(N) 126 kan anvendes, hvor der søges refusion af udgifter til sygehjælp afholdt under ophold i et nordisk land.

241. Blanketter anvendes således kun i meget be-grænset omfang mellem de nordiske lande. Det har ikke hidtil været og anses fortsat ikke for nødvendigt, at personer bosat i de nordiske lande dokumenterer ret til (akut) sygehjælp under ophold i et andet nordisk land. Såfremt der måtte opstå tvivl om, hvorvidt en person er sikret i et nordisk land, kan den behandlende læge afkræve den pågældende dokumentation herfor, f.eks. et sikringskort eller andet, der dokumenterer bopæl i et nordisk land.

(* 1) 1. En række personer, der flytter tilbage til Danmark efter at have opholdt sig i udlandet, er i øvrigt undtaget for 6 ugers ventetid på optagelse i sygesikringen m.v., jf. bekendtgørelse nr. 77 af 10. marts 1982 om ventetiden for adgang til ydelser efter lov om offentlig sygesikring.

(* 2) Det bemærkes, at en ny blanket til anvendelse bl.a. i denne situation, for tiden er under udarbejdelse i Den Administrative Kommission.

(* 3) EU-Kommissionen er for tiden ved at indsamle oplysning om et kontaktorgan pr. medlemsstat, som en behandlende myndighed eller en patient kan kontakte, for at få nærmere oplysning om muligheden for udlevering af bærbar ilt under ophold i staten. Kontaktorganet i Danmark er Sundhedsstyrelsen. EU-kommissionens oversigt vil senere blive udsendt.

(* 4) I første halvår af 1997 forventes vedtaget en ny regel om sygesikring af studerende under studieophold. Herefter vil en studerende, der rejser fra sin sikringsstat for at studere eller følge en faglig uddannelse i en anden medlemsstat, have ret til sygebehandling i det omfang der opstår behov herfor under studieopholdet. Sundhedsministeriet vil senere udsende yderligere oplysninger.

(* 5) Blanket E 104 skal forevises for at undgå 6 ugers ventetid på optagelse i sygesikringen. Ventetiden må her regnes fra valget af dansk lovgivning eller ansættelsen i Danmark.

(* 6) Se note 5

(* 7) Se note 5

(* 8) Se note 5

(* 9) Teksten i fodnote 8 på blanketten skal være:»Skal kun udfyldes, hvis attesten vedrører familiemedlemmer til en arbejdsløs. Der skal kun gives oplysninger om et familiemedlem. Familiemedlemmer til den forsikrede vil blive anført i blankettens afsnit B, når de bliver registreret af institutionen på bopælsstedet.«

(* 10) Teksten i fodnote 4) på blanketten skal være:»Der skal kun gives oplysninger om et familiemedlem. Familiemedlemmer til den forsikrede vil blive anført i blankettens afsnit B, når de bliver registreret af institutionen på bopælsstedet.«

(* 11) Se note 5.

(* 12) Nu OS 01.301

(* 13) Nu Den Sociale Sikringsstyrelse.