Cirkulæreskrivelse om meddelelse om overskridelse af 200 timers begrænsningen og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilbagebetaling af efterløn udbetalt med urette samt slettelse af medlemskab på grund af svig

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om overskridelse af 200 timers begrænsningen og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilbagebetaling af efterløn udbetalt med urette samt slettelse af medlemskab på grund af svig

Kommentar m.v.

Et medlem i efterlønsordningen kunne ikke anses for at være vendt tilbage til arbejdsmarkedet i et tilfælde, hvor indtægten ved det påbegyndte lønarbejde i starten var af beskedent omfang. Medlemmet skulle derfor først udtræde af efterlønsordningen med virkning fra overskridelsen af 200 timers begrænsningen.

Medlemmet overgik til efterløn den 1. august 1989. Den 5. februar 1992 blev medlemmet og medlemmets ægtefælle ansat i samme forsikringsselskab.

Der var i forbindelse med ansættelsen indgået aftale mellem medlemmet og arbejdsgiveren om, at en del af indtægten skulle overføres til medlemmets ægtefælle til beskatning (medhjælpende hustru).

På efterlønserklæringerne for 1992, 1993 og 1994 oplyste medlemmet at have haft henholdsvis 176, 190 og 84 arbejdstimer ved salg af forsikringer. Indtægten for de pågældende år oplyste medlemmet til at have udgjort henholdsvis 14.003 kr., 18.600 kr. og 12.240 kr.

Ved et kontroleftersyn den 15. marts 1995 hos forsikringsselskabet konstaterede Told- og Skat, at medlemmet havde fået en del af sin løn udbetalt på hustruens skattekort i perioden november 1992 til ultimo april 1994.

Told- og Skat tilbageførte herefter 10.500 kr. til beskatning hos medlemmet vedrørende 1992. For indkomstårene 1993 og 1994 tilbageførtes henholdsvis 152.408 kr. og 207.753 kr.

Som begrundelse anførtes blandt andet, at direktøren i forsikringsselskabet overfor Told- og Skat havde oplyst, at medlemmets ægtefælle aldrig havde tegnet en forsikring for selskabet.

Medlemmet anførte i sin klage til ankenævnet blandt andet, at han ikke kunne godkende, at han skulle tilbagebetale hele efterlønnen for 1992, idet medlemmets og ægtefællens samlede indtægt dette år alene var 24.503 kr. Der kunne således efter medlemmets opfattelse ikke være tale om en tilbagevenden til arbejdsmarkedet på daværende tidspunkt, men udelukkende om en bibeskæftigelse.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ved underskrivelsen af kontrakten med forsikringsselskabet den 5. februar 1992 vendte tilbage til arbejdsmarkedet, og at al efterløn udbetalt efter denne dato var udbetalt med urette og derfor skulle tilbagebetales.

Direktoratet fandt videre, at medlemmet havde gjort sig skyldig i svigagtigt forhold overfor arbejdsløshedskassen, og at han derfor skulle slettes som medlem.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse, hvorefter medlemmet skulle tilbagebetale al efterløn udbetalt i 1993 og 1994, da han ikke havde oplyst om omfanget af sit arbejde som assurandør, herunder at medlemmet havde gjort sig skyldig i svigagtigt forhold overfor arbejdsløshedskassen.

For så vidt angår efterlønsåret 1992 fandt ankenævnet imidlertid, at medlemmets indtægt skulle omregnes til timer, og medlemmet skulle udtræde af efterlønsordningen fra tidspunktet for overskridelsen af 200 timers reglen. Derfor skulle medlemmet for 1992 kun tilbagebetale efterløn for perioden efter overskridelsestidspunktet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 11. marts 1997