Legislator Case Law & Legislation
C19971726410 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om ansvar for tilbagebetaling af fejludbetalt beløb

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1997 17264 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om ansvar for tilbagebetaling af fejludbetalt beløb

Kommentar m.v.

Et medlem fik månedligt udbetalt ca. kr. 1.000,- brutto mere i orlovsydelse, end hun var berettiget til. Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke kan anses for at have været i berettiget god tro om sin ret til en højere ydelsessats. Da beløbet således måtte anses for at være modtaget mod bedre vidende, fandt Ankenævnet, at der var tilstrækkeligt grundlag for at kræve det for meget udbetalte beløb tilbage af medlemmet.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem modtog den 24. marts 1995 besked om, at hun ville få udbetalt orlovsydelse med sats 358,- kr. pr. dag i 5 dage om ugen. Det fremgik af udbetalingsspecifikationerne, at orlovsydelsen var udbetalt med en højere sats, 409,- kr. indtil årsskiftet 1996, og derefter med sats 418,- kr.

Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet burde have reageret over differencen i de oplyste beløb, og da hun ikke havde gjort det, måtte beløbet anses for at være modtaget mod bedre vidende, hvorfor medlemmet skulle tilbagebetale beløbet, i alt kr. 9.290, - brutto.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale den for meget udbetalte børnepasningsorlovsydelse.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet ikke havde givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder af betydning for børnepasningsorlovsydelsen. Direktoratet fandt desuden, at medlemmet ikke kunne anses for at have modtaget ydelsen mod bedre vidende.

Direktoratet fandt videre, at arbejdsløshedskassen ikke havde ret til refusion for det fejludbetalte beløb.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse. Ankenævnet fandt, at medlemmet skulle tilbagebetale den børnepasningsorlovsydelse, som hun i følge kassens opgørelse havde fået for meget i børnepasningsorlovsydelse.

Ankenævnet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ved kassens bevillingsbrev af 24. marts 1995 blev orienteret om, med hvilken sats hun ville få udbetalt orlovsydelse, og at det ligeledes fremgik af de månedlige udbetalingsspecifikationer, at hun rent faktisk fik udbetalt ydelsen med en væsentlig højere sats.

Henset til at medlemmet fik udbetalt ca. kr. 1.000,- brutto mere i orlovsydelse end hun var berettiget til, fandt ankenævnet, at medlemmet ikke kan anses for at have været i berettiget god tro om sin ret til den højere ydelsessats. Da beløbet således måtte anses for at være modtaget mod bedre vidende, fandt ankenævnet, at der var tilstrækkelig grundlag for at kræve det for meget udbetalte beløb tilbage af medlemmet.

Ankenævnet bemærkede, at kassen ikke havde krav på refusion fra statskassen for det fejludbetalte beløb, idet fejludbetalingen ikke skyldtes et svigagtigt, men et groft uagtsomt, forhold fra medlemmets side.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 12. september 1997

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →