Legislator Case Law & Legislation
C19971142232 DK

Meddelelse om udformningen af anklageskrifter i sager om gentagne tilfælde af vold (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1997 11422 Historic

Meddelelse om udformningen af anklageskrifter i sager om gentagne tilfælde af vold (* 1)

1. Det følger af straffelovens § 247, stk. 1, at straffen kan forhøjes med indtil det halve, hvis nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, begås af en person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold.

Anvendelse af gentagelsesvirkningen forudsætter, at det tidligere forhold blev begået efter det fyldte 18. år, og at der ikke er forløbet mere end 5 år efter, at den tidligere straf er udstået, jf. straffelovens § 81.

2. Af bemærkningerne til forslag til lov nr. 350 af 23. maj 1997 om ændring af bl.a. straffeloven fremgår det, at der vil blive udsendt instruktioner til anklagemyndigheden om anvendelsen af straffelovens § 247, stk. 1.

På denne baggrund skal jeg anmode om, at anklagemyndigheden i forbindelse med tiltalerejsningen i sager om vold er opmærksom på, om den sigtede tidligere er straffet for vold, således at bestemmelsen i straffelovens § 247, stk. 1, kan anvendes.

I givet fald skal bestemmelsen citeres i anklageskriftet eller forhørsbegæring og i eventuelle ankemeddelelser.

Endvidere bør anklagemyndigheden under proceduren i sagen henvise til bestemmelsen, således at der ved dommen kan tages stilling til bestemmelsens anvendelse.

Henning Fode

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →