Legislator Case Law & Legislation
C19971101710 DK

Cirkulæreskrivelse til politimestrene (Politidirektøren i København)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1997 11017 Historic

Cirkulæreskrivelse til politimestrene (Politidirektøren i København)

1. Behandling af ansøgninger om naturalisation af personer, der har modtaget bødestraf.

I tilslutning til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 2. juni 1995 vedrørende naturalisation af personer, der har begået kriminalitet, skal man meddele, at Folketingets Indfødsretsudvalg har fastsat følgende retningslinier for naturalisation af personer, der er straffet med bøde

1) Bøder på over 1.000 kr. for forsætlig overtrædelse af straffeloven eller skatte- og afgiftslovgivningen eller for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, er til hinder for naturalisation i 5 år fra gerningstidspunktet.

2) Bøder på over 1.000 kr. for andre overtrædelser af særlovgivningen, jf. dog pkt. 3-6, er til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet.

3) Bøder for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer er uanset bødens størrelse til hinder for naturalisation i 5 år fra gerningstidspunktet. Advarsler, der er meddelt for sådanne lovovertrædelser, er til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet. Ansøgninger fra personer, der er har modtaget advarsel eller i øvrigt er straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, forelægges altid for Folketingets Indfødsretsudvalg til konkret afgørelse.

4) Bøder på 2.000 kr. og derover for overtrædelse af færdselsloven er til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet, jf. dog pkt. 5 og 6.

5) Bøder for spiritus- eller promillekørsel er uanset bødens størrelse til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet.

6) Bøder for kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, dvs. hvor færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, er bragt i anvendelse, er uanset bødens størrelse til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet.

Det bemærkes, at ubetinget frakendelse af førerretten altid med fører, at naturalisation ikke kan ske før udløbet af den periode, hvori førerretten er ubetinget frakendt. Naturalisation kan dog altid ske 10 år efter den seneste frakendelse af førerretten.

2. Oplysninger om restancer til det offentlige.

Justitsministeriet skal på given foranledning henlede opmærksomheden på, at ansøgere om dansk indfødsret ikke skal have udleveret skatte- og bistandsattester til brug for ansøgningen.

Som det fremgår af cirkulæreskrivelsen af 2. juni 1995, modtager Justitsministeriet nu oplysninger om restancer til det offentlige fra Det Centrale Fordringsregister (CFR).

P.M.V.

E.B.

Birgit Kleis

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →