Vejledning om udpegning af særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder)

Kapitel 1. INDLEDNING

Kapitel 1. INDLEDNING Kapitel 2. RETSGRUNDLAGET FOR UDPEGNING AF SFL-OMRÅDER Kapitel 3. SFL-OMRÅDETYPER 1. Grundvand 2. Overfladevand 3. Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder 4. Stisystemer 5. Spredningskorridorer/økologiske forbindelseslinier 6. Værdifulde kulturlandskaber Kapitel 4. PROJEKT-OMRÅDER OG BONUSTILLÆG 4.1. Projekt-områder 4.2. Bonustillæg i projekt-områder Kapitel 5. PROCEDURE FOR UDPEGNING OG ÆNDRING AF SFL-OMRÅDER 5.1. Udpegning af SFL-områder 5.2. Krav til Amtsrådet i forbindelse med udpegning af SFL-områder 5.3. Ændring af SFL-områder 5.4. Anmeldelse af SFL-områder 5.5. Afgrænsning og offentliggørelse af SFL-områder Kapitel 6. ANDRE ORDNINGER, DER RELATERER TIL SFL-OMRÅDERNE 6.1. Hektarstøtteordningen 6.2. Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion 6.3. Tilskud til skovtilplantning Kapitel 7. BORTFALD AF TIDLIGERE VEJLEDNINGER

Kapitel 1.

INDLEDNING

Retningslinier for udpegning af Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) er udstedt af Strukturdirektoratet i henhold til kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 654 af 14. august 1997. SFL-områderne er administrationsgrundlag for en række EU- baserede tilskudsordninger og udpeges af amterne på grundlag af deres information om de respektive områder, herunder regionplanlægning.

Formålet med udpegning af SFL-områder er primært at målrette de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger for herigennem at sikre den størst mulige positive virkning på miljø og natur for de givne ressourcer. Udpegningen baseres både på identificerede miljøproblemer og naturproblemer, men amterne skal ved udpegningen primært tilgodese beskyttelsen af vandmiljøet.

De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er alle frivillige. En forudsætning for jordbrugernes aktive deltagelse i ordningerne er, at de har forståelse for baggrunden for udpegningen og er bekendt med de enkelte SFL-områders beliggenhed og de foranstaltninger, der tilbydes i området.

Udpegningen skal derfor foregå i samarbejde med lokale jordbrugsorganisationer foruden andre berørte lokale interesseorganisationer. Det er væsentligt, at områderne afgrænses efter kendte grænser i landskabet, og at områderne offentliggøres umiddelbart efter udpegningen.

Blandt SFL-områderne kan der udpeges særlige områder for landbrug/miljø-projekter, hvor der forudsættes en koordinering og integration af alle de ordninger, der sigter mod at forbedre miljø- og naturforholdene for området.

Det overvejes at udvide de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger inden den 1. april 1998 med en foranstaltning til fremme af offentlighedens adgang samt en foranstaltning til beskyttelse af kulturlandskaber. Den ændring af SFL-områderne, amterne har mulighed for at foretage inden den 1. marts 1998, kan derfor tage højde for disse evt. nye miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Så snart der foreligger oplysninger om indeholdet af de to foranstaltninger, vil amterne blive orienteret.

Kapitel 2. RETSGRUNDLAGET FOR UDPEGNING AF SFL-OMRÅDER

Kapitel 2.

RETSGRUNDLAGET FOR UDPEGNING AF SFL-OMRÅDER

I forbindelse med reformen i 1992 af den fælles landbrugspolitik blev der gennem Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje etableret et grundlag for EU-medfinansiering af støtte til jordbrugere, der forpligter sig til at indføre eller opretholde miljøvenlige produktionsmetoder eller til at udtage arealer af produktion. Kommissionens forordning (EF) nr. 746/96 af 24. april 1996, som ændret ved KFO nr. 435/97 af 6. marts 1997, indeholder gennemførelsesbestemmelser til RFO nr. 2078/92.

Danmark har i henhold til disse forordninger fået godkendt følgende landbrug/miljø-programmer

1. Miljøvenligt Jordbrug i Danmark a. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger b. Økologisk Jordbrugsproduktion

2. Demonstrationsprojekter og kurser i miljøvenlige produktionsformer.

Det danske lovgrundlag for tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og til økologisk jordbrugsproduktion er lov nr. 479 af 12. juni 1996 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. (strukturloven), senest ændret ved lov nr. 404 af 10. juni 1997. Fødevareministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 531 af 20. juni 1997, bekendtgørelse nr. 635 af 26. juli 1997 og bekendtgørelse nr. 654 af 14. august 1997. Endvidere har Fødevareministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 226 af 25. marts 1997 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Selvom EU-forordninger er umiddelbart gældende i Danmark, er visse bestemmelser fra forordningerne optaget i bekendtgørelserne.

Ifølge det danske program for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udpeger amterne SFL-områderne i overensstemmelse med de enkelte områders behov i forhold til forordningens formål og programmets kriterier for udpegning. Retningslinierne for udpegningen er udstedt af Strukturdirektoratet jf. § 7 stk. 1, i bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Der lægges særlig vægt på, at udpegningerne harmonerer med national planlægning og nationale prioriteringer, herunder Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet). Amterne skal desuden sikre, at behovet for udpegning på tværs af amtsgrænserne er tilgodeset.

Kapitel 3. SFL-OMRÅDETYPER

Kapitel 3.

SFL-OMRÅDETYPER

Amtsrådet kan udpege SFL-områder inden for følgende områdetyper. De enkelte områdetyper afspejler de miljø- og naturforhold, der for det konkrete område skal tillægges størst vægt.

Områdetyper Forkortede betegnelser 1. Grundvand Grundvandsområder G 2. Overfladevand Oplandsområder O Denitrifikationsområder D Randzoner Q 3. Højt prioriterede natur- beskyttelsesområder Kystnære områder K Ferske lavbundsområder L Højbundsområder H 4. Stisystemer F 5. Spredningskorridorer Ø 6. Værdifulde kulturlandskaber M

SFL-områdetyperne udpeges efter følgende retningslinier

1. Grundvand

Den overordnede målsætning er at beskytte grundvandet mod nitrat og pesticider.

Grundvandsområder

Grundvandsområder udpeges blandt områder,

* der på grund af geologiske/hydrologiske forhold er sårbare over for nitratudvaskning og/eller pesticider,

* hvor der i grundvandet er konstateret overskridelser af det vejledende drikkevandskrav på 25 mg nitrat pr. liter, eller

* hvor nitratkoncentrationen er højere end 10 mg nitrat pr. liter og med stigende nitratkoncentration, der varsler overskridelser af drikkevandskravet.

2. Overfladevand

Målsætningen er at forbedre vandkvaliteten for vandløb, søer og kystnære farvande i Danmark gennem en reduktion af næringsstof- og pesticidbelastningen, således at udsatte levesteder for vandflora og -fauna kan blive beskyttet og tidligere levesteder genskabt.

Oplandsområder

Oplandsområder eller dele af oplandsområder udpeges på baggrund af områdets topografi, som samlede hydrologiske områder eller som zoner langs med vandløb, søer og kystnære farvande. Målsætningen er at nedsætte udledningen af næringsstoffer fra dyrkede arealer til vandområder, hvor det på baggrund af udviklingen i det aktuelle iltindhold kan konstateres, at bundfauna og fiskebestand er eller vil blive truet.

Denitrifikationsområder

Denitrifikationsområder udpeges blandt ferske enge, strandenge, afvandede søer, moser samt fjorde med tilgrænsende omdriftsarealer, som vurderes egnede til etablering af våde enge (vådområder) med nitratomsætning ved den naturlige proces, denitrifikation. Udvælgelsen af områder foretages på grundlag af topografi og afvandingsforhold. Det skal vurderes, dels om projektet har en positiv miljø- og natureffekt, dels om oplandets størrelse og den samlede mængde kvælstof, der kan forventes reduceret ved en gennemførelse af projektet, er stor nok til, at projektet bør realiseres.

Randzoner

Randzoner udpeges som en 20 meter bred zone langs søer og på begge sider af de vandløb, som i regionplanerne er udlagt med skærpet eller basis recipientkvalitetsmålsætning. Desuden kan randzoner udpeges langs andre vandløb, der er beliggende i oplandsområder eller denitrifikationsområder.

Da randzonerne er linieområder, og oplandsområder og denitrifikationsområder er fladeområder, kan der forekomme overlapning mellem de udpegede SFL-områder.

Det bemærkes, at randzonerne langs vandløb og søer ligger uden for de dyrkningsfri bræmmer i henhold til vandløbsloven.

3. Højt prioriterede naturbeskyttelsesområder

Målsætningen er

* at beskytte og forbedre områdernes naturværdi

* at sikre og forbedre områdernes landskabelige værdi, samt

* at sikre og forbedre de rekreative adgangs- og opholdsmuligheder.

Områderne udpeges blandt de nedenfor nævnte udsatte naturtyper og områder med særlige muligheder for at øge naturværdien

Kystnære områder

* Strandenge

* Strandoverdrev

* Strandsumpe

* Kystskrænter

* Tilgrænsende omdriftsarealer

Ferske lavbundsområder

* Ferske enge (vedvarende græsarealer)

* Moser og kær

* Højmoser

* Afvandede arealer

* Krat

* Tilgrænsende omdriftsarealer

Højbundsområder

* Heder

* Overdrev

* Krat

* Tilgrænsende omdriftsarealer

4. Stisystemer

Målsætningen er at udvide de rekreative adgangs- og opholdsmuligheder.

Stisystemerne udpeges som zoner, inden for hvilke stier kan etableres som forbindelseslinier til og mellem SFL-områder, naturområder og fortidsminder med adgang for offentligheden.

5. Spredningskorridorer/økologiske forbindelseslinier

Målsætningen er at forbedre eksisterende spredningskorridorer og skabe nye, idet forbindelsen mellem naturområder som for eksempel skove, søer og vådområder og ekstensivt drevne landbrugsområder kan give den vilde flora og fauna bedre spredningsmulighed og hermed bedre livsbetingelser.

Spredningskorridorer udpeges som zoner mellem eksisterende naturområder, hvor der er mulighed for at skabe eller forbedre forbindelsen mellem flere områder. Spredningskorridorer kan bestå af nye naturområder eller ekstensivt drevne landbrugsarealer som for eksempel våde enge og arealer i vedvarende græs. Spredningskorridorerne udpeges på baggrund af regionplanen.

6. Værdifulde kulturlandskaber

Målsætningen er at sikre bevaring og vedligeholdelse af kulturlandskaber.

Værdifulde kulturlandskaber udpeges blandt arealer, hvor der er synlige kulturelementer som traditionelle hegn, traditionelle træer, solitærtræer og alleer af særlig kulturhistorisk betydning, sten- og jorddiger, større samlinger af gravhøje eller andre synlige fredede fortidsminder og landskabselementer, der påvirkes af intensiv jordbrugsproduktion.

Kapitel 4. PROJEKT-OMRÅDER OG BONUSTILLÆG

Kapitel 4.

PROJEKT-OMRÅDER OG BONUSTILLÆG

4.1. Projekt-områder

Hvis amtet skønner, at der inden for et SFL-område er behov for en ekstra indsats til beskyttelse af miljøet eller naturen, kan amtet udpege området til projekt-område til iværksættelse af landbrug/miljø-projekter. Ansøgninger om tilskud vedrørende arealer beliggende inden for projekt-områder kan prioriteres forud for andre ansøgninger om tilskud. Der vil inden ansøgningsperiodens start i april 1998 komme en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 225 af 25. marts 1997 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger således, at der er overensstemmelse mellem denne vejledning og bekendtgørelsen.

Inden for projekt-områder forventes amtet at iværksætte en koordineret indsats til beskyttelse af miljøet og naturen, baseret på de ved udpegningen identificerede miljø- og naturproblemer. Formålet med at udpege projekt-områder og iværksætte landbrug/miljø-projekter er bl.a., at amterne efter aftale med relevante myndigheder kan inddrage instrumenter/foranstalt- ninger som eksempelvis skovtilplantning, læplantning, naturgenopretning, jordkøb og jordfordeling i en målrettet indsats i det pågældende område. Gennem en sådan integration mellem de enkelte foranstaltninger opnås en større positiv virkning for miljø og natur, samtidig med at der kan tages højde for friluftsliv.

Amtet bør generelt ved udpegning af SFL-områder prioritere udpegningen af større sammenhængende områder frem for mindre enkeltområder, så der er mulighed for at udpege SFL-områder til projekt-områder.

Et landbrug/miljø-projekt kan igangsættes på enten jordbrugernes eller amtets initiativ. Det er derfor væsentligt, at amterne, blandt andet gennem landbrugets rådgivere, informerer om denne mulighed og om fremgangsmåden, hvis jordbrugerne ønsker at tage initiativ til et landbrug/miljø-projekt.

Hvis amtet, eventuelt efter at have modtaget en opfordring fra jordbrugerne, skønner, at der er behov for en målrettet indsats i et område, bør amtet iværksætte et opsøgende og informerende arbejde for at sikre tilslutningen til et landbrug/miljø-projekt.

Amterne vil på et senere tidspunkt modtage uddybende information om landbrug/miljø-projekter.

4.2. Bonustillæg i projekt-områder

Hvis amtet vurderer, at miljøindsatsen i et projekt-område er afhængig af en vis tilslutningsgrad, kan Amtsrådet fastsætte et bonustillæg på 10 pct. af arealtilskuddet. Det samlede tilskud inkl. bonustillæg kan dog ikke overstige det refusionsberettigede maksimumbeløb for tilskud.

Tilknytningen af bonus til et projekt-område kræver, at tilslutningsgraden for det pågældende projekt-område fastsættes til 50 pct. eller derover af projekt-områdets landbrugsareal.

Anvendelsen af bonus og den dertil hørende tilslutningsgrad skal fastlægges samtidig med udpegningen af projekt-området og offentliggøres inden en ansøgningsrunde.

Kapitel 5. PROCEDURE FOR UDPEGNING OG ÆNDRING AF SFL-OMRÅDER

Kapitel 5.

PROCEDURE FOR UDPEGNING OG ÆNDRING AF SFL-OMRÅDER

5.1. Udpegning af SFL-områder

SFL-områderne udpeges som nævnt alene som grundlag for administration af en række tilskudsordninger inden for den fælles EU-landbrugspolitik, herunder de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, den miljøbetingede overførsel af udtagningsforpligtelsen og øget frivillig braklægning under hektarstøtteordningen. De udpegede SFL-områder danner ikke grundlag for anden konkret sagsbehandling.

SFL-områderne udpeges i overensstemmelse med retningslinierne for de enkelte områdetyper (se kapitel 3) og på grundlag af det materiale, amterne har til rådighed for de pågældende områder. Udpegningen af SFL-områder skal ses som en dynamisk proces, der er begrundet i nødvendigheden af at beskytte områderne. Det er derfor vigtigt, at udpegningen kun foretages, når der foreligger viden om og intentioner om beskyttelse af miljøet eller naturen i det pågældende område, og ikke som følge af en bruttoudpegning af alle områder inden for den pågældende områdetype. SFL-områderne bør tilpasses, så de altid er i overensstemmelse med målsætningerne for udpegningen og de nationale prioriteringer på miljø- og naturområdet.

Amtsrådet bør sikre, at udpegningen afspejler de bevillingsmæssige beløb, der bl.a. fra amtets side er afsat til foranstaltningerne.Amtet bør derfor ikke udpege flere SFL-områder end, at der med en rimelig dækningsgrad er økonomisk mulighed for at yde tilskud til samtlige jordbrugere inden for de udpegede SFL-områder. En rimelig budgetmæssig dækningsgrad vil ligge i intervallet 20 til 50 pct. for amtet som helhed.

Ved den første udpegning af SFL-områder i 1994 var en nyudpegning baseret på en samlet kvote på 350.000 ha landbrugsareal, fordelt mellem amterne efter landbrugsarealet. I 1997 blev denne procedure suppleret med amternes mulighed for at

* ændre allerede udpegede SFL-områder (nedlæggelse af eksisterende SFL-områder med efterfølgende nyudpegning inden for amtets nuværende SFL-arealer).

* udpege nye SFL-områder (merudpegning af SFL-områder ud over amtets nuværende SFL-arealer).

Amterne skal, i den fortsatte administrationen af SFL-områderne, tage højde for følgende

* Udpegning af SFL-områder kan foretages, hvor der er et klart miljø- eller naturmæssigt behov.

* Hvor der er et miljømæssigt behov, bør ændring, i form af nedlæggelse af et SFL-område, ikke finde sted.

* Udpegning af SFL-områder og ændring af allerede udpegede områder skal ske i samarbejde med de berørte lokale interesseorganisati- oner, herunder landbrugsorganisationerne.

* Der bør både ved udpegning af nye områder samt ved ændring af allerede udpegede områder foretages en afvejning af jordbrugs-, natur- og miljøinteresser m.v..

* At der i overvejelserne om ændring af SFL-områder indgår hensynet til, at områderne har en forholdsvis stabil karakter, således at jordbrugerne kan planlægge omlægninger i driften med henblik på at benytte ordningerne.

Forbedring af vandmiljøet, inkl. overfladevand, er det bærende hensyn, for så vidt angår hovedparten af foranstaltningerne i det program for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der blev godkendt af EU-kommissionen i marts måned i år, hvilket derfor også skal afspejles ved områdeudpegningen.

Der er i øvrigt ikke fastsat retningslinier for tilrettelæggelsen af udpegningen, herunder form og omfang af offentlighedens inddragelse i øvrigt.

5.2. Krav til Amtsrådet i forbindelse med udpegning af SFL-områder

Udpegningen af SFL-områder har foruden de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger betydning for ordningerne under økologisk jordbrug og hektarstøtteordningen.

For henholdsvis de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og hektarstøtteordningen er der en række områder, som Amtsrådet skal tage stilling til.

De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

I forbindelse med de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal Amtsrådet fastsætte følgende

1. Hvilke af følgende foranstaltninger der kan ydes tilskud til inden for områderne

- Nedsættelse af kvælstoftilførslen.

- Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler.

- Etablering af sprøjtefrie randzoner.

- Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften.

- Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning.

- Pleje af græs- og naturarealer med rydning.

- Pleje af græs- og naturarealer med høslæt.

- Udlæg af rajgræs i kornafgrøder m.v.

- Udtagning af agerjord.

- Udtagning af græsarealer uden for omdriften.

- Ændret afvanding

- Fremme af offentlighedens adgang

- Plejeforanstaltninger i værdifulde kulturlandskaber

2. Tilsagnsperiodens længde (henholdsvis 5 eller 20 år) for følgende foranstaltninger

- Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften.

- Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning.

- Pleje af græs- og naturarealer med rydning.

- Pleje af græs- og naturarealer med høslæt.

- Ændret afvanding.

Amtsrådet kan alternativt fastlægge, at foranstaltninger med begge tilsagnsperioder anvendes i de relevante SFL-områder.

3. De landskabselementer, langs hvilke der kan ydes tilskud til etablering af sprøjtefrie randzoner. Landskabselementerne kan foruden vandløb, søer og vandhuller omfatte levende hegn, diger, småbeplantninger og lignende biotoper.

4. Om der i landbrug/miljø-projektområde kan ydes bonustillæg.

5. Den ønskede tilslutningsgrad inden for et SFL-område, hvor der ud fra hensynet til miljøet ønskes en tilslutningsgrad på 50 pct. eller derover.

For de udpegede SFL-områder kan Amtsrådet endvidere fastsætte det minimumsareal, som en ansøgning om tilskud til følgende foranstaltninger skal omfatte

- Etablering af sprøjtefrie randzoner.

- Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften.

- Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning.

- Pleje af græs- og naturarealer med rydning.

- Pleje af græs- og naturarealer med høslæt.

- Udtagning af agerjord.

- Udtagning af græsarealer uden for omdriften.

- Ændret afvanding.

Hvis Amtsrådet ikke fastsætter et minimumsareal skal ansøgningen mindst omfatte en mark, der består af et sammenhængende areal. Marken skal mindst udgøre 0,3 ha, medmindre den på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker. Dette gælder dog ikke for ansøgninger om tilskud til etablering af sprøjtefrie randzoner og ændret afvanding. Amtsrådet skal desuden være opmærksom på, at det også for foranstaltningen udlæg af rajgræs kan fastsætte et minimumsareal, men at dette minimumsareal ikke relaterer til det enkelte SFL-område, men til SFL-områderne generelt.

Hektarstøtteordningen

I forbindelse med hektarstøtteordningen skal Amtsrådet tage stilling til følgende

Hvor den samlede grænse for jordudtagning under hektarstøtteordningen for tiden er 21,6 pct. for bedrifter uden for SFL-områder, er der efter indstilling fra Amtsrådet fastsat en øvre grænse på op til 50 pct. for bedrifter med arealer inden for SFL-områder.

Amtsrådet indstiller hvert år senest 1. august til fødevareministeren, om amtet ønsker, at der skal fastsættes en højere grænse for den samlede udtagning, og i givet fald hvilke SFL-områder den indstillede højere grænse skal omfatte.

5.3. Ændring af SFL-områder

Hvis det viser sig, at der fra jordbrugernes side ikke er interesse for at ansøge om tilskud til foranstaltningerne inden for et SFL-område, må amtet vurdere, om der er grundlag for at opretholde området som SFL-område.

Amtet kan ændre SFL-områdets geografiske placering, men inden en ændring finder sted, bør amtet dog først tage stilling til, om der er vægtige miljømæssige begrundelser for at opretholde udpegningen. Er dette tilfældet, bør amtet overveje, om der kan opnås en interesse blandt jordbrugerne i området, hvis amtet gør en særlig indsats og f.eks. udpeger SFL-området til et landbrug/miljø-projektområde og eventuelt knytter en bonus til området (se kapitel 4 afsnit 4.2.).

Hvis de kriterier, der ligger til grund for udpegningen, ikke længere er opfyldt, og der således ikke er en miljømæssig begrundelse for at opretholde et SFL-område, bør SFL-området ændres.

Ændring af et SFL-område vil først få virkning for ansøgninger der modtages efter den periode, hvor ændringerne er foretaget

Amtet skal forud for en beslutning om ændring undersøge, om der er givet tilsagn i det pågældende SFL-område, herunder tilsagn givet af Strukturdirektoratet. For SFL-områder, hvor der er meddelt tilsagn, får ændringen ikke virkning, før udløbet af den meddelte tilsagnsperiode.

5.4. Anmeldelse af SFL-områder

SFL-områderne skal anmeldes til Strukturdirektoratet. Det materiale der fremsendes til Strukturdirektoratet skal indeholde en nummerering samt en beskrivelse af det pågældende SFL-område.

Nummerering af SFL-områder

Nummereringen skal foretages som nedenfor beskrevet

* SFL-områdets nummer: (6 felter) - 3 første felter: Kommunenummer - 2 næste felter: Fortløbende nummerering - 1 sidste felt: Bogstav for områdetype (se kapitel 3).

Når Strukturdirektoratet har modtaget anmeldelsen bliver SFL-området registreret i LS-systemet med følgende oplysninger

* Områdenummer

* Amtskommune

* Områdets størrelse

* Hvilken enhed, området er registreret i

* Landbrugsarealets andel af området

* Vedvarende græs, andel af området

* Om SFL-området er udpeget som projektområde

* Om SFL-området er udpeget som bonusområde

* Den ønskede tilslutningsgrad for at yde bonus i et projektområde

* Den faktiske tilslutningsgrad

* Hvilke foranstaltninger, der kan tilbydes inden for området.

Beskrivelse af SFL-områder

Til brug for evaluering af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og mere generelt de danske programmer under RFO 2078/92 skal SFL-områderne beskrives. Det er vigtigt, at amterne foretager denne beskrivelse.

I forbindelse med den konkrete evaluering af SFL-områderne vil der blive udarbejdet nye retningslinier for beskrivelse af SFL-områder.

5.5. Afgrænsning og offentliggørelse af SFL-områder

Af hensyn til den integrerede kontrol af foranstaltninger, der finansieres af EUGFL, Garantisektionen, skal de enkelte marker, hvortil der ydes tilskud, identificeres som tilhørende en markblok. SFL-områdernes afgrænsning skal så vidt muligt følge blokgrænserne på Fødevareministeriets blokkort således, at områderne kan defineres som de markblokke, der indgår i området.

Hvor der ikke er defineret markblokke, skal SFL-områderne så vidt muligt følge de eksisterende grænser i landskabet.

Et SFL-område kan være sammenhængende i hele sin udstrækning. En naturlig enhed, der består af flere adskilte dele, skal af hensyn til kontrollen registreres enkeltvis.

I det omfang amtet ikke anvender markblokkortene til identifikation af SFL-områderne bør amtet indtegne SFL-områder på kort i et målestoksforhold svarende hertil, det vil sige i forholdet 1:10.000.

Forud for hver ansøgningsperiode offentliggør amtet kort over SFL-områdernes beliggenhed. Der skal finde offentliggørelse sted både ved udpegning af nye områder og ændring af eksisterende områder. Offentliggørelsen skal således omfatte alle de SFL-områder, hvor der kan søges tilskud i den følgende ansøgningsperiode.

Amtet skal, foruden kortmaterialet, udarbejde informationsmateriale, der giver oplysninger om, hvad amtet har fastsat for de enkelte SFL-områder (se afsnit 5.2. ovenfor).

Kapitel 6. ANDRE ORDNINGER, DER RELATERER TIL SFL-OMRÅDERNE

Kapitel 6.

ANDRE ORDNINGER, DER RELATERER TIL SFL-OMRÅDERNE

Udpegning af SFL-områder har foruden MVJ-ordningen betydning for andre støtteordninger inden for den fælles landbrugspolitik.

6.1. Hektarstøtteordningen

Det er muligt for jordbrugere med arealer inden for et SFL-områder at forøge den frivillige brak, hvis Amtsrådet har indstillet dette til fødevareministeren (se kapitel 5 afsnit 5.2).

Den miljøbetingede overførsel af udtagningsforpligtelsen under hektarstøtteordningen kan, uden afstandskrav, overføres til arealer beliggende i SFL-områder.

6.2. Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion

Der kan ydes et årligt tillæg på 500 kr. pr. ha til grundtilskuddet for arealer, der er beliggende i et SFL-område, og som overholder følgende betingelser

1. At kvælstoftilførslen til arealerne i tilsagnsperioden ikke overstiger 60 procent af behovet.

2. At der, uanset jordbrugsbedriftens størrelse, i tilsagnsperioden udarbejdes sædskifte- og gødningsplaner med tilhørende kortskitse, gødningsregnskaber og nøgletal.

3. At der for de af ansøgningen omfattede arealer, uanset arealernes udnyttelse, i sædskifte- og gødningsplanerne anføres 60 pct. af behovet for tilførsel af kvælstof.

6.3. Tilskud til skovtilplantning

På arealer i SFL-områder med mulighed for 20-årig udtagning kan der søges om tilskud til skovtilplantning, hvis betingelserne er opfyldt. SFL-områder med mulighed for 20-årig udtagning bliver ved tildeling af tilskud til skovtilplantning prioriteret højt af Skov- og Naturstyrelsen.

Kapitel 7. BORTFALD AF TIDLIGERE VEJLEDNINGER

Kapitel 7.

BORTFALD AF TIDLIGERE VEJLEDNINGER

Vejledning fra marts 1994 om udpegning af særligt følsomme landbrugsområder, senest ændret den 19. marts 1997, bortfalder.

Vejledning om udpegning af særligt følsomme landbrugsområder

(SFL-områder)

INDHOLDSFORTEGNELSE