Vedr. ny lægelig dødsattest og indberetning om antallet af døde (Til Personregisterførerne, Sønderjyllands Statsamt og Kirkeministeriet)
Statutory Text (2 Articles)
Vedr. ny lægelig dødsattest og indberetning om antallet af døde
(Til Personregisterførerne, Sønderjyllands Statsamt og
Kirkeministeriet)
Justitsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse om dødsattester (Bekendtgørelse nr. 60 af 24. januar 1997). Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1997.
Efter den nye bekendtgørelse skal dødsattest udfærdiges på en blanket (formular 1431), der er trykt ved Sundhedsstyrelsens foranstaltning. Den hidtidige grå lægelige dødsattest (formular 1331) er således erstattet af en grøn dødsattest (formular 1431).
Samtidig har Sundhedsstyrelsen besluttet, at den summariske indberetning om antallet af døde fremover skal indsendes til Sundhedsstyrelsen i stedet for til embedslægen, jf. § 35, stk. 4, i Justitsministeriets cirkulære af 1. marts 1992 om førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele.
Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal med virkning for indberetningerne for marts måned 1997 ske på en ny blanket (formular 1006), som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Et antal eksemplarer af den nye blanket vil snarest blive udsendt.
I § 35, stk. 4, i ovennævnte cirkulære, ændres "embedslægen" til "Sundhedsstyrelsen". Denne ændring træder i kraft den 1. april 1997.
Med venlig hilsen
Civilretsdirektoratet
William Rentzmann
/Finn Andersen
Ingen