Veterinærdirektoratets vejledning om udarbejdelse af godkendt egenkontrolprogram på samtlige i medfør af kødloven autoriserede og godkendte virksomheder

Veterinærdirektoratets vejledning om udarbejdelse af godkendt egenkontrolprogram på samtlige i medfør af kødloven autoriserede og godkendte virksomheder

Senest ændret den

1. INDLEDNING 27. januar 1997 2. DEFINITIONER 27. januar 1997 3. RAMMERNE FOR ET EGENKONTROLPROGRAM 27. januar 1997 4. OPSTILLING AF EGENKONTROLPROGRAM 27. januar 1997 4.1 Specifikation af produkterne 27. januar 1997 4.2 Proces-diagrammer 27. januar 1997 4.3 Fastlæggelse af risici 27. januar 1997 4.4 Fastlæggelse af kritiske kontrolpunkter (CCP'er) 27. januar 1997 4.5 Fastsættelse af kritiske grænser for de enkelte CCP'er 27. januar 1997 4.6 Overvågning af CCP'er/kontrolfrekvens 27. januar 1997 4.7 Korrigerende handlinger 27. januar 1997 4.8 Dokumentation og rapportering 27. januar 1997 4.9 Verificering af egenkontrolprogram 27. januar 1997 4.10 Underretning af tilsynsmyndigheden 27. januar 1997 5. LABORATORIEUNDERSØGELSE 27. januar 1997 BILAG 1 Eksempler på typiske procesdiagrammer 27. januar 1997 1a Slagtning 27. januar 1997 1b Plucksbehandling 27. januar 1997 1c Fersk kød 27. januar 1997 1d Hakket/tilberedt kød 27. januar 1997 1e Kødprodukter, ikke varmebehandlede (lempeligt varmebehandlede) 27. januar 1997 1f Kødprodukter, varmebehandlede før håndtering 27. januar 1997 1g Kødprodukter, varmebehandlede efter håndtering 27. januar 1997 1h Kødprodukter, helkonserves 27. januar 1997 1i Fedt og lignende (grever) 27. januar 1997 1j Færdigretter 27. januar 1997 2 Eksempel på oversigtsskema vedrørende kritiske kontrolpunkter 27. januar 1997 3a Eksempel på oversigtsskema vedrørende kritiske kontrolpunkter for omgivelser 27. januar 1997 3b Eksempel på oversigtsskema vedrørende kritiske kontrolpunkter for wienerpølser (gaspakket) 27. januar 1997

1. INDLEDNING

Indenfor kødlovens område er der givet mulighed for at fastsætte bestemmelser vedrørende egenkontrol.

Regler vedrørende egenkontrollen er samlet i nedenstående bekendtgørelser

- nr. 351 af 2. maj 1996 om fersk kød m.v. (fersk kød bekendtgørelsen)

- nr. 897 af 10. oktober 1996 om hakket kød og tilberedt kød (hakketkød bekendtgørelsen)

- nr. 1021 af 15. december 1993 om kødproduktet m.m. (kødproduktbekendtgørelsen)

- nr. 878 af 20. oktober 1994 om fersk fjerkrækød (fjerkrækødbekendtgørelsen)

- nr. 1001 af 14. december 1993 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner (vildtbekendtgørelsen)

Virksomheden skal senest 1. marts 1998 have indsendt et egenkontrolprogram til endelig godkendelse i Veterinærdirektoratets Kontrolafdeling.

Veterinærdirektoratet har i samarbejde med Organisationen Danske Slagterier og Kødindustriens Fabrikantforening udarbejdet denne vejledning for indførelse af godkendt egenkontrol, det vil sige, den del af virksomhedens egenkontrol, som efter indstilling fra embedsdyrlægen vurderes og godkendes af Veterinærdirektoratet.

Vejledningen om godkendt egenkontrol, som efter indstilling fra embedsdyrlægen vurderes og godkendes af Veterinærdirektoratet.

Vejledningen om godkendt egenkontrol beskriver udelukkende den del af egenkontrollen, de har at gøre med levnedsmiddelsikkerheden og hvor fejlagtig behandling af produkter kan medføre, at levnedsmidlet kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker og er således et minimumsegenkontrolprogram. I hvor høj grad den godkendte egenkontrol iøvrigt udgør virksomhedens totale egenkontrolprogram vil være afhængig af virksomhedstype og produktionsstørrelse.

Retningslinierne i nærværende vejledning er primært udarbejdet for kødproduktvirksomhederne, og vejledningens bestemmelser skal derfor tilpasses de noget mindre komplicerede produktionsforhold, der eksisterer på slagterier, opskæringsvirksomheder samt små virksomheder med få ansatte.

I forbindelse med implementering af godkendt egenkontrol anvender virksomheden retningslinier efter princippet i HACCP-konceptet, der er en dokumenteret og verificerbar fremgangsmåde til identifikation af risici og fastlæggelse af kontrol af kritiske kontrolpunkter under hensyn til de anvendte processer.

Vejledningen er udarbejdet som en HACCP-styret produktionskontrol fra råvare til færdigvare. Udover HACCP-styret kontrolprogram skal der på den enkelte virksomhed findes program for kontrol af

- rengøringen

- personalehygiejnen

- vedligeholdelse af bygninger, inventar, omgivelser .v.

Endelig vil der være krav til driftslaboratorier, som udfører godkendt egenkontrol.

Virksomheden skal udarbejde et egenkontrolprogram på baggrund af retningslinierne i denne vejledning til fremlæggelse for tilsynsmyndigheden, der efter indstilling indsender virksomhedens egenkontrolprogram til godkendelse i Veterinærdirektoratets Kontrolafdeling.

For virksomheder som er certificeret i henhold til ISO-9000 standarden vl det godkendte egenkontrolprogram kunne indgå som en del af virksomhedens kvalitetsstyringssystem, idet kvalitetsaktivitetsplanerne i ISO-9000 systemet justeres med kritiske kontrolpunkter, som har betydning for fødevaresikkerheden. Det forudsættes, at virksomheden ved transformering af dele af ISO-systemet til et egenkontrolprogram, samtidig opfylder kravene i nærværende vejledning. Af hensyn til tilsynet skal det fremgå, hvilke dele af ISO-systemet, der har relation til den godkendte egenkontrol.

For at lette arbejdet med udvikling af virksomhedens egenkontrolprogram bør der, hvor virksomhedens størrelse tillader det, nedsættes HACCP-grupper på de enkelte virksomheder bestående af maksimalt 6 personer. Medlemmerne af disse grupper vælges indenfor virksomheden ud fra ansvar, viden og erfaring vedrørende de produkter, processer og risici, som er relevante for HACCP-undersøgelsens omfang.

Det kan iøvrigt anbefales, at virksomhederne efter behov gør brug af eksterne konsulenter i forbindelse med udvikling af egenkontrolprogrammet.

Det godkendte egenkontrolprogram danner grundlag for vurdering af om virksomheden opfylder lovgivningens krav. Veterinærdirektoratet vil i forbindelse med godkendelse og når det offentlige har sikret sig at det godkendte egenkontrolprogram fungerer i praksis for den enkelte virksomhed udmelde tilsynsomfang og prøveudtagning på grundlag af a) produktionens størrelse b) varesortimenter, c) det godkendte egenkontrolprogram og d) øvrige forhold eller lovkrav - herunder virksomhedens øvrige egenkontrol.

Mindre ændringer i egenkontrolprogrammet, som f.eks. ændring i en recept, kan foretages uden forudgående tilladelse. Eventuelle ændringer skal dog meddeles tilsynsmyndigheden senest i forbindelse med næste tilsynsbesøg. Ved større ændringer, som f.eks. ændrede produktionsprocesser, kan der indhentes en foreløbig godkendelse hos tilsynsmyndigheden, som efterfølgende forelægges Veterinærdirektoratet.

foreløbige godkendelser og anmeldte ændringer, som har et sådant omfang, at en nygodkendelse/autorisation er nødvendig, meddeles af Veterinærdirektoratet efter indstilling fra tilsynsmyndigheden.

2. DEFINTIONER

Definitionen på de væsentligste begreber, der anvendes i disse retningslinier, er angivet nedenfor. Med hensyn til de definitioner, som har realtion til HACCP, er anvendt dem, der fremgår af »FLAIR GACCP Brugervejledning«. (Det kan anbefales at rekvirere denne vejledning, hvilket kan ske ved henvendelse til Bioteknisk Institut, Kolding, Tlf. 75 52 04 33).

Egenkontrol: Den del af virksomhedens kvalitetssikring, der gennemføres for at sikre, at gældende lovgivning er overholdt.

Godkendt egenkontrol: Den del af virksomhedens egenkontrol, som er godkendt af Veterinærdirektoratet og som i særlig grad har betydning for fødevaresikkerheden. Egenkontrolprogram: Det samlede system, der beskrives indholdet af den del af egenkontrollen, der gennemføres som godkendt egenkontrol.

HACCP: Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter (Hazard Analysis Critical Control Point). Konceptet er en systematisk fremgangsmåde til identifikation af risici, vurdering og kontrol. CCP: Kritisk kontrol punkt. Et punkt, trin eller procedure, hvor en kontrolforanstaltning kan udføres og en fødevarerisiko kan fjernes eller reduceres til et acceptabelt nivau.

Risiko: Et biologisk, kemisk eller fysisk forhold som kan forårsage sundhedsrisiko ved et levnedsmiddel.

Kritisk grænse: En kritisk grænse er en værdi, der adskiller acceptabel fra uacceptabel.

GMP: Good Manufactering Practice (god fremstillingspraksis).

Verificering: Anvendelse af metoder, procedure, afprøvninger eller målinger, der muliggør en bedømmelse af, om aktivieterne og resultaterne af egenkontrolsystemet er udført effektivt og egnet til opfyldelse af formålene, og/eller om systemet trænger til ændringer og revidering.

Audit: Efterprøvning af at overvågning m.v. af CCP'er sker i overensstemmelse med de opstillede krav og procedurer i det godkendte egenkontrolsystem. Audit gennemføres henholdsvis af virksomheden (intern audit) og tilsynsmyndigheden (ekstern audit).

3. RAMMERNE FOR ET EGENKONTROLPROGRAM

Inden der anføres detaljer om opstilling af et egenkontrolprogram, er det væsentligt at præcisere, hvad der skal medtages i et egenkontrolsystem, og hvad der kan udelades. Med dette formål beskrives områderne

a) Kontrol i kritiske punkter

b) Overholdelse af lovgivningskrav

c) GMD-procedurer.

a) Kontrol i kritiske punkter

Godkendt egenkontrol etableres som kontrol i kritiske punkter. I praksis betyder det, at den enkelte virksomhed finder frem til de steder i produktionen, hvor der er risiko for, at noget kan gå galt - og dermed at en sundhedsrisiko opstår - og herefter koncentrerer sin opmærksomhed herom. Når disse principper indføres, vil man være i stand til at styre (og dokumentere), at kød og kødprodukter fremstilles med en tilfredsstillende fødevaresikkerhed.

Fastlæggelsen af de kritiske kontrolpunkter foretages efter HACCP-princippet. Dette princip er valgt, fordi det vurderes at være den bedste fremgangsmåde. Vigtigt er også, at princippet er internationalt anerkendt og dermed relativt let vil kunne forklares virksomhedernes kunder og myndigheder i ind- og udland.

b) Overholdelse af lovgivningskrav

Overholdelse af lovgivningskrav skal kun indgå i det godkendte egenkontrolprogram i de tilfælde, hvor der er sammenfald mellem den kritiske grænse, der er opstillet i et kritisk kontrolpunkt og et lovgivningskrav. Dette forhold er illustreret i efterfølgende to eksempler under 1 og 2.

1. Eksempel på lovgivningskrav, der ofte vil indgå i et egenkontrolprogram=

Råvaremodtagelse (fersk kød) er et kritisk kontrolpunkt pga. risiko for mikrobiologisk vækst. De parametre, der vil blive anvendt til at styre (kontrollen) dette kritiske kontrolpunkt, er syn, lugt og temperatur. Den kritiske grænse for temperaturen i fersk kød er 7 grader, hvilket erhvilket er sammenfaldende med fastsatte bestemmelser.

2. Eksempel på lovgivningskrav, der ikke vil indgå i et egenkontrolprogram

Et højt fedtindhold i en wienerpølse vil ikke ved en HACCP-analyse blive betragtet som en sundhedsrisiko. Som følge heraf vil dette forhold ikke indgå i det godkendte egenkontrolprogram. Det er imidlertid et lovgivningskrav om, at wienerpølser max. må indeholde 30 proctnt fedt.

Det godkendte egenkontrolprogram kan udbygges med virksomhedens øvrige egenkontrol, hvorved en større del af virksomhedens egenkontrol kommer til at indgå i den godkendte egenkontrol.

c) GMP-procedurer

GMP-producerer skal ikke medtages i egenkontrolprogrammet. Da visse GMP-procedurer imidlertid udgør en vigtig forudsætning for, at et egenkontrolprogram fungerer tilfredsstillende i praksis, vil der være krav om, at der på den enkelte virksomhed forefindes

- et hygiejneregulativ (personalehygiejne m.v.)

- procedurer vedrørende adfærd, orden og ryddelighed.

- procedure for rengøring og kontrol af rengøring.

- procedure for vedligeholdelse af bygninger, inventar, omgivelser m.v.

- skadedyrskontrol.

4. OPSTILLING AF EGENKONTROLPROGRAM

I det følgende angives en fremgangsmåde, hvorefter virksomhederne kan opstille et egenkontrolprogram. De delelementer, der skal indgå i et egenkontrolprogram er

1. Specifikation af produkterne

2. Proces-diagrammer

3. Fastlæggelse af risici - overvejelser

4. Fastlæggelse af kritiske kontrolpunkter (CCP)

5. Fastsættelse af kritiske grænser for de enkelte CCP er

6. Overvågning af CCP'er/kontrolfrekvens

7. Korrigerende handlinger

8. Dokumentation og rapportering

9. Verificering af egenkontrolsystemet

10. Underretning af tilsynsmyndigheden

4.1 Specifikation af produkterne

Der udarbejdes en kort beskrivelse (f.eks. i form af et datablad) af hvert produkt i virksomheden. Beskrivelsen/dataoversigten bør bl.a. indeholde følgende oplysninger

- produktnavn

- sammensætning*

- råvarernes kvalitet

- behandling (konserverende princip)

- opbevaringstemperatur og holdbarhed

- emballering

- mærkning (incl. sundhedsmærkning)

- andet (evt. forventet brug af produktet)

* Recepter skal ikke indgå i egenkontrolprogrammet, men være tilgængelige for tilsynsmyndigheden.

4.2 Proces-diagrammer

Der udarbejdes proces-diagrammer for de forskellige produkttyper, som virksomheden fremstiller. Heraf skal fremgå alle væsentlige led i produktionen. Relevante forhold noteres. Beskrivelsen danner grundlag for den efterfølgende risikovurdering.

I bilag 1 (a-j) er anført typiske eksempler på proces-diagrammer (excl. procesdata)

- Slagtning

- Plucksbehandling

- Fersk kød

- Hakket/tilberedt kød

- kødprodukter, ikke varmebehandlede (lempeligt varmebehandlede)

- Kødprodukter, varmebehandlede før håndtering

- Kødprodukter, varmebehandlede efter håndtering

- Kødprodukter, helkonserves

- Fedt og lignende (grever)

- Færdigretter

4.3 Fastlæggelse af risici/overvejelser i relation til levnedsmidlets produktsikkerhed

a) Mikrobiologiske (herunder krydskontaminering) - forekomst og vækst af patogene mikroorganismer - forekomst og vækst af mikroorganismer, der forårsager fordærvelse

b) Kemiske - forkert sammensætning - uønskede stoffer

c) Fremmedlegemer

Det vurderes hvilke af nævnte risici, der er forbundet med fremstillingn af det enkelt produkt. I denne forbindelse afdækkes tillige, hvor eventuelle mere komplekse risiko-momenter kan opstå, f.eks. risiko for krydskontaminering.

Det anbefales, at der som et arbejdsdokument udarbejdes en liste over forebyggende foranstaltninger, der anvendes, og som er relevant for hver enkelt risikofaktor på hvert procestrin. Tabellen herunder kan anvendes.

PROCESTRIN RISIKO FOREBYGGENDE FORANSTALTNING

Da forhold vedrørende personalets hygiejne samt omgivelserne (rumtemperaturer, vand, rengøring, fravær af skadedyr m.v.) normalt er de samme for størstedelen af de produkter, en virksomhed fremstiller, kan dette område behandles særskilt, herunder indgår i GMP procedurer, jf. afsnit 3, punkt c.

4.4 Fastlæggelse af kritiske kontrolpunkter (CCP'er)

På baggrund af risiko-vurderingen foretaget i punkt 4.3 fastlægges de trin i processen, hvor en risiko kan kontrolleres, enten ved forebyggelse, eliminering eller ved reduktion til et acceptabelt niveau.

Hvorvidt et bestemt trin i processen er et kritisk kontrolpunkt for en given risiko kan afgøres ved anvendelse af beslutningstræet (se side 4.4) Ved anvendelse af beslutningstræet reduceres antallet af kontrolpunkter til relativt få kritiske kontrolpunkter. Herved opnås fortsat et sundhedsmæssigt forsvarligt produkt men uden unødvendige kontrolpunkter.

I bilag 2 er angivet et eksempel på et oversigtskema, der kan påføres resultaterne af de analyser/overvejelser, der gennemføres i medfør af afsnit 4.4, 4.5, 4.6 og 4.7.

I bilag 3 er angivet et eksempel på udfyldt oversigtskema, dels for »omgivelser« og dels for fremstilling af wienerpølser (dvs. et produkt fra gruppen »kødprodukter, varmebehandlede før håndtering«. (Det skal præciseres, at der her er tale om eksempler. Dette indebærer, at de i eksemplet opstillede kritiske kontrolpunkter ikke nødvendigvis er de samme, som dem der i praksis vil blive i forbindelse med en virksomhed, der producerer wienerpølser).

4.5 Fastsættelse af kritiske grænser for de enkelte CCP'er.

Der skal fastlægges kritiske grænser for en eller flere parametre for hvert CCP.

De relevante parametre er sådanne, som kan anvendes til at sikre, at CCP'et er i kontrol, således processen vil resultere i et sundhedsmæssigt forsvarligt produkt. Eksempler på nogle almindeligt anvendte parametre er

- temperatur

- tid/temperatur

- syn

- lugt

- smag

- pH

- emballagetæthed

- andet (kemiske og mikrobiologiske analyser)

Kritiske grænser, som er baseret på subjektive data såsom visuel inspektion, skal underbygges med en klar beskrivelse af, hvad der er acceptabelt set ud fra et sikkerhedssynspunkt.

For alt måleudstyr, der anvendes ved kontrol af et kritisk kontrolpunkt, skal der foreligge procedurer, der beskriver, hvordan og hvor ofte det anvendte analyseudstyr kalibreres.

4.6 Overvågning af CCP'er/kontrolfrekvens

Overvågningen af et kritisk kontrolpunkt skal kunne opfange, når dette er ude af kontrol, ideelt set allerede på et så tidligt tidspunkt, at det ikke får ikke tilsigtede konsekvenser for det fremstillede produkt.

På denne baggrund skal det fastslægges, med hvilken frekvens et kritisk kontrolpunkt skal kontrolleres. Vejledende kan nævnes, at frekvensen typisk vil være i størrelsesordenen fra 1 kontrol pr. batch til 1 kontrol pr. dag.

Det skal endvidere fastlægges, hvem der er ansvarlig for at gennemføre kontrollen og for at vurdere resultatet af denne. Med hensyn til sidstnævnte anbefales, at den operatør, som gennemfører kontrollen også vurderer, hvorvidt resultatet har overskredet den kritiske grænse eller ej.

4.7 Korrigerende handlinger

Der skal i forbindelse med hver enkelt CCP foreligge en beskrivelse af, hvad der skal gøres, når man opdager, at den opstillede kritiske grænse ikke overholdes, dvs. at et kontrolpunkt er ude af styring, således

A. At fejlen/processen omgående rettes, og

b. at afvigende produkter vurderes og disponeres efter status.

Det skal i denne forbindelse fremgå entydigt, hvem der har bemyndigelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger/beslutninger vedrørende punkt a og b.

Normalt vil der i praksis kunne opstå følgende to typer fejl/forhold, som forårsager, at et kritisk kontrolpunkt er ude af kontrol

1. Fejl/forhold, som den enkelte virksomhed erfaringsmæssigt ved kan opstå - f.eks. underkogning af et produkt - med en eller anden lav frekvens. (Hvis frekvensen af denne type fejl ikke er lav, skal der selvfølgelig foretages handlinger, der medfører, at situationen forebedres).

2. Fejl/forhold, der pludselig opstår, og som virksomheden aldrig/stort set aldrig tidligere har konstateret.

Ad 1.

For denne type fejl/forhold skal der foreligge en præcis beskrivelse af, hvorledes fejlen/processen rettes, samt hvorledes afvigende produkter behandles. (F.eks. i tilfældet af en konstateret underkogning vil det være fastsat, at den pågældende batch skal koges påny).

Ad 2.

Vedrørende denne type fejl/forhold er det i sagens natur ikke muligt på forhånd at beskrive, hvordan afvigelsen skal håndteres. Afvigelsen må dog kun håndteres af personale, som virksomheden har bemyndiget dertil.

For begge former for afvigelser gælder, at der - f.eks. i form af en afvigelsesrapport - skal foretages en registrering af, at der er foretaget en korrigerende handling. Specielt for ovennævnte type-2 afvigelser skal håndteringen af disse beskrives i detaljer. Dette skal gøres dels af hensyn til virksomheden selv (giver erfaring - som kan huskes - til håndtering af evt fremtidige lignende situationer) og dels af hensyn til det offentlige tilsyn med egenkontrolprogrammet.

4.8 Dokumentation og rapportering - når egenkontrolprogrammet funger i praksis.

For at myndighederne kan konstatere, at man efterlever sit egenkontrolprogram, er det nødvendig med dokumentation. Dokumentationen behøver ikke at findes i een samlet mappe, men kontrolbøgerne kan befinde sig i nærheden af, hvor de enkelte kontrolfunktioner udføres, idet der herved kan tages hensyn til de arbedjsrutiner, der er på virksomheden. Til brug for myndighedernes tilsyn skal det også være beskrevet, hvor dokumentationen findes.

Alle registreringer i forbindelse med overvågning af kontrolpunkterne skal nedskrives og opbevares som dokumentation i en periode på mindst 2 år og minimum i den periode som produktet er holdbar til. For meget letfordærvelige produkter, hvor perioden kan nedsættes ti 6 måneder efter produktets holdbarhedsdato.

Som angivet i afsnit 4.7 skal det i forbindelse med en afvigelse fremgå skriftligt, hvilken korrigerende handling, der er foretaget.

Det skal altid være muligt bl.a. af hensyn til opklaring og udførelse af korrigerende handlinger at finde frem til de ansvarlige for de enkelte handlinger, hvorfor enhver registrering/dokumentation skal dateres og signeres.

4.9 Verificering af egenkontrolsystemet

Virksomheden skal sikre

1. At overvågningen af CCP'er sker i overensstemmelse med de opstillede krav i det godkendte egenkontrolprogram.

2. At effekten af egenkontrolprogrammet er i overensstemmelse med programmets formål.

3. At egenkontrolprogrammet ændres/justeres efter behov.

Ad 1.

Dette forhold sikres via intern audit. Den interne auditering skal udføres af virksomhedens personale, der er uafhængige af det personale, som udfører overvågningen af CCP.

Virksomheden fastlægger den frekvens, hvormed der gennemføres intern audit.

Ad 2.

Dette forhold sikres ved f.eks. lejlighedsvis at gennemføre

- mikrobiologiske undersøgelser af slutproduktet (ebvt. mellemproduktet),

- en gennemgang af eventuelle mikrobiologiske, kemiske eller fysiske problemer, herunder kundereklamationer, der har været forbundet med produkter fremstillet på virksomheden.

Virksomheden skal fastlægge frekvensen, hvormed ovenstående gennemføres.

Ad 3.

I tilfælde af, at nye produkter skal produceres eller nye processer tages i anvendelse skal egenkontrolprogrammet revurderes og evt. nygodkendes.

Endvidere bør virksomheden i samråd med tilsynsmyndigheden gennemgå det etablerede egenkontrolprogram med henblik på at foretage justeringer af programmet på grundlag af de opnåede resultater. En sandsynlig justering vil være at øge/reducere frekvensen, hvormed enkelte kritiske kontrolpunkter kontrolleres.

Resultatet af verifikationen omtalt i dette afsnit kan medføre, at egenkontrolprogrammet skal ændres.

4.10 Underretning af tilsynsmyndigheden/tilbagetrækning af produkter

Virksomhederne skal straks underrette tilsynsmyndigheden i tilfælde af fejl m.v., der kan medføre fare for sundheden, jf. kødlovens § 16. Der tænkes i denne forbindelse på resultater af mikrobiologiske undersøgelser og reaktioner på forhold anført i afvigerapporter, hvor tilsynsmyndigheden skal involveres, idet det herved sikres, at der reageres hensigtsmæssigt på en given situation. Desuden er virksomhederne forpligtede til ved overhængende fare for sundheden efter samråd med tilsynsmyndigheden, at tilbagetrække allerede afsendte produkter.

5. LABORATORIEUNDERSØGELSER

I henhold til Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød, kan virksomheden pålægges at foretage analyser på et godkendt laboratorium.

Veterinærdirektoratet påtænker at etablere godkendelsesordninger for laboratorier, der skal udføre analyser i henhold til den godkendte egenkontrol.

Udtagning af prøver til analysering i forbindelse med verificering af den godkendte egenkontrol vil i en overgangsperiode, indtil godkendelsesordning foreligger, kunne foretages på et virksomhedslaboratorium, et offentligt godkendt laboratorium eller et privat akkrediteret laboratorium.

Virksomheden skal løbende foretage en vurdering af resultaterne og selv tage initiativ til hensigtsmæssig reaktion på eventuelle afvigende resultater.

Resultaterne af den godkendte egenkontrol skal til enhver tid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Det bemærkes, at tilsynsmyndigheden som led i overvågningen af egenkontrollen kan udtage stikprøver på ethvert trin i produktionen.

Procestrin C Risici Forebyg- Kritisk Overvågning C gende grænse Kontrol- Min. An- P foran- para- kon- svar- stalt- meter trol- lig ning frek- vens Korrigerend handling