Legislator Case Law & Legislation
C19971732409 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende ændring af kørelærerprøvens forprøve

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1997 17324 Valid

Cirkulæreskrivelse vedrørende ændring af kørelærerprøvens forprøve

Ifølge § 66 i færdselsloven har enhver ret til at opnå godkendelse som kørelærer, såfremt der blandt andet er gennemgået en godkendt kørelæreruddannelse og en prøve for kørelærere er bestået.

Trafikministeriet har i medfør af færdselslovens § 66, stk. 4, fastsat bestemmelser om godkendelse af kørelærere i bekendtgørelse nr. 284 af 30. april 1993, senest ændret ved Trafikministeriet bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 1996.

I henhold til bekendtgørelsens § 2 består kørelærerprøven af en skriftlig forprøve og en afsluttende mundtlig og praktisk prøve. Forprøven omfatter ifølge § 11, stk. 1, besvarelse af spørgsmål om systematikken og indholdet i undervisningsplanen for køreuddannelsen til den valgte kørekortkategori. Forprøvens del 2 består af 25 spørgsmål i illustreret form (billedmappe) i undervisningsplanen for køreuddannelsen til den valgte kørekortkategori, udformet som en almindelig teoriprøve. Da denne prøve svarer til en køreprøves teoriprøve, jf. § 27 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 11. marts 1997 om kørekort, har Færdselsstyrelsen aftalt med Rigspolitichefen, Politimesterforeningen og Prøvekommissionerne til godkendelse af Kørelærere, at kørelæreraspiranter i forbindelse med kørelærerprøvens skriftlige forprøve skal aflægge en sædvanlig teoriprøve hos politiet eller Statens Bilinspektion i stedet for forprøvens nuværende del 2 (billedmappen).

Teoriprøven afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3 i kørekortbekendtgørelsen og bestemmelserne i Færdselsstyrelsens Retningslinier af 20. august 1997 for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver.

Ved tilmeldingen til kørelærerprøvens forprøve vil prøvekommissionen udlevere en særlig teoriprøve-formular (vedlagt i kopi), som kørelæreraspiranten skal indlevere til kørekortkontoret i den politikreds, hvor teoriprøven ønskes aflagt. Herefter berammer kørekortkontoret en teoriprøve til den pågældende. Da der i henhold til § 19 i bekendtgørelse nr. 284 af 30. april 1993 betales gebyr for afholdelse af kørelærerprøver ved tilmeldingen til kørelærerprøven (prøvekommissionerne), skal der ikke ved berammelsen af teoriprøven betales yderligere gebyr.

Når teoriprøven er gennemført, skal den prøvesagkyndige udfylde teoriprøveformularens bagside med oplysning om prøvekategori og antallet af fejlsvar, samt tilsende formularen direkte til prøvekommissionen. Aspiranten skal have udleveret et bedømmelsesskema til orientering om udfaldet af prøven.

Da teoriprøven således er en del af kørelærerprøvens forprøve, der afvikles den sidste onsdag i henholdsvis februar og august, er det vigtigt, at kørelæreraspiranten har mulighed for at gennemføre teoriprøven i god tid inden de nævnte dage.

Ordningen træder i kraft fra og med den 1. januar 1998.

Færdselsstyrelsen, den 23. december 1997.

Jan Lindeskov

Prøvekommissionen til

godkendelse af Kørelærere

(Adresse) ----------------- Dato: (By) ----------------- ----------------- J.nr. ----------------- Nedennævnte --------------------------------------------------------------------- Fulde navn Cpr.nr. --------------------------------------------------------------------- Adresse Telefonnr. --------------------------------------------------------------------- har tilmeldt sig kørelærerprøven, og ønsker at gennemføre ----------- køreprøvens teoriprøve til kategori: Kategori ----------- ----------------- Teoriprøven skal være gennemført senest Dato -----------------

Efter aflæggelsen af teoriprøven, anmodes den

prøvesagkyndige/kørekortkontoret om at udfylde bagsiden af denne

formular, og fremsende formularen sammen med afkrydsningsskemaet vedrørende teoriprøven til ovennævnte prøvekommission.

Der skal ikke opkræves gebyr for aflæggelsen af teoriprøven, idet dette er indbetalt i forbindelse med tilmeldingen til kørelærerprøven.

--------------------------------------------------------------------- Politiets stempel Politiets underskrift ---------------------------------------------------------------------

I forbindelse med tilmelding til kørelærerprøven, jfr. Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 284 af 30. april 1993 om godkendelse af kørelærere, skal kørelæreraspiranten som en del af forprøven aflægge en teoriprøve til den valgte kategori.

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens »Retningslinier for prøvesagkyndige ved afholdelse af Køreprøver«. Dvs., at kørelæreraspiranten blandt andet ikke må bruge hjælpemidler under prøven og at kørelæreraspiranten ikke må deltage i bedømmelsen af teoriprøven.

Kørelæreraspiranten må ikke anvende tolk under teoriprøven.

Det udfyldte afkrydsningsskema bedømmes efter Færdselsstyrelsens rettevejledning (jf. bilag 2 i Retningslinier for prøvesagkyndige ved afholdelse af Køreprøver) og fejlsvar angives i et bedømmelsesskema, der udleveres til kørelæreraspirantens orientering.

=================== Den på forsiden anførte kørelæreraspirant har aflagt teoriprøve i kategori: =================== (kategori) =================== Med antal fejlsvar: =================== --------------------------------------------------------------------- Dato ------------------------------ Politiets stempel Prøvesagkyndiges underskrift ---------------------------------------------------------------------

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →