Legislator Case Law & Legislation
C19971724710 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afskedigelse skyldtes væsentligst medlemmets forhold. Manglende telefon

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1997 17247 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om afskedigelse skyldtes væsentligst medlemmets forhold. Manglende telefon

Kommentar m.v.

Afskedigelse skyldtes væsentligst medlemmets forhold, da medlemmet blev bortvist efter sygdom, fordi han ikke havde meldt sig syg. Manglende telefon er et forhold, som medlemmet selv må bære risikoen for.

Meddelelse om afgørelsen

Arbejdsformidlingen indberettede den 11. september 1995, at medlemmet ikke havde overholdt den aftalte handlingsplan, idet han var udeblevet fra et vejledningskursus. Den 12. september 1995 meldte medlemmet sig syg.

Medlemmet forklarede til sagen, at han ikke var mødt på kurset, fordi han var syg. Han havde ikke meldt sig syg, da han ikke havde telefon.

Arbejdsløshedskassen fandt, at ophøret ikke væsentligst kunne tilregnes medlemmet, da han ikke havde telefon.

Direktoratet fandt, at ophøret på vejledningskurset væsentligst kunne tilregnes medlemmet. Medlemmet blev derfor pålagt 5 ugers effektiv karantæne.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet blev indberettet for ophøret på vejledningskurset (som udeblevet) den 11. september 1995, og at han meldte sig syg den 12. september 1995.

Ophøret var således forårsaget af, at medlemmet ikke havde meldt sig syg.

Direktoratet anførte, at udeblivelse som udgangspunkt betragtes som væsentlig misligholdelse af en aftale vedrørende en individuel handlingsplan.

Udgangspunktet kan fraviges i tilfælde af sygdom, men det er så et krav, at vedkommende straks melder sig syg. Medlemmets manglende telefon er et forhold, som han selv må bærer risikoen for.

Direktoratet henviste til lov om arbejdsløshedsforsikring § 86, stk. l, direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 146 af 7. marts 1995 om rådighed og selvforskyldt ledighed § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 2 og 3, og § 24. stk. 1 og 5.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse med den givne begrundelse og under henvisning til de anførte bestemmelser.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. maj 1997

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →