Legislator Case Law & Legislation
C19971727610 DK

Cirkulæreskrivelse om indstillinger til den kriminalpræventive pris

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1997 17276 Valid

Cirkulæreskrivelse om indstillinger til den kriminalpræventive pris

1. Indstillinger til den kriminalpræventive pris.

Den 8. maj 1996 orienterede justitsministeren samtlige politimestre og Politidirektøren i København om, at der i forbindelse med indgåelsen af politiets flerårsaftale for perioden 1996-1999 var afsat en særlig pulje på 2 millioner kr. årligt til støtte af lokale kriminalitetsforebyggende projekter, kampagner osv.

Det blev i samme forbindelse oplyst, at der ville blive indstiftet en kriminalpræventiv pris på 25.000 kr., som uddeles hvert år i aftaleperioden på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde.

Formålet med prisen er generelt at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne, herunder at opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer samt at øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse både hos enkeltpersoner og hos organisationer, foreninger og myndigheder.

Den kriminalpræventive pris uddeles første gang på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde den 17. marts 1997.

Prismodtager vil kunne være en person eller en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende), som findes at have gjort sig fortjent til påskønnelse for en særlig indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år. Prisen vil kunne uddeles til offentligt ansatte og vil kunne uddeles samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse eller udbygning af det projekt eller lignende, der danner grundlag for prisen.

Justitsministeriet skal i den anledning opfordre til, at politikredsene senest mandag den 3. marts 1997 fremsender en indstilling til modtager af dette års kriminalpræventive pris til ministeriet.

2. Ansøgninger til Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje.

Justitsministeriet har i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilskud fra den særlige kriminalpræventive pulje erfaret, at det i flere tilfælde har været nødvendigt at indhente supplerende oplysninger for at kunne tage endelig stilling til ansøgningerne.

På den baggrund er der anledning til at præcisere, at ansøgninger om tilskud fra puljen skal indeholde en nærmere beskrivelse af det enkelte projekts formål, indhold, forventede kriminalpræventive effekt, budget mv. Det stilles i forbindelse med tilskud fra puljen tillige som betingelse, at politiet er involveret i projektet, hvorfor det bør fremgå af ansøgningen, på hvilken måde dette sker.

Bortset fra betingelserne om politiets deltagelse og at der skal være tale om en lokal kriminalpræventiv indsats, er der relativt frit spil om midlerne. Såvel nye ideer som allerede kendte projekter udarbejdet eksempelvis af Det Kriminalpræventive Råd kan således få del i puljen. Støtte kan komme på tale både til projekter iværksat af politiet selv og til projekter iværksat af kommunale myndigheder eller andre lokale kræfter – f.eks. en ungdomsklub eller en forening.

Det kan i øvrigt oplyses, at der i almindelighed ikke vil blive ydet tilskud fra den særlige kriminalpræventive pulje til egentlig drift, herunder ansættelse af medarbejdere og lønudgifter i øvrigt.

Justitsministeriet skal endvidere præcisere, at ansøgningerne – uanset om der eksempelvis er tale om et kommunalt iværksat projekt – skal indgives gennem politimesteren (politidirektøren) med dennes indstilling til projektet. Ansøgningerne sendes til Justitsministeriet gennem Rigspolitichefen, der indhenter en udtalelse fra Det Kriminalpræventive Råd, og afgiver en indstilling til brug for ministeriets behandling af ansøgningen.

Justitsministeriet skal afslutningsvis opfordre til, at politiets lokale samarbejdspartnere – f.eks. SSP-udvalget – indformeres om muligheden for gennem politimesteren at søge Justitsministeriet om støtte til lokale kriminalitetsforebyggende projekter.

P.M.V.

E.B.

Justitsministeriet, den 17. februar 1997

P.M.V.

E.B.

Mogens Hendriksen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →