NOA-Meddelelse om Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr 1256 af 19. december 1996 om en aktiv arbejdmarkedsindsats § 149 G stk. 1
Statutory Text (1 Articles)
NOA-Meddelelse om Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr 1256 af 19. december 1996 om en aktiv arbejdmarkedsindsats § 149 G stk. 1
Der er ikke hjemmel til at udbetale befordringsgodtgørelse til ekskursion, uanset at ekskursionen er arrangeret af uddannelsesinstitutionen.
Et medlem af en arbejdsløshedskasse havde fået bevilget uddannelsesgodtgørelse og befordringsgodtgørelse til voksenunderviseruddannelsen i perioden fra den 8. januar til den 20. december 1996.
Uddannelsesstedet arrangerede fælles ekskursion den 26. januar 1996 til Odense.
Arbejdsmarkedets Ankenævn har som endelig administrativ klageinsats behandlet medlemmets klagen om, hvorvidt der kan udbetales befordringsgodtgørelse til en ekskursion.
Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til befordringsgoddtgørelse for ekskursionen til Odense den 26. januar 1996.
Ankenævnet henviste til § 17, stk. 5 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, samt til § 149e, stk. 1 i Arbejdsmarkedsstyrelsens dagældende bekendtgørelse nr. 1185 af 22. december 1995 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Ankenævnet lagde vægt på, at der ifølge ovennævnte bekendtgørelse kunne udbetales befordringsgodtgørelse til »den daglige transport mellem bopæl og ..... uddannelsessted«. Der ses således ikke at være hjemmel til at udbetale befordringsgodtgørelse til den omhandlede fælles ekskursion, hvor transporten foregik mellem medlemmets bopæl og Odense, uanset at ekskursionen var arrangeret af uddannelsesinstitutionen.
Det bemærkes, at ankenævnet ikke hermed har taget stilling til, i hvilket omfang der i øvrigt kan udbetales befordringsgodtgørelse i situationer, hvor dele af uddannelsen afvikles et andet sted, end på det normale uddannelssted.