Legislator Case Law & Legislation
C19971710710 DK

Cirkulæreskrivelse om Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 12. december 1996 om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1997 17107 Historic

Cirkulæreskrivelse om Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 12. december 1996 om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven

Færdselsstyrelsen skal på given foranledning og efter aftale med Trafikministeriet og Foreningen af Politimestre i Danmark meddele, at bestemmelsen i ovennævnte bekendtgørelses § 2 skal administreres på følgende måde

Betaling for afholdelse af den første af de i færdelslovens § 124a, stk. 1-3, nævnte prøver samt betaling af de i færdelslovens § 124c, stk. 1, nævnte beløb skal opkræves af ansøgeren på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om kørekort - blanket P 22 eller P 23. Betaling sker med det på dette tidspunkt i henhold til færdselslovens § 124r regulerede beløb.

Hvis forelæggelse for anden offentlig myndighed, indhentelse af yderligere oplysninger eller lignende skønnes at være nødvendig for behandlingen af en indgivet ansøgning om kørekort samt ved ansøgning om generhvervelse af førerretten, kan det tillades, at ansøgeren først betaler beløbet på et senere tidspunkt. Betaling sker dog i sådanne tilfælde tillige med det på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om kørekort - blanket P 22 eller P 23 - i henhold til færdselslovens § 124r regulerede beløb.

Betaling for afholdelse af efterfølgende prøver efter færdselslovens § 124a, stk. 1-3, skal opkræves af ansøgeren på tidspunktet for den nye prøves berammelse med det på dette tidspunkt i henhold til færdselslovens § 124r regulerede beløb. Færdelsstyrelsen, den 30. januar 1997 Jan Lindeskov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →