At-cirkulæreskrivelse nr. 8/1997 BST for medhjælpere for handicappede

At-cirkulæreskrivelse nr. 8/1997 BST for medhjælpere for handicappede

I. Orientering

Denne At-cirkulæreskrivelse tager sigte på at afklare tvivl vedrørende BST-pligt for medhjælpere for handicappede. I henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste nr. 323 af 19. maj 1993, bilag VIII er medhjælp for handicappede udenfor institution omfattet af BST-pligt.

Arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, er ikke omfattet af lovens generelle område, jf. arbejdsmiljølovens §2, stk. 2, men af lovens udvidede område jvf §2, stk. 3.

Handicappede kan blive omfattet af en hjælpeordning og få mulighed for at få ansat en medhjælper, jf. §77 i lov om social service. Det er dog en betingelse, at den handicappede er i stand til at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige tilrettelæggelse og vejledning af hjælperen og således fungere som arbejdsgiver for hjælperen.

Ved afgørelsen af hvorvidt den handicappede er arbejdsgiver for medhjælperen efter arbejdsmiljølovgivningen, lægges der blandt andet vægt på følgende momenter

- om arbejdstageren har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed

- om arbejdstageren er undergivet den foresattes instruktionsbeføjelse og kontrol i forbindelse med udførelsen af arbejdet

- om den foresatte stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed for arbejdets udførelse

- om den foresatte bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Hovedreglen vil derefter være, at den handicappede, i henhold til hjælpeordningen, pålægges et arbejdsgiveransvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Det arbejde, der normalt udføres, vil være at betragte som arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og dermed undtaget for BST-pligten.

En konkret vurdering af arbejdsforholdet kan dog vise, at kommunen har involveret sig så meget i arbejdets fastlæggelse, dvs. planlægning, tilrettelæggelse samt instruktion og tilsyn med arbejdet, at arbejdsgiveransvaret påhviler kommunen i stedet for den handicappede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor den handicappedes situation har ændret sig siden hjælpeordningens etablering, og derfor ikke længere er i stand til at opfylde betingelserne for hjælpeordningen. I disse tilfæle har kommunen pligt til at tilmelde den ansatte til BST.

Tilsvarende gælder, hvor arbejdet er af mere medicinsk eller professionelt plejende karakter, der medfører, at arbejdet ikke normalt kan udføres af en husstands medlemmer.

II. Instruktion

Kredsene skal, i tilfælde hvor der er rejst spørgsmål af konkret karakter vedrørende BST for medhjælpere for handicappede, tage det udgangspunkt, at det er den handicappede, der er arbejdsgiver, og at der derfor ikke vil være pligt til at oprette BST.

Kun hvis de oplysninger, kredsen modtager indikerer, at der udføres arbejde af mere medicinsk eller professionelt plejende karakter, eller det reelt ikke er den handicappede, der er arbejdsgiver, skal kredsen gå ind i en konkret vurdering af, om kommunen er arbejdsgiver, og der derfor er pligt til at oprette BST.

III. Ikrafttræden

Straks.

6. oktober 1997

Jens Andersen

Ingen