Skrivelse vedrørende ændring af iværksættelsescirkulæret (samfundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydelser m.v.) (* 1) (Til politiet, kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.)

Skrivelse vedrørende ændring af iværksættelsescirkulæret (* 1)

(samfundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydelser m.v.)

(Til politiet, kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.)

Hermed sendes cirkulære om ændring af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 18. maj 1994 om iværksættelse af frihedsstraf eller forvaring mv.

Folketinget vedtog den 8. april 1997 forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgens og den øvrige særforsorg mv. (samfundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydelser). Loven trådte i kraft den 1. maj 1997.

I.

Lovændringen indebærer bl.a. en visitationsordning, hvorefter seksualkriminelle, der er idømt en tidsbestemt fængselsstraf, vil skulle indlede afsoningen med et kort ophold, normalt 2-4 uger, på en særlig visitations- og observationsafdeling i Anstalten ved Herstedvester med henblik på at afdække et eventuelt behandlingsbehov.

Ændringerne af cirkulærets § 11, stk. 7, § 12, stk. 2, og § 36, stk. 3, indebærer, at visse sager, som ikke anmeldes til direktoratet, skal forelægges direktoratet, såfremt de vedrører domfældte, der (tillige) er dømt for overtrædelse af straffelovens § 210 eller §§ 216-236. Herved sikres, at disse domfældte også indgår i visitationsordningen.

Ændringen af cirkulærets § 17, stk. 4, indebærer, at Anstalten ved Herstedvester foretager tilsigelsen af personer på fri fod, som er omfattet af visitationsordningen.

Visitationsordningen træder i kraft den 1. oktober 1997. For personer, der efter lovændringens ikrafttræden den 1. maj 1997 er idømt en ubetinget fængselsstraf for seksualkriminalitet, og som inden den 1. oktober 1997 er anmeldt til eller påbegyndt afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, gælder en frivillig overgangsordning. Denne personkreds bør tilbydes en samtale med en repræsentant fra behandlingsnetværket, således at den domfældte får mulighed for at modtage behandling på en af institutionerne i netværket. Der vil i givet fald ikke være tale om, at den pågældende midlertidigt skal overføres til visitations- og observationsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning af september 1997 om forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats overfor personer, der er dømt for seksualforbrydelser, pkt. III og bilag F.

II.

Lovændringen vedfører endvidere, at der er skabt en udvidet adgang til at kombinere en dom med vilkår om samfundstjeneste med en kort ubetinget frihedsstraf.

Det forudsættes, at afviklingen af disse kombinationsdomme sker således, at den ubetingede del af straffen fuldbyrdes, inden afviklingen af samfundstjeneste påbegyndes, samt at der skabes mulighed for at afvikle samfundstjenesten inden for fastsatte frist (længstetiden).

Det er derfor forudsat i lovens forarbejder, at der iværksættes en ordning, som sikrer en hurtig indkaldelse til afsoning af den ubetingede del af straffen, og tilsigelsesvarslet afpasses med henblik på, at afsoningen så vidt muligt kan påbegyndes 1 måned efter, at den endelige dom foreligger til fuldbyrdelse. Cirkulærets § 18, stk. 2, 2. punktum og § 42, stk. 1 og 2 er ændret i overensstemmelse hermed, således at tilsigelse kan ske med en frist på 10 dage, ligesom indkaldelsesdatoen skal fastsættes under hensynstagen til 1-måneds fristen.

For i øvrigt at sikre, at der kan ske en hurtig indsættelse i disse sager, skal fuldbyrdelsesordre gives umiddelbart efter, at der er meddelt ankeafkald, efter at ankefristen er udløbet, eller efter at en ankedom er afsagt. Alle ekspeditioner skal foretages så hurtigt som muligt, hvilket normalt vil sige samme dag, hvor sagen modtages, eller senest den følgende dag.

For så vidt angår spørgsmålet om udsættelse med afsoningen i disse sager bemærkes, at der ikke er forudsat en ændring af den gældende praksis.

Jakob Schiøler