Vejledning om økonomisk støtte til lokale udviklingsprojekter i indsatsen over for de svagest stillede børn, unge og børnefamilier Februar 1997 (* 1)

Kapitel 4

Styrket indsats over for truede børnefamilier (FAK)

Det overordnede formål

Det overordnede mål er at udvikle og etablere tilbud til børnefamilier i krise, der aktivt og markant styrker både den målrettede forebyggende indsats og den direkte støtte til disse familier. Formålet er at finde en løsning på familiernes problemer så tidligt som overhovedet muligt, så familierne undgår at ende som en »tung sag« i det sociale system med evt. anbringelse af børnene uden for hjemmet som resultat.

Hvilke typer projekter kan der søges støtte til?

Målgruppen er familier, der befinder sig i en »gråzone«, hvor de endnu ikke er ude i så store vanskeligheder, at de er omfattet af kommunens forpligtelse til at iværksætte egentlige hjælpeforanstaltninger efter bistandslovens § 33, men som alligevel har behov for en målrettet indsats for at overvinde vanskelighederne. Der tænkes her på fx massive samspils- og opdragelsesproblemer, store problemer i forbindelse med familieopløsning o.l.

Der bør derfor lægges vægt på, at tilbuddet tilrettelægges, så man kan benytte det uden, at der nødvendigvis må oprettes en social sag med den oplevelse af klientgørelse, der kan ligge heri. Er der behov for iværksættelse af egentlige hjælpeforanstaltninger som opfølgning, må der etableres kontakt til socialforvaltningen. Det forudsættes således, at der er en tæt forbindelse mellem disse familietilbud og den kommunale forvaltning.

Eksempler på temaer, der kan indgå i projektet

* Etablering og (videre)udvikling af »familiehuse« og »familieværksteder«, som kan yde konkret rådgivning og vejledning samt terapeutiske forløb, der bearbejder evt. uhensigtsmæssige relationer og kommunikationsformer i familien. Familiehusene/værkstederne kan også være et center, hvor forskellige fagpersoner kan hente inspiration og bistand til brug for arbejdet med børn, unge og deres familier

* Etablering og udvikling af andre tilbud til børnefamilier, som har behov for rådgivning og støtte

* Etablering af bofællesskaber af kortere eller længere varighed for familier med problemer, hvis løsning forudsætter en helhedsorienteret indsats over længere tid. Der bør tilknyttes fagpersoner til bofællesskabet

* Udvikling af nye støtteformer målrettet helt unge familier (teenagemødre), fx i samarbejde med vuggestuer/børnehaver

* Udvikling af kontaktperson-ordninger, dvs. at der tilknyttes en fast person til børnefamilien, som varetager kontakten til bl.a. socialforvaltningen mv.

* Iværksættelse af efteruddannelsesprogrammer for medarbejdere, der beskæftiger sig med målgruppen, bl.a. med det formål at styrke og forbedre evnen til at indgå i en konstruktiv og ligeværdig dialog med børnefamilierne om problemerne

* Informationskampagner, fx pjecer, indslag i lokal radio eller TV mv. om kommunens rådgivnings- og støttetilbud til truede børnefamilier

Kapitel 5

Særlig indsats over for unge med meget store sociale

vanskeligheder (DASK)

Det overordnede formål

Under betegnelsen »Drop afmagten - skab kontakten« (DASK) vil rege-ringen styrke indsatsen over for gruppen af større børn og unge, der allerede er eller har en meget stor risiko for at droppe helt ud af det almindelige samfundsfællesskab.

Det overordnede mål er via metodeudviklingsprojekter at udvikle og afprøve nye arbejdsformer og arbejdsmetoder over for gruppen af større børn og unge, der har en meget stor risiko for at blive tabere i samfundet, såfremt der ikke sættes ind med en meget målrettet og konkret indsats. Det er den gruppe af unge, som kommuner og behandlingssystemer siger, at de har prøvet alt overfor. I modsætning hertil føler de unge ofte selv ikke, at nogen på noget tidspunkt reelt har prøvet at forstå dem.

Mere konkret kan målgruppen beskrives som en gruppe unge mellem 14 og 20 år, der på det personlige plan har oplevet så mange nederlag, at de har svært ved at tro på, at fremtiden vil bringe dem noget godt, endsige rummer nogen mulighed for, at de kan leve op til de generelle succeskriterier i form af uddannelse, arbejde, familie etc.

Formålet er også at få belyst nogle sammenhænge og årsager til de unges nuværende situation og få afdækket nogle fælles karakteristika med henblik på fremover at kunne styrke det forebyggende arbejde.

Hvilke typer af projekter kan der søges støtte til?

Projekter, der sigter på at udvikle nye arbejdsmetoder med hensyn til at etablere og fastholde kontakter til disse børn og unge baseret på tillid og tro på, at systemet mener det alvorligt. I samspil mellem de relevante instanser skal der iværksættes netop den støtte, det enkelte barn og den unge har brug for. Det er væsentligt at møde de unge, hvor de befinder sig, som en forudsætning for at bringe dem et bedre sted hen.

Det er vigtigt at være bevidst om kønsaspektet ved tilbud om støtte til dels drenge og dels piger. Dette gælder både i udviklingen af nye former for indsats, og blandt de persongrupper der arbejder med de unge.

Problematikken om 2. generationsindvandrere er ligeledes vigtig at have sig for øje. 2. generationsindvandrere er en meget sårbar gruppe. Bl.a. kan den meget anderledes kulturelle baggrund medføre, at de har svært ved at blive integreret skole-, uddannelses- og arbejdsmæssigt.

Eksempler på elementer, der kan indgå i projektet

* Udvikle arbejdsmetoder, der retter sig mod at afdække de unges egne ressourcer/stærke sider/interesser, som grundlag for den individuelle indsats

* Afprøve/udvikle initiativer, der inddrager lokalområdets forskellige muligheder og tilbud direkte i en individuel indsats (arbejdspladser, uddannelsestilbud, fritidstilbud o.l.)

* Udvikle arbejdsmetoder med henblik på at skabe kontakt og nærhed i forhold til det enkelte unge menneske

* Udvikle metoder til at styrke den tværfaglige indsats som led i en samlet helhedsorienteret indsats

Modelkommuner

I 10 kommuner er der i 1996 - i samarbejde med Socialministeriet og Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge - igangsat metodeudviklingsprojekter, der har til formål at udvikle arbejdsmetoder, der kan styrke og forbedre indsatsen over for målgruppen.

Herved er der mulighed for at sætte markant ind over for målgruppen i disse kommuner og derved få et godt erfaringsgrundlag, der senere kan anvendes i andre kommuner.

Der er derfor reserveret puljemidler til projekter i modelkommunerne, og der bliver foretaget en overordnet og tværgående beskrivelse af metoderne og erfaringerne fra projektforløbene.

Der kan dog også i begrænset omfang gives støtte til andre kommuner/amtskommuner til projekter, der ligger inden for puljens formål.

Vejledning om økonomisk støtte til lokale udviklingsprojekter i indsatsen over for de svagest stillede børn, unge og børnefamilier Februar 1997 (* 1)

Indholdsfortegnelse

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 3 Koordineret sagsbehandling af ansøgningerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 4 Eksempler på ansøgningstyper . . . . . . . . . . . . .side 4 Vejledningen erstatter . . . . . . . . . . . . . . . .side 5 Kapitel 1. Praktiske oplysninger m.v.. . . . . . . . .side 6 Hvem kan få støtte fra puljerne? . . . . . . . . . . .side 6 Udvikling af nye arbejdsmetoder og evaluering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 6 Hvilke udgifter kan dækkes?. . . . . . . . . . . . . .side 7 (Amts)kommunal medfinansiering . . . . . . . . . . . .side 7 Regnskabsaflæggelse. . . . . . . . . . . . . . . . . .side 7 Konsulentbistand vedr. projekterne . . . . . . . . . .side 7 Ansøgningsprocedure. . . . . . . . . . . . . . . . . .side 8 Kapitel 2. Særlig indsats over for de svagest stillede børn og unge (SIBU). . . . . . . .side 10 Kapitel 3. Udviklings- og forsøgs- projekter på klubområdet (KLUB). . . . . . . . . . . .side 14 Kapitel 4. Styrket indsats over for truede børnefamilier (FAK) . . . . . . . . . . . . . .side 17 Kapitel 5. Særlig indsats over for unge med meget store sociale vanskeligheder (DASK). . . . . . . . . . . . . . . . .side 19

Indledning

Regeringen ønsker at forbedre og styrke indsatsen over for de svagest stillede børn og unge.

Regeringens Børneudvalg udsendte i den forbindelse en handlingsplan for en forstærket indsats over for de svagest stillede børn og unge i april 1994. I handlingsplanen opstilles 10 konkrete initiativer til, hvordan forholdene for de svagest stillede grupper kan forbedres.

På finansloven for 1997 er der - som i de foregående år - afsat en række bevillinger til en særlig indsats over for de svagest stillede børn, unge og børnefamilier. Bevillingerne, der bl.a. benyttes til realiseringen af en række af handlingsplanens konkrete forslag, omfatter bl.a.

* En pulje på 15 mio.kr. årligt i 1995 og følgende år til særlig indsats for de svagest stillede børn og unge (SIBU)

* En pulje på 5 mio.kr. årligt i 1995-1997 inkl. til udvikling af lokale klubtilbud, der særligt skal rette sig mod de udsatte og svagest stillede grupper af større børn og unge (KLUB)

* En pulje på 25 mio.kr. i 1996 og 50 mio.kr. årligt i 1997- 1999 inkl. til styrkelse af indsatsen over for truede børnefamilier (FAK)

* En pulje på 10 mio.kr. årligt i 1996-1998 inkl. til særlig indsats over for unge med meget store sociale problemer (DASK)

I løbet af 1997 vil der som led i regeringens voldspakke blive udmeldt endnu en pulje målrettet det opsøgende arbejde over for børn og unge, der er kriminalitetstruede eller kriminelle.

Der vil senere blive udsendt særskilt vejledning med hensyn til denne pulje med en særlig ansøgningsfrist i 1997. Fra 1998 vil behandlingen af ansøgninger til denne pulje indgå i en samordnet behandling af ansøgninger til de ovennævnte puljer.

En del af midlerne fra SIBU-, KLUB-, FAK- og DASK-puljerne vil blive anvendt til støtte til lokale udviklingsprojekter i kommuner og amtskommuner. Herudover vil puljerne blive benyttet til centrale udredninger og undersøgelser på området.

Denne vejledning omhandler den del af puljerne, som kommuner og amtskommuner kan søge om støtte fra til lokale udviklingsprojekter.

Koordineret sagsbehandling af ansøgningerne

Ved uddelingen af midlerne fra puljerne har Socialministeriet lagt stor vægt på,

* at udviklingsprojektet også støttes af (amts)kommunen, herunder at der er (amts)kommunal medfinansiering

* at der er en koordinering og sammenhæng med den øvrige (amts)kommunale indsats på området

For yderligere at understøtte en sammenhæng både indbyrdes mellem de enkelte projekter i kommunen, der støttes via disse puljer, og i forhold til den løbende indsats i øvrigt i kommunen vil indsendelse af ansøgninger til disse puljer og behandlingen heraf fra 1997 ske samlet, således at puljerne i sagsbehandlingen bliver betragtet som en pulje (»børne- og familiepuljen«).

Ansøgningsfristen til puljen er den 1. april.

Fordelen ved en koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling af ansøgningerne er, dels at kommunen i nogle tilfælde undgår at skulle udfylde 3-4 forskellige ansøgningsskemaer, dels at der sikres et samlet overblik over kommunens ansøgninger på børne-, unge- og familieområdet.

Der sker ingen ændringer med hensyn til hvilke typer af udviklingsprojekter, der kan støttes, eller med hensyn til hvilke udgifter der kan ydes støtte til.

Ændringen vedrører ikke de projekter, der allerede har fået støtte fra en af puljerne.

Eksempler på ansøgningstyper

Der skal fra 1997 benyttes et ansøgningsskema, der omfatter alle 4 puljer. (Amts)kommunen kan herefter vælge, at

* indsende en samlet ansøgning om støtte til alle de delelementer, der indgår i det udviklingsprojekt målrettet de svagest stillede børn, unge og børnefamilier, som kommunen ønsker støtte til. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af hvert delelement, herunder et særskilt budget for de enkelte dele.

Eksempel

En kommune kan herefter indsende en ansøgning om et udviklingsprojekt, der omfatter etablering af et familiehus, hvor der er tilknyttet et tværfagligt team, som bl.a. skal lave opsøgende virksomhed blandt unge med meget store sociale problemer. Til en gruppe unge, der jævnligt kommer i familiehuset og den tilhørende klub, ønskes endvidere tilknyttet støttepersoner.

Tidligere skulle en kommune i dette tilfælde indsende ansøgninger til 4-5 forskellige puljer med forskellig ansøgningsfrist.

eller

* samlet indsende en eller flere selvstændige ansøgninger om støtte til projekter (gerne prioriteret), der hver især er målrettet et mere snævert indsatsområde, fx etablering af en åben, anonym rådgivning, et familiehus o.l., der styrker kommunens samlede indsats over for de svagest stillede børn, unge og børnefamilier

Efter kapitel 1 med praktiske oplysninger o.l., omtales de særlige formål og kriterier, der gælder for de enkelte puljer, i kapitlerne 2-5.

Vejledningen erstatter

* Vejledning om økonomisk støtte til lokale udviklingsprojekter i indsatsen for de svagest stillede børn og unge. SIBU-puljen og KLUB-puljen, januar 1996

* Retningslinier om økonomisk støtte fra FAK-puljen, september 1996

* Retningslinier om økonomisk støtte fra DASK-puljen, november 1995Kapitel 1

Praktiske oplysninger m.v.

Hvem kan få støtte fra puljerne?

Kommuner/amtskommuner kan ansøge om midler til projekter, der ligger inden for puljernes formål. Institutioner, private organisationer m.fl. kan imidlertid udarbejde projektbeskrivelser, udforme projektforløbet o.l, men ansøgningen skal indsendes gennem (amts)kommunen.

Det forudsættes, at (amts)kommunerne er medfinansierende. Frivillige organisationer og foreninger kan med fordel inddrages i en del af projekterne.

Udvikling af nye arbejdsmetoder og evaluering

Ved fordeling af midlerne vil der blive lagt afgørende vægt på at støtte konkrete metodeudviklingsprojekter, dvs. projekter der medvirker til at kvalificere og forstærke en udvikling og afprøvning af arbejdsformer og -metoder, der klart relaterer sig til de konstaterede behov hos de svagest stillede børn, unge og børnefamilier.

Endvidere er formålet med midlerne at medvirke til at belyse nye teoretiske indgange til det sociale arbejde - meget gerne med afsmittende virkning til de sociale og pædagogiske uddannelser.

Som led heri er der lagt vægt på evaluering - ikke blot af de enkelte projekter, men også på en overordnet/tværgående metodebeskrivelse og erfaringsopsamling fra en række projekter inden for samme emneområder. Målet hermed er bl.a., at konkrete metodeudviklingsprojekter kan danne grundlag for udarbejdelse af relevant undervisningsmateriale ved de sociale og pædagogiske uddannelser og dermed sikre en tættere sammenhæng mellem uddannelserne og det praktiske sociale og pædagogiske arbejde.

Det er således en forudsætning, at der foretages en beskrivelse af projektforløbet samt en opsamling af erfaringer, så disse kan formidles til andre.

Socialministeriet kan i forbindelse med evalueringen kræve, at der udarbejdes en produktionsstatistik, der kvantifiserer den service, der ydes, fx oplyser hvor mange familier, der omfattes af projektet, m.v.

Endelig har (amts)kommunen pligt til at give relevante statistiske oplysninger om (amts)kommunen efter anmodning fra Socialministeriet.

Hvilke udgifter kan dækkes?

Støtte kan gives til planlægning, igangsætning, koordinering, konsulentbistand, evaluering og erfaringsopsamling, (efter)uddannelsesprogrammer og revisionsudgifter.

Lønniveauet må ikke overstige lønniveauet inden for det offentlige.

Der kan ikke gives støtte til erhvervelse af fast ejendom og større materialeanskaffelser samt ordinære, løbende driftsudgifter, fx løn til medarbejdere.

I projekter eller delelementer i projekter, der er omfattet af FAK-puljen er der dog mulighed for også at få dækket lønudgifter helt eller delvist.

(Amts)kommunal medfinansiering

For at skabe bedre grundlag for implementering og forankring af de konkrete nye metoder og dermed grundlag for varige løsninger forudsættes det, at (amts)kommunerne deltager i finansieringen af projektet. Der er ikke fastsat en bestemt procentandel, men det forudsættes, at medfinansieringen i det første år svarer til minimum 1/3 af udgifterne til projektet, og at medfinansieringen øges gennem projektforløbet. Medfinansieringens størrelse skal fremgå af budgettet for projektet. Særligt i KLUB-projekter kan den (amts)kommunale medfinansiering bestå i, at klubben er fuldt finansieret af kommunen.

Der er mulighed for flerårige bevillinger, dog højst 3 år.

Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til enkeltstående aktiviteter eller arrangementer, fx konferencer, seminarer o.l.

Regnskabsaflæggelse m.v.

Der skal aflægges regnskab for bevillingen, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Udgifter forbundet hermed skal være indregnet i budgettet. Det kan kræves, at der udarbejdes et specifiseret regnskab over merudgifter, der også omfatter (amts)kommunens udgifter. Regnskabskravene fremgår af det eventuelle bevillingsbrev.

Konsulentbistand vedr. projekterne

Såfremt (amts)kommunen har behov for fx

* bistand til udfyldning af ansøgningsskema

* rådgivning og vejledning i forbindelse med igangsætning af projektet

* bistand til enkelte problemstillinger undervejs i projektet

* information om lignende metodeudviklingsprojekter i andre kommuner

kan der rettes henvendelse til

* Udviklings- og Formidlingscenter for Fyn og Sønderjylland, Haderslevvej 1, 6200 Åbenrå, tlf. 74 62 22 20. Centret, der er en selvejende institution under Socialministeriet, har børn og børnefamilier, herunder de svagest stillede grupper, som målgruppe.

* Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge, Møllestræde 4, 3400 Hillerød, tlf. 48 24 40 49. Centret, der er en selvejende institution under Socialministeriet, har især truede unge som målgruppe.

Centrene vil evt. kunne yde bistand af begrænset omfang, men har ikke mulighed for at gå ind med egentlig konsulentstøtte under hele projektforløbet.

Ansøgningsprocedure

Der anvendes et særligt ansøgningsskema.

Ansøgningsfristen er den 1. april. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ca. 2« måneder efter fristens udløb.

Flere vejledninger og ansøgningsskemaer kan rekvireres i Socialministeriets Puljesektion.

Ansøgninger behandles i Socialministeriets Børne- og Familiekontor i samarbejde med bl.a. Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og Kulturministeriet. Beslutning om støtte træffes af socialministeren efter indstilling.

Ansøgningsskemaet(erne) skal indsendes til

Socialministeriet

Puljesektionen

Holmens Kanal 22

1060 Kbh. K.

Der vil blive udsendt kvitteringsbrev til ansøgerne. Hvis De ikke har modtaget en sådan senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb, bedes De kontakte Socialministeriet, Puljesektionen.

Spørgsmål vedrørende udfyldelse af ansøgningsskemaet kan rettes til Socialministeriet, Puljesektionen, tlf. 33 92 92 50. Der er telefontid mandag til fredag kl. 10.00-12.00.

Yderligere oplysninger om puljerne kan fås ved henvendelse til

Socialministeriets Børne- og Familiekontor (spørgsmål vedr. puljernes anvendelsesområde)

Socialministeriets Puljesektion (spørgsmål vedr. administration af bevillinger o.l.)Kapitel 2

Særlig indsats over for de svagest stillede børn og unge (SIBU)

Det overordnede formål

At støtte og fremme en særlig indsats, der forebygger og afhjælper udstødning af særlige grupper af børn og unge samt deres familier.

Hvilke projekter kan der gives støtte til?

Ved prioriteringen af de indkomne ansøgninger vil Socialministeriet lægge vægt på, at projektets tema/temaer er

* Styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

* Etablering af åbne, anonyme rådgivninger og kontaktsteder for større børn og unge

* Styrkelse af dagtilbuddenes rolle i den forebyggende/støttende indsats

* Etablering af specialdagtilbud

I det følgende gives nogle eksempler på elementer, der kan indgå i udviklingsprojekterne.

I. Styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

Metodeudviklingsprojekter til styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde kan eksempelvis omhandle et eller flere af følgende temaer

A. Tværfagligt og tværsektorielt team

Eksempler på elementer, der kan indgå i projektet

* Konkretisering og afprøvning af udviklingsstrategier i forhold til det tværfaglige og tværsektorielle team bl.a. med henblik på fortsat styrkelse af indsatsen over for de svagest stillede børn og unge

* Udvikling og afprøvning af redskaber til den nødvendige prioritering i den tværfaglige og tværsektorielle indsats, så det forhindres, at sagerne i realiteten prioriterer sig selv

* Udvikling af tværfaglige og tværsektorielle forebyggelsesstrategier, herunder samarbejdet mellem forvaltningens ydre led: Sundhedsplejersker, dagtilbud, dagplejere, skoler og klubtilbud

* Modeller for ledelse, herunder koordinering af den tværfaglige og tværsektorielle indsats og for fastlæggelse/delegation af kompetence

B. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde ved udarbejdelse af planer i børnesager

Eksempler på elementer, der kan indgå i projektet

* Metoder til sikring af tværfagligt samarbejde i forbindelse med arbejdet med planer forud for anbringelse af børn/unge uden for hjemmet, herunder inddragelse af viden hos sundhedsplejerske, pædagoger, lærere m.fl.

* Inddragelse af ressource-personer fra døgnområdet/amtet, der kan medvirke til at kvalificere arbejdet med de vanskeligste sager - både i planlægning af indsatsen og i gennemførelsesfasen

C. Metodeudvikling i den intensive støtte

Eksempler på elementer, der kan indgå i projektet

* Udvikling og afprøvning af metoder til afdækning af familiens ressourcer og til aktivering af forældre og de unge til at tage fat på løsning af egne problemer

* Udvikling og afprøvning af arbejdsmetoder i den målrettede indsats over for børn og unge med de mest massive vanskeligheder - også under en anbringelse uden for hjemmet

* Metoder, der kan være med til at konkretisere, hvordan den tværfaglige og tværsektorielle indsats i forbindelse med såvel anbringelse udenfor hjemmet som hjemgivelse i højere grad kan lette disse overgange for barnet, den unge og forældrene

D. Tværgående efteruddannelse af faggrupper

Eksempler på elementer, der kan indgå i projektet

* Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om etablering og afprøvning af behovsrelaterede, tværfaglige efteruddannelsestilbud

II. Åbne anonyme rådgivninger/kontaktsteder

Målsætningen er udvikling eller videreudvikling af åbne, anonyme rådgivnings/kontaktsteder som led i en styrkelse af en forebyggende indsats.

Målgruppen er primært de børn og unge, der ofte karakteriseres som de socialt svagest stillede, og som har større problemer at slås med. Men også andre børn og unge, der føler behov for en fortrolig samtale, skal kunne benytte stederne.

Eksempler på elementer, der kan indgå i projektet

* Udvikling af rådgivningstilbud, der med hensyn til placering, organisering og indhold retter sig mod de børn og unge, som traditionelt er vanskeligst at etablere kontakt til

* Udvikling af metoder i rådgivningen over for specielt svagt stillede grupper (herunder fx selvmordstruede)

* Samarbejdsrelationer mellem åben rådgivning på frivillig basis og de kommunale instanser

* Udvikling af kontakt- og rådgivningssteder med kombineret overnatningstilbud/længerevarende indsats til afklaring af problemer/behov

III. Styrkelse af dagtilbuddenes rolle i den forebyggende/støttende indsats

Dagtilbuddene har sammen med sundhedsplejen og skolen en vigtig funktion i forhold til børns opvækst. Dagtilbuddenes styrke er at være et tilbud, der retter sig til alle børn. Samtidig er der i forbindelse med dagtilbuddene udstrakte muligheder for at yde særlig støtte og en reel indsats over for de svagest stillede børn.

Eksempler på elementer, der kan indgå i projektet

* Udvikling af metoder, der gør dagtilbuddene til forældres primære kontaktsted i forbindelse med vanskeligheder i familien (rådgivning og vejledning)

* Udvikling af metoder i kontakten mellem dagtilbud og forældre omkring de børn, der oplever vanskeligheder

* Udvikling af metoder til samarbejde mellem dagtilbud og andre instanser i kommuner, herunder samarbejdet i forbindelse med børns overgang mellem forskellige systemer

* Udvikling af samarbejdet mellem dagtilbud og lokale frivillige foreninger m.v. med henblik på at integrere børn i de almindelige fritidstilbud i lokalområdet

IV. Specialdagtilbud

I mange kommuner arbejdes der med en udvikling af nye handlingsmuligheder i forhold til de svagest stillede børn og unge, der har som mål, at børnene og de unge kan forblive i lokalmiljøet.

Det er vigtigt, at støtten ikke går ud over, hvad der er brug for i den enkelte sag, men det er også vigtigt, at familien ikke som følge af en misforstået brug af »mindsteindgrebsprincippet« skal gennemgå en række foranstaltninger, der hver især er utilstrækkelige til løsning af problemerne. Der er brug for yderligere metodeudvikling på dette område.

Eksempler på elementer, der kan indgå i projektet

* Udvikling af dagbehandlingstilbud i tilknytning til eksisterende dagtilbud/skoler - muligheder og begrænsninger med hensyn til integration og/eller udskillelse i særlige tilbud

* Udvikling af kortvarige døgntilbud/aflastning i tilknytning til almindelige dagtilbud

* Udvikling af metoder til sikring af sammenhæng mellem almindelige tilbud og specialtilbud før og efter ophold i specialtilbud

* Metoder til i højere grad at få draget hele familien ind i behandlingen af de problemer, der rammer de svagest stillede børn og unge, fx i misbrugsfamilier

* Metoder til målrettet indsats over for de allersvageste børn, som overhovedet ikke kan fungere i de normale tilbud, som kommunen har. Hvordan får kommunen fat i dem, og hvordan fastholder man dem i et længere forløb? Kapitel 3

Udviklings- og forsøgsprojekter på klubområdet (KLUB)

Det overordnede formål

Det overordnede formål med puljen er at udvikle lokale klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud, der særligt retter sig mod de svagest stillede grupper af større børn og unge, sent udviklede børn og unge samt børn og unge med handicap.

Et af målene med projekterne er bl.a. at sikre en opfølgning af de unge, der i udslusningsfasen efter afsluttet skoleforløb, ikke på egen hånd kommer i gang med nogen aktivitet.

Målgruppen for disse projekter er større børn og unge (10/12 år til 18/20 år), der har vanskeligheder af en sådan karakter, at de kan være svære at nå og svære at rumme i de eksisterende fritids- og klubtilbud. Det kan fx være tale om unge, der har problemer i forhold til skolegang eller beskæftigelse, familieproblemer, lav selvværdsfølelse, unge med misbrugsproblemer, unge, der har været involveret i kriminalitet, udviser destruktiv eller selvdestruktiv adfærd. Målgruppen omfatter endvidere sent udviklede unge, børn og unge med handicap, unge med indvandrerbaggrund m.fl.

Hvilke typer af projekter kan der søges støtte til?

Ved lov nr. 1123 af 21. december 1994 er der fastsat selvstændige bestemmelser i bistandsloven om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Lovændringen præciserer den kommunale forpligtelse over for større børn og unge på klubområdet og skal især sikre, at der også til de svagere grupper er relevante fritidstilbud. Der henvises til Socialministeriets vejledning af 13. juni 1995 om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter bistandsloven.

De selvstændige klubregler omfatter både klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Tilbud skal i denne sammenhæng opfattes både som en institutionsform og som en arbejdsform. Klubtilbud mv. defineres meget bredt og kan fx tilrettelægges som traditionelle klubber, som aktivitetscentre, være-/mødesteder, cafetilbud, opsøgende virksomhed, ad hoc projekter, aktiviteter baseret på eller med tilknytning til rådgivnings- og vejledningsfunktioner mv.

Der vil især blive lagt vægt på udviklingsprojekter, der sigter mod at udvikle og afprøve arbejdsmetoder, hvor man gennem klubben - eller andet social-pædagogisk fritidstilbud - etablerer og fastholder kontakt til unge, der har behov for en særlig indsats og støtte for at undgå eller afhjælpe social udstødning.

Det forudsættes, at udviklingsprojekterne i stor udstrækning inddrager de unge selv i udformningen af tilbuddenes indhold og aktiviteter.

Eksempler på temaer, der kan indgå i projektet

* Almindelige klubprojekter, der primært lægger vægt på det forebyggende aspekt og arbejder med integrering af udsatte unge i det generelle ungdomsmiljø.

* Særlige projekter, der primært arbejder støttende og målrettet med de mest marginaliserede grupper og enkeltindivider, herunder med rådgivning og vejledning.

* Projekter, der inddrager de unge i udformningen af indholdet i de daglige aktiviteter. De unges indflydelse og medvirken må nøje tilpasses den aktuelle målgruppes forudsætninger og udvikling, og der ønskes afprøvet og udviklet metoder, der kan medvirke til at også de svageste grupper får mulighed for indflydelse og medansvar over for egen situation og i forhold til et socialt fællesskab.

* Projekter, der udvikler arbejdsmetoder med klubben som central samarbejdspart i forhold til skole-, beskæftigelses-, social- og kultur-/fritidssektoren samt kommunens ungdomsvejleder, PPR, SSP, rådgivningscentre, forældre, beboerforeninger, frivillige organisationer mv.

* Projekter, der udvikler modeller, hvor klubben har mulighed for at formidle eller tilbyde midlertidig overnatning til unge i en akut vanskelig situation. Botilbuddet, der fx kan være værelser i en lejlighed e.l., skal have tilknyttet en voksen støtteperson.

* Projekter, der arbejder med at forebygge og afhjælpe social isolation mv. af større børn og unge med særlige vanskeligheder, herunder udviklingshæmmede og børn/unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Modeludvikingen kan fx være specialfritidstilbud tilrettelagt som selvstændige tilbud eller i tilknytning til anden klubdrift.

* Projekter, der udvikler nye aktiviteter, nye udtryk og muligheder for oplevelse i klubbernes dagligdag med henblik på at nå de grupper af unge, der står uden for de etablerede fritidstilbud eller er svære at fastholde kontakten med. Aktiviteterne kan evt. inddrage personer fra lokalområdet med særlig faglig kompetence som fx håndværkere, kunstnere o.l.